På eventyr i 4WD 15-dages kør-selv-ferie

Relaterede dokumenter
Værd at vide om. New Zealand. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

New Zealand fra nord til syd 21-dages kør-selv-ferie

New Zealand 23 dages autocamper ferie

Tyrkiet, Grækenland, Makedonien og Albanien. Praktiske oplysninger

Eksotiske tilbud Specialister i Stillehavsøerne

Værd at vide om. Rumænien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Zimbabwe. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Rusland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Georgien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Portugal. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Namibia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Bahamas. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

De Vestindiske Øer. Praktiske oplysninger

Værd at vide om. Østrig. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Zambia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Australien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Tyrkiet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Norge. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Bolivia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Rundrejse og deltagelse i Unicon15

Værd at vide om. Tanzania. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Australien rejse i forbindelse med Konvention i Melbourne den april 2018

Værd at vide om. Malaysia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Dansk Vestindien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Fantastiske New Zealand

rejsen til new zealand

Værd at vide om. Canada. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

Værd at vide om. Galápagos. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Nicaragua. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Colombia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Transkript:

På eventyr i 4WD 15-dages kør-selv-ferie Pakketilbud inkl. fly og kør-selv-tur: fra kr. 24.895 pr. person v/ 2 voksne Tilbuddet gælder ved afrejse i perioden: 16/9 2017 31/3 2018 Oplev New Zealand i 4WD. Ruten går til uberørte nationalparker, gennem tyndtbefolkede landbrugsområder, over bjergpas og langs smukke kyststrækninger. På denne kør-selv-tur får du mulighed for at opleve områder, man normalt ikke oplever som turist. Med 4WD er det muligt at komme off the beaten track, komme til afsidesliggende egne og opleve mindre kendte sider af New Zealand. Der overnattes på hyggelige B&B s, som er en enestående mulighed for at møde new zealænderne på hjemmebane. Du får udleveret en detaljeret beskrivelse af ruten, der også indeholder forslag til vandreture og sightseeing. Highlights Det termiske område omkring Rotorua Off the beaten track i de to nationalparker Te Urewera og Nelson Lakes Queen Charlotte Drive på Sydøen Den historiske guldmineby St. Bathans Ægte new zealandsk gæstfrihed

Dagsprogram Dag 1 Auckland Du ankommer til New Zealand, bliver modtaget i lufthavnen og kørt til hotellet. Du kan nyde resten af dagen i Auckland. Overnatning: The Heritage Auckland Dag 2 Auckland Rotorua Kør-selv-ferien begynder, og bilen afhentes. Efter en grundig introduktion til både bilen og turen kan du begive dig af sted og køre til Rotorua. Byen ligger i et område med stor termisk aktivitet, og det syder og bobler selv i byen, og dampen står op fra sprækker i undergrunden. Denne dag er der tid til at opleve et af de mange termiske områder omkring Rotorua, f.eks. Waimangu Volcanic Valley eller Wai-o-Tapu Thermal Area. Rotorua var en af maoriernes første bosættelser, og en femtedel af byens indbyggere er i dag maorier. Denne aften foreslår vi en maori-festaften, der ud over en hangi-middag byder på sang, musik og traditionelle maori-danse. Overnatning: Robertson House B&B Dagens distance: 235 km Køretid: ca. 3,5 timer Dag 3 Rotorua Napier Du er heldigvis i firehujlstrækker, for det er kun grusveje, der fører gennem Te Urewera National Park et af de mest uberørte områder på New Zealands nordø. Søerne Waikaremoana og Waikareiti er absolut to af perlerne i nationalparken, og det er en god ide at følge en af de mange vandreruter ved søerne. Nyd resten af dagen i Napier med de flotte, pastelfarvede art déco-bygninger, som blev opført efter et voldsomt jordskælv i 1931, der lagde en stor del af byen i ruiner. Området omkring Napier og Hastings er et af de varmeste og mest solrige i New Zealand, og her har der været dyrket vin siden 1850 erne. Der er omkring 40 vingårde i området, og mange er åbne for vinsmagning. Overnatning: Cobden Garden Homestay. Dagens distance: 320 km Køretid: ca. 6,5 timer Dag 4 Napier Tongariro Dagens rute følger en historisk vej igennem et øde landbrugs- og skovområde til den centrale del af Nordøen. Vejen er kun delvist asfalteret og går gennem en af New Zealands største sheep stations, så du kommer virkelig off the beaten track og får en oplevelse af de sjældne. Der overnattes syd for Tongariro National Park med udsigt til Mt Ruapehu, der er den højeste (2.800 m) af nationalparkens tre aktive vulkaner. Overnatning: Ruapehu Country Lodge. Dagens distance: 190 km Køretid: ca. 5 timer 2

Dag 5 Tongariro Wellington Der køres den korte strækning til Raetihi, og snart er du igen på de små veje, og især strækningen, der følger Whanganui River er en spændende oplevelse. Trods den sparsomme civilisation er der meget at opleve undervejs både i de små isolerede byer og i naturen. Når du nærmer dig Wanganui, er du tilbage på asfalteret vej og kan hurtigt komme til Wellington, så du denne dag kan nå et besøg på nationalmuseet Te Papa. Overnatning: Distinction Wellington Dagens distance: 310 km Køretid: ca. 5,5 timer Dag 6 Wellington - Nelson Der tages afsked med Nordøen, og der venter en naturskøn færgetur (ca. 3 timer) til Picton på Sydøen. Fra Picton går rejsen via Queen Charlotte Drive, der mange steder snor sig langs kysten med smukke udsigtspunkter. Ved Havelock går ruten ind i landet, og trænger du til at strække ben, så gør det ved Pelorus Bridge, hvor en vandresti følger floden. Overnatning: Baywick Inn B&B. Dagens distance: 110 km Køretid: ca. 2 timer Dag 7 Nelson Hanmer Springs Turen går til Nelson Lakes National Park sydvest for Nelson, og et track fører fra Saint Arnaud til Murchison, og undervejs er det nødvendigt at passere et par flodlejer. Efter frokost fortsættes gennem øde landskaber og via Lewis Pass til Hanmer Springs. Den lille by i bjergene er kendt for sine varme, mineralholder kilder, og et velgørende bad i Hanmer Springs Thermal Reserve er en fin afslutning på dagen. Overnatning: Aspen Lodge Hotel. Dagens distance: 310 km Køretid: ca. 6 timer Dag 8 Hanmer Springs Mt Hutt Fra Hanmer Springs er det oplagt med en afstikker til Kaikoura, da det her er muligt at komme med på hvalsafari (husk at bestille inden afrejsen). Den videre rejse går via Canterbury Plains og til en farm ved foden af Southern Alps, hvor der overnattes en enestående mulighed for at møde de herlige kiwier på hjemmebane. Overnatning: The Old Vicarage B&B. Dagens distance: 290 km Køretid: ca. 4,5 timer Dag 9 Mt Hutt Kurow Der er ikke langt til Lake Tekapo, hvor du skal stoppe og se Church of the Good Shepherd. Indenfor vil du opleve, at i stedet for en altertavle er der et stort panoramavindue med udsigt til søen og bjergene. Der et tid til en afstikker til Mount Cook National Park og måske en flyvetur over New Zealands højeste bjerg, Mount Cook. Fra Omarama følger ruten en dal med flere søer til den afsidesliggende by Kurow ved Waitaki River. Overnatning: Sublime Lodge B&B. Dagens distance: 235 km Køretid: ca. 5 timer 3

Dag 10 Kurow Queenstown Glæd dig til en dag, hvor du ikke møder mange turister eller trafikanter for den sags skyld! 4- hjulstrækket kommer på prøve, for denne dag er der tale om tracks og ikke veje, men med den udførlige rutebeskrivelse kommer du ikke på afveje. Du kommer bl.a. til den tidligere guldmineby St Bathans, hvor en håndfuld historiske huse og den kunstige sø Blue Lake er levn fra 1860 erne, hvor området i en kort periode var et af de tættest befolkede i New Zealand. Via Clyde og Cromwell kommer du til actionbyen Queenstown. Overnatning: Peppers Beacon B&B. Dagens distance: 350 km Køretid: ca. 7 timer Dag 11 Queenstown En dag til at prøve nogle af byens mange aktiviteter jetboating, river rafting, paragliding og bungy jumping er blot et udpluk af mulighederne. Du kan også vælge at besøge en af områdets mange vingårde. Vindistriktet er verdens sydligst, og fastlandsklimaet med varme, tørre somre og kolde vintre er perfekt til Pinit Noir-druen. Dagen kan også bruges til en udflugt til Fiordland National Park og til at opleve den underskønne Milford Sound. Overnatning: Peppers Beacon B&B. Dag 12 Queenstown Westland National Park/Fox Glacier Fra Queenstown til Wanaka rejser du gennem Crown Range og videre til Haast Pass og til Westland National Park på Sydøens vestkyst. Tag en afstikker til Monro Beach, hvor der er en kort naturskøn vandrerute. Overnatning: Glenfern Villas. Dagens distance: 360 km Køretid: ca. 6 timer Dag 13 Westland National Park Hokitika/Greymouth Der er tid til at tage med på en guidet vandretur til enten Fox- eller Franz Josef-gletsjeren, men i det udleverede materiale vil der være flere ideer til oplevelser denne dag. Overnatning: Shining Star Chalets. Dagens distance: 160 km Køretid: ca. 2,5 timer Dag 14 Hokitika/Greymouth Christchurch Denne dag er der tid til at køre længere nordpå og se Pancake Rocks ved Punakaiki, inden du kører gennem Southern Alps til Christchurch. Overnatning: Elizas Manor on Bealey B&B. Dagens distance: 260 km Køretid: ca. 4 timer Dag 15 Christchurch Kør-selv-ferien slutter. Bilen afleveres, og du kan flyve hjem fra Christchurch. 4

Prisen inkluderer 14 dages billeje (4WD) Bilforsikringer og fri km 14 overnatninger i standardværelse Detaljeret rutebeskrivelse Modtagelse i lufthavnen i Auckland 5

Alt det praktiske Inden du rejser til New Zealand Pas & visum Der kræves ikke visum til New Zealand for danske statsborgere, der rejser som turister, når opholdet er under 90 dage. Dog skal passet være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst. Toldregler For aktuelle regler om hvad der må medbringes til/fra New Zealand se Skats hjemmeside: www.skat.dk Det er f.eks. strengt forbudt at indføre animalske produkter, frø og planter, og overtrædelse kan medføre fængselsstraf. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler), endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne, blive konfiskeret. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen. Rejseforsikring Den offentlige sygesikring dækker ikke uden for Europa og dermed heller ikke i New Zealand. Det er derfor vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år. Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen. Medicin og vaccinationer Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til New Zealand. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme. en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen. Valuta & kreditkort Møntfoden hedder New Zealandske dollars. Man behøver ikke at veksle til new zealandske dollars hjemmefra, da alle de kendte betalings- og kreditkort kan anvendes i New Zealand. Der kan ved ankomsten hæves kontanter i pengeautomaterne de såkaldte ATMs (Automatic Teller Machines), som findes overalt og også i lufthavnene. Da der betales et gebyr pr. hævning, er det bedst at undgå for mange mindre hævninger. I butikkerne kan der kun hæves det beløb, som varen koster. Undervejs er det en god idé altid at have kontanter med til mindre indkøb og til drikkepenge. Det er en god ide at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort. Lokale forhold Tidsforskel Der er kun en tidszone i New Zealand. I princippet er New Zealand 11 timer foran dansk tid, men da New Zealand har sommertid fra oktober til marts, er forskellen 12 timer. I deres vinter mellem april og september er forskellen til gengæld 10 timer på grund af den danske sommertid. Drikkepenge 6

Det er kutyme at give drikkepenge i New Zealand. Lønningerne i servicebranchen er generelt lave, så for mange, der arbejder i branchen, er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På restauranter og i taxa er er drikkepenge inkluderet i priserne, men det er ikke ualmindeligt, at give 10 % ekstra, hvis man har været tilfreds med mad eller service. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Det beløber sig ca. til 75$ pr. rejsedeltager, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris. Lidt om hotellerne Vi har valgt dejlige 3-stjernede hoteller med god beliggenhed, men da hotellerne i New Zealand ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en lavere standard. Der er desuden områder f.eks. på Sydøen, hvor udvalget af hoteller er begrænset. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard. Sikkerhed New Zealand er et af de lande i verden med mindst kriminalitet. Trods det skal man udvise forsigtighed med hensyn til penge og værdigenstande og f.eks. undlade at medbringe værdifulde smykker. Opbevar penge, pas og kreditkort tæt på kroppen og vær ekstra opmærksom, når du handler. Elektricitet Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Vær opmærksom på, at stikkene i New Zealand er anderledes, og det er nødvendigt med en adapter. Kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. Mobiltelefon & internet Det er dyrt at ringe til Danmark fra hotellerne i New Zealand, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon i New Zealand. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så benyt internettelefoni. Der er adgang til internettet på de fleste hoteller, der ofte har et business center, og en del hoteller tilbyder helt eller delvist gratis WiFi. Internetcafeer er udbredt i de fleste byer. Skal du ringe fra Danmark til New Zealand: tast 0064 + tlf. nr. Skal du ringe fra New Zealand til Danmark: tast 0045 + tlf.nr. Mad & drikke Det new zealandske køkken forener det bedste fra Asien, Europa og Stillehavsøerne. Udbuddet af friske kvalitetsråvarer er stort, og fisk, skaldyr og kød fra lam og kvæg er ofte på menukortet. Nationalretten er lammekølle med mintsauce, og marengsdesserten Pavlova med kiwifrugter er også en typisk new zealandsk ret. De new nealandske vine har i løbet af få år taget verden med storm, og den new zealandske Sauvignon Blanc har især vundet mange internationale priser. Vinområderne ligger primært i de tørre, solrige regioner på østkysten, men også omkring Auckland, Nelson og Queenstown dyrkes der vin. New zealænderne er også gode til at brygge øl. De mest populære ølmærker er Steinlager og Kiwi Lager, men der findes også mange mindre bryggerier, der laver udmærket øl. Drikkevand fra hanen er lige så godt som i Danmark og kan drikkes uden betænkelighed. Rygning Al rygning på offentlige steder er forbudt. New zealænderne værner meget om deres natur, og man skal undlade at efterlade cigaretskodder i naturen. Gode råd Hvad skal du medbringe 7

New zealænderne har en meget afslappet livsstil og klæder sig derefter, så det vil være en god retningslinje. Der kan være meget svingende temperaturer i løbet af rejsen, da vi både opholder os ved kysten og i bjergene. Medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Man kan om sommeren forvente temperaturer på ned til 10-12 grader om morgenen, og senere på dagen op mod 25-28 grader. På sejlturene har man brug for en varm jakke. Har du ikke har fået det helt rigtige med, producerer new zealænderne outdoor wear af god kvalitet. Skulle der blive behov for myggespray, kan det med fordel købes i New Zealand, og det gælder også solcreme med høj faktor. Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting med i hånbagagen. F.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. I Østen er det vigtigt, at man klæder sig passende, når vi besøger helligdomme. Fakta Statsform: Konstitutionelt monarki Hovedstad: Wellington med 325.000 indbyggere. Største by: Auckland med 1,5 mio. indbyggere. Befolkning: 4.5 mio. indbyggere. 80 % er af europæisk afstamning, 15 % er maorier, 5 % er polynesiere og asiater. Sprog: Engelsk og maori Areal: 269.057 km2 ca. 6 gange større end Danmark Fra nord til syd: Der er 1.600 km fra toppen af Nordøen til sydspidsen af Sydøen. Højeste punkt: Mount Cook 3.765 m Længste flod: Waikato 425 km Nationaldag: Waitangi Day 6. februar den dag i 1840, hvor Treaty of Waitangi blev underskrevet. Nationalfugle: Kiwi og tui Nationaltræ: Pohutukawa det new zealandske juletræ. Nationalsymbol: Et bregneblad Klima: New Zealands beliggenhed på den sydlige halvdel af jordkloden betyder, at det er sommer i New Zealand, når vi har vinter i Danmark og omvendt. Landet strækker sig over flere klimabælter fra subtropisk i nord til næsten subarktisk i syd. Det karakteristiske ved det new zealandske vejr er, at det veksler meget inden for små afstande. På Sydøens vestkyst falder der næsten syv meter regn om året, hvorimod der på den østlige side af Southern Alps kun falder 30 cm regn om året. Det gennemsnitlige antal solskinstimer er på 2.400 og er langt højere end Danmarks 1.700. 8