US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia Land: Australien Periode: Fra: Januar 2013 Til: Juni 2013 Udvekslingsprogram: Oversøisk udvekslingsaftale Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? Jeg så det som en spændende mulighed for at rejse, opleve en anden kultur helt tæt på i længere tid og for at møde mennesker fra hele verdenen samtidig med at kunne studere. Derudover ville jeg gerne forbedre mit engelske. Hvor tilfreds var du med dit ophold? Byen, Perth, var mindre interessant, end jeg havde forventet, men selve udvekslingsopholdet og de mange oplevelser, jeg har fået, har helt sikkert levet op til mine forventninger. Hjælp og vejledning Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke specielt (men har ikke rigtig opsøgt hjælp derfra) Hvis ja, hvordan vil du bedømme den modtagne vejledning? Begrund venligst
Modtog du praktisk hjælp af værtsuniversitetet? (fx afhentning i lufthavn, hjælp til boligsøgning, hjælp til indskrivning og lignende) Universitetet udbød hjælp til mange praktiske ting bl.a. at finde bolig, oprettelse af bankkonto, osv. Jeg brugte mest hjælpen ift. at blive indskrevet på fag. Her var hjælpen helt i top, og generelt var de ansatte på det internationale center på universitetet meget hjælpsomme. Hvilken form for praktisk orientering var der vedrørende universitetet, campus, byen o.lign.? Der var en god introuge med ture i byen. Derudover var der orienteringsarrangementer ift. campus, det at studere, hvordan man kunne involvere sig på campus Hvor tilfreds var du med den hjælp og information du fik fra det udenlandske universitet i forbindelse med dit ophold? Begrund venligst. En del af introugen var mest målrettet studerende, som lige er begyndt på universitetet, så derfor var det meget information og arrangementer, som virkede overflødige for en kandidatstuderende. Bolig Fandt det udenlandske universitet bolig til dig? Nej Hvis nej hvordan fandt du bolig? Jeg fandt værelset gennem en boligportal, som universitetet har. Hvilken boligtype boede du i? Beskriv venligst faciliteterne Jeg boede i en privat bolig, hvor husets ejer lejede 2 af husets værelser ud til studerende. Lejere og udlejer delte køkken, bad og stue.
Hvor langt havde du til universitetet, og hvordan kom du derhen? Jeg havde 5 minutters gang. Hvor tilfreds var du med din bolig? Begrund venligst Huset og placeringen var rigtig god. Udlejer var til tider meget urimelig ifm. det huslige og talte ikke særligt pænt til alle lejere. Udlejer valgte også at flytte ned på sin sofa og leje sit ejet værelse ud for at bo gratis. Det var helt urimeligt og jeg var helt sikkert flyttet, hvis jeg skulle have været der mere end et semester. Huslejen blev heldigvis sat ned, fordi jeg brokkede mig over situationen. Fagligt udbytte Hvor tilfreds var du med det faglige udbytte? Generelt godt tilfreds med fagenes. Jeg tog fag på flere fakulteter, hvilket det var stor åbenhed for fra universitetet. Spændende at få nye vinkler på emner end kun den man får fra statskundskab herhjemme. Kunne du få alle de fag du ønskede? Ja. Det største problem var med mit eget studienævn for at få fagene godkendt som fuldtidsstudie. Hvilke kurser tog du, og hvordan var dit akademiske udbytte af kurserne du deltog i sammenlignet med et på dit studie på Aarhus Universitet? Skriv venligst titlen på kurset og sæt kryds ud for det faglige. Kursus States and International Political Economy Meget højt Højt x Normalt Lavt Meget lavt Education Policy Trends global to local Leadership and management in Health x x Hvordan var undervisningsformen sammenlignet med AU? (forelæsninger, holdundervisning etc.) Undervisningen minder meget om den, der er på kandidaten på statskundskab, som er mest baseret på diskussioner og holdundervisning af mindre hold. Største forskel var eksamensformen som består af flere mindre eksaminer i løbet af semestret. Det skulle jeg
vende mig til, da jeg er vant til at kunne fokusere på at læse/studere i løbet af semestret og at gå til eksamen i slutningen af semestret. Hvordan var læsebyrden/arbejdsmængden sammenlignet med AU? En del mindre at læse generelt. Opnåede du merit for de fag du tog? Ja for alle fag og også som 30 ects-point. Hvordan var faciliteterne på universitetet (computere, bibliotek, internet)? Beskriv venligst Gode. Der er biblioteker med læsesale og steder til gruppearbejde samt adgang til computere med internet og adgang til printere.
Udgifter Hvor store var dine udgifter til nedenstående områder under opholdet? Angiv omkostningerne så præcist som muligt. Kroner Husleje pr. måned Kost pr. måned Rejseomkostninger i alt Bøger i alt Forsikring i alt Andre omkostninger i alt Hvilke? 5000 1500 8000 1000 4500 Visum 3000 Modtog du økonomisk støtte ud over SU og stipendier fra Aarhus Universitet? Hvis ja, hvilke og har du nogen råd i forbindelse med legatsøgning? Legat fra Knud Højgaards Fond på 5000 kr. Kom i gang i god tid. Det er svært at overskue, hvilke legater der kan søges, da mange er ret specifikke. Hvilke muligheder havde studerende for at arbejde? Krævedes der særlige tilladelser? Med et student Visa er det tilladt at arbejde i gennemsnit 20 timer over 2 uger. Jeg ledte ikke selv efter job og min oplevelse er, at det er svært at finde job udover at stå i et supermarked eller lignende. Kulturelle og sociale forhold Hvordan var dine oplevelser med at bo i et andet land og leve i en anderledes kultur? Jeg oplevede det som ret nemt at vænne sig til, da kulturen i Australien minder meget om den danske og sproget ikke var en udfordring, da det var engelsk. Arrangerede værtsuniversitetet sociale aktiviteter for de udvekslingsstuderende? Beskriv
I starten var der introarrangementer både praktiske ift. at starte på universitetet og sociale, hvor alle udvekslingsstuderende kunne møde hinanden. Der var en forening for international studerende, som i løbet af semesteret arrangerede fester og sociale arrangementer for udvekslingsstuderende. Det var rigtig godt. Hvor let var det at knytte venskaber med de lokale studerende? Svært. Desværre synes jeg, at det var svært at møde rigtige australiere. Jeg havde tre forskellige fag med tre forskellige hold, så det er svært at blive venner med nogen, man kun møder 2 timer om ugen og som i forvejen har en social omgangskreds. Jeg kunne dog selv være mere opsøgende ift. det. Hvor let var det at knytte venskaber med de andre udvekslingsstuderende? Dette var slet ikke noget problem. Alle er i samme båd og har brug for at knytte venskaber hurtigt, så man skal ikke være bange for at ende med at være alene. Var der kulturelle udfordringer, f.eks. kommunikationsvanskeligheder? Beskriv Nej, generelt var det nemt at bo i Australien. Hvis du bare har et nogenlunde engelsk, så er folk meget imponerede. Jeg skulle vænne mig til at aflevere opgaver på engelsk, da jeg ikke er vant til det hjemmefra. Men at begå sig på universitetet og gøre sig forståelig var ikke noget problem. Hvilke kulturelle aspekter satte du størst pris på? At møde mennesker fra hele verdenen og opleve hvor forskellige kulturer på tværs af verdenen er. Er der mere information, du mener, fremtidige udvekslingsstuderende vil have gavn af, når de besøger dit værtsuniversitet eller tager på udveksling generelt? Må interesserede studerende kontakte dig vedrørende studieophold i udlandet? Hvis ja, udfyld da venligst nedenstående rubrikker. Navn: Kamilla Graver Petersen E-mail: kamillagraverpetersen@gmail.com TAK fordi du brugte tid på at udfylde skemaet!
US AARH