1 Forord Dette regulativ er retsgrundlag for adinistrationen af atsvandløbene Ballebæk - Giber Å og Morsbæk. Det indeholder besteelser o vandløbenes fysiske udseende, vedligeholdelse, sat atets og lodsejernes forpligtelser og rettigheder ved vandløbene, og er derfor af stor betydning for såvel de afvandingsæssige forhold so iljøet i og ved vandløbene. So bilag til regulativet er lavet en redegørelse, der nærere beskriver baggrunden og konsekvenserne af regulativet for Ballebæk - Giber Å og Morsbæk Der kan siden regulativets vedtagelse være frekoet indre ændringer, eller tilføjelser til regulativet. Forespørgsler hero, sat øvrige spørgsål vedrørende regulativet, kan rettes til: Århus At Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf.: 89 44 66 66
2 INDHOLDSFORTEGNELSE: Side Forord 1 Indholdsfortegnelse 2 1. Grundlag for regulativet 3 2. Betegnelse af vandløbene 3 3. Vandløbenes afærkning, strækningsoversigt og diensioner 4 3.1 Afærkning og stationering 4 3.2 Målsætning og strækningsoversigt 5 3.3 Diensioner 5 4. Bygværker 7 4.1 Broer og genneløb 7 4.2 Andre bygværker 8 5. Adinistrative besteelser 10 6. Bredejerforhold 12 7. Vedligeholdelse 13 8. Tilsyn og kontrol 15 9. Revision 16 10. Regulativets ikrafttræden 16 Bilag 1: Redegørelse for det planlægningsæssige grundlag 17 Bilag 2: Oversigtskort 2a og 2b
3 1. GRUNDLAG FOR REGULATIVET Ballebæk - Giber Å og Morsbæk er optaget so atsvandløb i Århus At. Regulativet er udarbejdet ed udgangspunkt i de faktiske fysiske forhold på baggrund af lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. aj 1992 o vandløb (vandløbsloven) sat Miljøinisteriets bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985 o klassifikation og registrering af vandløb og o regulativer for offentlige vandløb. Regulativet er endvidere udarbejdet i overenssteelse ed Århus Ats vandkvalitetsplan1997. Der henvises i øvrigt til bilag 1, redegørelsesdelen. Regulativet erstatter det tidligere regulativ for Ballebæk og Giber Å af 24. noveber 1909 sat tillægsregulativer af 23. aj 1916, 30. aj 1923 og 11. april 1940. Regulativet erstatter også det tidligere regulativ for Morsbæk af 23. noveber 1910. 2. BETEGNELSE AF VANDLØBENE Atsvandløb nr. 53, Ballebæk og Giber Å ofatter en salet strækning på ca. 12.742, heraf Giber Å 11522. Ballebæk begynder i Trankær Mose ved udløbet fra centralrenseanlægget og løber herfra i sydlig retning indtil saenløbet ed atsvandløbet Morsbæk. Giber Å begynder ved saenløbet af Ballebæk og Morsbæk, løber herfra til Mårslet videre genne Vilhelsborg Skov, Fulden by, Moesgård Skov og løber til sidst ud Århusbugten ved Moesgård Strand. by i Atsvandløb nr. 59, Morsbæk ofatter en salet strækning på ca. 1140. Atsvandløbet Morsbæk begynder ved østre skel for 16f og 16 h, Tiset by, Tiset og herfra od øst indtil saenløbet ed Ballebæk. Opstrøs atsvandløbet er Morsbæk privat vandløb. løber Ballebæk - Giber Å og Morsbæk løber på hele strækningen i Århus Koune.
3. VANDLØBENES AFMÆRKNING, STRÆKNINGSOVERSIGT og DIMEN- SIONER 3.1 Afærkning og stationering Vandløbet er stationeret fra atsvandløbets begyndelse. Stationeringen svarer til afstanden fra begyndelsespunktet i eter. 4 Ballebæks begyndelsespunkt har UTM-koordinaterne: UTM E 570662 N 6215914 og ender ved saenløbet i UTM-koordinaterne: UTM E 570221 N 6214934 Giber Ås begyndelsespunkt har UTM-koordinaterne: UTM E 570221 N 6214934 og udløber i Århusbugten i UTM-koordinaterne: UTM E 577814 N 6216491 Morsbæks begyndelsespunkt har UTM-koordinaterne: UTM E 569206 N 62144923 og ender ved saenløbet i UTM-koordinaterne: UTM E 570221 N 6214934 Vandløbenes skikkelse, det tilstødende terræn, bygværker ved og i vandløbene sat nødvendige kontrolafærkninger er opålt og satlige koter er henført til Dansk Noral Nul (DNN), idet følgende GI-fikspunkter er anvendt: GI-fikspunkt nr. Beliggenhed Kote DNN 103-08-40 Tingskoven 11, ejendo V fløjs N gavl 56,39 103-05-24 Tingbro over Morsbæk 53,10 103-05-14 Mårslet Kirke 49,31 103-05-30 Sedien, Vilhelsborg 45,48 103-05-07 Beder Landevej, hus 20,40 103-02-14 Fulden Byvej 27 14,44 103-02-07 Bispelundvej, hus 36,25
5 3.2 Målsætning og strækningsoversigt. Vandløbene er, ed baggrund i 1997-vandkvalitetsplanens ålsætninger, inddelt i 5 delstrækninger, jfr. følgende 3 skeaer. Strækning Fra station nr. til station nr. Længde Målsætning i vandkvalitetsplanen 1 Morsbæk 0 - saenløb ed Ballebæk 1140 B3 Strækning Fra station nr. til station nr. Længde Målsætning i vandkvalitetsplanen 1 Ballebæk 0-350 TulshøjBæk 350 D 2 Ballebæk 350 Tulshøj Bæk -1220 saenløb ed Morsbæk 870 C Strækning Fra station nr. til station nr. Længde Målsætning i vandkvalitetsplanen 1 Giber Å 0 saenløbet - 4840 Vilhelsborg steeværk 4840 B3 2 Giber Å 4840 Vilhelsborg steeværk - 11522 Århusbugten 6682 B1 B1 = Gyde- og yngelopvækst for laksefisk B2 = Laksefiskvand B3 = Karpefiskvand C = Kun afledning af spildevand D = Påvirket af spildevand 3.3 Diensioner Diensionerne for Morsbæk og strækning 1 i Giber Å fastlægges so dynaiske skikkelser, hvilket indebærer, at deres skikkelsesæssige diensioner er overholdt, såfret vandføringsevnen til enhver tid ikke er ringere end vandføringen i de opålte vandløb ed de diensioner, der er fastsat i dette regulativ. I overenssteelse ed tidligere praksis skal strækning 2 i Giber Å fortsat henligge so naturvandløb. Det indebærer, at der ikke fastsættes en skikkelse for vandløbet på denne strækning. Diensionerne i Ballebæk fastlægges so den nuværende regulativæssige geoetriske skikkelse. Diensionerne er udtrykt ved den strørendebredde eller geoetriske skikkelse, der er nødvendig for at sikre vandføringsevnen. Diensionerne fregår af de efterfølgende 3 skeaer.
6 Morsbæk Strækning Stationsnr. Strækningslængde Vejledende strørendebredde Lokalitet 1 0-393 393 0,7 Bro 393-1140 747 1,0 Saenløbet ed Ballebæk Ballebæk Strækning Stations nr. Strækningslængde Bundbredde Bundkote Anlæg Lokalitet 1 0-350 350 0,40 51,20 51,16 1:1 Beg. - skel Østerby/ Testrup 2 350-544 194 0,90 51,16 51,10 1:1 Skel Østerby/ Testrup - nordre skel 16a Østerby 544-1220 676 1,00 51,10 50,99 1:1 Nordre skel 16a Østerby - saenløbet ed Morsbæk Giber Å Strækning Stationsnr. Strækningslængde Vejledende strørendebredde Lokalitet 1 0 1986 1986 1,0 1986 4480 2494 2,0 Saenløbet - landevej Testrup / Mårslet Landevej Testrup / Mårslet - indløb Vilhelsborg Sø 2 4840 6300 1460 Ikke fastsat Vilhelsborg steeværk - Beder landevej 6300 11522 5222 Ikke fastsat Beder landevej - udløb i Århusbugten I bilag 1 - redegørelse for regulativet - er der i afsnit 3 yderligere oplysninger o forudsætningerne for vandløbssysteets diensioner.v.
7 4. BYGVÆRKER 4.1 Broer og genneløb Over vandløbene fører følgende broer og overkørsler: Station (indløb) Beskrivelse Vandslug c Ejerforhold Morsbæk 0-22 Rørlagt ø 45 Privat 393 Bro ø 70 Privat 1080 Testrup Tingbro 140 Århus Koune Ballebæk 146 Bro 50 Privat 627 Bro 160 Privat 742 Bro 170 Privat 954 Bro 160 Privat Giber Å 223 Bro 120 Privat 362 Bro ø 200 Privat 524 Bro 130 Privat 854 Bro 210 Privat 1042 Bro 170 Privat 1163 Bro 180 Privat 1774 Bro 215 Privat 1986 Testrup - Mårslet vejbro 210 Århus Koune 2342 Gangbro Vandløbets profil Århus Koune 2524 Gangbro 300 Århus Koune 2586 Tander - Mårslet vejbro 370 Århus Koune 2789 Bro 220 Privat 2930 Bro Vandløbets profil Privat 3292 Bro 220 Privat
8 3362 Bro Vandløbets profil Privat 3618 Bro Vandløbets profil Privat 3784 Jernbanebro 370 HHJ 4446 Gangbro Vandløbets profil Århus Koune 4840 Vilhelsborg steeværksbro 450 Århus Koune 5332 Gangbro 370 Århus Koune 5952 Vilhelsborg Allé bro 380 Århus Koune 6024 Oddervej højbro Vandløbets profil Århus At 6164 Gangbro Vandløbets profil Århus Koune 6300 Beder landevejsbro 500 Århus Koune 6518 Gangbro Vandløbets profil Århus Koune 6916 Rokballe Møllebro 450 Privat 7456 Gangbro Vandløbets profil Århus Koune 7824 Fulden Mølle steeværk 520 Privat 8030 Gangbro Vandløbets profil Privat 8140 Fulden bro 450 Århus Koune 9567 Bispelundvej bro 550 Århus Koune 9970 Skovøllen bro 565 Århus Koune 10463 Gangbro Vandløbets profil Århus Koune 10722 Gangbro Vandløbets profil Århus Koune 11460 Bro Vandløbets profil Århus Koune 4.2 Andre bygværker St. 4840 Vilhelsborgs steeværk Steeværket ved Vilhelsborg er oprettet i henhold til Landvæsenskoissionsforretning den 30. august 1881. Flodeålsangivelserne i kendelsen otaler 2 jernspiger, der angiver hhv. højeste
9 og laveste flodeål. Forskellen på højeste og laveste flodeål er angivet so 0,94. Da såvel jernspiger so oprindelig udgangspunkt for spigernes placering forlængst er gået tabt, fastsættes højeste og laveste flodeål til hhv. 35,65 DNN og 34,71 DNN. Højeste flodeålskote er fastsat ud fra den norale vandspejlskote i søen. Opsteningen kan finde sted hele året. St. 7824 Steeværk ved Fulden Mølle Steeværket er placeret i den nedstrøs side af den private bro over Giber Å. Selve steeværket har 6 stigborde. Betonbunden, grundbjælken i steeværket, ligger i kote ca. 10,50 DNN. Der kan ledes vand genne det tidligere ølleløb, der ligeledes er forsynet ed stigbord. Flodeålshøjden ved Fulden Mølle er efter Århus Ats afgørelse af 4. juli 1991 fastsat til kote 11,55 DNN i forbindelse ed godkendelse efter vandløbsloven af projekt til fiskepassage ved øllen. Flodeålsærket er anbragt i den sydlige fløjur ved indløbet til ølleløbet. Landvæsenskoissionen har ved kendelse af 30. juli 1990 eddelt godkendelse af den nævnte fiskepassage ved Fulden Mølle. Fiskepassagen er udforet so en kaertrappe af beton ed 5 kare, hvor det første kaer ligger under broen i steeværkets venstre side, og de 4 kare ligger parvis i vandløbet lige nedstrøs broen Fiskepassagen skal være i drift hele året. St. 8140 Målebygværk ved Fulden Bro I henhold til Århus Ats godkendelse af 7. januar 1998 er der under Fulden Bro etableret et peranent bygværk til åling af vandføringen. St. 9970 Steeværket ved Skovøllen Ved en landvæsenskoissionsforretning den 8. juni 1883 er flodeålet fastsat til 1,39 over grundbjælken i oløbet. Da grundbjælken er indnivelleret til kote 4,80 DNN, fastsættes flodeålet derfor til kote 6,19 DNN.
10 Opsteningen kan finde sted hele året. Landvæsenskoissionen har ved øder den 2. septeber 1970 og 27. januar 1971 godkendt en af Århus Lystfiskerforening i 1968 etableret fiskepassage ved Skovøllen. Fiskepassagen er opbygget af tre relative store stenbassiner og tre så betonbassiner. Betonbassinerne er placeret øverst og er beliggende under vejbroen, der er saenbygget ed steeværket. Landvæsenskoissionen har ikke fastsat besteelser o driften af fiskepassagen (se dog punkt 5.3). 5. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER Vandløbene adinistreres af Århus At. 5.1 Vandløbene ed bygværker.v. skal vedligeholdes i overenssteelse ed de i afsnit 3 fastsatte diensioner. 5.2 Vandløbenes vedligeholdelse påhviler atet. Oprensningen af ølledaene ved: a) Vilhelsborg steeværk b) Fulden Mølle c) Skovøllen foretages af ejeren. De for vandløbene fastlagte vedligeholdelsesprincipper og -etoder er anført i afsnit 7. 5.3 Skråningssikringer, der er udført af hensyn til vandløbene, vedligeholdes so dele af vandløbene. Vedligeholdelsen af øvrige bygværker - broer, overkørsler og støtteure.v. - påhviler ejerne eller brugerne. Ejerne eller brugerne har pligt til at optage den sla, grøde.v., der saler sig ved bygværkerne, jfr. vandløbslovens 27, stk. 4. I henhold til atets godkendelse af 4. juli 1991 af fiskepassagen ved Fulden Mølle påhviler driften, renholdelsen og vedligeholdelsen af steeværket sat renholdelse af
11 fiskepassagen ejeren af atr. nr. 5a, Fulden by, Beder, edens vedligeholdelsen af fiskepassagen påhviler Århus At, Natur og Miljø. Målebygværket ved Fulden Bro vedligeholdes af Århus At. Fisketrappen ved Skovøllen er etableret af Århus Lystfiskerforening efter Landvæsenskoissionens godkendelse. Trappen ejes og vedligeholdes af Århus Koune, en renholdes af lystfiskerforeningen, så længe foreningen har fiskeretten i åen. 5.4 Med hensyn til obygning eller anbringelse af broer og bygværker henvises til vandløbslovens kapitel 10, jfr. i øvrigt regulativets punkt 6.4 og 6.15. 5.5 Træer og buske langs vandløbene skal så vidt uligt bevares af hensyn til deres grødebegrænsende virkning. Beplantning inden for en afstand af 2 fra vandløbenes øverste kant å ikke fjernes uden atets tilladelse. Atet kan, efter aftale ed lodsejerne, foretage supplerende beplantning langs vandløbene for at begrænse grødevæksten. 5.6 Det er ikke tilladt at sejle på vandløbene. Begrænsningen i sejladsen gælder dog ikke for vandløbsyndigheden i forbindelse ed tilsyn og vedligeholdelse.
12 6. BREDEJERFORHOLD 6.1 I landzone skal en bræe på 2 fra vandløbenes øverste kant friholdes for dyrkning og jordbehandling. På bræerne å der ikke foretages noget, der kan hindre eller vanskeliggøre vedligeholdelsesarbejdet og tilsynets færdsel. 6.2 Vandløbenes tilgrænsende arealer å ikke benyttes til løsdrift, edindre der sættes forsvarligt hegn langs ed og indst i en afstand på 1 fra øverste vandløbskant. Sådanne hegn skal ejerne fjerne ed 1 uges varsel efter tilsynets eddelelse o, at det er nødvendigt af hensyn til udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. 6.3 Ejere og brugere af de ejendoe, der grænser til vandløbene, skal tåle de fornødne vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder transport af aterialer og askiner og disses arbejde langs vandløbenes bredder. Arbejdsbæltet bliver noralt ikke over 8 bredt. 6.4 Bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger, påfyldninger og lignende å ikke uden atets tilladelse anbringes nærere øverste vandløbskant end 8. Undtaget herfra er beplantning, der efter atets beslutning og efter aftale ed lodsejerne udføres eller bevares af hensyn til den grødebegrænsende virkning. 6.5 Efter vandløbslovens 6 å ingen uden atets tilladelse bortlede vand fra de tre vandløb, forandre vandstanden i vandløbene eller hindre vandets frie løb. 6.6 Regulering - herunder rørlægning af vandløbene - å ikke finde sted uden atets tilladelse. 6.7 Ingen å uden tilladelse fra atet foretage foranstaltninger ved vandløbene ed anlæg, hvorved tilstanden ved disse koer i strid ed besteelserne i dette regulativ, vandløbsloven eller anden lovgivning. 6.8 Vandløbene å ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand, okkerholdigt drænspulevand, eller andre væsker, der kan forurene vandet eller foranledige aflejringer i vandløbene, jfr. iljøbeskyttelseslovens regler hero. 6.9 Nye tilløb og tilløb, der reguleres, kan kræves forsynet ed en 5 bred overkørsel ved udløbet til brug ved transport af ateriel, der anvendes til vandløbenes vedligeholdelse. 6.10 Ingen å uden atets tilladelse indvinde vand fra vandløbene. Bredejere kan dog uden tilladelse pupe vand op fra vandløbene til kreaturvanding, såfret dette sker ed ule- eller vindpupe. Indretningen af nye vandingssteder ved vandløbene å kun finde sted ed atets tilladelse.
13 6.11 Atets afærkninger såso kontrolpæle, kantpæle og skalaer.v. å ikke beskadiges eller fjernes. Hvis det sker, skal den ansvarlige bekoste retableringen. 6.12 Hvis vandløbene, bygværker eller andre anlæg ved vandløbene beskadiges, eller der foretages foranstaltninger i strid ed vandløbsloven, kan atet give påbud o at genoprette den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkoet inden den fastsatte frist, kan atet foretage det fornødne på den forpligtedes regning, jfr. vandløbslovens 54. 6.13 Er der fare for, at der kan ske betydelig skade på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra koende usædvanlige begivenheder, kan atet foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning, jfr. vandløbslovens 55. 6.14 Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbenes skråninger. Udførelse af andre rørledninger å kun ske efter forud indhentet tilladelse fra atet. 6.15 Anlæg af broer og overkørsler sat nedlægning af rørledninger og kabler i vandløbene å ikke ske uden atets godkendelse. 6.16 Overtrædelse af besteelserne i regulativet straffes ed bøde, jfr. 85 i vandløbsloven. 7. VEDLIGEHOLDELSE 7.1 Vandløbene vedligeholdes af Århus At. Atet afgør, o vedligeholdelsen skal udføres i entreprise eller ved egen foranstaltning. 7.2 Ved tilrettelæggelse af vedligeholdelsesarbejdet skal uleper, so ejere og brugere skal tåle, søges ligeligt fordelt på begge sider af vandløbene. 7.3 Oprenset ateriale.v., der frekoer ved vedligeholdelsen af de tre vandløb, er brugerne af de tilstødende arealer pligtige til at odtage. Brugerne er desuden pligtige til at flytte aterialet indst 5 væk fra vandløbskanten eller at sprede det i et ikke over 10 c tykt lag inden 1. aj hvert år. På arealer, hvor der er sået vintersæd, kan den nævnte spredning eller fjernelse af opgravet ateriale vente til uiddelbart efter førstkoende høst. Opgravet sand, sla eller lignende å ikke spredes i 2 -bræen. Foretages oprensningen ed askine, kan aterialet oplægges ensidigt.
14 7.4 Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, o der er oplagt ateriale, so skal fjernes eller spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne aterialet, kan atet 2 uger efter, at ejeren eller brugeren har odtaget skriftlig varsel hero, lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning. 7.5 Lodsejere eller andre ed interesse i vandløbene, der finder deres vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold vedrørende vandløbene utilfredsstillende, kan rette henvendelse hero til atet. 7.6 Vandløbssysteet skal vedligeholdes sådan, at den fysiske tilstand er i overenssteelse ed ålsætningens krav. Vandløbenes ålsætning fregår af punkt 3.2. I konsekvens heraf skal vandløbene vedligeholdes efter følgende besteelser: Generelt for vandløbene Vedligeholdelse 1. So hovedregel beskæres kantvegetationen ikke. Såfret der ved tilsyn konstateres behov herfor, beskæres kantvegetationen i tilslutning til sidste grødeskæring. 2. Grøden skæres i en naturligt slynget strørende og således, at der bibeholdes bræer af varierende størrelse langs bredderne. Skæringen udføres således, at der er frit vandspejl i strørenden. 3. Grødeskæring skal udføres skånsot og så vidt uligt ed le. Hvor de fysiske forhold gør det påkrævet, kan grødeskæringen foretages ed askine. 4. Den afskårne grøde optages så vidt uligt fortløbende. 5. Der å ikke foretages opgravning eller bundskovling, edindre særlige forhold taler herfor. Nedskred, nedfaldne grene og andet, der kan hindre vandets frie løb i strørenden væsentligt, oprenses. 6. Grus- og stenbund skal bevares. Oprensning 7. Oprensning af sandbanker og aflejringer foretages, hvor det er påkrævet for overholdelse af den forudsatte diensionsgivende vandføringsevne. Bundskovling foretages, når den forudsatte vandføringsevne er forringet svarende til en hævning af vandspejlet ved iddelvandføring ed ere end 10 c. I forbindelse ed en bundskovling å der opgraves til 10 c under den opålte
15 iddelbundkote. 8. Aflejringer i vandløbet ud for drænudløb, hvis udunding ligger ere end 10 c over den til regulativet opålte iddelbundkote, vil efter anodning blive fjernet ved atets foranledning. 9. Efter atets konkrete vurdering kan der udføres supplerende vedligeholdelse. Specielt for de enkelte delstrækninger Ballebæk Strækning 1 og 2: Fra begyndelsen ved renseanlægget til saenløb ed Giber Å. Hele grøden og brinkvegetationen i det i punkt 3.3 fastlagte profil afskæres til 1 over vandspejlet. Vedligeholdelsen udføres 2 gange årligt, først i juni og først i septeber åned. Morsbæk Strækning 1: Fra begyndelsen til saenløb ed Giber Å. Hele bundgrøden skæres i den fastlagte strørendebredde. Brinkvegetationen afskæres til 1 over vandspejlet. Vedligeholdelsen udføres 1 gang årligt sidst i august åned. Giber Å Strækning 1: Fra saenløbet (station 0) til indløb Vilhelsborg Sø (st. 4480) Strækning 2: Fra Vilhelsborg steeværk (st. 4840) til udløb i Århusbugten. og Disse strækninger gennegås 1 gang årligt i septeber. Ved gennegangen skal sikres, at den fastlagte strørende, jfr. punkt 3.3, er til stede. Strørenden kan bestå af ét eller flere løb. Fjernelse af grene og andet, der kan hindre vandets frie løb væsentligt, foretages kun i strørenden. I videst uligt ofang skal Giber Å henligge so naturvandløb. 8. TILSYN og KONTROL Tilsyn 1. Tilsyn ed vandløbene udøves af Århus At. 2. Atet afholder offentligt syn over vandløbene. 3. Bredejere, organisationer eller andre, der har ønske o at deltage i det offentlige syn, kan
Kontrol 16 træffe nærere aftale hero ed Natur og Miljø, Naturforvaltningsafdelingen, der gennefører synet på atets vegne. Kontrol af de fastsatte diensioner og hered vandføringsevnen foretages i det grødefri vandløb på de strækninger, hvor vandløbsyndigheden vurderer, at diensioner bør kontrolleres. Vandløbene vil dog so iniu blive opålt ca. hvert tiende år. 9. REVISION Senest 2009 foretages en vurdering af, o forudsætningerne for regulativet er ændret således, at regulativets besteelser bør revideres. 10. REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN Regulativet har været bekendtgjort og frelagt til gennesyn i 8 uger ed opfordring til enhver o at koe ed indsigelser og ændringsforslag. Regulativet træder i kraft fra datoen for dets vedtagelse. Således vedtaget af Århus Ats udvalg for Miljø og Trafik den 21. januar 1999.
17 B I L A G 1 REDEGØRELSE OM GRUNDLAGET FOR REGULATIVET FOR BALLEBÆK - GIBER Å og MORSBÆK atsvandløb nr. 53 og nr. 59 i Århus At
18 REDEGØRELSE OM GRUNDLAGET FOR - OG KONSEKVENSERNE AF - REGULATIVET FOR BALLEBÆK - GIBER Å OG MORSBÆK. 1. LOVGRUNDLAGET Regulativet er udarbejdet på baggrund af lov nr. 302 af 9. juni 1982 o vandløb (vand-løbsloven), ændret ved lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. aj 1992 sat Miljøinisteriets bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985 o klassifikation og registrering af vandløb og o regulativer for offentlige vandløb. Regulativet er endvidere udarbejdet ed udgangspunkt i de faktiske fysiske forhold i vandløbet og i overenssteelse ed Århus Ats Vandkvalitetsplan1997. Den nugældende vandløbslov indeholder i forhold til tidligere lovgivning o vandløb væsentligt ændrede besteelser o blandt andet vandløbsvedligeholdelsen, idet denne i større grad end hidtil skal ske under hensyn til de iljøæssige interesser. Dette fregår af lovens 1, hvori er anført, at det skal tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand, og endvidere at fastsættelse og genneførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de iljøæssige krav til vandløbskvalitet, so fastsættes i anden lovgivning. Disse besteelser har so konsekvens, at reglerne o vandløbenes fretidige anvendelse ikke skal fastsættes ud fra individuelle interesser, en skal fastsættes ud fra en konkret afvejning af alle de interesser, der er knyttet til vandløbet - afvanding, fiskeri, jagt, sejlads etc. - og gerne således, at alle interesser i størst uligt ofang tilgodeses. Grundlaget for denne afvejning og hered for ændringerne i regulativet er bl.a. indeholdt i Regionplan 1997 for Århus At. 2. PLANGRUNDLAGET Regionplanen Regionplanen for Århus At angiver retningslinier for, hvordan byerne kan udvikle sig, hvordan det åbne land kan anvendes, hvordan naturen skal forvaltes, hvor arbejdspladser kan placeres osv. Disse retningslinier præciseres og angives ere detaljeret i forskellige sektorplaner. Naturbeskyttelsesloven. Efter Naturbeskyttelsesloven 3 å der ikke uden tilladelse fra atet foretages ændring af tilstanden af naturlige søer eller af vandløb eller dele af vandløb, der iljøinisteren efter indstilling fra atet er udpeget so beskyttede. af Alle offentlige vandløb er ofattet af besteelserne i Naturbeskyttelseslovens 3.
19 Udsætningsplaner. Udsætning af yngel og større fisk reguleres af ferskvandsfiskeriloven og adinistreres af Fiskeriinisteriet ed tilknyttede institutter. I henhold til udsætningsplan for Giber Å 1991 kan der i Giber Å på strækningen fra Vilhelsborg til Fulden Mølle årligt udsættes 5000 stk. ørredyngel og 2500 stk. ½ års ørreder. I nedennævnte tilløb til Giber Å kan der årligt udsættes følgende: Tilløb fra Lille Fulden (skovvandløb) 500 stk. ørredyngel. Tilløb fra Moesgård 500 stk. ørredyngel. Okkerpotentielle oråder. Atsvandløbene Ballebæk - Giber Å og Morsbæk klassificerede so okkerpotentielle. genneløber ikke oråder, der er 3. VANDLØBENES DIMENSIONER 3.1 Generelle beærkninger Diensioneringsgrundlag Vandløbenes diensioner er fastsat på baggrund af en detaljeret opåling af vandløbet i 1991-92 sat kontinuerte vandføringsålinger ved Fulden st. 27.04 i perioden 1961-90. So diensionsgivende vandføring er anvendt edianaksiusvandføringen. Vandføring Q Giber Å ved udløb liter/ sek Ballebæk ved udløb liter/ sek Morsbæk ved udløb liter/ sek Q iniu 50 15 5 Q iddel 542 117 45 Q edianaks. 3190 790 260 Q 5 års aks. 4400 1390 320 Den største døgniddelvandføring i løbet af et år kaldes for årsaksiu. Medianen i en serie af årsaksia kaldes edianaksiusvandføringen. En edianvandføring er udtryk for den værdi, for hvilken gælder, at 50% af de ålte værdier ligger over og 50% ligger under. Medianaksiusvandføringen er valgt so diensionsgivende vandføring i vandløbssysteet.
20 Til beregning af vandføringen og det dertil hørende vandspejl indgår en talfaktor, Manningtallet, der angiver ruheden i vandløbet. Lave Manningtal indikerer stor ruhed f.eks. sten og grøde, og høje Manningtal anvendes ved glatte vandløb ed lidt fysisk variation. Med udgangspunkt i skeaets tal er der beregnet vandspejlsniveauer for iddel- og edianaksiusvandføringen i de tre vandløb i såvel regulativæssig so opålt tilstand. Vandspejlsniveauerne er beregnet for de grødefri vandløb ed følgende Manningtal: Manningtal Giber Å 25 Manningtal Ballebæk 30 Manningtal Morsbæk 30 Bundskovling af vandløbene foretages således, at vandspejlet ved iddelvandføringen ikke overskrides ed ere end 10 c. Grødeskæring og oprensning foretages således, at vandspejlet ved edianaksiusvandføringen ikke overskrides. 3.2 Beærkninger til de enkelte vandløb. Giber Å, strækning 1 og Morsbæk. I punkt 3.3 i regulativet anføres, at vandløbene skal vedligeholdes på basis af vandløbenes dynaiske skikkelse. Dette indebærer, at vandløbene kan have en vilkårlig for, når blot den aktuelle vandføringsevne ikke er dårligere end svarende til vandføringsevnen ved de fastsatte strørender. Det resulterende vandspejl ved henholdsvis iddel- og edianaksiusvandføringen å ikke være højere end det i regulativet forudsatte. Eksepelvis kan vandløbene have én af følgende skikkelser: Fastlagt vandspejl Opålt bund A er sae tværsnitsareal. De nu fastlagte strørender er på den største del af vandløbene sallere end de tidligere fastsatte bundbredder, en da vandløbene generelt har en større bredde i terræn end oprindeligt forudsat, er vandføringsevnen freover ikke ringere end den oprindeligt forudsatte. Giber Å-strækningen vil ed de sallere strørender kunne aflede de diensionsgivende vandføringer uden oversvøelser til følge. I soersituationen er grødehøjden beregningsæssigt fastsat til 0,5 over bunden uden for strørenden.
21 Giber Å, strækning 2. Idet der ikke er fastsat en strørende på strækning 2 - fra st. 4840 til udløb i st. 11522 - er vandspejlskoterne i det efterfølgende skea beregnet ed en fri strørende på 2 fra st. 4840 til st. 6300 og på 3 fra st. 6300 til st. 11522. Det er desuden fastlagt, at denne strækning skal henligge so naturvandløb. Dette er begrundet ed ålsætningen for den pågældende del af åen sat de aktuelle fysiske forhold, bl.a. strækningens store fald og stærkt varierende vandføring. Ballebæk Ballebæk er ålsat til D - påvirket af spildevand og C - kun afledning af vand. Da der kun er væsentlige afvandingsæssige interesser knyttet til bækken, er den oprindeligt fastsatte geoetriske skikkelse bibeholdt uændret. Vandløbet vil således også freover blive vedligeholdt ed det priære sigte - at aflede vand uden væsentligt hensyn til de iljøæssige forhold i øvrigt i vandløbet. I de følgende 3 skeaer er de fretidige, beregnede vandspejls- og vandføringsforhold på udvalgte stationer i hele vandløbssysteet saenstillet. STATION GIBER Å MIDDEL MEDIANMAKS. Vandspejl Vandføring Vandspejl Vandføring Kote () Liter/sek. Kote () Liter/sek. LOKALITET 0 51,91 112 52,16 1050 Beg. - saenløb ed Ballebæk og Morsbæk 1986 45,25 158 45,40 1317 Testrup - Mårslet vejbro 3784 37,33 170 37,49 1500 Jernbanebro 5952 19,02 213 19,14 1636 Vilhelsborg Allé bro 8140 10,04 481 10,22 2981 Fulden Bro 9567 6,33 490 6,47 3131 Bispelundvej bro
22 STATION BALLE- BÆK MIDDEL MEDIANMAKS. Vandspejl Vandføring Vandspejl Vandføring Kote () Liter/sek. Kote () Liter/sek. 146 52,13 67 52,45 390 Bro 742 52,04 117 52,30 790 Bro LOKALITET 1220 51,91 117 52,16 790 Udløb i Giber Å STATION MORSBÆK MIDDEL MEDIANMAKS. Vandspejl Vand føring Vandspejl Vandføring Kote () Liter/sek. Kote () Liter/sek. 393 51,94 45 52,18 260 Bro LOKALITET 1080 51,91 45 52,16 260 Testrup Tingbro
Oversigtskort Giber Å, atsvandløb nr. 53 Signaturforklaring: St. 271 o 4,63 Atsvandløb Bro ed stationsangivelse på indløbet GI fixpunkt ed kote i DNN St. 10463 St. 10722 St. 11460 St. 9970 St. 11522, udløb St. 9567 St. 7868 St. 8030 o 36,25 St. 223 St. 1220 St. 0 Giber Å St. 362 St. 854 St. 524 St. 1163 St. 1042 St. 1986 St. 1774 o 53,10 o 49,31 St. 2586 St. 2789 St. 3784 St. 4840 St. 5332 St. 5952 St. 7824 St. 7456 St. 6518 St. 6916 St. 6300 St. 8140 o 14,44 St. 2342 St. 2524 St. 2930 St. 3618 St. 6024 St. 4446 o 45,48 St. 6164 o 20,40 St. 3292 St. 3362 2a
Vejledning i vedligeholdelse Giber Å, atsvandløb nr. 53 Dato: 30. oktober 2000 Mål: 1:50.000 Fra st. 0 til 12.294 (udløb i Århus Bugt) St. 1220 St. 0 Giber Å St. 524 o 53,10 St. 1774 St. 1163 o 49,31 St. 5332 St. 4840 St. 2586 St. 223 St. 362 St. 854 St. 2789 St. 1042 St. 3784 St. 1986 St. 2342 St. 2524 St. 2930 St. 3292 St. 3618 St. 4446 o 45,48 St. 3362 St. 10463 St. 10722 St. 11460 St. 9970 St. 11522, udløb St. 9567 o 36,25 St. 7868 St. 8030 St. 7824 St. 8140 St. 7456 St. 5332 St. 5952 St. 6518 St. 6916 o 14,44 Signaturforklaring: Atsvandløb St. 6300 St. 6024 St. 6164 o 20,40 Tilstødende vandløb St. 778 Bro ed stationsangivelse på indløbet o 35,39 GI fikspunkt ed kote i DNN
Strækning Fra st. til st. Længde Strørenderende Målsætning Vedligeholdelse 1 2 0-1986 1986-4480 4840-11.522 1986 2494 6682 1,0 2,0 Ikke fastsat B3 B1 Gennegås 1 gang årligt i septeber Generelt for vandløbet: Vedligeholdelsen foretages så der opnås størst ulig variation i vandløbet. Vedligeholdelsen foretages i en naturlig slynget strørende, hvor grøde, grene og lignende, der kan hindre vandets frie løb væsentlig, fjernes. Strørenden kan bestå af flere løb. Vedligeholdelsen udføres så vidt uligt ed håndredskaber, hvor de fysiske forhold gør det påkrævet kan grødeskæringen foretages ed askine. Afskåret grøde optages så vidt uligt løbende. Grus- og stenbund bevares. I videst uligt ofang skal Giber Å henligge so naturvandløb.