FÆLLESSKOLEN SAMLES I HOPTRUP



Relaterede dokumenter
NU KOMMER AFGØRELSEN ELLER?

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

NUMMER 3 NOVEMBER 2015 LANGE SKOLEDAGE KRÆVER OGSÅ FRISK LUFT

KvongPosten November 2018

Det sker i Alslev i Julen

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

EFTERSKOLEN BLEV GENINDVIET

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Afslutning d. 31. marts 2014

KvongPosten November 2017

FORRYGENDE MUSICAL PÅ EFTERSKOLEN

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Se kalender på bagsiden!

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

Nyhedsbrev. uge

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Så skal der arbejdes...

Sdr. Vium Nyt. Nr. 276 Sdr. Vium Sogneforeningen december 2014 / januar Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår.

JULEHYGGE FOR BEDSTEFORÆLDRE

NUMMER 4 DECEMBER 2015 LYS OVER HOPTRUP

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Nyhedsbrev Uge

KvongPosten December 2018

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Bryndum og Vester Nebel kirker

KvongPosten Marts 2019

bbb Børnebiksen, December Ørbækvej 34, Svendborg, Bulen , Biksen , Banjen


Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 51/2018. Nyt fra Børnehuset:

Temauge og karakterer

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Nyhedsbrev November 2010

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Aktiviteter i juni måned Læs under årgangene, der er mange aktiviteter ud af huset i denne måned.

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Denne dagbog tilhører Max

Børnene har haft mulighed for at lave julegaver her i november måned, så glæd jer

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Skolenyt uge 46

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Fredag i uge seks stod der fastelavn på programmet. Ved morgensamlingen hørte vi om fastelavn i et

Nyhedsbrev november 2018

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

Kære forældre. Med venlig hilsen. Lisbet Huusom

Beboerbladet. Plejecenter Egely Maj 2015

Nyhedsbrev. uge

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d.4/9 2015

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

NUMMER 4 DECEMBER 2013 GLÆDELIG JUL

VELKOMMEN TIL LÆBORG SOGN - ET GODT STED AT BO

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

for Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015

GENERALFORSAMLING

NUMMER 8 JUNI 2015 GOD SOMMER

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL INVITATION TIL INDVIELSE AF VORES NYE HUS. AFDELINGSADRESSER:

Rosenbladet Udgivet af Rosengården Plejehjem, Dagcenter og Café

Kærlig hilsen din SFO

ARRILD NYT. Infobrevet. No kvartal Husk løbende at tjekke arrild.infoland.dk for seneste nyt

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Årgang 19 / Nummer 12 December Kærmyssen. Pris kr. 5,00

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

for Lyne Sogn Marts 2014

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

NYHEDSBREV. December 2018

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

Vallekilde-Hørve Friskole.

NUMMER 5 JANUAR 2015 YTRINGSFRIHED

NYT Herskindskolen Maj 2011

Årsplan. Denne mappe indeholder en kalender med oversigt over lukkedage, ferier, arbejdsweekend, sommerfest, forældremøde og julefest.

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften.

Kirkelige tilbud til ældre - invitation til samvær i Greve kommune

Kære bruger. Der vil også blive mulighed for at få fornyet garderoben når vi får besøg af Pasgård og Smartex.

Indbydelse til vi spiser sammen

«Bruger_Initial» Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

Anitta skriver. 23. december kl er der julegudstjeneste i salen. Jeg ønsker hermed alle en glædelig jul og et godt nytår.

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

OBBEKÆR/KALVSLUND 2. HALVÅR 2015

NUMMER 3 NOVEMBER 2013 DET ER TANKEN DER TÆLLER

Alt dette og meget mere finder du i dette nummer af byggerbladet..

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper

Afslutning på folkedanse-sæsonen.

Nyhedsbrev Vejrum-Viskum Friskole & Fribørnehave Side 1 af 10. Ny1hedsbrev uge

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Sognebladet Oddense-Otting

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:

Transkript:

k o n t a k t e n NUMMER 3 NOVEMBER 2012 FÆLLESSKOLEN SAMLES I HOPTRUP Byrådet bestemte den 30. oktober, at Fællesskolen fra den 1. august 2013 skal samles i Hoptrup. Det var en snæver afgørelse med stemmerne 17 14. Stemmerne kom fra den røde side i byrådet, der sammen med August Kragh og Slesvisk Parti mente, at man skulle imødekomme ønskerne fra forældre og lærere om undervisning på færre afdelinger. Blå blok ville udsætte afgørelsen til efter byrådsvalget og dermed opretholde undervisningen alle tre steder. Mange i Marstrup og Vilstrup var naturligvis skuffede, for de havde af den forrige skolebestyrelsesformand, Jacob Chr. Nielsen, fået stillet i udsigt, at Hoptrup afdelingen skulle lukkes. I Hoptrup ønskede man én afdeling, gerne i Hoptrup, men man havde accepteret én af de andre landsbyer; blot ønskede man ikke to afdelinger, der ville splitte børnene fra Hoptrup med halvdelen til hver af de to andre. Flertallet i byrådet skar igennem og pegede på Hoptrup ud fra lokalemæssige, geografiske og logistiske overvejelser.

KFUM SPEJDERNE ÅDALS HOPTRUP GRUPPEN Vi henter dit juletræ Som noget nyt kan du i år eller lige efter nytår, komme af med dit juletræ på en nem måde. Første lørdag i det nye år kommer spejderne rundt og henter dit gamle juletræ. Det eneste du skal gøre er at maile, ringe eller send en sms til nedenstående mailadresse/ telefonnummer og fortælle dit navn og din adresse. På selve dagen lægger du 30 kr. i en plasticpose, hænger den i toppen af juletræet og stiller juletræet ud til vejen. I løbet af dagen kommer spejderne og henter det. Nemt og bekvemt. Vi håber, at rigtig mange bakker, op så det kan blive en god tradition. Mange hilsner Spejderne og grupperådet Mette Aldershaab aldershaab@privat.dk 7457 6263/ 3158 2911 - JULEDEKO OG ØLKAGE Torsdag den 29. november 19.00 22.00 vil vi mødes for at få lavet nogle fine juledekorationer. Vi er så heldige at Marianne igen kommer med smukke eksempler. Hun guider os! Alle kan være med!! Medbring selv alt: Gran, grene, mos, skåle/fade, lys, kniv/saks, sløjfer mm. Tilmelding: 40 41 44 11 pris 25 kr inkl. kaffe og kage. Vel mødt, MARSTRUP HUSMODERFORENING.

Nyt fra børnehaven I august startede en lille ny gruppe i børnehaven Pusterummet. Det er en gruppe som består af 7 børn og 2 voksne. Her er det muligt at få et lille pusterum fra den normale børnehavedag. I pusterummet laver vi mange forskellige ting. Vi leger gætteleg, hvor vi laver forskellige lyde lige fra drikkelyde til gulerods-knaselyde til en pose med luft der sprænges. Det er en sjov leg, der skaber opmærksomhed og fællesskab. Andre gange hører vi klassisk musik og snakker om violinens toner. Lyse og mørke toner, hurtigt og langsomt. Lige nu snakker vi " sludder og vrøvl-snak" det er sjovt. Der grines og forsøges at sige efter. Vi er på løbetur, til Turbofræs, til gymnastik og på legepladsen. Hverdagen består af små kendte rutiner, masser af leg og bevægelse. Det er de små ting der har værdi, og som giver mening. Vi kan finde på at tage " skøre" fotografier og hænge dem op. Hver mandag hopper vi ud i kreativiteten, lige nu med maleri med forskellige farver og materialer. Der dannes små, spirende venskaber og de sociale spilleregler læres det er fantastisk at være med til at skabe masser af små stjernestunder. På vegne af børnehaven Mette Jørgensen

Fællesskolen orienterer: Kære forældre Byrådets beslutning vedr. Fællesskolens fremtid hvad så? Den længe ventede afgørelse om Fællesskolen struktur kom på byrådsmødet d. 30. okt. Byrådet besluttede da, at samle Fællesskolens elever på 1 matrikel - beliggende i Hoptrup. Det har været en lang proces, men nu kan og skal vi begynde at se fremad. Når vi har med den slags beslutninger at gøre, er det i sagens natur ikke muligt at gøre alle tilfredse og glade, men vi vil fortsat give alle elever et rigtig godt skole- og SFO tilbud i vores skoledistrikt. Det er vigtigt at præcisere, at SFO`delen indgår selvfølgelig på lige fod med skoledelen i vores proces- og handleplan. For indskolingsbørnene er hverdagen i SFO` en nemlig lige så vigtig som hverdagen i skolen. Vi kan jo netop tilbyde en skole med plads til den enkelte elev, gode udendørs faciliteter en skolegård som ikke kun består af asfalt, men også natur og andre legemuligheder. Vi har alle ønsket forandring, set ud fra Fællesskolens og vore børns behov. Det er nu op til os forældre at se fremad og være med til at skabe rammerne for en god skole for alle børn i de 3 lokalbyer. Skolen hedder fortsat Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup og vil fortsat være en mindre skole med plads til alle. Hvis vi kigger lidt tilbage, vil mange kunne huske det første fælles møde i april 2009. Her var forældre fra alle 3 byer samlet til en fælles aften og kom med mange input til, hvad der skulle til for at skabe en god skole i vores lokalsamfund. De mange udsagn mundede blandt andet ud i nedenstående mission, vision og værdier for Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup: Mission Fællesskolen medvirker til at skabe glade harmoniske børn med lyst til læring, tillid til sig selv og respekt for andre. Fællesskolen sikrer, at børnene forlader skolen med solide kundskaber og færdigheder.

Fælleskolen medvirker til, at børnene oplever sig selv som en del af et fællesskab i klassen, på Fællesskolen, i lokalsamfundet og i samfundet generelt med viden om og respekt for de demokratiske værdier. Vision At være en god og attraktiv folkeskole den lokale skole i distriktet - den skole, man vælger. Værdier Respekt Dialog Faglighed Tryghed Helhed Det betyder, at Fællesskolen: -er kendetegnet ved et positivt og anerkendende menneskesyn, der giver lyst og vilje til at lære og være. -ser samarbejde, som en naturlig del i forhold til alle skolens interessenter. -arbejder for sammenhæng i barnets skoledag og det indebærer et tæt samarbejde mellem skole- og fritidsdel. -møder forældre, som er engagerede og aktive medspillere i deres børns skoleliv -har kompetente medarbejdere, der møder børnene, der hvor de er. -skaber et udviklende og stimulerende miljø, og sikrer en optimal udnyttelse af de samlede ressourcer. Disse værdier udgør fortsat grundlaget for fællesskolens hverdag og repræsenterer samtidig et godt og solidt fundament, som der kan bygges videre på. Vi har nu taget hul på arbejdet med at forberede overgangen til næste skoleår. Vi ser frem til flere møder og dialoger med alle forældre i Fællesskolen. Alle vil kunne følge processen på hjemmesiden under punktet - Nyt fra sammenflytningen. Det er nu vi skal stå sammen om at skabe den skole, vi ønsker for vores børn, så kom meget gerne med ideer, forslag, bekymringer og ønsker. På bestyrelsens vegne Stine Mateev bestyrelsesformand

Slivsø Julemarked søndag d. 9. december Jul på Hoptrup Efterskole Program: Kl. 14.00 Børne julegudstjeneste v/poul Martin i Hoptrup Kirke Efterfulgt af fakkeloptog af cykelsti forbi Lillegård, over til Hoptrup Efterskole. Fra 14.45 er dørene åbne til julehygge i Hoptrup efterskoles teatersal. Der vil være aktiviteter og salgsboder, i skolens hyggelige lokaler. f.eks.: Salg af gløgg, æbleskiver og ringridder. Hoptrup KFUM sælger juletræer Hoptrup borgerforening sælger koder til pengeskabe, med præmier. Hoptrup efterskoles elever laver boder og nissesjov med børnene. Salgsboder, hvor også du kan tilmelde dig med din egen bod. (Bod kan bestilles på tlf. 22806047 inden d. 4. dec.) Overskud fra Hoptrup efterskole, går til Danmarks indsamling 2013 Kl. 16.30 åbning af pengeskabe. Kl. 17.00 er der salg af risengrød. Kl. 17.30 kalder vi på julemanden, efterfulgt af dans om juletræ. Uddeling af julegodtepose. Kl. 18.00 Afslutning Tag børn og naboer med, til en stemningsfyldt julehyggedag. Bestilling og betaling af godtepose til børn hos Spar Hoptrup, senest den 6. dec. 10 kr. pr. pose. Med kærlige julehilsner Hoptrup Efterskole og Hoptrup Borgerforening

Valg til menighedsrådet i Hoptrup Kirke tirsdag den 13. november Der er tradition for valg til menighedsrådet i Hoptrup. I år bliver ingen undtagelse, der er afleveret to kandidatlister med fem kandidater på hver liste. Blandt de ti kandidater er der bred enighed om, at det er bedst at sidde i en forsamling, hvor man er valgt efter en rigtig valghandling. Kandidaterne er opstillet på to lister, Liste 1 og Liste 2. Der er ingen holdningsmæssige og geografiske orienteringer på listerne, kandidaterne er fordelt efter lodtrækning. Det er aftalt sådan, for at det er kandidaternes personlige stemmer, der skal afgøre deres position i rådet. Liste 1: Her kommer præsentationen af kandidaterne! Vi ønsker os alle: Godt valg! Mit navn er Inger Refshauge, jeg er 44 år, gift med Claus. Vi har boet 18 år i Hoptrup, de sidste 12 år på Hovslundvej 24. Vi har 3 drenge på 18, 15, 13 år. Jeg er uddannet Social- og sundheds assistent, arbejder på Haderslev Krisecenter. Jeg har tidligere siddet bestyrelsen for børnehaven, skolen, gruppe- rådet ved spejderne og som suppleant på efterskolen. For mig, betyder det kirkelige arbejde noget i mit personlige liv. Derfor er det naturligt for mig, at bidrage, ved at stille op til menighedsrådet. Jeg hedder Torben Juhl, 51 år. Jeg er født og opvokset på Hoptrup Mark. Jeg bor Hoptrup Hovedgade. Uddannet Bygningssnedker Jeg har været ansat på flyvestation Skrydstrup siden 1986 som konstabel, jeg kører lastbil i Danmark og Europa med materiel til F16 fly. Gift med Dorthe, vi har 2 piger Christina på 27 år og Maria på 23 år. Min fritid går med min dejlige familie og vores lille barnebarn Villads og vores venner. Jeg er medlem af Hoptrup Frivillige Brandværn på 27 år, har siddet i bestyrelsen de sidste 11 år. Jeg sidder i bestyrelsen for Hoptrup vandværk på 6 år og de sidste 5 år som formand. Jeg stiller op til menighedsrådsvalget i

Valg til menighedsrådet i Hoptrup Kirke tirsdag den 13. november Hoptrup, fordi Jeg vil arbejde på at kirken skal favne så bredt som muligt, så der er plads til alle. Jeg hedder Peter Chr. Heissel. Jeg er gift med Kirsten og vi har 3 børn. Jeg bor på Venbjerg, og jeg er landmand. Jeg stiller op som kandidat til menighedsrådet, fordi jeg mener, at kirken og det der foregår i og omkring denne, er en vigtig del af vores liv. Jeg synes det er spændende at være med til at præge, livet i og omkring kirken, og at der er plads til forskellighed inden for kirkens rammer. Jeg vil arbejde for, at kirken også fremover bliver et aktivt samlingspunkt for folk i sognet. Jeg hedder Solvejg Clausen, er gift med Povl, bor i Kirkebyen sammen med mine 3 drenge og er specialskolelærer. Jeg har tidligere været aktiv i det lokale med både spejder og skolebestyrelse. Efter nogle år som aktiv i en handicapforening på landsplan, har jeg nu lyst til igen at lægge min arbejdskraft i det lokale. Siden vi for 15 år siden flyttede til Hoptrup, har jeg haft en tilknytning til den Hoptrup Kirke, og jeg vil gerne fortsætte det arbejde, der allerede er i gang med, at Folkekirken både kan være folkelig og kirkelig, dvs. at den udadtil viser, at den er for alle og ikke kun for de få. Mit navn er Dorthe Holst Godbersen. Jeg er 51 år, gift og ansat på kontoret i min mands elinstallationsforretning. Jeg er en livsglad kristen. Jeg har siddet i menighedsrådet i den sidste periode og fundet arbejdet meget spændende og givende. Jeg har i rådet stået for vores sogneaftens arrangementer, samt koncerter.

Liste 2: Valg til menighedsrådet i Hoptrup Kirke tirsdag den 13. november Mit navn er Johan Kulmbach, jeg er 57 går, gift og har 2 børn og 1 barnebarn. Jeg har boet i Hoptrup fra 1996-2007 og haft bageri i byen i 20 år. Så jeg/vi er i dag sognebåndsløsere, da jeg/vi stadig føler stor tilknytning til Hoptrup Sogn. Jeg har før siddet i menighedsrådet samt diverse bestyrelser (Efterskolen - Arbejder Adler) og jeg er i øjeblikket regnskabsfører i menighedsrådet. Jeg vil gerne arbejde for en rummelig folkekirke, hvor der tilbydes en bred vifte af aktiviteter, og jeg vil gerne være med til at skabe gode rammer/arbejdsforhold for kirkens ansatte, og være med til at føre projekt "sognehus" ud i livet. Mit navn er Flemming Hansen, er 40 år, bor på Diernæsvej 1, sammen med min hustru Malene, og vores børn Maja på 5, Rasmus på 4 og Stine på 1 år. Til dagligt arbejder jeg som smed hos Arkil a/s. Jeg stiller op til menighedsrådet, fordi jeg synes det er en spændende tid, vi går i møde i Hoptrup sogn. Vi har fået en ny præst, der allerede har vist sig at have mange gode initiativer, og som er åben for ideer til, hvordan vi skaber en levende kirke. Vi får på sigt et nyt sognehus, som jeg tror kan blive et nyt samlingspunkt for hele sognet, i en tid, hvor andre naturlige samlingspunkter, som f.eks. vore skoler er truet. Jeg glæder mig til, at være med til at skabe de perfekte rammer, for det, som det egentlig handler om: Forkyndelsen af Guds ord. Jeg hedder Bodil Hjorth, har boet på Selbjerg i Hoptrup i 44 år, er født i Marstrup, så jeg har boet her i sognet det meste af mit liv. Jeg er 64 år og har været gift med Niels i 44 år, vi har 2 voksne drenge på 39 og 41 år, som begge er lettere spastikere. Steen bor på Skærvebo et hjem under Kristelig Handicapforening. Claus er lagerarbejder på Linak på Als og bor i en beskyttet bolig i Fynshav. Jeg vil gerne stille op til menighedsrådet fordi jeg, på et kristent grundlag, gerne vil arbejde for næste-

Valg til menighedsrådet i Hoptrup Kirke tirsdag den 13. november kærlighed og medmenneskelighed mellem både store og små. Mit navn er Per Søgaard Jørgensen. Jeg er gift og har 2 børn på hhv. 12 og 15 år. Jeg bor i Marstrup og arbejder som leder af økonomiafdelingen på HANSENBERG (Koldings tekniske skole). Kirkemæssigt har jeg rødder i KFUM og KFUK, hvor jeg har været medlem siden jeg var barn. I en årrække har jeg været medlem af bestyrelsen og kasserer i KFUM og KFUK i Haderslev, og jeg var bl.a. medlem af husudvalget, som fik rejst midler til og fik etableret foreningens eget hus ved siden af Domkirken for ca. 8 år siden. Hvis jeg bliver valgt til menighedsrådet i Hoptrup sogn, vil jeg arbejde for, at vores lokale kirke fortsat skal være veldrevet såvel organisatorisk som økonomisk, så rammerne er til stede for at menighedsrådet i samarbejde med kirkens ansatte kan skabe aktiviteter i kirken, der kan samle alle medlemmer - unge som gamle. Jeg vil arbejde aktivt for, at vi i den kommende periode får lov til at bygge det længe ønskede sognehus, og at dette kan blive ramme om mange forskellige aktiviteter til gavn og glæde for sognets beboere. Mit navn er Morten Busk. Når jeg stiller op til Menighedsrådet er det fordi jeg gerne vil stille mig til rådighed ved kirkelige arbejde i rådet. Selv betegner jeg mig som en på midterfløjen kirkeligt set, og jeg vil gerne slutte op om kirkens værdier, gerne lidt nytænkning både for børn og voksne. Jeg er gift med Tove og vi har to voksne børn. Jeg bor nabo til kirken, har været landmand og de sidste år før min pension har jeg arbejdet som gravermedhjælper ved kirken. Kom og gør din indflydelse gældende! Stem! - tirsdag den 13. november!

KIRKEKONTAKT FOR HOPTRUP SOGN GUDSTJENESTER: NOVEMBER - DECEMBER Søndag den 11. november, 23. søndag efter trinitatis Sang og Suppe! Klaver gudstjeneste kl. 19.00 ved Poul Martin Langdahl. Inden gudstjenesten bydes på suppe i konfirmandstuen kl. 18.00. Søndag den 18. november, 24. søndag efter trinitatis Kl. 10.30 ved Poul Martin Langdahl Søndag den 25. november, sidste søndag i kirkeåret Kl. 10.30 ved Poul Martin Langdahl Onsdag den 28. november kl. 17.00 Spaghetti gudstjeneste. Se omtalen på næste side. Søndag den 2. december, 1. søndag i advent Kl. 10.30 ved Poul Martin Langdahl Søndag den 9. december, 2. søndag i advent Kl. 10.30 ved Poul Martin Langdahl Kl. 14.00 Børnejulegudstjeneste i forbindelse med Borgerforeningens julearrangement.

Søndag den 16. december, 3. søndag i advent Kl. 16.00 Julekoncert med kort gudstjeneste. Søndag den 23. december, 4. søndag i advent Ingen gudstjeneste i Hoptrup. Vi henviser til Vilstrup Kirke, hvor der er gudstjeneste kl. 16.00 ved Lars Peter Melchiorsen. Mandag den 24. december, juleaften Julegudstjeneste kl. 14 og kl. 16 ved Poul Martin Langdahl Tirsdag den 25. december, juledag Kl. 10.30 ved Poul Martin Langdahl Onsdag den 26. december, 2. juledag Kl. 10.30 ved Poul Martin Langdahl SPAGHETTI GUDSTJENESTE Onsdag den 28. november kl. 17- ca. 19 Hvad skete der lige da Zakæus fik uventet besøg? Børne- og familiegudstjeneste, med fortælling, leg og sang. Mini-konfirmanderne medvirker. Efter gudstjenesten spiser vi i spaghetti i konfirmandstuen. Pris: voksen kr. 25,- Børn gratis. Tilmelding til Poul Martin. Tegning af Peter Madsen Alle er velkommen til at være med!

Valg til menighedsrådet ved Hoptrup Kirke Tirsdag den 13. november mellem kl. 9.00 20.00 Der er to valgsteder: Marstrup hallens cafeteria Kærsmindevej 3, Marstrup eller Konfirmandstuen i Hoptrup Hoptrup Hovedgade 9 Se præsentationen af kandidaterne her i Kontakten.

Onsdag den 5. december kl. 14: Adventsmøde i Lillegård ved Hoptrup Pensionistforening og Poul Martin Langdahl SIDEN SIDST: Døbte: Sophia Truelsen Frederiksen, Dalgade 2, 1.tv. Tristan Skøtt Bryld, Skovbyvej 7. Begravede: Edith Marie Starke, Marstrup. Gerda Elise Feddersen, Hoptrup. KIRKEBIL: Kirkebilen er gratis, og den kan benyttes af alle, som ikke selv har kørelejlighed til gudstjenesterne. Kørslen skal bestilles senest dagen før gudstjenesten hos Haderslev Taxa på tlf.: 7010 7500. Husk også at bestille hjemkørsel ved samme lejlighed. KONTAKT: Graver Søren Roed Sognepræst Poul Martin Langdahl Tlf: 74 53 21 93 Tlf: 74 57 53 10 Mobil: 23 26 63 48 Mobil: 51 16 86 56 @: hoptrupkirke@mail.dk @: PMLA@KM.dk Bliv ven med Hoptrup Kirke på Facebook www.hoptrupkirke.dk

NYT FRA ONSDAGSKLUBBEN OG PENSIONISTFORENINGEN Onsdag den 10. oktober: Den dag var 44 pensionister fra Onsdagsklubben på udflugt. Turen gik til Jelling, hvor vi skulle se kirken og museet. Vi blev delt i to hold. Hold et gik i kirken. Der havde vi vores præst, Poul Martin Langedahl til at fortælle om kirken. Og hold to gik på museet, hvor en guide fortalte om museet og kongerækken. Herefter byttede holdene. Og så stod kaffen klar med lagkage. Vi havde en rigtig god eftermiddag, og vi var hjemme i Hoptrup igen kl. 17.35. PROGRAM: Lillegården kl. 14. Onsdag den 7. nov.: Grethes Fodpleje, klinikken på Hovslundvej 33. Sunde sko giver velvære. Onsdag den 14. nov.: Fællessang ved Carlo Mathisen. Onsdag den 21. nov.: Lottospil. Onsdag den 28. nov.: Pakkespil. Adgangskort er en pakke til ca. 20-25 kr. Onsdag den 5. dec.: Adventsmøde ved pastor Poul Martin Langdahl. Onsdag den 12. dec. kl. 12.00: Julefrokost på Søstjernen. Pris: 150 kr. Tilmelding senest den 5. december til: Annemarie Bosak 74 57 57 29 Emma Have 74 57 55 07 MED BRANDVÆRNET TIL KØBENHAVN Den 5.10.12 gik turen mod Hovedstaden med 65 forventningsfulde brandfolk, æresmedlemmer, koner og kærester. Brandværnet var indstillet til en pris. Prisoverrækkelsen foregik i Holmens Kirke. En utrolig smuk kirke med en god akkustik. Prisen gik til et par unge brandfolk fra Ålborg. Men turen til hovedstaden var ikke forgæves, vi var så heldige at blive inviteret ind og se folketinget, hvor vi fik en rundvisning. Efterfølgende kunne vi bruge dagen på egen hånd, nogle gik på Strøget andre tog til Fisketorvet. Undervejs hjem spiste vi middag i Nyborg inden turen gik mod Hoptrup igen. I Hoptrup fik vores mænd en helte modtagelse af Hoptrup Efterskole. Det var en smuk og rørende modtagelse. Det betød rigtig meget for vores mænd at Efterskolen stod der ved hjemkomsten. Tak for det. Tak for en dejlig dag med socialt samvær og hygge sammen med en flok hyggelige mennesker. Med venlig hilsen Dorthe Juhl -KFUM SPEJDERNES JULESTJERNESALG Nu er det atter ved at være tid for julestjernesalg i Hoptrup og omegn fra spejderne. Det vil blive lørdag d. 24. november. Hvis vejrguderne byder frost denne dag, vil det først blive ugen efter lørdag d. 1. december.

Ingen julelys i Marstrups gader. I år får vi desværre ingen julebelysning gennem byen. Grunden hertil er, at der er kommet nye regler for installering af lys mm. Vi har arbejdet på højtryk, for at finde ud af hvad og hvordan vi skal gøre, dog uden held. Men det bliver højst sandsynligt en bekostelig affære. Derfor vil der i forbindelse med vore kommende arrangementer være aktiviteter, hvis overskud vil gå til installering af julebelysning i Marstrup. Vi beklager meget, men nyd juletræet i Borgerhaven, det vil ikke være berørt af dette! Koncert med KURT RAVN i Hoptrup Kirke torsdag den 7. februar 2013 kl. 19.30 Billetpris 150,- kr. Billet kan købes hos Dorthe Godbersen, Knokbjerg 94 6100 Haderslev, mobil 61617570 eller marstrupel@mail.dk Arr. Hoptrup Menighedsråd Kontakten udgives af beboere i Hoptrup Sogn i samarbejde med Hoptrup Efterskole. Det trykkes i 1050 eksemplarer og husstandsomdeles i Hoptrup, Marstrup, Djernæs, Sønderballe og Kestrup. Alle henvendelser vedrørende Kontakten til: Jørn Christensen, Hovslundvej 25, telf.: 74 57 54 27/ 60 63 48 17 KONTAKTEN@LIVE.DK Næste nummers deadline: 11.12. kl. 12.00. (Næste igen:29.01.) Udkommer i weekenden efter. Eftertryk uden kildeangivelse er ikke tilladt.

MIKKIS SPALTE Turen til København trak tænder ud. I brandværnet har der ikke været det store med udrykninger. Det sidste, vi var til, drejede sig om en person, som var fastklemt mellem nogle sten nede ved Boskov strand ved Kelstrup. Som man har læst i dagspressen var det ikke os, der fik prisen i København, men vi havde en hyggelig tur, det eneste minus var at det øsregnede, da vi ville gå en tur på Strøget, men vi fandt et par listige steder og nød et par pilsnere, inden turen gik til Nyborg, hvor vi spiste. Om det var maden, der var krydret for meget vides ikke, men der udbrød et par små halsbrande på hjemvejen, som blev hurtigt slukket. Da vi kom ned mod brandstationen, var der en masse blå blink, vi troede at der var en udrykning, der var i gang, MEN det viste sig, at det var Efterskolen, der ville overraske os. Jeg kan sige, at vi alle fik en lille klump i halsen, da vi holdt ude for brandstationen. Det var helt overvældende smukt med fakler og en stor banner, hvorpå der stod: HOPTRUPS HELTE, og det var ikke det eneste. Da vi kom ind på stationen, var der champagne, øl, vand og inde i vores mødelokale var der kaffe og levende lys på bordene. Med den velkomst er tak kun et fattigt ord, men som alle sagde, var det ligeså meget værd som prisen. Der skal herfra lyde en ME- GET STOR TAK til hele Efterskolen. I søndags d. 4. nov. havde vi vores lottospil, der kom 147 personer, og det er glædeligt at der kommer så mange og støtter os på den måde. Det næste, der sker, er børnehaven kommer og pynter vores juletræ inde på brandstationen, og det sker onsdag d. 28. november kl. 09.00, hvor der også bliver kørt en lille tur i brandbilen. Det store juletræ og det lille juletræ er sponseret af Storvildt jæger John J. Jensen Hovslundvej 33. - I vandværket er der taget 2 prøver, og der var intet at bemærke, græsset er blevet slået, så kælkebakken er klar, så børn og barnlige sjæle kan kælke. Der er en person på Skovbyvej, som er på ferie, men ikke på Mallorca, men en del længere sydpå Ægypten. Der var lidt problemer, inden de kom til Billund. Det var noget med, de var i Middelfart og handle, hvad sker så: bilnøglen brækker, gode råd er dyre, hvad gør vi? Vi må ringe til Polle, så han kan komme med ekstra nøglen, selvom han stod i dej op over begge ører i bageriet ved Skallebæk. De nåede flyveren.

Fællesskolen Lokal skole i fremtiden Syd for Haderslev???? Så kom afgørelsen fra Byrådet: Fra sommeren 2013 har fællesskolen kun en matrikel. Desværre lukkes matriklerne i Vilstrup og Marstrup. Det er rigtig trist, og jeg kan godt forstå skuffelsen i Marstrup og Vilstrup, men det var fælles ønske fra os forældre af nuværende og kommende skolebørn, at der skulle ske ændringer, fællesskole på 3 matrikler fungerer ikke. Desværre tog processen en helt forkert drejning, idet der blev sat navne på matrikler. Det fjernende fokus og debatten om hvilken skole, vi ønskede for vores børn ikke selve placeringen, men sket er sket, og til mødet i Marstrup var folk ikke til at rykke væk fra lokalpolitikken. Nu er beslutningen om placering taget af politikkerne, og nu kan vi arbejde sammen i fællesskab om det, det drejer sig om: en super lokal skole for alle børn, logistik osv. Jeg går ud, vi alle ønskede ændringer for vores børn skyld, og vi også i fremtiden har muligheden for at tilbyde lokalskole i området, hvor de kan følges af og bygge videre på de nære bånd, de har fået i børnehaverne og alle de andre fordele en Lokal skole har at tilbyde først og fremmest for børnene dernæst lokalmæssigt. Vi er 3 lokalsamfund med opland, som alle har super meget at tilbyde, og jeg ser det som et plus, at vi samarbejder på tværs, og her kan vi meget mere end i dag, hvis vi vil. Allerede i dag har vi samarbejde på tværs af byerne vedr. Fællesskolen, idrætsforening, spejdere, kirken mm. Helt nyt også på børnehaveområdet mellem Marstrup og Hoptrup. Vilstrup arbejder på Friskole, og jeg tager hatten af for dem, der yder det store arbejde i Vilstrup nu og også fremadrettet, hvis det lykkes. Alt afhængig af hvad fremtiden byder, vil vi fremadrettet også have meget at samarbejde om, hvis vi vil, fritids interesserne f.eks. hvis Marstrup vælger fællesskolen fra hvad så med vores idrætsforening? Hvis vi ønsker lokal skole i fremtiden hos os syd for Haderslev, så skal vi stå sammen og støtte op og arbejde for det fælles mål. Fællesskolen er besluttet at fortsætte på matriklen Hoptrup fra 2013, men det har kun en fremtid, hvis vi vælger at støtte op. Vi ønsker klasseopdelt undervisning, klasser med elever på 20 til 25 elever osv., det er muligt hvis vi bakker op. Jeg vil personligt gerne være med til arbejdet for en fremtid med fællesskole i området og arbejde for, at det bliver et super tilbud for alle børn, og jeg ser et kæmpe plus for mine børn, at de ikke kun vil kunne være sammen med deres nuværende venner fra Hoptrup og opland men også få nære venskaber med børn fra Marstrup og evt. Vilstrup området, og de vil kunne få mulighed lokal fællesskole fra 0 til 6 klasse. Hvis vi står sammen og samarbejder, er det muligt. Mange hilsner Irene Pedersen, Hoptrup

Julefest i Marstrup Søndag den 2. december holder vi julefest for børn og voksne i AULAEN på Fællesskolen Marstrup. Fra kl. 14.00 kan man hygge sig med æbleskiver, sodavand, saft, kaffe, te og varm glögg. Julemanden vil være på skolen! Tag din lange ønskeseddel med til julemanden Mulighed for at tage fotos sammen med julemanden. Julequiz NYT I ÅR: Marstrup Husmoderforening laver Jule-gave-bazar. Kom og køb julegaver, julepynt mm. Alt er hjemmelavet. Kl. 15.45 går vi sammen over i Borgerhaven og tænder lyset på juletræet og danser om juletræet Kl. 16.00 uddeling af slikposer i Borgerhaven, tak for i dag og glædelig jul til alle!! Tilmelding og betaling af slikpose v KWIK SPAR pris pr. slikpose 25 kr., -senest den 26.11. 2012. Venlig hilsen MARSTRUP BEBOERFORENING - Kvinder, piger, damer i og omkring Marstrup I er velkomne i vores pigeklub = Marstrup Husmoderforening. Vi har hørt navnet lyder lidt gammeldags ( Det er sikkert kun for de gamle damer ) Men det er slet ikke tilfældet, så kom og vær med, det kræver IKKE medlemskab! Tag din nabo med!! Vil du modtage nyhedsmail fra foreningen, vil du vide hvad der sker, så skriv til: Kirsten.Jelling@tdcadsl.dk Har du ideer til aktiviteter, foredrag, udflugter lad os høre!

DE STØTTER KONTAKTEN BLIKKENSLAGERFORRETNING v/h.m. ROHDE 74 57 59 42 BRUGERRÅDET FOR LILLEGÅRDEN 74 57 53 14 C-HÅNDVÆRK v. CLAUS REFSHAUGE. TØMRERARBEJDE 24 27 19 96 DEN SØNDERJYSKE IDRÆTSINSTITUTION 74 34 54 10 DES ELSERVICE, HOPTRUP H. 34 AUT. ELINSTALLATØR 40 73 00 91 EGON HENRIKSEN, TØMRER- OG SNEDKERFORRET. 74 57 54 79 EL-TEK APS 74 57 62 20 FODKLINIKKEN, HOVSLUNDVEJ 33 60 65 52 81 FÆLLESSKOLEN HoptrupMarstrupVilstrup 74 57 52 09 GÅRDBUTIK WWW.ELBJERG-GRISEN.DK 21 22 64 60 HOPTRUP EFTERSKOLE 74 57 10 14 HOPTRUP BORGERFORENING 42 77 25 66 HOPTRUP FRIVILLIGE BRANDVÆRN, TORBEN HANSEN 4036 84 70 HOPTRUP HERREFRISØR 51 34 16 55 HOPTRUP MARSTRUP IDRÆTSFORENING HOPTRUP MASSAGE 61 30 60 76 HOPTRUP MURERFORRET. V/KARLO SKØTT, EGEDAL 6 74 57 54 11 HOPTRUP PENSIONISTFORENING 74 57 54 55 HOPTRUP SOGNS MENIGHEDSRÅD 74 57 53 10 HOPTRUP VANDVÆRK, FORMANDEN TLF.: 20 40 55 72 VÆRKPASSER: 23 69 47 99 KASSEREREN : 74 57 52 42 HOPTRUPS SOGNS LOKALHIST. FORENING 74 57 51 65 JØRN BONDE AUTOVÆRKSTED 74 57 55 35 KESTRUP SMEDE & MASKINVÆRKSTED 74 57 51 32 KFUM-SPEJDERNE 74 57 52 14 KNUD EGON SKOVRUP (BESTIL PÅ) 30 74 13 05 KNUD IWERS, SNEDKER- OG TØMRERFORR. 74 57 59 83 KVIK SPAR MARSTRUP 74 57 51 21 MALERFORR. v/henry SCHULTZ, MARSTRUP 74 57 58 45 MARIANNES KLIPPESTUE, KÆRSMINDEVEJ 16 A 61 78 66 17 MARSTRUP BEBOERFORENING 74 57 60 30 MULTITEK, KÆRSMINDEVEJ 24, MARSTRUP 20 48 53 40 PETER HEISSEL, VENBJERG 74 57 56 22 PETER HEJSELS AUTOVÆRKSTED 74 57 54 22 RESTAURANT SØSTJERNEN 74 57 55 08 SPAR ved LONE & MORTEN LANG 74 57 52 04 TORBENS PEJSESERVICE, HOPTRUP 74 52 18 44 Vh-consult.dk - Tilstandsrapporter og Energimærkning 4020 1243 VOGNMAND AAGE KUSCH, HOPTRUP, BIL: 20 28 08 47 74 57 58 47 DIERNÆS BEBOERFORENING: WWW.DIERNAES.DK HOPTRUP BORGERFORENINGS HJEMMESIDE: WWW.HOPTRUP.DK MARSTRUP BEBOERFORENINGS HJEMMESIDE: WWW.MARSTRUP.INFO FÆLLESSKOLEN: www.faellesskolen.dk