Evaluering af tømningsordning

Viborg Kommune Evaluering af tømningsordning

Viborg Kommune Evaluering af tømningsordning Rekvirent Rådgiver Viborg Kommune Thomas Møller Schmidt Prinsens Allé 5 8800 Viborg Orbicon A/S Klostermarken 12 8800 Viborg Projektnummer 133 1400136 Projektleder Kvalitetssikring Jens Haugstrup Jensen Peter Poulsen Revisionsnr. 3 Godkendt af Per Ørskov Udgivet 16-03-2015

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 6 2. TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE I VIBORG KOMMUNE... 7 2.1. Tømningsregulativ for Viborg Kommune... 8 2.1.1 Tilslutningspligt... 8 2.1.2 Dispensation... 9 2.2. Status for tømningsordning i Viborg Kommune... 9 3. HVAD ER BUNDFÆLDNINGSTANKE?... 11 3.1. Det tekniske grundlag og normer... 11 3.2. Hvordan fungerer en bundfældningstank?... 14 4. LOVGRUNDLAG FOR TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE... 16 5. RECIPIENTPÅVIRKNING FRA BUNDFÆLDNINGSTANKE... 17 6. GENEREL PRAKSIS FOR TØMNINGSORDNINGER I DANMARK... 19 6.1. Hvad er praksis for tømningsordninger i kommuner omkring Viborg... 19 7. BESKRIVELSE AF FORSKELLIGE SCENARIER... 22 7.1. Scenarie 0. Nuværende ordning. Obligatorisk tømning med tømningshyppighed fastsat i regulativ og med fællesordning, men med mulighed for at udtræde til privat ordning... 22 7.1.1 Borgerne, der har tanktømning ved Energi Viborg Vand... 22 7.1.2 Borgerne, private tømningsordninger... 23 7.1.3 Energi Viborg Vand A/S... 24 7.1.4 Viborg Kommune... 25 7.1.5 Tømningsentreprenører... 26 7.1.6 Vurdering af scenarie 0... 27 7.2. Scenarie 1. Ingen obligatorisk tømning og intet krav om tømningshyppighed og ingen fællesordning... 28 7.2.1 Borgerne... 28

7.2.2 Energi Viborg Vand A/S... 28 7.2.3 Viborg Kommune... 28 7.2.4 Tømningsentreprenører... 29 7.2.5 Vurdering af scenarie 1... 29 7.3. Scenarie 2. Ingen obligatorisk tømning, men krav om tømningshyppighed fastsat i regulativ og ingen fællesordning... 30 7.3.1 Borgerne... 31 7.3.2 Energi Viborg Vand A/S... 31 7.3.3 Viborg Kommune... 32 7.3.4 Tømningsentreprenører... 32 7.3.5 Vurdering af scenarie 2... 33 7.4. Scenarie 3. Obligatorisk tømning med tømningshyppighed fastsat i regulativ og med fællesordning, men uden mulighed for at udtræde til privat ordning... 34 7.4.1 Borgerne... 34 7.4.2 Energi Viborg Vand A/S... 34 7.4.3 Viborg Kommune... 35 7.4.4 Tømningsentreprenører... 35 7.4.5 Vurdering af scenarie 3... 36 8. SAMMENFATTENDE EVALUERING... 38 9. ANBEFALING TIL FREMTIDIG ORDNING... 40

BILAGSFORTEGNELSE 1. Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke i Viborg Kommune 2. Aftale om tømning af bundfældningstank 3. Tømmeseddel

1. INDLEDNING Denne rapport er udarbejdet på opfordring af Klimaudvalget i Viborg Kommune og omfatter en evaluering af tømningen af bundfældningstanke. Omfanget af rapporten og rammerne for rapporten er fastlagt af Viborg Kommune, Natur og Vand, og er tilpasset på projektmøder mellem Viborg Kommune og Orbicon. Orbicon har benyttet seniorkonsulent Inge Faldager, Teknologisk Institut, som bidragsyder og konsulent til visse dele af rapporten. Rapporten er baseret på så objektive og faktuelle data som muligt og kombineret med Orbicon s vurderinger og anbefalinger. 6 / 41

2. TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE I VIBORG KOMMUNE I Viborg Kommune har der været en obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke siden 2008. Ordningen er vedtaget af Viborg Byråd og omfatter alle ejendomme i kommunen, der ikke er tilsluttet offentlig kloak eller en samletank. Viborg Kommune er tilsynsmyndighed og Energi Viborg Vand A/S varetager driften. På kommunens hjemmeside fremgår det bl.a., at: formålet med ordningen er at sørge for at alle bundfældningstanke tømmes én gang om året, for at sikre deres funktion. Tømningsordningen er nødvendig, blandt andet for at bidrage med at: Grundvandet ikke forurenes det er til gavn for drikkevandet Vandmiljøet i søer og vandløb ikke forurenes det er til gavn for dyre- og plantelivet Slam og spildevand håndteres på kommunens renseanlæg det er til gavn for miljøet. Vedtagelsen betyder, at bundfældningstanke ved helårsbeboelser skal tømmes én gang årligt. Bundfældningstanke ved fritidshuse skal tømmes hvert andet år. Ordningen administreres af Energi Viborg Vand A/S, og tømningerne foretages pt. af firmaet iss-kloakservice. Alle tanke vil som udgangspunkt blive tømt én gang om året, og grundejeren vil modtage et varslingsbrev ca. 14 dage før tanken tømmes. Slammet fra tømningerne bliver kørt til offentlige renseanlæg. Dispensation Der kan som udgangspunkt ikke meddeles dispensation/fritagelse for deltagelse i tømningsordningen. Viborg kommune er dog indstillet på at meddele dispensation fra den kommunale tømningsordning, såfremt der er indgået en skriftlig aftale med en tømningsentreprenør om regelmæssig tømning af bundfældningstanken. Betingelsen for at kommunen kan meddele dispensation er, at såvel tømmeentreprenør og tømmehyppighed er godkendt af kommunen. Denne aftaleblanket skal udfyldes og sendes til kommunen. Hvis du ønsker dispensation fra ordningen, er seneste dato for indsendelse af aftaleblanket d. 1. februar. Hvis kommunen først modtager aftaleblanketten efter d. 1. februar, ophører den kommunale tømningsordning først det efterfølgende år. 7 / 41

Hvis du har fået dispensation skal du indsende dokumentation på at du har fået din tank tømt, dette gøres ved, at din tømningsentreprenør udfylder en tømmeseddel, derudover skal kommunen også have en kopi af fakturaren for tømningen. 2.1. Tømningsregulativ for Viborg Kommune Viborg Byråd vedtog et regulativ for tømning af bundfældningstanke i Viborg Kommune den 12. november 2007 (Bilag 1), som nærmere redegør for tømningsordningen. Regulativet erstatter et tidligere regulativ for den tidligere Viborg kommune, vedtaget den 10. maj 2001. Formålet med dette tømningsregulativ er at sikre en lovlig og miljørigtig håndtering af slammet fra bundfældningstanke, så urenset spildevand ikke ledes ud i naturen. Regulativet gælder ikke for ejendomme der har indgået kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen ( 7 i lov om betalingsregler) eller er tilslutte et fælles privat spildevandsanlæg. I disse tilfælde er der truffet anden aftalte om bortskaffelse af spildevandsslam. Regulativet omtaler følgende emner: Gyldighedsområde Tilslutningspligt Tilmelding Afmelding Dispensation Adgangsforhold og indretning Tømning Grundejerens ansvar Tilsyn, håndhævelse m.v. Betaling Ikrafttræden 2.1.1 Tilslutningspligt Det fremgår af regulativet, at ejeren af en ejendom med bundfældningstank: har som udgangspunkt pligt til at lade tanken kontrollere og tømme ved kommunens foranstaltning efter bestemmelserne i dette regulativ. Deltagelse i den kommunale tømningsordning fritager ikke den enkelte ejer for at sikre, at bundfældningstanken fungerer miljømæssigt forsvarligt, og er i funktionsdygtig stand uden fejl og mangler. 8 / 41

2.1.2 Dispensation Muligheden for dispensation til den obligatoriske tømningsordning fremgår af 5 i regulativet og er nærmere beskrevet i afsnit 2. Den omtalte Aftaleblanket fremgår af Bilag 2 Den omtalte Tømmeseddel fremgår af Bilag 3. Derudover har Klima - og Miljøudvalget den 28/11 2013 besluttet, at regulativets 5 administreres således, at ejendomme med et vandforbrug mindre end 85 m 3 /år kan få dispensation til tømning hvert andet år og at dispensationen meddeles med virkning fra 1. februar. 2.2. Status for tømningsordning i Viborg Kommune Viborg Kommune har oplyst, at der pr 1. januar 2015 er registreret 5.927 ejendomme, som har en bundfældningstank. Heraf er der 1.152 ejendomme, som har indgået en frit-valgs-aftale med Viborg Kommune, for dermed at kunne vælge egen tømningsentreprenør, som dog skal være godkendt af Viborg Kommune. Det bemærkes, at antallet af ejendomme, som har indgået en sådan ordning har været stærkt stigende i løbet af 2014. Det er imidlertid kun 562 ejendomme ud af de 1.152 ejendomme, hvor ejeren har indsendt den krævede dokumentation for, at den årlige tømning er foretaget i 2014. Det betyder, at der er 1.152 562 = 590 ejendomme, for hvilke Viborg Kommune som tilsynsmyndighed må konstatere, at disse ejendomme ikke overholder reglerne i tømningsregulativet. Viborg Kommune må desuden antage, at disse ejendomme sandsynligvis ikke har fået foretaget tømning af deres bundfældningstank i 2014. Og borgerne vil med tiden muligvis heller ikke overholde lovgivningen. I lighed med de fleste andre spildevandsforsyninger i Danmark har Energi Viborg Vand A/S udliciteret arbejdet med selve tømningerne i en flerårige rammeaftale. For 2014 og 2015 er der indgået kontrakt med firmaet ISS Kloak-& Industriservice A/S. Der er mulighed for at kontraktperioden kan forlænges. Ved licitationen i januar 2014 indkom der tilbud fra fem firmaer og tilbuddet fra ISS var det økonomisk mest fordelagtige. Den tidligere entreprenør, Midtjysk Kloakservice, afgav et tilbud, der var ca. 8 % højere. Tilbudspriserne var lavere end ved den foregående licitation i februar 2008. Som en følge heraf nedsatte Energi Viborg Vand A/S taksten i 2014 for en ordinær tømning med 80 kr. til 456,16 kr. ekskl. moms. 9 / 41

En anden årsag til denne nedsættelse var, at der er en overdækning fra tidligere år i tømningsordningen, hvilket vil indebære en nedsætning af taksterne for 2015 og fremefter. Der er i 2015 budgetteret med en nedsætning af taksten med 10%, således at taksten bliver på 410,54 kr. ekskl. moms. Det kan oplyses, at tilbudspriserne for en ordinær tømning (uden tillæg for særlige ydelser, administration m.v.) fra de fem bydende firmaer lå i intervallet 290 350 kr. ekskl. moms. Det ideelle mål vil således være, at Energi Viborg Vand om få år kan nøjes med at opkræve en takst på dette niveau, hvilket forudsætter at tidsforbruget til administration og kontroller med tiden kan minimeres. I perioden april august 2014 havde ISS Kloak-& Industriservice A/S problemer med at overholde kontrakten på en række punkter. Deres chauffører havde i visse tilfælde ikke været tilstrækkeligt serviceminded over for borgerne, havde ikke brugt tilstrækkeligt tid på at finde bundfældningstankene og havde foretaget ukorrekte og forsinkede varslinger til borgerne om de kommende tømninger. Disse forhold blev der taget hånd om i august 2014 og ISS Kloak-& Industriservice A/S udviste herefter en vilje og evne til at leve op til kontrakten. Desuden havde ISS ikke overholdt den varslede tidsplan - især i sommeren 2014. Det medførte utilfredshed blandt de borgere, som havde valgt selv at fjerner dækslet (tunge dæksler) til det af ISS varslede tidspunkt. Herefter havde borgerne lagt dækslet på plads igen og når ISS så ankom op til 14 dage senere, var dækslet naturligvis ikke fjernet, og ISS udskrev regning for Forgæves kørsel. Dette forhold har Energi Viborg Vand og Viborg Kommune taget hånd om efterfølgende, så borgerne ikke har betalt ekstra. Men det skabte utilfredshed og et stort ressourceforbrug ved Viborg Kommune og især ved Energi Viborg Vand. Det bemærkes, at ultimo 2013 var der 620 borgere, som havde en frit-valgs-ordning. Ved udgangen af 2014 var dette antal steget med 532 borgere til i alt 1.152 borgere. Årsagerne til denne udvikling må primært søges i to væsentlige forhold i løbet af 2014: ISS havde en chauffør, som periodisk udviste en meget dårlig adfærd over for borgerne Den tidligere tømningsentreprenør foretog salgsfremstød over for en række borgere 10 / 41

3. HVAD ER BUNDFÆLDNINGSTANKE? Bundfældningstanke er den fælles betegnelse for septiktanke, trixtanke, bundfældningstanke og lignende tanke. De har alle det primære formål, at separere slam fra spildevandet. 3.1. Det tekniske grundlag og normer Septiktanke blev opfundet samtidig med det vandskyllede kloset i slutningen af 1880erne og blev brugt på afløbet fra WC når det var ønskeligt, at tilbageholde faste urenheder. I kloakmesterlærebogen fra 1931 er det angivet, at afløbet fra en septiktank under ingen omstændigheder kunne betragtes som renset og bakteriefrit, samt at tanken skulle tømmes en gang om året. Reglerne for opbygning og drift af septiktanke har fra starten været angivet i Forskrifter vedrørende afløb fra ejendomme, 1. udgave 1961, der var det landsdækkende lovgrundlag for udførelsen af afløbsinstallationer. Her er der i 56 udførlige krav til indretning og drift. Det angives her, at tanke skal tømmes 1 gang årligt. Kravene til udførelse og drift af septiktanke har efterfølgende været angivet i Byggelovgivningen /Afløbsnormen helt frem til i dag. Figur 1. Eksempel på en 100 årig bundfældningstank. 11 / 41

Figur 2. Eksempel på en 70 årig bundfældningstank. I Miljølovgivningen har septiktankene været nævnt fra den første bekendtgørelse om afledning af spildevand til jorden (Bek. 130, 1980), hvor det for første gang nævnes, at: Bundfældningstanke skal udformes og drives i overensstemmelse med retningslinier fastsat af kommunalbestyrelsen Slam fra bundfældningstanke skal bortkaffes efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse I Miljøstyrelsens cirkulære nr. 73 af 21. april 1980 angiver Miljøstyrelsen: Slam fra bundfældningstanke bortskaffes efter kommunalbestyrelsens anvisninger. For at sikre bundfældningstankes funktion skal slam fra denne fjernes med passende mellemrum (1-2 år). 12 / 41

Figur 3. Eksempler på bundfældningstankes udvikling siden 1970 med to og trekammer tanke. 13 / 41

3.2. Hvordan fungerer en bundfældningstank? Tanken er indbygget i afløbssystemet for at rense spildevandet for de stoffer, der enten kan synke til bunds eller kan flyde på vandoverfladen. For at dette kan fungere optimalt skal tanken til en gennemsnitlig husstand rumme ca. 2.000 liter. Dermed kan flydestoffer og bundfældelige stoffer nå at blive adskilt før spildevandet løber ud af tanken. Lette partikler stiger til tops i tanken og danner med tiden et flydelag på overfladen. De tunge partikler synker til bunds og danner bundslam. Afløbet fra tanken kan enten ske til nedsivning på egen grund eller via grøfter, drænledninger m.v. med udløb i nærliggende vandløb, sø eller havet. Efter et års brug af en bundfældningstank vil der være dannet ca. 300 liter flydeslam og 900 liter bundslam eller i alt ca. 1200 liter slam. Det resterende volumen på ca. 800 liter er spildevand, og nu begynder mulighederne for bundfældning at blive reduceret. Bliver tanken ikke tømt for slam, bliver den med tiden fyldt helt op med slam, så spildevandet graver sig en rende gennem slammet og vandet incl. fækalier og papir passerer lige gennem tanken. Figur 4. Bundfældningstank med et tydeligt flydelag. 14 / 41

Figur 5. Bundfældningstank, som ikke er blevet tømt. Tanken er fuld af slam og spildevandet løber hen over flydelaget og urenset ud af tanken. Der er også mulighed for såkaldte bundvendinger, hvorved slammet hvirvles op til overfladen og løber urenset ud af tanken. Gamle septiktanke var kun beregnet til toiletvand og skulle i princippet være ca. 1.500 liter store. I praksis er de ofte meget mindre, og kan derfor ikke rumme et helt års slamproduktion. 15 / 41

4. LOVGRUNDLAG FOR TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE Tømning af bundfældningstanke er reguleret i kapitel 15 i spildevandsbekendtgørelsen (BEK 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4). Det fremgår af 48, at enhver grundejer er forpligtet til at gøre brug af tømningsordningen, når den er etableret. De nærmere regler for kommunens ordning fremgår af tømningsregulativet, som er vedtaget i overensstemmelse med spildevandsbekendtgørelsens 50. Det fremgår af 30 i miljøbeskyttelsesloven, at hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget. Tilsynsmyndigheden kan endvidere ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter 28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Kan forureningen ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud mod fortsat drift af anlægget. Det fremgår af betalingsloven (LBK nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.), at udgifter til tømning af humane affaldsprodukter, slam og spildevand fra samletanke og bundfældningstanke som led i fælles, obligatoriske tømningsordninger dækkes af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom. En obligatorisk tømningsordning skal økonomisk hvile i sig selv. Fastsættelse af bidrag til tømningsordningen skal derfor ske ud fra en konkret vurdering af de udgifter, der er forbundet med ordningen. I henhold til betalingslovens 3, stk3, skal der foreligge et særskilt regnskab for tømningsordningen som dokumenterer, at ordningen lever op til hvile-i-sig-selv princippet. 16 / 41

5. RECIPIENTPÅVIRKNING FRA BUNDFÆLDNINGSTANKE Direkte udledning fra bundfældningstanke har en effekt på recipienter. Det er blandt andet derfor, der siden 1995 har været krav om, at kommunerne kan kræve forbedret spildevandsrensning i det åbne land, når recipientkvalitetskravene ikke er opfyldt. Naturstyrelsen har henvist til deres rapport Vandmiljø og Natur 2012, der angiver udviklingen i tilstanden af 250 vandløb undersøgt over perioden fra 1994 til 2012. Den økologiske tilstand i vandløb fastlægges ud fra hvilke smådyr der findes i vandløbene. Vandløbene inddeles i faunaklasser på en skala fra et til syv ud fra hvilke smådyr der findes, hvor faunaklassen er højere jo bedre økologisk tilstand. Faunaklasse 5 (FK 5) og derover betegnes generelt som god økologisk tilstand. Der er en meget klar positiv udvikling i tilstanden i de ca. 250 vandløb, som indgår i denne del af programmet. Udviklingen synes dog aftagende de seneste 4-5 år, men med en yderligere positiv udvikling i 2012, så andelen af stationer med faunaklasse 5 nu er over 60 %. 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Figur 6. Udviklingen i udvalgte vandløbs faunaklasser. Ser vi på de vandløb som har opnået en faunaklasse FK5, FK6 eller FK7 har Naturstyrelsen sammenholdt den positive udvikling i disse vandløbs økologiske tilstand med indholdet af organisk materiale i vandløbene målt som BI5 (Biologisk Iltforbrug målt over 5 døgn). Det fremgår af figur 7, at der siden 1980 er sket et fald i indholdet af organisk materiale i vandløbene fra ca. 5 mg/l til ca. 1,5 mg/l. Det skyldes primært en bedre rensning af spildevand, der udledes til vandløb. 17 / 41

Figur 7 viser med al tydelighed, at for opretholdelse af en god vandløbskvalitet er det meget vigtigt, at udledningen af husspildevand holdes på et lavt niveau. Figur 7. Udviklingen i udvalgte vandløbs indhold af organisk stof (BI 5). Der er altså sket en klar forbedring af vandløbsmiljøet, hvilket delvist kan tilskrives en forbedret rensning af spildevandsudledningerne fra ejendomme i det åbne land. Det er sket dels ved kloakeringer i det åbne land (og dermed tilslutning til offentlige renseanlæg), dels ved etablering af minirenseanlæg og dels gennem de tømningsordninger som stort set alle kommuner har i dag. 18 / 41

6. GENEREL PRAKSIS FOR TØMNINGSORDNINGER I DANMARK Orbicon har rettet henvendelse til Naturstyrelsen og DANVA for at indhente oplysninger og statistik om implementering og administrationspraksis af tømningsordninger på landsplan. Der findes ingen benchmarking af området, hvilket formentlig skyldes, at tømningsordninger ikke er omfattet af vandsektorlovens krav om effektivisering. Det har heller ikke været muligt at fremskaffe samlede oversigter eller data for tømningsordninger. Det skyldes formentlig, at der ikke er krav til kommunerne om indberetninger. I 1990 lavede Teknologisk Institut en undersøgelse vedr. tømningsordning. Allerede på dette tidspunkt havde 100 kommuner (ud af den gang 273 kommuner) en tømningsordning. Orbicon vurderer, at Læsø Kommune i dag er den eneste af landets 98 kommuner, som ikke har indført en obligatorisk tømningsordning. 6.1. Hvad er praksis for tømningsordninger i kommuner omkring Viborg For at få et indblik i praksis ved andre kommuner er der indhentet oplysninger fra nedenstående kommuner og vandselskaber omkring Viborg kommune. Der er undersøgt for om der er: Vedtaget en fælles, obligatorisk Tømningsordning med årlig tømning ved helårshuse. Vedtaget mulighed for Frit valg altså afmelde den fælles, obligatoriske tømningsordning på visse betingelser. Vedtaget regler for Differentieret tømningshyppighed altså lavere tømningshyppighed på visse betingelser. Vedtaget regler om en Årlig tømning ved sommerhuse. I flere tilfælde har nogle kommuner indeholdt en bestemmelse om, at der kan bevilges en lavere tømningshyppighed eller der kan foretages udskydelse til næste år af tømningen, hvis: Vandforbruget har været mindre end fx 5 m 3 / 20 m 3 Ejendommen har været ubeboet i fx minimum 6 måneder Der foreligger dokumentation for, at tanken har en betydelig overkapacitet. 19 / 41

Kommune (Spildevandsselskab) Tømningsordning Fritvalg Differentieret tømningshyppighed Årlig tømning vedsommerhuse? Pris for ordinær tømning Viborg Ja Ja Ja Nej 456,16 kr. Skive Ja Nej Ja Nej 255 kr. Holstebro Ja Nej Ikke omtalt Ja 330 kr. Struer Ja Nej Ja Ja 260 kr. Lemvig Ja Nej Ikke omtalt Ja 535 kr. Ringkøbing-Skjern Ja Nej Ja Ja 680 kr. Herning Ja Ja Ja Ja 500 kr. Ikast- Brande Ja Ja Ikke omtalt Nej 500 kr. Silkeborg Ja Nej Ja Ja 444 kr. Randers Ja Nej Ikke omtalt Nej 375 kr. Vesthimmerland Ja Nej Ja Nej 530,30 kr. Figur 8. Uddrag fra tømningsordninger i 10 andre kommuner omkring Viborg Kommune (priser er for 2014 og ekskl. moms). Årsagen til de relativt store forskelle i priserne i ovenstående figur 8 skyldes især det forhold, at tømningsordningen økonomisk skal hvile i sig selv. I visse tilfælde er der gennem de seneste år oparbejdet en overdækning (overskud), som nu nedbringes ved at opkræve mindre bidrag ved borgerne, hvilket bl.a. er tilfældet i Viborg Kommune. Tilsvarende gør sig gældende, hvor der er en underdækning (underskud) i tømningsordningen. Her opkræves større bidrag for at udligne underskuddet. Som det fremgår af ovenstående oversigt for 10 andre kommuner har 2 kommuner en frit-valgs-ordning, som svarer til den ordning der er gældende i Viborg Kommune; nemlig Herning Kommune og Ikast-Brande Kommune. I de 8 andre kommuner er der ikke en tilsvarende mulighed. Herning Kommune fører register over de ejendomme der er omfattet af ordningen, samt de ejendomme, der har skrevet kontrakt med anden entreprenør. Denne entreprenør skal godkendes af Herning Vand A/S og dokumentation for tømning skal indsendes til Herning Vand A/S én gang årligt. Herning Vand A/S opkræver et bidrag på 75 kr. ekskl. moms for administration af private tømningsordninger. For modtagelse af septisk slam betales 40 kr. pr. ton ekskl. moms. 20 / 41

I Ikast-Brande Kommune kan der søges om fritagelse fra tømningsordningen, hvis ejeren af bundfældningstanken får tømt tanken af et af ejeren valgt firma. Der skal skrives kontrakt med tømningsfirmaet og kopi af kontrakt indsendes til Ikast-Brande Spildevandsselskab A/S. Dokumentation for tømning, fejl og mangler på tanken samt afskaffelse af slam til godkendt modtager indsendes ligeledes til spildevandsselskabet. Det er endvidere et krav, at tømningsfirmaet samt ejer af bundfældningstanken overholder regler fastsat i dette regulativ samt gældende lovgivning i øvrigt. 21 / 41

7. BESKRIVELSE AF FORSKELLIGE SCENARIER I det følgende er beskrevet 4 forskellige scenarier for tømning af bundfældningstanke. Scenarie 0. Nuværende ordning. Obligatorisk tømning med tømningshyppighed fastsat i regulativ og med fællesordning, men med mulighed for at udtræde til privat ordning Scenarie 1 Ingen obligatorisk tømning og intet krav om tømningshyppighed og ingen fællesordning Scenarie 2 Ingen obligatorisk tømning, men krav om tømningshyppighed fastsat i regulativ og ingen fællesordning Scenarie 3 Obligatorisk tømning med tømningshyppighed fastsat i regulativ og med fællesordning uden mulighed for at udtræde til privat ordning Beskrivelsen af de enkelte scenarier er opdelt i en redegørelse, der omfatter de primære interessenter, samt i en sammenfattende evaluering af det enkelte scenarie. De primære interessenter er: Borgerne (som har en bundfældningstank) Energi Viborg Vand A/S (varetager driften af den obligatoriske fællesordning) Viborg Kommune (tilsynsmyndighed for alle udledninger/nedsivninger) Tømningsentreprenørerne (hyret af Energi Viborg Vand eller den enkelte borger) 7.1. Scenarie 0. Nuværende ordning. Obligatorisk tømning med tømningshyppighed fastsat i regulativ og med fællesordning, men med mulighed for at udtræde til privat ordning Dette scenarie er der indledningsvist redegjort for i afsnit 2.2. Pr. 1. januar 2015 er der 1.152 ejendomme, som har en frit-valgs-ordning, hvoraf 590 ejendomme sandsynligvis ikke har fået foretaget tømning af bundfældningstanken i 2014. Det svarer til, at ca. 10 % af ejendommene i det åbne land i Viborg Kommune ikke har fået tømt bundfældningstanken. 7.1.1 Borgerne, der har tanktømning ved Energi Viborg Vand Økonomi og ressourceforbrug I langt de fleste tilfælde skal borgerne ikke foretage sig noget som helst i forbindelse med tømningen. Det kan sammenlignes med ordningen for dagrenovation. 22 / 41

Kun i de tilfælde hvor borgerne har bundfældningstanke placeret på steder, hvor de ønsker specielle hensyn i forbindelse med tømningen, kan der være behov for at borgerne skal bruge tid til at frilægge dæksel, flytte haveudstyr m.v. samt være i dialog med tømningsentreprenøren. Det kan sammenlignes med de borgere, der selv skal flytte dagrenovationen op fra en kælderhals m.v. Prisen for tømninger bliver konkurrenceudsat med et interval på normalt 3-4 år. Sammenholdt med, at ordningen skal hvile i sig selv, burde det være garanti for optimale priser. Miljøforhold og bortskaffelse af slam fra bundfældningstank Borgerne får med denne ordning en stor sikkerhed for, at der bliver foretaget en effektiv, regelmæssig og kontrolleret tømning af deres bundfældningstank. Risikoen for tilstopninger og dermed uæstetiske og uhygiejniske forhold på ejendommen reduceres. Påvirkningen af vådområder, vandløb, grundvand m.v. fra borgerens bundfældningstank med organiske forbindelser som kvælstof og fosfor vil dermed blive minimeret. Risikoen for, at borgerne med tiden kan blive pålagt en forbedret rensning eller tilslutning til offentlig kloak og rensningsanlæg, bliver ligeledes reduceret. Borgerne har en stor sikkerhed for, at slammet fra deres bundfældningstank bliver behandlet og deponeret korrekt. 7.1.2 Borgerne, private tømningsordninger Økonomi og ressourceforbrug Pr. 1. januar 2015 var der 1.152 borgere, der havde en frit-valgs-ordning. Disse borgere skal foretage det samme, som ved en tømning foretaget af Energi Viborg Vand. Borgerne skal dog bruge tid på dialog med egen tømningsentreprenør og indgåelse af Aftale om tømning af bundfældningstank (bilag 2), samt sikre sig, at den valgte entreprenør overholder alle kravene til tømning. Der er ingen sikkerhed for, hvordan priserne under de private ordninger udvikler sig i de kommende år i forhold til de priser, som Energi Viborg Vand A/S kan tilbyde nu og fremover. For de borgere, der ikke overholder reglerne i tømningsregulativet for private tømningsordninger (pr. 1. januar 2015 var det 590 borgere), kan der af gode grunde ikke evalueres på. Men det må antages, at hovedparten af disse borgere ikke har fået tømt deres bundfældningstank i 2014. Dermed har de naturligvis sparet udgiften til tømning. 23 / 41

Disse borgere bør påregne en rykkerskrivelse fra Viborg Kommunen. Herefter kan der blive tale om at de pågældende ejendomme skal overgå til den obligatoriske fællesordning for at sikre en korrekt tømning af tanken og bortskaffelse af slammet. Miljøforhold og bortskaffelse af slam fra bundfældningstank De borgere, der overholder reglerne i tømningsregulativet for private ordninger (i 2014 var det 562 borgere), får i princippet samme sikkerhed for, at der bliver foretaget en effektiv, regelmæssig og kontrolleret tømning af deres bundfældningstank som under den obligatoriske tømningsordning, forudsat de har indgået løbende aftaler med tømningsentreprenør. Borgerne har begrænset sikkerhed for om tømningsentreprenøren behandler slammet korrekt og foretager korrekt indberetning til Viborg Kommune. Med private ordninger vil der være flere tømningsentreprenør i aktion og dermed mere tung trafik på vejene samt et øget energiforbrug og CO2-udledning. Såfremt ovenstående tømninger ikke finder sted, vil risikoen for tilstopninger og dermed uæstetiske og uhygiejniske forhold på ejendommen med tiden blive forøget, og påvirkningen af vådområder, vandløb, grundvand m.v. med urenset spildevand vil ligeledes blive forøget. Hermed øges risikoen for, at borgerne med tiden kan blive pålagt en forbedret rensning eller tilslutning til offentlig kloak og rensningsanlæg. 7.1.3 Energi Viborg Vand A/S Økonomi og ressourceforbrug Den kommunalt ejede spildevandsforsyning, Energi Viborg Vand A/S, har ingen særlige økonomiske interesser i en tømningsordning idet ordningen skal hvile i sig selv, men set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, er det naturligt, at spildevandsforsyningen varetager driften af den obligatoriske tømningsordning. Desuden skal tømningsentreprenøren (for tiden ISS) for hver ejendom foretage opdateringer af driftsdatabasen (kaldet EnviTrix), som hidtil har været meget mangelfuld. Dermed får alle parterne Viborg Kommune, Energi Viborg Vand A/S og nuværende samt kommende tømningsentreprenører et effekt værktøj til fremover at kunne optimere den obligatoriske tømningsordning. Borgerne får en bedre service ved varslingerne om de kommende tømninger, chaufføren får korrekte informationer om forhold på ejendommen samt om indgåede aftaler med borgerne og kan hurtigere finde bundfældningstanken. 24 / 41

Som følge af det mangelfulde arbejde fra tømningsentreprenørens side i store dele af 2014 har Energi Viborg Vand A/S brugt relativt mange timer på administration og været i dialog med en lang række borgere samt udført kontroller i marken og af databasen. Når arbejdet med at få opbygget en valid driftsdatabase formentligt er på plads i løbet af 2015 vil ressourceforbruget til administration blive reduceret. Ved den næste udbudsrunde blandt tømningsentreprenører vil det medføre lavere tilbudspriser idet entreprenørens tidsforbrug på de enkelte ejendomme vil blive reduceret. Ressourceforbruget til administration er opgjort til ca. 320.000 kr. i 2014 og forventes at falde til ca. 280.000 kr. i 2015. Miljøforhold og bortskaffelse af slam fra bundfældningstank I kontrakten med ISS er der lagt stor vægt på, at selve tømningen udføres på en for borgerne tilfredsstillende måde samt at der udføres en række kontroller omkring tømning af flydeslam og bundslam samt afvandingen heraf. Der bliver ført kontrol med at alt slammet fra de årlige tømninger bliver behandlet og deponeret korrekt. 7.1.4 Viborg Kommune Økonomi og ressourceforbrug Pr. 1. januar 2015 er der 590 ejendomme, for hvilke Viborg Kommune som tilsynsmyndighed må konstatere, at disse ejendomme ikke overholder reglerne i tømningsregulativet og sandsynligvis heller ikke har fået foretaget tømning af deres bundfældningstank i 2014. Og borgerne vil med tiden muligvis heller ikke overholder lovgivningen. Det giver Viborg Kommune følgende udfordringer: Der skal udsendes rykker til de 590 ejendomme for den aftalte dokumentation. Der skal foretages administration og kontrol af modtagne svar. Der skal foretages overførsel af op til 590 ejendomme til den obligatoriske fællesordning. Der skal foretages kontrol af bundfældningstanke på udvalgte ejendomme. Der er således tale om en meget ressourcekrævende administration og myndighedsbehandling. Viborg Kommune har oplyst, at de har brugt 1.086 timer på tømningsordningen i 2014, mod kun 369 timer i 2013. En del af forklaringen på den store forskel skyldes et efterslæb fra 2013, som først blev udført i 2014. 25 / 41

De emner som især har været ressourcekrævende er: Henvendelser fra borgerne om selve tømningen Ansøgninger fra borgerne om frit-valgs-ordning Opdateringer af driftsdatabasen Dialog med Energi Viborg Vand Viborg Kommune har af samme grund udført mindre end 10 tilsyn med tømningsordningen i 2014, hvilket anses for alt for få tilsyn. For 2015 har Viborg Kommune budgetlagt et tidsforbrug til tømningsordningen på 160 timer (0,1 årsværk). Miljøforhold og bortskaffelse af slam fra bundfældningstank For de ejendomme, som er omfattet af den obligatoriske fællesordning, drevet af Energi Viborg Vand, bør Viborg Kommune som udgangspunkt kunne forvente, at relevante miljøforhold er overholdt. 7.1.5 Tømningsentreprenører Økonomi og ressourceforbrug Den store udfordring for ISS ligge i at antallet af årlige tømninger kan variere meget på grund af de private ordninger. Det bemærkes, at der er ca. 25 mindre tømningsentreprenører (Maskinstationer og kloakservicefirmaer) der foretager tømninger af bundfældningstanke inden for Viborg Kommune. Ved de afholdte statusmøder med Energi Viborg Vand har ISS oplyst, at de ikke havde forventet så mange mangler og afvigelser mellem den udleverede driftsdatabase og de faktiske forhold på de enkelte ejendomme. Det har haft et langt større omfang end de tidligere har oplevet og har medført et stort ekstraarbejde, som deres tilbud ikke har taget højde for. Desuden har ISS konstateret, at der har været ekstraordinært meget bundslam i mange tanke, hvilket må skyldes, at disse ikke har været tømt korrekt de seneste år. Det har medført et større tidsforbrug ved tømningen og mere slam til transport og slutdisponering. Samlet set har ISS tilsyneladende haft væsentligt større omkostninger i 2014 end hvad deres tilbud indeholder. Hertil kommer de forhold som ISS egen adfærd med brug af uegnede chauffører, manglende overholdes af varslede tidsplaner m.v. har medført. De har således haft mange Forgæves kørsler uden at disse er blevet betalt af andre end dem selv. 26 / 41

ISS forventer ikke at dette gentager sig i 2015. I så fald ligger ansvaret herfor udelukkende hos ISS selv. Miljøforhold og bortskaffelse af slam fra bundfældningstank Viborg Kommune har oplyst, at der er tømt 1.026 m 3 slam fra de 562 ejendomme under den private ordning, der har indberettet deres tømning for 2014. Det dækker over såvel afvandet slam (KSA biler) og uafvandet slam (slamsugere). I gennemsnit er der tale om 1,8 m 3 pr. ejendom, hvilket er relativt højt. Årsagen hertil kan bl.a. være, at flere af disse ejendomme har relativt store tanke. Energi Viborg Vand har oplyst, at alt slam fra KSA enheder (ISS og Midtjysk Kloakservice) er blevet slutbehandlet på Bruunshåb Renseanlæg siden juli 2014. I perioden juli december 2014 har ISS afleveret ca. 1.719 m 3 afvandet slam. I løbet af 2014 har Midtjysk Kloakservice afleveret ca. 340 m 3 afvandet slam og tre mindre tømningsentreprenører har i alt afleveret ca. 79 m 3 slam på Bruunshåb Renseanlæg. 7.1.6 Vurdering af scenarie 0 Efterhånden som driftsdatabasen bliver udbygget med korrekte og valide data vil tømningsentreprenøren spare tid til at lokalisere bundfældningstankene og lettere kunne tage de fornødne hensyn til borgernes særlige interesser. Med en obligatorisk ordning vil kørselsafstanden og dermed køretiden mellem de enkelte bundfældningstanke blive minimeret, og det vil medføre stordriftsfordele for tømningsentreprenøren. Omkostningerne til den enkelte tømning bliver dermed minimeret mest muligt. Dette vil komme borgerne til gode idet tømningsordningen skal hvile i sig selv. Men, såfremt den seneste tendens fra 2014 med udmeldinger til private ordninger fortsætter, vil omkostningerne ved den obligatoriske fællesordning med tiden blive påvirket negativt, idet stordriftsfordelen reduceres. Tilbudspriserne for en ordinær tømning (uden tillæg for særlige ydelser, administration m.v.) fra de fem bydende firmaer ved licitationen i januar 2014 lå i intervallet 290 350 kr. ekskl. moms. Det ideelle mål vil således være, at Energi Viborg Vand om få år kan nøjes med at opkræve en takst på dette niveau, hvilket forudsætter at tidsforbruget til administration og kontroller med tiden kan minimeres. Såvel Energi Viborg Vand som Viborg Kommune har brugt en del tid på utilfredse borgere og indkøring af ISS. Disse forhold forventes at være væsentligt forbedret i 2015. 27 / 41

7.2. Scenarie 1. Ingen obligatorisk tømning og intet krav om tømningshyppighed og ingen fællesordning Det forudsættes her, at den nuværende driftsdatabase ikke skal holdes opdateret af Viborg Kommune. 7.2.1 Borgerne Økonomi og ressourceforbrug I dette scenarie må det forventes, at hovedparten af de 5.927 borgere vil undlade at tømme deres bundfældningstank indtil der opstår tilstopninger i tanken, afløbsledninger eller nedsivningsanlæg. I disse tilfælde må der påregnes en større engangsomkostning til oprensning end ved en årlig tømning. Miljøforhold og bortskaffelse af slam fra bundfældningstank I dette tilfælde vil påvirkningen af recipienter blive uacceptabel stor, fordi de tilføres urenset spildevand i lange perioder. Der vil være stor risiko for uhygiejnisk forhold fordi urenset spildevand vil kunne sedimentere i grøfter, og fordi bundfældningstanken kan flyde over lokalt, så spildevand udledes på overfladen. Borgeren opdager først at tanken skal tømmes, når den stopper til. Men den skal tømmes, når der er ca. 1 m 3 vand tilbage i tanken. I det sidste ½-3/4 år før den stopper til, vil spildevandet stort set blive ledt direkte gennem tanken uden at noget bundfældes, og alle stoffer ledes direkte ud i naturen. 7.2.2 Energi Viborg Vand A/S Økonomi og ressourceforbrug Med dette scenarie bortfalder opgaven for Energi Viborg Vand. Idet en fælles obligatorisk tømningsordning skal hvile i sig selv, får det ingen økonomiske konsekvenser for spildevandsforsyningen. Miljøforhold og bortskaffelse af slam fra bundfældningstank Rensningsanlæggene skal være bygget til både at modtage slam hentet med en almindelig slamsuger og afvandet slam fra en slamsuger med kombineret slamafvanding (KSA). Det er relativt dyrt for spildevandsforsyningen, at have begge disse muligheder åbne. Desuden skal renseanlæggene være dimensioneret til at kunne klare begge tilførsler af slam. Priserne for at modtage slam på renseanlæggene vil sandsynligvis stige. 7.2.3 Viborg Kommune Økonomi og ressourceforbrug Med dette scenarie skal Viborg Kommune efter 1 til 2 års forløb bruge ressourcer på et omfattende tilsyn og overvågning af udledningerne til mange små recipienter i tilknytning til de ca. 6.000 bundfældningstanke. Desuden skal der føres kontrol med alle entreprenørernes håndtering og deponering af slam fra de tanke der bliver tømt. 28 / 41

Det årlige tidsforbrug hertil kan skønsmæssigt ansættes til minimum 1.600 timer (1,0 årsværk). Hertil kommer omkostninger til målinger og analyser. Miljøforhold og bortskaffelse af slam fra bundfældningstank Kommunen er myndighed med hensyn til udledninger til recipienter. Der har aldrig været tradition for, at kommunen gik ind på privat grund og kontrollerede om folk vedligeholdte deres private anlæg. Det er borgernes eget ansvar. Men her påvirker en manglende tømning vandmiljøet uden for grundgrænsen, og så har kommunen pligt til at gribe ind. Det fremgår af miljøbeskyttelsesloven 27, at stoffer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet. Kommunalbestyrelsen kan efter 28 give tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet. Af 30 fremgår det, at hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder de rensekrav der er fastsat efter 28 kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget. Kan forureningen ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift af anlægget. 7.2.4 Tømningsentreprenører Økonomi og ressourceforbrug Tømningsentreprenører kan ikke opnå stordriftsmæssige fordele ved denne ordning, men de lokale ca. 25 slamsugerfirmaer og maskinstationer vil få en mulighed. Der skal ikke bruges ressourcer på indberetninger og opdateringer i driftsdatabasen. Økonomien vil i en vis grad afhænge af den kontrol, som borgerne og myndighederne har ressourcer til at udføre. En høj grad af kontrol vil reducere entreprenørernes indtjening indtil dette bliver indregnet i deres takster. Miljøforhold og bortskaffelse af slam fra bundfældningstank Det kan ikke afvises, at nogle entreprenører vil falde for fristelsen til at benytte alternative bortskaffelsesmetoder. Så den reelle håndtering af slammet vil afhænge af den kontrol, som borgerne og myndighederne har ressourcer til at udføre. 7.2.5 Vurdering af scenarie 1 Med dette scenarie må det forventes, at hovedparten af de 5.927 borgerne først vil tage aktion på tømning af tanken når de observerer tilstopninger. På det tidspunkt er der imidlertid allerede udledt store forureningsmængder til recipienterne, men borgerne har naturligvis sparet udgiften til et vist antal tømninger. Det kan med tiden vise sig at være en økonomisk ulempe for borgerne i det åbne land, idet de derved løber en risiko for et evt. påbud om forbedret rensning og dermed 29 / 41

en tilslutning af deres ejendom til det offentlige spildevandssystem, som pt. koster ca. 36.000 kr. Dertil kommer et fremtidigt, årligt vandafledningsbidrag på pt. 42,01 kr. pr m 3 eller ca. 4.620 kr. om året (svarende til bidraget i kloakerede områder). De borgere der fortsat vælger af få deres bundfældningstank tømt en gang hvert år, skal selv indgå aftale med en tømningsentreprenør på lige fod med de borgere, der vælger akutte tømninger. Prisen for de enkelte tømninger vil sandsynligvis være stigende idet markedet nu udvides med de ca. 4.775 ejendomme, som for tiden er tilsluttet den fæles tømningsordning. Bundfældningstanke skal af miljømæssige årsager tømmes ca. 1 gang/år. Det står ikke specifikt i lovgivningen, men det har været et krav i forbindelse med funktionen af bundfældningstanke siden de blev opfundet (se afsnit 3.1). Det fremgår bl.a. af Vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg, at det påhviler ejeren som driftsansvarlig, at sikre den nødvendige tømning af bundfældningstanken. Slammet skal afleveres på et renseanlæg eller et godkendt behandlingsanlæg og udgifterne hertil skal betales af borgerne (normalt via tømningsentreprenør). Energi Viborg Vand skal ikke foretage sig noget, men det kan overvejes, om spildevandsselskabet i lighed med ordningen i Herning Kommune, skal varetage administrationen af den private tømningsordning. Viborg Kommune skal som tilsynsmyndigheder bruge mange ressourcer på kontrol af udledninger til recipienterne i det åbne land samt på tilsyn og kontrol med entreprenørernes håndtering af slam. Hertil kommer ressourcer på den efterfølgende administration, i alt ca. 1,0 årsværk. Tømningsentreprenørerne må samlet set formodes at opnå en mindre omsætning, men vil muligvis kunne opnå en bedre pris på de enkelte aftaler end ved en konkurrenceudsættelse. 7.3. Scenarie 2. Ingen obligatorisk tømning, men krav om tømningshyppighed fastsat i regulativ og ingen fællesordning Det forudsættes her, at den nuværende driftsdatabase skal holdes opdateret af Viborg Kommune, men i reduceret udgave. Ved den nuværende ordning (Scenarie 0) var der 590 ud af 1.152 ejendomme (51,2 %), der i 2014 ikke overholdt pligten til indberetning og sandsynligvis heller ikke fik tømt bundfældningstanken. Med nærværende scenarie må der forventes en sammenlignelig fordeling og dermed 51,2 % af alle 5.927 ejendomme = 3.034 ejendomme, som ikke får overholdt pligten til indberetning og sandsynligvis heller ikke får tømt bundfældningstanken. 30 / 41

7.3.1 Borgerne Økonomi og ressourceforbrug Baseret på de nuværende forhold må det i dette scenarie forventes, at ca. 3.000 borgere vil undlade at tømme deres bundfældningstank indtil der opstår tilstopninger i tanken, afløbsledninger eller nedsivningsanlæg. I disse tilfælde må der påregnes en større engangsomkostning til oprensning end ved en årlig tømning. Men indtil da har de sparet udgifter til regelmæssige tømninger. De resterende ca. 2.900 borgere vil sandsynligvis overholde kravet om en årlig tømning og skal selv sørge for aftaler med tømningsentreprenører og sikre sig at der blive foretaget tømninger og at der sker indberetninger heraf. Miljøforhold og bortskaffelse af slam fra bundfældningstank I dette tilfælde vil påvirkningen af recipienterne fra de ca. 3.000 ejendomme blive forholdsvis stor, fordi der tilføres urenset spildevand i lange perioder fra over halvdelen af ejendommene i det åbne land. Der vil være risiko for uhygiejnisk forhold idet urenset spildevand vil kunne sedimentere i grøfter samt nedsivningsanlæg, og fordi bundfældningstanken kan flyde over lokalt, så spildevand udledes på overfladen. Borgeren opdager først at tanken skal tømmes, når den stopper til. Men den skal tømmes, når der er ca. 1 m 3 vand tilbage i tanken. I det sidste ½-3/4 år før den stopper til, vil spildevandet stort set blive ledt direkte gennem tanken uden at noget bundfældes, og alle stoffer ledes direkte ud i naturen. 7.3.2 Energi Viborg Vand A/S Økonomi og ressourceforbrug Med dette scenarie bortfalder opgaven for Energi Viborg Vand. Idet en obligatorisk fællesordning skal hvile i sig selv, får det ingen økonomiske konsekvenser for spildevandsforsyningen Miljøforhold og bortskaffelse af slam fra bundfældningstank I forhold til scenarie 1 vil nærværende scenarie medføre en større belastning på de nærliggende renseanlæg idet ca. 2.900 ejendomme må forventes at få foretaget en årlig tømning, men af mange forskellige tømningsentreprenører i stedet for af ét entreprenørfirma. Rensningsanlæggene skal være bygget til både at modtage slam hentet med en almindelig slamsuger og afvandet slam fra en slamsuger med kombineret slamafvanding (KSA). Det er relativt dyrt for spildevandsforsyningen at have begge disse muligheder åbne. Desuden skal renseanlæggene være dimensioneret til at kunne klare begge tilførsler af slam. Priserne for at modtage slam på renseanlæggene vil sandsynligvis stige. 31 / 41

7.3.3 Viborg Kommune Økonomi og ressourceforbrug Med dette scenarie bør det forventes, at Viborg Kommune skal bruge ressourcer på udarbejdes af rykkerskrivelser til ca. 3.000 borgere, varslinger om påbud, udstedelse af påbud og kontrol af tømningerne samt af entreprenørenes håndtering og deponering af slam fra de tanke der bliver tømt. Dertil kommer, at Viborg Kommune efter 1 til 2 års forløb desuden skal bruge ressourcer på et omfattende tilsyn og overvågning af udledningerne til mange små recipienter i tilknytning til de bundfældningstanke, som ikke bliver tømt årligt. Desuden skal der føres kontrol med entreprenørenes håndtering og deponering af slam fra de tanke der bliver tømt. Viborg Kommune skal løbende holde driftsdatabasen opdateret som led i overvågningen af, at den regelmæssige tømning finder sted. Det årlige tidsforbrug til ovenstående kan skønsmæssigt ansættes til minimum 2.400 timer (1,5 årsværk). Hertil kommer omkostninger til målinger og analyser. Miljøforhold og bortskaffelse af slam fra bundfældningstank Kommunen er myndighed med hensyn til recipientkvaliteten og har ved dermed tilsynspligt på dette område. Der har aldrig været tradition for, at kommunen gik ind på privat grund og kontrollerede om folk vedligeholdte deres private anlæg. Det er borgernes eget problem. Men her påvirker en manglende tømning vandmiljøet uden for grundgrænsen, og så har kommunen pligt til at gribe ind. Det fremgår af miljøbeskyttelsesloven 27, at stoffer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet. Kommunalbestyrelsen kan efter 28 give tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet. Af 30 fremgår det, at hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder de rensekrav der er fastsat efter 28 kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget. Kan forureningen ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift af anlægget. 7.3.4 Tømningsentreprenører Økonomi og ressourceforbrug Tømningsentreprenører kan ikke opnå stordriftsmæssige fordele ved denne ordning, men de ca. 25 lokale slamsugerfirmaer vil muligvis få en bedre mulighed. De skal alle bruge ressourcer på indberetninger og opgive data til opdateringer i driftsdatabasen. Økonomien vil bl.a. afhænge af den kontrol, som borgerne og myndighederne har ressourcer til at udføre. 32 / 41

Miljøforhold og bortskaffelse af slam fra bundfældningstank Det kan ikke afvises, at nogle entreprenører vil falde for fristelsen til at benytte alternative bortskaffelsesmetoder. Så den reelle håndtering af slammet vil afhænge af den kontrol, som borgerne og myndighederne har ressourcer til at udføre. 7.3.5 Vurdering af scenarie 2 Med dette scenarie må det forventes, at ca. 3.000 borgerne først vil tage aktion på tømning af tanken når de observerer tilstopninger. På det tidspunkt er der imidlertid allerede udledt store forureningsmængder til recipienterne, men borgerne har naturligvis sparet udgiften til et vist antal tømninger. Det kan også i dette scenarie vise sig at blive en økonomisk ulempe for borgerne i det åbne land, idet der flere steder vil være risiko for et fremtidigt påbud om forbedret rensning og dermed en tilslutning af deres ejendom til det offentlige spildevandssystem, som pt. koster ca. 36.000 kr. Dertil kommer et fremtidigt, årligt vandafledningsbidrag på pt. 42,01 kr. pr m 3 eller ca. 4.620 kr. om året (svarende til bidraget i kloakerede områder). De borgere der fortsat vælger af få deres bundfældningstank tømt en gang hvert år, skal selv indgå aftale med en tømningsentreprenør på lige fod med de borgere, der vælger akutte tømninger. Prisen for de enkelte tømninger vil sandsynligvis være stigende idet markedet nu udvides med ca. 2.900 ejendomme, som for tiden er tilsluttet den fæles tømningsordning. Bundfældningstanke skal af miljømæssige årsager tømmes ca. 1 gang/år. Det står ikke specifikt i lovgivningen, men det har været et krav i forbindelse med funktionen af bundfældningstanke siden de blev opfundet (se afsnit 3.1). Det fremgår bl.a. af Vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg, at det påhviler ejeren som driftsansvarlig, at sikre den nødvendige tømning af bundfældningstanken. Slammet skal afleveres på et renseanlæg eller et godkendt behandlingsanlæg og udgifterne hertil skal betales af borgerne (normalt via tømningsentreprenør). Energi Viborg Vand skal ikke foretage sig noget, men det kan overvejes, om spildevandsselskabet i lighed med ordningen i Herning Kommune, skal varetage administrationen af den private tømningsordning. Viborg Kommune skal som tilsynsmyndigheder bruge mange ressourcer på kontrol af udledninger til recipienterne i det åbne land samt på tilsyn og kontrol med entreprenørernes håndtering af slam. Hertil kommer ressourcer til den efterfølgende administration og opdateringer af driftsdatabasen, i alt ca. 1,5 årsværk. Tømningsentreprenørerne må samlet set formodes at opnå en mindre omsætning, men vil muligvis kunne opnå en bedre pris på de enkelte aftaler end ved en konkurrenceudsættelse. 33 / 41