Færøerne NYT I ÅR! En af verdens mest attraktive øgrupper. 8 dage. Mulighed for vandretur på Nólsoy



Relaterede dokumenter
Den klassiske kør-selv-ferie på Færøerne

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne. Færøerne på kryds og tværs Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Eventyr på Færøerne Sommeren 2016

Færøerne kunst og natur

Færøerne på kryds og tværs

Smagen af færøerne ,- 4 dage. Ring

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Vandring på Færøerne med guide. guide

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Stockholm - Storby og skærgård

Færøerne 8 dage og 7 nætter 16. juni til 23. juni 2014 Arrangeret for Ældresagen, Nordfyn (rejsenummer C-34)

Dette er uden tvivl en fantastisk smuk rejse med naturen i fokus. Andre rejser til Færøerne og Island

Dit næste valg Færøerne

Bornholm - Østersøens perle

Toscana - Flyv på busrejse

Gotland - Middelalder og eksotiske landskaber

Færøerne - Natur og kultur i Nordatlanten

Merseburg - Leipzig - Halle (D) 5 dage med All-inclusive

Færøerne - Natur og kultur i Nordatlanten

Krakow - Polens førende kulturby

Barlinek, Polen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Nordatlantiske perler - Færøerne & Island

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

Toscana - Flyv på busrejse

Sydholland - Valkenburg

Samsø - Endelave - Århus

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Nordjylland - Skagen - Læsø

Fantastiske Færøerne

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads

Berlin. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Flodkrydstogt på Donau - med fly

På opdagelse i Dansk Vestindien

Hjørring Rejsecenterrejser til hele den vide Verden

Mosel Tyskland Afrejse den 27. maj 2018

Polens prægtige bjerge

Polens prægtige bjerge

Safari og badeferie i Kenya

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Tanzanias sydlige højdepunkter

Malerejse Færøerne. 26. juni 2. juli. Kære kunstinteresserede - kære venner

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Prag - André Rieu. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Classic. Færøerne juni. Fugle - kultur - Natur. med Søren Sørensen. Scanbird ApS

Balatonsøen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Flodkrydstogt på Rhinen og Mosel

Wien - Nytårsrejse med Le Grand Bal på Hofburg

IRLAND. Påsken En rejse for danske naturinteresserede!

Bornholm - Østersøens perle

Tag med på en forlænget weekend til færøerne og smag på det færøske køkken. Oplev hyggelige Tórshavn, som er Færøernes største by.

Juletur Berlin 29/11 til 2/

Idylliske England - Gislev Rejser

Nytårstogt på de hollandske kanaler

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

Julemarkeder i Harzen

Julemarkedstogt på Rhinen

Island. 9. til 13. september

Tanzanias nordlige højdepunkter

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur november 2015

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Maggioresøen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Sydhavsøerne Lolland og Falster med Nykøbing Falster Revyen

Rhinen - Rüdesheim. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Færøerne kunst, kirke og natur

Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen

Wellness Walks i Schweiz

ØHOP PÅ FALKLANDSØERNE

Norges turen fra den 24. til den 31. maj.

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Saalbach - Hinterglemm

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Rasmus Joensen formand Sláið Ring Maria Kristiansdóttir Nordlek repræsentant Sláið Ring

Aktiv i østlige Canada

Tanzanias hemmeligheder

Ilulissat og Ilimanaq

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Autentiske Færøerne På vores rundrejser kan vi tilbyde de bedste natur- og kulturoplevelser.

TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL

Budapest - Donaus Perle

Paris - Byernes by. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Tur 1508, Kultur og Isbjerge - oplev Nuuk, Kystskib til Jakobshavn samt Diskobugten 10 dage/9 nætter

Harzen - Goslar. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Wien - den syngende og dansende storby

8 dages cykelferie i Cuba

Polen - Szklarska Poreba

Nytår i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Sort Sol med Nolde museet og Mandø

Autentiske Færøerne september 2019

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Transkript:

REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG Færøerne En af verdens mest attraktive øgrupper 2015 8 dage NYT I ÅR! Mulighed for vandretur på Nólsoy Fuglefjeld Kongsbondegårde Bygder Udsigter Fyrtårn Kirker Oplev bl.a. øerne Sandoy, Eysturoy, Bordoy og Streymoy Middagsarrangement på Kongsbondegården i Kirkjubøur Fuglefjeldstur til særpris et af rejsens højdepunkter Isolerede bygder, spektakulære udsigter, tunneller og fjorde De autentiske og unikke øer er ikke som noget andet sted i verden. Besøgende, som der er 100.000 af om året, nævner naturen, som det de sætter størst pris på. Men de nævner også kulturen, afstanden til omverdenen og alt det uspolerede man finder på øerne. 18 små vidunderlige øer, hvoraf hele 17 er beboede med alt fra 4 (på Stóra Dímun) til op imod 25.000 (på Streymoy). Øerne er rige på fugleliv og har i ynglesæsonen mere end 300 forskellige arter repræsenteret. Færøerne blev i 2007, af National Geographic Traveler, kåret som verdens mest eftertragtede øsamfund. Tag med til øerne, nyd stilheden, lyset, det foranderlige vejr og det betagende landskab. REJSEBESKRIVELSE - FÆRØERNE 1 TLF. 62 29 12 10 WWW.GISLEV-REJSER.DK

Overalt på øerne ser man får, men de er som regel jævnt fordelt udover landskab og veje. 1. dag: Udrejse og byrundtur i Tórshavn. Gislevs rejseleder møder dig i Billund Lufthavn og hjælper med at alle bliver checket ind. Herefter med Atlantic Airways til lufthavnen i Vágar. Undervejs serveres et let måltid inkl. fri drikkevarer. Med bus køres direkte til Tórshavn, hvor du oplever byen fra bussen og til fods. Du skal se Tinganes, den ældste del af byen, hvor lagtinget den dag i dag virker fra. Gislev byder på kaffe og færøske pandekager på hotel Tórshavn. Herefter kører vi til hotellet, som ligger højt oppe med den smukkeste udsigt over byen og vandet. Her skal du bo alle 7 nætter. Middag på hotellet. 2. dag: Udflugt til bygderne Saksun og Gjógv. Turen går i dag til den nordligste part af øen Streymoy (øen hvor vi bor). Først til Saksun, en lille bygd som bl.a. blev benyttet under optagelserne til Malmros film Barbara. I den lille bygd ser vi kirken (udefra) samt den gamle gård, Dúvugardar, hvor der også vil være mulighed for at kigge indenfor i de gamle stuer. Begge ligger med smuk udsigt over fjorden, eller lagunen, som den blev til efter at en kraftig storm blokerede fjordmundingen med sand. Vejen ud til Saksun er énsporet med mødesteder undervejs. En bemærkelsesværdig å flyder langs vejen. Det bemærkelsesværdige er, at den midtvejs skifter retning og flyder baglæns. Fra Saksun køres nu til øen Eysturoy og nordpå langs Sundini-fjorden til bygden Eidi. Herfra videre til Gjógv hvor frokosten indtages på Gjáargardur (ikke inkluderet i rejsens pris). Gjógv er en rigtig fin lille bygd hvorfra billedet af den lille havn ofte ses i turistsammenhænge (se billedet). Dronning Margrethe indviede i 1995 en statue til minde om de mange fiskere bygden har mistet i årenes løb. Herfra til hotellet med lidt tid på egen hånd inden middagen på hotellet. Tinganes hvor man holdt ting frem til år 1816. Kongsbondegården og Olavskirken. 2 REJSEBESKRIVELSE - FÆRØERNE

3. dag: Sandoy inkl. frokost, Streymoy med middag på Kongsbondegården. Sejlads fra Tórshavn til Sandoy, beliggende sydpå. Sejlturen tager ca. ½ time. På Sandoy besøges et museum med kunstværker fra alle de kendte Færøske kunstnere fra 1900-tallet og op til i dag. I Dali skal vi se hvordan livet var før i tiden i et færøsk hjem. Herefter byder Gislev på ægte færøsk frokost. Fra Sandoy tager vi færgen tilbage til Tórshavn og kører videre til Kirkjubøur. Her besøger vi Olavskirken og den ufuldendte Magnus katedral. Vi mødes af Kongsbonden som fortæller historien bag kirkerne og kongsbondegården. Efterfølgende spises middag i kongsbondegårdens ældste rum, som er 1000 år gammelt. Middagen er inklusive drikkevarer samt efterfølgende kaffe og avec i kongsbondens hyggelige stuer. Tórshavns ældste gade er en charmerende tidslomme. Fjelde, fjorde og græsklædte marker overalt på øerne. 4. dag: Eventyr til søs eller tid på egen hånd. I dag er der tid til at udforske Tórshavn eller andre områder på egen hånd. Alternativt tilbydes den berømte fuglefjeldstur. Pris (år 2014) kr. 475 inkl. sejlads og frokost turen skal bestilles hjemmefra. Med bus til bygden Vestmanna, hvor skibet venter. Flot sejlads ud af Vestmannasund og videre op langs de stejle kyster af øen Streymoy. Du vil se fugle der dykker efter fisk i vandet og eller sidder rundt omkring på klipperne. Kigger man længere op til de grønklædte skråninger, vil man også kunne se bjerggede-lignende får som løber op og ned ad de stejle skråninger. Det ser halsbrækkende ud, men det er et fåtal som falder ud over kanten. En smuk tur som afsluttes ved tilbagekomsten til Vestmanna med en dejlig frokost i Vestmanna Turist Center. På 1. salen i Saga-museet kan man opleve Færøernes historie. Der køres tilbage til hotellet først på eftermiddagen. Middag på hotellet. REJSEBESKRIVELSE - FÆRØERNE 3

Kirkerne er mange og forskelligartede og ligger med de flotteste udsigter. 5. dag: Øerne Eysturoy, Bordoy og Kunoy. Fra hotellet køres via Kollafjørdur og Streymnes over broen til naboøen Eysturoy. I Leirvik bliver der stop ved bådemuseet, hvor interesserede kan se hvordan de oprindelige fiskebåde så ud på Færøerne. Turen fortsætter gennem den nye Nordoyatunnilin (6,2 km lang) og over til øen Bordoy, hvor vi besøger Klaksvik, den næststørste by på Færøerne. Her ses den karakteristiske Christianskirke, tegnet af Peter Koch, som var inspireret af de færøske bygdekirker og domkirkeruinen i Kirkjubøur. Fra Klaksvik går det mod Kunoy og bygden af samme navn. Her besøges Gøta kirken. Hjemkomst til hotellet sidst på eftermiddagen. Middag på hotellet. 6. dag: Tid på egen hånd i Tórshavn og omegn eller udflugt til Nólsoy. Nyd dagen i eller omkring Tórshavn. De røde bybusser er gratis, så du kan tage en lille privat byrundtur eller tage med ud af byen. Enkelte ruter går nemlig både til Kirkjubøur i syd (hvor vi tidligere på ugen har besøgt Kongsbondegården) og Kollafjørdur nord for Tórshavn. Husk at tjekke hvornår de kører tilbage. Du kan også gå ad naturstier til Kirkjubøur og så tage bussen tilbage. Der er mange muligheder i Tórshavn, besøg evt. den hyggelige turistinformation nær havnen. Her kan du får kort, turforslag, vandreruter og information om hvad der rør sig i byen netop nu. Udflugt til Nólsoy - NYHED! I år har vi udvidet programmet med en valgfri udflugt til den lille ø som ligger overfor Tórshavn. Øens areal er på blot 10 m2 og den ligger kun 5 km øst for Tórshavn. Det tager 20 minutter at sejle til Nólsoy, og vi mødes af byens vartegn, to store hvalkæber formet til æresport, som blev sat op i 1970 erne i anledning af dronning Ingrids besøg på øen. Naturhavnen i Gjógv med den karakteristiske transportskinne. Så snart du træder i land, overvældes du af den ro der omgiver det fredelige bygdeliv. Her er kun få biler på øen, og i løbet af nul komma fem er du ude af byen og midt i fårenes og fuglenes fredfyldte univers. Vi går ad den gamle vardesti over fjeldene til fyrtårnet på Bordan. Her ligger også verdens største stormsvalekoloni. En spændende og livsbekræftende dag med frisk luft og motion. Udflugtspris inklusiv færge kr. 175. Middag på hotellet. 4 REJSEBESKRIVELSE - FÆRØERNE

Kæmpen og Kællingen står urokkelige ude i vandet, og du bliver indviet i sagnet om dem. Naturen er overvældende og helt unik. REJSEBESKRIVELSE - FÆRØERNE 5

De små fyrtårne lyser, også om dagen, op i de smukke landskaber. 7. dag: Bygden Toftir, Præstegården i Nes, færøsk garn og Tjørnuvík. Nord-øst for Tórshavn kan man i godt vejr se sydspidsen af Eysturoy og det er dér vi skal hen i dag. Det er på tale at der også her skal bygges en tunnel så man lettere kan komme mellem de to øer i den sydlige del, men indtil videre tager vi turen nordpå til broen over Sundini-fjorden og videre gennem tunnelen og ned langs Skálafjørdur. Vi besøger præstegården i Nes (entré ca. kr. 35 er ikke inkluderet i rejsens pris) og kører derefter tilbage til Runavik, hvor vi ser Navia, en stor garnbutik med færøske strikvarer og uldgarn i kilometervis. Der vil være tid på egen hånd i bygden. Fra Runavik køres nordpå langs Sundini-fjorden til Tjørnuvík. Bygden ligger godt beskyttet i en vig med fjelde omkring og fra bygden har man den fineste udsigt til Risin og Kellingin kæmpen og kællingen. Hjemkomst hen på eftermiddagen. Afskedsmiddag på hotellet. Der vil i aften være buffet og hotellets køkken har sørget for lidt smagsprøver på færøske specialiteter. 8. dag: Hjemrejse. Fra hotellet går turen i bus til lufthavnen og der flyves tilbage til Billund. Let forplejning og drikkevarer serveres om bord. Fjeldene rager højt op langs vandet, 5-600 meter, og på Fuglefjeldsturen krydses ud og ind mellem klipperne! 6 REJSEBESKRIVELSE - FÆRØERNE

DATO - AFREJSE - PRIS FRA BILLUND LUFTHAVN Afrejse Mødetid Hjemkomst Pris NB! Tor. 18.06.15 07.00 Tor. 11.30 10.998 * Tor. 02.07.15 10.15 Tor. 11.30 10.998 ** Tor. 16.07.15 10.15 Tor. 11.30 10.998 Tor. 30.07.15 10.15 Tor. 11.30 10.998 * Tid til frokost på byrundturen pga tidlig ankomst (for egen regning). * * Middag på hotellet dag 3 og middag på Kongsbondegården dag 6. NYT i år: Det vil være muligt at flyve direkte fra Københavns lufthavn til Færøerne. Det vil i så fald være på egen hånd da rejselederen flyver med gruppen fra Billund. Der må påregnes lidt ventetid da ankomst- og afgangstider ikke er fuldstændig ens. Ring til os og hør mere om mulighederne. ALT DETTE ER INKLUDERET 8 dages flyrejse, indkvartering i dobbeltværelse med havudsigt, 7 x morgenmad, 6 x aftensmad på hotellet, kaffe og pandekager 1. dag, specialarrangement på Kongsbondegården med middag og drikkevarer 3. aften, frokost 3. dag, 4 udflugter jf. program, flybillet, flyskatter & afgifter, rejseleder, gebyr til Rejsegarantifonden. Eksklusiv entréer hvor andet ikke er nævnt. Rabat: 3. person i 3-sengsværelser kr. 550. Tillæg: Enkeltværelse kr. 2.150. Afbestillingsforsikring kr. 860. Fuglefjeldstur kr. 475 (bestilles med rejsen). HOTEL Hotel Føroyar Oyggjarvegur FO-110 Tórshavn Tlf.00298-317500 www.hotel-foroyar.com Med Hotellet er beliggende lidt udenfor Tórshavn ved fjeldvejen. Bygningen regnes blandt de smukkeste bygninger i hovedstaden. Alle værelser har panoramaudsigt over Tórshavn, den storslåede natur og Atlanterhavet. Værelserne er indrettet med badekar/toilet, radio, telefon, satellit tv, internet, hårtørrer, buksepresse, kaffe/ te faciliteter og minibar. Du vil nyde opholdet på dette 4-stjernede hotel. Hotel Føroyar er beliggende højt over Tórshavn med en betagende udsigt over vandet fra alle værelser. REJSEBESKRIVELSE - FÆRØERNE 7

SUPPLERENDE INFORMATION Landet Færøerne er placeret godt og vel halvvejs mellem Island og Skotland og består af 18 øer med i alt ca. 48.500 indbyggere. Landarealet udgør samlet set omkring 1.400 km2, hvoraf 7 % er frugtbar jord og det resterende for det meste spredt græs. Man bliver slået af det næsten totale fravær af træer og buske. Det er stort set kun i de bebyggede områder at man finder nogle vindblæste træer og buske. I større byer kan man også finde haver med græsplæne og blomster, men der er flest uden. Til gengæld ser man får overalt og de krydser også vejene, så man skal som bilist have et godt øje på vejsiderne. Fårene hjælper også godt til med at holde vegetationen nede på et, for haveejere, misundelsesværdigt lavt niveau. Der er ikke så mange dyr i naturen. Nogle få gnaverarter og så et utroligt rigt fugleliv med over 300 arter i yngleperioderne. Havet omkring øerne er imidlertid rigt med omkring 150 forskellige slags fisk. Hvaler forekommer også, den vigtigste art er grindehvalen. Husk at medbringe tøj til både sol, vind og regn. 8 REJSEBESKRIVELSE - FÆRØERNE

Klima Vejret kan bedst beskrives som ekstremt omskifteligt. Øerne befinder sig i et subarktisk område (på samme breddegrad som Yakutsk i det østlige Sibirien og Labrador i det østlige Canada) men i og med at Golfstrømmen passerer lige omkring øerne, er klimaet mildt med en gennemsnitstemperatur på 4,50 C om vinteren og 110 C om sommeren. Om vinteren lyses himlen ofte op af det fantastiske nordpolarlys. Det regner meget, omkring 280 dage om året, og tåge er ret almindelig (især sent på sommeren og om efteråret). Man kan dog ofte omgås vejret ved at køre til en anden bygd, så som turist har man gode chancer for at undgå det værste. Geologi Færøerne udgør en del af det omfattende vulkanområde i Nordatlanten (som bl.a. omfatter Hebriderne og Island). Landet blev dannet i løbet af tertiærtiden og fik sit karakteristiske udseende i istiden. Landskabet er præget af horisontale lag af basalt, adskilt af lag af tuf. Denne vekslen mellem basalt og tuf giver bakkerne og fjeldene deres lagkageagtige fremtoning. Lagene danner terrasser og afsatser på den stejle kyst og på de mægtige klippetinder. Der er ingen større floder, men mange mindre vandløb. Når man kører gennem landskabet kan de terrasseformede fjeldsider godt lede tankerne hen på de kinesiske rismarker. Udsigt fra Sornfelli, i ca. 650 meter højde. REJSEBESKRIVELSE - FÆRØERNE 9

Fårene lever et vidunderligt liv på den vestligste af øerne, Mykines. Landets historie Navnet Føroyar, der betyder Fåreøerne, har efter sigende rødder tilbage til de mange små vilde får der oprindeligt fandtes på øerne. Der er i dag 70.000 får på øerne, og der må og kan ikke brødfødes flere. Den gængse historie, den man finder i historiebøgerne, fortæller, at irske munke ankom til øerne som de første omkring år 625. På Suduroy, den sydligst beliggende ø, har man dog netop fundet resterne af et bosted der menes at stamme helt tilbage fra år 400. Hvis det er sandt vil historien nok se anderledes ud om nogle år. Efter munkene kom nordboerne. Norske, skotske og irske vikinger (som sikkert også medbragte keltiske kvinder) ankom efter år 825. Man har undersøgt nutidens færøske mænd og kvinders DNA, hvilket har vist, at 87% af de mandlige gener er skandinaviske, hvor 84% af de kvindelige gener er irsk/skotske. Man regner med at øerne blev underlagt Norge fra år 1035. Norsk lov blev håndhævet frem til 1854. Fra 1380 blev Norge, og dermed også Færøerne, til en del af den danske union frem til år 1814, hvor Norge blev afstået til Sverige. Færøerne, Island og Grønland forblev dog under den danske trone. I 1816 bestemte den danske regering at det færøske lagmandsembede og lagtinget skulle nedlægges. Færøerne blev et dansk amt. I 1912 blev det bestemt ved lov, at undervisningssproget i de færøske folkeskoler skulle være dansk. Den lov blev dog slettet igen i 1938. Englænderne kom før tyskerne og besatte Færøerne 12. april 1940. Under krigsårene skulle Færøerne dermed selv forvalte den politiske situation da Danmark jo var besat af tyskerne. Efter krigen ville Færøerne ikke tilbage til den gamle amtsstilling og man holdt en folkeafstemning i 1946, hvor der skulle vælges mellem de danske betingelser eller løsrivelse. Der blev flertal for uafhængighed, men kongen brugte sin ret til at opløse lagtinget. Forhandlingerne fortsatte og i 1948 blev der vedtaget en hjemmestyrelov. Færøerne har to repræsentanter i det danske folketing. Forsvars- og udenrigsforhold har hidtil ikke været omfattet af det udvidede selvstyre, men Fámjinserklæringen fra 29. marts 2005, er der åbnet for øget færøsk indflydelse på øernes udenrigs- og sikkerhedspolitik. Gislevs gæster oplever den færøske kultur i den 1000 år gamle stue på Kongsbondegården i Kirkjubøur. 10 REJSEBESKRIVELSE - FÆRØERNE

Kultur Med sin isolerede beliggenhed har man på Færøerne bevaret traditioner fra middelalderen, som ellers er forsvundet andre steder i Europa. Færøernes kultur er tæt forbundet med de øvrige nordiske landes, så det er utrolig spændende at opleve et glimt af vores forfædres kultur. Således finder man både kædedans, historiefortællere og den ældste form for folkemusik, som man kender til i Europa. Noget helt nyt, som man er begyndt på er living room concerts, oversat til dansk: Dagligstue-koncerter. Private åbner deres hjem for alle interesserede og så spilles der musik i stuerne. Ofte bydes man på kaffe o.l. og det er ganske gratis, men kutymen er at man lægger en skilling til musikere og husejer, typisk kr. 50. Disse koncerter opstår spontant eller arrangeres og man kan søge oplysninger om den på turistkontorernes hjemmesider. En anden gammel tradition er at der bydes velkommen med en snaps, en såkaldt Dørsnaps, typisk serveret i et vædderhorn. Gæsterne tager på tur en lille (eller stor) slurk. Efter sigende skulle det ikke være så uhygiejnisk som det lyder, spritten skulle redde os! Med Gislev rundt på Færøerne opleves de 6 øer: Streymoy (hvor Tórshavn ligger), Vágar (hvor lufthavnen ligger), Eysturoy, Bordoy, Kunoy og Sandoy. Vi har forsøgt at skabe en rejse der giver så fuldendt et billede af dette lille ø-samfund som muligt. Du vil opleve storbyen Tórshavn, som med sine ca. 20.000 indbyggere er på størrelse med en lille dansk provinsby som f.eks. Skive. Den vil nok først opleves som storby efter nogle ture ud i bygderne. Bygderne består ofte af blot 10-20 personer. I nogle bygder har familier, som er flyttet til større byer, beholdt deres huse, så i ferietider kan bygdernes indbyggertal flerdobles. Vi besøger mange af disse smukt beliggende bygder og turene til og fra byder på det ene flotte sceneri efter det andet. Om det er overskyet eller skyfrit betyder mindre når der skal fotograferes, de lavthængende skyer kan give nogle utrolig flotte billeder. Færøerne er en sjælden oplevelse af det uspolerede, ufortalte, urørte og utrolige. Et land som er tæt knyttet til sine rødder og traditioner. Sprog Det er skønt at besøge Færøerne. Dansk læres i skolen fra 3. klasse, så alle forstår dansk og de fleste taler også et fint og fejlfrit dansk. Modersmålet er dog færøsk, som har sin oprindelse i oldnordisk. Det kan godt minde lidt om norsk, men man forstår ikke så meget af det. Enkelte løsrevne ord hist og pist. Færøsk menes at stamme fra det gammelnorske bygdemål norrønsk. Man kan dog komme ud for enkelte som ikke ønsker at tale dansk, men det beror som oftest på, at folk ikke føler de taler det godt nok, og så bliver de generte. Traditionerne holdes i hævd, og færingerne både synger og danser til deres fester, her den berømte kædedans. REJSEBESKRIVELSE - FÆRØERNE 11

PRAKTISKE OPLYSNINGER Bagage Der må medbringes et styk bagage på 20 kg samt 8 kg håndbagage. Bus- og vejforhold De fleste veje er rigtig fine. Vejene ud til de mindre bygder kan godt være en-sporede med mødesteder undervejs (som vi også oplever det på de svenske skovveje). Der findes en del tunneller på øerne, både nogle som går under vandet (det oplever vi allerede første dag på vej til hotellet fra lufthavnen) og andre som går gennem fjeldene. Der er mange af nyere dato, og der er planlagt flere endnu. Det er uhyre praktisk og sparer meget tid. Afstandene på Færøerne er dog ikke så store, så man kommer let omkring. I Tórshavn kører de røde busser. Der er 5 af dem og de kører over hele byen og et par stykker også helt ud af byen så langt som til Kirkjubøur i syd og Kollafjørdur nord for Tórshavn. De er gratis, så det er ganske smart at benytte dem som en slags sightseeing busser. Plan over busserne findes på turistkontoret i Tórshavn. Man skal dog være opmærksom på, at de kun kører en gang i timen efter kl. 17.00 (mod 3 gange i timen i dagstimerne). Drikkepenge Betjening og moms er inkluderet i priserne på Færøerne, men ligesom herhjemme kan man godt give lidt ekstra hvis man har været godt tilfreds. Elektricitet Der er 220v og samme stikkontakter som herhjemme. Entréer Bådemuseum kr. 30 (Dag 5). Blasastova kr. 40 (Dag 5). Duvagardar kr. 30 (Dag 2). Præstegården i Nes kr. 40 (Dag 7). Flyveturen Flyvetiden er ca. 2 timer fra Billund og der serveres et let måltid om bord inkl. drikkevarer, kaffe og te. Forplejning Rejsen er baseret på halvpension fordelt på 6 x aftensmad (heraf én middag på Kongsbondegården inkl. drikkevarer, kaffe og småkager) samt 1 x frokost. Herudover er der inkluderet pandekager på hotel Tórshavn dag 2 ifm. byturen. Frokost vil kunne købes undervejs. Priserne ligner meget dem vi kender herhjemmefra. Regn med priser fra ca. kr. 120 for en frokost. Det tilrådes at du har lidt drikkevarer, frugt o.a. med i bussen. Der holdes jævnlige pauser. Få tilskud Gratis over Storebælt i egen bil eller 50% tilskud til tog, bus, færge og indenrigsfly. Se www.gislev-rejser.dk. Nyttige links http://dk.visitfaroeislands.com. Den officielle hjemmeside som igen henviser til specifikke hjemmesider om alt fra musik og underholdning til fakta om øerne. Pas Pas er ikke påkrævet for borgere i de nordiske lande. Dog skal identitetspapirer kunne fremvises. Når man flyver til Færøerne er det klart lettest at have sit pas med. Klima Påklædning Vejret er utroligt omskifteligt og der kan således være regn eller tåge når man tager af sted om morgenen, og strålende sol og blå himmel når man er kørt over fjeldet til en anden bygd. Man skal derfor altid huske at have lidt af hvert med (vind- og vandtæt tøj, let uldtøj, solide sko, solbriller og en hue der kan sidde godt fast hvis man skal ud på fuglefjeldsturen hvor der kan blæse en frisk vind). Rejseforsikring Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring fra Europæiske, der dækker sygdom og eventuel hjemtransport. Kontakt venligst Gislev Rejser på telefon 62 29 12 10 for priser og nærmere oplysninger. Religion Næsten alle færinger er kristne. Ca. 84% tilhører den evangeliske-lutherske folkekirke og resten tilhører menigheder som Brødremenigheden, Pinsemissionen m.fl. Shopping Der kan med fordel købes uldne strikvarer, for eksempel trøjer, huer og vanter, eller garn og opskrifter, hvilket er langt det billigste. Der findes også mange spændende smykkedesign, keramik og anden brugskunst. Telefon Til Færøerne tastes 00 298 før nummeret. Tidsforskel Der er 1 times tidsforskel og urerne stilles tilbage. Dagens længde er ca. 18-20 timer. Det bliver ikke rigtig mørkt. Valuta Danske eller færøske kroner. Vekselkurs 1:1. Kreditkort modtages de fleste steder. Der findes kun færøske pengesedler, alle mønter er danske. Vegetar, diabetiker eller andre behov for specialkost Det er vigtigt at du på forhånd informerer os om specielle behov vedrørende kosten. På denne måde kan vi forberede hotellet i god tid, og sørge for at der ikke opstår problemer omkring dine behov. 12 REJSEBESKRIVELSE - FÆRØERNE WWW.GISLEV-REJSER.DK TLF. 62 29 12 10 LOMBJERGEVEJ 1, 5750 RINGE