VEDTÆGT. for. Tårs og Morild kirkegårde, Hjørring Søndre provsti. Hjørring kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

Relaterede dokumenter
Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift

VEDTÆGT. for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd.

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift

VEDTÆGT. for. Villerslev kirkegård, Sydthy provsti. Thisted kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. Provsti: Viborg Østre Provsti. Kirkegård: Lee / Hjorthede / Skjern. Kommune: Viborg kommune. Stift: Viborg stift

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdenes bestyrelsesforhold. 1. Kirkegårdene ejes af Sahl og Gullev kirker og bestyres af Sahl Gullev menighedsråd.

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Taastrup Nykirke Sogn Kirkegård Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup provsti Helsingør stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegårdene ejes af Gudme Brudager kirker og bestyres af Gudme Brudager menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Gistrup kirkegård, Aalborg Østre provsti. Aalborg kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

MERN MENIGHEDSRÅD VEDTÆGT. for. Kirkegård: Mern. Provsti: Stege-Vordingborg. Stift: Roskilde. Kommune: Vordingborg

Vedtægter for Nøvling Kirkegård.

KIRKEGÅRDSVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Lendum kirke og bestyres af Lendum menighedsråd/ kirkegårdsbestyrelse.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.

V E D T Æ G T. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. Sjørring, Thorsted, Skjoldborg og Kallerup kirkegårde, Thisted provsti. Thisted kommune, Aalborg stift

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Tolstrup-Stenum- Thise Ø. Hjermitslev menighedsråd

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Ølby, Asp ogfousing kirker og bestyres af Ølby-Asp-Fousing menighedsråd.

Vedtægter. for Vejstrup Hejls - Taps Kirkegårde 3

A: Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. Kirkegårdene ejes af Haraldsted og Allindemagle kirker og bestyres af Haraldsted- Allindemagle menighedsråd.

4. Klager vedrørende kirkegårdens drift rettes til menighedsrådet

VEDTÆGT. for. Bramdrup kirkegård, Kolding provsti, (Kolding kommune), Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSE

VEDTÆGT. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Sengeløse kirke og bestyres af Sengeløse Kirkes menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Borbjerg kirke og bestyres af Borbjerg menighedsråd.

V E D T Æ G T. for Serritslev kirkegård. i Brønderslev provsti, Aalborg Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Skivholme kirke og bestyres af Skivholme, Sjelle og Skjørring menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Skamby Kirkegård, Bogense Provsti, Fyens Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for Odden Kirkegård. Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. Provsti: Kalundborg. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

Bedsted kirkegård Bedsted sogn Tønder kommune Tønder provsti Ribe Stift

VEDTÆGT. for. Rinkenæs kirkegårde. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

Bilag IV VEDTÆGT. for. Provsti: Ribe domprovsti. Kirkegård : Ribe kirkegårde. Kommune: Esbjerg kommune. Stift: Ribe Stift

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Johannes kirken og bestyres af Brørup Sogns menighedsråd.

VEDTÆGT. for Fårevejle Kirkes Kirkegård. Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Vedtægt. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Storring kirke og bestyres af Storring-Stjær menighedsråd.

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. Kommune, Århus Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af kirke og bestyres af menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Provsti: Struer. Kirkegård: Søndbjerg og Odby. Kommune: Struer

VEDTÆGT. for. Stift: Ribe. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for Odden Kirkegård. Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. Provsti: Brønderslev provsti. Kirkegård: Øster Brønderslev kirkegård. Kommune: Brønderslev kommune. Stift: Aalborg stift

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes afsnejbjerg kirke og bestyres afsnejbjerg menighedsråd.

VEDTÆGT for Assistenskirkegården, Haderslev Domsogn og Gammel Haderslev sogns kirkegårde Haderslev Kommune, Haderslev Stift

KIRKEGÅRDSVEDTÆGT Vedlagt særlige bestemmelser

VEDTÆGT. for. Provsti: Skjern. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Sdr. Starup kirke og bestyres af Sdr. Starup menighedsråd.

VEDTÆGT for Egebæksvang kirkegård, Egebæksvang Sogn, Helsingør Kommune A.~RKEGARDENSBESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. Hjerting Kirkegård Skads Provsti, Ribe Stift. For. Hjerting, 26.november 2016

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Bjerager kirke og bestyres af Bjerager menighedsråd

Himmelev Sogn VEDTÆGT. for HIMMELEV KIRKEGÅRD. Roskilde Domprovsti Roskilde Stift. 2. juli 1991

V E D T Æ G T. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VÆRLØSE & HARESKOV MENIGHEDSRÅD VEDTÆGT FOR HARESKOV KIRKEGÅRD OG KIRKE VÆRLØSE KIRKEGÅRD. BALLERUP-FURESØ PROVSTI, FURESØ KOMMUNE, HELSINGØR STIFT.

VEDTÆGT For. A. Kirkegårdens bestyrelses forhold

Vejen Kirkegård, Nørregade 96, 6600 Vejen RIBE STIFT VEDTÆGT. for. VEJEN kirkegård MALT provsti

VEDTÆGT. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. for. Kirkegård: ØSTER LINDET Provsti: MALT. Kommune: VEJEN Stift: RIBE

Vedtægt for Herlev og Birkholm kirkegårde

Vedtægt for Sønder Broby Kirkegård

VEDTÆGT. for. Provsti: Århus Søndre. Kirkegård: Tranbjerg Kirkegård. Kommune: Århus

VEDTÆGT. for. NAZARETHKIRKEGÅRDEN i RYSLINGE

VEDTÆGT. for. Stenløse Kirkegård. Hjallese Provsti Odense Kommune Fyens Stift. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Frederikskirken og bestyres af Skåde sogns menighedsråd.

VEDTÆGTER MÅLØV KIRKEGÅRD

1. Kirkegården ejes af Forsvarsministeriet og bestyres af Christiansø Administration.

Vedtægt for Ølstykke Kirkegård Egedal kommune Frederikssund Provsti Helsingør stift

Vedtægter for Seest Kirkegård, Kolding Provsti / Kommune, Haderslev Stift

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinderup kirke og bestyres af Vinderup menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Provsti: HADSUND. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

V E D T Æ G T FOR RISSKOV KIRKEGÅRD, ÅRHUS NORDRE PROVSTI, AAHUS KOMMUNE, ÅRHUS STIFT

VEDTÆGT MÅLØV KIRKEGÅRD

VEDTÆGT FOR: FARUM KIRKEGÅRD, HILLERØD PROVSTI FURESØ KOMMUNE, HELSINGØR STIFT

VEDTÆGT. for. Provsti: Århus Søndre. Kirkegård: Fredens Kirkegård. Kommune: Århus

VEDTÆGT. for. Provsti: Aarhus Søndre provsti. Kirkegård: Tranbjerg Kirkegård. Kommune: Aarhus

VEDTÆGT. for. As, Klakring og Juelsminde Kirkegårde. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

Vedtægter. for. Ballerup Sogns Kirkegårde

Landsbykirkegård. Kister: 30 års fredning. Urner: 10 års VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. Hjerting Kirkegård Skads Provsti, Ribe Stift. For. Hjerting, 26.november 2013

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved

VEDTÆGT. for. HVIDBJERG og LYNGS kirkegårde STRUER provsti, STRUER kommune VIBORG stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

Snejbjerg kirkegård. - En vejledning

VEDTÆGT. for. Gadevang og Nødebo kirkegårde, Hillerød provsti, Helsingør stift, Hillerød kommune

Løgumkloster kirkegård

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Randlev kirke og bestyres af Randlev menighedsråd/randlev kirkegårdsbestyrelse.

VEDTÆGT. for. Provsti: ASSENS. Kirkegård: ORTE. Kommune: AARUP

Vedtægt for Hvidovre kirkegård

VEDTÆGT. for. Thisted kirkegårde som omfatter Thisted Vestre Kirkegård, Thisted Gamle Kirkegård og Søndre Kirkegård, Thisted provsti

1. Kirkegården ejes af Herfølge Kirke og bestyres af Herfølge Menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Hjørring kirkegård, Hjørring Søndre provsti. Hjørring kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT FOR MØRKE KIRKEGÅRD Kirkevej 30, 8544 Mørke Syddjurs Provsti, Syddjurs Kommune, Århus Stift

VEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION

Transkript:

Hjørring Søndre Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Tårs og Morild kirkegårde, Hjørring Søndre provsti Hjørring kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegårdene ejes af Tårs og Morild kirker og bestyres af Tårs Menighedsråd. Kirkegårdens daglige drift varetages af den ved kirken ansatte kirkegårdsleder under ansvar overfor menighedsrådet gennem kirkegårdsudvalget i overensstemmelse med Regulativ for kirkegårdslederstillingen og bestemmelserne i nærværende vedtægt. 1 2 Tilsyn med kirkegårdens drift påhviler kirkeværgen i overensstemmelse med reglerne herfor i Vedtægt for kirkeværgen. Klager vedrørende kirkegårdens drift rettes til menighedsrådet. 3 Kirkegårdsprotokollen føres på Tårs og Morild kirkegårde i Brandsoft kirkegårdssystem. De to eksemplarer af det af provstiudvalget godkendte kirkegårdskort opbevares af henholdsvis kirkegårdslederen og kirkeværgen. Mindst en gang årlig skal gravene på kirkegården sammenholdes med begge eksemplarer af kort og kirkegårdssystem, og eventuelle uoverensstemmelser berigtiges, notat herom skal tilføres kirkegårdssystemet, ligesom såvel kort som kirkegårdssystem skal forevises ved syn på kirkegården. 1

B. GRAVSTEDER 4 Den bestående kirkelige tradition med kistens anbringelse i retningen øst-vest samt at kvinden begraves ved mandens højre side skal så vidt muligt opretholdes. ERHVERVELSE OG FORNYELSE AF BRUGSRET 5 Henvendelse om erhvervelse af brugsret til gravsteder (gravstedsret) samt om nedsættelse af kister eller askeurner i såvel nye som bestående gravsteder sker til kirkegårdslederen. For ethvert gravsted udfærdiger kirkegårdslederen et gravstedsbrev i forbindelse med udlæggelse af gravstedet til begravelse eller urnenedsættelse. Ved senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet bliver gravstedsbrevet fornyet. Ønske om erhvervelse af brugsretten skal imødekommes til begravelse af en person som: 1. ved sin død havde bopæl i sognet, 2. har ægtefælle, forældre eller børn begravet på kirkegården, 3. på særlig måde har været knyttet til sognet. 6 7 Uanset om der i øvrigt i medfør af bestemmelserne i nærværende vedtægts afsnit D skal erlægges betaling for erhvervelse af brugsret, skal der altid være adgang til at erhverve sådan ret uden vederlag til begravelse af ubemidlede, som opfylder betingelserne under pkt. 1. - 3. Der kan tillige erhverves brugsret til begravelse af andre mod, at der herfor erlægges betaling i overensstemmelse med reglerne i afsnit D. Når der udlægges gravplads til en gift person, skal der på begæring samtidig udlægges gravplads til den efterlevende ægtefælle umiddelbart ved siden af, og den efterlevende ægtefælle bevarer retten til at blive begravet her, uanset hvor han eller hun ved sin død har bopæl. Gravsteder kan ikke udlægges med mere end 2 gravpladser. Ønskes større gravsteder udlagt, kan dette alene ske med menighedsrådets godkendelse. Ønske om fornyelse af brugsretten efter brugsperiodens udløb skal imødekommes, med mindre godkendt reguleringsplan for kirkegården er til hinder for det. Ønske om erhvervelse eller fornyelse af brugsretten for et åremål, som overstiger fredningsperioden, kan dog kun ske med menighedsrådets godkendelse, som eventuelt vil kunne meddeles på betingelse af, at gravstedets vedligeholdelse sikres ved indbetaling til kirkens midler af et kapitalbeløb, hvis størrelse skal godkendes af Provstiudvalget eller fremgå af nærværende vedtægts afsnit D. Erhvervelse af brugsret for åremål, der overstiger fredningsperioden (jf. 20 og 24), kan kun ske i forbindelse med begravelse i kister/urner af svært forgængeligt materiale (f.eks.egetræskister). 2

Erhvervelse eller fornyelse af brugsret på én gang for et åremål, som overstiger det dobbelte af fredningsperioden kan kun ske med Provstiudvalgets godkendelse, som eventuelt vil kunne meddeles på vilkår, at gravstedets vedligeholdelse sikres ved indbetaling til kirkens midler af et kapitalbeløb, jf. 35. Den maksimale længde for en brugsretsperiode er 60 år. Erhvervelse af gravsteder til senere brug (reservation), se 29. 8 Ved begravelse eller urnenedsættelse i et bestående gravsted skal brugsretten forlænges ved betaling for det tidsrum, fredningstiden overstiger den løbende brugsperiode. Den periode, for hvilken brugsretten til et gravsted er erhvervet eller fornyet, regnes fra den efter erhvervelsen eller fornyelsen førstkommende kalendermåned. Brugsretten til et gravsted kan kun overdrages til en ny brugsretsindehaver på følgende måder: 1. Ved arv efter brugsretsindehaverens død. 2. Ved overdragelse med den tidligere brugsretsindehavers skriftlige accept. 3. Med menighedsrådets godkendelse. 9 10 11 Hvis brugsretten ønskes fornyet, må indehaveren af denne rette henvendelse til kirkegårdslederen herom i rimelig tid, før den løbende brugsperiodes ophør. Sker sådan henvendelse ikke, sender kirkegårdslederen ved brev den pågældende en påmindelse om fornyelsen, og medfører dette ikke fremsættelse af ønske om fornyelse af brugsretten, hjemfalder gravstedet, og hvad der findes derpå, til kirkegården. Indehaveren af brugsretten kan dog inden 4 uger efter brugsrettens udløb fjerne planter m.m. samt gravminder, når eventuelle fundamenter samtidig fjernes, og gravstedet afleveres i planeret stand. Indehaveren af brugsretten skal orienteres herom ved den foran omhandlede påmindelse. Fornyelse af brugsretten kan ikke ske for et mindre åremål end 5 år Kan indehaveren af eller eventuelt anden pårørende ikke findes, søges etableret kontakt ved skiltning på gravstedet. Medfører dette ikke henvendelse om fornyelse af brugsretten inden for 4 måneder, hjemfalder gravstedet og hvad der findes derpå til kirkegården. Kirkegården påtager sig at rydde gravstedet uden beregning hvis fredningstiden er udløbet og gravstedsindehaveren frasiger sig eventuel resterende brugsret. Rydning af gravsteder med gældende fredningstid betragtes som bestilt arbejde og faktureres efter medgået tid. NEDLÆGGELSE OG REGULERING 3

12 Erhvervelse eller fornyelse af brugsretten til et gravsted for en periode, som overstiger fredningstiden fra den senest stedfundne begravelse eller urnenedsættelse, kan ikke hindre kirkegårdens eventuelle nedlæggelse. 13 Imod ønske fra indehaveren af brugsretten kan hel eller delvis nedlæggelse af gravsteder eller ændring i bestående gravstedsanlæg i øvrigt kun ske efter udløbet af fredningstiden fra den senest stedfundne begravelse eller urnenedsættelse, og kun som et led i en godkendt regulering af kirkegården. Enhver regulering af kirkegården skal forberedes og tilrettelægges således, at der tages vidtgående hensyn til de eksisterende skønhedsværdier. GRAVSTEDERNES INDHEGNING 14 A) Hække om gravsteder udføres af kirkegården for brugsretsindehaverens regning, i forbindelse med anlæg af gravsted eller fornyelse af brugsret. B) Alle hække om gravsteder plantes, klippes og vedligeholdes ved kirkegårdens foranstaltning. Hækkene er kirkegårdens ejendom, de plantes, klippes og vedligeholdes ved kirkegårdens foranstaltning. Indhegning af gravsteder må i overensstemmelse med den stedlige tradition kun ske med levende hegn. Gravstedsindhegninger af træ- eller jerngitterværk, murværk, stensætning eller lignende skal holdes sømmeligt ved lige på foranstaltning af indehaveren af brugsretten. Støbning af fundamenter må kun ske med menighedsrådets godkendelse. Godkendelse vil være på betingelse af forudbetaling for fundamentets fjernelse ved gravstedets udløb. Gravgitre og lignende, som på grund af manglende vedligeholdelse virker skæmmende på kirkegården, kan efter menighedsrådets beslutning og efter Provstiudvalgets forudgående godkendelse forlanges fjernet. Ved et af Provstiudvalget stadfæstet tillæg til nærværende vedtægt kan der fastsættes særlige regler for indhegningen af gravsteder på enkelte afsnit af kirkegården. BEPLANTNING 15 Der må ikke på gravstederne foretages plantning af vækster, som på grund af deres højde og udbredelse kan forudses at blive til ulempe for andre gravsteder. 4

Gravsteder må heller ikke anlægges, så de mispryder det pågældende gravsted og afdelingens helhed. Hvis bestående beplantninger på gravstederne ved deres højde eller udbredelse skønnes at være til ulempe for andre gravsteder, kan menighedsrådet efter Provstiudvalgets forudgående godkendelse forlange dem beskåret eller fjernet, for brugsretsindehaverens regning. Bestående beplantninger, herunder træer, som er af skønhedsværdi for kirkegården som helhed, må ikke uden Provstiudvalgets forudgående godkendelse beskæres eller fjernes, uanset hvor på kirkegårdsarealet de står. Ved et af Provstiudvalget stadfæstet tillæg til nærværende vedtægt kan der fastsættes særlige regler for beplantning på enkelte afsnit af kirkegården. GRAVMINDER 16 Gravminders opstilling må indordnes under den lokale tradition, hvis en sådan findes, f.eks. en ensartet vendt opstilling med gravmindernes forside mod øst. Gravmindernes form bør være enkel, særlig dispensation kan dog gives hvor kunstnerisk medvirken er anvendt. Menighedsrådet påser, at gravminder, som ved deres størrelse eller form vil virke skæmmende for kirken eller kirkegården, eller hvis indskrift og udstyr må anses for upassende, ikke anbringes. Er sådanne gravminder alligevel blevet anbragt, kan de af menighedsrådet med provstiudvalgets godkendelse forlanges fjernet. Provstiudvalgets afgørelse herom kan indankes for Stiftsøvrigheden. Fundament til gravminder skal udfærdiges så forsvarligt, at der ikke kan opstå fare ved at gravsætte i tilstødende gravsteder. Støbte fundamenter må kun udføres med menighedsrådets godkendelse, jf. 14. Menighedsrådet og Provstiudvalget skal påse, at gravsten eller mindesmærker ikke fjernes fra kirkegården, hvis de enten kan tjene til kirkegårdens pryd eller til at bevare mindet om fortjente mænd og kvinder, eller hvis de af andre grunde, f.eks. historiske eller kulturhistoriske, findes bevaringsværdige. Indehaveren af brugsretten til gravstedet kan dog altid forlange gravminder, planter m.m. udleveret. Der henvises i denne forbindelse til vedtægtens 11, stk. 3. Hvor indehaveren af brugsretten til gravstedet ikke har gjort krav på udlevering af et sådant gravminde, men hvor gravmindets flytning er fornøden, skal det anbringes på et andet passende sted på kirkegården. På menighedsrådets begæring er indehaverne af brugsret til gravsteder pligtige at afhjælpe indtrufne beskadigelser på gravminder. Bænke må kun opstilles på gravstederne med menighedsrådets samtykke. Gravminder, der ved provstesyn er erklæret bevaringsværdige, forbliver på gravstedet eller hensættes på en dertil indrettet plads på kirkegården. Ikke bevaringsværdige gravminder, der fjernes fra gravene, kan efter menighedsrådets afgørelse i et vist tidsrum hensættes på pladsen. Menighedsrådet udarbejder en vedtægt for pladsens anvendelse, som indeholder tre punkter: 1. Hvor mange gravminder må der placeres på pladsen. 2. Hvor mange år kan et gravminde højst stå på pladsen. 3. Hvem har ansvaret for at fjerne gamle gravminder. Denne vedtægt skal forevises ved provstesyn. GRAVSTEDERNES VEDLIGEHOLDELSE 17 5

Indehaveren af brugsretten til et gravsted har pligt til at drage omsorg for gravstedets sømmelige vedligeholdelse. Den pågældende har ansvaret for, at de bestemmelser i nærværende vedtægt, som gælder for gravstedet, overholdes. Det påhviler menighedsrådet at påse og afgøre, om gravstederne på kirkegården vedligeholdes sømmeligt og i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser. Hvis indehaveren af brugsretten til et gravsted forsømmer sin pligt med hensyn til vedligeholdelsen, kan menighedsrådet tilbyde, at kirkegården overtager vedligeholdelsen mod betaling af den i nærværende vedtægt fastsatte takst. Hvis vedligeholdelsen ikke overlades til kirkegården, eller den fastsatte betaling herfor ikke erlægges, skal kirkegårdsleder/kirkeværge ved anbefalet brev til indehaveren af brugsretten pålægge denne at opfylde sine forpligtelser vedrørende gravstedet inden en frist på 4 uger. Hvis der ved fristens udløb fortsat ikke er draget omsorg for gravstedets vedligeholdelse, kan menighedsrådet lade det rydde som anlagt gravsted og tilplante, tilså eller gruslægge, men gravpladserne i gravstedet må ikke på ny anvendes til begravelse, før den periode, for hvilken brugsretten til gravstedet er erhvervet, er udløbet. Med skriftligt samtykke fra indehaveren af brugsretten kan gravstedet dog på ny anvendes til begravelse, når fredningstiden fra den senest foretagne begravelse eller urnenedsættelse er udløbet. Gravsteder, hvori er begravet personer, som har haft særlig betydning for sognet eller egnen, må ikke sløjfes uden Provstiudvalgets godkendelse. 18 Kirkegården har intet ansvar for skader på gravminder, beplantning eller andet på gravstederne, forårsaget af naturbegivenheder eller hærværk og vold. 19 Kirkegården renholder gravsteder for ukrudt efter aftale mod betaling efter reglerne i afsnit D, 34. Pligten til vedligeholdelse af et gravsted ( 35) kan overdrages til kirkegården mod indbetaling til kirkens kapitaler én gang for alle af et beløb, som er fastsat i nærværende vedtægts afsnit D, for vedligeholdelse i et tidsrum svarende til fredningstiden for gravstedet. Aftaler om alm. vedligeholdelse mod indbetaling af engangsbeløb tegnes altid til fredningsperiodens udløb. Engangsbeløb for længere perioder end fredningsperioden fastsættes ved aftale, som skal godkendes af Provstiudvalget. Den maksimale længde af en vedligeholdelsesaftale er 60 år. Det er ikke tilladt menighedsrådsmedlemmer, kirkeværgen, graveren / kirkegårdslederen eller andre ved kirken eller kirkegården ansatte personer at medvirke ved gravsteders vedligeholdelse mod at oppebære eller forvalte renter og/eller hovedstol af en i dette øjemed i et pengeinstitut indsat kapital. SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR KISTEGRAVE 20 Fredningstiden er den tid, hvor en grav skal henligge urørt og ikke må anvendes til nye begravelser, er for kistegrave for voksne 20 år, og kistegrave for børn (indtil 10 års alderen) 15 år. Fredningstiden regnes fra udgangen af den måned hvor begravelsen har fundet sted. 6

21 En gravplads for en voksen skal være 2,50 x 1,25 m. Graven skal være så dyb, at der bliver mindst 1 m jord over kistelåget. Kister med dødfødte eller spæde børn kan med kirkeværgens samtykke nedsættes i en allerede benyttet kistegrav indenfor gravstedets fredningsperiode. Anvendes zink- eller egetræskiste, skal brugsretten til gravstedet være erhvervet eller fornyet for et tidsrum svarende til mindst det dobbelte af den normale fredningstid. Murede grave kan kun tillades indrettet med menighedsrådets samtykke og under forudsætning af Provstiudvalgets godkendelse af såvel planerne som vilkårene for indretning. Flytning af gravsatte kister må kun foretages efter forud indhentet tilladelse fra biskoppen. 22 23 SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR URNEGRAVE 24 Fredningstiden er den tid, hvor en grav skal henligge urørt og ikke må anvendes til nye begravelser, er for en urnegrav 10 år. Fredningstiden regnes fra udgangen af den måned hvor urnenedsættelsen har fundet sted. 25 Et urnegravsted skal være 1,0 x 1,0 m, dog mindst 0,5 m 2. Graven skal være så dyb, at der bliver mindst 0,50 m jord over urnen. Askeurner kan nedsættes i almindelige gravsteder, uanset om der tidligere er nedsat kister heri. Urner skal nedsættes således, at de forbliver urørt i hele fredningsperioden, også af senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet. 26 Anvendes en askeurne af materiale, som må antages ikke at gå til grunde i løbet af fredningstiden, skal den godkendes af menighedsrådet, der i sådanne tilfælde kan fastsætte en fredningstid, som er længere end den normale, og en forhøjelse af taksten i forhold hertil. Flytning af gravsatte urner må kun foretages efter forud indhentet tilladelse fra menighedsrådet. 27 C. ORDENSBESTEMMELSER 28 7

Kirkegården er åben fra kl. 7,00 til solnedgang. Kirkegården er et indviet sted, hvor der skal være orden og fred. Erhvervsmæssigt arbejde på kirkegården og dens gravsteder må kun udføres på hverdage i tiden mellem kl. 7 og kl. 16. Intet arbejde må udføres på kirkegården og dens gravsteder i gudstjenestetiden. De kirkegården tilhørende redskaber, som kan benyttes af gravstedsbrugere, skal efter endt brug straks sættes på plads. Kirkegårdens dige eller hegn og gravstedernes indhegning må ikke gennembrydes. Kirkegårdens låger skal holdes lukkede. Hunde skal føres i snor. Færdsel uden for kirkegårdens gange er ikke tilladt. Cykling på kirkegården er ikke tilladt. Kørsel med motorkøretøj på kirkegården må kun foregå i kirkens eller kirkegårdens ærinde eller med menighedsrådets særlige tilladelse. Nummerpæle på gravstederne er kirkegårdens ejendom og må ikke flyttes eller fjernes. Pynt på gravsteder skal først og fremmest være fremstillet af materialer fra naturen, dvs. at plasticblomster, havelamper af plastik, legetøj m.m. kan forlanges fjernet. Graveren /kirkegårdslederen er regulativmæssigt forpligtet til at påtale enhver krænkelse af kirkegårdens orden og fred og til at indberette krænkelser af nærværende ordensbestemmelser til menighedsrådet. Afbrydning af grene, beskadigelse af hegn og beplantninger, fjernelse af blomster eller planter fra kirkegården eller andres gravsteder, beskadigelse af gravminder og lignende kan medføre erstatningsansvar og eventuelt tillige strafansvar. Ukrudtbekæmpende kemiske midler må ikke anvendes på kirkegårdsdige, digefod eller på kirkegården - bortset fra de midler, som måtte være særligt godkendt ved Kirkeministeriets cirkulære. Der må ikke anvendes plastic eller lignende materialer som underlag for ralbelægning på gravsteder eller andre arealer. 29 Begravelser og urnenedsættelser på kirkegården kan finde sted: A) på alle dage i tiden mellem kl. og kl., dog normalt ikke 1. juledag, Langfredag og 1. påskedag og 1. pinsedag. eller B) på alle hverdage i tiden mellem kl. 10,00 og kl. 16,00. I vinterhalvåret tilstræbes det at begravelser ikke afholdes efter kl. 14,00 8

Der er på kirkegården: A) mulighed for reservation af gravsted til fremtidig brug eller B) ikke mulighed for reservation af gravsted til fremtidig brug. Ved reservation skal denne fremgå af kirkegårdsprotokollen. Betaling for reservation af sådanne gravpladser skal ske efter taksten i taksbladet. Endvidere skal der betales for vedligeholdelse af gravstedet ved indbetaling for fredningsperioden til oplæg i stiftsmidlerne. Hjørring provstiudvalg, den Poul Bach Formand provstiudvalget Tillæg nr. 1 Tillæg til kirkegårdsvedtægten for Tårs kirkegård vedrørende afdelingerne D, E og F. Afdelinger for kiste- og urnebegravelser i græsareal, Ny Kirkegård, indviet i 1995. Den nye kirkegård er placeret på arealet syd for det oprindelige kirkegårsdige. 1. Alle former for indhegning og markering af de enkelte gravpladser forestås af kirkegården 2. Ud over afd. D må der ikke anvendes grus, fliser, trædesten eller lignende 3. Vedligeholdelsen af gravstedet varetages af kirkegårdens personale. Ved gravpladsens ibrugtagning skal betaling for vedligeholdelsen i hele fredningsperioden indbetales til oplæg i stiftsmidlerne. 4. Der må kun være et gravminde pr. gravplads 5. Gravminder må ikke være af glatpoleret sten og bronzebogstaver må ikke anvendes. Lige som der ikke må sættes figurer og lignende på gravminder. Afvigelser herfra kræver dispensation fra menighedsrådet. 6. I afdelingerne D og F må gravmindets størrelse max. være 50x75cm (højde x bredde) og opstilles skråtstillet/opretstående 7. 9

I afdeling E må gravmindets størrelse max. være 40x55cm (højde x bredde) og opstilles skråtstillet/opretstående 8. I afdelingerne E og F kan der foran gravmindet etableres et halvcirkelformet bed til blomster. Dette må kun tilplantes med etårige blomster. Blomsterbedet må kun markeres af græskant og pyntgrus må ikke anvendes. 9. Kirkegården leverer en nedgravet vase til hvert gravsted og der må ikke anvendes vaser af andet materiale eller form. Særligt for begravelser med plade i plæne: Pladerne anbringes i lige rækker. Pladerne har målene 40x40cm og er med plan brændt overflade og skarpe kanter. Bogstaver skal være indhuggede og der må ikke påsættes figurer. Bilag til kirkegårdsvedtægt: Tårs kirkegård, reguleringsplaner Kirkegårdens nordøstlige del; Kirkegårdens NØ-hjørne, gravpladser med nuværende numre 5-306 omlægges over en årrække. Området kommer til at fremstå som lysåben og veltilrettelagt centreret omkring en plads v. den nuværende store rododendron. Begravelsesformen bliver med traditionelle gravstedsanlæg og den hidtidige begravelsesretning bevares. Der er ikke mulighed for begravelse i de eksisterende gravsteder. Fritaget herfor er begravelser af nære pårørende samt gravsteder, der er reserverede. Reguleringsplanen er godkendt i august 2009. Kirkegårdens sydligste del; Kirkegårdens søndre del, omfattende numrene 1854-2839 For at imødekomme efterspørgslen efter plænegravsteder samt at tilnærme driftsintensiteten på kirkegården til fremtidens behov er kirkegårdens søndre del inddraget til nye gravstedsformer. Ledige gravsteder kan kun ibrugtages ved omlægning til plæne. Vedligeholdelsen af disse er servitutbestemt og ved gravstedets reservation/ibrugtagning indbetales til oplæg i stiftsmidlerne Reguleringsplanen er godkendt 28/6 2011 10