17. juni 2016 Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø 1. Hvorfor er der så mange alger i Thorsø? Thorsø har siden 2010 været plaget af massive algeropblomstringer hvert forår/sommer. Algerne har ført til, at kommunen har måttet fraråde badning i kortere perioder, typisk én gang om året. Alger er til stede i alle danske søer, og algeopblomstringer opstår især, når vejret er solrigt, og der samtidigt er rigeligt med næringsstoffer tilgængelige i søvandet. Algerne i Thorsø skyldes, at der er for mange næringsstoffer (fosfor og kvælstof) i søen, når opblomstringerne finder sted. 2. Er algerne giftige? De massive opblomstringer, vi har set i Thorsø siden 2010, skyldes blågrønalger. Mange arter af blågrønalger er giftige, da de kan indeholde cyanogift. Giften kan give hudirritationer, kvalme, opkast og diarré og kan i værste fald være dødelig. Blågrønalger i store mængder kan påvirke badevandskvaliteten betydeligt, da de ud over at være giftige kan gøre badevandet malingsgrønt og utiltalende at bade i. Børn bør aldrig tage ophold i vandkanten, når der ligger en bræmme af blågrønalger. Hunde, som er mere følsomme over for algegift end mennesker, bør også holdes væk fra vandkanten, så de ikke kommer til at drikke af søvandet eller slikke alger af pelsen efterfølgende. 3. Hvad er kilderne til forurening med næringsstoffer? Der er sandsynligvis flere kilder til næringsstoffer i Thorsø: - Utilstrækkeligt renset spildevand - Fejlkoblinger af ejendomme til kloaksystemet - Naturligt bidrag - Intern belastning - Gødskning af private haver - Landbrug - Ekskrementer fra vandfugle - Andre kilder fx tis under badning Det er ikke muligt at beregne det præcise bidrag fra kilderne. Under punkt 4 kan du læse mere om overnævnte kilder, og hvad der kan gøres for at løse problemerne med for mange næringsstoffer. Maibritt Langfeldt Sørensen (19454) Teknisk afdeling Søvej 1-3 Telefon: +4589701448 EAN nr.: +4589701448 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
4. Hvad gør kommune for at løse problemerne? Silkeborg Kommune har stort fokus på problemerne med alger i Thorsø. Vi gør, hvad vi kan for at sikre, at vandet i søen igen er klart og egnet til badning hele sommeren. Kommunen har dog ikke mulighed for at nedbringe næringsbidraget fra kilder, som ligger udenfor det kommunale myndighedsområde. Utilstrækkeligt renset spildevand Sommerhusområdet Vesterlund er identificeret som en væsentlig kilde til forurening med næringsstoffer. Der er 126 ejendomme i sommerhusområdet, som har forskellige former for spildevandsrensning. Ca. 50 % af ejendommene har ikke et godkendt spildevandsanlæg - i de fleste tilfælde har de en gammel sivebrønd. Septiktanke og sivebrønde tilbageholder kun en meget lille del af spildevandet i form af den faste del i septiktanken. Resten af spildevandet nedsives i jordlaget omkring området, hvorfra det kan sive videre til Thorsø. Vesterlund er udpeget til kloakering i spildevandsplanen for Silkeborg Kommune. Silkeborg Forsyning har nu fremskyndet tidsplanen, så projektet allerede er sat i gang. I 2016 laver Silkeborg Forsyning alle de nødvendige forundersøgelser, og selve gravearbejdet og rørlægningen planlægges udført i 2017 og 2018. Der er tale om et omfattende og dyrt (10-15 mio. kr.) projekt, og det vil derfor strække sig over et par år. Syd for Thorsøbadet ligger et overløb fra fælleskloak. Silkeborg Forsyning har oplyst, at der højst kommer små bidrag fra overløbet. Det er Silkeborg Kommunes opfattelse, at overløbet bør sløjfes eller flyttes, og kommunen er i dialog med forsyningen om dette. I Gjessø By udledes regnvandet fra byen til Gjessø Bæk. Silkeborg Kommune og Silkeborg Forsyning har besluttet at etablere et vådbassin, som kan rense regnvandet, inden det udledes til Gjessø Bæk. Fejlkoblinger En fejlkobling betyder, at kloakledningen fra en ejendom fejlagtigt er tilsluttet regnvandsledningen, og urenset spildevand derfor løber direkte ud i vandløbet i stedet for til renseanlægget. Silkeborg Kommune og Silkeborg Forsyning har i 2015 undersøgt, om der blev udledt urenset spildevand fra Gjessø By til Thorsø via Gjessø Bæk. Der blev fundet 2 ejendomme, hvor der skete direkte udledning af urenset spildevand. Begge disse udledninger er nu stoppet. Naturligt bidrag Side 2
Der vil naturligt altid tilgå næringsstoffer til Thorsø ad naturens vej via regnvand, undergrunden, kilder, atmosfæren med videre. Det er ikke muligt at reducere disse kilder, og det er jo heller ikke naturbidraget, der er problemet, men det bidrag, som vi mennesker lægger oveni. Intern belastning Intern belastning er den pulje af næringsstoffer, som allerede findes i søen. Næringsstofferne bruges af algerne i vækstsæsonen, og når de dør, synker de til bunds sammen med næringsstofferne. Næringsstofferne ophobes på søens bund i vinterhalvåret, og når temperaturen stiger og bunden bliver iltfattig, frigives næringsstofferne og bliver tilgængelige for algerne om foråret og sommeren. I praksis er næringsstoffet fosfor det store problem. Jernholdigt sediment på bunden af søen binder fosfor, når der er ilt til stede, men når ilten er brugt op i perioder, vil det bundne fosfor igen frigives til vandsøjlen. På den måde kan fosfor cirkulere mellem søbunden og søvandet. Puljen af fosfor i søen kan være meget stor, så selv om tilførslen fra omgivelserne falder som følge af vores tiltag, kan det tage mange år, før puljen af næringsstoffer er blevet tilstrækkelig lav til, at algevæksten kommer under kontrol. Gødskning af private haver Gødskning af havearealer, som ligger ned til Thorsø, kan være en betydelig kilde til næringsstoffer, da gødning, der ikke er optaget i planterne, vaskes ud i søen med nedbøren. Bredejere kan derfor bidrage til en renere Thorsø ved at reducere, eller helt ophøre, med at gødske, undlade at hælde haveaffald i søen og undlade andre aktiviteter, der kan tilføre fosfor. Landbrug Landbrugsarealer i Thorsø s opland vil typisk blive gødsket for at fremme væksten af afgrøden. Gødning, som ikke optages af planterne, kan afstrømme direkte til vandløb eller blive udvasket til dræn og herfra videre til vandløb med forbindelse til Thorsø, fx Gjessø Bæk eller Jenskær Bæk. Tilførslen af gødskning på landbrug- og skovbrugsarealer er reguleret af lovgivningen, fx den omdiskuterede landbrugspakke. Kommunen har ikke mulighed for at regulere brug af gødningen, heller ikke selv om brugen bidrager til forureningen af Thorsø. Det skal dog nævnes, at kommunen i sager om godkendelser af husdyrbrug har en restriktiv praksis inden for lovens rammer i forhold til overgødskning af markerne med fosforholdig husdyrgødning. Ekskrementer fra vandfugle Vandfugle bidrager med næringsstoffer via deres ekskrementer. Silkeborg Kommune foretog i 2015 en optælling af gæs. I alt blev der konstateret mindre end 50 gæs inklusive unger. Optællingen har således vist, at antallet af gæs er så lavt, at de ikke bidrager Side 3
væsentlig til puljen af næringsstoffer. I øvrigt er det ikke tilladt at regulere vildt, der forvolder skade, uden tilladelse fra Naturstyrelsen. Det er tilrådeligt ikke at fodre fuglene, da det tiltrækker endnu flere fugle, som udover at bidrage med næringsstoffer også giver uhumske forhold ved badesteder og broer. 5. Hvorfor tager kommune ikke prøver af vandet? Silkeborg Kommune følger ikke udviklingen af søens vandkvalitet, da det er en opgave, som ligger hos staten (Naturstyrelsen). Naturstyrelsen har sidst undersøgt Thorsø i 2013. Her kunne det konstateres, at søens tilstand er forværret i forhold til den tidligere undersøgelse fra 2007, idet der er flere alger, og vandet er mindre klart. Naturstyrelsen vurderer i forbindelse med den statslige vandområdeplanlægning, hvilke søer, der har behov for særlig indsats for at leve op til kvalitetsmålsætningen. Det er også staten, der beslutter, hvilke virkemidler, der er til rådighed. Thorsø er ikke udpeget til restaurering eller krav om andre indsatser for at forbedre vandkvaliteten. Dog er Thorsø i erkendelse af problemerne med for meget fosfor nu udpeget som en af de søer i oplandet til Randers Fjord, hvor der er mulighed for at etablere de såkaldte fosforvådområder. Det går ud på at etablere tidvise oversvømmelser om vinteren langs vandløbene, der strømmer til søen. Det er en frivillig ordning for berørte lodsejere, som bliver kompenseret, og der er ikke mange arealer i oplandet til søen, hvor det reelt er muligt at etablere fosforvådområder. Silkeborg Kommune forsøger dog at få et fosforvådområde optaget i den vandoplandsplan, som skal udarbejdes kommunerne imellem og godkendes af staten. Silkeborg Kommune tager løbende badevandsprøver fra Thorsø, for at undersøge den hygiejniske kvalitet. Vandet testes for indehold af tarmbakterier (e-coli og enterokokker), som kan indikere forurening med spildevand eller andet fækalt materiale, som kan være sundhedsfarligt. Badevandsprøverne viser, at vandet i Thorsø lever op til klassifikationen udmærket, som er den bedst mulige klassifikation. 6. Kan Thorsø restaureres? Silkeborg Kommune vurderer, at det ikke er økonomisk muligt på det foreliggende grundlag at forsøge at restaurere Thorsø. Tekniske løsninger dyre (flere millioner), og effekten af et indgreb ved sørestaurering er oftest ikke varig og vil derfor skulle gentages med jævne mellemrum. Kommunen vil dog fastholde dialogen med Naturstyrelsen om at få tilvejebragt et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at udpege en indsats for søen, hvis ikke de allerede gennemførte og planlagte tiltag vurderes at være tilstrækkelige. 7. Hvornår får Thorsø igen får klart vand? Selvom kilderne til næringsstoffer reduceres eller helt afskæres, vil der sandsynligvis gå flere år, inden Thorsø igen har klart vand hele sommeren. Det skyldes, at det tager mange år, inden den interne pulje af næringsstoffer i søen er opbrugt eller forsvundet. Den årlige Side 4
opblomstring af alger må derfor forventes at fortsætte nogle år fremover, selvom kloakeringen af Vesterlund fra 2019 vil betyde en reducering af næringsstoffer til søen. Side 5