Tilstandsrapport og status I/S Auning Vandværk 2010
Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg m.m. 7. Samlet overordnet vurdering 8. Bilag
Norddjurs Kommune Side 3 1. Indledning Denne tilstandsrapport er udarbejdet som en delrapport til Vandforsyningsplan for Norddjurs Kommune. Der er som led i opgaven gennemført tilsynsbesøg af alle almene vandværker inden for kommunen. Tilsynet har omfattet det samlede forsyningsanlæg, det vil sige vandværk med udpumpnings- og behandlingsanlæg, beholderanlæg, indvindingsanlæg m.m. 1.1 Formål Formålet med udarbejdelse af en ny vandforsyningsplan er at udarbejde og opstille målsætninger og planer for den fremtidige vandforsyning. Samtidig har formålet været at føre lovpligtigt tilsyn med forsyningerne. Formålet er desuden at angive, hvilke vandforsyningsanlæg den fremtidige vandforsyning skal bygge på, herunder hvordan en tilfredsstillende forsyningssikkerhed sikres med de eksisterende anlæg. Denne planlægning foretages på grundlag af en vurdering af de eksisterende vandindvindings- og vandforsyningsanlæg, ligesom der i planlægningen også vil blive foretaget en vurdering af risikoen for forurening af grundvandet. 1.2 Tilstandsvurdering Der er ved den gennemførte tilstandsvurdering af vandværket foretaget en bedømmelse af tilstanden af boringer, behandlingsanlæg og beholdere. Der er herunder skelnet mellem den bygningsmæssige, den maskinelle og den teknisk-hygiejniske tilstand. Der er grundlæggende anvendt den klassificering, der fremgår af følgende skema. Bygningsmæssig (B) og Maskinel (M) tilstand 1 Særdeles god Anlæg i særdeles god tilstand og drevet efter principperne i Dokumenteret Drikkevandssikkerhed (DDS) eller tilsvarende. 2 God Anlæg i god stand uden fejl og ingen bemærkninger til tilstanden 3 Nogenlunde god Anlæg med mindre væsentlige fejl, der ikke umiddelbart er til fare for forsyningssikkerheden. Reparation eller udbedring bør foretages 4 Uacceptabel Anlæg med væsentlige fejl. Opfylder ikke vandforsyningslovens / vandforsyningsnormens krav og anlægget er mht. forsyningssikkerhed uforsvarligt.
Norddjurs Kommune Side 4 Teknisk-hygiejnisk tilstand (TH) A God Vandkvalitetskrav er overholdt og der skønnes ikke risiko for uhygiejniske forhold. B Acceptabel Enkelte vandkvalitetskrav er ikke overholdt eller der skønnes at være fare for overskridelser/forurening på grund af uhensigtsmæssig indretning af boringer, behandlingsanlæg m.v. C Uacceptabel Flere vandkvalitetskrav er ikke overholdt, eller der skønnes at være fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning af boringer, behandlingsanlæg m.v. Anvendt klassificering ved bedømmelse af vandværk 1.3 Opbygning af tilstandsrapporten Nøgledata for vandværket herunder kapacitet og energiforbrug samt beredskab og sikkerhed er beskrevet i kapitel 2. Vandkvaliteten af både råvand og rent vand er behandlet i kapitel 3. De tre overordnede dele af anlægget (indvindingsanlæg, vandværket og ledningsanlægget) er beskrevet i kapitel 4-6. Til sidst i rapporten er der i kapitel 7 givet en samlet vurdering og anbefalinger.
Norddjurs Kommune Side 5 2. Nøgledata for vandværket 2.1 Generelle data Virksomhedsnavn Ejerform Anlægs ID (Jupiter) I/S Auning Vandværk I/S 00080298 Adresse Skovdalsvej 36 Matr. nr. 7 i Auning By Auning Vandværkets hjemmeside www.auningvand.dk Kontaktperson Telefon Mobiltelefon E-mail Frode Juhl Jensen Østervangs Alle 73 8963 Auning 8648 3565 Vandværkets formand Telefon Mobiltelefon E-mail Samme Indvindingstilladelse (m 3 pr. år) Tilladelsesdato Udløbsdato 211.000 09-03-1992 09-03-2022 Seneste godkendte takstblad: 09-07-2008 (Indeksreguleres)
Norddjurs Kommune Side 6 Figur 1: Oversigtskort, placering af vandværk og boringer
Norddjurs Kommune Side 7 Indvinding og forbrug Årstal Indvinding (m 3 /år) Forbrug Vandværk (m 3 /år) Køb (m 3 /år) Eksport (m 3 /år) Udpumpning (m 3 /år) Målt forbrug (m 3 /år) Umålt forbrug (m 3 /år) Umålt forbrug i % 2008 154.982 212 0 0 154.770 2009 146.919 211 0 0 146.708 145.725 983 0,67 Energiforbrug Årstal Udpumpet (m 3 /år) Energiforbrug (KWh/år) Energiforbrug pr. m 3 udpumpet vand (KWh/m 3 ) 2008 2009 146.700 60.389 0,41 Forbrugsfordeling Forbrugere Antal Mængde (m 3 ) Forbrug pr. enhed (m 3 /år) Husstande i parcelhuse 1194 114.146 95,6 Husstande i etageboliger Husstande i landhuse Sommerhuse Kolonihaver Landbrugsvirksomhed 9 1167 129,6 Gartneri Industri 91 21.471 235,9 Institutioner 26 8941 343,9 Skoler Hoteller Campingpladser Er der kendskab til fremtidige forbrugere?: Flere forbruger forventes at komme til ved byggeri i Auning, (Bakkesvinget, Moselunden) samt fortætninger i byen (Gartnerigrunden m.fl.) og langs forsyningsledninger i det åbne land, (Gjesingvej, Pindstrupvej, Tårupvej). Desuden udbygning i industriområdet.
Norddjurs Kommune Side 8 2.2 Kapacitet Kapacitetsforhold Kapacitet Total indvindingskapacitet (m 3 /t) 150 Filterkapacitet (m 3 /t) 50 Kapacitet af evt. rentvandsbeholder (m 3 ) 300 Udpumpningskapacitet (m 3 /t) 90 Maksimal døgnproduktion (m 3 /d) 1050 Forsyningsevnefaktor 1,5 Bemærkning Forsyningsevnen er passende høj 2.3 Beredskab og sikkerhed Beredskab Ja / nej Bemærkninger Beredskabsplan Ja november 2010 Nødforsyning Nej Nødgenerator Nej Generatordrift er forberedt Sikring af vandværk Ja / nej Bemærkninger Hegn Aflåst Alarm Filter mod luftforurening Ja Ja Der er ikke adgangsalarmer Nej Der er driftsovervågning med alarmkald
Norddjurs Kommune Side 9 Sikring af indvindingsanlæg DGUnr. 70.331 Boring aflåst: Ja Boring indhegnet: Ja Alarm: Nej Bemærkning til lås: Bemærkning til indhegning: Hele kildepladsen Bemærkning til alarm: Er boring mærket med DGU nr.: Ja Hane til vandprøve på boring: Bemærkninger: Bemærkninger: DGUnr. 70.515 Boring aflåst: Ja Boring indhegnet: Ja Alarm: : Nej Bemærkning til lås: Bemærkning til indhegning: Hele kildepladsen Bemærkning til alarm: Er boring mærket med DGU nr.: Hane til vandprøve på boring: Bemærkninger: Bemærkninger: DGUnr. 70.638 Boring aflåst: Ja Boring indhegnet: Nej Alarm: : Nej Bemærkning til lås: Bemærkning til indhegning: Beliggende i skov, beskyttet af store kampesten Bemærkning til alarm: Er boring mærket med DGU nr.: Ja Bemærkninger: Hane til vandprøve på boring: Ja Bemærkninger: DGUnr. Boring aflåst: Boring indhegnet: Alarm: Bemærkning til lås: Bemærkning til indhegning: Bemærkning til alarm: Er boring mærket med DGU nr.: Hane til vandprøve på boring: Bemærkninger: Bemærkninger:
Norddjurs Kommune Side 10 3. Vandkvalitet 3.1 Analyseantal Kvalitetskontrollen gennemføres jævnfør bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (bekendtgørelse nr. 1449 af 11. december 2007, bilag 9 og 10). Analyseantal ved begrænset kontrol i vandforsyningens ledningsnet Distribueret eller produceret vandmængde m 3 /år Kontrolhyppighed Nedsat kontrolhyppighed 3.000-10.000 1/2 1/2 10.000 35.000 1 1 35.000 350.000 4 2 350.000 700.000 7 3 700.000 1.050.000 10 5 1.050.000 1.400.000 13 6 1.400.000 1.750.000 16 8 1.750.000 2.100.000 19 9 Analyseantal ved forsyningsanlæg og tilhørende boringer Distribueret eller produceret vandmængde m 3 /år Normal kontrol Udvidet kontrol Kontrol med sporstoffer Kontrol med organiske mikroforureninger Boringskontrol 3.000-10.000 1/2 1/2 1/2 1/2 1/5 10.000 35.000 1/2 1/2 1/2 1/2 1/5 35.000 350.000 1 1 1 1 1/4 350.000 1.500.000 1 1 1 2 1/4 1.500.000 2.660.000 2 1 1 3 1/3 Brøken 1/2 betyder, at der skal udtages én prøve hvert andet år. Aktuel hyppighed Årstal Begrænset kontrol Normal kontrol Udvidet kontrol 2010 2 1 1 1 Uorganiske sporstoffer Organiske mikroforureninger Boringskontrol 2011 2 1 1 1 70.331 2012 2 1 1 70.515 2013 2 1 1 1 1 2014 2 1 1
Norddjurs Kommune Side 11 3.2 Råvandskvalitet Baseret på de seneste tilgængelige analyser DGU nr. 70.331 70.515 70.638 Parameter /dato Enhed 22-10-2007 27-11-2008 05-11-2009 ph 7,5 7,62 7,70 Ledningsevne ms/m 52 42 56,0 NVOC mg/l 1,3 1,0 0,9 Ammonium mg/l 0,023 0,14 0,19 Natrium mg/l 15 17,1 35,2 Jern mg/l 0,51 0,599 0,462 Mangan mg/l 0,06 0,042 0,048 Klorid mg/l 27 30 41 Sulfat mg/l 33 18 15 Nitrat mg/l 19 <0,5 <0,5 Calcium mg/l 82 67,5 65,7 Magnesium mg/l 9,9 13,3 17,8 Bicarbonat mg/l 225 244 276 Totalt fosforindhold mg/l 0,051 0,01 0,01 Ilt mg/l 3,9 0,5 1,0 Methan mg/l Ikke målt <0,01 Ikke målt Svovlbrinte mg/l Ikke målt 0,02 Ikke målt Arsen µg/l 0,83 0,9 0,7 Nikkel µg/l Ikke målt 8 1,7 Flygtige organiske forbindelser µg/l <0,01 Ikke målt <0,01 Andre pesticider µg/l <0,01 Ikke målt <0,01 Vandtype A-X D D Forvitringsindeks 1,3 1,1 1,0 Ionbytningsgrad 0,86 0,88 1,32
Norddjurs Kommune Side 12 3.3 Rentvandskvalitet Rentvandskvalitet ab vandværk Baseret på seneste analyse udtaget, dato: 27-05-2010 Parameter Enhed Værdi Grænseværdi Bemærkning Farve mg/l 0 5 NVOC mg/l 1,5 4 Hårdhed, total º dh - 30 Ammonium mg/l <0,02 0,05 Jern mg/l 0,004 0,1 Mangan mg/l 0,001 0,02 Coliforme bakterier antal/100 ml <1 1 Kimtal ved 37º C antal/ml <1 5 Kimtal ved 22º C antal/ml <1 50 * = overskridelse af grænseværdi Rentvandskvalitet på ledningsnet Baseret på seneste analyse udtaget, dato: 02-03-2010 Parameter Enhed Værdi Grænseværdi Bemærkning Temperatur º C 6,2 12 Jern mg/l <0,02 0,2 Ilt mg/l 6,4 >5 Arsen µg/l 0,4 5 Nikkel µg/l 0,2 20 Coliforme bakterier antal/100 ml <1 1 Kimtal ved 22 C antal/ml <1 200 * = overskridelse af grænseværdi
Norddjurs Kommune Side 13 3.4 Vurdering af vandkvalitet Vandtype Vandtypen for vandværkets 2 kalkboringer der anvendes i den primære drift er bestemt til vandtype D, som umiddelbart indikerer at vandet ikke er overfladepåvirket. Forvitringsindeks og ionbytningsgrad Forvitringsindeks er bestemt til 1,1 og 1,0. Hvis indekset er tydeligt større end 1 indikerer det at vandet er påvirket af processer der foregår nær jordoverfladen. Når indekset for begge boringer er 1 eller meget tæt på, som her, er der ikke noget der tyder på at vandet er nævneværdigt påvirket af disse processer. Ionbytningsgraden, der er forholdet mellem natrium og klorid er 0,88 i den ældste kalkboring, hvilket kan tolkes til en ringe tilstedeværelse af lerlag i magasinet, eller at leret ikke er en type der påvirker reduktionskapaciteten. Vandværkets helt nye kalkboring har en ionbytningsgrad på 1,32, hvilket kan tolkes at der er mere ler i oplandet som grundvandet har passeret, og dermed en bedre beskyttelse af det magasin der her indvindes fra. Vandtypen for vandværkets ældste boring, der er filtersat i sand fra 20-26 meter under terræn er bestemt til A. Der er dog en modsætning (X) i form af tilstedeværelse af både ilt og nitrat på den ene side og opløst jern på den anden side. Denne modsætning kan forklares ved at boringen er filtersat hen over en redoxfront, hvorved der indvindes 2 forskellige vandtyper. Vandtype A indikerer klart at boringen er påvirket af nedvaskning af iltholdigt vand med nitrat fra overfladen, og dermed har kontakt til denne. Forvitringsindekset er 1,3, hvilket er højere end i kalkmagasinet, og indikerer lige som vandtypen at vandet er påvirket af processer der foregår nær jordoverfladen. Ionbytningsgraden, der er forholdet mellem natrium og klorid er 0,86 i sandmagasinet, hvilket kan tolkes til en ringe til manglende tilstedeværelse af lerlag i magasinet, eller at leret ikke er en type der påvirker reduktionskapaciteten eller beskyttelsen mod udvaskning fra overfladen. Sulfat og nitrat Sulfatindholdet i den ældste kalkboring DGU-nr 70.515 er steget fra 9,3 18 mg/l i perioden år 2000 2008, mens der ikke ses udvikling i nitratindholdet endnu. Der er endnu ikke etableret tidsserier fra den nyeste kalkboring (DGU-nr 70.638), etableret i 2009. Forholdene i denne boring vurderes at være ret identiske med DGU-nr 70.515. I den 26 meter dybe boring DGU-nr 70.331, som indvinder fra sandmagasinet svinger sulfatindholdet omkring ca. 33 mg/l, og nitratindholdet har stabiliseret sig omkring 20 mg/l Sårbarhed Med baggrund i ovenstående er vandet i de 2 boringer der indvinder fra kalken ikke nitratsårbart, mens vandet i den ældste korte boring der indvinder fra sandmagasinet er klart nitratsårbart. Øvrige bemærkninger Der er påvist tilstedeværelse af svovlbrinte i DGU-nr 70.515, mens det endnu ikke er målt, men også forventes at være til stede i 70.638. Der er samtidig indhold af opløst jern, mangan og ammonium. Dette nødvendiggør at der foretages simpel vandbehandling i form af beluftning og filtrering før udpumpning til forbrugerne. Indholdet af klorid har et normalt niveau og udviser ikke en stigende tendens, så der er ingen tegn på salt fra indtrængende eller opstigende saltvand. Indholdet af fluorid og arsen har ligeledes et normalt niveau og udviser ikke en stigende tendens, så der er ingen tegn på kontakt til jordlag der kan bidrage med disse stoffer. Behandlet vand Det behandlede vand overholder alle drikkevandskriterier, og giver ikke anledning til bemærkninger.
Norddjurs Kommune Side 14 4. Indvindingsanlæg Indvindingsanlæg DGU nr. Etableret Status Terrænkote (m, DNN) Boredybde (m.u.t.) Rovandspejlkote (m.u.t.) Pejledato Vandførende lag (type) Filterinterval (m.u.t.) Forerørsdiameter (mm) 70.331 1981 Aktiv 10,0 26,0 5,50 06-2000 sand 20-26 225 70.515 2000 Aktiv 10,0 105 3,05 10-2000 kalk 63,7-105 244/324 70.638 2009 Aktiv 39,8 120? - kalk 80-118 - Bemærkning til indvindingsanlæg: Råvandspumper DGU nr. Type (fabrikat og type) Nominel ydelse (m 3 /t) Stigrør type 70.331 Ukendt 50 Stål 70.515 Grundfos SP46-3 50 Stål 70.638 Ukendt 50 Stål Kun angivet for aktive boringer Klassificering er beskrevet på side 3 og 4 Bemærkning til råvandspumper: Tilstandsvurdering DGU nr. Bygningsmæssig tilstand Maskinel tilstand Teknisk-hygiejnisk tilstand 70.331 2 1 A 70.515 2 1 A 70.638 2 1 A Kun angivet for aktive boringer Klassificering er beskrevet på side 3 og 4 Bemærkninger til indvindingsanlæg: Overjordiske råvandsstationer i god stand. Beskriv indvindingsstrategi: Boringerne 70.515 og 70.638 bærer hovedlasten, og kører på skift. Boring 70.331 bruges som reserve og røres få timer ugentligt. De 3 boringer kan hver især yde 50 m 3 /t, hvilket svarer til filtrenes samlede kapacitet. Indpumpning af råvand styres af niveauet i rentvandsbeholderen.
Norddjurs Kommune Side 15 5. Vandværk Vandværkets principielle funktion fremgår af nedenstående figur og vandværkets hovedkomponenter består af følgende: Vandbehandlingsanlæg Iltningsanlæg Iltningsanlæg bemærkning Kompressor Står for renovering/fornyelse Reaktionsbassin volumen Reaktionsbassin bemærkning Forfiltre antal Forfilter type Forfiltre skyllevandsforbrug Skyllehyppighed forfilter Filtre antal 2 Filtre type Silhorko 2 x 25 m 3 /h Filtre skyllevandsforbrug Ca. 5 m 3 /skyl Skyllehyppighed efterfilter Mængdestyret, for hver 500 m 3 Skyllevandsbehandling, (f.eks. bundfældning) Skyllevandsafledning (nedsivning, til vandløb, til kloak, til regnvandsledning) Ingen behandling Ledes til regnvandsledning Principdiagram for vandværket
Norddjurs Kommune Side 16 Vandværksbygning, beskrivelse Beskriv hvorledes bygningen er opbygget og tilstanden af bygning, døre og vinduer. Ventilationsforhold, affugtning, insektnet m.v. Vandværksbygning er delvis nedgravet bygværk i betonkonstruktion, med murværk. Tag er beton, senere beklædt med tagpap og aluminiumsinddækning. Rentvandsbeholder er tilsvarende, i separat bygning. Vandværksbygningen er helt lukket, og med affugtning. Dør i metal, og vindue i glassten. Indvendig betonloft, blanke mure og klinkegulv. Rentvandsbeholder har tæt, gummipakket aluminiumsdæksel, og udluftningerne er forsynet med insektnet. Udpumpningsanlæg Trykzone 1 Pumpetype Pumpekapacitet (m 3 /t) Afgangstryk (m.v.s.) Pumpestyring Grundfos 3 x 30 m 3 /t 40 Alle frekvensstyrede Trykzone 2 - Gjesingvej Pumpetype Pumpekapacitet (m 3 /t) Afgangstryk (m.v.s.) Pumpestyring Grundfos 8,5 40 Frekvensstyring Hane til vandprøve på udpumpning: Ja, afmærket prøvehane på afgangsrør i vandværk Tilstandsvurdering vandværk Bygningsmæssig tilstand (B) Maskinel tilstand (M) Teknisk-hygiejnisk tilstand (TH) 2 1 A Klassificering er beskrevet på side 3 og 4 Bemærkninger til vandværk: Vandværket er i rigtig god og velholdt stand.
Norddjurs Kommune Side 17 6. Ledningsanlæg m.m. Ledningsanlæg Materiale Længde m/pct. Fordeling i m/pct. 0-15 år Fordeling i m/pct. 15-30 år Fordeling i m/pct. over 30 år Plast??? Samlet længde m Antal stik Ca. 1300 Ledningsrenoveringsindsats Årstal Renovering foretaget (ja/nej) Renovering i meter Bemærkning til renovering: Systematisk lækagesøgning Bemærkning til lækagesøgning: Renovering/udskiftning foretages løbende, og der er samarbejde med øvrige ledningsejere i byen om renoveringer i forbindelse med øvrige gravearbejder. I det åbne land vurderes renovering ikke fornøden. Nej, vandspildet er lavt. Ledningsplan Foreligger ledningsplan digitalt (ja/nej) Analog ledningsplan (udleveret/sendes) Ja
Norddjurs Kommune Side 18 7. Samlet overordnet vurdering 7.1 Vandværkets planer for fremtiden Vandværket forsyner Auning by, som er en af kommunens 2 hovedbyer samt et opland omkring denne. Vandværket ønsker at bestå i fremtiden og har i den sammenhæng etableret den fornødne konsolidering til fortsat at udbygge ledningsnet og levere drikkevand indenfor forsyningsområdet, samt til at tilgodese de aktuelle krav til drikkevandssikkerhed og forsyningssikkerhed. 7.2 Vandkvalitet Råvand Råvandet fra de 2 kalkboringer er rent og af god kvalitet, Vandtypen er bestemt til vandtype D, og betegnes for nuværende som ikke nitratsårbart. Råvandet kræver kun simpel vandbehandling Reserveboringen er kun 22 meter dyb, og indvinder vand med et indhold af ilt, og et moderat indhold af nitrat. Råvandet fra boringen har kontakt til terrænoverfladen og må betegnes som nitratsårbart. Der er ikke tegn på forekomst af miljøfremmede stoffer i råvandet. Behandlet vand Vandkvaliteten overholder alle kriterier for godt drikkevand, og er helt tilfredsstillende. 7.3 Magasinsårbarhed Se bilag 2 Vandværkets magasinsårbarhed er beskrevet i et notat fra Rambøll, som er udarbejdet i forbindelse med strategisk miljøvurdering (SMV) af Kommuneplanen for Norddjurs Kommune i foråret 2009. Notatet er udarbejdet med henblik på at belyse en mulig konflikt mellem kildepladsens beliggenhed og mulighederne for fremtidig byudvikling i Auning Øst. Det konkluderes i notatet at grundvandsmagasinet er ubeskyttet og sårbart, og har begrænset eller slet intet reduktionspotentiale overfor nitrat. Det er ligeledes vurderet i notatet at kildepladsens beliggenhed indenfor bebygget område er problematisk, idet der er stor risiko for udvaskning af miljøfremmede stoffer, herunder pesticider fra bebyggelsen. 7.4 Vurdering af indvindingsanlæg Boringer og indvindingsanlæg Vandværkets 3 boringer vurderes at være i god tilstand, og er tidssvarende bestykket med overjordiske råvandsstationer og tekniske installationer. Vandværksbygning og rentvandsbeholder Bygning og rentvandsbeholder er i god tilstand, og fremtræder velholdt og hygiejnisk. Rentvandsbeholderen er renoveret og inspiceret for få år siden. Ledningsnet Ledningsnettet består overvejende af plastledninger (PVC og PE) af forskellig alder. Der foretages renoveringer efter behov, og samlet er vandspildet beregnet til at være mindre end 1 %. Ledningsnettet bliver systematisk indmålt og registreret digitalt. 7.5 Samlet vurdering og anbefaling Vandværket vurderes til naturligt at indgå i den fremtidige vandforsyningsstruktur i Norddjurs Kommune med sit ledningsnet der også omfatter industriområde og det åbne land omkring Auning By. Vandværkets forsyningsevnefaktor er høj, hvilket viser at vandværkets tekniske procesanlæg er godt dimensioneret til det nuværende forbrug og forbrugsmønster Forsyningssikkerheden vurderes til at være høj, begrundet i at vandværket råder over 3 boringer, flere kildepladser og passende dimensioneret rentvandsbeholder.
Norddjurs Kommune Side 19 Vandværket har en beredskabsplan, som fastlægger, hvordan vandværket skal handle i det øjeblik, der sker et eller andet unormalt i vandforsyningen. Det kan f.eks. være ved større rørbrud eller nedbrud af vandværket eller være forurening af ledningsnet, rentvandsbeholdere, boringer eller på selve vandværket. Det anbefales fortsat at holde opmærksomhed på planen og holde den ajour. Vandværkets rentvandsbeholder anbefales en inspektionshyppighed på mindst hvert 5. år. Vandværkets kildepladser er sårbare og ringe beskyttet som følge af de geologiske forhold. På den baggrund er placeringen af kildepladsen ved vandværket i Auning By uheldig, idet risikoen for forurening med miljøfremmede stoffer er til stede. Desuden lægger kildepladsernes placering bånd på mulighederne for fremtidig byudvikling mød øst. Vandværket anbefales i den sammenhæng at overveje, om der bør på langt sigt bør ske en udflytning af dele af indvindingen til en ny kildeplads beliggende i det særlige drikkevandsområde (OSD, Indsatsområde Nørager), der er udlagt øst for Auning. Desuden anbefales det at overveje mulighederne for gensidigt samarbejde med nabovandværker om nødforsyning. Vandværket er i øvrigt af en størrelse og af så høj kvalitetsmæssig standard at det kan overvejes at udarbejde procedurer for drift og vedligehold og håndværksmæssigt arbejde på vandforsyningen, med det formål at minimere/forebygge risikoen for forurening ved den daglige drift. I daglig tale kaldet DDS dokumenteret drikkevandssikkerhed. Tilsynet er udført af: Per V. Misser Dato: 30-06-2010
Norddjurs Kommune Side 20 AUNING VANDVÆRK, TILSTAND OG STATUS 2010 8. Bilag 8.1 Fotos Boring 1 DGU-nr 70.331 Interiør i råvandsstation Trykfiltre Frekvensstyrede rentvandspumper - afgang Rentvandsbeholder Rentvandsbeholder, inspektionslem
Norddjurs Kommune Side 21 8.2 Rambøll: Strategisk miljøvurdering omfattende vandværkets kildeplads. Beskrivelse af de geologiske forhold og grundvandsmagasinet ved vandværkets kildeplads. Notet udarbejdet i forbindelse med Strategisk Miljøvurdering af Kommuneplan 2010. Auning_SMV_1_B19.doc Notatet er vedlagt. 8.3 Boreprofiler Boring 1 DGU-nr 70.331 Top Bund 0 3 s (sand) SAND, (sand). 3 10 s (sand) SAND, (sand). 10 15 s (sand) SAND, bbb opblanding af sten. (sand). 15 20 s (sand) SAND, bbb opblanding af sten. (sand). 20 26 s (sand) SAND, (sand). Boring 2 DGU-nr. 70.515 Top Bund 0 2.5 2.5 7.5 7.5 10 10 15 15 20 20 25 25 30 30 35 35 40 40 45 45 50 50 55 55 60 60 60.7 60.7 105 ts (senglacial ferskvandssand) ds (glacial smeltevandssand) dg (glacial smeltevandsgrus) dz (glacial smeltevandssten) dg (glacial smeltevandsgrus) ds (glacial smeltevandssand) dg (glacial smeltevandsgrus) dg (glacial smeltevandsgrus) ds (glacial smeltevandssand) dz (glacial smeltevandssten) dz (glacial smeltevandssten) dz (glacial smeltevandssten) dg (glacial smeltevandsgrus) dg (glacial smeltevandsgrus) kk (danien kalksandskalk) kk (danien kalksandskalk) SAND, fint og mellem, svagt gruset, mørk gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand". SAND, mest groft, gruset, lys olivenbrun, kalkfri, "smeltevandssand". SAND OG GRUS, groft og usorteret, svagt stenet, lys olivenbrun, kalkholdig, "smeltevandssand og grus". GRUS OG STEN, usorteret, sandet, lys olivenbrun, indh.af kalkklaster, stærkt kalkholdig, "smeltevandssten". SAND OG GRUS, usorteret, svagt stenet, flint-holdig, lys brungrå, indh.af kalkklaster, stærkt kalkholdig, "smeltevandssand og grus". SAND, mest groft, stærkt sandet, lys olivenbrun, kalkholdig, "smeltevandssand". SAND OG GRUS, groft og usorteret, svagt stenet, lys olivenbrun, indh.af kalkklaster, stærkt kalkholdig, "smeltevandssand og grus". SAND OG GRUS, usorteret, stenet, lys olivenbrun, indh.af kalkklaster, stærkt kalkholdig, "smeltevandssand og grus". SAND, mest groft, stærkt gruset, svagt stenet, lys olivenbrun, indh.af kalkklaster, stærkt kalkholdig, "smeltevandssand". GRUS OG STEN, usorteret, svagt sandet, stærkt flint-holdig, gråbrun, indh.af kalkklaster, stærkt kalkholdig, "smeltevandssten". STEN, gruset, sandet, flint-holdig, gråbrun, indh.af kalkklaster, stærkt kalkholdig, "smeltevandssten". STEN, gruset, flint-holdig, gråbrun, indh.af kalkklaster, stærkt kalkholdig, "smeltevandssten". GRUS, usorteret, sandet, svagt stenet, flint-holdig, gråbrun, indh.af kalkklaster, stærkt kalkholdig, "smeltevandsgrus". Note: Jvf. BB: Prøven er sandsynligvis ikke fra denne dybde, men fra et lag højere oppe. (Boreproblemer). GRUS, usorteret, svagt sandet, stenet, flint-holdig, gråbrun, indh.af kalkklaster, stærkt kalkholdig, "smeltevandsgrus". Note: Jvf. BB Prøven er sandsynligvis ikke fra denne dybde, men fra et lag højere oppe. (Boreproblemer). KALK/KRIDT, hård, sandet, stærkt flint-holdig, hvid, "kalksandskalk". KALK/KRIDT, hård, sandet, flint-holdig, gråhvid, "kalksandskalk".
Norddjurs Kommune Side 22 Boring 3 DGU-nr. 70.638 Top Bund 0 4 l (ler) (ler). Prøve udtaget ved 4 m. 4 8 s (sand) (sand). 8 10 g (grus, sand og grus) (grus, sand og grus). Prøve udtaget ved 10 m. 10 15 g (grus, sand og grus) (grus, sand og grus). Prøve udtaget ved 15 m. 15 20 g (grus, sand og grus) (grus, sand og grus). Prøve udtaget ved 20 m. 20 25 z (sten, flint) (sten, flint). Prøve udtaget ved 25 m. 25 32 z (sten, flint) (sten, flint). Prøve udtaget ved 30 m. 32 35 g (grus, sand og grus) (grus, sand og grus). Prøve udtaget ved 35 m. 35 40 g (grus, sand og grus) (grus, sand og grus). Prøve udtaget ved 40 m. 40 46 z (sten, flint) (sten, flint). Prøve udtaget ved 45 m. 46 50 g (grus, sand og grus) (grus, sand og grus). Prøve udtaget ved 50 m. 50 57 g (grus, sand og grus) (grus, sand og grus). Prøve udtaget ved 55 m. 57 61 l (ler) (ler). Prøve udtaget ved 60 m. 61 65 g (grus, sand og grus) (grus, sand og grus). Prøve udtaget ved 65 m. 65 70 g (grus, sand og grus) (grus, sand og grus). Prøve udtaget ved 70 m. 70 76 g (grus, sand og grus) (grus, sand og grus). Prøve udtaget ved 75 m. 76 80 k (kalk, kridt kalksten) (kalk, kridt kalksten (generelt for kalk og kridt)). Prøve udtaget ved 80 m. 80 85 k (kalk, kridt kalksten) (kalk, kridt kalksten (generelt for kalk og kridt)). Prøve udtaget ved 85 m. 85 90 k (kalk, kridt kalksten) (kalk, kridt kalksten (generelt for kalk og kridt)). Prøve udtaget ved 90 m. 90 95 k (kalk, kridt kalksten) (kalk, kridt kalksten (generelt for kalk og kridt)). Prøve udtaget ved 95 m. 95 100 k (kalk, kridt kalksten) (kalk, kridt kalksten (generelt for kalk og kridt)). Prøve udtaget ved 100 m. 100 105 k (kalk, kridt kalksten) (kalk, kridt kalksten (generelt for kalk og kridt)). Prøve udtaget ved 105 m. 105 110 k (kalk, kridt kalksten) (kalk, kridt kalksten (generelt for kalk og kridt)). Prøve udtaget ved 110 m. 110 115 k (kalk, kridt kalksten) (kalk, kridt kalksten (generelt for kalk og kridt)). Prøve udtaget ved 115 m. 115 120 k (kalk, kridt kalksten) (kalk, kridt kalksten (generelt for kalk og kridt)). Prøve udtaget ved 118 m.