De europæiske tilsynsmyndigheders



Relaterede dokumenter
Overblik over den nye årsregnskabslov af Hvordan påvirkes din virksomhed?

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (Udvidet gennemgang af årsregnskaber)

Bestyrelsen vurderer sine resultater hvert år. Desuden vurderer bestyrelsen årligt koncernledelsens arbejde og resultater.

Appendiks til Revisionsudvalgets opgaver Spørgsmål, som revisionsudvalget

Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj Skema til redegørelse version af 18.

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

God foreningsledelse i Muskelsvindfonden

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE. KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 Opdateret maj 2014

Rapport om udstedelse af regler om god skik og regler om prisoplysning samt om erfaringerne med reglernes anvendelse

Anbefalinger for god Selskabsledelse

sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE

Sådan laver du et gennemskueligt regnskab for din andelsboligforening

Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder!

Hvem står på mål for årsregnskabet?

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus

Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber

Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel

Den nye definition af små og mellemstore virksomheder Brugervejledning og erklæring

Indholdsfortegnelse. Forord Indledning...6

Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter

Redegørelse for selskabsledelse

Transkript:

De europæiske tilsynsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen i 2015 Af Anton Sibast Laugesen og Jan Fedders Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Anton Sibast Laugesen Telefon 3945 3034 Mobil: 5133 1490 E-mail: aau@pwc.dk Sammenslutningen af europæiske fondsbørstilsyn (ESMA) har offentliggjort prioriteringer for regnskabskontrollen 2014. Regnskabskontrollen foretages nationalt, for Danmarks vedkommende af hhv. Erhvervsstyrelsen for ikke finansielle virksomheder og Finanstilsynet for finansielle virksomheder. Som følge af, at forskellige forhold gør sig gældende i de enkelte lande, er der ikke nødvendigvis en 1:1- sammenhæng mellem ESMAs oplistning og de områder, som den danske regnskabskontrol vil fokusere på. Der er dog ingen tvivl om, at virksomhederne skal være meget opmærksomme på udmeldingerne, da det må forventes, at der som minimum vil blive stillet spørgsmål til de pågældende områder, hvis Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet ved sin gennemgang konstaterer, at der i øvrigt er forhold, som kunne indikere, at regnskabet indeholder fejl. De identificerede områder for ikke finansielle virksomheder udgør følgende: 1. Koncernregnskaber og tilhørende oplysninger 2. Finansiel rapportering fra virksomheder med fælleskontrollerede aktiviteter og tilhørende oplysninger, og 3. Indregning og måling af udskudte skatteaktiver 4. Oplysninger i relation til væsentlige usikre skattepositioner Der vil fortsat være fokus på tidligere års prioriteringer for regnskabskontrollen grundet deres fortsatte relevans. ESMA fremhæver i den forbindelse særligt de specifikke krav til oplysninger om nedskrivning af ikke finansielle aktiver, herunder de væsentlige driftsmæssige forudsætninger i situationer, hvor beregningerne viser, at virksomheden er tæt på at have et nedskrivningsbehov. Dagsværdimåling og tilhørende oplysninger i henhold til IFRS 13 - der hjælper regnskabsbruger med at forstå grundlaget for måling af aktiver og forpligtelser opgjort til dagsværdi efter første indregning, herunder værdiansættelsesmetode samt de væsentligste input, der indgår i denne værdiansættelse - er også videreført fra ESMAs prioriteringer i tidligere år. Ad 1) Koncernregnskaber og tilhørende oplysninger (IFRS 10 og 12) ESMA forventer, at regnskabsaflæggere fokuserer på kvaliteten og fuldstændigheden af oplysninger, der er relevante for vurdering af kontrolbegrebet i henhold til IFRS 10. Europæiske virksomheder har i henhold til IFRS-forordningen kunnet 2014 PricewaterhouseCoopers. Denne artikel indeholder alene generel oplysning og kan ikke anses at have karakter af rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af artiklen. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig således intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i artiklen.

vente med at implementere IFRS 10-12 til 2014. Baseret på kravene i IFRS 10 og 12, fremhæver ESMA følgende i relation til regnskabsaflæggernes oplysningskrav: Oplysninger om væsentlige vurderinger og forudsætninger anvendt ved afgørelse af, om der foreligger kontrol. Oplysninger om ikke kontrollerende interesser (minoritetsinteresser)skal gives på et tilstrækkelig detaljeret niveau Oplysninger om risici relateret til virksomhedernes interesse i konsoliderede hhv. ikke-konsoliderede strukturerede enheder. ESMA påpeger, at regnskabsaflægger forventes at forholde sig til flere faktorer i forbindelse med vurderingen af, om der foreligger kontrol i henhold til IFRS 10. ESMA henviser i øvrigt til den detaljerede guidance med tilhørende indikationer og eksempler på relevante faktorer, som bør inddrages i helhedsvurderingen, herunder potentielle rettigheder, franchiserelationer og agentrelationer. Såfremt førstegangsimplementering af IFRS 10 fører til ændringer i, af om der foreligger kontrol, anfører ESMA, at regnskabsaflægger forventes at give detaljerede oplysninger om årsagen hertil og beskrive effekten af ændringen i anvendt regnskabspraksis i henhold til IAS 8. Ad 2) Indregning af fælleskontrollerede arrangementer og tilhørende oplysninger (IFRS 11 og 12) ESMA bemærker, at regnskabsaflæggere bør vurdere deres rapportering på fælleskontrollerede aktiviteter. ESMA henviser specifikt til tre områder: Kriterierne for klassifikation af fælleskontrollerede aktiviteter ((»joint arrangements«) som kan opdeles i enten fælleskontrollerede aktiviteter (»joint operations«) eller fælleskontrollerede virksomheder (»joint ventures«) Vurderingen af other facts and circumstances skal fokusere på om de etablerer ret til hhv. aktiver og hæftelse for forpligtelser. Forhold knyttet til udformning/etablering af enheden, forretningsmodel og hidtidig praksis har derfor ingen betydning i vurderingen. At give oplysninger der er tilstrækkelige til at give regnskabslæser en forståelse af den fælleskontrollerede aktivitets art, omfang og finansielle indvirkning samt allokeringen til operative segmenter. ESMA bemærker, at der kan være udfordringer med at vurdere, hvilke oplysninger der kræves i relation til fælleskontrollerede arrangementer. I tilfælde af, at regnskabsaflægger anvender muligheden for aggregering af oplysninger i henhold til IFRS 12, anføres det, at individuelle forhold skal tages i betragtning, så at relevant information ikke fortabes som følge af aggregeringen. Såfremt førstegangsimplementering af IFRS 11 fører til ændringer i den regnskabsmæssige behandling af fælleskontrollerede arrangementer, anfører ESMA, at regnskabsaflægger forventes at give detaljerede oplysninger om årsagen hertil og beskrive effekten af ændringen i anvendt regnskabspraksis i henhold til IAS 8. 2

Ad 3) Indregning og måling af udskudte skatteaktiver ESMA anfører, at regnskabsaflæggere bør have særlig opmærksomhed på indregning af udskudte skatteaktiver. Opmærksomheden skal særligt rettes mod vurderingen af sandsynligheden for, at fremtidig indtjening vil kunne opnås samt behovet for at oplyse om de væsentlige skøn og forudsætninger, der lægges til grund for indregningen af udskudte skatteaktiver. ESMA fremhæver behovet for følgende: Detaljerede oplysninger i relation til hvilken other convincing evidence, der foreligger i forbindelse med vurdering af sandsynligheden for udnyttelse af skattemæssige underskud Opsplitning af oplysninger baseret på specifikke karakteristika vedrørende de skattemæssige underskud, som fx i hvilke perioder de skattemæssige underskud forventes udnyttet, anvendte forudsætninger samt beløb af fremførte skattemæssige underskud, der er aktiveret sammenholdt med det samlede fremførselsberettigede skattemæssige underskud for de væsentlige enheder. Ad 4) Oplysning om anvendt regnskabspraksis for væsentlige usikre skattepositioner ESMA anfører, at man har drøftet indregning og måling af usikre skattepositioner og noterer, at IFRS ikke giver specifikke anvisninger på, hvorledes usikre skattepositioner skal indregnes. På denne baggrund forventer ESMA, at regnskabsaflæggere har særlig fokus på beskrivelse af anvendt regnskabspraksis for væsentlige usikre skattepositioner, herunder væsentlige skøn i henhold til IAS 1.117 og 1.122. 3