Bølgen Et arkitektonisk mesterværk med Tonality facadetegl
Tonality facadetegl er anvendt både på udhæng og stern Mellem by, himmel og hav I Skyttehusbugten ved Vejle Fjord mødes himmel og jord i det unikke lejlighedskompleks Bølgen. Som et moderne vartegn for Vejle by skaber den hvide kæmpebølge et harmonisk møde mellem land, by og himmel, rammet ind af den enestående udsigt til Vejlefjordbroen og de smukke skove på begge sider af fjorden. Henning Larsen Architects A/S står bag bygningsværket, der på én gang er monumentalt men samtidig så let som bølger, der slår mod kysten. Lethed og gennemsigtighed har da også været et af de afgørende mål for arkitekten, der ønskede at skabe en sammenhæng mellem byen på den ene side af lejlighederne og den smukke fjord på den anden side. Faktisk kan man se direkte gennem de fleste af lejlighederne, hvilket giver et helt specielt lys og en helt unik oplevelse af at bo på grænsen mellem by, himmel og hav. Det lyse og lette går igen udenfor, hvor de to bølger næsten slår op mod Nørreskovens højdedrag. Men med samme lethed som skyernes bløde, hvide former, der har været en vigtig inspiration til det unikke byggeri. Den hvide, bølgende form bliver diskret fremhævet af ivarssons Tonality facadetegl, der dækker hele Bølgen og er med til at hente skyernes lette former ned på jorden i Skyttehusbugten.
Tonality facadetegl smukt, stærkt og funktionelt Bølgen stiller store krav til det materiale, der skal fungere som facade på det usædvanlige byggeri. Og Tonality facadetegl blev da heller ikke kun valgt på grund af sit æstetisk smukke udtryk, men også på grund af teglens funktionalitet. Det er en 300 x 1200 millimeter tegl med blank, hvid overflade, der skaber Bølgens omkring 6000 kvadratmeter store, men alligevel lette og naturlige kæmpeflade. Teglen er fremstillet efter den patenterede Keralis-metode, der giver et spændende udtryk og en usædvanlig stærk overflade. Tonality facadetegl fås også med to andre overflader, nemlig en naturlig og en glaseret. Uanset hvilket udtryk man vælger, er teglene vedligeholdelsesfrie, og såvel den glaserede som den Keralis-fremstillede afviser eksempelvis graffiti. Med en vandabsorption på blot tre procent er teglene samtidig frostsikre, så med Tonality facadetegl opnår man en yderst slidstærk og robust facade, der kan modstå belastningerne fra både byliv og naturens gang. De to første faser af Bølgen står som et smukt vartegn ud mod Vejle Fjord
Den arkitektonisk udfordrende bygning kræver mange fleksible løsninger
Den fleksible systemløsning Et afgørende krav fra Henning Larsen Architects i forbindelse med udformningen af Bølgen var enkelhed og præcision, samt at byggeriet kunne projekteres med et standardmodul. Tonality facadetegl er den fleksible systemløsning baseret på en yderst enkel underkonstruktion. En lav vægt på blot 35 kilo pr. kvadratmeter, hvilket er 20 procent mindre end konkurrerende facadetegls-systemer, sikrer ikke kun et bedre arbejdsmiljø, men også at en Tonality facadetegl blot behøver én bæreskinne i hver ende. Samtidig er konstruktionsdybden på blot 56 millimeter. Og om du vil montere teglen vandretliggende eller opretstående, er aluminiumskonstruktionen med kroge og klemskinner den samme. Derfor er mulighederne med Tonality facadetegl utallige og stadig yderst økonomiske.
Den lave vægt betyder, at monteringen af Tonality facadetegl er både enkel og yderst fleksibel
Bølgen et moderne vartegn i Vejle De to første af fem bølger står færdig med foreløbig 46 af i alt 115 planlagte ejerlejligheder Arkitekt: Henning Larsen Architects A/S Bygherre og totalentreprenør: Ejendomsselskabet Bertel Nielsen A/S Ingeniør: Grontmilj/Carl Bro Se yderligere information om Tonality facadetegl på vores hjemmeside, www.ivarsson.dk. ivarsson a/s, Kometvej 36, DK-6230 Rødekro T 73 66 19 99, F 74 66 10 20, www.ivarsson.dk