Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar JACOB JENSEN, født 18. nov. 1792 i Nørre Urup ved Grindsted, Ribe amt, død 14. nov. 1864 i Odderup, Aadum, begravet 22. nov. 1864. Jacob er ejer af sit fødehjem, da han bliver gift med Karen, men året efter er denne gård solgt, og de er flyttet til Oddum sogn, Nørre Horne Herred i Ringkøbing amt. Efter at Jacob og Karen er blevet separet ca. 1843 ses Jacob som aftægtsmand - skønt kun 47 år, i Odderup ved FT 1845. Han har hos sig de 2 ældste ugifte piger, Else og Bodil, og disse benævnes skræddersker. Jacob er aftægtsmand og enkemand. (dvs. fraskilt). Aftægten får han ved salg af sin gård, og bliver boende dér. Den unge mand der overtager gården driver den godt frem. Præsten skrev i kirkebogen om Jacobs dødsfald: "Pludselig død i stalden". Han blev gift med KAREN CHRISTENSDATTER, gift 22. okt. 1815 i Aadum, skilt 1846, født 1. juli 1798 i Odderup i Ådum sogn, (datter af CHRESTEN NIELSEN og ELSE THOMASDATTER) død 12. marts 1875 i Odderup, begravet 19. marts 1875 i Aadum. KAREN: Karen har ført en omskiftende tilværelse. Det har også et andet af hendes tipoldebørn, Arne Feldborg opdaget. Arne er nået længere og er meget mere erfaren end jeg, og derfor plukker jeg her i hans udredninger. Hans anetavle kan findes på www.hammerum-herred.dk, hvor han er superadmins. Man kan få meget ud af et gratis medlemsskab her. Efter vielsen boede Karen og Jacob forskellige steder i Oddum, = Ådum = Aadum sogn, og der er alle børn da også født. Men da børnene er mellem 4 og 27 år forlader hun ved midsommertid 1843 børn, mand og sogn og ernærer sig som tjenestepige forskellige steder, bl.a er hun ved FT 1845 husbestyrerinde på en større gård i Sønder Urup, nabo til Jacobs fødehjem - helt uden børn, senere er hun i Aadum og Borris. Børnene er ikke til at finde, bortset fra de 2 ældste som er hos faderen i 1845. Da hun fraflyttede Aadum sogn skrev præsten i kirkebogen: Karen Christensdatter afrejst ved Midsommertid 1843. Til Grindsted. Anm: "Bemeldte Hustru har nu erholdt skudsmaal. Under sit Ægteskab har hun ej levet lykkelig med Manden. Disse Ægtefolk haver erholdt Attest som forgæves er anvendt til gejstlig Mægling til Forligelsescommissionen for Nørre Horne Herred i Anledning af deres Ønske om at erholde Separation". Altså præsten har gjort sin pligt, at forsøge mægling, hvorefter sagen blev overgivet til Herredskontoret. Skilsmisse efter 3 år. D. 12. april 1846 er hun kommet til Bjerre i Snejbjerg sogn, medbringer vist de 2 småpiger, men er en tid i foråret 1848 i Vorgod. Hun har muligvis fået en mindre pose penge med fra gården, som blev solgt i 1843. I 1853 er hun blevet ejer af gården "Lille Bjerre"! Tidligere ejer var Kræ. Bjerre = Christen Pedersen, f. 1781, gift med Maren Nielsdatter, f. 1792. Men allerede den 5. aug. 1848 beder juristen Berthelsen på herredskontoret på Christiansminde Kro (Hotel Eyde i Herning) sin kontorist Høst om købekontrakt vedr. Karen Christensdatters køb af gården Bjerre i Snejbjerg - af Hans Pedersen, som kom til Bjerre 1846 for at bestyre gården. Men hvordan hun har fået råd til den, ved hverken Arne eller jeg. Og der er intet der tyder på at hun har tjent sig til den hos gamle Kræ Bjerre. Kræ Bjerre har taget et par hundrede tdr. land fra til sig selv og bygget "Lille Bjerre"". Hun er godt nok ikke alene om købet, for som medpart har hun en Jesper Christensen Grandal, hvem han så end er? Her er godt nok mange uløste??? Men der var stadig hedejord nok til, at der kunne blive gårde til 3 af Karens børn: Nicolaj, samt Christine, der blev gift med Jens Severin Nielsen, - og Johanne, der blev gift med Jens Chr. Jensen. Johanne overtog Lille Bjerre, der nu var hovedgården. Og Jens Chr. kunne endda i 1866 sælge 90 tdr. land fra til broderen Peder Ahle. Jens Chr. og Peder er sønner af Jens Ahle Jespersen i Assing, som jeg har lavet et særskilt afsnit om. Folketælling fra 1855 for matr. 1.b. Bjerregaard i Snejbjerg, et huus, viser: Karen Christensdatter 57 år, fraskildt, født i Ådum, Lever af sin jordlod Johanne Kathrine Jacobsen, 16 år, født i Ådum, datter Christian Peder Christensen, 31 år, ugift, født i Vordegod, tjenestekarl og i 1860: Jens Chr. Jensen, 34 år, gift, født i Herning, husmand og husfader Johanne Kathrine Jacobsen, 21 år, Ådum, hans kone Karen Christensdatter, 62 år, Ådum, fraskildt, konens mor, på aftægt
og 1870: NIELS JENSEN, 36 år, Assing Husmand JOHANNE KATHRINE JACOBSEN, 30 år Ådum Jens Ale Jensen, 9 år barn Ane Jensen, 7 år, barn Jensine Kristine Jensen, 3 år barn KAREN CHRISTENSDATTER, 73 år, Ådum, på aftægt (efter kontrakt af 1868). Herefter rejste Karen tilbage til sit hjemsogn Aadum, hvor hun døde af lungebetændelse hos svigersønnen Laurids Christian Nielsen i Lillemølle, Bjølbøl, (nu Rosendalsvej 2, Tarm) d. 12. marts 1875. Datteren Johanne opkaldte næste barn f. 29. nov. 1876 Kristen "Bjølbøl" Jensen, død efter 2 dage. Hvis afsnittet om Karen og hendes familie forekommer forvirret, er det intet imod hvad jeg selv er. Oplysningerne er tilgået mig stykvis fra især Arne Feldborg, som jeg så har forsøgt at passe ind i mine egne opdagelser, men lige nu, og måske altid vil det virke rodet og ufærdigt. Johan Sulkjær har forsøgt at udrede gårdene i Bjerre på side 42-44 i bogen "Snejbjerg sogn 2". I. Else Jacobsdatter, født 1816 i Odderup i Aadum sogn. II. Nicolaj Andreas Jacobsen, født 1820 i Aadum, død 24. feb. 1875 i Bjerre, Snejbjerg af lungebetændelse. Nicolai Andreas er fundet i FT 1845 i Ølgod - Bøllund. Kort efter giftermållet med Ane Kjerstine Sørensdatter i Aadum købte de af hans mor 1856 jord til en gård i Snejbjerg Bjerre. Ane blev boende efter Nicolais død af lungebetændelse og giftede sig igen. En måned efter Nicolajs død, døede også deres 6 årige søn Søren af Lungebetændelse. Samme dag som Nicolaj, døede også naboen Peder Ahle Jensens nyfødte datter. Det ligner en epidemi i en kold vinter i Bjerre, idet også et par andre af de få naboer døede af lungebetændelse i marts. Og Karen, der ikke har nået at blive tilmeldt Oddum, kan have haft sygdommen før afrejse. Død 12. marts! Nicolai havde en datter Karen Marie, der er set komme til Rind fra Snejbjerg 1871. Han blev gift med Ane Kirstine Sørensdatter, død 1891 i Hanning. III. Bodil Marie Jacobsdatter, født 24. aug. 1823 i Aadum. IV. Ane Marie Jacobsdatter, født 18. april 1829 i Aadum. Hun blev gift med Laurids Christian Nielsen, født 1839 i Ådum. Laurids: Husmand i Bindesbøl. Her døde hans svigermor. Ft 1880 2 sønner. V. Kristine Jacobsdatter, født 23. maj 1832 i Odderup i Ådum sogn, døbt 27. maj i Oddum kirke, død 25. sep. 1911 i Grøndalslund i Snejbjerg, begravet i Snejbjerg. Var først gift med Jens Severin Nielsen, han havde en gård i Bjerre i Snejbjerg fra 1866, - død i Vorgod, og fra 1895 med Peder Pedersen (Kronborg) fra Voldsgaard, død 1916 i Tanderupkjær. A. Niels Jacob Jensen, født 1869 i Snejbjerg Bjerre. VI. Jens Jacobsen, født 23. okt. 1836 i Aadum.
VII. JOHANNE KATHRINE JACOBSDATTER, født 19. okt. 1839 i Odderup, Ådum sogn, døbt 17. nov. 1839 i Ådum, død 1. dec. 1914 på Sygehuset i Herning, begravet 8. dec. 1918 i Snejbjerg. I 1855 var det JOHANNE og hendes mor Karen Christensdatter, der boede i huset i Bjerre, matr. 1b Bjerregaard, købet tinglyst 5. aug. 1848. I Vorgodbogen side 591 står, at Johannes far var fra Urup ved Grindsted. Ægteparret Karen og Jacob er fundet i FT. 1834 og 1840 i Odderup bye i Nørre Horne Herred. I 1840 sidder de i aftægt hos gårdmand Niels Axelsen: Jacob Jensen, 48, gift aftægtsmand og daglejer Karen Christensdatter, 42, gift, hans kone Else Jacobsdatter, 24, ugift Bodil Marie Jacobsdatter, 17, ugift, deres børn, syepiger Ane Marie Jacobsdatter, 11, ugift Christine Jacobsdatter, 8, ugift JOHANNE CHATRINE JACOBSDATTER, 1, ugift. Dagen efter at Johannes første mand døde, fødte hun deres 3. barn. Ved skifteforretningen den 13. sep. 1866 varetages børnenes interesser af deres farbror, Jesper Jensen. Det var ikke de store værdier der skulle behandles, og de 44 rigsdaler der blev til hvert af de tre børn, fik deres mor lov at passe på, mod sikkerhed på 150 rdl. i gården. Men der gik kun et halvt år, før der var en ny mand på Bjerregården. Nemlig NIELS JENSEN, og Johanne nåede at føde ialt mindst 11 børn. Hun blev gift med (1) Jens Chr. Jensen, gift 13. maj 1859 i Snejbjerg, født 9.aug. 1826 i Sønderager i Herning, (søn af Jens Ahle Jespersen og Ann Knudster) død 5. maj 1866 i Snejbjerg, begravet 13.maj 1866 i Snejbjerg, skifte 13. sep. 1866 ved Herredsfoged Feddersen. Jens: Efter at være kommet til Snejbjerg i 1855 overtog han 5. nov. gården i Lille Bjerre i Snejbjerg på 3 skp. 2 1/4 alb.. Gården var da ejet af Johannes mor, og hendes børn havde herefter pant i den, tinglæst 5. nov. 1859. Karen blev boende på en aftægtskontrakt. Jens Chr. solgte 90 tdr. land hede, matr. 1f fra til broderen Peder Ahle, folio 266, som efter få år blev syg og døde af kræft. Se også under hans far Jens Ahle i afsnit A 7. Hun blev gift med (2) NIELS JENSEN, gift 8. nov. 1866 i Snejbjerg, født 23. aug.1833 i Bukkjær i Assing, (søn af JENS PEDERSEN og SOFHIE KNUDSDATTER) døbt 24. aug. 1833 i hjemmet og fremstillet i Skarrild kirke 29. sep. s.å., konfirmeret 30. april 1848 i Assing kirke, - meget godt/meget godt, død 22. dec. 1919 i Asylet, Snejbjerg, begravet 30. dec. 1919 i Snejbjerg. NIELS: Niels Jensen er omtalt i afsnittet om Martins farfar og farmor. A. Jens Ahle Jensen, (søn af Jens Chr. Jensen og JOHANNE KATHRINE JACOBSDATTER) født 25. juli 1860 i Snejbjerg, døbt 9. sep. 1860, død 23. okt. 1938 i Assing sogn, begravet 28. okt. 1938 i Assing. B. Ane (Østergaard) Jensen, (datter af Jens Chr. Jensen og JOHANNE KATHRINE JACOBSDATTER) født 18. jan. 1863 i Snejbjerg Bjerre, døbt 22. feb. 1863, død 6. maj 1951, begravet 10. maj 1951 i Fjelstervang. I kirkebogen er indført som faddere: Jens Pedersen af "Lundmølle", (han er nu gift med hendes faster Maren Ahle Jensdatter), Otto (Ahle)Jensen (hendes farbror), og Larsine Jensen (hendes faster). Ane og Niels Peter havde en gård nord for Fjelstervang med adressen Albækvej 4. Den var udskildt fra "Østergaard". Ane blev boende på gården efter Niels Peters død sammen med datteren "Sine". Hun blev boende en tid efter moderens død. Hun blev gift med Niels Peter Jacobsen Jacobsen, død 10. nov. 1941 i Fjelstervang. Niels: Blev kaldt Niels Østergaard. C. Jensine Kristine Jensen, (datter af Jens Chr. Jensen og JOHANNE KATHRINE JACOBSDATTER)
født 6. maj 1866 i Snejbjerg Bjerre, døbt 3. juni 1866 i Snejbjerg, død 28. sep. 1926 i Studsgaard, begravet i Studsgaard. Hun blev gift med Knud Gregorius Martinus Pedersen, født 1. sep. 1868 i Fjelstervang, Vorgod, (søn af Peder Jeppesen og Karen Kristensen) døbt 13. sep. 1868, død 25. april 1948 i Herning., begravet 29. april 1948 i Studsgaard., konfirmeret 1882 i Snejbjerg. Knud: Jensine og Martinus har opkaldt et par af børnene efter Jensines farfar Jens Ahle i Assing. De har dog fået et r tilført, og de bruger ikke efternavnet Pedersen efter faderen. I 1901bor han i Fjelstervang, for da sælger han parcel nr. 9st til en Niels P. Knudsen. Det er sikkert denne Martinus, der er omtalt flere gange i Lauras dagbog, 1941, hvor han ofte hjalp på gården i Assing. I 1904 blev der tinglyst en handel, hvor han køber jord fra Tanderup Hovedgård for 5000 kr. Han bor da i Fjelstervang. Han var centralbestyrer på telefoncentralen i Studsgaard nogen tid op til 1. nov. 1920. Denne er dog sikkert i praksis blevet passet, måske først af konen til hun dør, og derefter af sønnen J. Chr. Ahler, som måske var svagelig, for han døede 11 år efter. Martinus boede de sidste år i Vinkelgade 13 i Herning. Her boede også datteren Thyra. Han synes ikke gift igen. I et hjørne på Studsgaard kirkegård står en mindesten over Jensine og Martinus, samt en mindre over Thyra. D. Lauge Chr. Jensen, (søn af NIELS JENSEN og JOHANNE KATHRINE JACOBSDATTER) født 30. nov. 1868 i Snejbjerg, døbt 1. jan. 1869 i Snejbjerg, død 8. jan. 1869 i Snejbjerg, begravet 17. jan. 1869 i Snejbjerg. E. Laurids Kristian Jensen, (søn af NIELS JENSEN og JOHANNE KATHRINE JACOBSDATTER) født 4. april 1870 i Snejbjerg Bjerre, døbt 1. maj 1870 i Snejbjerg Kirke, konfirmeret 20. april 1884 i Snejbjerg g+, død 11. juni 1942 i Alderslyst, begravet i Studsgaard. Han blev gift med Ane Cecilie Andersen, gift 18. april 1890 i Snejbjerg, født 2. marts 1862 i Tanderupkjær, (datter af Anders Andersen) død 15. april 1953 i København, begravet i Studsgaard. F. Jens Peter Jensen, (søn af NIELS JENSEN og JOHANNE KATHRINE JACOBSDATTER) født 23. nov. 1872 i Snejbjerg Bjerre, døbt 8. dec. 1872 i Snejbjerg, konfirmeret 17.april 1887 i Snejbjerg mg/mg, død 23. april 1943 i Fjelstervang, begravet 29. april 1943 i Fjelstervang. Han blev gift med (1) Ane Katrine Hansen, gift 8. nov. 1894 i Vorgod, født 4. maj 1873 i Nørgård i Fjelstervang, (datter af Peder Hansen og Ellen Kirstine Christensen) død 27. juni 1906. Han blev gift med (2) Ane Mouridsen, gift 8. sep. 1908 i Fjelstervang, født 23. nov. 1883 i Barde, død 31. marts 1952 i Fjelstervang, begravet 5. april 1952 i Fjelstervang. G. Jacob Jensen, (søn af NIELS JENSEN og JOHANNE KATHRINE JACOBSDATTER) født 19. feb. 1875 i Snejbjerg, døbt 29. marts 1875. H. Kristen Bjølbøl Jensen, (søn af NIELS JENSEN og JOHANNE KATHRINE JACOBSDATTER) født 29. nov. 1876 i Bjerre, døbt 29. nov. 1876 i hjemmet, død 1. dec. 1876 i hjemmet, begravet 9. dec. 1876 i Snejbjerg. I. Sofie Nikoline Andrea Jensen, (datter af NIELS JENSEN og JOHANNE KATHRINE JACOBSDATTER) født 24. dec. 1877 i Snejbjerg, døbt 20. jan 1878 i Snejbjerg, konfirmeret 10. april 1892 i Snejbjerg kirke af sognepræsten for Rind, død 19. juni 1933 i Herning, begravet 24. juni 1933 i Herning. Hun blev gift med Laurids Maigaard Andersen, gift 28. okt. 1898 i Snejbjerg Kirke, født 19. dec. 1877 i Handbjerg, (søn af Jens Chr. Andersen og Ane Kirstine Laursen) død 5. juni 1958 på Herning sygehus, militærtjeneste 1897 Ingeniørtropperne i København., begravet 10. juni 1958 i Herning. J. dødfødt, (datter af NIELS JENSEN og JOHANNE KATHRINE JACOBSDATTER) født 29. maj
1881 i Bjerre. K. MARTIN AHLER JENSEN, (søn af NIELS JENSEN og JOHANNE KATHRINE JACOBSDATTER) født 13. juli 1882 i Lille Bjerre i Snejbjerg, døbt 6. aug. 1882 i Rind kirke, konfirmeret 4. okt. 1896 i Rind kirke af sognepræsten for Rind sogn, mg/ug, død 19. april 1963 på Herning sygehus, begravet 24. april 1963 i Assing. Han blev gift med (1) Birthe Marie Uldum, gift 7. nov. 1902 i Gjellerup kirke, født 26. feb. 1880 i Ø. Høgild i Rind, (datter af Lars Chr. Uldum og Kirsten Marie Pedersen) død 6. feb. 1910 i Snejbjerg af blodstyrtning, begravet 12. feb. 1910 i Snejbjerg. Han blev gift med (2) Ane LAURA JOHANSEN, gift 10. sep. 1910 i Snejbjerg Kirke, født 15. juli 1890 i Barde i Vorgod sogn, (datter af MADS JOHANSEN og ANE MARIE JENSEN) døbt 20. juli 1890 i Vorgod kirke., konfirmeret 2. okt. 1904 i Vorgod af sognepræsten Larsen, død 6. aug. 1958 på Herning sygehus, begravet 11. aug. 1958 i Assing.