Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Tjørnehoved, Præstø Kommune Matrikel 3b Tjørnehoved By, Allerslev Journalnr. 04-000156 Dokumentnr. 246198 23. marts 2006 MMY 1
Der er d. 1. juli 2004 søgt om tilladelse til at tilføre jord til Tjørnehoved grusgrav, så den gamle grusgrav kommer til at fremstå i oprindeligt terræn. Der kan tilføres ca. 45.000 m 3 jord. Amtet har givet dispensation til at tilføre ren jord til grusgraven. Vi har vurderet, tilførsel af ren jord til grusgraven ikke vil udgøre en risiko for forurening af drikkevandet eller miljøet i øvrigt. Der er stillet en række vilkår til dispensationen for at sikre, at den jord der tilføres graven er ren. Amtets afgørelse Efter jordforureningslovens 52 stk. 2 (lov nr. 370 af 2. juni 1999) giver Storstrøms Amt hermed dispensation til tilførsel af jord til råstofgraven på matr. nr. 3b Tjørnehoved By, Allerslev. Der må maksimalt tilføres 45.000 m 3 jord til råstofgraven. På det vedlagte kortbilag ses det udpegede graveområde. Efter jordforureningslovens 52 stk. 3 stiller vi følgende vilkår i forbindelse med tilførslen af jord til råstofgraven: Vilkår 1. Dispensationen er gældende til d. 1. april 2016. 2. Der må maksimalt tilføres 45.000 m 3 ren jord til råstofgraven. På kortbilaget ses det udpegede graveområde. Der må tilføres jord til den del af området, hvor der er gravet. Der må dog aldrig ske genopfyldning over oprindeligt terræn. 3. Dispensationen omfatter kun modtagelse af ren jord, som kan overholde de grænseværdier, der er opstillet i bilag 1. Amtet kan ændre grænseværdierne, hvis der fremkommer ny viden. 4. Før jorden tilføres råstofgraven skal den godkendes af amtet. For at godkende jorden skal amtet have oplysninger om jorden j.f. bilag 3. 5. Råstofgraven skal være bemandet ved modtagelse af jord. Der må ikke være mulighed for aflæsning af jord på tidspunkter, hvor graven er ubemandet. 6. Følgeseddel med oplysninger om jorden skal følge jorden som tilføres råstofgraven. Hvad følgeseddelen skal indeholde fremgår af bilag 3. 7. Følgesedlerne skal opbevares af ejeren af råstofgraven i 5 år efter jorden er tilført graven. Sedlerne skal være tilgængelige for amtet ved tilsyn. 8. Muldjorden, fra et hvilket som helst areal, må kun anvendes til slutafdækning. Sagens indhold Der er d. 1. juli 2004 søgt om at tilladelse til at fylde jord i Tjørnehoved grusgrav. Der er tidligere fyldt jord i råstofgraven. Råstofgraven er derfor delvist fyldt op. Den sidste tilladelse udløb d. 1. juni 2003. 2
Af ansøgningen fremgår det, at råstofgraven ønskes opfyldt til oprindeligt terræn. Der er ikke lavet en egentlig efterbehandlingsplan for råstofgraven, men det er tidligere aftalt med amtet, at råstofgraven skal fyldes op til oprindeligt terræn. Det fremgår ikke af anmeldelsen, hvor stor en jordmængde, der ønskes tilført råstofgraven for at fylde den op til oprindeligt terræn. Amtets beregninger viser, at der mangler ca. 45.000 m 3 jord for at råstofgraven er fyldt op. Derfor gives der dispensation til at tilføre maksimalt 45.000 m 3 jord til råstofgraven. Der må dog ikke ske genopfyldning over oprindeligt terræn. Vurdering og begrundelse Grundvand Råstofgraven, hvor jorden tænkes tilført, ligger indenfor et område, der i regionplanen for perioden 2001-2013 er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser, men på grænsen til Område med Drikkevandsinteresser og udenfor indvindingsopland til vandværksboringer. Udpegningen som Område med Særlige Drikkevandsinteresser betyder, at grundvandsressourcen i området både nu og i fremtiden kan benyttes til vandforsyning. Der er derfor grund til at være omhyggelig, når amtet skal tage stilling til, om der må tilføres jord til råstofgraven. Boringer kan give oplysninger om områdets geologi. De nærmeste boringer, hvor der er oplysninger om de geologiske forhold, ligger mellem 450 m og 2,5 km fra råstofgraven i nord, vest og sydlig retning, se vedlagte kort. Generelt viser boringerne en kompleks geologi, det vil sige at der ikke er større sammenhængende lag af ler eller sand, men at lagene veksler. Boringerne viser at kalken, hvorfra der indvindes drikkevand, findes i en dybde på mellem 14, 7 og 37,5 m under terræn. Vi kender ikke de eksakte geologiske forhold under råstofgraven, men det er sandsynligt, at de er lige så komplekse, som området rundt om råstofgraven er. Hvis det er tilfældet, kan lerlagene være tynde og gennembrudte af lag med smeltevandssand. Det betyder, at man ikke med sikkerhed kan fastslå, om sandlaget i råstofgraven kan have forbindelse med det primære grundvandsmagasin, det vil sige kalken. Målinger viser, at grundvandsstrømningen i området er i østlig - nordøstlig retning, det vil sige mod Præstø Fjord via Vasebæk og moseområdet. Det betyder, at en eventuel forurening af grundvandet under råstofgraven med tiden vil blive ført mod kysten og ud i havet, bort fra de aktive drikkevandsboringer. For at minimere risikoen for, at forurenet jord tilføres råstofgraven og derved forurener grundvandet, er det nødvendigt at stille store krav til kontrollen med, at det kun er ren jord, der tilføres til råstofgraven. Der er en stor risiko for, at det øverste lag jord, muldjorden, fra et givent areal er forurenet fra trafik og andre diffuse kilder. Derfor må muldjord ikke anvendes til opfyldning af råstofgraven, men kun bruges til slutafdækning. 3
Andre forhold Der er ingen natur- og planmæssige forhold, der har betydning for opfyldningen af råstofgraven Kommunen er blevet hørt og har ingen bemærkninger til dispensationen. De har givet en tilladelse til at anvende grusgraven til oplag af beton og brokker, som gælder til marts 2007. Det er vurderet, at så længe der er tale om ren jord er der ingen risiko for forurening af overfladevandet, det vil sige Præstø Fjord, Vasebæk og moseområdet før fjorden. Hvis der kommer ny viden om forurenende stoffers miljøbelastning, der er relevant for denne sag, vil amtet ændre på grænseværdierne i bilag 1. Alt afhængig af hvad den nye viden viser, kan grænseværdierne enten blive hævet eller sænket. Samlet begrundelse Når der stilles store krav til kontrol af den tilførte jord, er sandsynligheden, for at der tilføres forurenet jord til råstofgraven meget lille. Samtidig er grundvandsstrømningen mod Præstø fjord, væk fra drikkevandsindvinding. Disse forhold gør tilsammen, at vi vurderer, at risikoen er meget lille for at tilførslen af jord til råstofgraven vil påvirke drikkevandet. Generelle oplysninger Det er amtet, der fører tilsyn med, at tilførslen af jord til råstofgraven, er i overensstemmelse med de vilkår vi har fastsat. Dette fremgår af jordforureningslovens 66. Rolf Hoelgaard Afdelingsleder Merete Mygind Miljøbiolog Vedlagt bilag: Bilag 1. Grænseværdier Bilag 2. Oplysninger om jorden Bilag 3. Følgeseddel Kortbilag 4
Bilag 1: Grænseværdier Stof Strikprøvekontrol Grænseværdi (mg/kg TS) Bemærkninger Arsen (As) Ja < 7 Oplukning i henhold til DS 259 Cadmium (Cd) Ja < 0,5 Chrom (Cr) Ja < 40 Kobber (Cu) Ja < 40 Kviksølv (Hg) Ja < 0,2 Nikkel (Ni) Ja < 15 Bly (Pb) Ja < 35 Tin (Sn) Ja < 10 Zink (Zn) Ja < 100 Benzin (C 6 -C 10 ) Ja < 5 Let olie (C 10 -C 25 ) Ja < 10 Tung olie (C 25 -C 35 ) Ja < 25 Olie total (C 6 -C 35 ) Ja < 25 Benzen Ja TEX 1 Ja Benz(a)pyren Ja Dibenz(a,h)antracen Ja ΣPAH 2 Ja < 1,5 GC-MS Cyanid, total < 0,25 Fenoler Klorerede C1 og C2- alifater, total Klorfenoler Klorbenzener PCB < 0,01 1 Hermed menes Toluen, Ethylbenzen og Xylener. 2 Hermed menes fluoranthen, benz(b)fluoranthen, benz(j)fluoranthen, benz(k)fluoranthen, benz(a)pyren, dibenz(a,h)antracen og indeno(1,2,3-cd)pyren. 5
Bilag 2. Oplysninger om jorden: Jordens oprindelsessted: Matr. nr: Adresse: Kommune: Kontaktperson, som kan give oplysninger om jordens oprindelsessted: Jordmængden: Jordmængden i m 3 : Jordmængden i t: Jordtypen: Muld: Ler: Sand: Fyldjord: Blandet: Indhold af fremmedlegemer: Jordens historik: Nuværende aktivitet på arealet: Tidligere aktiviteter på arealet: Er/har arealet været kortlagt som forurenet: Oplysninger om forurenende aktiviteter/kortlægning vedlagt: Hvor på matriklen stammer jorden fra, indtegn evt. på kort: Analyser: Er jorden analyseret, vedlæg analysereslutater fra laboratorium: 6
Bilag 3. Følgeseddel Jordens oprindelsessted: Matr. nr: Adresse: Kommune: Nuværende og tidligere aktivitet på arealet: Kontaktperson, som kan give oplysninger om jordens oprindelsessted: Jordmængden: Jordmængden i m 3 : Jordmængden i t: Jordtypen: Muld: Ler: Sand: Fyldjord: Blandet: Indhold af fremmedlegemer: Analyser: Er jorden analyseret: Analysereslutater fra laboratorium vedlagt følgeseddel: Transportør Firma navn: Chaufførens navn: Firma adresse: Modtager af jorden: Modtagerens navn: Modtagelsesadressen: Kontaktperson på modtager adressen: 7