Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra våningshus og låve fra Østhus på Hidra

Relaterede dokumenter
Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra våningshus fra Kåde, Hidra (4432 Hidrasund).

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra våningshus, Dalheim, Hidra

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Skipperhuset fra Rasvåg, Hidra

Dendrokronologisk undersøgelse af veggstokke fra uthus fra Lågåsen (Våge), Hidra.

Dendrokronologisk undersøgelse af våningshus på Rødland, i Farsund kommune, Vest- Agder Fylke, Norge

Dendrokronologiske undersøgelser af tømmerstokke fra Aquarama, Kristiansand, Vest- Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn.

Dendrokronologisk undersøgelse af Stiftamtmannens paviljong, Kristiansand, Norge

Dendrokronologiske undersøgelser af Va ningshus og uthus `Hidra 1, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra fjøs, Kåda (Hidra 12), Hidrasund, Vest-Agder, Norge

Dendrokronologiske undersøgelser af Va gningshus `Hidra 7, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra arkæologisk undersøgelse: Lindegården, Ribe

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra våningshus fra Omland, Hidra

Dendrokronologisk undersøgelse af va gningshus i Lunde, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af stammebåd fra Barresø Mose ved Farum

Dendrokronologisk undersøgelse af stabbur på Kvelland, Lyngdal kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af recent egetræ fra Austad, Lyngdal, Vest-Agder.

Dendrokronologiske undersøgelser af prøver optaget ved Aalborghus Slot

Aggersund (Limfjorden)

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra arkæologisk undersøgelse: Kobbelgård, Sønder Starup

Dendrokronologisk undersøgelse af recent egetræ fra Lillesand skovdistrikt, Aust-Agder.

Dendrokronologisk undersøgelse af brøndtømmer fra arkæologisk udgravning: Christiansminde II, Vonsild, Vejle amt MKH af Claudia Baittinger

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra stabbur ved Festervoll Gjestgiveriet (Hidra 36), Vest-Agder, Norge

Præliminær dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra brønde, Holing.

Dendrokronologisk undersøgelse af va ningshus og bryggehus Hidra 30, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Fidje Vestre, Jentehuset (Hidra 9), Vest-Agder, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver udtaget fra gammel tømmmervæg i hus, Skippergata 113, Kristiansand, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra fundering af bygning eller vejanlæg. Frederiksgade 1-5, Svendborg. Fyns amt.

Dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra pæle fra bolværk, Tangen, Kristiansand, Vest- Agder.

NNU Rapport Claudia Baittinger og Niels Bonde. Nationalmuseet Miljøarkæologi og Materialeforskning. Foto: ROMU

NNU rapport 2013 dendrokronologi NNU rapport 37

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Urstad Nedre, Linnerhaugen (Hidra 37), Vest-Agder, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra altertavle fra Gurreby Falster

Dendrokronologisk undersøgelse af bemalet soldaterrelief fra Grønland

Dendrokronologisk undersøgelse af stabbe fra bur på Sandnes, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af egetræsstabber fra Skjeggestad, Bjelland, Marnardal kommune, Vest-Agder

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra arkæologisk undersøgelse ved Henne Kirkeby, Ribe amt

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra bindingsværk i stuehus, Jyderup, Sjælland

Dendrokronologisk undersøgelse af borekerner fra hus på Vieland, Lyngdal i Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver udtaget fra bygningstømmer i Skraddarburet i Åseral kommune Gnr./Br.: 11/2, Vest-Agder, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra arkæologisk udgravning på Vesterbro 68, Aalborg

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver udtaget fra tømmer fremkommet ved udgravning på Otterdalstomta i Kristiansand, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra rundskibets tagværk i Horne kirke, Svendborg amt.

Dendrokronologisk undersøgelse af brøndtræ fra arkæologisk udgravning ved Damgård HAM af Claudia Baittinger og Charlotte Kure Brandstrup

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra stabbur fra Mjunåsen, Marnardal kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra Harkmark Kirke, Mandal kommune, Vest-Agder.

NNU rapport Af Charlotte Kure Brandstrup. Forskning og Formidling Danmarks Oldtid Naturvidenskab Dendrokronologi

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra væg- og loftsbeklædning fra Kongestalden, Frederiksberg Slot.

Dendrokronologisk undersøgelse af stabber og recent materiale fra Daneva, Søgne kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver udtaget fra tømmer fra våningshus ( Solplassen ) på Omland, Hidra, Flekkefjord komm., Vest-Agder, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag fundet ved Sjøvollen, Asker kommune, Akershus fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra tagværk i Føns Kirke, Fyn

Dendrokronologisk undersøgelse af stabber og recent materiale fra Daneva, Søgne kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af stabber fra Grindland, Songdalen kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af Slotsvandmøllen i Kolding.

Dendrokronologiske undersøgelser af prøver fra Skibet kirke, Vejle amt. Middelkurve af daterede prøver Af Charlotte Kure Brandstrup

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver udtaget fra veggstokke i bryggerhuset på Vimmervåg, Hidrasund, Vest-Agder, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra stabber, Kollungtveit, Audnedal kommune, Vest- Agder.

Dendrokronologisk undersøgelse prøver fra Fjordgade, Aalborg

Dendrokronologisk undersøgelse af tre bygninger fra Gitlestad, Lyngdal kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra gravkammeret i Kongshaugen, Gokstad, Sandefjord kommune, Vestfold (N)

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Karlstrup Mølle (stubmølle), Sjælland, nu på Frilandsmuseet.

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra tre lokaliteter i Holland

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra arkæologiske udgravninger ved Christiansborg og på Højbro Plads, København. KBM 3934 og KBM 3942

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag fra Leirviga/Korsvikfjorden, Kristiansand kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af to egestolper fra Øyna, Eigersund, Rogaland, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra genanvendt bygningstømmer, Eide kirke, Grimstad kommune, Aust- Agder.

Dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra ta rnet i Bjelland kirke, Vest-Agder fylke, Marnadal. Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af stolper fra Bomsholmen Museum, Arendal kommune, Aust Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Salling Østergård, Viborg Amt

Dendrokronologisk undersøgelse af stabbur fra Røstad, Søgne kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Våningshus, Gitlestad, Lyngdal kommune, Vest- Agder, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af træbjælker fra Avnede kirke, Maribo amt

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag fundet ved Sørenga i Oslo, Norge.

Dendrokronologisk undersøgelse af kvernhus fra Grindheim, Audnedal kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af pæle fra Hudiksvall, Sverige

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræsprøve fra Strängnäs, Nabbviken, Södermanland, Sverige

Dendrokronologisk undersøgelse af Oddernes kirke, Kristiansand kommune, Vest Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af våningshus fra Bjorvatn, Froland kommune, Aust-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af va ningshus, Hummera s, Hidra, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra stabbur fra Gjervoldstad, Songdalen, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af recent egetræ fra Grimstad skovdistrikt, Aust-Agder

Dendrokronologiske undersøgelser af prøver fra Skarpenes, Vest-Agder fylke; Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af Bakke kirke, Flekkefjord kommune, Vest Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk og vedanatomisk undersøgelse af prøver fra Lindegården(I) i Ribe

Dendrokronologisk undersøgelse af stammeskiver af egetræ fra Orelund Skov på Fyn

Dendrokronologisk undersøgelse af stabbur fra Møskeland, Lyngdal kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af stævn fra fjordbåd fra Evjemoen, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af stabbur fra Ormestad, Søgne kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra kanoner fundet ved Anholt

Dendrokronologisk undersøgelse af fartøjsrester fra Lindebøkilen, Kristiansand kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra brønd i Lille Kirkestræde, København.

Dendrokronologisk undersøgelse af bygningstømmer fra Øvre Berge, Skjernøy, Vest-Agder, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion i Ferring kirke, Ringkøbing amt

Dendrokronologisk undersøgelse af drivtømmer fundet ved Sermilikstationen, Grønland

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion i Fabjerg kirke, Ringkøbing amt

Dendrokronologisk undersøgelse af Gokstadskibet

Dendrokronologisk undersøgelse af bygningstømmer fra Vestergade og Bleggårdsstræde, Kolding

Transkript:

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra våningshus og låve fra Østhus på Hidra Våningshus og låve(hidra 6) af Birgitte Wendelbo Arentoft NNU rapport nr. 12 2012 Side 1 af 14

Vest - Agder Østhus (Kirkehavn), Hidra Koordinater: N 58,22651/E 6,53379 Gnr/bnr: 9/3 Flekkefjord kommune (1004) Fylkeskonservatoren i Vest-Agder og Nationalmuseet Prøveudtagning: Helge Paulsen, Claudia Baittinger & Christoffer Christensen (28-04-2011) Undersøgt af Birgitte Wendelbo Arentoft Prøverne er undersøgt med henblik på datering Hidraprojekt (Hidra 6) NNU j.nr. A9080 (April 2012) Publicering Med mindre andet er aftalt kan resultatet frit anvendes ved henvisning til denne rapport. Kontakt evt. laboratoriet for yderligere oplysninger mm. Rapporten kan downloades fra hjemmesiden www.nnu.dk, under Dendrokronologi, Rapporter. Tømmer fra våningshus og låve I alt er 22 prøver af fyr (Pinus sylvestris) og 3 prøver af eg (Quercus sp.) modtaget til undersøgelse. Seks prøver er dateret. Så vidt det kan vurderes, har 2 prøver splintved bevaret. Fra våningshuset er der i alt undersøgt 17 prøver, 15 af fyrretræ og to af egetræ. Fire prøver er dateret, heraf de to af egetræ. Egetræsprøverne stammer sandsynligvis fra genanvendt skibstømmer. Ingen af de to prøver har splintved bevaret. Korrigeres der for manglende årringe i splintveddet viser undersøgelsen, at de stammer fra to træer, der er fældet efter år 1667 (N2121079) og efter år 1707 (N2121069). Af de 15 fyrretræsprøver er to dateret. Årringene i prøve N2121119 dækker perioden AD 1669 1736. Der er konstateret 26 årringe i splintved. Korrigeres der for manglende årringe i splintveddet kan det beregnes, at prøven stammer fra et træ der er fældet i 2. halvdel af det 18. århundrede (AD 1750-1800). Årringene i prøve N2121179 dækker perioden AD 1670 1707. Fra låven (driftsbygning) er der undersøgt otte prøver, syv af fyrretræ og en af egetræ. To af prøverne er dateret. Årringene i Side 2 af 14

prøven N2122019 (fyrretræ) dækker perioden AD 1757 1822. Der er konstateret 31 årringe i splintved og ved prøveudtagelsen er der konstateret Waldkante. Prøven stammer fra et træ, der er fældet AD 1822 1823. Årringskurven for prøve N2122089 (eg) dækker perioden 1517 1632. Der er ikke konstateret splintved på denne prøve og korrigeres der for manglende årringe i splintveddet kan det vurderes, at prøven stammer fra et træ, der er fældet efter AD 1647. Ved prøveudtagelsen kunne det konstateres, at prøven sandsynligvis stammer fra skibstømmer. Group Span of ring sequences Lovebygning n2122089 n2122019 Stuehus n2121079 n2121069 n2121179 n2121119 Calendar Years AD1550 AD1650 AD1750 Diagram 1. Dateringer af de 6 prøver Flere prøver har reaktionsved, og formentlig er det derfor disse ikke kan dateres. En del prøver er med ganske få årringe, hvorved disse ligeledes heller ikke kan dateres. Side 3 af 14

Årringskurverne N2121069 og N2121079 målt på to prøver af egetræ, som er sammenregnet til en middelkurve N212M001. Årringskurverne for de undersøgte kurver og middelkurven er søgt dateret ved hjælp af referencekurver fra Norge, Sverige og Polen. Resultatet af synkroniseringen mellem de relevante grundkurver og årringskurverne samt middelkurven for stuehuset vises i tabel 1 og for låvebygningen vises i tabel 2. - - N2122089 - start dates AD1517 - dates end AD1632 PM000004 AD996 AD1985 7.56 PL-GDANSK POMERANIA 0684005s AD1477 AD1647 5.47 PL STARZYNO-KIRCHE 0691006s AD1375 AD1599 6.51 PL-OLIWA/KATHEDRALE 0705002s AD1439 AD1638 4.97 PL-KWIETNIEWO - - N2122019 - start dates AD1757 - dates end AD1822 nomk0809 AD1584 AD1864 4.34 Agder Terje supersyd AD1345 AD1864 3.90 nomk08+09 VA_2011_3 AD1223 AD1879 5.59 Vest-Agder med Aaseral VAuAaseralPISY2 AD1353 AD1936 5.75 Vest-Agder minus Aaseral Tabel 1. Absolut datering (t-værdier) for prøverne middelkurven N212M001 og den daterede årringskurve udtaget fra låvebygning Prøven med årringskurven N2122089 fra den gamle låvebygning krydsdaterer fint med grundkurver fra Polen (t=7.56). Prøven med årringskurven N2122019 krydsdaterer med grundkurven fra Vest-Agder (t=5.75) Side 4 af 14

- - N2121119 N2121179 - start dates AD1669 AD1670 - dates end AD1736 AD1707 nomk0809 AD1584 AD1864 6.22 6.05 Agder Terje superno1 AD781 AD1988 6.06 4.49 nomk0-alle supersyd AD1345 AD1864 5.58 3.95 nomk08+09 VA_2011_3 AD1223 AD1879 3.74 4.02 Vest-Agder med Aaseral VAuAaseral AD1353 AD1936 3.81 3.80 Vest-Agder minus Aaseral - - N212M001 - start dates AD1545 - dates end AD1692 N-all AD1305 AD2005 5.77 Agder SNorway2i AD1305 AD1771 4.96 Sørlandet Agder Tabel 2. Absolut datering (t-værdier) for de daterede årringskurver udtaget fra stuehus. De udtagede prøver fra låvebygningen N2121119 og N2121179 krydsdaterer begge fint med grundkurven fra Agder med henholdsvis en t-værdi på 6.22 og en på 6.05. Middelkurven N212M001 (egetræ) krydsdaterer fint med grundkurven fra Agder (t=5.77). Dette tyder på, at træerne med årringskurverne som sammenfattes i middelkurven, formentlig stammer fra Sørlandet. Side 5 af 14

Katalog over undersøgte prøver: \Birgitte\Hidra 6\n2121019.d Title : A9080 Hidra 6A Vest-Agder soverum loft mot oest 2 synlige stok over vegg nord Raw Ring-width PISY data of 50 years length Undated; relative dates - 0 to 49 Average ring width 142.50 Sensitivity 0.21 \Birgitte\Hidra 6\n2121029.d Title : A9080 Hidra 6A Vest Agder Soverum loft mot oest 1 synlige stok vegg mot nord Raw Ring-width PISY data of 47 years length Undated; relative dates - 0 to 46 Average ring width 166.47 Sensitivity 0.20 \Birgitte\Hidra 6\n2121039.d Title : A9080 Hidra 6A Vest-Agder Soverum loft mot oest 3 synlige stok vegg mot nord Raw Ring-width PISY data of 55 years length Undated; relative dates - 0 to 54 Average ring width 165.25 Sensitivity 0.22 \Birgitte\Hidra 6\n2121069.d Title : A9080 Hidra 6 Vest-Agder Genbrug 1 stokk over gulv muligvis fra skib 2 etg Raw Ring-width QUSP data of 122 years length Dated AD1571 to AD1692 Average ring width 97.91 Sensitivity 0.20 \Birgitte\Hidra 6\n2121079.d Title : A9080 Hidra 6A Vest-Agder Løs planke på loft muligvis fra skib 2 etg Raw Ring-width QUSP data of 117 years length Dated AD1545 to AD1661 Average ring width 57.84 Sensitivity 0.16 \Birgitte\Hidra 6\n2121089.d Title : A9080 Hidra 6A Vest-Agder 3 stokk over gulv nordveggen i loftstuen mot vest Raw Ring-width PISY data of 82 years length Undated; relative dates - 0 to 81 Average ring width 81.48 Sensitivity 0.15 \Birgitte\Hidra 6\N2121099.d Title : A9080 Hidra 6A Vest-Agder 7 stokk over gulv vestvegg stue i 1 etg Raw Ring-width PISY data of 66 years length Undated; relative dates - -15 to 50 sapwood & bark data unknown Average ring width 176.30 Sensitivity 0.22 \Birgitte\Hidra 6\n2121119.d Title : A9080 Hidra 6A Vest-Agder 5 stokk over gulv vestevegg stue i 1 etg Raw Ring-width PISY data of 68 years length Dated AD1669 to AD1736 26 sapwood rings and no bark surface Average ring width 245.32 Sensitivity 0.19 \Birgitte\Hidra 6\n2121129.d Title : A9080 Hidra 6A Vest-Agder 6 stokk over gulv vegg mot koekken stue mot vest Raw Ring-width PISY data of 63 years length Undated; relative dates - 0 to 62 Average ring width 208.63 Sensitivity 0.23 Side 6 af 14

\Birgitte\Hidra 6\n2121139.d Title : A9080 Hidra 6A Vest-Agder Vegg i koekken mot nord 7 stokk over gulv 1 etg Raw Ring-width PISY data of 49 years length Undated; relative dates - 0 to 48 Average ring width 236.35 Sensitivity 0.17 \Birgitte\Hidra 6\n2121149.d Title : A9080 Hidra 6A Vest-Agder 6 stokk over gulv soverum vest loft vegg mot gang Raw Ring-width PISY data of 41 years length Undated; relative dates - 0 to 40 Average ring width 244.17 Sensitivity 0.18 \Birgitte\Hidra 6\n2121159.d Title : A9080 Hidra 6A Vest-Agder 5 stokk over gulv soverum vest loft vegg mot gang Raw Ring-width PISY data of 29 years length Undated; relative dates - 0 to 28 Average ring width 357.45 Sensitivity 0.11 \Birgitte\Hidra 6\n2121169.d Title : A9080 Hidra 6A Vest-Agder 4 stokk over gulv nordvegg mot sjoel 2 etg Raw Ring-width PISY data of 36 years length Undated; relative dates - 0 to 35 Average ring width 214.64 Sensitivity 0.15 \Birgitte\Hidra 6\n2121179.d Title : A9080 Hidra 6A Vest-Agder 14 stokk over gulv nordvegg mot sjoel 2 etg Raw Ring-width PISY data of 38 years length Dated AD1670 to AD1707 Average ring width 238.79 Sensitivity 0.18 \Birgitte\Hidra 6\n2121189.d Title : A9080 Hidra 6A Vest Agder 11 stokk over gulv nordvegg mot sjoel 2 etg Raw Ring-width PISY data of 50 years length Undated; relative dates - 0 to 49 Average ring width 204.02 Sensitivity 0.18 \Birgitte\Hidra 6\n2121199.d Title : A9080 Hidra 6A Vest-Agder 12 stokk over gulv nordvegg mot sjoel 2 etg Raw Ring-width PISY data of 68 years length Undated; relative dates - 0 to 67 Average ring width 148.44 Sensitivity 0.25 \Birgitte\Hidra 6\n2121209.d Title : A9080 Hidra 6A Vest-Agder 13 stokk over gulv nordvegg mot sjoel 2 etg Raw Ring-width PISY data of 64 years length Undated; relative dates - 0 to 63 Average ring width 175.55 Sensitivity 0.21 \Birgitte\Hidra 6\n2122019.d Title : A9080 Hidra 6B Vest Agder Stav nordoest love i stegverk Raw Ring-width PISY data of 66 years length Dated AD1757 to AD1822 31 sapwood rings and no bark surface Average ring width 134.23 Sensitivity 0.21 \Birgitte\Hidra 6\n2122029.d Title : A9080 Hidra 6 Vest-Agder Stav nordvest love i stegverk Raw Ring-width PISY data of 71 years length Undated; relative dates - 0 to 70 Average ring width 121.42 Sensitivity 0.24 Side 7 af 14

\Birgitte\Hidra 6\n2122039.d Title : A9080 Hidra 6B Stav mot oest i hoeyloya Raw Ring-width PISY data of 92 years length Undated; relative dates - 0 to 91 Average ring width 83.26 Sensitivity 0.27 \Birgitte\Hidra 6\n2122049.d Title : A9080 Hidra 6B Stav mot vest i hoeyloeya Raw Ring-width PISY data of 70 years length Undated; relative dates - 0 to 69 Average ring width 121.77 Sensitivity 0.21 \Birgitte\Hidra 6\n2122059.d Title : A9080 Hidra 6B Vest-Agder bete mot nord 110 cm fra hjoerne mot vest Raw Ring-width PISY data of 114 years length Undated; relative dates - 0 to 113 0 sapwood rings and bark surface Average ring width 74.67 Sensitivity 0.24 \Birgitte\Hidra 6\n2122069.d Title : A9080 Hidra 6B Vest-Agder Oplaeg for aas mot nord Raw Ring-width PISY data of 87 years length Undated; relative dates - 0 to 86 Average ring width 87.01 Sensitivity 0.27 \Birgitte\Hidra 6\n2122079.d Title : A9080 Hidra 6B Vest-Agder Aas mot vest Raw Ring-width PISY data of 67 years length Undated; relative dates - 0 to 66 Average ring width 158.55 Sensitivity 0.16 \Birgitte\Hidra 6\n2122089.d Title : A9080 Hidra 6B Vest-Agder Fjoesvegg mot nord genanvendt a+b Raw Ring-width QUSP data of 116 years length Dated AD1517 to AD1632 Average ring width 120.03 Sensitivity 0.23 Side 8 af 14

FELTRAPPORT BYGNINGSVERN FYLKESKONSERVATOREN I VEST-AGDER Dendrokronologisk Hidra 6 objekt: Fylke: Vest-Agder Kommune nr.: Flekkefjord 1004 Gnr/Bnr: 9/3 Koordinater: 58.22651/6.53379 eller 3543.96/ 6485199.57 Prøvene tatt av: HP+CB+CC Dato for prøver: 28-04-2011 Prøvenr. Rom Bark Yte Bearb. Hidra 6B lovebygning 1 furu boreprøve x x Stav nordøst, love i stegverk 2 A+B furu boreprøver Bark+splint (delvis) er røget af Stav nordvest, love i stegverk 3 furu boreprøve Stav mot øst i høyløya 4 A furu boreprøve Stav mot vest i høyløya 4 B furu Kil x x Stav mot vest i høyløya, med Waldkante 5 furu boreprøve x X Bete mot nord, 110 cm fra hjørne met vest 6 furu boreprøve x x Oplæg for ås mot nord 7 furu boreprøve x x Ås mot vest 8 A+B Eik boreprøver X Fjøsvegg mot nord, 8 C Eik Del af stokk Knækket af X genanvendt, skibstømmer? Prøvenr. Rom Bark Yte Bearb. Hidra 6A, stuehus 1 furu boreprøve 2. x x Soverum loft mot øst, 2. synlige stokke vegg mot nord 2 furu boreprøve 2. 3 furu boreprøve 2. 4 furu kasseret 2. X x Soverum loft mot øst, 1. synlige stokke vegg mot nord ikke x Soverum loft mot øst, 3. synlige stokke vegg mot nord x x Stue loft mot øst, delevegg mot gang, 8. Side 9 af 14

5 furu kasseret 2. 6 eg boreprøve 2. 7 eg boreprøve 2. 8 A+B furu kasseret 2. 8 C furu Kil 2. 9 A furu Kil 1. 9 B furu Løst 1. siddende stykke af stokke 10 furu kasseret 1. 11 furu sektion 1. 12 furu sektion 1. 13 furu Kil 1. 14 furu skive 2. 15 furu Skive 2. 16 furu Halv skive 2. 17 furu Kil 2. 18 furu Kil 2. 19 furu Kil 2. 20 furu Kil 2. stokk over gulv Stue loft mot øst, delevegg mot gang, 7. stokk over gulv ikke x Genbrug, 1. stokk over gulv, muligvis fra skib Løs planke på loft, muligvis fra skib 3. stokke over gulv, nordveggen i loftstuen - - x mot vest 7. stokk over gulv, vestevgg, stue i 1. 8. stokk over gulv, sydvegg stue 5. stokk over gulv, vestevgg, stue i 1. 6. stokk over gul, vegg mot køkken, stue mot vest Vegg i køkken mot nord, 7. stokke over gulv 6. stokk over gulv, soverum vest loft, vegg mot gang 5. stokk over gulv, soverum vest loft, vegg mot gang 4. stokk over gulv, soverum vest loft, vegg mot gang 14. stokk over gulv, nordvegg mot sjøl 11. stokk over gulv, nordvegg mot sjøl 12. stokk over gulv, nordvegg mot sjøl 13. stokk over gulv, nordvegg mot sjøl Side 10 af 14

Tegning: Helge Paulsen Side 11 af 14

Generelt om dendrokronologiske undersøgelser Rapporten omfatter alle undersøgte prøver (daterede og udaterede). Der gives en summarisk redegørelse, efterfulgt af en kort karakteristik af hver enkelt prøve. Ved daterede prøver oplyses den periode, som de bevarede årringe dækker, udtrykt ved de kalenderår, hvor den ældste og den yngste bevarede årring er dannet, samt fældningstidspunktet for træet, hvorfra prøven stammer. Hvis der er bark bevaret på prøven, eller hvis det er muligt, at fastslå om barkringen er bevaret, er det endvidere angivet, om træet er fældet om vinteren eller om sommeren. Barkringen er den sidst dannede årring i træets levetid og ligger umiddelbart under barken. Ved vinterfældning er barkringen færdigdannet, og træet må være fældet uden for vækstsæsonen, dvs. i oktober-april, mens sommerfældning angiver, at barkringen ikke er færdigdannet, og at træet er fældet i vækstsæsonen, maj-september. Datering? fældningstidspunkt - anvendelsestidspunkt En dendrokronologisk dateringsundersøgelse giver oplysning om i hvilke kalenderår de bevarede årringe i træstykkerne er dannet, samt hvornår træet, som de(n) undersøgte prøve(r) stammer fra, blev fældet. Alle undersøgelser viser, at under normale omstændigheder blev træet anvendt kort tid efter fældningen. Det er f.eks. muligt at sammenligne dendrokronologiske og kulturhistoriske (skriftlige kilder, inskriptioner o.l.) dateringer. En undersøgelse som Hamborg Universitet har udført på knap 200 malerier på paneler af egetræ, hvor kunstneren har signeret og dateret maleriet, viste, at der sjældent er gået mere end 5 år mellem fældningen af træet og fremstillingen af maleriet. Disse resultater understøttes af tilsvarende sammenligninger udført på tømmer fra bygninger i Danmark. Ofte viser det sig, at fældningsår er sammenfaldende med anvendelsesår. Side 12 af 14

Spørgsmålet om lagring kan også besvares ud fra iagttagelser på de bevarede træstykker. Ved lagring af træ er det vigtigt at få fjernet bark og den yderste bløde del (splinten), som er udsat for insekt- og rådangreb. Findes der derfor bark og intakt splintved på jordgravede stolper o.l., tyder det på, at de ikke har ligget ret længe, før de blev anvendt. Endvidere vil der, som følge af skrumpning under tørringen, uvægerligt opstå radiale sprækker (tørkeridser) i nyfældet træ, hvis det lagres i længere tid. Når træet derefter graves ned, fyldes disse sprækker med jord, hvorved de bliver let genkendelige, når træet senere undersøges. Mangler de, er det tegn på, at tømmeret er nedgravet i "frisk" tilstand. En del formforandringer, som først kan være indtruffet efter træets forarbejdning, viser, at tømmeret er bearbejdet i saftfrisk tilstand. F.eks. det rombiske tørkesvind i tværsnittet ved kvarttømmer, som oprindelig var fremstillet retvinklet. Dette kan ofte iagttages ved tømmer i tagkonstruktioner. Træ og i særlig grad egetræ lader sig nemmest bearbejde med håndværktøj (økser, kiler mm) i frisk tilstand. Efter flere års udtørring bliver egetræ så hårdt, at der ofte må maskindrevet værktøj til for at skære det igennem. Gennem hele vor forhistorie var kiler, skovøksen, bredbilen, stødøksen og skarøksen tømrerens vigtigste arbejdsredskaber. Værktøjsspor fra disse redskaber viser tydeligt, at træet er bearbejdet kort tid efter fældningen. For fortidens håndværkere har det ikke været et spørgsmål om at bruge vellagret tømmer, man at få træ, som specielt var velegnet til den opgave, de stod over for. En datering af én enkelt prøve giver ikke en sikker datering af et helt bygningsværk (det være sig kirke, hus, borg, skib o.l.). Der kan være tale om genbrug, reparation etc. Har man derimod mange prøver fra den samme konstruktion, hvor den dendrokronologiske undersøgelse viser, at de har samme fældningstidspunkt, er der stor sandsynlighed for, at træerne er fældet ad hoc og anvendt med det samme. Endvidere er der mulighed for at tage hensyn til eventuelt genbrug af tømmer, reparationer, byggefaser og lignende. Side 13 af 14

Beregning af fældningstidspunkt Muligheden for at opnå en præcis angivelse af fældningstidspunktet for egetræ afhænger af, om der er bark eller splintved bevaret på prøverne. Splintveddet findes lige under barken og omfatter træets sidstdannede årringe. Hvis der er bark eller barkkant tilstede, betyder det, at barkringen er bevaret, og fældningstidspunktet kan derfor angives præcist. Er kun en del af splintveddet bevaret på prøven, kan fældningstidspunktet beregnes med stor nøjagtighed, idet det manglende antal årringe i splintveddet kan beregnes i de fleste tilfælde. Kan overgangen mellem kerne- og splintved konstateres, er det muligt at angive et omtrentligt tidspunkt, hvor fældningtidspunktet vil ligge, selvom intet af splintveddet er bevaret. Endelig kan både splintveddet og en del af kerneveddet mangle. I dette tilfælde er det kun muligt at angive det tidligst mulige fældningstidspunkt. Til beregning af fældningstidspunktet anvendes en "splintstatistik" udarbejdet på grundlag af empiriske undersøgelser. Der foreligger oversigter for egetræ fra Irland, England, Vesttyskland og Polen. Resultaterne varierer, men generelt gælder det, at jo større egenalder et egetræ har, jo flere årringe findes der i splintveddet, samt at "modne" egetræer (100-200 årige), som har vokset i Irland og England gennemsnitligt indeholder flere årringe (ca. 30) i splintveddet end træer, som har vokset i Vesteuropa (ca. 25), og at antallet af splintårringe aftager jo længere østpå, træerne har vokset (13-19 i Polen). Side 14 af 14