1 Består af en møbius der er kraven,og derfra strikkes ponchoen ned, der tages ud på hver anden pind, 5 steder, så ponchoen bliver bredere nedad. Afslut med en blonde. Møbiuskrave Lav en møbius med med 110 / 220 masker, slut den af med kniplingsblonde.
2 Lav en glideløkke og sæt den på en 100 cm rundpind. Glideløkken skal ind midt på kabeldelen af rundpinden. Nu fisker du tråden med den spids af rundpinden som er til højre på billedet herover (den kommer ud af glidemaskens venstre side)og fører den bagom neden om kablet. Derefter fisker du tråden bag om kablet, og fører den frem neden om kablet. Sådan fortsætter du, pas på at det ikke bliver for stramt, ellers kan du ikke strikke maskerne bagefter. Slå 110 masker løst op Nu har du det dobbelte antal masker på rundpinden, og den ligger som en drejet dobbelt ring. Der skal være 220 masker. Måske mangler der en maske, pyt med det, lav den senere. Fordel maskerne over hele pinden Sæt en markør på højre spids, det er starten på omgangen.
3 1. omgang: Hold arbejdet, så garnet kommer fra den højre ende af rundpinden. Skub forsigtigt maskerne op på den venstre spids, de hænger jo fast på kablet også. Strik maskerne ret, så de vender rigtigt, de sidder skiftevis drejet og rigtigt på pinden. Husk at der skal strikkes ind i maskens forreste ben. Nu er opslagningen færdig. Strik et mønster der er ens på for- og bagsiden. Det kan være perlestrik, rib, retriller eller skiftevis 3 pinde ret og 3 pinde vrang. Eller et kniplingsmønster som er ens på ret og vrangsiden. Husk at en omgang er hele vejen rundt. Fra markøren til markøren. Luk halvdelen af maskerne i møbiussen af enten ved at lukke dem (meget) løst af, eller ved at strikke en lille blonde på således: Lille blondekant på møbiuskrave: Slå 5 masker op i forlængelse af rundpindens masker, vend. 1. *slå om, 1 løs af, 1 ret, træk den løse over* to gange, strik 2 ret sammen, vend 2. 1 løs af som til vrang, med garnet foran masken, *slå om, 1 løs af, 1 ret, træk den løse over* to gange, vend Enten: Strik denne lille blonde på halvdelen af møbiussen. Strik derefter rundt i resten af kanten 2 omgange ret, på en mindre rundpind. Eller: Strik den lille blonde hele vejen rundt på møbiussen, og derefter strik 110 masker op i kanten af halvdelen af møbiussen, på en rundpind, strik 2 omgange ret. Selve ponchodelen: Efter de to omgange ret, begynd udtagninger 5 steder. D.v.s. *2 ret sammen, slå om, drejet ret, slå om, 19 ret* Hvis du har flere masker deler du maskeantallet med 5, trækker 3 fra og har det antal masker der skal være mellem hver udtagning. Hver anden pind ret. Hver anden pind med udtagninger for hver gang er der en maske mere mellem hver udtagning Udtagningerne lægges som en spiral på skrå, så de to ret sammen hele tiden forskydes til højre. Jeg strikkede 24 cm før blonden. Hvis man vil have en mindre blonde skal man nok fortsætte lidt længere.
4 Blondekant: Min blonde hedder godmothers edging og kan findes i rigtig mange strikkebøger. Brug en strømpepind til at strikke blonden på, og sæt en prop på den anden ende af rundpinden hvor alle ponchoens masker sidder, så de ikke falder af. Her er en udgave: Slå 20 masker op i forlængelse af retpinden, vend og strik tilbage. Strik den sidste maske sammen med en maske fra rundpinden. Strik efter diagrammet. Som alle blonder der strikkes på de åbne masker skal den sidste maske (på de lige pinde) ind mod ponchoen strikkes 2 ret sammen med en maske fra rundpinden = ponchodelen. Når du så vender skal denne maske tages løst af med garnet foran masken. Pindene 1,3,5,7 og 9 strikkes fra ponchokanten og ud og det er her der er mønster på. Pind 2, 4, 6, 8 strikkes fra blondekanten og ind mod ponchodelen Strikkes vrang, sidste maske strikkes sammen med én fra kanten. Pind 10 strikkes ret. K on RS= ret på retside K on WS= ret på vrangside K2tog= 2 ret sammen P last st from chart= strik sidste maske fra blonden vrang sammen med maske fra poncho. Yo = slå om Sl 1 = løs af Bind off = luk af Diagrammet viser kun retside pinde undtagen pind 10. Alle andre lige pinde strikkes vrang.
5 med en kniplingsmøbius.