MONTERING AF PARABOLANTENNE Vigtig information Vi anbefaler, du benytter dig af en autoriseret installatør, når du skal montere parabolantennen. Det kan være vanskeligt at finde den rette position uden brug af de rigtige instrumenter. Bliver positionen ikke nøjagtig, forringes kvaliteten af tv-signalet og dermed dit tv-billede. Ønsker du alligevel at montere parabolantennen selv, kan du følge instruktionerne i dette dokument. Vær opmærksom på at monteringen af parabolantennen kræver, at du fører kabler gennem ydervæggen, da antennekabler skal føres fra antennen og ind til den digitale modtagerbox. Billederne i denne instruktion kan afvige fra det antenne/ monterings-udstyr, som følger med i din pakke. Værktøjet, der er afbilledet i instruktionen, medfølger ikke i pakken, som indeholder udstyret. Vi ønsker dig god fornøjelse med installationen og håber, du bliver glad for resultatet. Venlig hilsen Canal Digital Tlf.: 70 13 19 19 www.canaldigital.dk/installation
Værktøj til montering Før du påbegynder monteringen, skal du sikre dig, at du har det rette værktøj. Du skal bruge følgende: Skiftenøgle Flad skruetrækker og stjerneskruetrækker Bidtang og en skarp kniv til at fjerne kabelisoleringen Vatterpas eller specialkonstrueret vinkelmåler til montering af parabolbeslaget Evt. kompas Værktøjet til montering af parabolbeslaget afhænger af beslaget samt fabrikant, da dette kan variere mellem modellerne. Figur 1. Montering af parabolantennen Der følger en monteringsbeskrivelse med til hver parabolantenne (denne produceres ikke af Canal Digital). Det er yderst vigtigt, at parabolantennen monteres korrekt. Hvis den ikke monteres korrekt, vil der ikke være billede på kanalerne. Før monteringen bør selve parabolskålen kontrolleres. Denne skal være helt fri for skader. Overfladen skal være ren og uden buler. Mikrobølgehovedet (LNB en) skal pege mod parabolskålen, se figur 2. Parabolbeslaget monteres lodret Vend mikrobølgehovedet mod parabolen Figur 2. 2
Parabolantennens placering Når parabolantennen er samlet, skal du vælge dens position. Sigtet mod syd skal være helt frit, således at parabolantennen kan modtage signalet fra satellitten. Du skal sikre, at sigtet mod syd ikke spærres af træer, høje bygninger eller lignende, se figur 3. Vær opmærksom på at buske og træer senere kan vokse op og spærre for sigtet. Om parabolantennen placeres højt eller lavt spiller ingen rolle. Montér parabolantennen på fx en væg eller en stolpe. Vær opmærksom på at parabolantennens beslag skal være stabilt og solidt. Figur 3. Parabolantennens beslag skal placeres lodret. Brug vatterpasset eller den specielle vinkelmåler til at sikre, at beslaget er helt lodret, se figur 2. 3
Grovinstilling af parabolantennen Når beslaget er monteret, skal parabolantennen sættes på plads. Vent med den endelige finjustering til modtageren er koblet til parabolantennen. Du skal ikke skrue parabolantennen alt for hårdt til på beslaget, da der senere skal være mulighed for at vride den sidelæns, således at det er muligt at foretage de sidste finjursteringer, se figur 4. Ved hjælp af signalet i den digitale modtagerbox jursteres parabolen mere nøjagtigt sidelæns mod satellitten. Begynd altid med at indstille vinklen i højden. Kontroller med vinkelmåler på beslaget, se figur 5 og 6. Højde- og sidevinkelkortet på side 6 viser hvilken vinkel, du skal bruge, der hvor du bor. Figur 4. I højden skal du starte med at grovjurstere vinkelen. Parabolen skal vende mod syd med nogle graders drejning mod vest, se figur 7. BEMÆRK: Der findes ingen vinkelmåler til indstilling af sidevinkel på selve parabolantennen. Du kan fx bruge et kompas til dette. TIP! Se efter om der findes parabolantenner, som peger 1 vest og 5 øst i dit nærområde. Figur 5. Figur 6. 4
Indstilling af mikrobølgehovedet (LNB) Du skal foretage en såkaldt SKEW-indstilling for at få den optimale separation mellem kanalerne på de forskellige polarisationer. SKEW er vinklen i forhold til vertikalplanet altså den lodrette. Indstil mikrobølgehovedet til at have en vinkel på 7-11 grader (ca. klokken fem), se figur 7. Nogle mikrobølgehoveder har et mærke, som viser den optimale indstilling af SKEW. Se i monteringsvejledning som følger med parabolen. BEMÆRK: Disse vinkler varierer afhængigt af, hvor du bor, og du skal muligvis finjustere dette senere, hvis du oplever pixelering/ støj i dit tv-billede. Figur 7. Montering af f-connector på kabel På det medfølgende 25 meter lange koaksialkabel (til tilkobling af parabolantennen til den digitale modtagerbox) skal du montere f-connectorer, figur 8. BEMÆRK: Du skal være ekstra nøjagtig hvis f-connectorerne ikke monteres omhyggeligt på kablet, og der derfor ikke kommer noget signal, er det meget vanskeligt at rette op på dette efterfølgende. Skær forsigtigt yderhylstret uden at skade skærm eller tråde. Kontroller at f-connectoren er korrekt monteret ved at trække forsigtigt i den. Tag fat i kablet med den ene hånd og i f-connectoren med den anden. Når du trækker en lille smule, må f-connectoren ikke give efter. Kontroller også at ingen af de små metaltråde fra skærmen (jord) rører inderlederen. Du kan vente med at sætte f-connectoren på den ende af kablet, som skal monteres på den digitale modtager, til du ser, hvor langt kablet skal være. Jo kortere kabel, des bedre signal. BEMÆRK: I de fleste tilfælde vil den ene f-connector allerede være monteret på kablet. Bøj skærmtrådene bagud og skær forsigtigt inderlederens hvide plastbeskyttelse af. Træk f-connectoren over de tilbagebøjede tråde på kablet. OBS: Trådene skal have kantakt med metallet. Er det medfølgende kabel ikke tilstrækkelig langt, tilrådes det, du udskifter hele kablet frem for at forlænge det. Forlængelse af kablet vil forringe tv-signalet og dermed dit tv-billede. Skru f-connectoren på således ca. 2 mm. af inderledningen er synlig. Figur 8. 5
Højde- og sidevinkelkort 6
Tilkobling af den digitale modtagerbox Tilkobling af LNB Parabolantennen leveres med et mikrobølgehoved (LNB), som skal kobles til modtageren. Du skal koble det lange kabel med den før monterede f-connector sammen med LNB en og derefter koble den anden ende til indgangen på modtageren, som er mærket med LNB IN. Denne proces skal gentages for hver følgende modtager, du ønsker at koble til parabolantennen. Vores parabolantenner leveres med 4 udgange i mikrobølgehovedet (LNB). Vores HDTV-box med harddisk benytter 2 antennekabler. BEMÆRK: Brug en skiftenøgle til at stramme f-connectoren med men vær opmærksom på ikke at stramme for hårdt. Tilkobling af tv Du skal koble det medfølgende SCART-/HDMI-kabel til den indgang på modtageren, som er mærket TV/HDMI, og som på tv et er mærket SCART-/HDMI-indgang. Programkort Sæt programkortet fra Canal Digital i modtagerens programkortlæser med chippen vendende opad og indad. Tænd den digitale modtagerbox Start med at tænde for tv et. Tænd herefter den digitale modtagerbox. Du skal nu gennemgå boxens opsætning, før du får adgang til tv-kanalerne. Hjælp til opsætningen af den digitale modtagerbox finder du i den tilhørende brugervejledning. 7