Markedsrapport Iran UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT BAGGRUND Den 14. juli 2015 nåede Iran og P5+1 frem til en aftale omkring det iranske atomprogram, og medio januar 2016 blev aftalen endeligt implementeret og størstedelen af EU s, USA s og FN s sanktioner lempet. Dette åbnede op for det iranske marked, som har et stort eksportpotentiale. Iran fejrede således et-års-jubilæet for Implementation Day i januar 2017, men optimismen er aftaget en smule i kølvandet af valget af Trump pga. usikkerheden omkring hvilken vej den amerikanske udenrigspolitik blæser. Økonomisk udvikling Iranerne har gennem de seneste år arbejdet med begrebet modstandsøkonomi. Med det ønsker iranerne at sende et signal til omverdenen om, at sanktionerne ikke skader den iranske økonomi, og at de kan klare sig selv. Faktum er dog, at en række økonomiske nøgletal for Iran afslører, at den iranske økonomi i høj grad har lidt under sanktionerne. Dertil kommer landets afhængighed af olie, hvor priserne stadig er relativt lave. Sanktioner mod landets energisektor har betydet et markant fald i den iranske olieproduktion og olieeksport og har sammen med det seneste års meget lave oliepriser ramt Irans økonomi hårdt. Iran er dog langt mere diversificeret end mange af de øvrige lande i regionen. Indtægter fra oliesektoren udgør ca. 25 pct. af statens samlede indtægter. Til sammenligning udgør olieindtægter 70-90 pct. for en række af øvrige de store olieeksporterende lande i regionen. Den iranske økonomi er karakteriseret ved et mindre underskud på det offentlige budget, overskud på betalingsbalancens løbende poster og en lav offentlig gæld og udlandsgæld. Selvom den iranske økonomi er mærket af de mange år med sanktioner, har Iran et solidt økonomisk udgangspunkt. Iran har under sanktionsregimet opretholdt et overskud på betalingsbalancens løbende poster, hvilket afspejler nedgang i både importen og eksporten. Efter sanktionslempelserne forventes der nu stigninger i både eksport og import i 2016 og 2017, og fortsat pæne over-skud på betalingsbalancen i de kommende år. Den positive betalingsbalance har været med til at opretholde landets valutareserve, som aktuelt rækker til knap halvandet års import. Det er centralbankens mål, at den officielle valutakurs og markedskursen hurtigst muligt skal forenes, så der er én valutakurs, som er tilgængelig for alle. For indeværende er det ganske få, som har adgang til den officielle kurs. Centralbanken har som mål at forene de to valutakurser ved udgangen af indeværende iranske år (dvs. ultimo marts 2017), hvilket dog ikke vurderes at være realistisk. Ifølge centralbanken
kan en samlet kurs i øvrigt blive lavere end den nuværende kurs på det sorte marked, og der må forventes yderligere valutadepreciering i de kommende år. Økonomiske nøgletal for Iran 2012 2013 2014 2015 2016 Kilde: Economist Intelligence Unit, februar 2017, IMF World Economic Outlook, oktober 2016 Politisk udvikling Den Øverste Åndelige Leder, Khamenei, er den ultimative beslutningstager i Iran, men regimet er meget fragmenteret, og det kan være svært at opnå konsensus på tværs af alle beslutningsorganer. Den Iranske Revolutionsgarde er meget loyal over for Den Øverste Åndelige Leder og er af afgørende betydning for landets stabilitet. Revolutionsgarden spiller både politisk og økonomisk en stor rolle. Omvendt betyder implementering af atomaftalen, at der skabes nogle meget konkrete fordele for den iranske befolkning, der vil gøre det vanskeligt for mere konservative kræfter at bremse udviklingen. Rowhani vandt i 2013 præsidentvalget og har et stærkt mandat. Der blev ultimo februar og april 2016 afholdt parlamentsvalg samt valg til Eksperternes Råd, som bl.a. er ansvarlige for at udpege den øverste åndelige leder. Valget har været mere konkurrencebetonet end valget i 2012, som blev boykottet af reformisterne. Dog er alle kandidater blevet screenet af vogternes råd, inden de har fået lov til at stille op til valget, hvilket har begrænset antallet af reformvenlige kandidater. Alligevel har de reformvenlige kræfter vundet frem og understreger en bred opbakning til Præsident Rowhani i kølvandet på atomaftalen. Det er dog fortsat de konservative kræfter, som dominerer det politiske miljø i Iran, men valget giver Rowhani vind i sejlene forud for præsidentvalget i maj 2017. Det er derfor også sandsynligt, at Rowhani vinder præsidentvalget, idet der endnu ikke er en åbenlys kandidat til valget, som repræsentere de konservative kræfter, og således forventes de konservative stemmer at blive spredt på en række kandidater, hvilket øger sandsynligheden for en sikker sejr til Rowhani. Atomaftalen er et gennembrud for Irans forhold til Vesten. Overordnet indeholder atomaftalen begrænsninger for kapaciteten af Irans atomprogram, så man sikrer sig en vis reaktionstid, hvis iranerne alligevel skulle beslutte sig for at lave atomvåben. Forhandlingerne mellem USA og Iran har betydet en generel opblødning af forholdet mellem landene, men efter Trump har overtaget præsidentembedet i USA, eksisterer 2017 (skøn) Real BNP-vækst (pct.) -6,6-1,9 4,3 0,9 4,6 5,4 Inflation (pct.) 26,0 39,3 17,2 13,7 8,6 10,8 Offentlig budgetbalance af BNP (pct.) -0,6-0,9-1,2-1,6-2,5-2,1 Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) 11,0 10,3 10,3 11,6 13,1 14,1 Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) 4,0 4,9 3,7 2,2 4,5 4,4 Privat kreditgivning-vækst 26,3 16,5 25,7 20,2 20,0 22,0 Valutakurs IRR:USD 12.176 18.414 25.942 29.011 30.915 36.016 2
der en stor usikkerhed relateret til udformningen af den amerikanske politik over for landet, herunder hvorvidt amerikanerne vil genindføre af sanktioner (lave Snapback ) i forhold til Iran. Denne usikkerhed kan allerede påvirke graden, hvormed internationale banker tør indgå i forretninger i landet, ligesom udenlandske investorers appetit på Iran muligvis holdes tilbage. Irans forhold til sine regionale modspillere vil fortsat være anstrengt. Det gælder især forholdet til Saudi-Arabien pga. landenes religiøse forskelle og generelle rivalisering omkring en række politiske og økonomiske spørgsmål i regionen. Både Irans præsident Rouhani og EU s udenrigspolitiske chef Mogherini har udtalt, at USA ikke unilateralt kan bryde den tiårige multilateral aftale, Joint Comprehensive Plan of Action, også kaldet JCPOA-aftalen. Rusland og Kina vil have stærke økonomiske og strategiske incitamenter til at bevare aftalen. Derfor er der en chance for, at JCPOA vil overleve, selvom USA trækker sig ud. Hvis USA trækker sig fra aftalen, kan det også få konsekvenser for andre amerikanske allierede, herunder Japan, Sydkorea og Indien. Hvorvidt JCPOA-aftalen bryder sammen vil dog i praksis afhænge af, om nye amerikanske sanktioner vil forhindre ikke-amerikanske virksomheder i at lave forretninger i Iran, ligesom amerikanske tiltag kan risikere at provokere iranerne til at bryde aftalen. Irans handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Mulighed for præferencetold ift. Iran som dansk eksportør/importør Iranske investeringer i Danmark (beholdning 2014) Danske investeringer i Iran (beholdning 2014) Dansk vareeksport til Iran 2015 Dansk vareimport fra Iran 2015 Kilde: Danmarks Statistik, SKAT Nej Nej/Nej 300 mio. DKK 700 mio. DKK 1,24 mia. DKK 47,7 mio. DKK Markedsmuligheder Iranerne efterspørger kvalitetsvarer og vestlige samarbejdspartnere, og med en veluddannet, ung befolkning og en voksende middelklasse, er der en anseelig købekraft i Iran specielt i takt med, at inflationen nedbringes yderligere på mellemlangt til langt sigt. Efter flere år med sanktioner har iranerne desuden et opsparet investeringsbehov. Den danske eksport til det iranske marked steg da også ca. 60% til 1,6 milliarder kroner i de første 10 måneder af 2016 sammenlignet med samme periode i 2015. Elektricitetsforbruget er estimeret til at stige mindst 10 pct. de kommende 5 år, hvilket vil kræve investeringer i sektoren. Vedvarende energi er en del af investeringsstrategien. Selvom det er atomaftalen, der nu for alvor står til at kunne lukke op for det iranske marked for vind, så trækker det også i den rigtige retning, at den iranske regering officielt har sat grøn energi højt på dagsordenen for at imødekomme et stigende energiforbrug og en faldende produktion. 3
Udgifter til fødevarer, drikkevarer og tobak udgør ca. 30 pct. af husholdningernes forbrug og repræsenterer dermed en værdi på ca. USD 60 mia. Med udsigt til en voksende befolkning og en stigende indkomst forventes dette tal at stige med USD 1 mia. om året. Danske input til fødevaresektoren, herunder industrielle maskiner, har et godt omdømme i Iran, og tidligere har dette været en stor eksportvare til Iran. Sundhedsvæsenet står ligeledes højt på dagsordenen. Fra 2008 til 2015 er de offentlige udgifter til sundhedsvæsenet fordoblet og udgør i dag ca. 15 pct. af de samlede udgifter. Det høje uddannelsesniveau betyder, at en stor del af befolkningen er bevidste om deres helbred og er tilbøjelige til at søge hjælp. Privatforbruget til sundhedsvæsenet var USD 18 mia. i 2015. Iran på globale ranglister WIPO s Global Innovation Index 1 Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) 1 Verdensbankens individuelle parametre: 78 (ud af 128) 120 (ud af 190) Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) 102 (ud af 190) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) World Economic Forum s Global Competitiveness Index 1 Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) Kilde: Se kildeangivelse på sidste side. Kommercielt klima 101 (ud af 190) 165 (ud af 190) 170 (ud af 190) 70 (ud af 190) 76 (ud af 138) 131 (ud af 176) Irans kommercielle klima har en score på 6 i EKF s model for kommercielt klima (på en skala fra 0-6, hvor 0 er bedst, og 6 er dårligst). Iran scorer 6 i kategorierne finansielt system, kontraktbrud, ekspropriation, korruption og juridisk system. Iran tildeles scoren 5 på det operationelle klima. Det vurderes, at især parametrene finansielt system samt operationelt klima vil forbedres, i takt med at sanktionerne lempes og den generelle makroøkonomiske situation forbedres. Med lempelserne af centrale sanktioner mod den finansielle sektor og store produktgrupper vil det kommercielle klima forbedres væsentligt, og denne første fase af atomaftalen er afgørende for dansk erhvervsliv. Det iranske marked kan have samme potentiale som det tyrkiske marked, hvilket understreger de store muligheder, der venter for danske eksportører. Banksektoren er mærket af flere år med omfattende økonomiske sanktioner. Mange af de store banker i Iran har stor erfaring med international handel, men sektoren er underudviklet. Andelen af nødlidende lån er generelt meget høj, og kapitaliseringen for en række statsejede, men også privatejede banker, er faretruende dårlig. En række banker er sandsynligvis direkte insolvente, men det vurderes som usandsynligt, at staten vil lade bankerne gå ned. EKF har godkendt en række iranske banker. De 4
europæiske kommercielle banker er dog tilbageholdende med at åbne op for nye forretninger på Iran, hvilket er en flaskehals for at få gang i eksporten. Dansk vareeksport til Iran november 2015 til november 2016 Mia. kr. 0,25 DKK pr. 100 IRR 0,024 0,2 0,0235 0,023 0,15 0,0225 0,022 0,1 0,0215 0,05 0,021 0,0205 0 0,02 Eksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik, OANDA.com Toldprofil Siden Iran kom ud fra sin internationale isolation, som var påført landet pga. dets atomprogram, eksisterer der af gode grunde ingen frihandelsaftale eller anden præferentiel handelsaftale mellem Iran og EU. Fra at have været underkastet ganske omfattende og indgribende økonomiske EU-sanktioner er der meget lang vej til, at man fra EU kan ventes at overveje noget i retning af en frihandelsaftale. Det forekommer tiden slet ikke moden til. Dernæst eksisterer der selv i den nuværende post-sanktionsfase stadig en række EUrestriktioner på samhandlen med Iran inden for bestemte produktkategorier. EU opretholder en vidtgående eksportkontrol bl.a. på mange IT-produkter, dual-use teknologier og særligt sensitivt udstyr til olieindustrien. Listen over varer og tjenesteydelser, der er underlagt eksportkontrol fra EU s side i forhold til Iran findes her: http://www.eeas.europa.eu/cfsp/sanctions/docs/measures_en.pdf Såfremt man har konkrete spørgsmål til, om en given varer må eksporteres til Iran eller importeres fra Iran, kan man henvende sig til EU-Kommissionen på denne mailadresse: relex-sanctions@ec.europa.eu 5
For toldoplysninger på de forskellige toldkapitler, der ikke er underlagt eksportkontrol eller andre restriktioner, kan man søge hjælp hos det danske Udenrigsministerium. Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Iran fra januar til oktober 2016 Færdigvarer og andre varer 5% Maskiner og transportmidler 22% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 7% Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 2% Kemikalier og kemiske produkter 64% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Iran Dansk vareeksport til Iran fra 2012 til 2017 med valutakurs Mia. DKK. 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 DKK. pr. 100 IRR Skøn 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01-0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Basisvareeksport fra Danmark DKK pr. 100 Rial Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt. Eksportudsigten er en vægtet økonomisk model baseret på den historiske udvikling i dansk vareeksport, antagelser om valutakursudviklingen og en vurdering af makroøkonomiske nøgletal. Skønnet er derfor behæftet med usikkerhed og særligt for relativt små markeder med stor variation i den årlige danske vareeksport. 6
Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Iran Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten 2012 2013 2014 2015 2016 Jan- Okt 1.026,9 699,9 1.020,6 1.243,8 1.645,8 Vækst mio. År-t-dato -145,4-327,0 320,8 223,1 626,0 626,0-12,4% -31,8% 45,8% 21,9% 61,4% 61,4% - Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 117,8 9,2 127,8 61,1 115,0 75,1 Korn og kornvarer 104,4 0,0 100,2 2,6 - -2,6 Diverse næringsmidler i.a.n. 10,2 6,5 16,3 49,6 80,6 49,0 Mejeriprodukter og fugleæg 0,2 1,3 7,4 5,4 23,2 20,3 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 54,2 35,0 50,7 41,3 38,8 3,7 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n 53,9 31,1 50,3 41,3 38,7 3,7 Olieholdige frø og frugter - 4,0 0,4 - - 0,0 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 0,1 0,0-0,2 0,0-0,2 Kemikalier og kemiske produkter 594,9 463,0 581,0 857,5 1.034,2 310,5 Medicinske og pharmaceutiske produkter 417,9 335,9 454,3 673,5 796,6 222,3 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 101,6 68,6 43,9 62,8 134,2 81,7 Organiske kemikalier 43,1 27,5 42,7 70,9 49,2-4,2 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 20,6 7,2 6,5 6,8 16,1 10,5 Metalvarer, i.a.n. 5,5 3,9 1,5 0,9 4,3 4,0 Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse 3,1 2,0 3,0 3,4 5,4 2,0 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 3,2 0,3 0,7 0,7 3,1 2,5 Maskiner og transportmidler 186,8 147,7 184,6 219,2 352,9 182,0 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 106,6 74,8 93,8 124,0 167,2 68,4 Specialmaskiner til forskellige industrier 39,4 50,0 51,3 41,3 49,8 21,7 Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør 27,6 16,8 27,9 35,6 31,3 3,7 Færdigvarer og andre varer 52,2 36,0 70,0 57,7 88,8 44,3 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 37,8 18,8 45,9 37,1 47,5 19,0 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 11,5 16,0 20,8 15,6 31,4 18,7 Beklædningsgenstande og -tilbehør 0,0 0,2 0,1 3,5 6,9 4,7 Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik 7
Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: Eksport Kredit Fonden (www.ekf.dk) The British Chamber of Commerce in Denmark (www.bccd.dk) Dansk-Tysk Handelskammer (www.handelskammer.dk) Embassy of the United States of America (www.denmark.usembassy.gov) Udenrigsministeriet (www.um.dk) Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf. +45 31 75 24 00 / email: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: www.danskerhverv.dk 1 Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: http://data.worldbank.org/indicator/gb.xpd.rsdv.gd.zs?year_high_desc=true 1 The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: http://www.wipo.int/econ_stat/en/economics/gii/ 1 For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: http://www.doingbusiness.org/rankings 1 World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www3.weforum.org/docs/gcr2016-2017/05fullreport/theglobalcompetitivenessreport2016-2017_final.pdf V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www.transparency.org/whoweare/organisation 8