Markedsrapport Tyrkiet UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT BAGGRUND Tyrkiet er med sine ca. 80 millioner indbyggere, stigende indkomster og en geografisk beliggenhed på kanten mellem Europa og Asien et interessant marked for danske eksportører. Urolighederne under og efter kupforsøget mod præsident Erdogan i juli 206 viser dog, at den politiske situation i landet er usikker. Økonomisk udvikling Tyrkiet har i mange år været et højvækst marked dog præget af økonomiske nedture i 200 og i 2008/09. Den årlige vækst har ligget på 3-4 pct. de seneste år, og Tyrkiet forventes at fortsætte med en årligt vækst i samme leje de kommende år. Væksten i Tyrkiet har været drevet særligt af indenlandsk forbrug, hvor betydelig kapitaltilstrømning og lempelige kreditvilkår har ført til kraftig kreditvækst og forbrug i den private sektor. Tyrkiet har store underskud på betalingsbalancens løbende poster, som har været finansieret af tilstrømning af porteføljeinvesteringer fra udlandet. Underskuddene har været for nedadgående de seneste år. Afhængigheden af (kortsigtet) udenlandsk kapitaltilstrømning har gjort Tyrkiet sårbar over for eksterne chok, bl.a. i form af aftagende vækst i Kina, uro på den finansielle markeder, FED s rentestigninger mv. Kapitalindstrømningen til Tyrkiet har dog vist sig at være forholdsvis robust sammenlignet med andre emerging markets. Valutaen er deprecieret kraftigt. Centralbanken har løbende justeret renten for at stabilisere den tyrkiske lira, men der er et stort politisk pres for at holde den tyrkiske rente lav, hvilket skader investortilliden til centralbanken. Tyrkiet er storimportør af energi, og de lave oliepriser påvirker derfor økonomien positivt. Desuden vil den svækkede lira have en positiv effekt ift. at begrænse underskuddet på betalingsbalancen. Deprecieringen begrænser dog den samlede positive effekt af de lave oliepriser på den tyrkiske økonomi. Den tyrkiske økonomi er kendetegnet ved mindre underskud på den offentlige budgetbalance. Den offentlige gæld er på et håndterbart niveau, og en stor del af gælden er indenlandsk, og dermed ikke påvirkelig af den svingende tillid i de internationale markeder eller valutaens depreciering. I lyset af kupforsøget mod præsident Erdogan i juli 206 og den efterfølgende uro i landet forventes der øgede offentlige udgifter til politi, sikkerhedsstyrker og den øvrige del af retsvæsenet. Den tyrkiske banksektor er veludviklet og velreguleret. Sektoren var ramt af krise i 200 og i den forbindelse blev der gennemført reformer for at sikre sektorens stabilitet.
På denne baggrund klarede banksektoren sig godt gen-nem finanskrisen i 08/09 samt den efterfølgende europæiske gældskrise. Sektoren er i dag præget af en række store og stærke banker med både statsligt-, privat- og udenlandsk ejerskab. EKF har godkendt adskillige af de større tyrkiske banker og har gode erfaringer med bankgaranterede forretninger i Tyrkiet. Der er dog en forøget risiko for en øget politisering af banksektoren, der potentielt kan mindske bankernes profitabilitet. Dette ses blandt andet ved Erdogans udtalelse i august 206 om, at bankerne burde sænke renten på boliglån. EKF s engagement i Tyrkiet er på over 5 mia. kr., hvoraf størstedelen er bankgaranteret. Økonomiske nøgletal for Tyrkiet 202 203 204 205 206 Kilde: Economist Intelligence Unit, juni 206 Politisk udvikling AKP har siddet på regeringsmagten siden 2002. Ved valget i juni 205 tabte AKP dog parlamentsflertallet. Da der ikke kunne dannes en koalitionsregering, var der valg igen i november. Her genvandt AKP flertallet, men perioden mellem de to valg var præget af stor politisk usikkerhed og af voldelige konflikter, herunder brød våbenhvilen mellem staten og PKK sammen. Grundlæggeren af og nu tidligere formand for AKP, Recep Tayyip Erdogan, blev i 204 valgt som præsident. Præsidentposten er ifølge forfatningen overvejende ceremoniel, men dette har ikke forhindret Erdogan i at udøve betydelig indflydelse på regeringen. Erdogan har et ønske om at koncentrere mere magt i præsidentembedet, men AKP s flertal i parlamentet er dog ikke stort nok til at kunne lave forfatningsændringer. Den 5. juli 206 forsøgte dele af det tyrkiske militær at kuppe præsident Erdogan og tage magten i landet. Kupforsøget udløste gadekampe i Istanbul og Ankara med over 200 dødsfald. Kupmagernes mangelfulde opbakning i de øvrige dele af statsapparatet og militæret betød, at Erdogan fra sin ferie i badebyen Marmaris ret omgående kunne mobilisere loyale politi- og sikkerhedsstyrker til at imødegå og nedkæmpe kupforsøget. Erdogan har benyttet kupforsøget til at afskedige og anholde tusindvis af offentligt ansatte, som beskyldes for at være i ledtog med kupmagerne. Afskedigelserne og anholdelserne omfatter dommere, anklagere, rektorer, lærere, journalister og ansatte inden for militæret. Med passiviseringen af politiske modstandere inden for de statslige institutioner og inden for retsvæsenet har Erdogan forsøgt at styrke sin egen 207 (skøn) Real BNP-vækst (pct.) 2, 4,2 3,0 4,0 3,5 3,8 Inflation (pct.) 0,6 6,3 7,6 8,3 8,9 7,2 Offentlig budgetbalance af BNP (pct.) -,4-2, -,2 -,3 -,2 -,7 Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) 4,0 37,6 37,4 35,0 34,7 32,7 Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) -9,6-6, -7,7-5,5-4,5-4,5 Privat kreditgivning-vækst 5,7 3,8 25,3 6,5 7,9 0,8 Valutakurs TRY:USD,9,8 2, 2,3 2,9 3,0 2
magtposition. Kupforsøget har slået skår i forholdet mellem Tyrkiet og Vesten, idet Erdogan har beskyldt Vesten for indirekte at støtte kupmagerne. Tyrkiet er påvirket af borgerkrigen i nabolandet Syrien. Konflikten påvirker Tyrkiet, idet der er knap 3 millioner syriske flygtning i lejre i det sydøstlige Tyrkiet. Tyrkiet støtter i lighed med Vesten de sekulære oprørere mod Assad, men det er en kompliceret balancegang, idet Tyrkiet, modsat Vesten, ikke støtter PKK s kamp mod Islamisk Stat, da Tyrkiet er bekymret for konsekvensen af et kurdisk kontrolleret område i Syrien. Tyrkiet har været på kant med Rusland efter Tyrkiet nedskød et russisk bombefly, som angiveligt havde krænket tyrkisk luftrum, men Erdogans møde med Ruslands præsident Putin umiddelbart efter kupforsøget i juli 206 understreger, at forholdet mellem de to lande er i bedring. Tyrkiets handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Tyrkiske investeringer i Danmark (beholdning 205) Danske investeringer i Tyrkiet (beholdning 205) Dansk vareeksport til Tyrkiet 206 Dansk vareimport fra Tyrkiet 206 Kilde: Danmarks Statistik, SKAT Ja 800 mio. DKK 4,5 mia. DKK 6,3 mia. DKK 6,6 mia. DKK Markedsmuligheder Markedsmulighederne i Tyrkiet er mange. Landet har en ung og voksende befolkning og en rimelig høj levestandard. Væksten er godt nok faldet, men den er fortsat højere end, hvad der typisk ses i Vesteuropa. Efterspørgslen efter elektricitet er kraftigt stigende i Tyrkiet, og regeringen planlægger at udvide kapaciteten fra ca. 72 GW i dag til 30 GW i 2023. I denne proces planlægges også at diversificere produktionen og mindske afhængigheden af importeret gas. Derfor har landet også ambitiøse mål for grøn energi, bl.a. 20 GW vind i 2023, hvor der i dag er under 5 GW installeret. Danske vindmølleproducenter har allerede fundet et stærkt marked i Tyrkiet, men også andre former for vedvarende energi har gode muligheder for at få del i væksten. Der har været store reformer i sundhedssektoren bl.a. med det formål, at hele befolkningen skal have adgang til sundheds-ydelser. Samtidigt betyder den unge befolkning og de stigende indkomster at efterspørgslen efter sundhedsydelser stiger. Derfor er der gang i markedet og i importen af udstyr og løsninger til branchen. Forudsætningerne for landbrug- og fødevareproduktion er gode i Tyrkiet, og landet har allerede en stor landbrugssektor med betydelig eksport. Der satses på at udvide produktionen, og bringe Tyrkiet ind i den globale top-5 fødevareproducenter i 2023. Industrien er kommet langt, men der er stadig vej til status som en topmoderne global 3
fødevareproducent. Produktionen skal udvides, og der skal moderniseres, hvilket giver muligheder for danske producenter af landbrugsmaskiner og fødevareteknologi. Tyrkiet på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) 33 (ud af 80) WIPO s Global Innovation Index 8 (ud af 28) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 6 (ud af 90) 57 (ud af 90) 82 (ud af 90) 5 (ud af 90) (ud af 90) 50 (ud af 90) World Economic Forum s Global Competitiveness Index 55 (ud af 38) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) Kilde: Se kildeangivelse på sidste side. Kommercielt klima 75 (ud af 76) Tyrkiets kommercielle klima har en score på 6 i EKF s model for kommercielt klima (på en skala fra 0-6, hvor 0 er bedst, og 6 er dårligst). Tyrkiet scorer 6 i kategorierne finansielt system, kontraktbrud, ekspropriation, korruption og juridisk system. Tyrkiet tildeles scoren 5 på det operationelle klima. Det vurderes, at især parametrene finansielt system samt operationelt klima vil forbedres, i takt med at sanktionerne lempes og den generelle makroøkonomiske situation forbedres. Med lempelserne af centrale sanktioner mod den finansielle sektor og store produktgrupper vil det kommercielle klima forbedres væsentligt, og denne første fase af atomaftalen er afgørende for dansk erhvervsliv. Det Tyrkietske marked kan have samme potentiale som det tyrkiske marked, hvilket understreger de store muligheder, der venter for danske eksportører. Banksektoren er mærket af flere år med omfattende økonomiske sanktioner. Mange af de store banker i Tyrkiet har stor erfaring med international handel, men sektoren er underudviklet. Andelen af nødlidende lån er generelt meget høj, og kapitaliseringen for en række statsejede, men også privatejede banker, er faretruende dårlig. En række banker er sandsynligvis direkte insolvente, men det vurderes som usandsynligt, at staten vil lade bankerne gå ned. EKF har godkendt en række Tyrkietske banker. De europæiske kommercielle banker er dog tilbageholdende med at åbne op for nye forretninger på Tyrkiet, hvilket er en flaskehals for at få gang i eksporten. 4
Dansk vareeksport til Tyrkiet december 205 til december 206 Mia. kr. 0,8 DKK pr. 00 TRY 300 0,7 250 0,6 0,5 200 0,4 50 0,3 00 0,2 0, 50 0 0 Eksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik, OANDA.com Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Tyrkiet fra januar til oktober 206 Færdigvarer og andre varer 8% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 2% Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 4% Maskiner og transportmidler 46% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 5% Kemikalier og kemiske produkter 25% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Tyrkiet 5
Dansk vareeksport til Tyrkiet fra 202 til 207 med valutakurs Mia. Dkk. 7 Dkk. pr. 00 TRY 400 6 Skøn 350 5 4 3 2 300 250 200 50 00 50 0 202 203 204 205 206 207 0 Total vareeksport år DKK pr. 00 TRY Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt. Eksportudsigten er en vægtet økonomisk model baseret på den historiske udvikling i dansk vareeksport, antagelser om valutakursudviklingen og en vurdering af makroøkonomiske nøgletal. Skønnet er derfor behæftet med usikkerhed og særligt for relativt små markeder med stor variation i den årlige danske vareeksport. 6
Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Tyrkiet Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten 202 203 204 205 206 Jan- Okt 4.20,5 4.889,7 5.704,7 5.243,2 5.303,4 Vækst mio. År-t-dato 84,9 769,2 85,0-46,5 947,6 947,6 4,7% 8,7% 6,7% -8,% 2,8% 2,8% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 0,2 75,0 80,8 200,9 26,9-53,8 Korn og kornvarer 56,7 8,7 2,5 82,3 6,9-0,8 Foderstoffer (undt. umalet korn) 6,3 7,6 4,6 57,6 8,3-38,5 Diverse næringsmidler i.a.n. 5,3 2,6 20,4 20,8 2,3-6,8 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel.00,3.27,9.59, 780,5 726,7 50,4 Malme og metalaffald 970,5.48,2.452, 702,5 645, 38,2 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n 32,9 50,2 46,5 48,8 55,3, Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 0,6 4,9 22, 76,8 2,8 48,2 Kemikalier og kemiske produkter 993,0.42,0.377,3.498,4.303,5-3,4 Medicinske og pharmaceutiske produkter 608,6 648,5 837, 966,3 84,2-4,5 Organiske kemikalier 243,0 30,8 335,9 34, 282, -7,2 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 66,0 0,9 02,7 90,0 96,9 2,5 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 70,8 54,5 84,4 265,9 245,6 36,7 Metalvarer, i.a.n. 85,9 79,8 8,5 88,7 24, 48,6 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n.,6,3 7,9,0,6 2,0 Tekstilgarn, tekstilstof, tekstilvarer 3,2 22,2 20,2 27,9 24,4 0,9 Maskiner og transportmidler.378,.806,7.95,5.909, 2.422,3 932,7 Kraftmaskiner og motorer 34,6 663,0 527,8 438,.282,4 989,9 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 408,4 558,2 75,3 649, 423,7-94,4 Specialmaskiner til forskellige industrier 287,7 257,7 29,7 322, 92,6-84,4 Færdigvarer og andre varer 44,3 468,9 554,9 489,9 430,4 22,4 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 68, 69,8 233, 70,2 6,4 2,2 Beklædningsgenstande og -tilbehør 02,2 94,8 07,3 95,4 87,0 2,3 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 66,9 83,2 0,6 0,5 88,3 5,5 Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik 7
Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: Eksport Kredit Fonden (www.ekf.dk) The British Chamber of Commerce in Denmark (www.bccd.dk) Dansk-Tysk Handelskammer (www.handelskammer.dk) Embassy of the United States of America (www.denmark.usembassy.gov) Udenrigsministeriet (www.um.dk) Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf. +45 3 75 24 00 / email: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: www.danskerhverv.dk Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: http://data.worldbank.org/indicator/gb.xpd.rsdv.gd.zs?year_high_desc=true The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 00 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: http://www.wipo.int/econ_stat/en/economics/gii/ For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 89 lande, klik her: http://www.doingbusiness.org/rankings World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 40 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www3.weforum.org/docs/gcr206-207/05fullreport/theglobalcompetitivenessreport206-207_final.pdf V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www.transparency.org/whoweare/organisation 8