Indien - Den store naturrundrejse

Relaterede dokumenter
Safari og badeferie i Kenya

DEN ULTIMATIVE TIGER-SAFARI

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Tanzanias sydlige højdepunkter

SPAR 25% på opholdet, hvis du rejser i 2017 og senest en måned efter bestilling. Kenya bag facaden

Tanzanias hemmeligheder

KENYAS NæSEHORN OG ROVDYR

Indiens Gyldne Trekant

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Kenya Migration Safari 2016

Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015

UNDER VERDENS TAG VANDRE- OG KULTURREJSE I NEPAL

Det bedste af Kenya og Tanzania

Tanzanias nordlige højdepunkter

Indiens Gyldne Trekant

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

Safari i Tsavo & Amboseli og badeferie v. Kenya-kysten

Indiens gyldne trekant

Malerejse. til eventyrlige Udaipur. - Med kunstmaler Charlotte Farup Ohrt og dansk ekspertrejseleder

Vandring i Himalaya Mt. Everest View

På denne vidunderlige safari til det klassiske ørkenprægede Namibia vil I opleve, hvorfor landet har ry for at...

Hornbill Festival/Nagaland og Arunachal Pradesh

Masai Safari i Kenya ,- 8 dage. Ring

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Victoria Falls og safari i Zimbabwe

Forlæng din badeferie med safari i Tsavo & Amboseli

Succesen fra verdenspremieren i foråret 2010 gentages

Indiens Gyldne Trekant

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

DE STORE KATTES RIGER

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

Eksklusiv safari på Klaserie River Safari Lodge

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Rajasthan. Indien 12/2-26/ En kulturrejse med Brenderup Højskole

Få chancen for at opleve den udryddelsestruede dræber i al dens stribede herlighed

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

Save Valley Conservancy Sango Lodge & Sango Tented Camp Zimbabwe

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Yoga. og 1001 Nats eventyr. - Yoga- og Mindfulnessrejse til Udaipur, Nordindien. AFREJSE : Efterårsferien d oktober dage DKK 14.

Singapore og oplevelser i Cairns, Queensland

Postillion Hotel Dordrecht

Paladseventyr. i Indiens Kongeland. - Enestående påskerejse for Folkeskolens læsere. AFREJSE : Påskeferien d marts dage DKK 16.

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

NAIROBI - ABERDARE - SAMBURU - LAKE NAKURU - LAKE NAIVASHA - MASAI MARA. 10 dages privat safari med engelsktalende rejseleder. Afrejse hver dag året

Luksusferie på Zanzibar

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads

Blixens Big Five Safari i Kenya

Aktiv i østlige Canada

Indiens Gyldne Trekant

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

Tigre & Templer. Kontakt: Tlf.: grupper@jr.dk læs mere på med dansk rejseleder

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

Karen Blixen kalder Afrejse: 6. april dage med dansktalende ekspertrejseleder

Kenya deluxe flysafari - Samburu & Masai Mara

Indiens Højdepunkter. 10 dages rejse til det bedste af det indiske sletteland. Rejse til INDIEN med

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL

Naturfænomenet Victoria Falls, paradiset Chobe og imponerende Hwange

EVENTYRLIGE TANZANIA SAFARI

Rocky Mountains til fods

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet

Bornholm - Østersøens perle

THAILAND GULD REJSER. Kongernes by Hua Hin, Sam Roi Yod, Dolphin Bay, Kui Buri. Grupperejse med dansk rejseleder. nu med nye spændende udflugter

Velkommen til Hotel Odense, som ligger lige ved siden af Odense Congress Center!

Uganda Fly-In Gorilla Trekking

STORSAFARI INDIENS BIG FIVE+

Magiske Thailand. Tigre & Templer 9 dage. Kontakt: Tlf.: grupper@jr.dk læs mere på med dansk rejseleder

Botswana camping adventure

Det bedste af Kina & Tibet

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Stockholm - Storby og skærgård

Kenya & Tanzania, Østafrikas højdepunkter

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

EN DEL AF EN GRUPPE MED ENGELSKTALENDE INKLUDERET CHIMPANSE OG GORILLA PERMIT VÆRDI KR REJSELEDER. Det bedste af Uganda

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

Tanzania s Ngorongoro højland og savanne Ni dages eksklusiv safari Arusha Tarangire Ngorongoro og Serengeti

Indiens Facetter. 11 dages klassisk rundrejse i det historiske Indien. Rejse til INDIEN med

Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige...

Kulturrejse til Indien Tag med Det Danske Kulturinstitut på en uforglemmelig rejse til Indien

Kruger parken & The Big Five Safari

Bestig Kilimanjaro via Machame-ruten

MASAI MARAS BIG FIVE

Langtidsferie ved Kenyakysten

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Finlands vildmark 5 dage 2016

Phu Quoc Stranden 6 dages forlængelse med strandferie ved Phu Quoc

Specialrejse med fagbladet Folkeskolen FRIVILLIGT ARBEJDE I NATURSKØNNE MOZAMBIQUE, EFTERÅRSFERIEN 2014

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

Tag med til toppen af Mount Meru med dansktalende rejseleder. Dette smukke bjerg byder på en udfordrende og naturrig oplevelse.

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Sydafrika for livsnydere

Smagen af færøerne ,- 4 dage. Ring

Uganda Perler På Stribe

Miami og New York. Miami og New York. Turen kort USA

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Transkript:

INDIEN - På elefantryg og med kyndig hjælp fra vores indiske lokalguider er chancen stor for at komme til at møde den truede, bengalske tiger. En pludselig lyd bryder stilheden. Ikke en skarp lyd, eller lyden af grene der knækker. Blot en let raslen i krattet. Med ét forstummer den konstante fuglekvidder, der indtil nu havde fyldt den lune morgenluft i skoven. Abeflokken over vores hoveder er tydeligt nervøse. De sidder uroligt og kigger forskræmt i den retning, hvor lyden kom fra. Vi følger deres blik, men kan ikke umiddelbart se noget. Pludselig høres der et skrig fra abeflokken, der flygter hastigt gennem trækronerne. Vi kigger igen mod krattet, hvor den raslende lys kom fra, og denne gang får vi øje på kilden til abernes uro. En stor tiger bryder gennem krattet. Et øjeblik stopper den stribede kat op og kigger nysgerrigt på os og vores jeep med sine store gule øjne, inden den lydløst lister gennem underskoven i den retning, abeflokken flygtede. Den bengalske tiger er blandt jordens mest formidable rovdyr, og at nyde disse elegante katte i deres naturlige habitat, er en oplevelse, der kun er de færreste forundt. Tigernes naturlige levesteder mindskes dag for dag, men i delstaterne Madhya Pradesh og Rajasthan, har de truede tigre fundet ikke bare ét sidste fristed - men flere. Nationalparkerne i Panna, Bandhavgarh og Ranthambore tilbyder stadig safari i noget af Indiens uberørte natur. Et utal af dyr lever her sammen med en forholdsvis stor bestand af vilde tigre i storslåede naturområder, der ikke har ændret sig meget siden forfatteren Rudyard Kipling brugte området som inspiration til sin bestseller, Junglebogen. Varighed: 14 dage Pris: Fra 18.500 kr. 1

Hawa Mahal, "Vindenes Palads". Fra den fantastiske facade i maharajaens palads kunne paladsets kvinder kigge ud på livet i byen, som de ikke selv havde mulighed for at deltage i. Turen kort Dag 1: Afrejse fra Danmark Afrejse fra Københavns lufthavn med KLM via Amsterdam mod Delhi, hvor vi ankommer ved midnatstid. I lufthavnen bliver vi mødt af vores lokale repræsentant, der kører os til hotellet, hvor værelserne står klar. Dag 2: Det gamle og nye Delhi Vi har god tid til at hvile ud ovenpå udrejsen, inden vi begiver os ud på en rundtur i den pulserende og altid fascinerende metropol, Delhi. Vi begynder ved Raj Ghat, der er en grøn og fredsfyldt plet midt i den hektiske hovedstad. I parken hersker en nærmest andægtig stemning - og ikke uden grund. Det var her Mahatma Gandhi i 1948 blev kremeret, efter han var blevet myrdet ved et attentat. Det var også her, inderne tog afsked med Nehru, hans datter Indira Gandhi og dennes søn Rajiv Gandhi. Herefter gælder det Shajahanabad, der summer af en hel anden og langt mere kaotisk stemning. Denne bydel, der ligger i Old Delhi, blev grundlagt af stormogulen Shah Jahan omkring år 1630. De fleste bygninger fra dengang står her stadig, og det er, som om tiden har stået stille. Sammen med guiden bevæger du dig ind i hjertet af denne middelalderlige labyrint af store og små gader. Langs vejen står fattige arbejdere i kø hos skriverne, der tager imod diktat og former de breve, der siden sendes af sted til fjerne afkroge af det enorme land. I de små værksteder banker kobbersmeden flittigt, mens han sveder ved sin esse. Her er skræddere, der syer jakkesæt og sarier på ældgamle symaskiner side om side med bagerbutikker, der aldrig lukker, og muslimske slagtere, som melder udsolgt ved at sømme kohalen op på døren. Overalt er der liv, og det er svært at beslutte, hvor man skal fæstne blikket. Her i hjertet af Old Delhi ligger fredagsmoskeen, Jami Masjid. Den smukke, gamle moské er opført i rød sandsten og hvid marmor og er den største i Indien. Hver fredag kommer op mod 20.000 troende til bøn på dette sted. Fra moskeen går turen mod New Delhi, der var briternes hovedstad i Indien. Denne arkitekttegnede bydel er helt anderledes end Old Delhi. Her mødes du af brede skyggefulde boulevarder og flotte officielle bygninger med et tydeligt europæisk forbillede. Det er her India Gate, parlamentsbygningen og præsidentens residens ligger. Mellem de britiske bygninger ligger storslåede gravmonumenter for tidligere muslimske herskere. Mest iøjnefaldende af disse er Humayuns mausoleum, der stod færdig i år 1570. Det tog otte år at bygge dette pragteksemplar inden for muslimsk gravarkitektur, der ligger smukt i en stor park, der nøje blev designet, så den genskaber paradis på jorden. Efter dette besøg i paradis fortsætter turen til den meget smukke Qutub Minar; en 72,5 meter høj minaret, der blev påbegyndt i 1193 for at fejre Islams indtog i Indien. Inden dagens program er omme, besøger vi også Lotustemplet. Dette moderne tempel, der har form som en lotusblomst, er helligdom for tilhængerne af den persiske bahaisekt. Set med danske øjne har templets avancerede cementkonstruktion haft stor betydning for danske firmaers omdømme i Indien, specielt for Larsen & Toubro, der efter arbejdet med templet har etableret sig sometaf landets førende entreprenørselskaber, med mange indiske ansatte over hele landet. Resten af dagen er til fri disposition. Inkluderet: Morgenmad & Frokost 2

Rantambhore-krokodille, der er søgt op på søbredden for at suge solens varme til sig og tanke energi inden nattens jagt. Dag 3: Safari i Panna national park Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen, hvor flyet mod Khajuraho står klar. Herfra er det en kort tur mod Panna National Park. Parken ligger ved Vindhya Hills og Ken-floden, der udgør et af de vigtigste beskyttede områder i det centralindiske højland. Dele af parken består af et stort plateau domineret af tropisk skov, dybe kløfter, brusende vandfald og tætte teaktræsskove. I de lavere højder mødes vi af åbne skove og bambuslunde. I dette klippefyldte og ujævne terræn lever en bred vifte af dyr. Brillebjørne, hyæner, sambarhjorte, vildsvin og de store nilgaiantiloper er blot nogle af de dyr, vi kan møde i parken. Men det er rovdyrene, der har gjort parken berømt. Mellem træerne ligger de store bengalske tigre på lur - altid på udkig efter det næste måltid. Men de er ikke ene om at jage i det klippefyldte landskab. Leoparder tager også deres del af antiloperne og Kenfloden er et af de sidste levesteder i Indien for den meget sjældne smalsnuede gavialkrokodille. Fuglelivet i Panna National Park er rigt. Der kendes mere end 200 fuglearter fra parken, og det er helt sikkert, at vi kommer til at se adskillige af disse rigtig godt. Straks efter ankomsten til vores lodge tager vi på turens første safari. Vi kommer godt rundt i parken og oplever den varierede fauna med en blanding af åbent græsland, småskov og overdrev, der ligeledes er hjemsted for forskellige grupperinger af dyr. Efter safarien vender vi tilbage til lodgen, hvor middagen venter. Inkluderet: Morgenmad, Frokost & Aftensmad Dag 4: Safari i Panna og landbyliv på vej til Bandhavgarh Panna National Park ligger ved Vindhya Hills og Kenfloden, der udgør et af de vigtigste beskyttede områder i det centralindiske højland. Dele af parken består af et stort plateau domineret af tropisk skov, dybe kløfter, brusende vandfald og tætte teaktræsskove. I de lavere højder mødes vi af åbne skove og bambuslunde. I dette klippefyldte og ujævne terræn lever en bred vifte af dyr. Brillebjørne, hyæner, sambarhjorte, vildsvin og de store nilgau-antiloper er blot nogle af de dyr, vi kan møde i parken. Men det er dyrene øverst i fødekæden, der har gjort parken berømt. Mellem træerne ligger de formidable bengalske tigre på lur - altid på udkig efter det næste måltid. Men de er ikke ene om at jage i det klippefyldte landskab. Leoparder tager også sin del af antiloperne og Ken-floden er et af de sidste levesteder i Indien for de meget sjældne smalsnuede gavial-krokodiller. Den tidlige morgensafari giver gode muligheder for at komme helt tæt på de store katte. Samtidig giver morgenstunden også et helt anderledes indtryk af naturen. Andre dyr er aktive på dette tidspunkt, og nye lyde fylder luften. Safarierne ledes, udover vores danske ekspertturleder, af dygtige lokalkendte guider, der kender dyrenes adfærdsmønstre. Hvor mange og hvilke dyr vi møder, er naturligvis et spørgsmål om held, men chancerne for at opleve parkens store katte og det øvrige dyreliv er i høj grad til stede. Efterfølgende kører vi tilbage til lodgen, hvor vi har mulighed for at fordøje morgenens oplevelser, mens vi nyder en velfortjent frokost og udsigten over Ken floden. Over middag er det tid at bryde op og fortsætte mod 3

Et typisk billede fra Jaipurs gader. Bandhavgarh National Park dybt inde i hjertet af Madhya Pradesh. Turen tager en god del af eftermiddagen, men der er nok at se på undervejs. Vi kører igennem små indiske byer, der sjældent ser en turist, og får her alle muligheder for at få et autentisk indblik i hverdagslivet i Indien. Hen på eftermiddagen er vi fremme ved vores lodge ved Bandavgarh National Park, der ejes af den lokale maharaja og tidligere fungerede som royal jagtlodge. Inkluderet: Morgenmad, Frokost & Aftensmad Dag 5: Safari i Bandhavgarh National Park Bandhavgarh breder sig 448 km2 over de lave Vindhya og Satpura-bjerge. Naturen er både smuk og varieret. Nogle steder finder man tropiske skove, mens åbne områder og lave stenede bakker dominerer de dramatiske landskaber andre steder. Midt i det hele ligger et 2.000 år gammelt fort og en statue af Vishnu fra det 10. århundrede. Desuden har Bandhavgarh en af de højeste koncentrationer af den truede bengalske tiger af alle nationalparker i Indien. Parken er også kendt for en hvid tiger, der blev far til en lang række hvide tigre i zoologiske haver verden over. Chancerne for at opleve det majestætiske dyr er derfor gode her. Ikke mindst fordi landskaberne mange steder er åbne, så dyrene er lettere at få øje på. Guiden vil kigge efter spor på jorden og kradsemærker på træerne for at spore sig ind på tigerne. Undervejs vil vi måske også støde på leoparder, adskillige hjorte- og antilopearter, brillebjørne og vilde hunde. Rhesusaber og grå langurer fører en livlig tilværelse i trætoppene, og der bliver også lejlighed til at se mange fugle som for eksempel junglehønen, der er stamform til alle tamhøns. Den er forholdsvis almindelig i parken. På de åbne områder ser vi måske den mærkelige adjudantstork, farvestrålende minivetter, mere afdæmpede næsehornsfugle og langhalede paradisfluesnappere og retter vi blikket i vejret, kan der komme en vandrefalk forbi i fuld fart. Den yngler på det nærliggende fort i bjergene. Tilbage på lodgen står en velfortjent morgenmad klar til os. Midt på dagen er dyrene mindre aktive, og derfor tilbringes disse timer på lodgen, hvor man er velkommen til at finde en varm plet i solen eller en god stol i skyggen og nyde dagen i fred og ro med en bog og en kop kaffe. Der er også mulighed for på egen hånd at gå på eventyr i området omkring lodgen. Eftermiddagen byder på endnu en safari i parken, og her vil fokus være på nogle af de dyrearter vi ikke oplevede i forbindelse med vores morgensafari, så vi får et bredt kendskab til parkens varierede dyreliv og flora. Inkluderet: Morgenmad, Frokost & Aftensmad Dag 6: Morgensafari og nattog til Agra Vi starter igen tidligt og kører ind i parken for at følge morgenens aktiviteter på en spændende morgensafari. Tilbage på lodgen serveres en forsinket morgenbuffet, hvorefter resten af dagen er afsat til egne eventyr, inden vi først på aftenen mødes på hotellet for at køre til banegården i Umaria. 14 millioner indere tager hver dag toget, og de indiske jernbaner er med sine cirka 1.8 millioner ansatte verdens anden største organisation. En rundrejse i Indien bør inkludere en togtur, så vi følger de lokale og stiger ombord på nattoget mod Agra. Efter at have indrettet os i vores anviste sekspersoners kupéer, er der god tid til at få vendt de første dages 4

oplevelser i nogle af Indiens mest spændende nationalparker. Inkluderet: Morgenmad & Frokost Dag 7: Taj Mahal og Agra Fort Sidst på formiddagen ankommer vi til Agra, hvorefter vi kører direkte til vores gode hotel, for at hvile lidt ud ovenpå en begivenhedsrig tur med de indiske statsbaner. Vi mødes igen om eftermiddagen, hvor vi skal en tur rundt i Agra. For mange er vi nu nået til Indiens arkitektoniske højdepunkt og verdens største kærlighedssymbol, Taj Mahal. Bygningsværket blev i 2007 valgt som et af verdens syv vidundere, og er naturligvis fredet under UNESCO. Det forholdsvis simple, men alligevel detaljerede og overdådigt udsmykkede mausoleum, i hvidt marmor står i skærende kontrast til omgivelserne, og det er svært ikke at lade sig rive med af bygningens skønhed. I århundreder har rejsende valfartet til de tørre sletter ved Agra for at beundre dette gravmæle, som stormogulen Shah Jahan lod opføre til minde om sin elskede hustru, Mumtaz Mahal. Det skulle stå som et uforgængeligt bevis på Shah Jahans kærlighed til hustruen. Mumtaz Mahal døde i 1631, kort efter at hun havde født sit 14. barn. Byggeriet begyndte samme år og blev først afsluttet i 1653, da det ekstravagante byggeri næsten havde drænet statskassen for penge. Men Shah Jahan fandt det alligevel på sin plads at opføre et tilsvarende mausoleum til sig selv i sort marmor på modsatte side af den hellige Yamuna flod. Da kronprinsen, Aurangzeb, hørte om faderens planer, lod han ham omgående arrestere. Shah Jahan blev spærret inde i Det Røde Fort i Agra, hvor han endte sine dage i nogle rigt udsmykkede gemakker med udsigt til Taj Mahal. Det enorme fort ligger længere nede af den hellige Yamuna-flod, og er måske det bedste eksempel på de forskellige arkitektoniske stilarter, som stormogulerne introducerede. Inde i fortet oplever vi den yndefulde blanding af materialer, idet Rajasthans karakteristiske røde sandsten på fornemste vis kontraster med Shah Jahans forkærlighed for det hvide marmor, og samtidig ser vi hvorledes de persiske symboler nænsomt smelter sammen med hinduistiske figurer. Efter disse arkitektoniske perler fra Indiens muslimske fortid, kører vi tilbage til hotellet og nyder middagen sammen. Inkluderet: Morgenmad & Frokost Dag 8: Agra til Bharatpur fuglereservat Straks efter morgenmaden sætter vi kurs mod den forladte by Fatehpur Sikri, der fungerede som hovedstad i 15 år under stormogulen Akbar. I dag udgør stedet et flot minde om stormogulernes sans for æstetisk arkitektur og spektakulære detaljer. Byen er opdelt i to lige store dele, hvor den ene fungerede som residens for stormogulens hof, den anden som en religiøs del med moske og mausoleum. Stormogulens palads, der ligger på en højderyg, er opført i røde sandsten i perioden 1570 til 1585. Det enorme palads var kun lige færdigbygget, da det i al hast blev forladt. I dag står paladset intakt, som var stormogulen netop redet ud af porten på sin elefant efterfulgt af hundreder af turbanklædte krigere, hoffolk og haremskvinder. Man gætter på, at det var problemer med vandforsyningen, som fik Akbar til at opgive sit prægtige palads. En kort køretur bringer os til Bharatpur, der, udover at have holdt både stormogulerne og de britiske invasionsstyrker fra livet ved flere lejligheder, er kendt for det smukke Keoladeo Ghana fuglereservat, der er på verdens naturarvsliste. Oprindeligt var området udlagt som jagtrevir for maharajaen af Bharatpur, der afholdte enorme jagtsamlinger her. Blandt andet nævnes det, at Indiens vicekonge, Lord Linlithgow nedlagde omkring 5.000 ænder i området på én dag i 1938. Det er de store tal, der er fremme, når vi taler om dette fuglereservat, der anses for at have den mest varierede fuglebestand i Indien samt for at være et af verdens vigtigste yngleområder. Mere end 400 fuglearter er registreret i reservatet, og det er lykkedes ihærdige kendere, at registrere mere end et par hundrede forskellige arter i løbet af et par dage. Hen på eftermiddagen lejer vi cykler og kører den korte vej ind i nationalparken, en tur som alle kan klare, om ikke andet fordi der ikke er længere, end at man kan gå hele vejen. Derpå går eller "småcykler" vi rundt blandt for eksempel sarustraner, hvidbrystede isfugle, forskellige ande- og vadefugle, citronvipstjerter, forskellige arter af ugler, steppeørne og masser af andre fugle. Ligeledes får vi et indblik i nogle af de problemstillinger parken kæmper med i forhold til presset fra de omkringliggende landsbyer, der gerne vil bruge reservatets 29 kvadratkilometer til andre formål såsom indvinding af landbrugsjord og indsamling af foder til deres kvæg. Inkluderet: Morgenmad & Frokost 5

Dag 9: Bharatpur til Rantambhore Det er tid til en morgen en tur rundt i Keoladeo, der på denne årstid oplever en kraftig stigning i antallet af fugle, da flere arter bruger denne oase i forbindelse med deres vintermigration. Den største oplevelse er måske at se den ekstremt truede sibiriske trane, men sandsynligheden for at se disse er ganske små, da det efterhånden kun er få ynglende par, der når helt til Indien. Mere normalt er det at opleve storke, alexanderparakitter, mainastære, indiske ellekrager, stylteløbere hejre, isfugle samt rovfugle. Selvom fuglene er det største trækplaster i Keoladeo, er der også mulighed for at se guldsjakaler, sambahjorte, plettede hjorte samt krybdyr og sumpskildpadder. Vi forlader Bharatpur og kører mod Ranthambore Nationalpark. Køreturen tager hen ved fem timer og bringer os gennem det landlige, indiske lavland. Ranthambore National Park fungerer som tigerreservat under Project Tiger og opkaldt efter et tusind år gammelt fort, som stadig rejser sig op over trækronerne. Selve nationalparken dækker et område på godt 400 km², der tidligere udgjorde maharajaens jagtrevir, og består af skov og krat med mange søer og vandhuller, hvor dyrene kommer for at drikke. Ranthambore er bedst kendt for sin tigerbestand, men der er også en ganske stor bestand af aber, hjorte, antiloper, sjakaler, hyæner og mindre kattedyr. I søerne ligger krokodillerne på lur efter deres næste bytte, og i skumringen høres advarselsskrig, der advarer om at tigeren nærmer sig. Tæt ved indgangen til nationalparken indlogeres vi på det hyggelige Ranthambore Forest Resort, hvor der er mulighed for at hoppe i swimmingpoolen inden vi nyder middagen. Inkluderet: Morgenmad, Frokost & Aftensmad Dag 10: Rantambhore National Park Vi står op ved solopgang og tager på morgensafari ind i nationalparken. De tidlige morgentimer er meget stemningsfulde. Lyset er fantastisk, og parkens mange fugle synger og kvidrer. De lokalkendte naturguider ved, hvor dyrene holder til, så måske er vi heldige at opleve den bengalske tiger i færd med at fortære nattens bytte eller nusse med sine unger. Ranthambore er det sted i Indien, hvor chancen for at opleve tigeren anses for at være størst. I forhold til reservatets størrelse er her mange tigre, og de synes ikke at tage synderlig notits af safarivognene, der fra tid til anden bevæger sig gennem landskabet. Af samme grund er Ranthambore et populært sted blandt dyrefotografer, der drømmer om at komme tæt på det store kattedyr. Ved vandhullerne ses flokke af hjorte og antiloper, der vagtsomt løfter hovedet ved lyden af motoren. Krokodiller er søgt op på søbredden for at suge solens varme til sig og tanke energi inden nattens jagt. I vandkanten spankulerer stolte hejrer omkring på udkig efter morgenmad, imens aberne strækker sig dovent i trækronerne. Efter nogle spændende timer i nationalparken vender vi tilbage til hotellet for at spise morgenmad. Om formiddagen kan man slappe lidt af eller tage med rejselederen på en tur til nogle af de workshops, som er oprettet for at støtte de lokale indbyggere, der måtte forlade deres små landsbyer inde i nationalparken, da denne blev oprettet. Sidst på eftermiddagen tager vi atter på safari, og her kan det være vi er heldige at opleve et andet af parkens sky dyr, læbebjørnen. Inkluderet: Morgenmad, Frokost & Aftensmad Dag 11: Rantambhore til Jaipur Vi nyder morgenmåltidet inden turen fortsætter mod hovedstaden i Rajasthan, Jaipur. Byen bliver populært kaldt for "Den Lyserøde By", fordi bygningerne og den historiske bymur, der omkranser basaren og den centrale bydel, er malet lyserøde, for at de skal ligne stormogulernes imponerende sandstensmonumenter. Jaipur blev grundlagt i 1727 af maharaja og hærfører, Jai Singh d. 2, og huser i dag to en halv millioner indbyggere. Eftermiddagen er afsat til en lille gåtur rundt i byens historiske bydel, og et besøg ved den nuværende maharajas palads, der ligger centralt placeret indenfor bymuren. Udefra nyder vi den arkitektoniske perle Hawa Mahal, Vindenes Palads. Fra den fantastiske facade i maharajaens palads kunne paladsets kvinder kigge ud på livet i byen, som de ikke selv havde mulighed for at deltage i. De 953 vinduer er udskåret på en måde, så man kan se ud, men ikke ind. Den lette brise, der slipper ind gennem gitrene, gjorde det udholdeligt for kvinderne at befinde sig indenfor. Af samme grund fik paladset sit navn. 6

Indenfor paladsets mure besøger vi observatoriet, Jantar Mantar, hvor den astronomiinteresserede Man Singh dyrkede sin hobby med hjælp fra en række imponerende måleinstrumenter, der selv i dag er ganske nøjagtige. Paladsets udstillingssale giver et indblik i den luksus, som datidens herskere omgav sig med, og er vi heldige, bliver det måske til et glimt af den herboende maharaja, der stadigvæk opholder sig i et aflukket afsnit af paladset. Vores hotel ligger lige uden for den historiske bymur ved en af de bedst bevarede byporte, og sidst på eftermiddagen er der tid til at gå på opdagelse i basaren, hvor alskens håndarbejde tilbydes sammen med smykker, krydderier og eksotiske frugter og grøntsager. Små dampende gadekøkkener gør klar til at servere aftensmaden og saributikkerne afslutter dagens sidste forretninger, mens byens unge gør klar til en tur i den imponerende "Raj Mandir" biograf, hvor de sidste Bollywood film er på programmet. Inkluderet: Morgenmad & Frokost Dag 12: Jaipur til Sariska Fra morgenstunden tager vi til Rajasthans tidligere hovedstad, Amber, der ligger kun 11 km. udenfor Jaipur. En af de mest betydningsfulde herskere, Maharaja Man Singh, påbegyndte byggeriet af dette imponerende palads med omkringliggende ringmur og tilstødende fort omkring 1592. Fortet fungerede som hans private hjem, om end han kun sjældent befandt sig her, da han, i sin funktion som hærfører for stormogulens styrker, for det meste var i krig mod sine landsmænd. I vanlig maharajastil bliver vi bragt til paladsets hovedindgang på ryggen af dekorerede elefanter, og det er ikke svært at forestille sig, hvilket skue det må have været, når maharajaen vendte hjem fra krigene og blev modtaget med høj musik og en regn af velduftende blomsterblade. Datidens mest respekterede arkitekter og kunstnere samt dygtigste håndværkere har skabt dette fantastiske palads. Her er fontæner, bassiner og kanaler med rislende vand, der både køler og beroliger. Resten af dagen er til fri disposition, inden vi igen mødes til middagen i hotellets restaurant. Inkluderet: Morgenmad & Frokost Dag 13: Sariska til Delhi Det er blevet tid til rundrejsens afsluttende safari i Sariska Tiger Reserve, hvor vi, på trods af navnet, kun sjældent kan opleve den bengalske tiger. Til gengæld er der mulighed for at finde leoparder, nilgaiantiloper, sambahjorte, axishjorte og vildsvin. Blandt de mere end 300 fuglearter, der findes i Sariska, kan nævnes småfugle som væverfugle, larmdrosler, skægfugle og skrædderfugle, men der er også adskillige større fugle, som for eksempel skovstork og toppede slangeørne. Sariska er en park, der, blandt andet på grund af færre besøgende end eksempelvis Ranthambore, har en hyggelig atmosfære over sig. Efter frokosten forlader vi de rolige nationalparker og landdistrikter og bevæger os tilbage til den pulserende og kaotiske metropl, Delhi. I Delhi er det tid til at sige farvel til Indien, hvorfor vi har arrangeret en afskedsmiddag på en hyggelig lokal indisk restaurant, med et godt og bredt udvalg af udsøgte eksotiske indiske specialiteter. Efterfølgende kører vi til lufthavnen for i god tid at checke ind på flyet mod Danmark. Inkluderet: Morgenmad, Frokost & Aftensmad Dag 14: Hjemkomst til Danmark Efter et hurtigt flyskifte i Amsterdam, fortsætter vi til København, hvor vi ankommer først på dagen. Der er mulighed for at gå en tur mellem de smukt udskårne tårne og søjler og kigge op i pavillonernes kuppelhvælv, der er dekoreret med små stumper af spejle, som i skæret fra de blafrende olielamper kom til at ligne en funklende stjernehimmel. Fra Rajasthans gamle hovedstad går turen til Sariska, hvor vi bliver indlogeret på et 100 år gammelt palads, der tidligere fungerede som royal "jagthytte". Sariska var før i tiden ejet af maharajaen af Alwar, og flere bygninger rundt i nationalparken minder om, hvordan området tidligere var et yndet afslapningssted for den lokale hersker. 7

Prisoversigt Med fly: Pr. person i delt dobbeltværelse Rejseperiode Rejseleder Pris Tillæg enkeltværelse 22/01/10-04/02/10 Udsolgt Leif Schack-Nielsen 19.500 kr. 3.500 kr. 11/02/10-24/02/10 Udsolgt Michael Wissing Nitschke 27/02/10-12/03/10 Garanteret Michael Wissing Nitschke 19.500 kr. 3.500 kr. <em> 18.500 kr.</ em><span> 19.500 kr.</span> 3.500 kr. Uden fly: Pr. person i delt dobbeltværelse Rejseperiode Rejseleder Pris Tillæg enkeltværelse 27/02/10-12/03/10 Garanteret Michael Wissing Nitschke <em> 13.900 kr.</ em><span> 14.900 kr.</span> 3.500 kr. Prisen inkluderer Dansk Ekspertrejseleder Flyrejse København - Amsterdam - New Delhi t/r med KLM Indenrigsfly mellem New Delhi og Khajuraho 5 nætter på klassiske heritage hoteller 3 nætter på bedre turistklasse hoteller 3 nætter på gode lodges 1 nat på toget mellem Umaria og Agra Halvpension på hele turen, dog helpension i Panna, Bandhavgarh og Ranthambore national parkerne Afskedsmiddag i New Delhi Alle udflugter, entreer og transporter i henhold til program 8 gamedrives, 1 elefantsafari og 2 fugleture Lokale, engelsktalende guider Drikkepenge Lufthavnsskatter og afgifter Ekspeditionsgebyr og gebyr til Rejsegarantifonden Tilkøb Afbestillingsforsikring. Pris fra 750,00 kr. Rejseforsikring Visum: Indien pris kr.: 550 Provinstilslutning fra: Billund / Karup / Rønne / Sønderborg / Ålborg / Århus Prisen inkluderer ikke: Sygeafbestillingsforsikring kr. 750,- Rejseforsikring Øvrige måltider & drikkevarer Visum (pris kr. 550,-) Indisk afrejseskat (lokalt opkrævet) ca. kr. 150,- 8

Rejsens karakter Denne rejse er for alle, der gerne vil have mere tid til at iagttage dyr og fugle, end det kan lade sig gøre på en almindelig rundrejse til Indien. Her er muligheden for at glæde sig over Indiens mangfoldige og farverige dyreliv. Vi sætter navn på dyrene, men der er ikke tale om en specialisttur! Normalt ser man både pattedyr og fugle rigtig godt i Indien og kan komme på nært hold og tage masser af billeder. Undervejs er der god tid til, at vi kan stoppe op og se ikke blot på naturen, men også på det spændende og farverige indiske folkeliv. Og selvfølgelig bliver der også lejlighed til at opleve nogle af Indiens største kulturelle seværdigheder i Delhi, Khajuraho, Jaipur og Agra. Hotellerne er primært valgt efter beliggenhed og det bedste udgangspunkt for at opleve naturen. Vi har valgt en passende blanding af historiske, charmerende heritage hoteller, samt bedre turistklassehoteller. MarcoPolo Natur: Lemurer på Madagaskar, leguaner på Galapagos, The Big Five i Kenya, bjørne i Finland, tigre i Indien, og gorillaer i Østafrika. Dyre- og plan te liv er i fokus, når du rejser med MarcoPolo til nogle af verdens mest fascinerende naturområder. Håndplukkede rejseledere formid ler ekspertviden om den lokale bio logi og zoologi med indlevelse og engagement. Du får en helt ekstraordinær naturoplevelse - uden at gå mere på kompromis med komforten end nødvendigt. Rejserne har som hovedregel maks. 16 deltagere. 9

Din rejseleder Leif Leif er biolog med speciale i fugle og en særdeles ivrig ornitolog. Han har arbejdet som rejseleder i flere end 30 år og har rejst over det meste af verden. Leif holder især af naturrejser, og han er MarcoPolos ubestridte ekspert på Madagaskar, som han har besøgt utallige gange gennem de seneste 17 år. Også Chile, Indien, Bhutan og Mongoliet står på repertoiret. Fælles for Leifs rejser er begejstringen for det fremmede og et udsædvanligt venligt gemyt, der bringer ham tættere på end de fleste. Udover jobbet som rejseleder arbejder Leif som fotograf og udstillingskonsulent. Han er desuden forfatter til adskillige rejsebøger. Michael Michael er dyrepasser og arbejder til dagligt i Ree Park - Ebeltoft Safari, hvor han er ansvarlig for rovdyrene. Hans daglige arbejde kræver stort engagement og forståelse for dyrenes levevis og adfærd. Michael er en passioneret formidler og han interesserer sig for alt hvad der har med natur at gøre. De seneste år har han rejst i Asien og Sydamerika, hvor store naturoplevelser har stået øverst på listen. 10

Landefakta Indien: Historie Induskulturen fra 3000 til 1800 f.kr. var den første, der udviklede bysamfund, skriftsprog og husdyrbrug i Indien. Med ariernes indtrængen i området, blev induskulturen dog trængt tilbage. I 567 f.kr. blev grundlæggeren af buddhismen, Gautama Buddha, født, og i samme tidsperiode levede også Mahavira, der grundlagde jainismen. To hundrede år senere blev Ashoka den første hersker over det indiske dynasti. Med hans død faldt riget dog sammen igen, og blev splittet op i små kongedømmer. Det politiske tyngdepunkt lå i Nordindien, og her voksede Gupta-riget frem i 300-tallet. Dette riges ledelse og hindufortolkning blev forbillede for hovedparten af senere indiske statsdannelser. Allerede i 1498 havde Vasco da Gama indledt handelskontakter med Indien. Frem til briternes overtag havde både Portugal, Danmark, Frankrig og Holland handelskompagnier i Indien. De tabte terræn til det britiske East India Company, som sad på det meste af Indien i 1803. I 1858 overtog den britiske krone styret fra East India Company. Modstanden mod den britiske kolonimagt voksede frem i begyndelsen af 1900-tallet, og 'Kongressen' - en slags selvstyreparti - fik ekstra vind i sejlene, da Gandhi vendte hjem efter et ophold som advokat i Sydafrika. Han udviklede begrebet 'passiv modstand'; en ikke-voldelig protest mod det engelske styre. Efter Anden Verdenskrig stod det klart, at kolonitiden var forbi. Indien blev selvstændigt i 1947, men forinden havde statholder Mountbatten delt landet i det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. Efter selvstændigheden begyndte en af historiens største folkevandringer, da hinduer og sikher drog mod Indien, og muslimer søgte til Pakistan. Flere hundrede tusinde blev dræbt i konflikterne, der fulgte i kølvandet på folkevandringerne, og 1948 blev Gandhi dræbt af en fanatisk hindu. Landets første premiereminister, Jawaharlal Nehru, etablerede et styre baseret på en kopi af en vestlig forbundsstat. Nehru inddrog planøkonomiske elementer i den unge stat, men holdt sig ellers uden for storpolitiske alliancer. Alligevel etablerede Indien forbindelser til Sovjet, ikke mindst fordi naboen og fjenden dyrkede Pakistan. Hverken Indien eller Pakistan accepterede delingen af Kashmir, hvilket førte til militære sammenstød i 1965 og 1971. Nehrus datter, Indira Gandhi, overtog ledelsen i 1966, men blev dræbt ved et attentat af sine sikh-vagter, fordi den indiske hær havde jaget fundamentalistiske sikher ud af byen Amritsar. Indiras søn, Rajiv Gandhi, blev den nye leder, og med ham gennemgik Indien økonomisk fremgang. Han blev skudt af en af de Tamilske Tigre under en valgturne i 1991. Vejr og klima Med undtagelse af egnene i Himalaya-bjergene har Indien tropisk klima med monsunregn, som falder fra juni til september. Det gør tiden fra oktober til maj til den bedste tid at rejse i landets sydlige egne på. I de nordlige bjergområder er april-november perioden, som egner sig bedst til trekking. Fakta oversigt Areal: 3.287.590 km2 Indbyggere: 1,1 mia. Hovedstad: New Delhi, ca. 12,8 mio. indbyggere Valuta: 100 indiske rupees (INR) er ca. 12 DKK Sprog: Der er 18 officielle sprog, men engelsk og hindi er de mest gængse Religion: Hinduisme (80,5 %), Islam (13,4 %), Kristendom (2,3 %), sikhisme (1,9 %), buddhisme (0,8 %) og jainisme (0,4 %) Tidsforskel: Sommertid: + 3,5 time, vintertid: 4,5 time 11

Kontakt MarcoPolo Århus Søren Frichs Vej 34A 8230 Åbyhøj Denmark Tlf. nr.: (+45) 70 12 03 03 Fax nr.: (+45) 87 34 94 99 E-mail: ferie@marcopolo.dk Åbningstider på kontoret og telefonerne: Mandag - torsdag 09.00-17.00 Fredag 09.00-16.30 MarcoPolo København Strandboulevarden 122, 2. 2100 København Ø Denmark Tlf. nr.: (+45) 70 12 03 03 Fax nr.: (+45) 87 34 94 98 E-mail.: ferie@marcopolo.dk Åbningstider på kontoret og telefonerne: Mandag - torsdag 09.00-17.00 Fredag 09.00-16.30 Lørdag 10.00-13.00 - primært åbent for personlig henvendelse. Vi anbefaler tidsbestilling. Lukket på følgende dage grundet interne/messer kurser: 17. december 2009 12