Plantekongres i Herning den 21. januar 2016

Relaterede dokumenter
Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Naturstyrelsen- arter og naturtyper i fokus

LIFE70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark

LIFE70 Seminar om tværkommunalt samarbejde 27. januar 2016

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Offentligt møde LIFE Helnæs

Plejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10)

Pilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov

LIFE11 NAT/DK/ Rare Nature. Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark. KICK-OFF Workshop 11. december 2012 AFRAPPORTERING

Natura plejeplan

Natura plejeplan

Foto: Kort: ISBN nr. [xxxxx]

LIFE RigKilde Svenstrup Kær

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

Natura 2000 handleplaner

Foto: Kort: ISBN nr

Plejeplan for Piledybet

Natura plejeplan

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Natura plejeplan

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Tilskud til Naturpleje

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Foto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Natura plejeplan

Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37

Natura plejeplan

Natura 2000-handleplan Højen Bæk. Natura 2000-område nr. 80. Habitatområde H69

Natura plejeplan

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31

Forslag til. Møde i Det Grønne Råd den 11. april 2012 /dof

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Afrapportering. KICK-OFF Workshop 14. december 2010 LIFE09 NAT/DK/ CONNECT HABITATS

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode

Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder

After-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

Natura 2000-handleplan Øvre Grejs Ådal. Natura 2000-område nr. 81. Habitatområde H70

Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Natura 2000-handleplan Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

Forslag til Natura 2000-plan nr Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Natura plejeplan

Vand- og Natura2000 planer

Slutrapport for projektet

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

Natura 2000-handleplan Vadehavet Alslev Ådal

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Alslev Ådal. Natura 2000-område nr. 89 Habitatområde H239

Natura 2000 planlægning

Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder

Foto: Mogens Holmen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Kolofon. Må citeres med kildeangivelse. Plan- og Miljøafdelingen Vandløb og natur Kirkevej Hurup

Forslag til Natura 2000-handleplan LILLERING SKOV, STJÆR SKOV, TÅSTRUP SØ OG TÅSTRUP MOSE

Natura plejeplan

FRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET

Natura plejeplan

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Natura 2000-handleplan Egtved Ådal. Natura 2000-område nr Habitatområde H238

DN og Naturprojekter

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Arreskov Sø Natura 2000-område nr. 121

Natura plejeplan

After-Life pleje plan for. Halk Nor. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

Natura 2000-handleplan

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80

Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov

Natura 2000-handleplan 2. planperiode Udby Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H136. Natura 2000-plejeplan

Natura plejeplan

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal

Transkript:

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Effekter af afgræsning med naturtypen rigkær som eksempel v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen

Rigkær Lysåbne mosearealer kær Påvirkes af grundvand Højt indhold af kalk Rigkær med afgræsning eller som tidligere med høslæt er meget artsrige

Naturtypen mose udgør ca. 25 % af de lysåbne naturarealer i DK ca. 92.000 ha Inden for Natura 2000 områderne har vi ca. 99.000 ha udpegede habitatnaturtyper, hvoraf naturtypen rigkær udgør ca. 3.000 ha. Omkring 50 % af arealet med rigkær inden for Natura 2000 områderne vurderes at have en god eller høj bevaringsstatus

Afgræssede rigkær eller rigkær, der plejes med høslæt, er meget artsrige Mange forskellige lavt voksende planter Bladmosser, halvgræsser og orkideer De karakteristiske arter er tilpasset et nøjsomt liv med mangel på næringsstoffer og tilstedeværelse af græssende dyr, der æder af stængler og blade og træder på vegetationen Afgræsningen giver variation og mange forskellige typer af levesteder (nicher)

Hvis græsningen ophører eller bliver utilstrækkelig: De lavt voksende kærplanter kan ikke klare konkurrencen med tagrør og højt voksende urter De lysåbne rigkær gror til og udvikler sig til sumpskove, pilekrat eller elle/aske skove

Arreskov Sø 1954 Arreskov Sø 2014 Ophør af græsning og høslæt Tilgroning af tidligere rigkær Udvikling af elle- og askeskov Natura 2000 plan 2010-2015 Pleje af eksisterende rigkær: 24 ha Udvide arealet med rigkær: 20-25 ha

De lysåbne rigkær er små og fragmenterede Ca. 50 % af mosearealerne er mindre end 10 ha og ca. 25 % er mindre end 3 ha. Små naturarealer kan rumme færre arter end store og sammenhængende naturområder Der er risiko for at sjældne og sårbare arter forsvinder - At se køerne for bare græs

Forvaltning af små og usammenhængende naturarealer kræver mange ressourcer Det er svært at få økonomi i afgræsningen Der er høj risiko for, at græsningen ophører eller er ophørt - Græssende galloway

hektar Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 Strandeng Mose Eng Overdrev 3-areal i alt heraf areal med plejebehov (skønnet) areal med MVJ-aftale Status Fyn 2004

Opretholdelse af rikær: Kræver en stabil hydrologi med en høj grundvandsstand Høj grundvandsstand gør afgræsning af rigkær mere udfordrende Anvende robuste og lette kvægracer til afgræsningen Robust kvæg trives bedre Arealerne trædes ikke så let op - Helnæs Made

Genopretning af græsset rigkær i Hørret Skov ved Aarhus Vinther & Hald (2000) + Vinther (2015) - upublicerede data

Tekstforklaring til figur: Vinther, E. & A. B. Hald. 2000. Restoration of an abandoned species-rich fen- meadow in Denmark: Changes in species richness and dynamics of plant groups during 12 years. Nordic Journal of Botany 20:573-584. Alnu: Det opvoksede ellekrat blev fældet i vinteren 1987/88 og herefter blev området græsset. Fili (mjødurt-samfund) og Care (star-samfund) blev slået i perioden 1985-87 og herefter græsset. Det store fald i artsindhold fra 1997 til 2005 skyldes et lavt græsningstryk. Stigningen i 2011-2015 skyldes et højere græsningstryk.

Helårsafgræsning med Natur-kvæg er en økonomisk og ofte naturkvalitetsmæssig attraktiv løsning: Tabel 1 Omkostninger til husdyrholdet for forskellige ammekvægstyper, fersk eng, 15 ha, kr./moderdyrsenhed Naturkvæg Ammekvæg, hårdfør Ammekvæg, vækst Antal dyr pr. moderdyrsenhed 3,61 3,18 2,83 INDTÆGTER Salg af slagtedyr 5.026 100% 4.752 100% 7.548 100% Indtægter i alt 5.026 4.752 7.548 OMKOSTNINGER Foderomkostninger Foder 1.906 31% 2.861 23% 4.410 33% Strøelse i.r. 841 7% 1.070 8% Mineraler 238 4% 343 3% 328 2% I alt 2.144 34% 4.045 33% 5.808 43% Andre omkostninger Kapacitetsomkostninger I 1.395 22% 1.598 13% 1.422 11% Kapacitetsomkostninger II 870 14% 4.162 34% 3.704 27% Arbejdsindsats 1.807 29% 2.452 20% 2.536 19% I alt 4.072 66% 8.212 67% 7.662 57% DB for dyreholdet -1.190-7.505-5.922 Note: Indeholder ikke omkostninger til hegning og andre fold- og naturtypeafhængige omkostninger. Reference: Alex Dubgaard et al. (2011)

Om LIFE70 projektet Projektejer: Faaborg-Midtfyn Kommune Partnere: Assens, Odense, Nordfyn, Langeland, Kerteminde, Silkeborg Kommuner NST og Fugleværnsfonden Projektperiode: 2012 2018 Samlet budget: 32 mio kr. Økonomisk støtte: 19 mio. kr. fra EU, 5 mio. kr. fra Villumfonden, 2 mio. kr. fra 15. Juni Fonden Name, Surname, Position Annita Svendsen og Claus Paludan Logo(s)

Fokus på habitatnaturtyper Højmose 7110* Trusler Uhensigtsmæssig hydrologi Tilgroning Fragmentering Næringsstofbelastning Rigær 7230 Kildevæld 7120* Også fokus på arter Mygblomst Strandtudse Springfrø Spidssnudet frø Stor vandsalamander Hvas Avneknippemose 7210* Våd hede 4010 Name, Surname, Position Annita Svendsen og Claus Logo(s) Paludan

Hektar Hektar LIFE70 hvor arbejder vi 120 100 Forvaltning af eksisterende natur 182 ha 350 300 80 Udvikling af ny natur 160 ha 250 60 40 200 150 100 20 50 0 7230 7110* 7210* 4010 7220* Habitat naturtyper 0 Rydning Hydrologiske Forbedringer Græsnings faciliteter 11 N-2000 områder 18 delprojekter 790 ha 56 ha udenfor Natura 2000 169 private lodsejere Name, Surname, Position Annita Svendsen og Claus Paludan Logo(s)

LIFE70 Arreskov Sø Faaborg-Midtfyn Kommune og NST Projektområde: ca. 130 ha Indsatser: Genskabelse af ca. 15 ha rigkær ved rydning Fremme udvikling af ca. 15 ha rigkær ved slåning og afgræsning Forbedre afgræsning af ca. 10 ha eksisterende rigkær Forbedre/genindføre afgræsning af ca. 85 ha i projektområdet fremmer også udvikling af surt overdrev, kalkoverdrev og tidvis våd eng ENVINA Temadag om rigkær 27. november 2014 Name, Surname, Position Annita Svendsen og Claus Paludan Logo(s)

LIFE70 Arreskov Sø Faaborg-Midtfyn Kommune og NST Indsatser: Forbedring af hydrologi, oprensning og gravning af 8 vandhuller Etablering af græsningsfaciliteter helårsgræsning Forbedring af besøgsfaciliteter: stiforløb, fugletårn, infotavler Aftaler med 12 private lodsejere Samle arealer i større driftsfællesskaber Modernisering af ejendomsstruktur ENVINA Temadag om rigkær 27. november 2014 Name, Surname, Position Annita Svendsen og Claus Paludan Logo(s)

LIFE70 Hvordan finder vi de potentielle rigkær? Fra LIFE70: Brandmandens lov sikre det tilbageværende først Biologiske dokumentation (del af projektet) - gennemgang af områderne hvor er potentialet (Ellenbergværdier, jordbund, vandstand) Historiske data (kort, botaniske registreringer) Jordbundskort (ferskvandstørv, ferksvandsgytje) Inddrage lokal viden Udtage store områder -> rigkær (7230) udvikles på dele af arealet Mere generelt: Naturstyrelsens naturplejeportal moser og kær DCE 2009 håndbog om forvaltning af moser Rapporter for specifikke områder fx. Helnæs Made (mygblomst) ENVINA Temadag om rigkær 27. november 2014 Name, Surname, Position Annita Svendsen og Claus Paludan Logo(s)

LIFE70 Nyttige links Projektets hjemmeside: www.life70.dk Mygblomst rapport: http://www.life70.dk/topmenu/projekter/urup%20dam%20mm%20kerteminde/bilag NST naturportal: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/beskyttede-naturtyper-%c2%a7-3/naturplejeportalen/moser-og-kaer/ DCE håndbog: http://www2.dmu.dk/pub/fr727.pdf NST Rigkær på Helnæs: http://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/bilag713helnshydrologi1.pdf Name, Surname, Position Annita Svendsen og Claus Paludan Logo(s)