Center for Teknik & Miljø Turebylille Vindmøllepark ApS Anders Dolmer Koldingshus Allé 1 4682 Haslev Kopi sendt pr. mail til rådgiver Benn Erik Grav, Rambøll: BEG@ramboll.dk Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Frederiksgade 9 4690 - Haslev Direkte: 56203067 Mail: miwan@faxekommune.dk Dato 18-08-2016 j./sagsnr. 13.02.17-G01-1-16 kvallitetssikret af lassa Tilladelse til midlertidig grundvandssænkning og afgørelse om ikke VVM-pligt - Turebylille Vindmøllepark Indhold 1 Faxe Kommunes tilladelse og vilkår...1 1.1 Tilladelse... 1 1.2 Vilkår... 2 2 Erstatningsregler...2 3 Afgørelse om ikke VVM-pligt...2 4 Projektbeskrivelse...3 5 Klagevejledning...4 6 Kopi sendt til... 5 Bilag Bilag 1: Situationsplan og oversigtskort Bilag 2: Anmeldeskema, VVM-bekendtgørelsen Bilag 5 1 Faxe Kommunes tilladelse og vilkår 1.1 Tilladelse Faxe Kommune meddeler Turebylille Vindmøllepark ApS tilladelse til midlertidig grundvandssænkning af det sekundære grundandsspejl ned til 5 meter under terræn. Grundvandssænkningen må højest udgøre 500.000 m 3 grundvand. Tilladelsen gives efter 26 i vandforsyningsloven 1. Derudover meddeler Faxe Kommune afgørelse om ikke VVM-pligt for den ansøgte midlertidige grundvandssænkning. Rambøll har den 22. juni 2016 på vegne af Turebylille Vindmøllepark ApS søgt om tilladelse til midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med opstilling af 5 vindmøller ved Turebyholmvej 20, på matr. nr. 1a og 2a, Turebyholm Hgd., Tureby. 1 LBK nr. 1584 af 10/12/2015
Grundvandssænkningen ønskes etableret i forbindelse med etablering af fundament til den sydlige mølle (mølle nr. 1). Der ønskes desuden en mindre grundvandssænkning ved etablering af bro over Stenkilde Bæk. Grundvandssænkningen gennemføres over en periode på op til 5 døgn og der oppumpes ca. 250 m 3. 1.2 Vilkår Tilladelsen gives på følgende vilkår: Generelt 1. Tilladelsen er gældende til den 1. april 2017. Hvis der ønskes en forlængelse af tilladelsen til grundvandssænkning, skal en ansøgning herom sendes til Faxe Kommune inden denne tilladelse ophører. 2. Grundvandssænkningen må ikke påbegyndes, før klagefristen er udløbet. 3. Faxe Kommune, Natur og Miljø skal orienteres, f.eks. via mail, når sænkningen påbegyndes og afsluttes. 4. Tilladelsen kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes, hvis de forudsætninger der lå til grund for tilladelsen ændres væsentligt. 5. Oppumpet grundvand skal håndteres som beskrevet i særskilt tilladelse om afledning af grundvand. 6. Grundvandssænkningen må ikke give anledning til væsentlige gener for omkringliggende lodsejere. Vandmængde 1. Den oppumpede vandmængde må højest udgøre 14.400 m 3 /døgn. 2. Den samlede oppumpede vandmængde må højest være 500.000 m 3. Der skal udføres logbog over udledte vandmængder i m 3 /døgn samt samlet oppumpet vandmængde i projektperioden i m 3. Logbogen sendes til Faxe Kommune, Natur og Miljø. Kontrol af påvirkning på beskyttet natur 1. Der etableres overvågning af vandspejlet i det beskyttede 3 vandhul nord for grundvandssænkningen og i moseområdet sydøst for møllen, i den periode, hvor sænkningen gennemføres. Der skal foretages daglige pejlinger, som registreres i logbogen. 2. Registreres der ændringer kan der, efter aftale med Faxe Kommune Natur og Miljø, pumpes vand tilbage til vandhullet og moseområdet. 2 Erstatningsregler Efter vandforsyningsloven 1 28 er den, for hvis regning eller i hvis interesse grundvandssænkningen foretages erstatningspligtig for skader, som voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer m.v. Erstatningen nedsættes eller bortfalder, for så vidt skaden kan tilregnes den skadelidte selv eller er en følge af særlige forhold på skadelidtes ejendom, som han findes at burde bære risikoen for. 3 Afgørelse om ikke VVM-pligt Faxe Kommune har truffet afgørelse om, at den midlertidige grundvandssænkning ikke er VVMpligtig, jf. 3 i VVM bekendtgørelsen 2. 2 BEK om vurdering af visse offentlige private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
Grundvandssænkningen er omfattet af VVM-bekendtgørelsen bilag 2, punkt 11 Infrastrukturanlæg Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand. Der skal derfor kun udarbejdes VVM-redegørelse, hvis den ansøgte midlertidige grundvandssænkning vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet. Den midlertidige grundvandssænknings påvirkning på miljøet vurderes særskilt. Vurdering af, om den midlertidige grundvandssænkning vil få væsentlige indvirkning op miljøet, er truffet på baggrund af vedlagte anmeldeskema, bilag 2, og de fremsendte projektoplysninger. Vurderingen er, at udførelsen af den midlertidige grundvandssænkning ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at: Grundvandssænkningen ikke vurderes at påvirke områdets drikkevandsinteresser - der er ingen indvindingsboringer inden for en radius af 300 meter Grundvandssænkningen er midlertidig og vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på de tilstødende naturtyper 4 Projektbeskrivelse Projektet omhandler opstilling af 5 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter med tilhørende serviceveje, arbejdsarealer, vindmøllefundamenter og midlertidig vejadgang. Projektområdet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. I forbindelse med udgravningen til det sydlige møllefundament, mølle nr. 1, skal der etableres en midlertidig sænkning af det sekundære grundvandsspejl. Under sænkningen vil vandspejlet sænkes til ca. 1 meter under fundamentes underkant, som er projekteret til ca. 3-3,5 meter under nuværende terræn. Grundvandsspejlet er målt til ca. 2,1 m.u.t. Det vil sige, at grundvandet sænkes ca. 2,5 meter. Sandet ved mølle 1 er beskrevet som mellemkornet sorteret sand og forventes at have en hydraulisk ledningsevne på ca. 5e-4 til 1e-3 m/s. Den mest konservative beregning af vandmængder fås ved anvendelse af 1e-3 m/s. Influensradius antages at være 250 meter. På baggrund af geotekniske boringer er der lavet analyser og beregninger der viser, at den oppumpede vandmængde vil udgøre op til 600 m 3 /time svarende til 14.400 m 3 /døgn. Det vurderes at den samlede vandmængde vil være op til ca. 500.000 m 3. Mølle nr. 1 ligger nær et beskyttet vandhul, som ikke må påvirkes, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Desuden ligger møllen nær Stenkilde Bæk, som er et beskyttet vandløb, samt et beskyttet moseområde beliggende mod syd. Ved grundvandssænkning ved mølle 1 vil der ske en mindre sænkning af grundvandsspejlet i områderne omkring byggegruben. Det betyder, at det nærmeste vandhul kan blive påvirket af grundvandssænkningen ved at vandniveauet i vandhullet reduceres. Det vides ikke om der er hydraulisk kontakt mellem det terrænnære sand og vandhullet. Vandhullet ligger sandsynligvis i et område med ler og gytje, der er mindre permeabelt end sand. For at sikre, at der ikke sker en påvirkning af det beskyttede vandhul nord for mølle nr. 1 og moseområdet sydøst for møllen, etableres der en overvågning af vandspejlet i den periode, hvor grundvandssænkningen gennemføres. Registreres der ændringer i vandspejlet kan der pumpes vand tilbage til vandhullet og moseområdet, hvorved en evt. påvirkning af 3 beskyttede områder kan forhindres.
Tidsplan: Det påtænkes at starte grundvandssænkningen i september måned 2016. Der påregnes ca. 25-35 pumpedøgn ved mølle nr. 1. I forbindelse med etablering af en ny bro over Stenkilde Bæk er der behov for en mindre grundvandssænkning ved etablering af brofundamenterne. Der etableres en midlertidig spuns på begge sider af vandløbet, og efterfølgende graves nødvendig jord væk og de nye præfabrikerede fundamenter monteres. Grundvandssænkningen gennemføres over en periode på op til 5 døgn, og vandmængderne vil være begrænsede (ca. 250 m 3 ), da der etableres midlertidig spunsvæg mellem vandløbet og brofundamentet. Grundvandssænkningen vil således ikke påvirke vandløbet eller de omkringliggende områder. 5 Klagevejledning Afgørelsen kan, inden 4 uger fra den er meddelt, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen fremgår af godkendelsens første sider. De klageberettigede er: Ansøger. Enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Sundhedsstyrelsen. Landsdækkende organisationer og foreninger. Lokale foreninger, der forinden har meddelt Faxe Kommune, at de ønsker klageret. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Gebyret betales tilbage, hvis 1. klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2. klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3. klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen.
Søgsmål Ønskes afgørelsen prøvet ved en domstol skal et eventuelt sagsanlæg være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. Aktindsigt Der er til enhver tid mulighed for aktindsigt i sagen. 6 Kopi sendt til Sundhedsstyrelsen: seost@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening:dnfaxe-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund: post@sportsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet: fr@friluftsraadet.dk Med venlig hilsen Mette Iwanouw Creutzfeldt Miljømedarbejder Tlf.: 5620 3067, E-mail: miwam@faxekommune.dk
Bilag 1 Situationsplan for den sydlige del af projektet med angivelse af veje, bro og vindmølle 1. Vindmølleområdet er vist med en stor cirkel til højre på kortet. Rød linje angiver lokalplangrænsen. Den mindre cirkel ved Stenkilde Bæk viser placeringen af broen. Det blå markerede områder angiver hvor der bliver ledt oppumpet grundvand til Stenkilde Bæk. Mellem broen og mølleområdet ligger vandhullet. Oversigtskort. Gråt område angiver projektområde.
Bilag 2