Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark 1. Videreudvikling af SAM:BO Sundhedsaftalens parter vil blandt andet måles på om vi lykkes med implementeringen af SAM:BO på det psykiatriske område. Af nedenstående tabel 1 fremgår volumen af kommunikationen med psykiatrien, idet vi antager, at øget kommunikation er udtryk for øget anvendelse af SAM:BO, selv om vi er klar over, at det ikke siger noget om kvaliteten i kommunikationen for patienterne eller de to sektorer. Øget kommunikation på tværs af sektorer er dog en vigtig forudsætning for sammenhængende patientforløb, og dermed noget, som parterne på sundhedsområdet ønsker at fremme. Hvis en borger får ydelser i kommunen ved indlæggelse på sygehus, sender kommunen en indlæggelsesrapport til sygehusafdelingen. Kommunen har mulighed for at sende indlæggelsesrapport automatisk ved modtagelse af indlæggelsesadvis samt mulighed for at sende en opdateret indlæggelsesrapport efterfølgende. Korrespondancerne er udtryk for volumen af spørgsmål og svar der udveksles mellem kommunen og sygehuset i psykiatrien. Antal afsendte korrespondance er den kommunikation der sendes fra sygehuset til kommunerne og antallet af modtagne er de korrespondancer kommunerne sender til sygehuset i psykiatrien. Tabel 1 Antal indlæggelsesrapporter og korrespondancekommunikation Antal (2016) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Modtagne indlæggelsesrapporter 325 251 269 284 279 355 310 299 319 322 323 Afsendte korrespondancer 1.898 1.711 1.833 1.772 2.020 2.135 1.595 1.883 2.040 1.971 1.995 Modtagne korrespondancer 795 717 712 740 827 835 652 748 754 884 797 2. Nye rammer for samarbejdet om mennesker med kronisk sygdom I sundhedsaftaleregi er det aftalt, at der er behov for fælles viden om patienter med kroniske sygdomme. For at følge udviklingen i tværgående borgerforløb for kronikere er det nødvendigt med en kronikermarkør i sundhedsvæsenet, så de rette forløb på tværs af sektorerne kan følges. Indtil en sådan markør foreligger, er vi begrænset til at se på udviklingen i antallet af diagnoser for kronikere, der modtager behandling på sygehus. Blandt de kroniske diagnoser er udvalgt diabetikere (diabetes1) og KOL-patienter. Diabetikere er en diagnose i vækst der fylder mere i begge sektorer, mens KOL-patienterne med deres tyngde er ansvarlige for et meget stort ressourcetræk i sektorerne.
Tabel 2 Antal unikke diabetespatienter (diabetes1) pr. 1.000 indbyggere Pr. 1.000 indbyggere 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Middelfart 7,6 8,2 9,0 8,9 8,8 9,4 Assens 6,3 6,8 6,6 6,5 6,4 6,5 Faaborg-Midtfyn 8,7 8,8 9,6 10,3 10,5 10,0 Kerteminde 8,8 7,8 8,3 9,0 9,8 9,9 Nyborg 14,8 17,6 15,8 16,4 15,5 15,6 Odense 6,6 7,2 7,2 7,3 7,1 7,2 Svendborg 12,1 13,6 14,4 15,6 16,7 16,2 Nordfyns 6,6 7,3 7,7 6,6 6,9 7,1 Langeland 13,2 15,5 16,9 18,5 20,1 18,3 Ærø 12,6 10,4 9,8 11,6 13,0 13,5 Haderslev 6,4 7,6 8,8 9,7 9,4 8,6 Billund 9,3 7,6 6,4 5,9 6,5 6,6 Sønderborg 6,4 6,9 7,8 8,7 8,7 9,1 Tønder 5,8 6,6 7,5 7,6 8,3 8,8 Esbjerg 7,5 7,4 7,1 7,4 7,4 8,1 Fanø 8,7 10,3 9,5 8,0 8,6 8,6 Varde 6,0 5,4 5,6 5,6 5,1 5,6 Vejen 6,8 6,2 6,0 6,2 5,9 6,2 Aabenraa 6,6 7,7 8,4 8,9 8,4 9,4 Fredericia 18,3 17,8 16,1 15,9 15,6 15,0 Kolding 10,0 9,9 8,9 8,2 8,2 9,1 Vejle 8,6 9,2 8,9 8,4 7,9 7,2 Region Syddanmark 8,4 8,8 8,8 8,9 8,9 9,0 Tabel 3 Antal unikke KOL-patienter pr. 1.000 indbyggere Pr. 1.000 indbyggere 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Middelfart 4,6 4,6 5,2 5,5 4,9 5,1 Assens 4,4 4,4 4,6 4,7 5,7 5,4 Faaborg-Midtfyn 4,6 4,5 5,0 5,4 5,0 4,9 Kerteminde 4,5 5,0 5,5 5,2 5,0 5,3 Nyborg 4,2 4,6 6,1 6,5 6,4 6,0 Odense 4,4 4,3 4,3 4,1 3,9 3,8 Svendborg 5,1 5,1 5,1 5,8 5,7 5,6 Nordfyns 5,2 4,2 4,3 4,4 4,5 4,6 Langeland 6,7 6,5 7,5 8,2 8,0 8,8 Ærø 5,5 3,6 4,2 5,2 6,1 5,6 Haderslev 4,2 4,5 4,7 4,8 4,0 4,9 Billund 5,2 6,0 6,4 6,3 6,1 5,6 Sønderborg 3,5 3,6 3,7 4,0 3,9 4,6 Tønder 3,7 3,8 4,3 4,5 3,8 5,2 Esbjerg 6,0 6,0 6,0 5,8 5,7 6,1 Fanø 5,9 5,0 6,2 5,6 6,1 8,9 Varde 5,0 5,4 5,3 5,0 5,1 4,9 Vejen 4,5 4,9 5,2 4,8 4,9 4,7 Aabenraa 2,9 3,3 4,3 4,2 4,2 5,3 Fredericia 5,1 5,3 5,7 5,8 5,4 5,4 Kolding 4,4 4,8 3,9 4,2 4,1 4,6 Vejle 3,4 2,8 2,7 3,5 3,5 3,7 Region Syddanmark 4,5 4,5 4,7 4,8 4,7 4,9
3. Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse SKU har godkendt en model for opgaveoverdragelse og de opgaver, der på sigt skal overdrages. I disse vil blive præsenteret i ledelsesinformationsrapporten i overensstemmelse med modellens elementer for opgaveoverdragelse. På nuværende tidspunkt er der ikke overdraget opgaver i henhold til den nye model, hvorfor der ikke er data under dette punkt. 4. Samarbejdsaftale om Fælles MedicinKort Samarbejdsaftalen om Fælles MedicinKort (FMK) er aftalt som del af den fælles ITunderstøttelse af det tværsektorielle samarbejde. I opfølgningen på anvendelse af FMK tages der udgangspunkt i andelen af ajourførte medicinkort, altså den procentdel af FMK der er ajourført som konsekvens af ændringer i patientens medicin. Tallene for ajourførte FMK er er opdelt på henholdsvis ambulante kontakter og indlæggelser. Måltallet for de ambulante kontakter er 62% mens det for indlæggelserne er 90%. Når FMK er ajourført, er der tale om et øjebliksbillede, der indikerer at kortet på pågældende tidspunkt var opdateret. Antallet af involverede parter i en borgers FMK gør, at nedenstående procentsatser formentlig vil være lavere ved en løbende gennemgang af samtlige FKM er. Tabel 4 Procentandel ajourførte ambulante FMK (2016) Ajourførte FMK - Ambulant Maj Juni Juli August September Oktober Sygehus Sønderjylland 34% 34% 36% 34% 38% 53% Odense Universitetshospital 15% 17% 21% 24% 32% 41% Psykiatrien Region Syddanmark 52% 52% 49% 55% 56% 61% Sydvestjysk Sygehus 64% 65% 65% 66% 66% 65% Sygehus Lillebælt 40% 40% 38% 45% 53% 50% Friklinikken Region Syddanmark 26% 27% 27% 30% 30% 29% Tabel 5 Procentandel ajourførte stationær FMK (2016) Ajourførte FMK - Indlæggelse Maj Juni Juli August September Oktober Sygehus Sønderjylland 63% 61% 66% 65% 66% 71% Odense Universitetshospital 72% 71% 76% 73% 74% 77% Psykiatrien Region Syddanmark 86% 86% 87% 87% 89% 85% Sydvestjysk Sygehus 81% 77% 76% 80% 84% 82% Sygehus Lillebælt 80% 81% 85% 83% 83% 84%
5. Kortlægning af mental sundhed Som en del af den aftalte kortlægning af den mentale sundhed i Region Syddanmark er der taget udgangspunkt i sundhedsprofilen, der udføres hvert fjerde år i Region Syddanmark. Konkret er spørgsmålet vedrørende dårligt mentalt helbred udvalgt som en indikation af, om vi er lykkes med at nedbringe andelen af borgere med et dårligt mentalt helbred. I afdækningen af det mentale helbred blandt børn og unge arbejdes der på at anvende data fra skolesundhed.dk som en indikation for børn og unges mentale helbred i Region Syddanmark. Billede 2 Andel med dårligt mentalt helbred 2013 (6,4 14,2%) Billede 3 Andel med dårligt mentalt helbred i 2010 (7,2 13,4%)
Tabel 6 Andel med dårligt mentalt helbred i procent Kommune 2010 2013 Assens 9,3% 10,1% Billund 8,7% 9,2% Esbjerg 10,2% 10,8% Fanø 10,9% 8,3% Fredericia 9,7% 14,2% Faaborg-Midtfyn 11,0% 13,2% Haderslev 10,2% 10,7% Kerteminde 10,3% 11,1% Kolding 11,0% 13,0% Langeland 10,9% 11,2% Middelfart 10,0% 10,7% Nordfyns 10,2% 10,5% Nyborg 9,1% 13,0% Odense 12,8% 11,7% Svendborg 9,6% 11,1% Sønderborg 13,4% 9,3% Tønder 9,7% 8,7% Varde 7,2% 6,4% Vejen 10,5% 10,5% Vejle 9,6% 11,1% Ærø 9,1% 11,0% Aabenraa 10,7% 11,2%