Glasfacade med transparente solceller

Glasfacade med transparente solceller Slutrapport Projektet er udført med støtte fra PSO midlerne (ELTRA) Kontrakt nr. 3625 Af Preben Maegaard Jane Kruse Niels Ansø Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, 7760 Hurup Thy Tlf.: 97956600, fax.: 97956565 www.folkecenter.net November 2004

Slutrapport - Glasfacade med transparente solceller November 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...1 Forundersøgelse af semitransparente solceller RWE...2 Beskrivelse af installation...2 Måling produktion og klimaregulerende egenskaber...5 Formidling...9 Konklusion...9 Bilag 1: Brochure: Der er solceller i fremtidens facader Bilag 2: Test rapport: Vurdering af nyudviklet termorude med tyndfilm solceller Bilag 3: Præsentation af solceller installationer på Folkecenteret.x½ Indledning I august 2001 modtog Folkecenteret tilskud over PSO midlerne (Eltra) til udvikling af termoruder med transparente solceller anbragt i en facade. De semitransparente solceller blev efter en omfattende komponentresearch indkøbt hos producenten, RWE(ASE) i Tyskland. Det efterfølgende udviklingsarbejde skete i et tæt samarbejde med to danske virksomheder: Pilkington Danmarks fabrik for termoruder i Skive og FP ALU-GLAS i Viborg, der er producent af facadeelementer. Solcellemodulet anvendes som det yderste lag glas i en traditionel termorude. I sidste halvår af 2002 blev solcellefacaden opsat. Monteringen blev udført på to dage af FP ALU-GLAS. Anlægget har produceret strøm fra den første dag efter at det var blevet tilsluttet inverteren og dermed det offentlige net. Folkecenterets solcelleelektriker, Thøger Larsen, udførte den elektriske montage. Som et resultat af Folkecenteret s innovative F&U indenfor vedvarende energi kan virksomhederne i dag tilbyde et nyt nicheprodukt indenfor facader ved nybyggeri, tilbygning og renovering. Facadepartiet danner indgang til receptionen Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 1

Slutrapport - Glasfacade med transparente solceller November 2004 Facaden er en smuk grøn væg, der forbinder Folkecenterets reception med biblioteket. Folkecenteret besøges hvert år af mange studiegrupper, danske og udenlandske gæster, tekniske skoler, gymnasieklasser, folkeskoler, beslutningstagere og politikere og hver gang får de historien om facaden som fremtidens elværk. Forundersøgelse af semitransparente solceller RWE I samarbejde med firmaet Midtglas i Herning blev der fremstillet to termoruder bestående af en semitransparent tyndfilm solcelle som det yderste glas, og et almindeligt stykke glas som det inderste. Solcellerne blev leveret af RWE Solutions i Tyskland, det tidligere ASE. Efterfølgende blev termoruderne først testet for deres elektriske ydeevne og derefter for den mekaniske stabilitet i klimakammer, hvor temperaturen i fastlagte sekvenser blev varieret mellem 5 og +80 C i en sekvens og fra 36 til +80 C i en anden. Den elektriske test viste at efter en måneds eksponering i sollys var ydelsen på panelerne faldet fra 30 til 23 W på det ene, af den type som er blevet installeret i facaden, og fra 30 til 25 W på det andet. Ifølge databladet skal ydelsen stabilisere sig på 27 W. Der er ikke foretaget yderligere undersøgelser af dette efterfølgende. Klimatestene havde ikke forårsaget nogen synlige mekaniske forandringer på termoruderne. Beskrivelse af installation Facaden er orienteret imod vest - syd/vest. Solcelleruden Der er installeret 48 ruder med målene 100x60cm (synligt 97x57cm), i alt 26 m 2 solceller. Det semitransparente solcellemodul af tyndfilm består af celler, som er 30% transparente, hvilket medfører, at man kan se indefra og ud. Derimod kan man udefra kun se konturerne af personer, der bevæger sig i glaskorridoren men ikke identificere, hvem det måtte være. Cellerne forhindrer uønsket indkik; samtidig er cellerne solafskærmende og producerer strøm. Facaden set udefra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 2

Slutrapport - Glasfacade med transparente solceller November 2004 Helhedsindtryk set indefra Indtryk af et kig ud tæt på ruderne. Installeret effekt Hver rude yder nominelt 27 W, dvs. at den totalt installerede effekt er 1.296 Watt. Monteringssystem Standard facadeelementer, hvor ruderne stables imellem lodrette og vandrette sprosser. Monteringssystemet optager de vertikale kræfter. Glaslisterne fikserer modulerne horisontalt. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 3

Slutrapport - Glasfacade med transparente solceller November 2004 Kabelføring Ledningerne fra solcellerne føres ud igennem forseglingen i termorudernes aluminiumrammer. Den er diskret integreret i facadebeklædningens langsgående kabelbakke, som fører ledningerne til inverteren. Her vekselrettes jævnstrømmen på 216 volt til 230 volt vekselstrøm. Strømmen går direkte ind i hus installationen og derefter sendes evt. overskydende el på nettet. Terminalerne er placeret diskret i 2 hjørner af hver rude, og ledninger samles i det midterste vandrette aluminiumsprofil, som danner adskillelse mellem den øverste og nederste række ruder. Strømmen fødes via inverteren ind på el-nettet. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 4

Slutrapport - Glasfacade med transparente solceller November 2004 Måling produktion og klimaregulerende egenskaber Der har været installeret to dataloggere, som har registreret henholdsvis solindstråling samt ude- og inde temperatur siden april 2002. Formålet har været at registrere data, især i sommerhalvåret, både før og efter installering af tyndfilmruderne, for dermed at kunne sammenligne og beskrive tyndfilmsrudernes effekt på indeklimaet. Datalogger IQ VmQ placeret i korridoren til måling af inde temperatur. Desværre gik målingerne for inde temperaturen tabt i tidsrummet frem til januar 2003, så derfor har det ikke været muligt at sammenligne før og efter installering af tyndfilmruderne. Der er sammenhørende målinger for alle nævnte parametre i perioden januar-juli 2003, og inde temperaturen er efterfølgende registreret frem til marts 2004. Måleren af solindstråling blev installeret på taget af hovedbygning i 1. sals højde, orienteret mod vestsyd/vest som facaden. Dataloggeren blev placeret lige under udhænget, hvor den samtidigt registrerede ude temperaturen. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 5

Slutrapport - Glasfacade med transparente solceller November 2004 Energimåleren blev monteret ved inverteren. Her kan aflæses momentan og akkumulerede værdier for elproduktion til nettet. Måling og vurdering af el-produktion fra facaden. Måleren for solindstråling er orienteret i samme retning som tyndfilmruderne, og tallene kan derfor anvendes til overslagberegninger for at vurdere max ydelse og årsproduktion. Den største registrerede solindstråling var 27. april 2002 med 813 W/m 2 svarende til en ydelse på ca. 1050W beregnet ud fra producentens data, og ca. 900W hvis dette tal korrigeres til en effektivitet på 3,79%, som blev målt ved testen på Solenergicenteret. Den største effekt som er opserveret på energimåleren er 950W. På ét år i perioden fra 19. april 2002 til 18 april 2003 har solindstrålingen været 557kWh/m 2, eller 14.777 kwh/år for hele facaden. Ud fra dette tal vil facaden producere ca. 560kWh/år med den målte effektivitet, eller ca. 660kWh/år hvis producentens data anvendes. Energimåleren har ikke været slået til i hele perioden, og den registrerede produktion kan derfor ikke anvendes. Måling af klimaregulerende egenskaber. Indeklimaet er mærkbart forbedret i glaskorridoren, som tidligere om eftermiddagen ved direkte sol blev overophedet (op til 48 C). Den højeste registrerede inde temperatur efter installering af facaden blev målt til 31,2 C d. 10. august 2003 med. I glaskorridoren har både før og efter etablering af solcellefacaden langs væg været store grønne planter. Det kan konstateres, at planterne trives meget bedre i det diffuse lys bagved solcellerne end i det direkte sollys ved den tidligere glasfacade, hvilket er endnu en indikator for det væsentligt forbedrede indeklima. I det følgende vises 4 grafer for en solrig dag i hhv. April, Maj, Juni og Juli. Graferne viser temperaturen i den uopvarmede korridor, ude temperaturen, samt solindstråling på facaden. Fælles for graferne er, at temperaturen i korridoren naturligvis påvirkes af ude temperaturen og solindstrålingen om eftermiddagen, men at temperaturen ikke stiger voldsomt, som i et drivhus, som det gjorde før montagen af tyndfilmsruderne. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 6

Slutrapport - Glasfacade med transparente solceller November 2004 30,0 25,0 Udetemperatur Rumtemperatur Solindstråling Måling 5. april 2003 500 450 400 Temperatur [ C] 20,0 15,0 10,0 350 300 250 200 150 Indstråling [Watt/m 2 ] 5,0 100 50 0,0 00 03 06 09 12 15 18 21 tidspunkt Graferne viser inde- og ude temperatur, samt solindstråling på facaden, målt 5. april 2003. 0 30,0 25,0 Udetemperatur Rumtemperatur Solindstråling Måling 16. maj 2003 500 450 400 Temperatur [ C] 20,0 15,0 10,0 350 300 250 200 150 Indstråling [Watt/m 2 ] 5,0 100 50 0,0 00 03 06 09 12 15 18 21 tidspunkt Graferne viser inde- og ude temperatur, samt solindstråling på facaden, målt 16. maj 2003. 0 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 7

Slutrapport - Glasfacade med transparente solceller November 2004 30,0 25,0 Udetemperatur Rumtemperatur Solindstråling Måling 16. juni 2003 400 350 300 Temperatur [ C] 20,0 15,0 10,0 250 200 150 Indstråling [Watt/m 2 ] 100 5,0 50 0,0 00 03 06 09 12 15 18 21 tidspunkt Graferne viser inde- og ude temperatur, samt solindstråling på facaden, målt 16. juni 2003. 0 30,0 25,0 Udetemperatur Rumtemperatur Solindstråling Måling 7. juli 2003 450 400 350 Temperatur [ C] 20,0 15,0 10,0 300 250 200 150 Indstråling [Watt/m 2 ] 100 5,0 50 0,0 00 03 06 09 12 15 18 21 tidspunkt Graferne viser inde- og ude temperatur, samt solindstråling på facaden, målt 7. juli 2003. 0 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 8

Slutrapport - Glasfacade med transparente solceller November 2004 Formidling For at præsentere resultatet af projektet er der er blevet fremstillet 2000 stk. brochurer Der er Solceller i fremtidens facader. Brochuren er udsendt til arkitekter, energirådgivere, styrelser, ministerier, brancheorganisationer og fagblade og udleveret til politikere og andre beslutningstagere. Brochuren udleveres til udvalgte besøgende på Folkecenteret og ligger ligeledes på Folkecenterets hjemmeside, hvor den er blevet downloaded ca. 9000 gange det forløbne år. Brochuren er vedlagt som bilag. Projektet er anvendt som illustration og eksempel i den på Elsevier august 2004 udkomne bog, Integrated Renewable Energy for Rural Communities, N. El Bassam & P. Maegaard, ISBN 0-444- 51014-1. I løbet af de sidste 2 år, hvor solcellefacaden har været installeret, har der været ca. 8000 anmeldte besøgende på Folkecenteret, som deltager i en guided studietur med redegørelse for teknik og egenskaber vedrørende de forskellige anlæg. Hertil kommer individuelt besøgende. Solcellefacaden er placeret centralt i indgangspartiet til receptionen. Projektet og konceptet med integrering af solceller i bygningskomponenter præsenteres jævnligt på konferencer og lignende, hvor Folkecenterets medarbejdere er inviteret til at komme med energifaglige indlæg. Således er solcellefacade PSO-projektet indenfor de seneste 18 måneder blevet præsenteret på konferencer og seminarer i Berlin, Bonn, Segovia, Barcelona, Ankara, Skt. Petersborg, Kaunas, Reykjavik, Torshavn, Bamako, Cape Town, Beijing, Islamabad og Kuching, på Ecolink workshops i Meze, Frankrig, Boxtel, Holland, Machynlleth, Wales og Bruxelles, samt naturligvis ved en række arrangementer i Danmark. Konklusion Der er blevet installeret facade med 48 ruder med semitransparente solceller med en effekt på 1.3kW. Strømmen fødes via af en inverter til el-nettet, hvor husets interne forbrug først dækkes, hvorefter den resterende strøm fødes på nettet. Anlægget har kørt helt uproblematisk og uden stop i over 2 år. Der er udført målinger som viser at de enkelte solcellemoduler yder ca. 23% mindre end opgivet af producenten. Facadens placering er ideél for demonstration, da den udgør indgangspartiet til Folkecenterets reception, hvor der årligt kommer ca. 4000 anmeldte besøgende. Projektet er det fjerde udviklings- og demonstrationsprojekt, som Folkecenteret har udført de senere år i samarbejde med fire til opgaven sammensatte virksomhedskonsortier. De forudgående projekter har omfattet integration af solceller i solmarkiser, i tagplader og i termoruder. Som et resultat af udviklingsarbejdet og demonstration gennem dette projekt, og Folkecenterets arbejde i øvrigt, kan de deltagende virksomheder i nærværende projekt nu tilbyde et nyt nicheprodukt indenfor facader med solceller ved nybyggeri, tilbygning og renovering. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 9

Bilag 1 Brochure: Der er solceller i fremtidens facader

Innovation indenfor solceller: Facadeintegrerede solceller er et helt nyt produkt, som tilpasses den enkelte bygning. Det egner sig til fremstilling i små serier. Det skaber helt nye muligheder for glasfacader, så de tilmed producerer elektricitet. I vinteren 2002 blev en facade med transparente solceller monteret på Folkecenteret, Sdr. Ydby i Thy. Når facaden bliver til et kraftværk Der er solceller i fremtidens facader

Ny arkitektur med facadeintegrerede solceller Glas er et særdeles populært byggemateriale både i nybyggeri og når der skal bygges om og til. Med transparente solceller i facaden kan glasbyggeri tilføjes endnu en arkitektonisk dimension. Ikke bare standardmoduler, men hele facader med solceller i talrige størrelser og udformninger, designet til den enkelte bygning. I det første anlæg i Danmark er ruderne på 57 x 97 cm. De har transparente solceller, der lader ca. 30% af solens lys gå igennem. Så producerer de mest elektricitet. Vil man have mere dagslys ind, så kan det også lade sig gøre. Men når den aktive overflade reduceres, så falder el-produktionen. Solcellerne er monteret i det yderste lag af en 2-lags termorude. Facaden kan udfyldes helt eller delvis med solceller. Den solare revolution Solcelleindustrien er på hurtig fremmarch. I 1996 blev der i verden over produceret 60 MW solceller. Allerede seks år senere, i 2002, var produktionen steget mere end syv gange til 520 MW. Der bygges nye solcellefabrikker, der enkeltvis er lige så store, som den samlede verdensproduktion var for få år tilbage. Med en gennemsnitlig pris på 68 DKK pr. installeret watt for batteriog nettilsluttede anlæg, giver det en årsomsætning globalt på over 35 milliarder kroner. Der er således tale om et nyt globalt vækstområde med en industriel kapacitet, der på verdensplan i omsætning næsten kan måle sig med vindmølleindustrien. Japan og Tyskland er de førende producentlande med et marked drevet af engagement og optimisme. Førerfeltet ruster sig til den solare tidsalder og opbygger nye industrier. Solceller anvendes i alle former for byggeri. Og staten bakker op med lovgivning og favorable rammebetingelser. De førende elektronikkoncerner fremstiller solcellerne; mindre og mellemstore virksomheder indenfor rådgivning, integration og montage myldrer frem som paddehatte med solceller som deres speciale. Men de politiske vilkår udgør forskellen. Tyskland er blevet forbilledet har overhalet USA. I Tyskland er der i 2002 blevet lanceret et én million tages program til afløsning af 100.000 tages programmet, der snart er opfyldt. Men man giver ikke tilskud til solcellestrøm. I henhold til Vedvarende Energi loven (EEG) fra marts 2000 udgør de tyske elværkers betaling for solcellestrøm næsten fire kroner pr. kwh efter en model med gradvis nedsættelse af prisen.

Progressiv lovgivning har sat skub i udviklingen og skaber økonomisk vækst til gavn for hele samfundet. EU domstolen i Luxemburg erklærede i 2001, at vedvarende energi og miljø har forrang frem for konkurrence. Derfor kan alle EU lande indføre love svarende til den tyske EEG. EUROSOLAR Danmark har foreslået et 10.000 tages program, som indenfor et globalt vækstområde vil skabe ny industri og beskæftigelse. Udbygningen i førende industrilande skaber det kommercielle gennembrud for solceller. Den dag solcelleanlæg begynder at indgå i stor målestok i bistandsprogrammerne til udviklingslandene, vil der opstå et yderligere, nyt stort marked. To milliarder mennesker, overvejende i de solrige lande, er i dag uden elforsyning. Det var baggrunden for, at vedvarende energi blev prioriteret højt i slutdokumentet på miljøkonferencen i Johannesburg i 2002. Solarkitektur signalerer høj miljø- og ressourcebevidsthed Facaden er opbygget af standard facadeprofiler af aluminium, som bliver tilpasset til hver enkelt bygning. I vægsystemet indgår døre og oplukkelige vinduer. Profilerne kan leveres i et stort antal farver og former. Solcelleruderne monteres imellem facadesystemets lodrette og vandrette sprosser på samme måde som konventionelle termoruder. Glaslister og gummilister fikserer ruderne. Cellerne masseproduceres på højteknologiske anlæg af store koncerner, hvis markedsandele af den totale produktion på 512 MW i 2002 var følgende: Sharp 24%; BP Solar 13%; Kyocera 12%; Shell Solar(incl. Siemens Solar) 9%; Sanyo 7%; Astropower 6%; RWE (ASE) 6% og Isofoton 5%. Derudover findes mange mindre producenter. Solcellernes råmateriale er silicium, og det er der nok af. Der gives op til 25 års garanti på solcellerne. Facadeintegrerede solcelleanlæg kan anvendes i mange former for byggeri, hvor man ønsker at have solindfald, lys og et indeklima, så man kan opholde sig og arbejde med god komfort. Samtidig bliver facaden et vedvarende energi kraftværk, hvorved bygherren signalerer miljøbevidsthed og omsorg for de knappe ressourcer. Den energi, der anvendes til fremstilling af solcellerne, tjener anlægget hjem på ca. tre år. Der er særdeles gode erfaringer med prototypeanlægget på Folkecenteret teknisk, æstetisk og hvad angår komfort. Facaden er klimaregulerende med en betydelig forbedring af indeklimaet med lavere sommer- og højere vintertemperaturer i det i øvrigt uopvarmede korridorareal.

Kabelføring og nettilslutning Solcelleruderne er opdelt i to lodrette felter. Fra hjørnerne af hver enkelt rudeelement føres plus og minus ledningerne ud igennem rudernes horisontale randforsegling i henholdsvis top og bund, så lavspændingsledningerne kan samles i den samme kabelbakke. Denne er en nyudvikling, som er diskret integreret i den indvendige del af facadeprofilerne. El-forbindelserne, der er lavvolt jævnstrøm, føres i usynlig montage frem til vekselretteren, der omsætter jævnstrøm til vekselstrøm af netkvalitet. Derefter er solcellestrømmen på nettet i den eksisterende husinstallation. Vekselretteren er af fabrikat Fronius, model Sunrice fra Østrig. Den er fuldstændig lydløs. Ved mørkets frembrud, hvor el-produktionen ophører, slukker inverteren automatisk ned. Vekselretteren skal være godkendt for tilslutning til elnettet. Der er opsat en energi- og effektmåler af fabrikat Conrad, der viser solcellernes produktion time for time. Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sdr.Ydby I august 2001 modtog Folkecenteret tilskud over PSO midlerne (Eltra) til udvikling af termoruder med transparente solceller anbragt i en facade. De semitransparente solceller blev efter en omfattende komponentresearch indkøbt hos producenten, RWE(ASE) i Tyskland. Det efterfølgende udviklingsarbejde skete i et tæt samarbejde med to danske virksomheder: Pilkington Danmarks fabrik for termoruder i Skive og FP ALU-GLAS i Viborg, der er producent af facadeelementer. Som et resultat af Folkecenteret s innovative F&U indenfor vedvarende energi kan virksomhederne i dag kan tilbyde et nyt nicheprodukt indenfor facader ved nybyggeri, tilbygning og renovering. I sidste halvår af 2002 blev solcellefacaden opsat. Monteringen blev udført på to dage af FP ALU-GLAS. Anlægget har produceret strøm fra den første dag efter at det var blevet tilsluttet inverteren og dermed det offentlige net. Folkecenterets solcelleelektriker, Thøger Larsen, udførte den elektriske montage. Facaden er en smuk grøn væg, der forbinder Folkecenterets reception med biblioteket. Folkecenteret besøges hvert år af mange studiegrupper, danske og udenlandske gæster, tekniske skoler, gymnasieklasser, folkeskoler, beslutningstagere og politikere og hver gang får de historien om facaden som fremtidens elværk. Efter to dage meldte FP ALU-GLAS: "Færdigt arbejde". Folkecenterets solelektriker, Thøger Larsen, lavede kabelføringen og eltilslutningen.

Tekniske data 48 ruder med solceller, ialt 1.730 Watt. Effekt pr. rude 36 Watt 26 m 2 solceller, monteret lodret, orienteret imod sydvest. Beregnet årsproduktion: 1.000 kwh. Produktion, øjebliksværdi 28. april kl. 13.00 162 Watt. Solindfald 960 Watt pr. m 2. Monteringssystem Standard facadeelementer, hvor ruderne stables imellem lodrette og vandrette sprosser. Monteringssystemet optager de vertikale kræfter. Glaslisterne fikserer modulerne horisontalt. Kabelføring Ledningerne fra solcellerne føres ud igennem forseglingen i termorudernes aluminiumrammer. Den er diskret integreret i facadebeklædningens langsgående kabelbakke, som fører ledningerne til inverteren. Der er samlet seks paneler pr. streng til 35 volt x 6, ialt 210 volt som føres til vekselretteren, der vender strømmen til 230 volt vekselstrøm. Strømmen går direkte ind i hus-installationen og derefter sendes evt. overskydende el på nettet. Solcelleruden Målene er 97 x 57 cm. Det semitransparente solcellemodul af tyndfilm typen er leveret fra RWE(ASE) i Tyskland. Cellerne er 30% transparente, hvilket medfører, at man kan se indefra og ud. Derimod kan man ikke se udefra og ind. Cellerne forhindrer uønsket indkik; samtidig er cellerne solafskærmende og producerer strøm. Solcellemodulet anvendes som det yderste lag glas i en traditionel termorude. En dansk termorudeproducent har integreret solcellemodulet i en almindelig termorude. Klimaregulerende egenskaber Indeklimaet er mærkbart forbedret i glaskorridor, som tidligere om eftermiddagen ved direkte sol blev overophedet. Pris Pr. termorude element med solceller, 1.680,- DKK

Folkecenteret har udført innovation, koordineret, lavet forsøg og udviklet integrerede solcellesystemer siden 1995 Som et led i Folkecenterets innovation indenfor førkommer cielle teknologier indledtes i 1995 sam arbejde med danske mindre og mellemstore virksomheder om udvikling, demonstration og produktion af nicheprodukter, hvori indgår solceller. Der er blevet udviklet fem solcelleprodukter til integration i bygninger. De er af forskellig karakter og kan skræddersyes til mange formål. 2 1. I 1995 modtog Folkecenteret fra Energistyrelsen tilskud til det første rudeintegrerede solcelle anlæg til facader i Danmark. Anlægget er på 20 m 2 og producerer pr. år 2.000 kwh. Udførende virksomheder var Gaia Solar A/S og Midtglas, Herning. I 1998 modtog Folkecenteret sammen med de øvrige projektdeltagere, Den Europæiske Solpris for projektet. Anlægget kan ses på Folkecenterets 720 m 2 kursusbygning SkibstedFjord. Følg de gule skilte fra P-plads. 1 2. I 2000 modtog Folkecenteret i samarbejde med Grøn Guide i Randers tilskud fra Energistyrelsen til udvikling og demonstration af et tagmonteringssystem, hvor solceller er anvendt til tagbelægning. I vinteren 2001 blev solcelletaget monteret på en boligejendom med 14 lejligheder. Anlægget er på 126 m 2 og producerer pr. år 7.700 kwh. Projektet er et af kvarterløftsprojekterne i Randers i området omkring Dronningensgade / Tøjhushavevej / Toldbodgade. Udførende mindre og mellemstore virksomheder var Gaia Solar A/S; El Jacobsen, Thyholm; Arkitekterne Caspersen & Krogh A/S, Randers. Arkitektfirmaet, Grøn Guide og Folkecenteret fik Den Europæiske Solpris for projektet. Anlægget kan ses i Dronningensgade 12, Randers. Se produktionsdata på displayet i trappetårnet.

3 3. 3. I 2001 modtog Folkecenteret tilskud fra Energistyrelsen til udvikling og demonstration af solmarkise med integreret silicium-tyndfilm solceller til solafskærmning af bygninger. 27 m 2 solceller er monteret på sydvendt gavl og vestre langside til afskærmning for solindfald i kontorer og mødelokaler. Solcelle anlægget har en nominel effekt på 750 Watt. Udførende virksomheder var Alu-PV, Bønnerup Strand; Gaia Solar A/S og RWE (ASE). Anlægget kan ses på Folkecenterets hovedbygning. 3 4 4. I 2001 modtog Folkecenteret tilskud fra PSO-midler (administreret af Eltra) til integration af transparente tyndfilm sol celler i facade. I vinteren 2002 blev det opsat 48 termoruder med 36 Watt solceller i hver rude. Elproduktionen pr. år er ca. 1.000 kwh. Udførende virksomheder var Pilkington Danmark, Skive; FP ALU-GLAS, Viborg, og RWE (ASE), Tyskland. Facaden kan ses på korridor ved Folkecenterets hovedindgang til receptionen. Fremtidens tagsten. Solceller i tagplade (skitse). 5. I oktober 2001 modtog Folkecenteret i samarbejde med Grøn Guide i Randers endnu et tilskud fra Energistyrelsen til nyudvikling og demonstration af aluprofiler med solceller til tagbelægning. Taget vil blive lagt op medio juli 2003 som en del af kvarterløftprojektet i Randers. Udførende er mindre og mellemstore virksomheder nemlig: Alu-PV, Bønnerup Strand; Gaia Solar A/S; Jydsk Tagteknik, Hinnerup og Arkitekterne Caspersen & Krogh, Randers. Solcelle-taget kan efter medio 2003 ses på beboerhuset Toldbodgade 17 i Randers.

Samarbejdspartnere Koordinering, forsøg og udvikling Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammergaardsvej 16, Sdr. Ydby 7760 Hurup Thy Tel. + 45 9795 6600 Fax. 9795 6565 E-mail: energy@folkecenter.dk www.folkecenter.dk Folkecenterets formål er at fremme udbredelsen af viden og information om vedvarende energi og økologi, samt at udvikle og afprøve vedvarende energiteknologier til fremstilling i mindre og mellemstore virksomheder. Termorudeproducent. Indbyggede solcellerne i termoruderne Pilkington Danmark A/S Oddervej 20 7800 Skive Tel. + 45 9615 4480 Fax. 9615 4444 E-mail: pilkington@pilkington.dk Facade leverandør og montering af termoruder med solceller FP ALU-GLAS A/S Frederik Pedersen Livøvej 19 8800 Viborg. Tel. +45 8662 6911 Fax. 8662 2625 E-mail: fp@fpaluglas.dk Udfører opgaver indenfor aluminiumsvinduer- og døre Glasfacader- og tage Aluminiumskonstruktioner Stålvinduer- og døre Plastvinduer- og døre Specialglas Automatiske døre. Producent og levering af transparent tyndfilm solceller RWE SOLAR Gmbh Hermann-Oberth-Strasse 11 85640 Putzbrunn, Tyskland Tel. +49 8946 264-104 Fax. +49 8946 264-111 E-mail: nicolas.gorihsen@solar.rwesolutions.com RWE SCHOTT Solar GmbH, Phototronics, beliggende i Putzbrunn ved München, har i mere end 15 år været involveret i udvikling, produktion og markedsføring af solenergi-systemer baseret på amorfe silicum tyndfilmteknologi. Projektet er gennemført med støtte fra PSO-F&U-midlerne med 447.000 DKK, som administreres af Eltra, Fredericia. Oplev det facadeintegreret solcelleanlæg på Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Kammersgaardsvej 16, Sdr. Ydby, ved Hurup i Thy ved indgangen til receptionen. 2000/04/03. Idé, tekst og foto: Jane Kruse og Preben Maegaard. Design og produktion: ADventure.dk Trykt på 150 g Tom & Otto Silk

Bilag 2 Test rapport: Vurdering af nyudviklet termorude med tyndfilm solceller

Vurdering af nyudviklet termorude med tyndfilm solceller for Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Søren Poulsen Bertel Jensen SolEnergiCentret December 2001 Finansiering: Assistanceordningen for Solceller, 2001 SolEnergiCentret Tlf.: 72 20 24 60 Teknologisk Institut Fax: 72 20 24 69 Gregersensvej, Postboks 141 E-mail: secd@teknologisk.dk 2630 Taastrup Web: www.solenergi.dk/center

1 1. INTRODUKTION SolEnergiCentret (SEC) har modtaget en anmodning fra Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi (NVFC) om at udføre en kvalitetsvurdering af et nyudviklet bygningselement i form af en termorude med integrerede semitransparente tyndfilms-solceller. Særligt den mekaniske stabilitet af tyndfilmsbelægningen ønskes testet. To styk termoruder er leveret til test. 2. METODE UI-målinger og bestemmelse af nominel effekt er gennemført i henhold til IEC 60891: Procedures for temperature and irradiance corrections to measured I-V characteristics of crystalline silicon photovoltaic devices. Denne standard har kun gyldighed for krystallinske celler, men er benyttet i mangel af tilsvarende norm for amorfe moduler. SEC har erfaring for, at den kan anvendes med rimelig nøjagtighed også ved amorfe moduler. Undersøgelse af termorudernes holdbarhed er sket under delvis gennemførelse af tests beskrevet i IEC 61646: Thin-film terrestrial photovoltaic (PV) modules - Design qualification and type approval. En komplet test i henhold til denne standard er meget omfattende og egentlige mekaniske påvirkninger som f.eks. vridning og hagl-eksponering er uden for SEC s muligheder. Undersøgelserne er sket i rækkefølgen: - Visuel inspektion - UI-måling og bestemmelse af nominel effekt - Eksponering i sollys ca. 1 måned (9. oktober 11. november) - UI-måling og bestemmelse af nominel effekt - Temperatur-test i klimakammer (NB! Kun 1 rude) - Kombineret fugt- og frysetest i klimakammer (NB! Kun 1 rude) - Visuel inspektion 3. BESKRIVELSE AF TERMORUDERNE I bilag 1 ses NVFC s egen beskrivelse af konceptet for termoruderne. Målet for NVFC er sammen med firmaet Midtglas at fremstille en termorude med solceller med kun to lag glas. Solcellerne er semi-transparente af tyndfilms-typen og fremstilles af det tyske firma ASE. De to termoruder er af typerne ASE-30-DG-UT/36VDC (fremover 36 ) og ASE-30-DG- UT/68VDC (fremover 68 ). I bilag 2 ses ASE s datablad for solcellerne. I bilag 3 ses fotos af modulerne. Modulerne er uden rammer og med uhærdet glas. I de to ruder er indlagt en termotråd med henblik på måling af temperaturen inde i ruden under drift. Desværre er modulerne blevet leveret for sent på året til, at det har været muligt at teste ruderne under realistisk drift og måle temperaturniveauer og - udsving, som kan have betydning for holdbarheden af de materialer, der indgår i ruden.

2 4. VISUEL INSPEKTION Opbygning/konstruktion, generelle kommentarer Ledningsudtag er udført ved en gennemboring (ca. Ø4mm) af alu-profilet mellem for- og bagglas i kanten af ruden. Hullet er tætnet udefra med tætningsmasse af samme type, som ligger hele vejen rundt på kanten af ruden. Hullet må formodes at være et sted med principielt større risiko for fremkomst af utæthed i ruden end i kanten mellem glas og aluminium. Det er derfor vigtigt, at vælge en tætningsmasse, der kan tåle temperatur-udsving og niveauer over den forventede levetid. Der blev ikke observeret defekter i glassene. På 36 blev straks bemærket, at strømbanen ved den ene terminal inde i ruden havde løsnet sig over 7-8 cm, hvilket betyder, at strømmen fra de internt serieforbundne celler i strengene på dette stykke tværs gennem ruden ikke opsamles, hvilket reducerer den nominelle effekt. Det har ikke betydning for modulspændingen. Der var ikke en sådan defekt at spore på 68, men stømbanens vedhæftning til cellerne virker ikke overbevisende i sin udførelse på nogen af ruderne. Skygge-problematik I ruderne ligger en række parallelle strenge af serieforbundne solceller. I hver ende af strengene går en strømbane på tværs hen til en + eller terminal. Præcis hvordan de enkelte celler er strenget op er svært at se, da de ledende forbindelser mellem cellerne er gennemsigtige. Er opstrengningen som vist herunder, er der stor risiko for reduceret årsydelse forårsaget af skyggeproblemer. Strømmen gennem en celle er proportional med arealet af cellen, og cellen med den mindste strømproduktion i en streng bestemmer strømmen gennem hele strengen. Derfor skal alle cellerne i en streng have samme areal, og hvis ikke skygger helt kan undgås, skal cellerne i det mindste udsættes for samme skyggebetingelser. En skygge, der falder ind over venstre strømbane, dvs. blot 1-2 cm ind over denne kant af modulet, vil reducere modulets effekt dramatisk. solstråle glasliste Afskygget og/eller reduceret celleareal: Afskygget og/eller reduceret celleareal: glas Alle cellers ydelse reduceres!!! Intet problem! alu + Streng af serieforbundne solceller - glas strømbane strømbane glasliste + -

3 Montagesystemet med glaslister er ikke beskrevet, og der skal her blot gøres opmærksom på, at da der ligger celler meget tæt på kanten af modulet, er der en risiko for, at glaslisten kan give anledning til nærskygge-problemer, hvis ikke den designes med så lille en højde over glasset som muligt. 5 UI-MÅLINGER OG BESTEMMELSE AF NOMINEL EFFEKT Der er gennemført en række målinger i sollys med SEC s UI-tester for at bestemme den nominelle effekt Pmpp (Wp) ved standard test betingelser (STC): Solindstråling 1000 W/m 2, celletemperatur 25 C, AM 1,5. Den anvendte metode er beskrevet i IEC 60891. Temperaturkoefficienter for strøm og spænding er hentet i solcellefabrikantens datablad, se bilag 2. Herunder er vist værdier fra databladet for effekter, spændinger og strømme. Nederst er vist værdier for seriemodstanden, som er bestemt efter metoden i IEC 60891 (se i bilag 4 kurve med måleværdier anvendt til bestemmelse af Rs for 68 ). Seriemodstanden skal være bestemt, før målte effekter, spændinger og strømme kan korrigeres til STC. 36 68 Pmpp Wp 27,0 27,0 Umpp V 36,0 68,0 Impp A 0,75 0,4 Uoc V 49,0 93,0 Isc A 1,02 0,54 Rs ohm 6,2 23,4 I tabellen herunder ses målte værdier for effekter, spændinger og strømme korrigeret til STC samt værdier for temperaturer og solindstråling. Måling Dato Tid Effektiv. Pmpp Umpp Impp Uoc Isc Gi Omg.t. Panelt. I bilag % W V A V A W/m2 C C "36"-1 09-10-2001 11:37:07.57 4,93 29,61 38,25 0,77 48,59 0,93 950 14,7 21,9 x "36"-2 09-10-2001 11:54:08.80 5,01 30,04 37,78 0,80 46,17 0,94 584 14,9 20,5 "36"-3 14-11-2001 13:42:28.74 3,79 22,75 37,10 0,61 46,14 0,72 831 6,35 13,9 x "36"-4 14-11-2001 13:43:27.67 3,82 22,90 37,98 0,60 46,02 0,73 828 6,4 14,4 "68"-1 09-10-2001 12:01:42.48 5,34 32,02 72,94 0,44 82,29 0,52 513 15,4 21,7 "68"-2 09-10-2001 12:11:49.74 4,79 28,75 75,88 0,38 92,14 0,47 926 15,5 21,3 x "68"-3 14-11-2001 13:19:40.65 4,19 25,13 72,08 0,35 85,68 0,40 746 5,8 15,9 "68"-4 14-11-2001 13:23:38.70 4,08 24,45 72,49 0,34 87,26 0,39 850 5,9 19,8 x "68"-5 14-11-2001 13:36:41.22 4,05 24,28 71,64 0,34 86,17 0,39 838 5,9 11,6 Målingerne 36-2 og 68-1 er udført med henblik på bestemmelse af Rs, men kan ikke i sig selv korrigeres til STC, da solindstrålingen ikke må være lavere end ca. 750 W/m2. Det bemærkes, at både 36 og 68 er faldet i ydelse efter en måneds eksponering for sollys. Dette var forventet, idet der er tale om et velkendt fænomen for tyndfilmsceller, omend et fald på ca. 20 % som det ses for 36 virker i overkanten. 68 er faldet ca. 14 % i ydelse.

4 Det må konstateres, at allerede efter en måneds sollys har begge moduler mere end svært ved at yde en nominel effekt på 27 Wp svarende til databladets angivelse. Desværre var det ikke muligt at udføre UI-test på modulet 68 efter det kom ud af klimakammer medio december, da der ikke er tilstrækkeligt med sollys så sent på året. 6 TEST I KLIMAKAMMER Kun 68 blev udsat for klimakammer-test. Det skyldes, at der ikke kunne rådes over et klimakammer, hvor begge termoruder kunne være samtidig. Den samlede test tager i alt mere end 15 døgn og kunne af tidsmæssige årsager kun gennemføres for det ene modul. Da 36 fra starten havde ovennævnte defekt i strømbanen ved den ene terminal, udvalgtes 68 til klimakammeret. Testen i klimakammer er gennemført i henhold til IEC 61646. Der er gennemført dels en temperatur test (paragraf 10.11) og dels en fugt-fryse test (paragraf 10.12). Krav og måleresultater for temperatur-testen ses i bilag 5 tilsvarende for fugt-fryse testen i bilag 6. Selve testen foregik med panelet i totalt mørke i klimakammeret. Der påtryktes en spænding over panelet således at der løb en lille strøm igennem med henblik på at undersøge, om serieresistansen blev påvirket af temperatur- og fugtvariationerne. Der blev målt følgende: temperatur i klimakammer temperatur på panel strøm gennem panel spænding over panel Desuden blev luftfugtigheden registreret på en papirstrimmel til efterfølgende kontrol. Det ses med det samme, at temperaturforløbet i klimakammeret ikke overholdt kravene i de to tests. Det viste sig, at en gammel fejl i temperaturstyringen var dukket op igen. Navnlig kneb det med at nå ned på de foreskrevne -40 C, som var kravet i hver cyklus i begge tests. I en enkelt cyklus under fugt-fryse testen nåede temperaturen ned på ca. 36 C. Ellers nåede den kun ned på ca. -15 C under temperaturtesten og ca. -6 C under fugt-frysetesten. Der var ikke synlige tegn på defekter overhovedet forårsaget af klimakammertesten. Serieresistansen er tilsyneladende blevet forøget en smule i løbet af testen, hvilket er et udtryk for at solcellerne fra starten endnu ikke helt var stabiliseret. En forøget serieresistans mindsker panelets ydeevne. Det blev registreret på den måde, at forholdet mellem målt spænding over og målt strøm gennem panelet blev beregnet hver gang en given paneltemperatur blev målt. Ændringer i dette forhold undervejs i testen er et udtryk for ændringer i serieresistansen. Et eksempel er vist herunder. Paneltemperaturen har været mellem 70 og 73 C i de viste punkter.

5 Serieresistansens relative udvikling 1 0,98 0,96 0,94 0,92 0,9 0,88 0,86 0,84 0,82 0,8 16-11 00:00 21-11 00:00 26-11 00:00 01-12 00:00 06-12 00:00 70> t <=73 Det ses tydeligt, at serieresistansen er blevet forøget en smule - mest i starten, hvilket er forventeligt. En afsluttende UI-måling, når sollyset atter er tilstrækkeligt til foråret, bør kunne verificere observationen af den let forøgede serieresistans. 7 KONKLUSION Den mekaniske opbygning af to styk semi-transparente termoruder med tyndfilms solceller er undersøgt. Desuden er elektriske karakteristika målt. Vedhæftning af baner til opsamling af strømmen i de parallelle strenge i panelet virker ikke tilstrækkelig overbevisende. På 36 -panelet havde strømbanen ved den ene terminal således løsnet sig over 7-8 cm. Der er påpeget en potentiel risiko for reduceret elproduktion ved uhensigtsmæssig konstruktion af glaslister og øvrigt montagesystem. Der blev gennemført UI-målinger ved modtagelsen af termoruderne samt efter en måneds eksponering for sollys. Der blev observeret et tydeligt fald i ydeevne. Der kan forventes et yderligere fald ved fortsat eksponering. En klimakammer-test forløb desværre ikke efter kravene i IEC 61646 pga en defekt temperaturstyring i klimakammeret. Navnlig kneb det med at nå tilstrækkeligt langt ned i temperatur i hver test-cyklus. Ekstremerne blev dog tilnærmeligvis nået i løbet af testen, og termoruden så ikke ud til at have lidt mekanisk overlast på nogen måde. En fuldbyrdet klimakammertest kan naturligvis anbefales, om end der ikke er grund til at tro, at termoruden ikke skulle kunne holde til den rent mekanisk. Ligeledes kan det anbefales at gennemføre en UI-måling til foråret 2002, når sollyset atter er tilstrækkeligt. Denne test bør kunne verificere forøgelsen i serieresistansen observeret under klimakammertesten.

6 BILAG 1: NVFC s beskrivelse af termorude-koncept Grundelementet i termoruden er et semitransparent solcellemodul af tyndfilm typen fra det tyske firma ASE. Cellerne er 10% transparente, hvilket er tilstrækkeligt til at man kan se indefra og ud; men ikke udefra og ind. Cellerne forhindrer således uønsket indkik samtidig med at de virker solafskærmende og producerer strøm. Solcellemodulet anvendes som det yderste lag glas i en traditionel termorude. Se omstående tegning. Modulet fås både som råmodul og som laminat. Råmodulet består af en glasplade belagt med fotoelektrisk materiale. Laminatet er et råmodul lamineret med endnu en glasplade til et glas glas modul. Det skal undersøges om det et muligt at anvende råmodulet da det vil medføre en væsentlig besparelse. ASE tilbyder selv et facadesystem, hvor solcellemodulerne indstøbes mellem to lag glas, således at deres facademodul består af tre lag glas plus solcellemodulet. I alt 5 lag glas. Fordelen ved dette system er at der kan fremstilles meget store facadeelementer. Ulempen er prisen. ASE standardmodulerne er i glas-glas udførelsen ISPRA godkendt. De er testet til sikkerhedsklasse II (600 V, 68 Volt panelet op til 1500V). Ved at bruge solcellemodulet direkte som det yderste glas opnås en væsentlig prisreduktion. Solcellerne måler 600 X 1000 mm, hvilket er en passende størrelse for et vindue.

7

8 BILAG 2: Datablad for solcellemoduler

9 BILAG 3: Fotos af solcellemoduler Foto 1: 68 til venstre og 36 til højre Foto 2: Bagside af 36. Midt i ruden anes termotråden

10 Foto 3: Ledningsudtag fra solcellerne i 36 Foto 4: Strømbanen har løsnet sig ved terminal i 36

11 BILAG 4: UI-MÅLINGER OG BESTEMMELSE AF Pnom Fil Effektiv. Pnom Vnom Inom Voc Isc Gi Omg.temp PanTemp Alfa Beta Rs K Areal Tid Dato % W V A V A W/m2 C C A/K V/K Ohm m2 PST_ASE Solar_ASE-30-DG-UT-36_1 4,93 29,61 38,25 0,77 48,59 0,93 950 14,7 21,9 0,0008-0,0033 6,18 0,002 0,6 Time is 11:37:07.57. Date is 09-10-2001. PST_ASE Solar_ASE-30-DG-UT-36_2 5,01 30,04 37,78 0,80 46,17 0,94 584 14,9 20,5 0,0008-0,0033 6,18 0,002 0,6 Time is 11:54:08.80. Date is 09-10-2001. PST_ASE Solar_ASE-30-DG-UT-36_3 3,79 22,75 37,10 0,61 46,14 0,72 831 6,35 13,9 0,0008-0,0033 6,18 0,002 0,6 Time is 13:42:28.74. Date is 14-11-2001. PST_ASE Solar_ASE-30-DG-UT-36_4 3,82 22,90 37,98 0,60 46,02 0,73 828 6,4 14,4 0,0008-0,0033 6,18 0,002 0,6 Time is 13:43:27.67. Date is 14-11-2001. PST_ASE Solar_ASE-30-DG-UT-68_1 5,34 32,02 72,94 0,44 82,29 0,52 513 15,4 21,7 0,0008-0,0033 23,38 0,002 0,6 Time is 12:01:42.48. Date is 09-10-2001. PST_ASE Solar_ASE-30-DG-UT-68_2 4,79 28,75 75,88 0,38 92,14 0,47 926 15,5 21,3 0,0008-0,0033 23,38 0,002 0,6 Time is 12:11:49.74. Date is 09-10-2001. PST_ASE Solar_ASE-30-DG-UT-68_3 4,19 25,13 72,08 0,35 85,68 0,40 746 5,8 15,9 0,0008-0,0033 23,38 0,002 0,6 Time is 13:19:40.65. Date is 14-11-2001. PST_ASE Solar_ASE-30-DG-UT-68_4 4,08 24,45 72,49 0,34 87,26 0,39 850 5,9 19,8 0,0008-0,0033 23,38 0,002 0,6 Time is 13:23:38.70. Date is 14-11-2001. PST_ASE Solar_ASE-30-DG-UT-68_5 4,05 24,28 71,64 0,34 86,17 0,39 838 5,9 11,6 0,0008-0,0033 23,38 0,002 0,6 Time is 13:36:41.22. Date is 14-11-2001. På de følgende sider vises: Kurve til beregning af serieresistansen i 68 ud fra målingerne 68-1 og 68-2. UI-måling 36-1 UI-måling 36-3 UI-måling 68-2 UI-måling 68-4. Før eksponering for sol Efter eksponering for sol ca. 1 måned Før eksponering for sol Efter eksponering for sol ca. 1 måned (og før klimakammer)

12 Beregning af serieresistansen i 68. Metode IEC 60891. ASE Solar, ASE-30-DG-UT-68, F1066 --> Rs = 23,38 Amp 0,500 0,450 0,400 0,350 0,300 0,250 0,200 0,150 0,100 0,050 0,000 0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 VDC 926 W/m2 513 W/m2 IP IQ Isc1 ekstrapol Isc2 ekstrapol UP UQ

13 Måling 36-1: Før eksponering for sol Resultat for Fabrikat NVFC (ASE Solar) Model ASE-30-DG-UT-36 Anlægsdata Antal modul 1 stk Bruttoareal af modul 0,6 m² Areal 1 m² Azimut 0 Elevation 0 Fabrikantdata for panelet (alle omregnet til relative værdier): Absolutte: Relative: Alfa 0,0008 A/K 1,0E-3 1/ C Strøm-temperaturkoefficient Beta -0,003 V/K -86,3E-6 1/ C Spændings-temperaturkoefficient Rserie 6,18 Ohm Modul seriemodstand K 0,002 Kurve korr.faktor Omgivelses data, under målingen : Panel temp 21,9 C Sol 950 W/m2 Omgivelses temp. 14,7 C Vindstyrke 0 m/s Resultater: Voc 48,59 V Pnom 30 W Isc 0,93 A Effektivitet 4,93 % Vnom 38,25 V Fillfaktor 0,6562 Inom 0,77 A Effektændring som funktion af temperatur 0,0009 /K DC Power 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0 10 20 30 40 50 60 Målte STC-omregnet MaxPP Date is 09-10-2001. Time is 11:37:07.57. Målt af: jlb

14 Måling 36-3: Efter eksponering for sol Resultat for Fabrikat NVFC (ASE Solar) Model ASE-30-DG-UT-36 Anlægsdata Antal modul 1 stk Bruttoareal af modul 0,6 m² Areal 1 m² Azimut 0 Elevation 0 Fabrikantdata for panelet (alle omregnet til relative værdier): Absolutte: Relative: Alfa 0,0008 A/K 1,3E-3 1/ C Strøm-temperaturkoefficient Beta -0,003 V/K -89,0E-6 1/ C Spændings-temperaturkoefficient Rserie 6,18 Ohm Modul seriemodstand K 0,002 Kurve korr.faktor Omgivelses data, under målingen : Panel temp 13,9 C Sol 831 W/m2 Omgivelses temp. 6,35 C Vindstyrke 0 m/s Resultater: Voc 46,14 V Pnom 23 W Isc 0,72 A Effektivitet 3,79 % Vnom 37,10 V Fillfaktor 0,6806 Inom 0,61 A Effektændring som funktion af temperatur 0,0012 /K DC Power 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0-10 0 10 20 30 40 50 Målte STC-omregnet MaxPP Date is 14-11-2001. Time is 13:42:28.74. Målt af: SPO/BKJ

15 Måling 68-2: Før eksponering for sol og klimakammer Resultat for Fabrikat NVFC (ASE Solar) Model ASE-30-DG-UT-68 Anlægsdata Antal modul 1 stk Bruttoareal af modul 0,6 m² Areal 1 m² Azimut 0 Elevation 0 Fabrikantdata for panelet (alle omregnet til relative værdier): Absolutte: Relative: Alfa 0,0008 A/K 2,1E-3 1/ C Strøm-temperaturkoefficient Beta -0,003 V/K -43,5E-6 1/ C Spændings-temperaturkoefficient Rserie 23,38 Ohm Modul seriemodstand K 0,002 Kurve korr.faktor Omgivelses data, under målingen : Panel temp 21,3 C Sol 926 W/m2 Omgivelses temp. 15,5 C Vindstyrke 0 m/s Resultater: Voc 92,14 V Pnom 29 W Isc 0,47 A Effektivitet 4,79 % Vnom 75,88 V Fillfaktor 0,6697 Inom 0,38 A Effektændring som funktion af temperatur 0,0021 /K DC Power 0,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0-20 0 20 40 60 80 100 Målte STC-omregnet MaxPP Date is 09-10-2001. Time is 12:11:49.74. Målt af: jlb

16 Måling 68-4: Efter eksponering for sol og før klimakammer Resultat for Fabrikat NVFC (ASE Solar) Model ASE-30-DG-UT-68 Anlægsdata Antal modul 1 stk Bruttoareal af modul 0,6 m² Areal 1 m² Azimut 0 Elevation 0 Fabrikantdata for panelet (alle omregnet til relative værdier): Absolutte: Relative: Alfa 0,0008 A/K 2,4E-3 1/ C Strøm-temperaturkoefficient Beta -0,003 V/K -45,5E-6 1/ C Spændings-temperaturkoefficient Rserie 23,38 Ohm Modul seriemodstand K 0,002 Kurve korr.faktor Omgivelses data, under målingen : Panel temp 19,75 C Sol 850 W/m2 Omgivelses temp. 5,9 C Vindstyrke 0 m/s Resultater: Voc 87,26 V Pnom 24 W Isc 0,39 A Effektivitet 4,08 % Vnom 72,49 V Fillfaktor 0,7163 Inom 0,34 A Effektændring som funktion af temperatur 0,0023 /K DC Power 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0-20 0 20 40 60 80 100 Målte STC-omregnet MaxPP Date is 14-11-2001. Time is 13:23:38.70. Målt af: jlb

17 BILAG 5: Klimakammer test: Temperatur IEC 61646 Temperaturtest Krav: 50 cycler som beskrevet herunder. Varighed minutter tid temp C dt/dt krav krav 00:00-40 15 min 10 00:15-40 0,00 75 01:30 85 100,00 max 100 15 min 10 01:45 85 0,00 75 03:00-40 -100,00 max 100 180 Temperatur test (1 cyklus) grd C 100 80 60 40 20 0-200:00 00:36 01:12 01:48 02:24 03:00-40 -60 Temp

18 Temperatur test, totalt forløb 100 80 60 grd C 40 20 0 16-11 00:00 17-11 00:00 18-11 00:00 19-11 00:00 20-11 00:00 21-11 00:00 22-11 00:00 23-11 00:00 Temp skab ('C) Temp panel ('C) Upanel 25 V (V) I panel 25mA (ma) Forsyning (V) -20-40 -60 Termisk test (udsnit 17.11.01) 100 80 60 grd C 40 20 0 Temp skab ('C) Temp panel ('C) Upanel 25 V (V) I panel 25mA (ma) Forsyning (V) 23:00 22:50 22:40 22:30 22:20 22:10 22:00 21:50 21:40 21:30 21:20 21:10 21:00 20:50 20:40 20:30 20:20 20:10 20:00 19:50 19:40 19:30 19:20 19:10 19:00 18:50 18:40 18:30 18:20 18:10 18:00-20 -40-60

19 BILAG 6: Klimakammer test: Fugt-frys IEC 61646 Fugt-frysetest Krav: 10 cycler som beskrevet herunder. Varighed minutter tid temp C RH % dt/dt krav krav 00:00 20 85 40 00:40 85 85 97,50 max 100 1200 min 1200 20:40 85 85 0,00 40 21:20 20 85-97,50 max 100 15 21:35 0 - -80,00 max 100 15 21:50-40 - -160,00 max 200 100 min 30 23:30-40 - 0,00 15 23:45 0-160,00 max 200 15 00:00 20-80,00 max 100 1440 =1440 Fugt-fryse test (1 cyklus) grd C hhv % 100 80 60 40 20 0-200:00 04:48 09:36 14:24 19:12 00:00-40 -60 Temp RH Fugt-fryse test (detalje af 1 cyklus) 100 80 grd C hhv % 60 40 20 0-20 -40 20:24 20:44 21:04 21:25 21:45 22:06 22:26 22:46 23:07 23:27 23:48 Temp RH -60

20 Fugt-fryse test, totalt forløb 100 80 60 40 20 0 25-11 00:00 27-11 00:00 29-11 00:00 01-12 00:00 03-12 00:00 05-12 00:00 07-12 00:00 Temp skab ('C) Temp panel ('C) Upanel 25 V (V) I panel 25mA (ma) Forsyning (V) -20-40 -60 Fugt-fryse test, udsnit 100 80 60 40 20 0 28-11 00:00 28-11 12:00 29-11 00:00 29-11 12:00 30-11 00:00 30-11 12:00 01-12 00:00 01-12 12:00 02-12 00:00 Temp skab ('C) Temp panel ('C) Upanel 25 V (V) I panel 25mA (ma) Forsyning (V) -20-40 -60

Bilag 3 Præsentation af solceller installationer på Folkecenteret.

Building-integrated multi-function Solar Photovoltaics Four types of building integrated multi-function Solar Photovoltaics designed by Folkecenter. Building integrated photovoltaics in façade and electronic curtains in the "Skibsted Fjord" Training Centre. Total capacity 5 kw p NOVA-BOVA MSc course - Renewable Energy Technologies - October 25-29, 2004 Faculty of Agricultural Engineering,Lithuanian University of Agriculture, Kaunas, Lithuania

Building-integrated multi-function Solar Photovoltaics continued... electronic curtains, Photovoltaics integrated in windows. NOVA-BOVA MSc course - Renewable Energy Technologies - October 25-29, 2004 Faculty of Agricultural Engineering,Lithuanian University of Agriculture, Kaunas, Lithuania

Building-integrated multi-function Solar Photovoltaics Facade of FC design with thermopane windows and thin-film, semi-transparent solar cells of 2 kw p NOVA-BOVA MSc course - Renewable Energy Technologies - October 25-29, 2004 Faculty of Agricultural Engineering,Lithuanian University of Agriculture, Kaunas, Lithuania

Building-integrated multi-function Solar Photovoltaics continued... thermopane windows and thin-film, semi-transparent solar cells p NOVA-BOVA MSc course - Renewable Energy Technologies - October 25-29, 2004 Faculty of Agricultural Engineering,Lithuanian University of Agriculture, Kaunas, Lithuania

Building-integrated multi-function Solar Photovoltaics Photovoltaic solar shading in office building improves indoor comfort and produces 2 kw p 230V electricity to the grid through inverter. NOVA-BOVA MSc course - Renewable Energy Technologies - October 25-29, 2004 Faculty of Agricultural Engineering,Lithuanian University of Agriculture, Kaunas, Lithuania