Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Relaterede dokumenter
Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Informationssikkerhedspolitik. DokumentID / Dokumentnr /

Region Hovedstadens Ramme for Informationssikkerhed

Status for ændringer. Informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden. Version 1.2

KONTRAKTBILAG 12. Databehandleraftale

Regionernes politiske linje for informationssikkerhed

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Informationssikkerhedspolitik

Informationssikkerhedspolitik for Region Midtjylland

Hjørring Kommune. Overordnet I-sikkerhedspolitik for Hjørring Kommune

Informationssikkerhedspolitik. Frederiksberg Kommune

Overordnet Informationssikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune

Politik <dato> <J.nr.>

Skanderborg Kommune. ISMS-regler. Informationssikkerhedsregler for hvert krav i ISO. Udkast 27001:2017

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information

Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability. August 2014

Vejledning i informationssikkerhedsstyring. Februar 2015

Overordnet It-sikkerhedspolitik

Agenda. Introduktion: Rasmus & CyberPilot. Eksempler fra det virkelig verden. Persondataforordningen & IT-sikkerhed (hint: ISO27001)

Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune

Informationssikkerhedspolitik for <organisation>

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november

IT- og informationssikkerheds- politik (GDPR) For. Kontrapunkt Group

Aabenraa Kommune. Informationspolitik. Udkast. Udkast:

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9

BILAG 14 TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS IT-SIKKERHED OG DATABEHANDLERAFTALE

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015

Forfatter: Carsten Stenstrøm Mail: Telefon: IT Amerika Plads København Ø

Overordnet informationssikkerhedsstrategi

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

1. Introduktion til SoA Indhold og krav til SoA 4

POLITIK FOR INFORMATIONSSIKKERHED

1 Informationssikkerhedspolitik Hvorfor vil vi sikre vores informationer? Hvad dækker begrebet "informationer"? 2

Struktureret compliance. 9 måneder med GDPR-compliance krav hvordan er det gået?

It-anvendelsen i Langeland Kommune har til formål at understøtte kommunens overordnede visioner.

Organisering og styring af informationssikkerhed. I Odder Kommune

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE

Systemforvaltning for SDN Temadag om SDN og VDX den 9. november Peder Illum, konsulent,

KOMBIT sikkerhedspolitik

Handleplan for informationssikkerhed 2017 i Region Midtjylland - oversigt over initiativer/faser som forventes afsluttet i 2017

Informationssikkerhedspolitik for Vejen Kommune

Kontraktbilag 7: Databehandleraftale

BILAG TILSYN OG EGENKONTROL UDFØRT DEN [INDSÆT: DATO]

Transkript:

Udbud nr. 2016/S 199-358626 EU-udbud af Cisco UCC i Region Syddanmark Underbilag 13.1 - Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Underbilag 13.1 Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Side 1/6

1. FORMÅL...2 2. MENNESKER, ORGANISATION OG PROCESSER...2 3. IT-SYSTEMER OG FYSISK SIKKERHED...2 4. LOVKRAV OG KONTRAKTKRAV...3 5. ORGANISATION...3 6. GYLDIGHEDSOMRÅDE...4 7. MÅLSÆTNINGER...4 8. GODKENDELSE...5 Underbilag 13.1 Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Side 2/6

1. FORMÅL Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik er udarbejdet i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Formålet med informationssikkerhed er at beskytte oplysninger, så fortrolighed, integr i- tet og tilgængelighed bevares. Hver eneste dag behandles følsomme personoplysninger og andre fortrolige oplysninger af medarbejdere i de fem regioner. Det er absolut nødvendigt, at data er korrekte, fuldstændige og tilgængelige, da adgang til relevante og tidstro persondata er en forudsæ t- ning for god og sammenhængende behandling af den enkelte borger. Det er en forudsætning for, at regionerne fortsat kan tilbyde et moderne og effektivt sundhedsvæsen. Denne brug af data skal ske på en måde som sikrer borgerne fortsatte tillid til regione r- ne. Informationssikkerhed skal af den grund være en integreret del af den ydelse, som regionerne leverer til borgere, patienter, virksomheder, samarbejdsparter m.fl., ligesom det skal være en integreret del af det daglige arbejde for medarbejderne og andre br u- gere. Informationssikkerhed er derfor fundamentet for anvendelse af data, således at patienterne får den bedste behandling samtidig med at deres oplysninger er i trygge hænder. Følsomme persondata, herunder sundhedsdata, er personlige, og når regionerne b e- handler dem, har de et særligt ansvar for, at sikkerheden er høj. Derfor har Danske Regioner i 2015 lagt en politisk linje for informationssikkerhed, som nærværende politik skal udmønte. Den politiske linje lægger vægt på at: Informationssikkerhed bruges som fundament for et stadig bedre sundhedsvæsen Regionerne sætter et tilstrækkeligt højt niveau for informationssikkerhed Informationssikkerhed og brugervenlighed går hånd i hånd Alle medarbejdere forstår, at deres adfærd er fundament for informationssikkerhed Regionerne samarbejder og lærer af hinanden Regionerne stiller krav til leverandører Den politiske linje definerer følgende tre overordnede områder. 2. MENNESKER, ORGANISATION OG PROCESSER Alle medarbejdere skal gøres bevidste om, hvordan deres adfærd påvirker information s- sikkerheden. Medarbejderne skal have kendskab til lovgivning, regionernes egne politikker, retningslinjer og instrukser - og selvfølgelig også overholde dem. Derfor bør regionerne sikre en organisation, der fordrer, at medarbejderne har kendskab til, hvordan man behandler følsomme personoplysninger sikkert. Informationssikkerhed handler derfor også om at indrette regionernes organisationer, så medarbejdere og ledelse har gode betingelser for at arbejde med følsomme persono p- lysninger. 3. IT-SYSTEMER OG FYSISK SIKKERHED Fordi mange faggrupper og medarbejdere har adgang til følsomme personoplysninger, er regionerne forpligtet til at beskytte personoplysningerne samt generelt sikre en høj grad af sikkerhed. Det kræver bl.a., at regionerne håndterer oplysningerne fortroligt, bevarer datas integritet og ikke ændrer oplysningerne uden autorisation. Data skal kun være tilgængelige for dem, som må og skal bruge dem. Behandlingen af følsomme personoplysninger stiller store tekniske krav. De tekniske krav har blandt andet fokus på it-sikkerhed i forbindelse med udvikling, implementering og drift af it-løsninger samt den fysiske sikring af hardware og lignende. Underbilag 13.1 Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Side 2/6

4. LOVKRAV OG KONTRAKTKRAV Det skal sikres, at relevante lov- og kontraktkrav overholdes i regionernes daglige arbejde. Regionerne må kun behandle borgernes oplysninger i tilfælde, hvor det nødvendige lovgrundlag foreligger, eller hvor det er nødvendigt for, at regionerne kan varetage og udføre retlige forpligtelser. Borgere, patienter, virksomheder, samarbejdsparter og andre interessenter skal kunne stole på, at regionerne har etableret nødvendige tiltag til at sikre borgernes oplysninger samt en nødvendig grad af fortrolighed, tilgængelighed og integritet. Borgerne skal kunne have tillid til, at regionerne forvalter deres følsomme personoplysninger sikkert og forsvarligt. Den politiske linje for informationssikkerhed sætter desuden krav til at regionerne skal efterleve ISO 27001-standarden som rammeværktøj forarbejdet med informationssikkerhed i regionerne. Den fællesregionale politik skal sammen med den enkelte regions egen politik understøtte og sikre et ensartet sikkerhedsniveau. Det skal ske ved, at den enkelte region etablerer, implementerer, vedligeholder og løbende forbedrer et ledelse s- system for informationssikkerhed inden for rammerne af informationssikkerhedsstandarden ISO 27001. 1 5. ORGANISATION For at sikre at behandling og opbevaring af følsomme personoplysninger lever op til l o- vens krav, er det vigtigt at indrette sin organisation på en måde, der gør det naturligt i praksis at efterleve informationssikkerhedsreglerne. Dette arbejde starter med en forankring i topledelsen. Hver region skal have et entydigt og nedskrevet ledelsesansvar for informationssikke r- hed, som afspejler en struktureret tilgang til informationssikkerhed i organisationen. Det skal dække hele den organisatoriske kæde fra topledelse til afdelingsniveau. Det er topledelsens ansvar at træffe den endelige beslutning om et tilstrækkeligt og acceptabelt sikkerhedsniveau, der er afstemt efter risiko og væsentlighed og offentli g- hedens interesser. Niveauet skal overholde relevante lov- og kontraktkrav. Topledelsen har ansvar for at understøtte politikker, retningslinjer og instrukser samt allokere nødvendige ressourcer til at gennemføre arbejdet med informationssikkerhed i regionen. Den skal sikre, at regionens medarbejdere har den fornødne viden om info r- mationssikkerhed. Linjeledelsen har med udgangspunkt i topledelsens udstukne politikker, retningslinjer og instrukser ansvar for, at disse efterleves i egen enhed. Ledelsen skal arbejde for en kultur, hvor ansvarlighed i forhold til informationsbehandling falder naturligt for alle. Alle medarbejdere har et ansvar for at bidrage til, at regionernes oplysninger ikke kommer i de forkerte hænder. Det er ledelsens ansvar at sikre, at alle medarbejdere har den fornødne viden om informationssikkerhed, og at der i relevant omfang sker en løbende uddannelse i informationssikkerhed. Tilsvarende er meda r- bejderne forpligtede til at gøre sig bekendt med den information om informationssikke r- hed, der stilles til rådighed. 1 Et ledelsessystem, også kaldet et InformationsSikkerhedsManagementSystem (ISMS), er i denne sammenhæng et udtryk for de politikker, procedurer, processer, organisatoriske beslutningsgange og aktiviteter, som tilsammen udgør regionernes styring af informationssikkerhed. Den enkelte region har fastlagt en struktur samt rammer og arbejdsgange for informationssikkerhedsarbejdet. Underbilag 13.1 Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Side 3/6

6. GYLDIGHEDSOMRÅDE Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik og hver regions egen informationssi k- kerhedspolitik gælder, hvor regionens oplysninger og særligt regionens følsomme pe r- sonoplysninger opbevares eller behandles. Det har ingen betydning for anvendelsesområdet, hvordan de opbevares eller behandles. Behandling af regionens oplysninger må kun finde sted efter aftale med den pågældende region. Informationssikkerhedspoliti k- ken gælder således for: Alle brugere. Ved en bruger forstås fx medarbejdere, forskere, konsulenter, regionsrådsmedlemmer, elever, studerende og andre, der midlertidigt eller for en længere periode har adgang til regionens personoplysninger. Samarbejdspartnere der opbevarer, anvender eller behandler biomateriale, papirbaserede eller elektroniske følsomme personoplysninger efter aftale med regionen. Det har i denne sammenhæng ingen betydning, om samarbejdspartnerne befinder sig i eller uden for Danmark. Fællesregionale samarbejdspartnere. Hvor flere regioner anvender samme samarbejdspartner eller leverandør til fælles løsninger, skal den fællesregionale informationssikkerhedspolitik anvendes. Den fællesregionale og regionernes egne informationssikkerhedspolitikker gælder de r- imod ikke borgere, der har adgang til egne oplysninger. 7. MÅLSÆTNINGER I efterlevelsen af ISO 27001-standarden har regionerne følgende fælles målsætninger: For at sikre et tilstrækkeligt og acceptabelt sikkerhedsniveau er det nødvendigt at vurdere risikobilledet, lige fra sårbarheder i de enkelte systemer til risikoen for at blive udsat for hackerangreb. 1.) Regionens sikkerhedsniveau og risikobillede fastlægges med afsæt i en overordnet risikovurdering. Risikovurderingen skal: Identificere en hensigtsmæssig og overordnet governance, herunder etablering af et ISMS Skabe overblik over risikoprofilen, der er et overblik over identificerede informationssikkerhedsrisici Sikre udarbejdelse og vedligeholdelse af et katalog over identificerede trusler. identificere de mest kritiske systemer Sikre ledelsens involvering i definitionen af sikkerhedsniveauet Skabe bevidsthed om sikkerhed i organisationen Udarbejde en handlingsplan for at imødegå identificerede trusler mod systemerne 2.) Med udgangspunkt i den enkelte regions risikovurdering fastlægger regionen egen tidsramme og metode for at: Udarbejde og vedligeholde et SoA 2dokument (Statement of Applicability) Udarbejde politikker, retningslinjer og instrukser samt føre tilsyn med, at de bliver overholdt Udarbejde og teste it-beredskabsplaner og nødprocedurer Udarbejde og iværksætte opmærksomhedsskabende tiltag Rapportere jævnligt til relevante ledelseslag om informationssikkerhed 2 SoA kan forstås som en erklæring af, hvilket sikkerhedsniveau organisationen aktivt har besluttet sig for og hvorfor. Underbilag 13.1 Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Side 4/6

I efterlevelsen af gældende lovgivning har regionerne følgende målsætninger: 1.) Den til enhver tid gældende lovgivning på området, særligt lovgivning inden for persondatabeskyttelse, skal efterleves i regionerne og hos deres samarbejdspartnere, herunder: Sikring af, at enhver behandling af følsomme personoplysninger foregår efter en risikovurdering og lovmedholdelighed Sikring af, at videregivelse og overladelse af oplysninger udelukkende sker i henhold til lovhjemmel og databehandleraftaler Dokumentation af datastrømme, sikringstiltag og kontroltiltag Tekniske krav til logning, autorisation og rollestyring Dokumentation af systematisk logopfølgning Forpligtelse af leverandører til at sikre et tilstrækkeligt og forsvarligt informationssi k- kerhedsniveau gennem krav og kontrol Registrering af brud eller mulige brud på informationssikkerheden 8. GODKENDELSE Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik er godkendt af RSI den 8. juni 2016. Underbilag 13.1 Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Side 5/6