Tilstandsrapport og status Stenvad Vandværk 2010
Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg m.m. 7. Samlet overordnet vurdering 8. Bilag
Norddjurs Kommune Side 3 1. Indledning Denne tilstandsrapport er udarbejdet som en delrapport til Vandforsyningsplan for Norddjurs Kommune. Der er som led i opgaven gennemført tilsynsbesøg af alle almene vandværker inden for kommunen. Tilsynet har omfattet det samlede forsyningsanlæg, det vil sige vandværk med udpumpnings- og behandlingsanlæg, beholderanlæg, indvindingsanlæg m.m. 1.1 Formål Formålet med udarbejdelse af en ny vandforsyningsplan er at udarbejde og opstille målsætninger og planer for den fremtidige vandforsyning. Samtidig har formålet været at føre lovpligtigt tilsyn med forsyningerne. Formålet er desuden at angive, hvilke vandforsyningsanlæg den fremtidige vandforsyning skal bygge på, herunder hvordan en tilfredsstillende forsyningssikkerhed sikres med de eksisterende anlæg. Denne planlægning foretages på grundlag af en vurdering af de eksisterende vandindvindings- og vandforsyningsanlæg, ligesom der i planlægningen også vil blive foretaget en vurdering af risikoen for forurening af grundvandet. 1.2 Tilstandsvurdering Der er ved den gennemførte tilstandsvurdering af vandværket foretaget en bedømmelse af tilstanden af boringer, behandlingsanlæg og beholdere. Der er herunder skelnet mellem den bygningsmæssige, den maskinelle og den teknisk-hygiejniske tilstand. Der er grundlæggende anvendt den klassificering, der fremgår af følgende skema. Bygningsmæssig (B) og Maskinel (M) tilstand 1 Særdeles god Anlæg i særdeles god tilstand og drevet efter principperne i Dokumenteret Drikkevandssikkerhed (DDS) eller tilsvarende. 2 God Anlæg i god stand uden fejl og ingen bemærkninger til tilstanden 3 Nogenlunde god Anlæg med mindre væsentlige fejl, der ikke umiddelbart er til fare for forsyningssikkerheden. Reparation eller udbedring bør foretages 4 Uacceptabel Anlæg med væsentlige fejl. Opfylder ikke vandforsyningslovens / vandforsyningsnormens krav og anlægget er mht. forsyningssikkerhed uforsvarligt.
Norddjurs Kommune Side 4 Teknisk-hygiejnisk tilstand (TH) A God Vandkvalitetskrav er overholdt og der skønnes ikke at være risiko for overskridelser eller forureninger. B Acceptabel Enkelte vandkvalitetskrav er ikke overholdt eller der skønnes at være fare for overskridelser eller forureninger pga. uhensigtsmæssig indretning af boringer, behandlingsanlæg mv. C Uacceptabel Flere vandkvalitetskrav er ikke overholdt, eller der skønnes at være stor fare for overskridelser eller forureninger pga. uhensigtsmæssig indretning af boringer, behandlingsanlæg mv. Anvendt klassificering ved bedømmelse af vandværk 1.3 Opbygning af tilstandsrapporten Nøgledata for vandværket herunder kapacitet og energiforbrug samt beredskab og sikkerhed er beskrevet i kapitel 2. Vandkvaliteten af både råvand og rent vand er behandlet i kapitel 3. De tre overordnede dele af anlægget (indvindingsanlæg, vandværket og ledningsanlægget) er beskrevet i kapitel 4-6. Til sidst i rapporten er der i kapitel 7 givet en samlet vurdering og anbefalinger.
Norddjurs Kommune Side 5 2. Nøgledata for vandværket 2.1 Generelle data Virksomhedsnavn Ejerform Anlægs ID (Jupiter) Stenvad Vandværk I/S 00078983 Adresse Skippershovedvej 8A 8586 Ørum Djurs Vandværkets hjemmeside Matr. nr. 2 ac, Stenvad By, Glesborg Ingen Kontaktperson Telefon Mobiltelefon E-mail Niels Mahler Jensen Stendyssevej 5 Stenvad 8586 Ørum Djurs 86 38 22 20 20 22 46 12 knmj@djurs.net Vandværkets formand Telefon Mobiltelefon E-mail Niels Mahler Jensen Stendyssevej 5 Stenvad 8586 Ørum Djurs 86 38 22 20 20 22 46 12 knmj@djurs.net Indvindingstilladelse (m 3 pr. år) Tilladelsesdato Udløbsdato 28.000 2. oktober 2005 Seneste godkendte takstblad: Takstblad 2009 1. april 2010 forlænget til 31. december 2012
Norddjurs Kommune Side 6 Figur 1: Oversigtskort, placering af vandværk og boringer
Norddjurs Kommune Side 7 Indvinding og forbrug Årstal Indvinding (m 3 /år) Forbrug Vandværk (m 3 /år) Køb (m 3 /år) Eksport (m 3 /år) Udpumpning (m 3 /år) Målt forbrug (m 3 /år) Umålt forbrug (m 3 /år) Umålt forbrug i % 2008 26.445 87 0 0 26.358 23.640 2718 11,5 2009 24.000 87 0 0 23.913 24.309-396 -1,6 Bemærkning: Et negativt umålt forbrug kan skyldes måleusikkerhed. Energiforbrug Årstal Udpumpet (m 3 /år) Energiforbrug (KWh/år) Energiforbrug pr. m 3 udpumpet vand (KWh/m 3 ) 2008 26.358 12.960 0,49 2009 23.913 13.177 0,55 Forbrugsfordeling Forbrugere Antal Mængde (m 3 ) Forbrug pr. enhed (m 3 /år) Husstande i parcelhuse 159 13.100 82 Husstande i etageboliger Husstande i landhuse 11 1099 100 Sommerhuse Kolonihaver Landbrugsvirksomhed 1 8000 8000 Gartneri Industri Institutioner (museum) 1 140 140 Skoler 1 154 154 Hoteller Campingpladser Har vandværket kendskab til fremtidige forbrugere?: 5-10 ejendomme. Kommunen vurderer op til 60 ejendomme. Muligvis landbrug.
Norddjurs Kommune Side 8 2.2 Kapacitet Kapacitetsforhold Total indvindingskapacitet (m 3 /t) Filterkapacitet (m 3 /t) Kapacitet 25 pr pumpe (der indvindes kun fra en boring ad gangen jf. tilladelse) 25 jf. amtsrapport Kapacitet af evt. rentvandsbeholder (m 3 ) 50 Udpumpningskapacitet (m 3 /t) Maksimal døgnproduktion (m 3 /d) Forsyningsevne-faktor Bemærkning: 16 (2 x 8 jf. pumpespecifikation) 202 (beregnet) 1,7 (beregnet) Forsyningsevne faktoren vurderes ud fra ovenstående kapacitetsforhold at være høj (høj>1,3). 2.3 Beredskab og sikkerhed Beredskab Ja / nej Bemærkninger Beredskabsplan Nødforsyning Nødgenerator Nej Nej Nej Bestyrelse ved hvad der skal gøres ved uheld Sikring af vandværk Ja / nej Bemærkninger Hegn Ja Ca. 1 m højt Aflåst Alarm Filter mod luftforurening Ja Nej Nej
Norddjurs Kommune Side 9 Sikring af indvindingsanlæg DGUnr. 70.212 Boring aflåst: Ja Boring indhegnet: Ja Alarm: Nej Bemærkning til lås: Bemærkning til indhegning: 1 m højt hegn rundt om vandværk m. boringer Bemærkning til alarm: Er boring mærket med DGU nr.: Ja Bemærkninger: Opadvendt udluftningsstuds Hane til vandprøve på boring: Ja Bemærkninger: Tæt kabelføring DGUnr. 70.272 Boring aflåst: Ja Boring indhegnet: Ja Alarm: Nej Bemærkning til lås: Bemærkning til indhegning: 1 m højt hegn rundt om vandværk m. boringer Bemærkning til alarm: Er boring mærket med DGU nr.: JA Bemærkninger: Ny flange på forerør Hane til vandprøve på boring: Ja Bemærkninger: Tæt kabelføring DGUnr. Boring aflåst: Boring indhegnet: Alarm: Bemærkning til lås: Bemærkning til indhegning: Bemærkning til alarm: Er boring mærket med DGU nr.: Hane til vandprøve på boring: Bemærkninger: Bemærkninger: DGUnr. Boring aflåst: Boring indhegnet: Alarm: Bemærkning til lås: Bemærkning til indhegning: Bemærkning til alarm: Er boring mærket med DGU nr.: Hane til vandprøve på boring: Bemærkninger: Bemærkninger:
Norddjurs Kommune Side 10 3. Vandkvalitet 3.1 Analyseantal Kvalitetskontrollen gennemføres jævnfør bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (bekendtgørelse nr. 1449 af 11. december 2007, bilag 9 og 10). Analyseantal ved begrænset kontrol i vandforsyningens ledningsnet Distribueret eller produceret vandmængde m 3 /år Kontrolhyppighed Nedsat kontrolhyppighed 3.000-10.000 1/2 1/2 10.000 35.000 1 1 35.000 350.000 4 2 350.000 700.000 7 3 700.000 1.050.000 10 5 1.050.000 1.400.000 13 6 1.400.000 1.750.000 16 8 1.750.000 2.100.000 19 9 Analyseantal ved forsyningsanlæg og tilhørende boringer Distribueret eller produceret vandmængde m 3 /år Normal kontrol Udvidet kontrol Kontrol med sporstoffer Kontrol med organiske mikroforureninger Boringskontrol 3.000-10.000 1/2 1/2 1/2 1/2 1/5 10.000 35.000 1/2 1/2 1/2 1/2 1/5 35.000 350.000 1 1 1 1 1/4 350.000 1.500.000 1 1 1 2 1/4 1.500.000 2.660.000 2 1 1 3 1/3 Brøken 1/2 betyder, at der skal udtages én prøve hvert andet år. Aktuel hyppighed Årstal Begrænset kontrol Normal kontrol 2010 1 1 Udvidet kontrol Uorganiske sporstoffer 2011 1 1 1 2012 1 1 Organiske mikroforureninger Boringskontrol DGU 70.212 DGU 70.272 2013 1 1 1 2014 1 1
Norddjurs Kommune Side 11 3.2 Råvandskvalitet Baseret på de seneste tilgængelige analyser DGU nr. 70.212 70.272 Parameter /dato Enhed 25. september2006 25. september 2006 ph 8,0 7,9 Ledningsevne ms/m 27* 32 NVOC mg/l 0,48 0,62 * Grænseværdi er minimum 30 Ammonium mg/l 0,028 0,12 Natrium mg/l 7,9 8,6 Jern mg/l 0,38 0,18 Mangan mg/l 0,019 <0,005 Klorid mg/l 15 12 Sulfat mg/l 25 8,7 Nitrat mg/l <0,50 <0,50 Calcium mg/l 41 42 Magnesium mg/l 4,1 10 Bicarbonat mg/l 98,3 164 Totalt fosforindhold mg/l 0,020 0,006 Ilt mg/l 2,6 2,7 Metan mg/l Ikke målt Ikke målt Svovlbrinte mg/l Ikke målt Ikke målt Arsen µg/l 2,5 0,11 25. september 2006 Nikkel µg/l <0,030 <0,030 Flygtige organiske forbindelser µg/l Ikke målt Ikke målt Pesticider µg/l Ikke konstateret Ikke konstateret Vandtype C C-D Forvitringsindeks 1,5 1,1 Ionbytningsgrad 0,81 1,11
Norddjurs Kommune Side 12 3.3 Rentvandskvalitet Rentvandskvalitet ab vandværk Baseret på seneste analyse udtaget, dato: 28. oktober 2010 Parameter Enhed Værdi Grænseværdi Bemærkning Farve mg/l <1 5 NVOC mg/l 0,8 4 Hårdhed, total º dh 7,5 30 Ammonium mg/l <0,02 0,05 Jern mg/l 0,040 0,1 Mangan mg/l <0,001 0,02 Coliforme bakterier antal/100 ml <1 <1 Kimtal ved 37º C antal/ml 3 5 Kimtal ved 22º C antal/ml <1 50 * = overskridelse af grænseværdi Rentvandskvalitet på ledningsnet Baseret på seneste analyse udtaget, dato: 18. marts 2010 Parameter Enhed Værdi Grænseværdi Bemærkning Temperatur º C 7,9 12 Jern mg/l 0,029 0,2 Ilt mg/l 8,9 >5 Arsen µg/l 0,056 5 26.09.2006 Nikkel µg/l 0,093 20 26.09.2006 Coliforme bakterier antal/100 ml <1 1 Kimtal ved 22 C antal/ml 2 200 * = overskridelse af grænseværdi
Norddjurs Kommune Side 13 3.4 Vurdering af vandkvalitet Boring 70.212 Vandtype Vandtypen er i den seneste råvandsanalyse bestemt til vandtype C, hvilket umiddelbart indikerer, at grundvandsmagasinet i mindre grad er sårbart overfor nitrat. Forvitringsindeks og ionbytningsgrad Forvitringsindeks er 1,5. Når det er større end 1 indikerer det, at vandet kan være påvirket af processer der foregår nær overfladen. Et forvitringsindeks på 1,5 er væsentligt større end 1 og derfor et tydeligt tegn på påvirkning fra overfladen. Ionbytningsgraden, der er forholdet mellem natrium og klorid er på 0,81. En ionbytning lavere end 0,9 1 kan være et udtryk for ringe beskyttelse af det magasin der indvindes fra. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet, typen af ler, der overlejrer det magasin, der indvindes fra, har også betydning. Sulfat Kurve over udviklingen i sulfat er vedlagt i bilag 1. Der ses en væsentlig stigning (>10 mg/l) i sulfatindholdet siden 1991. Det forholdsvis lave sulfatindhold skyldes, at der sker en sulfatreduktion hvorved der dannes svovlbrinte. Sårbarhed Vandtypen er i de seneste råvandsanalyser bestemt til vandtype C, idet der er under 1 mg nitrat pr liter. På baggrund af det stigende sulfatindhold, vurderes grundvandet dog at være nitratsårbart. Øvrige bemærkninger Råvandet er ikke blevet analyseret for svovlbrinte og metan. I vandtyperne C kan der forventes at forekomme svovlbrinte og metan når sulfatindholdet er mindre end 20 mg/l. Når nitratindholdet som i dette tilfælde, er mindre end 3 mg/l, skal der dog også analyseres for svovlbrinte og metan. Der er et behandlingskrævende indhold af jern, men dette klares ved simpel beluftning og filtrering uden vanskeligheder. Ledningsevnen er under grænseværdien, og skyldes det lave indhold af klorid og andre salte. Ud over at vandet kan smage fersk, har dette ingen betydning for drikkevandskvaliteten. Det lave indhold af næringssalte kan skyldes, at grundvandet er gammelt, og er blevet dannet i et område tilstrækkelig langt fra havet. Indholdet af klorid ligger stabilt omkring 12-15 mg/l, så der er ingen tegn på salt fra indtrængende eller opstigende saltvand. Der er kun blevet analyseret for arsen i 2006, og da var indholdet 2,5 µg/l. Grænseværdien for arsen i drikkevand er 5 µg/l. Fluoridindholdet har siden 1991 ligget i intervallet 0.16-0,295 mg/l. Grænseværdien for Fluorid i drikkevand er 1,5 mg/l. Der er ikke konstateret BAM eller miljøfremmede stoffer. Boring 70.272 Vandtype Vandtypen er i den seneste råvandsanalyse bestemt til vandtype C-D, hvilket umiddelbart indikerer, at grundvandsmagasinet i mindre grad er sårbart overfor nitrat. Vandtype C-D indikerer, at der er tale om blandingsvand fra flere grundvandsmagasiner. På baggrund af det lave sulfatindhold, vurderes vandet dog ikke at være blandingsvand. Forvitringsindeks og ionbytningsgrad Forvitringsindeks er 1,1 Når det er større end 1 indikerer det, at vandet kan være påvirket af processer der foregår nær overfladen. Dette vurderes dog ikke at være tilfældet her. Ionbytningsgraden, der er forholdet mellem natrium og klorid er 1,1. En ionbytning lavere end 0,9 1 kan være et udtryk for ringe beskyttelse af det magasin der indvindes fra. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet, typen af ler, der overlejrer det magasin, der indvindes fra, har også betydning.
Norddjurs Kommune Side 14 Sulfat Kurve over udviklingen i sulfat er vedlagt i bilag 1. Sulfatindholdet er stabilt lavt. Det lave sulfatindhold skyldes, at der sker en sulfatreduktion hvorved der dannes svovlbrinte. Sårbarhed Vandtypen er i den seneste råvandsanalyse bestemt til vandtype C-D, der er under 1 mg nitrat pr liter og sulfatindholdet har et stabilt lavt niveau. Værdierne er typiske for geologiske forhold der omfatter tykke reducerende (>15 m grå) lerlag. Vandkvaliteten må på baggrund af tidligere analyser betegnes ikkenitratsårbar. Der indvindes en noget mere robust vandtype i boring 70.272 end der indvindes i boring 70.212. Det bør derfor overvejes, at øge indvindingen i boring 70.272, og nedsætte indvindingen i boring 70.212. Øvrige bemærkninger Råvandet er ikke blevet analyseret for svovlbrinte og metan. I vandtype C-D kan det forventes at forekomme svovlbrinte og metan når sulfatindholdet er mindre end 20 mg/l. Når nitratindholdet, som i dette tilfælde, er mindre end 3 mg/l, skal der dog også analyseres for svovlbrinte og metan. Der er et behandlingskrævende indhold af jern og ammonium, men dette klares ved simpel beluftning og filtrering uden vanskeligheder. Indholdet af klorid ligger stabilt omkring 12-14 mg/l, så der er ingen tegn på salt fra indtrængende eller opstigende saltvand. Der er kun blevet analyseret for arsen i 2006, og da var indholdet 0,11 µg/l. Grænseværdien for arsen i drikkevand er 5 µg/l. Fluoridindholdet har siden 1990 ligget i intervallet 0,26-0,48 mg/l. Grænseværdien for Fluorid i drikkevand er 1,5 mg/l. Der er ikke konstateret BAM eller miljøfremmede stoffer. Behandlet vand Vandværket har senest i 2007 haft overskridelser på coliforme bakterier ved 37 C. Der blev konstateret coliforme bakterier i en prøve udtaget i rentvandsbeholderen, men ingen overskridelser i råvandsprøver. Forureningen kan derfor skyldes dårlig hygiejne ved iltningstrappen. Generelt forløber vandbehandlingen uden problemer. Der er et behandlingskrævende indhold af jern og ammonium, men dette klares ved simpel beluftning og filtrering uden vanskeligheder. Da der er et jernindhold, vil en del af arsenet blive fjernet i forbindelse med vandbehandlingen. Et eventuelt indhold af svovlbrinte og metan vil også blive fjernet ved vandbehandlingen. De to boringer er placeret med en afstand på ca. 10 meter. Alligevel viser råvandsanalyserne, at indholdet af stoffer varierer mellem boringerne, og vandkvaliteten er nitratsårbar i den ene boring, og ikkenitratsårbar i den anden boring. En af årsagerne til denne forskel kan være, atkalkmagasinet, som udgør grundvandsmagasinet er opsprækket. Dette muliggør, at vandet løber til boringerne fra to forskellige retninger. Det skal også bemærkes, at råvandsprøverne er blevet udtaget omtrent samme tidspunkt. Hermed har den ene boring pumpet i op til tre uger, hvorimod den anden pumpe formentlig lige er begyndt at pumpe. Dette bevirker, at der kan være en forskel i graden af de to boringers påvirkning fra overfladevand. Udvikling i væsentlige parametre: Der ses en markant udvikling i sulfatindholdet i boring 70.212. Der er tale om en svagt reduceret vandkvalitet, som er uden nitrat.
Norddjurs Kommune Side 15 4. Indvindingsanlæg Indvindingsanlæg DGU nr. Etableret Status Terrænkote (m, DNN) Boredybde (m.u.t.) 70.212 1/1 1972 Aktiv 33,5 70,5 13,86 Rovandspejlkote (m.u.t.) 28/12 1987 Pejledato Vandførende lag (type) Kalk/kridt 70.272 21/12 1977 Aktiv 33 77 13,24 4/6 1982 Kalk/kridt Bemærkning til indvindingsanlæg: Filterinterval (m.u.t.) 52-70,5 Uforet 56-77 Uforet Forerørsdiameter (mm) 203 219 Råvandspumper DGU nr. Type (fabrikat og type) Nominel ydelse (m 3 /t) Stigrør type 70.212 Grundfos SP 25-3 BG 30 ved 15 mvs 100 mm galvaniseret stål 70.272 Grundfos SP 25-3 BG 30 ved 15 mvs 100 mm galvaniseret stål Kun angivet for aktive boringer Klassificering er beskrevet på side 3 og 4 Bemærkning til råvandspumper: Tilstandsvurdering DGU nr. Bygningsmæssig tilstand Maskinel tilstand Teknisk-hygiejnisk tilstand 70.212 2 4 C 70.272 2 2 B Kun angivet for aktive boringer Klassificering er beskrevet på side 3 og 4 Bemærkninger til indvindingsanlæg: Boring 70.212: Ved tilsynet blev det konstateret, at udluftningsstudsen vendte opad og er placere lige under et vandrør, og der er fare for at snavset kondensvand vil havne i udluftningen og derefter i boringen. Udluftningsstudsen skal skiftes til en nedadvendt studs der er påmonteret insektnet. Udluftningsrøret bør forlænges til minimum 50 cm over bunden, i tilfælde af vand i bunden af tørbrønden. Begge tørbrønde skal rengøres. Når ovenstående mangler er blevet udbedret forventes det, at den teknisk-hygiejniske tilstand vil blive ændret til A for begge boringer, og at den maskinelle tilstand for boring 70.212 vil blive ændret til 2. Beskriv indvindingsstrategi: Pumper fra en boring ad gangen. Skifter boring hver tredje uge.
Norddjurs Kommune Side 16 5. Vandværk Vandværkets principielle funktion fremgår af nedenstående figur og vandværkets hovedkomponenter består af følgende: Vandbehandlingsanlæg Iltningsanlæg: Iltningstrappe Iltningsanlæg bemærkning Uhygiejniske forhold Reaktionsbassin volumen: 6 m 3 Reaktionsbassin bemærkning Filtre antal: 2 Filter type: 2 åbne sandfilter á 8 m 3 Filtre skyllevandsforbrug: 5 m 3 Skyllehyppighed filter: Hver 3. uge Efterfiltre antal: Efterfilter type Efterfilter skyllevandsforbrug Skyllehyppighed efterfilter Skyllevandsbehandling, (f.eks. bundfældning): Skyllevandsafledning (nedsivning, til vandløb, til kloak, til regnvandsledning): Bundfældning i udendørs sump Udledes til vandløb i Stenvad By Principdiagram for vandværket
Norddjurs Kommune Side 17 Vandværksbygning, beskrivelse Beskriv hvorledes bygningen er opbygget og tilstanden af bygning, døre og vinduer. Ventilationsforhold, affugtning, insektnet m.v. Murstensbygning med støbt kælder. Tag udført som betondæk med tagpap. Vinduer af glasbyggesten. Udluftninger med insektnet. Vindue over det åbne sandfilter. Udpumpningsanlæg Trykzone 1 Pumpetype Pumpekapacitet (m 3 /t) Afgangstryk (m.v.s.) Pumpestyring Grundfos CRE 8-40 Trykzone 2 16 (2 x 8) 38 (3,8 bar) Frekvensstyret Pumpetype Pumpekapacitet (m 3 /t) Afgangstryk (m.v.s.) Pumpestyring Trykzone 3 Pumpetype Pumpekapacitet (m 3 /t) Afgangstryk (m.v.s.) Pumpestyring Hane til vandprøve på udpumpning: Ja Tilstandsvurdering vandværk Bygningsmæssig tilstand (B) Maskinel tilstand (M) Teknisk-hygiejnisk tilstand (TH) 4 3 C Klassificering er beskrevet på side 3 og 4 Bemærkninger til vandværk: Vandbehandlingsanlæg Der er to forhold der reducerer hygiejnesikkerheden i forbindelse med vandbehandlingen: Udluftningsforholdene og indtrængende lys.
Norddjurs Kommune Side 18 Der er monteret grovmasket insektnet i udluftningerne, og der blev ved tilsynet konstateret edderkoppespind i loft og på vægge ved iltningstrappen. Der bør i stedet installeres en elektrisk kanalventilation med luftfilter, og alle udluftningerne i rummet bør monteres luftfiltre, eventuelt kan nogle af udluftningerne lukkes af. Der kommer dagslys ind til vandbehandlingsanlægget gennem udluftningerne, ruderne ind til den anden del af vandværket og gennem glasbyggestensvinduet ved sandfiltret. Hermed er der grobund for alger, hvilket også ses på væggene ved iltningstrappen og sandfiltret. Ved at blænde/mørklægge vinduet og ruderne ind til den anden del af vandværket, og montere luftfiltre i udluftningerne, og dermed mørklægge vandbehandlingsanlægget, vil der ikke længere kunne vokse alger (grønne) på væggene. Under tilsynet var sandfiltret ikke i brug, og sandmaterialet fremstod tørt. For at sandfiltret fungerer optimalt, skal sandet konstant være dækket af vand. Herved bevares den biofilm der udgør en vigtig del af filtret. Gennem årene kan der sætte sig frafiltrerede stoffer i sandmaterialet og medføre, at sandmassen vokser, og stiger til op over vandspejlet i filtret. I sådanne tilfælde bør det øverste lag sand fjernes, og nyt sand lægges på, til et niveau, hvor sandmassen stadig er dækket af vandspejlet. Når ovenstående mangler er blevet udbedret vurderes det, at den bygningsmæssige- og maskinelle tilstand vil blive ændret til 2 og at den teknisk-hygiejniske tilstand vil blive ændret til A. Loft, vægge og gulv skal rengøres. Det var ikke muligt at gennemgå reaktionsbassinet, men dette bør jævnligt gennemgås for utætheder og rengøres. Rentvandsbeholder Rentvandsbeholderen er underjordisk, og dækket af jord. Man skal derfor være opmærksom på indtrængende rødder. Det bør vurderes,om der er træer eller andre planter der skal fjernes for at modvirke, at rødder trænger ind i rentvandsbeholderen. Rentvandsbeholderen blev sidst gennemgået af vandværket den 3. maj 2008. Affugter Der børe installeres affugter i den del af vandværksbygningen hvor udpumpningsanlægget mm står, og bygningen kan derfor med fordel tætnes. Dette vil øge hygiejnesikkerheden og reducere vedligehold. Gulve og vægge For at sikre en tilfredsstillende hygiejnisk tilstand i vandværksbygningen, bør gulve og vægge have en overfladebehandling, så de fremstår rengøringsvenlige. Dette er ikke tilfældet p.t. Rørføring Det er muligt at koble om så råvandet føres uden om vandbehandlingsanlæg og rentvandsbeholder i tilfælde af, at dette bliver nødvendigt, for eksempel i forbindelse med renovering af vandværket eller ved forurening af vandbehandlingsanlæg eller rentvandsbeholder.
Norddjurs Kommune Side 19 6. Ledningsanlæg m.m. Ledningsanlæg Materiale Længde m/pct. Fordeling i m/pct. 0-15 år Samlet længde Ca. 9000 m Antal stik 170 Fordeling i m/pct. 15-30 år Fordeling i m/pct. over 30 år 45 45 10 Ledningsrenoveringsindsats Årstal: Ingen renovering Renovering foretaget (ja/nej) Renovering i meter Bemærkning til renovering: Systematisk lækagesøgning Bemærkning til lækagesøgning: Ledningsplan Foreligger ledningsplan digitalt (ja/nej) Analog ledningsplan (udleveret/sendes) Nej Ja
Norddjurs Kommune Side 20 7. Samlet overordnet vurdering 7.1 Vandværkets planer for fremtiden Vandværket ønsker at bestå som selvstændigt vandværk i fremtiden, og er parat til at forsyne yderligere et antal forbrugere.. 7.2 Vandkvalitet Råvand I boring 70.212 er vandtypen bestemt til at være vandtype C. Der er ingen nitrat. På grund af en markant stigning i sulfatindholdet er grundvandskvaliteten vurderet til at være nitratsårbar. I boring 70. 272 er vandtypen bestemt til at være vandtype C-D. Der er ingen nitrat, og sulfatindholdet er stabilt lavt. På den baggrund er grundvandskvaliteten vurderet til at være ikke-nitratsårbar. Når der konstateres nitrat i koncentrationer under 1 mg/l skyldes det sandsynligvis, at den nedsivede nitrat reagerer med pyrit, hvorved der fremkommer sulfat og frit kvælstof (N 2 gas der ender i atmosfæren). Denne reaktion finder sted i den iltfri zone. Når pyritten er ved at være opbrugt vil nitratindholdet begynde at stige. Behandlet vand Er generelt tilfredsstillende, men der har i 2007 været overskridelser på coliforme bakterier ved 37 C. 7.3 Magasinsårbarhed Boreprofiler for de to boringer er vedlagt som bilag 2. Boring 70.212 Boringen er sat i kalken, og er fra 48,5 41 meter overlejret af meller, fra 41 26,5 meter af ler og fra 26,5 0 meter af sand. Magasinet er spændt. Selv om der er over 15 meter ler- og mellerdæklag, vurderes det, at magasinet er nitratsårbart, idet der er stigende sulfatkoncentration. Dette modvirkes dog i nogen grad af, at magasinet er spændt og grundvandsgradienten derfor opadrettet. Boring 70.272 Boringen er sat i kalken, og er fra 50 36 meter overlejret af sand, fra 36 30 meter af smeltevandsler, fra 30 28,5 meter af sand, fra 28,5 28 af smeltevandsler og fra 28 0 meter af sand. På grund af det forholdsvis tynde (<15 m) lerdæklag vurderes det, at magasinet er nitratsårbart. 7.4 Vurdering af indvindingsanlæg Boring og tørbrønd Begge tørbrønde fremstod ved tilsynet med skidt i bunden. I boring 70.212 var udluftningsstudsen opadvendt og placeret lige under et andet vandrør, hvilket kan give mulighed for at skidt og snavset kondensvand ender i boringen. Der ud over var tørbrøndene velholdte. Vandværksbygning På grund af manglende affugter i den del af vandværksbygningen, hvor udpumpningsanlæg mm er placeret var rør, pumper, gulv og vægge våde af kondens. Vandbehandlingsanlæg Insektnet i udluftningerne i væggen ved iltningstrappen vurderes at være rigeligt stormasket. Der blev i forbindelse med tilsynet konstateret edderkoppespind på væggene og i loftet ved iltningstrappen. På grund af lysforholdene sker der en algevækst på væggene ved vandbehandlingsanlægget. Sandfiltret fremstod udækket af vand mens det ikke var i brug. Det vurderes, at vandbehandlingsanlægget pt. har en nedsat hygiejne.
Norddjurs Kommune Side 21 Rentvandsbeholder Lugen og skakten ned i rentvandsbeholderen fremstod ved tilsynet rene og i god stand. Det har ikke været muligt at vurdere rentvandsbeholderens tilstand. Vandværket har senest den 3. maj 2008 gennemgået rentvandsbeholderen. Man skal være opmærksom på revner og indtrængende rødder. 7.5 Samlet vurdering og anbefaling Generel vurdering Vandværkets forsyningsevne faktor vurderes ud fra en beregning at være høj (se afsnit 2.2), og det vurderes, at vandværket er i stand til at forsyne yderligere et antal husstande. Vandværket har to boringer, en passende stor rentvandsbeholder og en passende høj forsyningsevne faktor. Derfor vurderes vandværket at have en nogenlunde høj forsyningssikkerhed. Hvis Stenvad Vandværk tager nedenstående anbefalinger til efterretning, vurderes det, at vandværket er i god stand, at grundvandet er velbeskyttet og af god kvalitet. Boring/tørbrønd Tørbrønde rengøres. Udluftningsstudsen på forerørsflangen i Boring 70.212 skal udskiftes til en nedadvendt udluftningsstuds med insektnet og bør forlænges til ca. 50 cm over bunden af tørbrønden. Vandværk I forbindelse med vandbehandlingsanlægget bør der installeres elektrisk kanalventilation, og udluftninger monteres luftfiltre. Eventuelt kan nogle af udluftningerne lukkes af. Vinduer bør tildækkes så vandbehandlingen foregår i mørke og dermed hæmmer algevækst ved vandbehandlingsanlægget. Afsnittet skal rengøres. I den anden del af vandværket, hvor udpumpningsanlægget mm står, bør installeres affugter, og udluftninger tætnes. Indvinding Indvindingstilladelsen er tæt på at være fuldt udnyttet. Der vil sandsynligvis blive tilsluttet landejendomme, muligvis landbrug, i den nære fremtid, og det bør overvejes, om den tilladte indvindingsmængde skal øges. Ifølge beregninger vil vandværket kunne forsyne 30-40 landejendomme (ca. 5.000 m 3 /år) og have en forsyningsevne-faktor på 1,4, dvs. uden at få problemer med forsyningsevnen. En væsentlig større forøgelse af leverede vandmængder, vil kræve en øget kapacitet på vandværket. Generelt Vandværkets forsyningsevne faktor er ifølge beregninger høj (1,7), og det vurderes, at vandværket vil være i stand til at forsyne yderligere et antal forbrugere. Vandværket har to boringer, en passende stor rentvandsbeholder og en passende stor forsyningsevne faktor. Derfor vurderes vandværket at have en nogenlunde høj forsyningssikkerhed. Det bør overvejes om, der skal etableres en nødforbindelse til et nabovandværk. Alle vandværker bør have en beredskabsplan, som fastlægger, hvordan vandværket skal handle i det øjeblik, der sker et eller andet unormalt i vandforsyningen. Det kan f.eks. være ved større rørbrud eller nedbrud af vandværket eller være forurening af ledningsnet, rentvandsbeholdere, boringer eller på selve vandværket. Herudover bør der udarbejdes procedurer for drift og vedligehold af vandforsyningen, med det formål at minimerer/forebygger risikoen for forurening ved den daglige drift. Har vandværket rentvandsbeholdere anbefales en inspektionshyppighed på mindst hvert 5. år. Tilsynet er udført af: Sune Mikkelsen Dato: 13. september 2010
Norddjurs Kommune Side 22 STENVAD VANDVÆRK, TILSTAND OG STATUS 2010 Billeder Stenvad Vandværk. Vandværksbygning indvendigt. Iltningstrappe. På grund af lysindfald fra udluftningerne kan der forekomme uhensigtsmæssig algevækst ved iltningstrappen. Iltningstrappe og sandfiltre er adskilt fra resten af vandværket af en væg med aftagelige ruder/luger Sandfiltre. Det kan være uhensigtsmæssigt at sandfiltrene står tørre, når de ikke bruges. Udtørringen kan ødelægge den biofilm der hjælper med at filtrere vandet. Algevækst på væggen (grøn). En af udluftningskanalerne ved iltningstrappen. Insektnet er stormasket. Luge til rentvandsbeholderen. Lugen er tætsluttende og aflåst.
Norddjurs Kommune Side 23 Rentvandsbeholder. Rentvandsbeholderen fremstår tæt og ren, uden tegn på snegle og insekter. Vandspejlniveauet styrer råvandspumperne. Vandværksbygningen indvendigt. Pumpen er en ekstrapumpe der starter hvis brandhanerne bliver benyttet. Oven over ses natpotten. To Grundfos pumper af typen CRE 8-40, pumper drikkevandet ud i ledningsnettet. Kondens fra vandrørene drypper ned på gulvet. Pumpesump. Gulv og væg er våde. Vandværket bør tætnes, og installeres affugter. Det vil medføre mindre vedligehold og øge hygiejnesikkerheden. Gulvet er vådt og der er kondens på vandrørene. Der kan med fordel installeres en affugter.
Norddjurs Kommune Side 24 Bilag 1. Kurver over udvikling af sulfat i boringerne 70.212 og 70.272 Sulfat, boring 70.212 Parameterplot: Sulfat 30 mg/l 20 10 0 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Boring: 070.0212, Filter: 1, Parameter: 2142 Sulfat Skala/grænseværdi: 250 mg/l min: 12, max: 25, sidst vist: 25 pr. 25.09.2006 09:35:00 Der er sket en markant udvikling (>10 mg/l) i sulfatindholdet. Indholdet er steget fra 12 mg/l i 1972 til 25 mg/l i 2006. der er dog stadig lagt op til den naturlige baggrundsværdi på ca. 50 mg/l. Det lave indhold skyldes at der sker en sulfatreduktion hvorved der dannes svovlbrinte. Sulfat, boring 70.272 Parameterplot: Sulfat 30 mg/l 20 10 0 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Boring: 070.0272, Filter: 1, Parameter: 2142 Sulfat Skala/grænseværdi: 250 mg/l min: 8, max: 16, sidst vist: 9 pr. 25.09.2006 09:45:00 Selv om boring 70.272 kun ligger 20-30 m fra boring 70.212, ses der ikke nogen markant udvikling (>10 mg/l) i sulfatindholdet i perioden 1990-2006.
Norddjurs Kommune Side 25 Bilag 2. Geologi i boring 70.212 og 70.272 70.212 Geologi M. u. terræn Top Bund DGU-symbol Beskrivelse 0 18 s (sand) (sand). 18 26.5 s (sand) (sand). 26.5 41 l (ler) (ler). 41 48.5 i (silt klæg, meller) (silt klæg, meller). 48.5 70.5 k (kalk, kridt kalksten) (kalk, kridt kalksten (generelt for kalk og kridt)). 70.272 Geologi M. u. terræn Top Bund DGU-symbol Beskrivelse 0 6 6 10 10 17 17 28 28 28.5 28.5 30 30 36 36 40 40 47 47 50 50 77 ds (glacial smeltevandssand) ds (glacial smeltevandssand) ds (glacial smeltevandssand) ds (glacial smeltevandssand) dl (glacial smeltevandsler) ds (glacial smeltevandssand) dl (glacial smeltevandsler) ds (glacial smeltevandssand) ds (glacial smeltevandssand) ds (glacial smeltevandssand) kk (danien kalksandskalk) SAND, fint og mellem, svagt gruset, gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand". SAND, fint og mellem, svagt gruset, lys brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand". SAND, mest mellem, svagt gruset, lys brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand". SAND, mest mellem, lys brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand". LER, ret fedt, utydelig horisontal lagdeling, olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler". SAND, mest fint, svagt siltet, svagt gruset, lys brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand". LER, ret fedt, svagt siltet, horisontal lagdeling, olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler". SAND, mest fint, svagt siltet, svagt gruset, lys brungrå, svagt glimmer-holdigt, kalkholdig, "smeltevandssand". SAND, fint og mellem, svagt gruset, svagt stenet, lys brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand". SAND, fint og mellem, svagt gruset, lys brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand". KALK/KRIDT, hård, svagt slammet, svagt sandet, flint-holdig, hvidgrå, "kalksandskalk".