Offentlige finanser Offentlige finanser 1. Den offentlige sektor Sammensætningen af den offentlige sektor Den offentlige sektor består af offentlige forvaltning og service samt offentlige selskaber og selskabslignende virksomheder (selskabssektoren). Offentlig forvaltning og service producerer ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter. Tjenesterne stilles således helt eller delvist gratis til rådighed for husholdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Selskabssektoren består af institutioner, der drives på markedsvilkår. Forskellen mellem offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder er, at de selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, hvis regnskaber er en del af stats- og kommuneregnskaberne (fx kommunale forsyningsvirksomheder). Offentlige selskaber er derimod privatretligt organiserede selskaber, der ejes eller domineres af offentlige myndigheder (fx DONG Energy A/S og DSB S-tog A/S). Dvs. at det offentlige har 100 pct. kontrol med de selskabslignende virksomheder, hvorimod kontrollen med selskaberne er mindre vidtgående. I det følgende anvendes en række forskellige betegnelser til beskrivelse af det offentlige område. Hvis beskrivelsen også omfatter den offentlige selskabssektor vil dette være nævnt eksplicit, men ellers er der kun tale om tal for offentlige forvaltning og service. Figur 1 Den offentlige sektor fordelt efter område Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Selskabssektoren Den statslige sektor De sociale kasser og fonde Den kommunale sektor Den regionale sektor Offentlige selskabslignende virksomheder Offentlige selskaber Politi Dronningen Forsvar Folketinget Overordnet vejnet Videregående uddannelser Arbejdsløshedskasser Lønmodtagernes Garantifond Folkeskole Ældrepleje Daginstitutioner Rådhuse Lokalt vejnet Genoptræning Sygehuse Banestyrelsen Bornholmstrafikken IT- og Telestyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Elektricitetsrådet Danmarks Radio Dansk Tipstjeneste DONG Energy A/S TV2 Post Danmark A/S Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 421
Offentlige finanser Kommunalreformen Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007 og medførte store forandringer i den offentlige sektor. Reformen består af tre hovedelementer: Et nyt kommunalt danmarkskort, en ny opgavefordeling samt en finansierings- og udligningsreform. Ændringerne i den kommunale struktur medførte, at antallet af kommuner blev reduceret fra 271 til 98. Derudover blev amtskommunerne nedlagt, og der blev oprettet fem regioner. I samme omgang skete der en ændring i opgavefordelingen mellem stat, region og kommune. Fx overtog kommunerne de fleste natur- og miljøopgaver fra amterne, mens staten bl.a. overtog de videregående uddannelser fra amterne. Omfordelingen af opgaverne mellem sektorerne har tilsvarende medført en tilpasning af det kommunale udligningssystem, så det afspejler fordelingen af de nye opgaver. Kommunerne kommer samtidig til at medfinansiere sygehusvæsenet. 2. Udviklingen i den offentlige sektor Størrelsen af den offentlige sektor konstant siden 1995 I forhold til den samlede danske økonomi har størrelsen af den offentlige sektor ligget konstant mellem 27 og 30 pct. af bruttofaktorindkomsten (BFI) siden 1995. Aflønning af ansatte i den offentlige sektor udgør omkring 37 pct. af den samlede aflønning af ansatte i dansk økonomi, mens investeringerne de senere år har ligget på omkring 13-18 pct. af de samlede investeringer i dansk økonomi. 90 pct. af udgifterne til løn i den offentlige sektor kan henføres til institutioner under offentlig forvaltning og service, mens investeringerne fordeler sig mere jævnt mellem markedsmæssige enheder og offentlig forvaltning og service. Figur 2 Bruttofaktorindkomst for den offentlige sektor i procent af samlet dansk BFI Offentlige selskaber Offentlige selskabslignende selskaber Offentlig forvaltning og service 35 30 25 20 15 10 5 0 Pct. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat01 og off14. 422 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009
Offentlige finanser Over de senere år er der gennemført en række privatiseringer i den offentlige selskabssektor. Dette har reduceret størrelsen af den offentlige sektor. TDC A/S er et eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat virksomhed, hvormed selskabet ikke længere er en del af den offentlige sektor. En femtedel af den offentlige sektors BFI skabt i offentlige selskaber I 2007 skabte de offentlige selskaber 18 pct. af den offentlige sektors BFI. Men kun 10 pct. af lønsummen bliver udbetalt i de offentlige selskaber. Samtidig finder 36 pct. af den offentlige sektors bruttoinvesteringer sted i de offentlige selskaber. Figur 3 Offentlig sektor opdelt på offentlig forvaltning og service og offentlige selskaber. 2007 Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Bruttoinvesteringer Offentlig forvaltning og service De offentlige selskaber Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off14. Figur 4 Det offentlige overskud i pct. af BNP 4-1 -6-11 Pct. 75 80 85 90 95 00 05 Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat01 og off3. Overskud på de offentlige finanser siden 1999 Årene mellem 1975 og 1998 var primært præget af underskud på de offentlige finanser. Dog var der overskud på de offentlige finanser i 1986 og 1987 som følge af en kortvarig højkonjunktur. Siden 1999 har der været overskud på de offentlige finanser bortset fra et mindre underskud i 2003. Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur betyder bl.a., at dagpengeudgifterne falder, samtidig med at provenuet fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte er tilfældet ved lavkonjunktur. Den offentlige nettogæld faldet siden 1999 Over- eller underskud på de offentlige finanser giver anledning til over- eller underskud på den offentlige saldo. Gældens størrelse er af betydning for den fremtidige økonomiske udvikling ved bl.a. at påvirke det fremtidige finanspolitiske råderum. Den kommunale og regionale sektor kan ikke selv stifte gæld. De store udsving i nettogælden skyldes derfor primært gæld optaget af staten. Nettogælden har været faldende, siden den toppede i 1998 med 36,3 pct. I 2007 forsvandt nettogælden og blev vendt til en nettoformue som udgjorde 4,8 pct. af BNP i 2008. Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 423
Offentlige finanser 3. Offentlige udgifter i offentlig forvaltning og service Figur 5 Drifts- og kapitaludgifter i pct. af BNP 65 60 55 50 45 40 Pct. 75 80 85 90 95 00 05 Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat01 og off3. Figur 6 Ansatte i offentlig forvaltning og service i pct. af samlet beskæftigelse 34 32 30 28 26 Pct. 75 80 85 90 95 00 05 Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat18 og nat18x. Fald i de offentlige udgifter siden 1995 Størrelsen af den offentlige sektor er politisk bestemt og er afhængig af økonomiske og samfundsstrukturelle forhold. Udbygningen af bl.a. undervisning, sociale forhold og sygehuse i 1970 erne førte til en kraftig vækst i den offentlige sektor. Endvidere førte kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet til øget efterspørgsel efter børnepasning. Væksten i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP toppede i 1994. Siden 1994 har der været tendens til et fald i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP. I 2008 udgjorde drifts- og kapitaludgifterne 52 pct. af BNP. Stagnation af antallet af offentlige ansatte siden 1993 I den offentlige produktion er den væsentligste produktionsfaktor arbejdskraft (fx lærere, læger og ansatte i administrationen). Ca. to tredjedele af de offentlige forbrugsudgifter går til aflønning af ansatte. I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 16 pct. af den samlede beskæftigelse. Denne andel var i 1993 steget til ca. 29 pct., hvorefter den har været stort set konstant. Den realøkonomiske fordeling af udgifterne Den realøkonomiske fordeling viser de offentlige udgifter opgjort på aktiviteter. I den realøkonomiske fordeling adskilles udgifterne mellem forbrug, løbende overførsler og kapitaludgifter. Den realøkonomiske fordeling viser således, om der er tale om forbrug i produktionen, omfordeling eller investeringer. Det offentlige forbrug består hovedsageligt af løn til ansatte og varekøb i forbindelse med produktionen af tjenester, som stilles til rådighed for borgerne. De løbende overførsler består primært af overførsler til husholdningerne, herunder pension og arbejdsløshedsdagpenge. Kapitaludgifterne dækker bl.a. over investeringer i skoler, hospitaler og veje. Figur 7 Offentlige udgifter 1 fordelt efter realøkonomisk kategori 100 Pct. Kapitaludgifter Løbende overførsler Offentligt forbrug 80 60 40 20 0 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 1 Offentlige drifts- og kapitaludgifter inkl. forbrug af fast realkapital samt salg af varer og tjenester. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off14 og off3. 424 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009
Offentlige finanser Fra 1975 og frem til midten af 1990 erne udgjorde det offentlige forbrug en stadig mindre andel af de samlede offentlige udgifter, mens løbende overførsler udgjorde en stadig større andel. I perioden fra midten af 1990 erne frem til 2007 skete der en svag stigning i andelen af det offentlige forbrug, mens de løbende overførsler faldt svagt. Andelen af kapitaludgifterne var faldende frem til midten af 1980 erne, hvorefter de har været nogenlunde konstant. Offentlige udgifter fordelt efter formål I den funktionelle fordeling adskilles de offentlige udgifter efter formål. Den funktionelle fordeling giver et overblik over det indbyrdes størrelsesforhold mellem de enkelte udgiftsområder som fx sundhed, forsvar, undervisning mv. Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden fra 1970 og frem til i dag. Der har dog været en svag stigning i udgifterne til samfundsmæssige og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige tjenester og erhvervsøkonomiske forhold. Udgifter til generelle offentlige tjenester sammen med forsvar og offentlig orden og sikkerhed er de udgiftsområder, som historisk set er udgangspunktet for offentlig forvaltning og service. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør 12,8 pct. af de samlede udgifter og består bl.a. af udgifter til offentlig administration. Forsvar og offentlig orden og sikkerhed lægger beslag på hhv. 2,6 pct. og 2,0 pct. af ressourcerne. Undervisning, sundhedsvæsen og social beskyttelse er områder, der bliver betragtet som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. 70,7 pct. af udgifterne i 2008 blev anvendt til disse tre store områder. Figur 8 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter. 2008 Generelle offentlige tjenester, 13 pct. Forsvar, 3 pct. Offentlig orden og sikkerhed, 2 pct. Økonomiske anliggender, 7 pct. Miljøbeskyttelse, 1 pct. Boliger og offentlige faciliteter, 1 pct. Sundhedsvæsen, 14 pct. Fritid, kultur og religion, 3 pct. Undervisning, 15 pct. Social beskyttelse, 41 pct. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off23. Social beskyttelse er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer (41,5 pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen udgør hhv. 14,8 pct. og 14,4 pct. af de samlede udgifter. Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 425
Offentlige finanser 6,7 pct. af udgifterne anvendes især til anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked samt transport, kommunikation og andre erhverv. Til boliger og offentlige faciliteter og til fritid, kultur og religion anvendes hhv. 1,0 pct. og 3,1 pct. 4. Finansieringen af de offentlige udgifter inden for offentlig forvaltning og service Figur 9 Skatter og afgifter i pct. af BNP 55 50 45 40 35 Pct. 75 80 85 90 95 00 05 Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat01 og off12. Skatterne har siden 1988 udgjort en relativt konstant andel af BNP Udgifter i offentlig forvaltning og service medfører et tilsvarende finansieringsbehov, hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. Mellem 1975 og 1988 steg andelen af skatter og afgifter af BNP fra 38,4 pct. til 49,4 pct. Siden 1988 har denne andel været nogenlunde konstant og lå således i 2007 på 48,8 pct. Skattestrukturen uændret i 30 år Den samlede beskatning kan fordeles på fire hovedarter: Indkomst- og formueskatter, produktions- og importskatter, kapitalskatter samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Indkomst- og formueskatterne udgør den største del af de samlede skatter. Indkomst- og formueskatterne består af skat af indkomst optjent af personer og virksomheder (fx personskatter, selskabsskat og realrenteafgift) samt skatter knyttet til besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). Produktions- og importskatter er en anden stor post. Denne består hovedsageligt af moms og forskellige punktafgifter. Nogle produktions- og importskatter bruges til at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder (fx "grønne" skatter og afgifter). Figur 10 Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter 100 Pct. Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Kapitalskatter 80 60 Løbende indkomstog formueskatter Produktionsog importskatter 40 20 0 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off3. 426 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009
Offentlige finanser De sidste to poster, kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger, har provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre lande, hvor mange velfærdsydelserne finansieres via obligatoriske bidrag, og hvor tildelingen af sociale ydelser sker i sammenhæng med borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. 5. Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorerne Arbejdsdeling mellem delsektorerne Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne kommuner, regioner, stat samt de sociale kasser og fonde. I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved at udgifterne fordeles efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser udgifterne fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdefordelingen viser den sektor, der finansierer udgifterne. Staten dækker flere af udgifterne, end arbejdsdelingen tilsiger. Regionerne (fra 2007), sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter, end arbejdsdelingen tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer for en række udgifter specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. Figur 11 Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer. 2007 Opgavefordeling Byrdefordeling Statslige sektor Sociale kasser og fonde Amtskommunale sektor Kommunale sektor 6. International sammenligning Den offentlige sektors størrelse i et EU med 27 medlemmer i 2006 1. januar 2007 blev EU udvidet med to nye øst- og centraleuropæiske lande: Bulgarien og Rumænien. EU blev før da udvidet 1. maj 2004 med ti nye øst- og centraleuropæiske lande: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Slovenien, Cypern og Malta. De 12 nye EU-lande havde i 2006 tilsammen en BNP på 747 mia. euro, svarende til 6,4 pct. af de 15 gamle EU-landes BNP (EU15). Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 427
Offentlige finanser Den offentlige sektors størrelse, målt som de offentlige udgifter i pct. af BNP, varierer kraftigt i EU fra 33,0 pct. i Estland til 54,3 pct. i Sverige. Variationen kan være udtryk for enten et politisk valg eller for landets udviklingsstadie. Der er en tendens til, at den offentlige sektors størrelse vokser i takt med, at et land udvikles. Fx har i- lande en større offentlig sektor end u-lande. Figur 12 De offentlige udgifter i procent af BNP i EU15 og EU27. 2006 60 Pct. af BNP 50 40 30 20 10 0 Sverige Frankrig Ungarn Danmark Italien Østrig Finland Belgien Portugal EU15 EU27 Holland Tyskland Slovenien Storbritannien Polen Malta Cypern Tjekkiet Grækenland Luxembourg Spanien Bulgarien Letland Slovakiet Irland Romænien Litauen Estland Kilde: Eurostat. International skattesammenligning Danmark har det højeste skattetryk (skatter og afgifter i pct. af BNP) blandt udvalgte OECD-lande. Sammenligninger mellem lande skal foretages med varsomhed, da skattetrykket bl.a. afhænger af, om indkomstoverførsler (folkepension m.m.) foretages som nettooverførsler, bruttooverførsler eller fradrag. Ved nettooverførsler forstås overførsler, som er skattefrie for modtageren, hvorimod der ved bruttooverførsler skal betales skat af det overførte beløb. I Danmark er bruttooverførsler dominerende, hvilket alt andet lige betyder, at skatteindtægterne er større. Figur 13 Skatter og afgifter i procent af BNP. 2006 60 Pct. af BNP 50 40 30 20 10 0 Danmark Sverige Belgien Frankrig Finland Italien Østrig EU15 Holland EU19 Ungarn Storbritannien Spanien Tjekkiet Portugal Luxembourg Tyskland Polen Canada Irland Grækenland Slovakiet USA Japan Tyrkiet Anm.: EU15 og EU19 er ikke-vægtede gennemsnit (dvs. at der ikke er taget højde for størrelsen af landene). Kilde: OECD. 428 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009
Offentlige finanser Offentligt ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld i EU I den europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) tillægges sunde offentlige finanser betydelig vægt. ØMU-kriterierne bliver brugt som finanspolitisk rettesnor i EU og dækker over det offentlige ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld. ØMU-kriterierne foreskriver, at EU-landene ikke må have større underskud end 3 pct. af BNP og ikke en større ØMU-gæld end 60 pct. af BNP. Samlet havde EU27 et ØMU-underskud på 0,9 pct. Det offentlige ØMU-overskud i 2007 er høj i bl.a. Danmark med 4,9 pct. af BNP og i Finland med 5,3 pct. af BNP. Der er en to lande, der har underskud, og som ligger over grænsen på 3 pct. Det gælder Ungarn og Grækenland, som har et ØMU-underskud på hhv. 5,0 pct. og 3,5 pct. Figur 14 ØMU-underskud (-) / ØMU-overskud (+) i procent af BNP i EU27. 2007 6 4 2 0-2 -4-6 -8-10 Pct. af BNP Finland Danmark Sverige Cypern Luxembourg Estland Spanien Slovenien Holland Irland Bulgarien Letland Tyskland Belgien Østrig EU27 Tjekkiet Litauen Italien Malta Slovakiet Polen Portugal Rumænien Frankrig Storbritannien Grækenland Ungarn EU27 havde en ØMU-gæld på 58,7 pct. af BNP i 2007. Gennemsnit for EU27 ligger med andre ord under den fastsatte grænse på 60 pct. Bl.a. Grækenland og Tyskland havde en høj ØMU-gæld med hhv. 94,8 og 65,1 pct. af BNP, mens bl.a. Estland og Luxembourg havde en lav ØMU-gæld med hhv. 3,5 pct. og 7,0 pct. af BNP. Danmarks ØMU-gæld lå i 2007 på 26,2 pct. af BNP. Figur 15 ØMU-gæld i procent af BNP i EU27. 2007 120 Pct. af BNP 100 80 60 40 20 0 Italien Grækenland Belgien Ungarn Tyskland Frankrig Portugal Malta Cypern Østrig EU27 Holland Polen Storbritannien Sverige Spanien Finland Slovakiet Tjekkiet Danmark Irland Slovenien Bulgarien Litauen Rumænien Letland Luxembourg Estland Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 429
Tabel 401 Statens finanser, sammenfatning 2008* 2009* Driftsbudget Udgift Indtægt Anlægsbudget Driftsbudget Udgift Indtægt Anlægsbudget 1. Dronningen 65,9 - - 69,3 - - 2. Medlemmer af det kongelige hus 21,7 - - 23,7 - - 3. Folketinget 864,2 - - 932,6 - - 5. Statsministeriet 121,8 - - 124,2 - - 6. Udenrigsministeriet 14 846,9 828,0-15 693,3 378,0-74,2 7. Finansministeriet 8 569,8 1 479,0 150,9 7 234,8 2 045,0 237,7 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 1 991,0 54,0-1 909,7 26,0-9. Skatteministeriet 5 337,2 1 110,5-5 643,0 1 123,0-11. Justitsministeriet 13 185,6 1 870,0-14 101,1 1 870,0-12. Forsvarsministeriet 19 776,1 20,1 978,7 20 887,9 17,9 1 196,0 15. Velfærdsministeriet 256 864,9 7,9-280 533,1 7,9-16. Ministeriet for sundhed og forebyggelse 4 882,6 - - 5 158,6 - - 17. Beskæftigelsesministeriet 74 026,3 13 864,9-75 973,8 14 337,1 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2 103,0 - - 2 213,2 - - 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 16 759,5 388,6-18 445,4 390,6-20. Undervisningsministeriet 42 525,8 23,8-44 450,7 29,4-21. Kulturministeriet 5 813,6 135,0 12,0 6 051,9 76,5 12,7 22. Kirkeministeriet 723,5-20,8 857,4-17,0 23. Miljøministeriet 1 995,9 80,8 108,9 2 069,6 70,7 101,1 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 713,1 - -13,8 2 812,8-9,9 28. Transportministeriet 6 218,6 921,1 6 309,8 6 661,4 968,6 7 136,2 29. Klima- og Energi ministeriet 1 455,9 12 351,2-4 552,2 7 049,6-35. Generelle reserver 11 047,2 3 000,0-11 500,2 2 000,0-36. Pensionsvæsenet 18 019,3 - - 19 562,7 - - I alt 509 929,4 36 134,8 7 567,3 547 462,6 30 390,3 8 636,4 37. Renter 23 870,3 6 539,8 27 953,4 12 573,8 38. Skatter og afgifter 32 250,8 605 272,3 33 010,9 578 651,7 I alt 566 050,5 647 946,9 7 567,3 608 426,9 621 615,8 8 636,4 Overskud - 81 896,4-7 567,3 13 188,9-8 636,4 Drifts- anlægs- og udlånsbudget - 74 329,1 4 552,5 40. Genudlån mv. 7 817,5 4 673,3 41. Beholdningsbevægelser mv. - -1 620,6 306,1 42. Afdrag på statsgælden (netto) 64 891,0 185,3 I alt 72 708,5 72 708,5 4 858,6 4 858,6 Kilde: Finanslov 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/15 og www.oes-cs.dk/bevillingslove 430 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009
Tabel 402 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto Udgiftsbudget Regnskab 2007 Budget 2008 Finanslov 2009 1. Dronningen 64,4 65,9 69,3 1. Statsydelse 64,4 65,9 69,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 21,1 21,7 23,7 1. Årpenge 21,1 21,7 23,7 3. Folketinget 862,5 864,2 932,6 1. Udgifter ved Folketinget 579,5 574,0 625,5 2. Folketingets Ombudsmand 46,6 49,1 53,1 3. Statsrevisoratet og Rigsrevisionen 179,8 185,2 194,9 4. Folketingets pensioner 56,6 55,9 59,1 5. Statsministeriet 114,2 121,8 124,2 1. Fællesudgifter 114,2 121,8 124,2 6. Udenrigsministeriet 13 608,0 14 846,9 15 693,3 1. Udenrigstjenesten mv. 1 692,8 1 690,0 1 861,5 2. Internationale organisationer 431,9 449,0 620,5 3. Bistand til udviklingslandene 11 396,3 12 614,0 13 131,5 4. Eksport- internationaliserings- og investeringsfremmeindsats 87,0 93,9 79,8 7. Finansministeriet 9 203,0 8 569,8 7 234,8 1. Offentlig økonomi 5 378,1 4 658,2 3 174,8 2. Grønland og Færøerne 3 824,9 3 911,6 4 060,0 Grønland 3 202,1 3 288,6 3.436,7 Færøerne 622,8 623,0 623,3 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 275,6 1 991,0 1 909,7 1. Fællesudgifter 119,6 180,4 232,8 2. Erhvervsregulering 365,7 349,1 372,7 3. Erhvervsfremme og byggeri -855,3 818,3 641,4 4. Statistik 250,4 247,7 250,1 5. Søfart 395,2 395,5 412,7 9. Skatteministeriet 5 640,8 5 337,2 5 643,0 1. Fællesudgifter 224,7 153,9 221,2 2. Forvaltning 5 416,1 5 183,3 5 374,8 3. Statens IT - - 47,0 11. Justitsministeriet 13 382,7 13 185,6 14 101,1 1. Fællesudgifter 271,6 197,5 293,0 2. Politivæsenet 8 666,8 8 341,3 9 050,4 3. Kriminalforsorg 2 509,6 2 549,6 2 721,3 4. Retsvæsenet 1 934,7 2 097,2 2 036,4 12. Forsvarsministeriet 18 892,3 19 776,1 20 887,9 1. Fællesudgifter 145,9-44,9 152,2 2. Militært forsvar 18 001,5 19 018,1 19 898,2 3. Civil virksomhed 247,7 263,6 279,1 4. Redningsberedskab 477,7 521,4 540,3 5. Militærnægterområdet 19,5 17,9 18,1 Kilde: Finanslov 2009. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar 2010. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/15 og www.oes-cs.dk/bevillingslove Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 431
Tabel 402 (side 2 af 5) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Udgiftsbudget Regnskab 2007 Budget 2008 Finanslov 2009 15. Velfærdsministeriet 241 773,1 256 864,9 280 533,1 1. Fællesudgifter 3 763,4 3 140,6 3 358,9 2. Børnetilskud i alt 2 791,7 2 678,1 2 744,8 Børnetilskud 2 117,4 2 167,8 2 198,7 Andre ydelser til børn 425,4 436,6 469,1 Udvikling af dagtilbud 248,9 73,7 77,0 3. Individuel boligstøtte 7 500,9 7 712,7 7 880,9 Boligydelse til pensionister 6 319,5 6 488,0 6 652,0 Øvrig individuel boligstøtte 1 424,2 1 498,0 1 513,2 Afdrag, afskrivninger mm for boligydelseslån boligsikringslån og beboerindskudslån mv. -242,8-273,3-284,3 4. Kontantydelser 1 318,4 1 365,2 1 614,4 Anden kontanthjælp 168,2 174,1 178,6 Hjælp til flygtninge 80,7 77,9 104,9 Udgifter i forbindelse med børns pleje 908,2 898,1 1 077,3 Udgifter til pleje af personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 164,0 213,1 251,6 Efterlevelseshjælp -2,7 2,0 2,0 5. Støtte til boligbyggeri, byfornyelse og boligområder -3 131,3 1 938,6 1 818,2 Alment boligbyggeri 158,8 1 628,3 1 459,9 Privat boligbyggeri 115,7 76,9 114,8 Byfornyelse 206,1 233,4 243,5 Hensættelse vedrørende alment boligbyggeri og andelsboliger -2 730,2 - - Hensættelse vedrørende privat boligbyggeri -532,8 - - Hensættelser vedrørende byfornyelse og sanering -348,9 - - 6. Bistand og pleje for handicappede 65,6 90,7 72,7 7. Øvrige bistandsordninger 1 244,6 1 646,9 1 542,9 Forsorgshjem 397,5 390,2 440,9 Tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i Grønland 0,4 0,4 0,4 Bistand til ikke-indlagte psykiatriske patienter 152,6 205,7 246,7 Særligt udsatte grupper 694,1 1 050,6 854,9 8. Sociale pensioner 93 172,7 96 931,7 101 373,6 Folkepension 81 523,5 84 963,3 89 380,4 Højeste og mellemste førtidspension 13 718,3 13 188,3 12 856,0 Almindelig førtidspension 3 166,0 3 096,4 2 918,3 Personlige tillæg til pensionister 805,9 787,8 819,0 ATP-bidrag af førtidspension samt supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister 434,2 442,3 530,8 Reservation til førtidspensionsreformen 0,9 - - Overførsel fra Den Sociale Pensionsfond -9 840,0-9 830,0-10 150,0 Førtidspension 3 363,9 4 283,6 5 019,1 9. Tilskud til kommuner m.v. 135 047,1 141 360,4 160 126,7 Tilskud til kommuner 116 743,7 124 067,4 141 431,1 Udligning af kommunernes udgifter til merværdiafgift 18 303,4 17 293,0 18 695,6 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 4 538,4 4 882,6 5 158,6 1. Fællesudgifter 734,1 648,6 983,2 2. Forebyggelse 200,7 244,2 256,9 3. Uddannelse og forskning 334,2 292,7 259,1 4. Den primære sundhedstjeneste 70,4 81,2 93,8 5. Sygehuse mv. 3 199,0 3 615,9 3 565,6 432 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009
Tabel 402 (side 3 af 5) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Udgiftsbudget Regnskab 2007 Budget 2008 Finanslov 2009 17. Beskæftigelsesministeriet 71 093,7 74 026,3 75 973,8 1. Fællesudgifter 132,0 154,3 151,6 2. Arbejdsmiljø 988,9 1 128,4 1 156,0 3. Arbejdsmarkedsrelateret forsørgelse 53 896,9 54 950,0 55 038,9 Fællesudgifter 245,7 662,7 897,0 Arbejdsløshedsdagpenge 11 595,5 10 568,7 10 300,0 Efterløn 21 948,6 23 483,0 22 830,0 Kontanthjælp mv. 3 373,4 3 096,4 3 198,4 Dagpenge ved barsel 9 257,6 9 676,4 9 857,4 Dagpenge ved sygdom 7 154,0 7 023,0 7 386,1 Tilbagetrækning 322,1 439,8 570,0 4. Arbejdsmarkedsservice 16 075,9 17 793,6 19 627,3 Fællesudgifter 110,9 114,4 100,7 Beskæftigelsesindsats, drift 863,7 970,1 1 003,6 Aktiv beskæftigelsesindsats 12 390,9 13 944,7 15 877,3 Aktiv socialpolitik mv. 2 234,7 2 287,4 2 056,2 Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger 475,7 477,0 589,5 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2 085,6 2 103,0 2 213,2 1. Fællesudgifter 403,2 447,9 498,4 2. Asylansøgere 439,3 431,3 460,4 3. Integration 1 243,1 1 223,8 1 254,4 Introduktionsprogram og danskundervisning 990,2 966,8 1 010,6 Indsats vedr. integration på arbejdsmarked. 116,3 118,3 111,3 Indsats vedr. boligområder mv. 74,0 54,3 39,0 Øvrige integrationsinitiativer mv. 62,6 84,4 93,5 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 15 147,4 16 759,5 18 445,4 1. Fællesudgifter 190,0 522,9 744,0 2. Forskning og universitetsuddannelser 11 813,5 12 585,6 13 581,5 3. Forskningsråd og forskeruddannelse 1 855,6 2 486,2 2 874,1 4. Forskningsinstitutioner 467,7 172,5 168,6 5. Tele- og Oplysningsområdet 67,8 118,1 186,4 6. Kompetence og teknologi 752,8 874,2 890,8 20. Undervisningsministeriet 39 087,6 42 525,8 44 450,7 1. Administration m.m. 1 102,5 1 469,9 1 639,5 2. Grundskolen 2 395,6 2 268,5 2 368,4 3. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser 6 166,3 6 655,6 6 804,9 4. Gymnasiale uddannelser 7 942,4 8 375,1 9 064,2 5. Andre ungdomsuddannelser mv. 412,6 469,1 491,5 6. Videregående uddannelser 4 529,0 4 409,2 4 815,8 7. Folkeoplysning samt voksen-, efter- og videreuddannelser 3 511,0 4 231,5 4 149,6 8. Tværgående og internationale aktiviteter 717,0 1 010,4 1 332,4 9. Støtteordninger mv. 12 311,2 13 636,5 13 784,4 Statens uddannelsesstøtte 10 709,3 11 414,3 11 481,4 Støtte til befordring 245,4 220,2 279,9 Støtteordninger for voksne 336,4 835,7 697,0 Forskellige støtteordninger 1 020,1 1 166,3 1 326,1 21. Kulturministeriet 5 269,6 5 813,6 6 051,9 1. Fællesudgifter 643,9 703,4 725,6 2. Skabende og udøvende virksomhed 2 091,7 2 319,4 2 423,4 Støtte til kunstnere, forfattere mv. 645,5 682,3 708,3 Musik 231,6 235,8 249,6 Teater 903,9 1 039,1 1 089,4 Film 310,7 362,2 376,1 Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 433
Tabel 402 (side 4 af 5) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Udgiftsbudget Regnskab 2007 Budget 2008 Finanslov 2009 3. Bevaring og formidling af kulturarven 1 755,3 1 862,0 1 942,6 Biblioteker 696,2 740,9 773,9 Arkiver mv. 163,8 238,5 231,3 Museer, fortidsminder, fredede bygninger mv 895,3 882,6 937,4 4. Videregående uddannelse 839,6 885,1 928,3 5. Idræts- og fritidsfaciliteter 11,7 39,6 38,7 6. Radio og TV -72,6 4,1-6,7 22. Kirkeministeriet 616,1 723,5 857,4 1. Fællesudgifter 53,6 59,3 61,0 2. Folkekirken 562,5 664,2 796,4 23. Miljøministeriet 1 722,6 1 995,9 2 069,6 1. Fællesudgifter 294,3 271,7 199,3 2. Miljøbeskyttelse 258,2 384,7 402,0 3. Miljøundersøgelser 148,4 133,5 155,5 4. By- og Landskabsforvaltning mv. 442,0 582,4 568,3 5. Skov- og Naturforvaltning mv. 484,8 510,0 558,1 6. Kortproduktion 94,9 113,6 186,4 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 744,8 2 713,1 2 812,8 1. Fællesudgifter 169,0 166,3 184,2 2. Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold 782,3 949,9 905,7 3. Kontrol, sygdomsbekæmpelse og forskning 1 750,5 1 600,1 1 726,1 4. Markedsordninger 43,0-3,2-3,2 28. Transport- og Energiministeriet 6 426,6 6 218,6 6 661,4 1. Fællesudgifter 385,2 221,1 310,6 2. Vejtrafik 348,3 395,1 403,3 3. Luftfart og meteorologi 126,6 70,4-13,6 4. Kyster, havne og færgetrafik 268,4 264,9 267,1 5. Banetrafik 5 298,1 5 267,1 5 694,0 29. Klima- og Energiministeriet 1 210,9 1 455,9 4 552,2 1. Fællesudgifter 17,2 87,9 132,2 2. Energi 878,9 1 064,0 4 090,2 3. Meteorologi 176,1 174,3 190,2 4. Geologisk forskning og undersøgelser 138,7 129,7 139,6 35. Generelle reserver 7 903,6 11 047,2 11 500,2 Reserver mv. - 2 687,2 2 750,2 Moms-refusion 7 903,6 8 360,0 8 750,0 36. Pensionsvæsenet 16 853,1 18 019,3 19 562,7 1. Tjenestemand i staten og folkekirken 5 151,0 5 293,9 5 661,9 2. Ansatte med tjenstemandspensionsret aktieselskaber, koncessionerede selskaber mv. 2 817,3 3 011,3 3 164,4 3. Forskellige statslige pensionsforpligtelser 7 507,1 8 289,0 9 273,4 4. Pensionsopgaver uden for statstjenestemandspensionsområdet -0,2-0,7-0,7 5. Indekskontrakter 1 333,9 1 370,0 1 400,0 6. Administrationsudgifter mv. 44,0 55,8 63,7 434 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009
Tabel 402 (side 5 af 5) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Udgiftsbudget Regnskab 2007 Budget 2008 Finanslov 2009 37. Renter 26 573,6 23 870,3 27 953,4 1. Renter af statsgæld 23 620,3 21 647,8 25 108,6 Indenlandsk statsgæld 20 980,4 18 098,4 21 291,8 Udenlandsk statsgæld 2 639,9 3 549,4 3 816,8 2. Regulering af hensættelser 2 953,3 2 222,5 2 844,8 38. Skatter og afgifter 25 702,9 32 250,8 33 010,9 1. Skatter på indkomst og formue 13 307,5 13 775,0 14 250,0 Børnefamilieydelse 13 307,5 13 775,0 14 250,0 2. Told- og forbrugsafgifter -59,5-60,0-75,0 Afgifter vedrørende motorkøretøjer -59,5-60,0-75,0 3. EU-ordninger 16 529,2 18 171,2 18 391,0 4. Overførsel til andre paragraffer -4 074,3 364,6 444,9 Nettodriftsudgifter i alt 530 814,2 566 050,5 608 426,9 Tabel 403 Statens gæld og låntagning 1995 2000 2005 2007* pct. af BNP Samlet statsgæld 1 75,5 55,0 39,3 27,9 Indenlandsk statsgæld 63,7 48,4 33,4 23,8 Udenlandsk statsgæld 11,8 6,6 5,9 4,1 Samlet låntagning 149 876 76 095 46 446 13 115 Indenlandsk låntagning 137 173 65 672 30 925 2 917 Udenlandsk låntagning 12 703 10 423 15 521 10 198 1 Statens bruttogæld opgjort til nominel værdi. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2010. Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 435
Tabel 404 Statens aktiver og passiver 2006 2007 31. december 1. januar 31. december Aktiver i alt 645 398,5 658 580,3 734 987,9 Anlægsaktiver 304 348,1 311 384,6 332 001,1 Immaterielle anlægsaktiver 3 049,8 3 083,3 3 233,0 Materielle anlægsaktiver 146 030,6 173 624,5 188 321,4 Finansielle anlægsaktiver 155 267,8 134 676,7 140 446,8 Statsforskrivninger til omkostningsbaserede bevillinger 154,5 1 213,7 1 218,1 Udlån og langfristede tilgodehavender 106 443,3 84 599,2 89 020,6 Emissionskurstab mv. -145,7-145,7 909,4 Værdipapirer og kapitalindskud 48 815,7 49 009,5 49 298,7 Omsætningsaktiver 193 808,2 199 953,4 255 599,3 Varebeholdninger 16 409,3 16 409,5 16 735,3 Igangværende arbejder for fremmed regning 181,5 177,1 263,7 Debitorer 21 636,2 21 573,7 37 190,5 Periodeafgrænsningsposter 2 716,9 2 993,2 4 058,5 Tilgodehavender vedr. afgivne tilsagn 21 110,2 21 110,2 21 795,0 Tilgodehavender hos Danmarks Erhvervsfond 51,5 51,5 688,6 Teknisk tilgodehavende der modsvarer langfristet gæld i Statens KoncernBetalingssystem 1 978,3 1 978,3 37 416,5 Andre tilgodehavender 11 355,7 11 527,0 12 853,5 Mellemværende med Danmarks Nationalbank 67 592,9 67 592,9 84 317,7 Finansministeriets ordinære konto 67 586,3 67 586,3 84 320,3 Institutionernes konti i Danmarks Nationalbank 6,6 6,6-2,6 Likvidbeholdninger 50 775,7 56 540,0 40 280,0 Statsinstitutionernes likvide beholdninger 1 784,5 7 548,8 1 867,7 Likvide overførsler undervejs i bandsystemet pr. 31.dec. 48 991,2 48 991,2 38 412,3 Andre aktiver 147 242,2 147 242,2 147 387,4 Aktiver for særlige fonde 147 242,2 147 242,2 147 387,4 Den sociale pensionsfond 139 935,0 139 935,0 135 495,4 Højteknologifonden 4 751,2 4 751,2 6 704,6 Andre fonde 2 556,0 2 556,0 5 187,3 Passiver i alt 645 398,5 658 580,3 734 987,9 Egenkapital -224 916,4-206 952,4-83 084,6 Egenkapital -224 916,4-206 952,4-83 084,6 Hensættelser 99 143,7 98 500,0 93 576,8 Hensættelser vedr. statens drift 2 001,5 2 109,1 2 002,9 Afgivne tilsagn 97 142,1 96 390,9 91 573,9 Langfristet gæld 582 419,4 592 879,6 532 752,6 Indenlandsk statsgæld 454 417,6 454 417,6 402 040,1 Udenlandsk statsgæld 79 818,9 79 818,9 68 642,2 Periodiserede renter på statsgælden 1 760,4 1 760,4 1 699,0 Prioritetsgæld 24,4 24,4 77,7 Anden langfristet gæld 44 318,3 54 834,2 58 250,5 Donationer 2 079,9 2 024,1 2 043,1 Kortfristet gæld 41 509,6 26 910,9 44 355,7 Modtagne forudbetalinger på igangværende arbejder 304,4 225,8 628,8 Skyldige feriepenge 4 880,3 4 938,5 4 996,4 Leverandører af varer og tjenester 14 253,5 12 445,7 15 516,3 Periodeafgrænsningsposter 1 198,6 1 270,2 610,4 Mellemregning med særlige fonde 5,5 5,5 - Gæld til Eksport Kredit Fonden 3 247,3 3 247,3 3 534,2 Reserveret bevilling 203,8 1 312,2 1 897,0 Forpligtelser vedr. ikke-statslige indeståender i Statens KoncernBetalingssystem 9 161,1 9 161,1 9 940,7 Anden kortfristet gæld 8 255,0-5 695,4 7 232,0 Andre Passiver 147 242,2 147 242,2 147 387,4 Kapitaler for særlige fonde 147 242,2 147 242,2 147 387,4 Kilde: Statsregnskabet 2007. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar 2010. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/15 436 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009
Tabel 405 Statens finansieringsbehov 2006* 2007* Nettofinansieringsbehov -90 239-82 780 + Emissionskurstab, udenl. statslån 0 1 + Valutakursregulering af udenl. statslån mv. -1 371 2 399 + Emissionskurstab, indenl. statslån 1 029 1 446 + Ændr. i DSP s beh. af statspapirer 1-476 -3 436 = Ændring af statsgælden -91 056-82 370 Samlet statsgæld pr. 31. december 338 172 255 802 Indenlandsk gæld (netto), i alt 257 970 186 884 Obligationsgæld i alt 411 379 382 104 a. Statsobligationer 428 796 403 039 b. Kortfristet statsgældsbeviser - - c. Præmieobligationer 200 200 d. Swaps -17 617-21 135 DSP s beholdning af statspapirer -125 111-128 547 Nettogæld til Danmarks Nationalbank -70 958-86 333 Skatkammerbeviser 42 660 19 660 Udenlandsk gæld, i alt 79 823 68 642 Bruttofinansieringsbehov 2 1 334 3 610 Afdrag i alt 91 600 79 200 a. Afdrag på indenlandske lån 78 600 58 500 b. Afdrag på udenlandske lån 13 000 20 700 Indenlandske låntagning, i alt -1 089-13 808 a. Obligationer 16 168 2 917 b. Træk på Nationalbanken -17 257-16 725 Udenlandske låntagning, i alt 2 423 10 198 1 DSP betyder Den Sociale Pensionsfond. 2 Opgjort til nominel værdi. Kilde: Statsregnskab. Danmarks Nationalbank. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2010. Tabel 406 De sociale kassers og fondes udgifter og indtægter A-kasser mv. Lønmodtagernes Garantifond Sociale kasser og fonde i alt 2007* 2008* 2007* 2008* 2007* 2008* Driftsudgifter 48 489 46 002 305 719 48 794 46 721 Forbrugsudgift 3 026 3 033 33 47 3 059 3 080 Renter mv. - - 1 4 1 4 Indkomstoverførsler til husholdninger 32 214 29 840 271 668 32 485 30 508 Indkomstoverførsler til den statslige sektor 13 249 13 129 - - 13 249 13 129 Driftsindtægter 50 065 48 320 441 335 50 506 48 655 Renter og udbytter mv. 112 102 42 51 154 153 Obligatoriske bidrag 16 409 16 900 227 170 16 636 17 070 Indkomstoverførsler fra den statslige sektor 33 544 31 317 - - 33 544 31 317 Andre løbende overførsler - 1 172 114 172 115 Driftsoverskud 1 576 2 318 136-384 1 712 1 934 Kapitaludgifter, netto 1 692 1 928 - - 1 692 1 928 Drifts- og kapitaloverskud -116 390 136-384 20 6 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off3 Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 437
Tabel 407 Regionernes regnskaber. 2007 Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter Drifts- og anlægsvirksomhed 1 Netto Skatter Netto Generelle tilskud Netto Samtlige regioner 98 707 15 761 2 752 36 85 661 69 485 16 065 Region Hovedstaden 32 078 5 536 994 0 27 537 22 390 4 906 Region Sjælland 14 524 1 582 262 12 13 192 10 758 2 566 Region Syddanmark 20 686 3 303 438 8 17 813 14 772 3 516 Region Midtjylland 21 452 3 951 793 11 18 284 14 308 3 447 Region Nordjylland 9 966 1 389 264 5 8 835 7 257 1 629 Anm : Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 1 Inkl. statsrefusion. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/regr31 438 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009
Tabel 408 Regioners udgifter og finansiering. 2007 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Alle regioner Sundhed i alt 29 881 13 244 18 695 19 318 8 931 90 069 Sundhedsvæsen 22 779 9 860 13 889 14 419 6 513 67 460 Sygesikring mv. 6 266 3 023 4 320 4 341 2 113 20 064 Diverse udgifter 217 35 98 184 195 728 Andel af fælles formål og administration 610 313 328 372 101 1 724 Andel af renter 9 13 60 3 8 94 Social og specialundervisning i alt 928 684 1 276 1 323 648 4 858 Sociale tilbud og specialundervisning 863 650 1 187 1 260 628 4 588 Diverse udgifter 21 9 24 16 11 80 Andel af fælles formål og administration 22 15 38 47 7 128 Andel af renter 21 11 28-2 62 Regional udvikling i alt 614 327 285 350 205 1 780 Kollektiv trafik 393 221 127 179 106 1 026 Kulturel virksomhed 4 2 3 3 1 13 Erhvervsudvikling 71 26 28 80 23 227 Uddannelse 4 0 1 4 20 29 Miljø 112 59 53 61 42 327 Diverse udgifter 8 11 57 16 11 103 Andel af fælles udgifter og administration 16 7 16 6 3 48 Andel af renter 6 0 - - - 6 Fælles formål og administration i alt 1 692 290 491 464 191 2 128 Overførsel af renter -37-20 -61-3 -8-129 Driftsudgifter, brutto 32 078 14 524 20 686 21 452 9 966 98 707 Sygehusvæsen, anlæg 861 222 413 586 241 2 323 Sociale tilbud og specialundervisning, anlæg 2 11 20 129 23 185 Andre anlægsudgifter 131 29 5 79-244 Drifts- og anlægsudgifter, brutto 33 073 14 786 21 124 22 245 10 230 101 458 Driftsindtægter, sygehusvæsen 4 271 679 1 434 1 993 435 8 812 Driftsindtægter, sociale tilbud og specialundervisning 342 535 1 341 1 311 696 4 226 Andre driftsindtægter 767 80 87 243 93 1 270 Anlægsindtægter 0 12 8 11 5 36 Drifts- og anlægsudgifter, netto 27 692 13 480 18 254 18 687 9 000 87 114 Renteudgifter 191 53 121 50 41 456 Renteindtægter 156 33 61 47 32 329 Statsrefusion 629 288 441 403 165 1 926 Nettoudgift til udligning af moms 473-0 - - 472 Til finansiering 27 570 13 213 17 874 18 287 8 844 85 787 Finansiering i alt 27 570 13 213 17 874 18 287 8 844 85 787 Heraf: Tilskud fra staten 22 390 10 761 14 778 14 308 7 260 69 497 Kommunale bidrag 4 906 2 566 3 516 3 447 1 629 16 065 Nettolåneoptagelse 2-573 1 794 2 148 86 771 4 225 Finansforskydninger 3 847-1 908-2 568 446-816 -4 000 Anm.: Regionernes låneoptagelse og finansforskydninger er beregnede tal, se note 2 og 3. 1 Primært ikke fordelte udgifter til tjenestemandspensioner. 2 Nettolåneoptagelsen er beregnet ud fra regionernes åbningsbalance og ultimobalance 2007. 3 Finansforskydningerne er beregnet som residual i forhold til de samlede nettoudgifter til finansiering. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/regr31 Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 439
Tabel 409 Regioners drifts- og anlægsregnskaber. 2007 Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Renter m.v. Tilsammen Nettoudgifter i alt 83 514 33 1 598 2 098-129 87 114 Bruttoudgifter i alt 92 464 5 049 1 782 2 293-129 101 458 Lønninger 1 39 761 3 625 226 928-44 540 Varekøb 12 649 388 26 261-13 323 Fødevarer 426 84 1 12-524 Brændsel og drivmidler 920 73 4 10-1 008 Køb af jord og bygninger 20 - - - - 20 Anskaffelser 1 355 37 1 61-1 454 Øvrige varekøb 9 928 194 19 177-10 318 Tjenesteydelser m.v. 19 110 800 396 1 169-21 475 Tjenesteydelser uden moms 7 793 308 147 137-8 386 Entreprenør- og håndværkerydelser 2 167 236 49 136-2 587 Betalinger til staten 100 0 - - - 100 Betalinger til kommuner 110 0-3 - 113 Betalinger til regioner 4 575-1 - 3-4 576 Øvrige tjenesteydelser 4 366 257 200 891-5 714 Tilskud og overførsler 19 484 26 1 077 2 013-22 600 Tjenestemandspensioner m.v. 7 0-1 949-1 956 Overførsler til personer 19 472 23-30 - 19 526 Øvrige tilskud og overførsler 5 3 1 077 33-1 118 Finansudgifter 1 - - - - 1 Interne udgifter og indtægter 1 459 210 56-2 077-129 -481 Overførte lønninger -12-1 0 0 - -13 Overførte varekøb 791 3 0 1-795 Overførte tjenesteydelser 2 605 249 56-1 949-129 833 Interne indtægter -1 926-41 - -130 - -2 096 Bruttoindtægter i alt 8 951 5 015 184 194-14 344 Indtægter 8 784 4 998 183 195-14 160 Egne huslejeindtægter 103 14-2 - 119 Salg af produkter og ydelser 977 171 0 15-1 164 Betalinger fra staten 481 37 142 11-671 Betalinger fra kommuner 450 4 654-1 - 5 106 Betalinger fra regioner 5 370 10 4 10-5 394 Øvrige indtægter 1 404 111 37 155-1 706 Finansindtægter 2 166 18 1 - - 185 Finansindtægter - - 1 - - 1 Tilskud fra kommuner - - - - - - Statstilskud 166 18 - - - 184 Øvrige finansindtægter - - - - - - Anm : Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 1 Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. 2 Inkl. statsrefusion. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/regr11 440 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009
Tabel 410 (side 1 af 2) Kommunernes regnskaber. 2007 Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter Drifts- og anlægsvirksomhed Netto Skatter Netto Generelle tilskud Netto Samtlige kommuner 342 599 108 460 20 617 8 372 246 385 201 230 42 464 Region Hovedstaden i alt 107 605 32 158 5 881 2 351 78 976 72 092 6 503 København 32 764 8 729 1 186 570 24 650 21 121 4 325 Frederiksberg 5 210 1 386 259 114 3 969 4 182-272 Albertslund 2 382 867 145 12 1 647 1 082 504 Allerød 1 409 347 44 38 1 068 1 267-216 Ballerup 3 483 1 046 156 93 2 500 2 234 406 Bornholm 2 814 871 75 14 2 004 1 348 683 Brøndby 2 547 784 79 61 1 781 1 307 552 Dragør 691 127 20 44 540 665-91 Egedal 2 200 550 192 94 1 748 1 729-94 Fredensborg 2 625 851 98 39 1 833 1 739 50 Frederikssund 2 686 808 90 58 1 910 1 758 267 Furesø 2 249 521 117 185 1 660 2 000-135 Gentofte 4 433 1 628 703 149 3 359 4 120-1 564 Gladsaxe 4 524 1 665 325 77 3 107 2 718 304 Glostrup 1 548 559 103 58 1 034 917 114 Gribskov 2 420 702 203 51 1 870 1 594 165 Halsnæs 2 128 670 155 17 1 596 1 106 355 Helsingør 4 411 1 595 142 201 2 757 2 536 383 Herlev 1 853 562 79 4 1 366 1 069 277 Hillerød 3 668 1 551 386 152 2 351 2 082 57 Hvidovre 3 240 820 177 28 2 569 2 025 510 Høje-Taastrup 3 209 908 184 61 2 424 1 931 491 Hørsholm 1 363 359 80 51 1 033 1 426-425 Ishøj 1 750 651 137 7 1 229 704 476 Lyngby-Taarbæk 3 169 870 185 73 2 410 2 694-367 Rudersdal 3 273 1 062 231 7 2 435 3 251-873 Rødovre 2 597 810 92 8 1 872 1 437 425 Tårnby 2 289 687 183 45 1 741 1 496 232 Vallensbæk 672 172 54 40 514 554-38 Region Sjælland 51 220 16 694 2 747 1 019 36 254 28 727 7 094 Faxe 2 072 650 95 22 1 496 1 240 283 Greve 2 633 730 180 79 2 004 1 881 68 Guldborgsund 3 989 1 336 188 72 2 770 1 900 818 Holbæk 4 149 1 373 221 69 2 928 2 269 616 Kalundborg 3 286 1 168 153 33 2 239 1 743 507 Køge 3 443 983 205 61 2 604 1 975 553 Lejre 1 444 390 89 15 1 128 1 023 50 Lolland 3 655 1 211 103 6 2 541 1 581 988 Næstved 4 864 1 591 361 199 3 434 2 686 671 Odsherred 2 275 715 156 22 1 694 1 258 318 Ringsted 2 069 711 216 95 1 479 1 131 278 Roskilde 5 237 1 843 288 166 3 516 3 455 59 Slagelse 5 057 1 785 129 48 3 352 2 469 980 Solrød 1 019 239 45 8 818 866-42 Sorø 1 811 586 145 41 1 329 1 039 249 Stevns 1 244 391 63 37 879 756 135 Vordingborg 2 972 993 110 46 2 043 1 455 561 Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. moms. 1 Inkl. statsrefusion. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/regk31 og regk11 Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 441
Tabel 410 (side 2 af 2) Kommunernes regnskaber. 2007 Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Drifts- og anlægsvirksomhed Skatter Generelle tilskud Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter Netto Netto Netto Region Syddanmark 73 241 23 208 4 202 1 929 52 307 39 670 12 279 Assens 2 430 708 143 54 1 811 1 398 439 Billund 1 488 438 102 43 1 110 866 235 Esbjerg 8 197 3 192 256 154 5 108 3 892 1 336 Fanø 188 60 17 5 141 125 14 Fredericia 3 356 1 246 431 314 2 228 1 750 474 Faaborg-Midtfyn 3 041 915 129 48 2 207 1 659 515 Haderslev 3 411 1 047 134 59 2 439 1 897 598 Kerteminde 1 405 448 91 50 997 797 198 Kolding 5 126 1 422 354 164 3 895 3 185 666 Langeland 966 283 28 10 702 430 255 Middelfart 2 275 775 111 49 1 561 1 273 282 Nordfyns 1 607 412 61 24 1 233 925 305 Nyborg 1 836 486 71 38 1 383 1 066 360 Odense 11 566 3 447 572 145 8 545 6 258 2 172 Svendborg 3 818 1 290 174 80 2 622 1 907 666 Sønderborg 4 271 1 212 208 37 3 230 2 489 722 Tønder 2 535 831 128 37 1 796 1 206 531 Varde 2 923 936 224 50 2 161 1 595 446 Vejen 2 263 620 168 69 1 741 1 258 471 Vejle 6 375 2 107 601 415 4 454 3 570 826 Ærø 446 146 44 7 336 194 121 Aabenraa 3 719 1 189 154 76 2 608 1 930 649 Region Midtjylland 74 286 24 478 6 023 2 522 53 309 41 918 10 481 Favrskov 2 403 669 178 134 1 779 1 503 302 Hedensted 2 356 645 208 151 1 768 1 457 313 Herning 5 015 1 642 424 180 3 617 2 808 705 Holstebro 3 216 975 188 108 2 322 1 879 473 Horsens 4 938 1 621 602 175 3 743 2 674 820 Ikast-Brande 2 301 763 135 86 1 587 1 258 414 Lemvig 1 307 396 62 16 957 699 273 Norddjurs 2 441 743 132 44 1 785 1 215 482 Odder 1 186 353 135 40 928 712 151 Randers 5 959 2 008 259 213 3 997 3 063 1 034 Ringkøbing-Skjern 3 210 956 192 110 2 336 1 857 465 Samsø 292 95 38 1 234 134 76 Silkeborg 5 086 1 701 360 88 3 657 3 023 595 Skanderborg 3 185 1 086 237 64 2 272 1 914 288 Skive 2 769 805 149 57 2 055 1 545 506 Struer 1 297 417 126 36 970 726 198 Syddjurs 2 339 652 127 36 1 778 1 381 317 Viborg 5 211 1 418 307 221 3 878 3 128 745 Århus 19 775 7 532 2 165 761 13 647 10 943 2 325 Region Nordjylland 36 247 11 922 1 765 551 25 539 18 822 6 107 Brønderslev 2 261 814 100 34 1 513 1 091 441 Frederikshavn 3 863 1 096 88 52 2 804 2 017 733 Hjørring 4 112 1 215 183 33 3 047 2 117 785 Jammerbugt 2 350 737 75 28 1 660 1 221 409 Læsø 185 62 22 9 136 70 55 Mariagerfjord 2 481 739 81 28 1 794 1 334 447 Morsø 1 320 393 94 35 986 682 277 Rebild 1 560 462 87 39 1 145 915 239 Thisted 2 722 832 199 42 2 046 1 409 536 Vesthimmerlands 2 360 715 152 44 1 754 1 174 508 Aalborg 13 033 4 858 684 206 8 652 6 792 1 678 442 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009
Tabel 411 Kommuners nettodrifts- og anlægsregnskaber. 2007 Sum af kommuner beliggende i Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Alle kommuner Driftsvirksomhed i alt, netto 86 819 40 612 59 574 58 901 28 765 274 671 Børn og unge 26 863 12 488 17 049 17 982 8 293 82 674 Folkeskolen m.m. 1 13 510 7 276 10 078 10 238 4 980 46 081 Dagpleje, daginstitutioner og klubber for børn og unge 9 647 3 386 4 593 5 515 2 116 25 258 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge med særlige behov 1 083 529 581 655 343 3 191 Døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv. 2 2 623 1 297 1 797 1 574 853 8 144 Ældre og voksne med særlig behov 17 069 7 690 11 623 11 492 6 179 54 053 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 3 10 724 4 840 7 407 7 489 4 009 34 469 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 664 336 542 564 236 2 342 Botilbud til ældre og voksne med særlig behov 4 3 869 1 541 2 261 2 152 1 222 11 046 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 978 581 806 678 383 3 426 Aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse 833 392 606 610 328 2 769 Sundhedsudgifter 4 416 2 011 2 966 2 961 1 328 13 682 Kontante ydelser 19 724 10 616 16 651 16 098 7 497 70 586 Andre områder 18 746 7 807 11 286 10 369 5 469 53 677 Statsrefusion i alt 11 372 6 085 9 541 9 093 4 440 40 531 Anlægsvirksomhed i alt, netto 3 530 1 728 2 273 3 501 1 214 12 245 Børn og unge 1 455 526 503 679 211 3 373 Ældre og voksne med særlig behov 436 175 577 647 328 2 162 Andre områder 1 639 1 027 1 194 2 175 675 6 710 Renteudgifter 863 474 622 582 305 2 846 Renteindtægter 5 8 057 321 501 485 171 9 535 Generelle og særlige tilskud i alt 6 6 503 7 094 12 279 10 481 6 107 42 464 Nettoudgift til udligning af moms 5-10 51 87 31 163 Til Finansiering 65 285 29 304 40 199 43 012 19 597 197 395 Finansieres af: Skatter 72 092 28 727 39 670 41 918 18 822 201 230 Optagne lån 3 617 1 760 3 180 3 318 819 12 694 Afdrag på lån 5 7 455 1 592 3 077 2 802 476 15 403 Nettolånoptagelse -3 838 168 103 516 343-2 709 Finansiering i alt 68 254 28 895 39 773 42 434 19 165 198 521 Finansforskydninger -2 969 409 426 578 432-1 126 Heraf: Forbrug af likvide beholdninger -2 480 354-1 216-1 216 199-4 358 Finansforskydninger i øvrigt -489 55 1 642 1 794 233-3 232 Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 1 Inkl. skolefritidsordninger, specialundervisning, socialpædagogisk bistand m.m. 2 Inkl. sikrede døgninstitutioner for børn og unge. 3 Hjemmesygepleje, hjemmehjælp samt anden personlig og praktisk hjælp. 4 Ældreboliger, plejehjem, beskyttede boliger og botilbud til voksne med særlig behov. 5 Inkl. Københavns Kommunes udbytte fra Københavns Energi på 6,7 mia. kr. 6 Inkl. kommunernes ikke aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 6,6 mia. kr. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/regk31 Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 443