http://www.topas.dk/pages/print.asp?type=3&articleguid=69664



Relaterede dokumenter
Italien - Cinque Terres billedskønne kystlandsbyer

Italien - Cinque Terres billedskønne kystlandsbyer

Vandring i Cinque Terre, 7 dage

Vandreferie i Cinque Terre og på Portofino-halvøen

Vandring i Pisa, Lucca, Cinque Terre & Portovenere

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

Dagsprogram. Søndag (ca. 4½ t. inkl. pauser)

Eventuel framelding: Ved eventuel framelding er depositum tabt.

Mallorca -vandring i og omkring Tramuntana bjergene Lørdag 13. oktober lørdag 20. oktober 2018 Dagsprogram - Tur 2.

Schweiz - fra sin smukkeste side

Mallorca vandring i og omkring Tramuntana bjergene.

Toscana - Flyv på busrejse

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Toscana - Flyv på busrejse

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

Polens prægtige bjerge

Rocky Mountains til fods

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Makedonien - kultur og vandring Flotte nationalparker

Dette er uden tvivl en fantastisk smuk rejse med naturen i fokus. Andre rejser til Færøerne og Island

PROGRAM. Om huset, vi skal bo i. Impressionismen. Forplejning. Vandring. 1. dag

Sydholland - Valkenburg

Sverige - Vandring ad Kungsleden

Vinrejse - Barolo og Valpolicella

Polens prægtige bjerge

Inspiration Rejsemål: Verona Baseret på 18 deltagere

PUDS FORMEN OP...TÖLT I TOSCANA...!!

28/08-06/ Ophold i et lille lokalsamfund i højlandet. Vandreture, besøg og kontakt til lokale. mandag den 1. april 13

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Julemarkeder i Harzen

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne. Færøerne på kryds og tværs Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Italien - Cykelferie langs Toscanas kyst

Postillion Hotel Dordrecht

Tag på en storslået cykeloplevelse rundt om Korsikas nordø med cykelguide og oplev det utroligt smukke og bjergrige landskab.

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Bruxelles og Belgien. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Hotel Rügen Park ligger på den rolige vestside af Rügen, hvor der er færrest turister.

Klassisk cykeltur i Puglia

Saalbach - Hinterglemm

8 dages cykelferie i Cuba

Wien - Julerejse. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Fly): Pris fra:

Vandring i Himalaya Mt. Everest View

Nytår i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Italien - Vandring Amalfikysten, 8 dage

Krakow - Polens førende kulturby

Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015

Toscana - Chiantivinens land

Spis en god middag i hotellets smukke restaurant. Der serveres både lokale og internationale retter.

Vandreferie på pilgrimsruten Camino Portugues

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Saalbach - Hinterglemm

FIRMAREJSER I SPANIEN. arcelona. citytours

Ilulissat og Ilimanaq

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Udrejse fra Danmark til Zary Efter endt opsamling i Danmark, kører vi mod vort overnatningshotel i Zary i Polen, hvor middagen venter.

Alsace-Strasbourg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Her er dit livs eventyr med din landevejsracer. Dig, din cykel, og dine bedste træningskammerater, altså om de tør!

Jul i Sønderjylland Hotel Ballumhus

SPAR 25% på opholdet, hvis du rejser i 2017 og senest en måned efter bestilling. Kenya bag facaden

På opdagelse i Dansk Vestindien

Maggioresøen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Sjælsro. Den 29/8-5/ Den 29. August 5. September

Jordens indre på Azorerne

Velkommen til Hotel Tiffany's!

Sort Sol og Sydvestjylland

Jul i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Blomsterkysten - Den italienske Riviera

Bornholm - Østersøens perle

Natur, strande, slotte og fantastiske København

Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige...

Italien. Kunstkursus Rom - Anita Viola Nielsen. Telefon

Nordjylland - Skagen - Læsø

28 NOV NORWEGIAN RUTE DY 3550 KØBENHAVN-BUDAPEST 09:00 10:50 01 DEC NORWEGIAN RUTE DY 3553 BUDAPEST-KØBENHAVN 20:00 11:50

Alle kan deltage i kurset! Både begyndere, øvede og erfarne malere er meget velkomne. Der vil være tid til individuel hjælp og vejledning.

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Løve s vinrejse til Italien

Forlæng sensommeren med en vandretur på den solbeskinnede ø.

Grand Hotel Bernardin

Smagen af færøerne ,- 4 dage. Ring

Polen - Szklarska Poreba

GOLF i Italien. UNIK GOLFFERIE i ITALIEN. - begrænset antal pladser

Kroatien-Istrien-Adriaterhavet

Kirchberg - Tyrol. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

KØBENHAVNS MALERLAUGS REJSEFOND Forårsturen maj DETAILPROGRAM. Rejsearrangør: Profil Grupperejser A/S

Tag på cykelferie til Korsika og oplev Middelhavets mest eventyrlige ø.

Nytår i Sønderjylland Hotel Ballumhus

Amsterdam - Nytårskoncert med Andre Rieu

Vandring langs Amalfikysten, 8 dage

Stockholm - Storby og skærgård

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Flodkrydstogt på Donau

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

Transkript:

Side 1 af 5 Italien - Ligurien - Vandring i Cinque Terre Turkode: ITCQ Udskrevet: Ved Ligurien i Italiens nordvest findes en af Middelhavets mest vidunderlige bugter med bjerge, der forsvinder brat ud i Det Thyrrenske Hav, frodig og afvekslende vegetation, den fortryllende kyststrækning Riviera di Levante, et væld af historiske kulturklenodier og sidst men ikke mindst en samling billedskønne landsbyer kendt som Cinque Terre ( de fem lande ). Italiensk arkitektur omfatter ikke kun imponerende monumenter, men består i høj grad også af konstruktionen af landets mange landsbyer og deres placering i landskabet. I den sammenhæng er Cinque Terre afgjort det ypperligste eksempel på Italiens fremragende landsbyarkitektur. I mangel på plads mellem havet og bjergene er Cinque Terres høje, smalle huse stablet oven på hinanden og står nærmest i kø op ad kystens lodrette klipper. Sådan har det været siden det 11. århundrede, og Cinque Terres inskription i 1997 på UNESCOs Verdensarvsliste for harmonisk interaktion mellem menneske og natur i skabelsen af et landskab af exceptionel kvalitet er i høj grad fortjent. I de forløbne mange hundrede år har landsbyerne i Cinque Terre og det omkring-liggende landskab alene været forbundet gennem et netværk af stier, og de samme stier danner den dag i dag rammen om et af verdens mest kendte vandreområder. På denne tur vil du i bedste Topas stil selvfølgelig opleve Cinque Terre på dagsvandringer i området, men vi drister os også ud i Cinque Terres yderpunkter i bjergene langs kysten. Ikke mindst vil vandringen i den nærliggende og mindre besøgte naturpark Monte di Portofino byde på nogle helt spektakulære udsigter over rivieraens dramatiske klippe-kyst. Og som på enhver anden vandretur i Italien samler vi masser af appetit i løbet af dagen, så vi med god samvittighed og stor fornøjelse kan sætte os til bords flere gange i løbet af dagen og forkæle os selv med Cinque Terres lokale og lækre specialiteter. Cinque Terre - fem pittoreske landsbyer (Monterosso, Vernazza, Corniglia, Manarola, Riomaggiore) i den allersmukkeste del af Liguriens dramatiske kystlinje. Vandring mellem landsbyerne ad ældgamle stier i fodsporene af både ligurierne, bazytinerne, romerne, normannerne og tyrkiske pirater. En dag i naturparken Monte di Portofino med sjældent besøgte vandrestier og storslåede udsigter. Cinque Terre på den ene side, alperne Alpi Marittime på den anden og Korsikas bjerge på den tredje udsigten fra Punta Mesco er en af vandreturens højdepunkter. Vandring ad den klassiske og verdenskendte sti Via dell Amore (kærlighedens sti), som går fra Riomaggiore mod Manarola. Spis dig mæt i Liguriens specialiteter, der bl.a. inkluderer pesto, foccacia-brød, frisk fisk og pandolce-kage. Inkluderet i turen: Cinque Terre Card til fri benyttelse af togforbindelser mellem La Spezia og Levanto under hele turen Turbeskrivelse Appetizer se zoomudgave på maps.google.dk Google Maps is a registered trademark of Google Inc. (TM)

Side 2 af 5 Dag 1. Med fly til Milano - Indkvartering i landsbyen Levanto Vi flyver til Milano med ankomst sidst på formiddagen. Fra lufthavnen har vi knap fire timers kørsel med bus (med en lille pause undervejs) i sydlig retning mod Levanto, som vil være vores hjemby den næste uge. Levanto har en hyggelig og afslappet atmosfære og ligger ganske få kilometer nord for det renommerede Cinque Terre og lige ud til den italienske riviera Riviera di Levante. I Levanto indkvarteres vi på vores hotel, som er en nyrestaureret klassisk, italiensk villa fra 1906, og bagefter er det blevet tid til at kigge nærmere på nabolaget og måske nyde en sen frokost i byen. Turlederen vil også informere om de kommende dages program, og om aftenen finder vi en restaurant i byen, hvor vi kan spise vores første aftenmåltid sammen. -/-/- Dag 2. Vandring Cinque Terre Punta Mesco - landsbyerne Monterosso og Vernazza Efter morgenmaden gør vi os klar til turens første vandring, som tager os fra Levanto via den godt 300 meter høje klippetop Punta Mesco til byerne Monterosso og Vernazza i Cinque Terre. Vi starter vandreturen direkte fra hotellet, krydser gennem Levantos centrum, og inden længe tager stien os stødt opad langs kysten til Punta Mescos spids. Turen op byder på storslåede udsigter over alle Cinque Terres fem landsbyer samt områdets rå kyststrækning, hvis klippevægge forsvinder brat ned i det vilde hav. På en klar dag kan man mod syd endda skimte bjergene på Korsika mere end hundrede kilometer væk! Inden vi forlader Punta Mesco og udsigterne, kigger vi nærmere på ruinerne af San Antonio kirken, hvis munke helt op til 1400-tallet blandt andet havde til opgave at advare områdets befolkning mod Middelhavets pirater. Herefter fortsætter vi mod Monterosso, der med sine knap 2000 indbyggere er den største by i Cinque Terre. I Monterosso finder du både brede strande og en skøn gammel bydel (Monterosso Vecchio), der blandt andet huser 1700-tallets kloster Convento dei Cappuccini tronende højt over byen. Monterosso er også hjem for den mere end 700 år gamle kirke San Giovanni Battista berømt for sin helt unikke, stribede facade. Vi spiser frokost i Monterosso og kan varmt anbefale fisk med foccia brød, som hører til de lokale specialiteter. Efter frokost fortsætter vi til Cinque Terres nok mest henrivende landsby Vernazza - et pragteksemplar på Cinque Terres typiske arkitektur af høje, pastelfarvede huse og stejle, smalle gader. Solide bastioner og udkigstårne fra middelalderen kigger ned over byen og kyststrækningens eneste naturlige havn. Dagens vandretur slutter i Vernazza, hvor du kan nyde stemningen i denne idylliske fiskerby, lige så længe du har lyst. Herfra tager vi lokaltoget (to stop) tilbage til Levanto - din turleder vil være dig behjælpelig med information omkring afgangstider. Dagens vandretur: 5-6 timer. Dag 3. Vandring Cinque Terre fra Riomaggiore til Portovenere Efter at have besøgt Cinque Terres nordøstlige område i går tager vi efter morgenmaden i dag toget fra Levanto til den livlige landsby Riomaggiore i nationalparkens sydvestlige hjørne. Riomaggiore har fået sit navn efter bækken Rivus Major, der løber under byens eneste hovedgade, og som i tidernes morgen var med til at skabe den dal, byen ligger i. I Riomaggiore vil vi igen beundre Cinque Terres særegne og charmerende byplanlægning, og efter at have snuset lidt til stemningen i byen begiver vi os ud på dagens vandring. Først følger vi Rivus Major bækken, forbi de mange smukke terrasser med vinstokke og olivenlunde og dernæst via en ældgammel muldyrsti gennem frodig skov, indtil vi kommer til det fredfyldte og smukt beliggende kapel Santuario Madonna di Montenegro. Her holder vi en velfortjent pause, inden vi fortsætter parallelt med kyststrækningen til byen Portovenere beliggende på spidsen af bugtens sydvestlige tange. Cinque Terre nyder godt af et middelhavsklima med tørre somre og milde vintre, og områdets vegetation afspejler klimaet i en skøn blanding af både endemisk og introduceret vegetation

Side 3 af 5 så som kastanje, korktræ, forskellig varianter af fyr samt små buske af duftende timian, rosmarin og lavendel. Ud over spændende vegetation og udsigterne langs kysten byder turen til Portovenere også på et besøg i landsbyen Campigla, et kig til strækningens dramatiske hvide kalkstensklipper (efterspurgt af klippeklatrere fra hele Europa), gamle militærinstallationer tilhørende den nærliggende flådeby La Spezia og spor fra tidligere stenbrud af den fine sort-grønne marmor portoro. Hen på eftermiddagen ankommer vi til Portovenere, en ældgammel og historisk by, hvor der er fundet spor fra stenalderfolket på øerne ud for kysten, hvor romerne havde et tempel til Venus (den romerske gudinde for kærlighed, skønhed og frugtbarhed), og hvor ruiner af bygninger fra middelalderen stadig bevidner om Genova folkets storhedstid i 12 og 1300-tallet. En by hvis stemningsfyldte atmosfære og idylliske beliggenhed ud til bugten Golfi di Poeti (poeternes golf) efter sigende har inspireret et større antal berømte poeter gennem tiderne. Efter besøget i Portovenere tager vi bus til La Spezia og herfra videre med tog tilbage til Levanto. Dagens vandretur: 6-7 timer. Dag 4. Den klassiske Cinque Terre vandretur - fra Riomaggiore via Manarola og Corniglia til Vernazza Vi begynder dagen som i går med at tage toget til Riomaggiore, hvor dagens vandretur går nordpå langs kysten til Vernazza via Manarola og Corniglia - de sidste af Cinque Terres fem landsbyer, som vi endnu ikke har besøgt. Den første strækning af ruten er kendt som Via dell Amore (kærlighedens sti) og er den samme rute, som arbejderne brugte i 1860-1876, da togbanen og de mere end tredive tunneler mellem Genova og La Spezia blev bygget. Til lyden af bølgeskvulp under os følger vi kysten til Manarola sikkert den ældste by i Cinque Terre, hvis grundsten er den gamle kirke San Lorenzo fra år 1338. Traditionelt var Manarola et fiskeleje, men er også kendt for sin produktion af den lokale vin sciacchetra, som daterer helt tilbage til romerrigets æra. Fra Manarola fortsætter vores tur til Corniglia, Cinque Terres mindste og mest afsides landsby, som nærmest klamrer sig fast til en knap hundrede meter høj klippe over havets overflade. I modsætning til de andre af Cinque Terres landsbyer har Corniglia ingen direkte adgang til havet, og for at komme til landsbyen må man forcere en lille trappe (lardarina) med 377 trin. Udsigten fra landsbyen er dog hvert et trin værd Fra Corniglia mangler vi blot den sidste (og flotteste!) strækning langs kysten inden ankomsten til Vernazza, og herfra går det tilbage til Levanto med tog. Dagens vandretur: 5-6 timer. Dag 5. En dag på egen hånd i Cinque Terre og omegn På baggrund af de sidste dages vandring i området skulle du nu være godt rustet til at udforske Cinque Terres hemmeligheder på egen hånd, og mulighederne for aktiviteter på turens fridag synes utallige. Måske har du lyst til at besøge den pulserende og mangeartede havneby Genova - Italiens sjette største by som har alt lige fra en stor moderniseret havnefront og et væld af førsteklasses museer til en labyrint af smalle stræder, der gemmer på de mest fantastiske paladser og kirker. Det er også i Genova, at du finder Europas største akvarium. Er du interesseret i søfart og skibe, er det også en mulighed at tage tilbage til La Spezia og udforske flådebyens havn og museer. Havet lokker måske med en tur til stranden eller en sejltur langs kysten, hvorfra man kan nyde Cinque Terres landsbyer fra vandet, og endelig har du selvfølgelig også mulighed for at nyde de hjemlige omgivelser i landsbyen Levanto eller stilheden og en god bog i en af hotellets mange hyggelige haver. Din turleder vil være dig behjælpelig med at planlægge eventuelle detaljer og transport i forbindelse med fridagen. Dag 6. Vandring i Monte di Portofino naturpark Berømthedernes charmerende by Portofino Selvom Ligurien først og fremmest er kendt for Cinque Terre, så kan man på ingen måde tage hertil uden også at vandre i bjergområdet Monte di Portofinos flotte natur. Monte di Portofino ligger mellem de to byer Portofino og Camogli godt 80 kilometer nordvest for Levanto, så vi starter dagen med en lidt længere togtur end sædvanlig. Ved ankomsten til Camogli togstation begynder vores vandring, som følger hele den vestlige side af Monte di Portofinos forbjerg fra Camogli til Portofino en tur der uden tvivl rangerer blandt de mest sceniske vandreture ved den italienske riviera. Naturparken Monte di Portofino blev etableret i 1935 og beskytter en stor variation af fugle, insekter samt en af middelhavsområdets største koncentrationer af blomster (indtil videre har botanikerne identificeret mere end 700 arter, og de finder stadig flere). Skov af kastanje og fyrretræ vokser side om side med olivenlunde helt ned til havet, og endelig findes der også inden for naturparkens område en række arkitektoniske skatte samt en traditionel, stolt fiskeri og landbrugskultur. Vi kommer igennem den lille landsby San Rocco i lidt over 200 meters højde, hvorfra man har den mest imponerende udsigt ud over havet. Ved Semaforo Nuevo punktet holder vi en lidt længere pause og nyder synet af den uberørte, rå klippekyst, og senere kommer det tusind år gamle kloster San Fruttuoso smukt beliggende i en lille bugt bjergets fod og kun tilgængeligt til fods eller via båd til syne. Og endelig er der så Portofino by, hvis gæsteliste ikke kan undgå at imponere! Bogart, Bacall, Sophia Loren, Richard Burton, Elizabeth Taylor og prinsesse Grace har alle været her og er medvirkende årsag til, at du nok ikke får feriens billigste øl her på den italienske rivieras smukkeste torv! Fra Portofino har vi en lille times vandring langs kysten til byen Santa Margherita Ligure, hvorfra vi tager toget tilbage til Levanto. Dagens vandretur: 6-7 timer. Dag 7. Vandring fra Levanto via Montaretto til Framura små, afsides stier og ægte landsbystemning På vores sidste dag i Ligurien tager vi på vandring i bjergene og langs kysten nord for Levanto i et område mindre kendt end

Side 4 af 5 Cinque Terre, men som stadig byder på skøn vandring, flotte udsigter og små, uspolerede landsbyer med ægte ligurisk stemning. Fra Levanto går vi først mod Bonassola en lille by med godt tusinde indbyggere ved kysten, som ligger omkring en times vandring fra Levanto. Fra Bonassola fortsætter vi op mod landsbyen Montaretto ( det lille bjerg ), der ligger i omkring 300 meters højde med en fantastisk udsigt til bjerget Monte delle Suola. Montaretto ser ikke mange turister i løbet af året, så vi får lov til at opleve en helt anderledes og meget autentisk landsbystemning. Montaretto er i dag kendt for sin produktion af det karakteristiske liguriske marmor og lokal vin, sidstnævnte har vi måske mulighed for at prøvesmage under vores frokostpause i landsbyen. Fra Montaretto går vi ned mod kysten og følger stien videre mod Bonassola: Stien hedder "Il Salto della Lepre" på italiensk, som betyder "harens hop". Stien byder på rigtige flotte udsigter over havet og nede i landsbyen Bonassola kan vi nyde et glas vin på torvet inden vi går tilbage til Levanto. Turen til Levanto følger de gamle togtunneler, som nu er restaurerede til cykel og vandre formål. Om aftenen mødes vi på en af Levantos lokale restauranter til en hyggelig middag og passende afsked med hinanden og det smukke Ligurien. Dagens vandretur: ca. 5 timer. Dag 8. Afrejse Efter morgenmaden køres vi til lufthavnen og går ombord på flyet tilbage til Danmark. Måltider Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -. På denne tur er det muligt (og både hyggeligt og interessant) selv at købe ind til picnicfrokost i en de små lokale butikker. På mange af vandredagene vil vi ligeledes holde frokostpause i en landsby, hvor der er mulighed for at gå på cafe eller restaurant. Turlederen vil løbende informere om mulighederne for frokost og/eller indkøb til vandredagene. I Levanto er der mange gode restauranter at vælge iblandt til aftensmaden. Beregn omkring 15-20 for en hovedret og 25-40 for en 2-3 retters menu (ekskl. drikkevarer) pr. måltid.. Der er selvfølgelig også mulighed for at købe ind til en picnic aftensmad, hvis man foretrækker dette. Klima Appennine-bjergene beskytter mod vindene fra nord, så klimaet ved Liguriens kyst er oftest mildt og tempereret. De varmeste og mest tørre måneder er juli og august, og den bedste tid på året at vandre i er forår og efterår, hvor temperaturerne ligger på henholdsvis 15-20 og 20-25 grader C om dagen. Regn både forår og efterår kan forekomme, men hovedparten af den årlige nedbør falder om vinteren. Overnatning På denne tur bor vi i den lille by Levanto, som ligger lige nord (5 minutter med tog) for Monterosso - den første by i Cinque Terres nordvestlige del. Levanto er en af områdets hyggeligste, mest afslappede og autentiske italienske byer med knap 6.000 indbyggere. Byen har den optimale placering i forhold til vores vandreture i både Cinque Terre og Portofino og har et godt udvalg af butikker, cafeer og restauranter. I Levanto bor vi i Villa Margherita, som er en charmerende klassisk, italiensk villa fra 1906. Villaen er for nyligt blevet restaureret af den italienske Campodonico familien, og det er Federico Campodonico, som står for den daglige drift. Hvert værelse er unikt og stilfuldt dekoreret og har privat bad og toilet. Villaen ligger i et grønt og frodigt område og har tre helt fantastiske haver på forskellige niveauer, hvor man kan slænge sig i liggestolen under palmetræets skygge og nyde udsigten over Levanto og havet eller fordybe sig i en god bog. Villa Margherita ligger knap en kilometer fra togstationen og ti minutter fra byens historiske centrum. Levantos sandstrand - kendt som en af de bedste i miles omkreds ligger også lige om hjørnet, så skulle du lade dig friste til en dukkert efter dagens vandretur, er det absolut også at anbefale. Transport En af Cinque Terres store fordele er et velfungerende og bekvemt togsystem, der forbinder byerne i området. Dette betyder, at vi undgår al bjergkørsel i bus på vandredagene og får i stedet en god og hyggelig oplevelse ud af at tage lokalbanen mellem landsbyerne. Togpasset (Cinque Terre Card), som gælder hele ugen og giver ubegrænset rejse på strækningen mellem Levanto og La Spezia, er inkluderet i turens pris. Med Cinque Terre Card kan man desuden gøre brug af parkens miljøvenlige busser, som kører fra landsbyerne op til de smukt placerede gamle kirker og kapeller i bjergområdet. Endelig kan man med passet vandre lige så mange gange, man har lyst og energi på Via dell Amore (kærlighedens sti) Cinque Terres mest berømte vandring. Den øvrige transport på vandredagene beløber sig til omkring 10-15. Varighed og graduering 8 dage heraf 5 vandredage, grad 2-3. På disse ture vandrer vi fra 4 til 7 timer (mellem 10 og 20 km) om dagen. De angivne tider og kilometer antal er vejledende og kan variere fra tur til tur. For at få det fulde udbytte af turen er det vigtigt at have en god grundkondition. Adgang til el Der er god adgang til strøm til opladning af batterier m.m. på denne tur. Mobiltelefon

Side 5 af 5 Der er gode muligheder for mobildækning på denne tur. Generelt ønsker vi ikke, at vores vandreture skal afbrydes af mobilsnak, hvorfor vi henstiller til, at man tager hensyn, når man er i selskab med den øvrige del af gruppen. Kort Købes bedst lokalt. Deltagerprisen inkluderer Flyrejse København Milano t/r, inkl. skatter og afgifter Lufthavnstransfer t/r (Milano - Levanto) Alle overnatninger på Villa Margherita i Levanto Måltider som indikeret under dagsbeskrivelserne. Togpasset Cinque Terre Card (se ovenstående afsnit Transport for detaljer) Indgang til nationalparkerne Cinque Terre og Monte di Portofino Bidrag til Rejsegarantifonden. Dansktalende turleder Deltagerprisen inkluderer ikke Personlige lommepenge og udgifter til drikkevarer Måltider ikke inkluderet under dagsbeskrivelserne Entré til museer og lignende Eventuelt rejse og afbestillingsforsikring Transport udenfor Cinque Terre på vandredagene (beregn ca. 10-15) Transport og aktiviteter i forbindelse med fridagen på dag 5 Eventuelt tillæg for enkeltværelse 1500,- DKK Afrejsedage og priser 9.4.2011 16.4.2011 DDK 8.970,- 16.4.2011 23.4.2011 DDK 9.970,- 8.10.2011 15.10.2011 DDK 7.970,- 15.10.2011 22.10.2011 DDK 7.970,-