AKTIVITETSKALENDER for Aabenraa Havekreds 2015 Tirsdag den 17. februar 2015 HAVEINSPIRATION og ORDINÆR GENERALFORSAMLING Børge Christensen, Ålsø ved Grenaa holder lysbilled-foredrag om anlæg af haver og især om planter på rette sted. Der bliver vist billeder af BC s japansk inspirerede have, og han fortæller om anvendelsen af natursten, fliser, tørveklyner og vand i haven. BC fortæller om indgangspartiet som husets visitkort, om formklipning af stedsegrønne planter og anvendelse af smukke bregner. BC medbringer planter af egen avl, og planterne kan købes. Se nærmere på: www.japanskinspirerethave.dk En del af BC s planter bortlodder Havekredsen ved amerikansk lotteri. I forbindelse med kaffepausen afholdes ordinær general-forsamling med dagsorden iflg. gældende vedtægter for Aabenraa Havekreds. På valg til bestyrelsen er: Sven Larsen - modtager ikke genvalg Bodil Asmussen - modtager ikke genvalg Birthe Frank - modtager genvalg Onsdag den 18. marts 2015 BLOMSTERRIGE HORTENSIA Poul Hagedorn fra Tarm vil fortælle og vise billeder. Når Hortensia lykkes er mængden af blomster og farver skønne og overvældende. Den lange blomstring fra juli til oktober tilfører haven en eftersommerfest, som ingen andre buske. Men kan det lykkes hvert år? Hvis ikke - hvad er så fejlen? Er det sorten, placering eller dyrkning? Hvordan bliver de blå, og hvilke arter er gode til afskæring og tørring? PH fortæller om formering af Hortensia og om anvendelse af Hortensia i krukker på terrasser eller lignende steder. Kom og hør et spændende foredrag.
Torsdag den 23. april 2015 HELLEBORUS Vi skal denne aften høre Kirsten Boisen, Årup ved Aabenraa fortælle om sin store passion for juleroser. Hvem kender ikke haven i Årup, hvor Kirsten har en stor samling af forskellige Helleborus planter og et væld af smukke forårsblomster. KB vil fortælle om, hvordan man kender forskel på de forskellige arter af juleroser. Desuden vil KB vise billeder fra sin flotte have, som også kan besøges under Åbne Haver i to weekender i maj måned eller efter aftale. KB medbringer planter af egen avl, og planterne kan købes. En del af planterne bortloddes ved amerikansk lotteri. Lørdag den 30. maj 2015 Kl. 09.00 12.00 Møllehaven ved Slotsmøllen i Aabenraa ARBEJDSDAG og FORÅRS PLANTEMARKED I samarbejde med Aabenraa Byhistorisk Forening vil Havekredsen gerne medvirke til at forskønne beplantningen omkring Slotsmøllen, Ved slottet 1, Aabenraa. Har du/i lyst til at arbejde med lørdag den 30. maj, kan man melde sig til hos: Sven Larsen på tlf. 74685041 eller 21638793 senest mandag den 25. maj. Sven Larsen vil koordinere opgaver og aftaler praktiske ting med de tilmeldte. Vi håber mange vil deltage i dette arbejde. På samme sted, samme dato og tidsrum afholder Aabenraa Havekreds FORÅRS PLANTEMARKED. Kom i god tid og stil din bod med overskud fra have, drivhus eller vindueskarm op. Få en hyggelig plantesnak og find den plante du lige netop har søgt efter. Alle kan være med. Slotsmøllen holder åben café i forbindelse med arbejdslørdagen og plantemarkedet. Eventuelle spørgsmål vedr. arbejdslørdag og forårs-plantemarked ved Slotsmøllen lørdag den 30. maj kan du rette til et af bestyrelsesmedlemmerne - se bagsiden af Havenyt 2015 eller find os under lokale afdelinger på www.haven.dk
Fredag den 5. juni 2015 Kl. 08.30 14.30 Sommerudflugt PLANTEMARKED I GEOGRAFISK HAVE I KOLDING Nyd en dejlig Grundlovsdag med din havekreds, - slip for at søge P-plads ved haven og lad dig fragte i Quorps bus. Vi mødes på fortovet over for Jysk på Madevej, Aabenraa. Bussen kører til Geografisk Have, hvor vi drikker kaffe, og Aabenraa Havekreds giver et rundstykke. Geografisk Haves Venner afholder traditionen tro deres årlige plantemarked - et af Danmarks største med over 100 udstillingsstande (både private og professionelle) fra Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og Belgien. Der er planteauktion kl. 11.00 og 13.00. Stor tombola med flotte præmier. Haven/markedet åbner kl. 10.00. Se nærmere om Geografisk Have på www.geografiskhave.dk Der er toiletforhold, og mulighed for at købe frokost eller grillpølser. Man kan også tage sin egen frokostkurv med og slå sig ned på bænke, i græsset eller på en medbragt klapstol. Mange gæster har trækvogn eller lille trolley med, men man kan også bruge markedets Planteparkeringen. Husk kontanter, hvis du vil handle på markedet, da mange stande ikke har Dankort betalingsmulighed. Geografisk Have i Kolding er stor, så der er mange muligheder for at søge lidt væk fra markedet og nyde de flotte anlæg og omgivelser i ro uden markedslarmen. Hjemkomst til Aabenraa ca. kl. 14.30. Prisen for denne tur til Kolding er for medlemmer kr. 200 og for ikke medlemmer kr. 250. Entre til haven/markedet skal betales ved indgangen. Deadline for bindende tilmelding er fredag den 29. maj hos: Bodil Asmussen tlf. 74613126 eller 41151529 Tirsdag den 30. juni 2015 Kl. 18.30 Kør Selv Tur HAVEKOMPAGNIET I SDR. HOSTRUP Vi mødes på P-pladsen ved Havekompagniet, Sønder Hostrup Toftevej 28, Sønder Hostrup, Aabenraa. Vivian fra Havekompagniet viser os rundt og fortæller om anlægget og deres verden med planter. Efter dette kan man selv gå rundt og lade sig friste til en god handel. Planteskolen giver 10% rabat til de gæster, som er medlem af Haveselskabet. Medlemskort til Haveselskabet skal fremvises for at opnå rabatten. Medbring aftenkaffe/te + kop/krus. Aabenraa Havekreds er vært ved hjemmebag.
Onsdag den 16. september 2015 SMAG PÅ RODFRUGTER Tove Olesen, formand for Padborg Havekreds vil give et spændende foredrag med billeder om rodfrugter, krydderurter og te. Der vil først være en kort gennemgang om brugen af krydderurter i forbindelse med madlavning. Derefter er der et oplæg om anvendelse og tilberedning af rodfrugter med en gennemgang af opskrifter. Der vil også være smagsprøver på forskellige te-blandinger. Efter kaffepausen får vi lejlighed til at smage på retterne fra opskrifterne. Lørdag den 19. september 2015 Kl. 13.00 17.00 Michelsens Gård i Aabenraa PLANTEMARKED HØSTMARKED Michelsens Gård, Toften 37, Aabenraa afholder igen Den store bagedag og i lighed med de sidste år hægter Aabenraa Havekreds sig på arrangementet og holder høstmarked på det grønne område lige uden for Michelsens Gård. Kom og stil din bod op med planter, frugt og grønt fra haven, hjemmesyltet og saft eller andet, der er høstet. Alle kan deltage. Samme eftermiddag er der Åben Have på den anden side af gaden i skovhaven hos Beate Uldall, Hjarupvej 2, Aabenraa. Tirsdag den 20. oktober 2015 KIRKEGÅRD OG GRAVSTEDER Konsulent Ole Aaby Daugaard, Haderslev vil med temaet Gravstederne i går, i dag og i morgen prøve at føre os ind i vores begravelseskultur set ud fra et gravsteds synsvinkel. Vi vil komme rundt i historien for bedre at kunne forstå den nye trend og de nye begravelsesmønstre, der er på vores kirkegårde i denne tid. Samtidig vil OD give et forslag til beplantning af gravstedet, som det vil komme til at se ud - måske i år 2030! OD vil også fortælle om, hvordan vi kan opbygge et næsten vedligeholdelsesfrit gravsted.
Onsdag den 25. november 2015 JULEDEKORATIONER OG KRANSEBINDING Vi får besøg af den dygtige blomsterdekoratør Birgit Juhl fra Juhls Blomster i Aabenraa. BJ viser os alt om årets trends i juledekorationer og buketter. Efter ønske vil hun ligeledes vise, hvordan man binder kranse f.eks. til gravsteder. Kransebinding fra bunden, - trin for trin. Aabenraa Havekreds køber nogle af BJ s flotte ting og udlodder disse ved amerikansk lotteri. Aabenraa Havekreds ønsker alle medlemmer en glædelig jul, godt nytår og TAK for et godt haveår.