KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint BESKRIVELSE Faaborgstolen, der generelt anses for at være den første danske moderne designklassiker, blev startskuddet til en ny æra for dansk design og skabte grundlaget for Danish Modern-fænomenet, som indtog den globale scene i 1950'erne. Den unge Klint overvejede omhyggeligt alle aspekter af Faaborgstolen for at sikre, at den opfyldte den tiltænkte funktion, og resultatet var en let og transportabel stol, som museumsgæster nemt kunne anbringe foran kunstværker, de ønskede at studere i detaljer. Faaborgstolens enkle design og foreningen af struktur, materialer og funktion adskiller den fra tidligere modeller, samtidig med at den udtrykker Klints traditionelle designværdier og moderne tilgang. Stolen er fremstillet i massivt træ med en buet ryg og sider i håndflettet fransk rørflet. HISTORIE I 1914 designede den unge 26-årige Kaare Klint sammen med arkitekt Carl Petersen et unikt møbelsæt til Faaborg Museum på Fyn. Frugten af deres fælles indsats blev Faaborgstolen, hvis design senere skulle blive den første moderne danske designklassiker. Faaborgstolen er en integreret del af de kunstværker, Faaborg Museum udstiller, og kan som sådan betragtes som selvstændig kunst.
Moderne dansk møbeldesigns historie begyndte, da Kaare Klint grundlagde Kunstakademiets afdeling for Møbelkunst og Rumudstyr. Kaare Klint har som møbelarkitekt haft afgørende indflydelse på dansk møbelkunsts historie - ikke blot gennem egne værker, men også som inspirationskilde og underviser for flere danske møbelarkitekter, som senere banede vejen for dansk designs guldalder. Kaare Klints arbejde byggede på klassisk møbeldesign, som han forenklede uden at gå på kompromis med hverken design eller kvalitet. Han stræbte efter kontinuitet og fornyelse gennem forædling af traditioner. Hans værker, ikke mindst Faaborgstolen, skabte vejen for transformation fra neoklassicisme til modernisme og symboliserede en tilbagevenden til traditioner med fokus på individuel fornyelse og udtryk. DESIGNEREN Kaare Klint (1888-1954) betragtes af mange som dansk møbelkunsts fader med designklassikere som Safaristolen og Faaborgstolen. Som søn af arkitekten Peder Vilhelm Jensen- Klint var arkitekturen en naturlig del af hans opvækst. Det var dog hovedsageligt som møbelarkitekt Kaare Klint kom til at sætte sit præg på dansk arkitektur. Kaare Klint blev født i 1888 på Frederiksberg og tegnede sine første møbler i 1914 til Faaborg Museum. Karakteristisk for Kaare Klints møbler var fra starten harmonien mellem hans valg af form og materialer, ofte kombineret med reminiscenser fra tidligere stilarter eller andre kulturer. I 1923 var Kaare Klint med til at grundlægge Kunstakademiets møbelskole, og i 1924 blev han udnævnt til docent og professor ved samme institution. Her satte han som inspirator og underviser af sit præg på en række prominente danske møbelarkitekter. Disse møbelarkitekter banede senere vejen for dansk designs guldalder fra 1945 til 1975. Kaare Klint grundlagde Kunstakademiets afdeling 'Møbelkunst og Rumudstyr', hvor han benyttede sig af en undervisningsmetode, som var radikal på dette tidspunkt. Han bad eleverne bygge møblerne op indefra med afsæt i grundige foranalyser. Den ydre stil var mindre betydningsfuld, mens funktionsanalysen, materialevalget og materialebearbejdelsen havde det vigtigste fokus. Kaare Klints fokus på ergonomi, funktionsanalyse og materialemuligheder udsprang af hans
idéer om møbler som redskaber mere end dekoration. Møblerne skulle tjene et formål og ikke dominere rummet. Med sin nytænkende undervisning tog han udgangspunkt i den klassiske møbelkunst, som han forenklede uden at gå på kompromis med hverken design eller kvalitet, hvilket også afspejles i hans valg af materialer. Kaare Klints møbeldesign betød en gennemgribende fornyelse af dansk møbeldesign. En klar og logisk konstruktion var Kaare Klints eget krav; intet overflødigt, kun ærlige, rene linjer, de bedste materialer og ægte håndværk. I kraft af hans møblers enkle funktionelle kvaliteter, det tidløse design og kompromisløsheden i udførelsen, er mange af hans møbler mere eftertragtede end nogensinde. Få mere information om Kaare Klints Safaristol Se hvordan Klints Safaristol fremstilles DIMENSIONER OG VARIANTER MATERIALE MATRIX Sæbe Lak Olie Hvidolie Sortmalet Eg Valnød
Mahogni På eg og ask er træstrukturen synlig under malingen. Malet bøg derimod har minimal struktur. MILJØ OPLYSNINGER Carl Hansen & Søn og bæredygtighed Fascinationen af godt design og træ samt andre naturlige materialer, er tidløst. Hos Carl Hansen & Søn mener vi, at denne fascination er med til at forklare den store interesse for vores møbler. Vi er afhængige af naturlige ressourcer og tager bæredygtighed meget alvorligt. Det er derfor, vi hver dag bestræber os på at forbedre vores produktionsmetoder, logistik og salgsindsats i respekt for de knappe naturressourcer. Vi køber kun træ fra bæredygtige drevne skove. Alt træ vi sourcer opfylder EUTR 2013, Dansk Skovlov samt gældende internationale certificeringer. Eg, bøg og ask kommer primært fra danske skove, som forvaltes i overensstemmelse med principperne i dansk lovgivning og nogle af disse træsorter stammer også fra andre ensartet forvaltede europæiske skove og for valnød og kirsebær, nordamerikanske skove. Vi bruger de fleste dele af disse fine træsorter i vores møbelproduktion. Dog er der nogle træstumper, som efterfølgende bruges til at fremstille andre produkter eller genanvendt i fjernvarmeværker. TESTS OG CERTIFIKATER Alle test og certifikater er tilgængelig på forespørgsel KONTAKTINFORMATIONER EUROPA Carl Hansen & Søn A/S Hylkedamvej 77-79 DK 5591 Gelsted Denmark Tel: +45 66 12 14 04 info@carlhansen.com Carl Hansen & Søn Flagship Store Bredgade 18, 21 & 23 1260 København K Telefon: 64 47 23 60 retail@carlhansen.dk