Kæbeled og hovedpine 26-11-2009. Almindelige tegn og symptomer på CMD. Kliniske guidelines. budskabet. Temporomandibular disorders (TMD)



Relaterede dokumenter
Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 316 Forår 2017 Emne Dato Lektion

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 715 Efterår 2016

spændingshovedpine og bidfunktion

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi:

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Behandling af kæbeled kræver ofte en tværfaglig indsats og tålmodighed. I artiklen gennemgås et behandlingsforløb

Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige

TrP Akupunktur kursus

Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Hvilke af truncus muskler bliver brugt

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud.

APNØBØJLENS PRINCIP PALLE SVANHOLT

Primær visitation af Orto-kirurgiske patienter

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter

Anamnese - Columna Thoracalis

postoperativt af Orto-kirurgiske patienter

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Behandling af en patient med hovedpine, fra et temporomandibulær perspektiv. University college zealand campus Roskilde

BØRN OG BIDFUNKTION. - hvorfor, hvornår, hvordan?

Diagnostiske Kriterier for Temporomandibulær Dysfunktion. Professor Peter Svensson Tandlægeskolen Århus Universitet Danmark

Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi. Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT

- Range Of Motion i columna cervicalis i forhold til lateral fleksion og rotation.

Bruxisme. Karin Fejerskov tandlæge oktober 2014

Dentitions og okklusionsudvikling

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf gbf@gbf.dk

ALT OM SMERTER. Solutions with you in mind

Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi. Københavns Massageuddannelse

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hovedpine og specielle greb. Dagens program. Halsens muskulatur Københavns Massageuddannelse

Hovedpine og specielle greb. Københavns Massageuddannelse

UNDERSØGELSE AF RYGGEN

Program Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling. SPECIALEBESKIVELSE: Tand-, mund- og kæbekirurgi

Regler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige

Modul 8 eksamen FYS 615 & 715 Juni 2017 Pensumbeskrivelse

Ingenting Værst tænkelige

WHIPLASH - PISKESMÆLD

Mange af de patienter, der

Velkommen til Lægedage

Sikkerhedstest. For Øvre Cervical Columna. Fysioterapeuternes Fagfestival Fysioterapeut Niels Martinsen, exam. MT

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen

Klinisk undervisning/praktik 2. semester

Region Hovedstaden September 2014

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder humant vævs biomekaniske egenskaber og teorier om fysisk stresspåvirkning (LM 1)Kan du:

Slip af med hovedpinen

Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Diagnostik af orofaciale smertetilstande med fokus på kæbeled og tyggemuskler

Atraumatiske Fod-Ankel

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

WHIPLASH - PISKESMÆLD

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder humant vævs biomekaniske egenskaber og teorier om fysisk stresspåvirkning (LM 1)Kan du:

Trochantersmertesyndrom

Indhold. side 2. side 3. side 6. side 7. side 8. Side 1 af 8

Årsager til nakkesmerter - og udstrålende smerter til skulder og arm

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

3. oktober 2008 / 90. årgang. Pulsen stiger. To fysioterapeuter spreder glæden ved fysisk aktivitet til tusindvis af børn og voksne i Aalborg.

Palpation columna cervicalis

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Diagnostiske kompetencer

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut)

Master Down Under 2008

Børn med primær hovedpine

Behandlingsprincipper og metoder

Ny regel om etisk korrekt tilpasning af næsebånd

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Columna Cervicalis Operationsindikationer

Modul 6 FN2011se Udsendt 11 modtaget 8 besvarelser Svarprocent 73% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 6?

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

Martin B. Josefsen Muskuloskeletal Fysioterapeut, ExamMT. Center for Muskuloskeletal Fysioterapi, Fyn.

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Modul 8 FN10-C + D. (Svarprocent 78%) Hvor tilfreds er du samlet set med modul 8?

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder humant vævs biomekaniske egenskaber og teorier om fysisk stresspåvirkning (LM 1)Kan du:

Fag Emne nr. Indhold Litteratur

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Oversigtsdias. gravhunde - Status. Normal disk-opbygning

Modul 3. Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet. Oktober Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Transkript:

Kæbeled og hovedpine Temadag om hovedpine Skejby 26.11.2009 Danske Fysioterapeuter Anne Louise Kiær, exam.mt Holbæk Fysioterapeut budskabet Hvordan bid- og kæbeledsdysfunktioner disponerer til hovedpine kæbeled og dets strukturer bidtyper, der stimulerer til neuromuskulært problem holdningens indflydelse på kæbefunktion og dermed hovedpine Temporomandibular disorders (TMD) Def.: a collective term that embraces a number of clinical problems that involve the masticatory muscles, the TMJ (temporomandibular joint), and the associated structures t AAOP (Am. Academy of Orofacial Pain) andre betegnelser: craniomandibular disorders (CMD), craniofacial dysfunctions m.fl. Almindelige tegn og symptomer på CMD Smerte / ømhed i kæbeleddet, tyggemuskler, ansigtsregion, øre region, skulder og nakke klik, knæk eller knasende lyd under åbning og lukning af munden eller tygning låsning eller låsningfornemmelse af leddet med deviation eller sideglidning af mandiblen ved åbning eller lukning af munden Begrænset gab eller lukning af munden Besvær eller ubehag under tygning Følelse af et ubehageligt sammenbid Kliniske guidelines Mange behandlerprofessioner : tandlæger orthodonter fysioterapeuter kiropraktorer osteopater = mange kliniske tilgange, ingen kliniske guidelines for fysioterapeuter (Jones & Rivett 2004) forekomst af craniofaciale dysfunktioner Hos 25% af den industrialiserede verdens befolkning og kun en lille del behøver behandling. De Kanter et al 1993, Carlsson & Magnusson 1999 1

Incidens 10% af en population < 18 år oplever svært nedsat funktionsevne hver dag. Litt.studie 24 epid. studier, Le Resche 1997 Prevalens CMD hos børn 7-15 år 2-6% Drangsholt/LeResche 1999 Smerte fra CMD 1,5-2,5 hyppigere hos kvinder Lupton 1969, Deubner 1977, von Korff et al 1993, Lemka 1999, McGrath/Koster 2001 Incidens børn/unge hovedpine 14-21% drenge og 26-28% piger fra 5-15 år har hovedpine eller ansigstssmerter min. 1/ugen. (Tværsnitsstudie n= 2358 skolebørn, Bandell-Hoekstra et al 2001) = stigning på 6 % fra 85 til 01 (ifht lignende studie af Passhier & Orlebeke) Prevalens CMD hos børn 7-15 år 2-6% (Drangsholt/LeResche 1999) ovennævnte undersøgt 21 epid. studier og fandt stor variation i forekomsten af CMD i studierne Incidens kvinder/mænd Kvinder højere forekomst end mænd af: smerte fra CMD 1,5-2,5 hyppigere hos kvinder Lupton 1969, Deubner 1977, von Korff et al 1993, Lemka 1999, McGrath/Koster 2001 craniofaciale (cr.f.) smerter uden direkte årsag i cr.f. region mastikationssystemets funktioner tygning synkning tale parafunktioner som sammenbid, tænderskæren, hovedets holdning det neuromuskulære system kontrollerer disse funktoner samt interaktion med øvrige regioner Ætiologi 1 Craniomandibulære Dysfunktioner (CMD) Ætiologi CMD 2 habituelle bevægelser (orale uvaner) mal-okklusion Behandling bør tilstræbes at være: hovedparten CMD er multi-faktorielle strukturelt-funktionelle psyko-sociale (kopingstrategier, gule flag) systemiske (patologier: RA, psoriasisarthrit, mm) behavioural faktorer/ bevægelsesmønstre muskeldysfuntion hormonel indflydelse emotionel-affektive reaktioner f.eks. stress og angst Multidisciplinær Multistrukturelt t Indvidualiseret den enkelte patient Greene 2001 Carlsson & Magnusson 1999, Dworkin & Burgess 1987, Okeson 2005 2

klassifikation Stor risiko for at kronisk hovedpine eller facial smerte ikke passer i traditionelle klassificeringsskemaer (IHS, IASP) pgra kompleksiteten af smertemekanismer og utilstrækkelig viden om forværrende/vedligeholdende faktorer Woda & Pionchon 2000 Kæbe og holdning Ændringer i de okklusale forhold ændringer af kæbens holdning og funktion såvel som den generelle holdning. Kaufman 1980, Rocabado 1983, Malofsky et al 1989, Huggare & Raustia 1992, Esposito et al 1993, Kopp & Plato 1996, Plato & Kopp 1996, Fink et al 2003 Craniocervical dysfunktion påvirkninger af kæbeleddet, kæbens position, okklusion af tænder Balters 1964, Schöttl 1991, Capurso et al 1992, Kopp & Plato 1995, Slavicek 2000 Det funktionelle samspil kæbens bevægelser hovedets position tungens bevægelser pharynx/larynx => respirationssystem tænder craniomandibulær og cervical dysfunktion suboccipitale trekant/triangel symmetri/ahovedpine - ansigtsmerte dynamisk cr. DSTMJ muskulatur kondyl/discus subluxation discus/temporal subluxation M. Rocabado, dr. prof. eksempel: retroinklineret profil (øget højcerv. lordose) protruderende mandibulær bevægelse dysfunktion progression: intrartikulær patologi Ansigt assymetri M. Rocabado, Resultater af undersøgelse af vertikal asymmetri af ansigtet 42% muskuloskeltal hovedpine 26% hovepine af blandet oprindelse 3% andre neurologiske diagnoser samme side: lang ramus - høj orbit. (dreng) konkl: forbindelse mellem hoved- og ansigtsmerter og de tætte variationer, der relaterer morfologi af kranium og mandibel M. Rocabado,... 3

kort ramus - høj orbit. = craniovertebral årsag mekanisk entrapment neuropati krydsbid til kort side Kroppen adapterer til hovedets position mandibel samme position som C1 Lokaliseret regional inflammation af perifer nerve pgra. mekanisk irritation af nabostrukturer kompression af det suboccipitale funktionelle rum ved posterior rotation af kraniet dame mekanisk suboccipital hovedpine M. Rocabado Hypotesekategorier 1) patobiologiske mekanismer 2) kilder til bevægedysfunktion 3) vedligeholdende/forværrende faktorer 4) kontraindiktationer og risikofaktorer ved funktionel undersøgelse og behandling 5) personlig smerteoplevelse og handling/tackling 6) management 7) prognose hypotesekategorier 1) patobiologiske mekanismer vævsheling og patologi smertemekanismer input mekanismer output mekansimer click each hypotesekategorier output mekansimer sympatisk/parasymp. motorisk ns. neuroendokrine system neuroimmune system descenderende impulser hypotesekategorier 2) kilder til bevægedysfunktion ved nociceptiv smerte muskler led bindevæv, kapsler, ligamenter neurodynamik (perif. nerver) visc. strukturer, kar 4

Anatomi Kæbeleddet discus følger caput mand. bevægelser forskydning ant/post/med/(lat) Diskus: fibrocartilaginøst væv opdeler i øvre og nedre ledkamre Ledhoved: Caput - condylus mandibulae Ledskål: Fossa mandibularis - Tuberculum articulare Ledkapsel: meget løs ant., post. og med. discus - patologier medfører muskulær dysfunktion og hovedpine Hyppigste patologier 1 subluxationer midlertidig diskusforskydning klik/knæk typisk u/smerte ikke farlig, mange har det Hyppigste patologier 2 dislokationer ingen lyddannelse diskus bliver mast permanenet diskusforskdn. anteriort posteriort medialt, sjældent lat. nedsat sidedev. => ujævn gabe-lukkebevægelse nedsat gabeevne nedsat lukkeevne smerter post. led øresmerte Hyppigste patologier 3 Muskler lukkefunktion degenerationer diskus går i stykker Arthrose Arthritter symptomer hvile- og funktionsmerter nedsat mobilitet i fl. retninger smerter ledkapslen knas/krepetition låsningsfornemmelse m. masseter m. temporalis (vertikale fibre) m. pterygoideus med. 5

Muskler gabefunktion m. digastricus suprahyoide mm. infrahyoide mm. m. pterygoideus lat. platysma (hudmuskel) Muskler Translatoriske bevægelser Fremadglidning eller protrusion m. masseter p. superficialis mm. pte. lat. et med. Tilbageglidning eller retrudering m. temporalis p. post. suprahyoide mm. Sidedeviation unilateral tilbageglidning Tungens bevægelser neurologi Tungens egne muskler/ suprahyoide muskler infrahyoide muskler fixerer tungebenet cervikal fleksion Kommunikerende grene plx. cervikalis fra C1-C3 til : n. Hypoglossus (XII) infrahyoidmuskulatur Kæbens optimale position Mandibel - cervikal columna det sagittale plan Cx Extension => retrudering (kæben trækkes tilbage) => tandkontakt større post., mangler ant. Cx Fleksion => protrudering (kæben skydes frem) => mindre kontakt post., øget ant 6

Sagittale holdningstyper Kyfotisk-lordotisk sway-back flatback normal columnas kurver hoved prot/retrah. hoved F/E skl/oe Kendal, S. Sahrman Mandiblen - holdning i frontal plan Højre vs. venstre assymmetrier: hovedtilt skulderlinie scoliose/-r crista illica benlængde - knælinie Det klassiske mønster: Cervikal LF mod den høje skulder => kæbedeviation til modsatte side eller kæbedeviation følger C1- rotation Rocabado kort ve. ben sin.k. scoliose th. Mb. Scheuerman høj ve. skl Cx/hovedtilt ve. kæbedeviation hø. Protraheret hoved/cerv. paradox m. tilt til højre, sin.k. scoliose, høj ve. skulder 7

relativt HYPERmobilt TMJ AV! kæbedeviation til venstre relativt HYPOmobilt TMJ Frontal holdningseperate seperate points appear as one hoved shift/tilt højre kæbedeviation til venstre scalenicus syndrom hovedpine sagittal ændring - tandmangel bidtyper bidtyper Åbent bid maxillært overbid Normal okklusion mandibulært underbid Dybt bid Krydsbid Saksbid Lige bid horisontalt og vertikalt overbid 2-2,5 mm kontakt med alle tænder 8

Åbent bid Manglende kontakt i okklusion 1) Ant. åbent bid i front 2) Lateralt åbent bid: ml. pre-/molarer Åbent bid - maxillært overbid Funktion: kan se fint ud, men ingen kontakt med fortænder, kun kontakt posteriort => ringe forhold for tygning/sammenbid Kæbeleddene står protruderede = dobbelt bid Få kontakter = øgede aktivitets perioder, lavere kraft => medfører svage muskler, utrætning (Møller & Bakke) Symptomer: Tunge/læbeaktivitet øges, lukker gap. Tilsvarende suboccipital aktivitet overload af vertikale og post. fibre i tyggemuskler og suboccipitalt reduceret funktion af bid og tygning, taledysfunktioner, tandsmerter, hovedpine 1 2 3 click highlight subj title risiko for leddegeneration change arrows Dybt bid Vertikalt overbid > 3 mm (typisk >5-6 mm) Overtænder går ned i gingiva Undertænder kan ramme ganen Dybt bid m. lingual inklination af fortænder Funktion: Funktionelt frit rum er begrænset pgra stejlt inklinerede øvre fortænder. Dårlig protrusion. mandibel skal retruderes ved okklusion => konkav profil Symptom: ofte hypertrof tyggemuskulatur og orale ringmuskulatur, der medfører lingual inklination af fortænder Hyperaktivitet i m. temp. post., m. digastricus, øget muskeltonus craniocervikal region, atlantoaxiale lig/dens Risiko for leddegenration => ufysiologisk belastning af led 9

Krydsbid 1 eller flere nedre molarer overlapper de øvre lateralt typisk også underkæbe krydser midten til samme side som krydsbid extremt krydsbid mandibulært underbid: funktionelt åbent bid Nedre fortænder foran øvre, +/- protrudering af mandiblen Ved stor mellemrum ml. tandbuer: artikulations- og muskelproblemer Underbid Lige bid HyperFunktion lige bid: fortænder oppe og nede rammer lige på med tandkontakt muskelaktivitet neurologisk aktivitet hvis der er kontakt, stærk IP hvis lige bid er forkert ifht Cx => ubalance uden tandkontakt flere muskler involverede større neurologisk styring Hyperaktivitet med tandkontakt Hyperaktivitet uden tandkontakt Læbebid bid i negle, tyggegummi, blyanter etc. Bruksisme Kindbid tænderskæren tandpres 10

tandmangel tungen stabiliserer ml. tandrækker, stor tungeaktivitet sammenfald af kæbeled stort tandslid lange aktiv.perioder i tyggemuskler, udtrætning øget muskulær aktivitet suboccipitalt fysiurgisk undersøgelse Undersøgelse Anamnese Inspektion holdning tyggeapparatet Bevægemønstre kæbe kroppen Ledtest Vævsundersøgelse Undersøgelsens mål Vævsdiagnose Funktionsdiagnose Ressourcevurdering Behandlingsplan anamnese Lokale og globale Sx Tænder tidl. tandregulering, restaurering/ proteser, traumer, tandudtræk/tandmangel Hormonelle forandringer Psyko-sociale forhold Medicinindtag ansigtsmerte hovedpine -placering/karakter tandpine/- hypersenstivitet kæbesmerter/-træthed tunge-/gummeømhed øresmerte/-susen/ -prop, tinnitus svimmelhed, kvalme globulusfornemmelse synkebesvær smerte i OE Døgnrytme varighed, styrke lettende/forværrende faktore fysiurgisk us 2 Manuel funktionel analyse: palpation af relevant muskulatur aktive - passive fysiologiske og accesoriske bevægelser for smerte og bevægelighed, symmetri palpation af ledstrukturer kapsel retro-laminære rum neurologisk us funktionel observation af okklusion og tandstatus 11

kliniske test tandlæge/læge rgt af kæbeled/columna blodprøver scintigrafi bidaftryk - model af okklussion UL (læge/fys) Røde flag Def: Røde flag : traumatiske, neoplastiske og inflammatoriske processer, der kræver øjeblikkelig medicinsk opmærksomhed Kontraindiktationer og risikofaktorer ved funktionel undersøgelse og behandling Uændret/spredning af nedsat sensibilitet på kind Spontan forværring af natlige symptomer, som ikke mindskes/påvirkes af holdning eller bevægelse Lammende fornemmelse af ganen Vægttab uden kendt årsag Træthed uden kendt årsag Boissonault, 1995 konklusion på anamnesen SIN Skal tp være varsom i US? Smerteniveau Irrtabilitet Nature US lokalt/generelt udfra symptomområde og pt s ressourcer generel inspektion Holdningsanalyse l sagittalt plan frontalt plan GH (gen. health) inspektion tyggeapparatet Rødme/hævelse/varme Habituelle bevægelser Position af underkæbe/hoved under samtale Højt os hyoideum ( knækhage ) Tunge blondekant a-/symmetri i ansigt, kæbekontur, profil => tendinitis, hæmartron => øget tungeaktivitet => pgra tungepres specifikt bidfunktion primær tyggeside habituelle bevægelser /hyperaktivitet bruksisme (tænderskæren/tandpres) Nat/dag bid i tunge, læbe, kind, negle, hår, blyanter, tyggegummi, pibe etc. tungepres mod gane eller tænder, sutterefleks Bede pt være detektiv på sig selv! wait title click blue click first red click for 2nd red + 3 white click final red 12

Ømhed Mobilitet Lyddannelse Supplerende undersøgelser Ydre undersøgelse condyl temporalt kvantitativt kvalitativt wait specifik vævsundersøgelse Mastikationsmuskler (tyggeapparatets muskler) supra- og infrahyoidmuskler cervikalcolumna muskulatur in-/stabilitet/sikkerhedstest Vævsundersøgelse Palpation kapselømhed i kæbeled skeletale strukturer (form, a-/symmetri) kvalitet /kvantitet muskel: forkortede, svage smerteniveau triggerpunkter (Simon-Travel) Bevægemønstre hyper/hypomobilitet kæbeled Cx Beightons score stabilitetstests Cx/Lx Mønstre ifht funktionen? Ledtest kæbeled Accesoriske bevægelser Fysiologiske bevægelser - aktive/passive +/- OP åbne-lukke ( ca. 45 mm) pro-/retrud. (10-12 mm) sidedeviation (sv.t. 1.5 tand) kvantitet: store normale udsving kvalitet : ujævnt gab, deviation under gab Hængselsbevægelse - i NEDRE ledkammer om horisontal akse gennem caput Test: Tungespids i post. i ganen. Gab op uden caput glider frem på tuberc. Føl med 2 fingre på TMJ. 13

Glide bevægelse i ØVRE ledkammer Test: pro- /retrudering Tungen bag nederste fortænder, skyd underkæben frem og mærk at diskus og caput glider frem på tub. articulare image 1st words auto Rotations- bevægelse om vertikal akse gennem caput mandibulae Ledtests (siddende/liggende) Accessoriske bevægelser (a.m. Maitland) ant/post/med/lat traktion endfeel sideforskel +/- smerte smertemekanismer ofte længerevarende smerteperioder somatosensorisk smerte mekanisk refereret smerte central smerte Infektion/inflammatorisk/kemiske smerte wait konklusion på undersøgelse Leddegeneration knas, krepetition Myofasciel dysfunktion: Hyperaktivitet, habituelle bevægelser Holdnings-/bevægedysfunktion Mastikationssystemet Mastikationssystemet Holdnings/bevægedysfunktion Differential diagnoser (de vigitgste) scalenius anticus syndrom tinnitus trigeminusneuralgi Okkusale forhold: bidtyper, tandstilling og - status 14

Behandling vævspatologi smertevidenskab pt involvering M. temporalis tendinit OBS! diff.diag.: trigeminusneuralgi re-vurdering/-test fysiurgisk indfaldsvinkel Lokal us/behandling akut smertebeh., reponering af discus vævskvalitet: f.eks aktivitetsniveau, længde, irritabilitet/smertereaktion, atrofi, degeneration Global us/beh. initial smertebehandling ophæve holdningsændringer/dysfunktioner i bevægeapparatet opnå stabilitet vha neuromuskulær styring smertehåntering prognose svært, men meget vigtigt angst, frygt, depression, katastroficering kan reduceres ved tidlig info om mulig varighed af symptomer Moseley 2000 behandling af CMD multi-strukturelle - multi-disciplinære behandlingstilgange, dvs. samarbejde mellem professioner individualiseret behandling fysioterapi/manuel terapi kan være en vigtig del af den ikke-invasive tilgang Fysiurgiske indfaldsvinkler Holdning : lokalt ~ generelt (udv, tilegnet, påført) Funktion : lokalt ~ generelt ( udv, tilegnet, påført) Neurologiske forhold : perifert, CNS, socialt, sm set up Vævskvalitetter : muskellængde, spænding/tonus, degeneratione Balancer : fx reponering af disloceret led, akut vævsskade i msk, tab af støttezoner 15

Relationen kæbe(-led) ~ rygsøjlen Kæberelationer på skeletalt og muskulært niveau påvirker andre steder Redskab Skinner Releksændrindringer fx frigørelse Afprøve funktionsmønstre fx balanceret artikulation eller hjørnetandsføring osv Påvirke / arbejde med holdning fx post cranie rotationer, position af UK, øge arbejdshøjde Aflastning af strukturer under fx patologisk destruktion & reponeringer v/fx (sub)luxationer & overføre fx slid til SKI fremfor tandsubstans Typisk forløb for styret proces undersøgelser bidfunktionel fysiurgisk bidskinne behandling Mål med beh. eliminere mal-okklusion guide mandiblen til optimale fysiologiske i position for kæbeled, tænder og tyggeapparatets strukturer Skinnetyper styrende (specialiseret) RFS (alm. reflexfrigørende), glat NTI - på fortænder Tandlægen skinne korrektion af skinne bestemmelse af pts egentlige bid, hovedholdning mv opbygning, indslibning, ortodonti mv Aktive Proces Vedligeholdelse Fysioterapeuten eliminere dysfunktioner udspænde forkortede strukturer optræne svage strukturer etablere stabilitet og holdning Behandling - bevidstgørelse ÆNDRE HABITUELLE MØNSTRE! hyperaktivitet med kæbe/tunge bruge feed-back er svært (Grindcare), huskesedler holdning korrigerende tape ryg/skuldre, hælkile, indlæg, støttende puder o.lign. vedligeholdende faktorer smertemekanismer, stressfaktorer, hormoner, kopingstrategier 16

manuel behandling Ledmobilisering selvtræning Kæbeled: Akut dis-/subluxation: reponering af discus Subakutte dis-/subluxationer, kapselstramning Caudal traktion, accessoriske bevægelser Cervikalt: passive, aktive øvelser Udspænding MFR, MET, neurodynamisk www.bidfunktion.com 17

management Vurdering af kort- og langsigtede mål ang. smerte, dysfunktion etc. tilstrækkelig selv-behandlende strategier muskel/ledkontrol øv., holdningkorrigerende øv. selvmobilisering af-/udspænding korrektion af uvaner flere strategier ad gangen: manuel terapi, øvelsesterapi, mundtlig kommunikation IHS klassifikation Dysfunktion i systemet holdningsændring leddegeneration neurologisk plan funktionsændring rod i systemet lille dysfunktion pludselig stor neurologisk output Diagnostic criteria: Recurrent pain in one or more regions of the head and/or face fulfilling criteria C and DX-ray, Evidence MRI that and/or pain bone can be scintigraphy attributed to demonstrate the TMJ disorder, TMJ disorder based on at least one of the following: pain is precipitated by jaw movements and/or chewing of hard or tough food reduced range of or irregular jaw opening noise from one or both TMJs during jaw movements tenderness of the joint capsule(s) of one or both TMJs A.Headache resolves within 3 months, and does not recur, after successful treatment of the TMJ disorder Comment: Pain from the temporomandibular joint or related tissues is common. It is due to the so-called temporomandibular joint disorders (eg, disk displacements, osteoarthritis, joint hypermobility) or rheumatoid arthritis, and may be associated with myofascial pain and headache. Neurologiske perspektiv Interessegruppe for Craniomandubulære dysfunktioner Tænder -tunge funktion er en del af hoved hals ubalancer give smerter tværfagligt forum til vidensdeling og netværksdannelse ml. f.eks. tandlæger og fysioterapeuter www.muskuloskeletal.dk under MIG 18

b) perifer neurogen: ikke stim/respons. Ex: trigeminus neuralgi. Årsag demyelinisering el. abnorm AIGS. Lokal/ref./paræstesi. output mekansimer sympatisk/parasymp. input mekanismer motorisk ns. neuroendokrine a) nociceptive: system stimulus-respons mek. Ex: irriteret ledkapsel => neuroimmune lokal system sm ved palpation og bevægelse. descenderende impulser b) perifer neurogen: ikke stim/respons. Ex: trigeminus neuralgi. Årsag demyelinisering el. abnorm AIGS. Lokal/ref./paræstesi. output mekansimer sympatisk/parasymp. centrale smertemekanismer centrale mekanismer uafh af bevægelse, afh følelsr og kognitive faktorer. Ex. atypisk ansigtel. tandsm., ngl tinnitusformer mange positive testst ROM kan være i.a., uden klin. tegn ingen stimulus- respons karakteristika årsager. kognitive, patologiske, affektive motorisk ns. neuroendokrine system Vedligeholdende/forværrende faktorer tidligere oplevelser humør følelser læreprocesser viden væremåde Klinisk ræsonnering 1960 og - 70 erne : fys/manueltp koncetper specifikke led og muskelteknikker (Evjenth/Hamburg 1984, Maitland 1986) nu: hypotese guidede modeller : undersøgelse og analyse af bevægedysfunktion, resultat heraf kan pege mod forskellige behandlingsmetoder. Pgra usikre tests (validitet, prognose, ætiologi): kliniske i k ræssoneringsmodel : overvejeleser om forskellige tilgange: anatomisk, biomekanisk, biopsykosocialt etc. pt er individuel og central neurobiologiske egenskaber Andre symptomer ved TMJ disorders diffuse smerter temporalt, øre, mandibel (Naeije, van Loon 1988, Okeson 1995) muskelsmerter : diffuse i området pos. triggerpoints (Fricton et al. 1985) => referred pain stivhed, trætte kæber temporalistendinti Head posture & symptoms & signs of TMD Cranielle dimensioner - hvd position - bidkraft ----- TMD 96 børn (51F,45M) 7-13 år us 37 variable: hp; ansigts sm; kn; kæbe mob; msk ømhed; k-leds ømhed + Helkimos anamnestiske & dysfunktions index. Hoved i (mirror position) rtg MSK ømhed - long face + lav bidkraft - SWAYBACKS HP HP - større maxillgd + maxillær prognati KYFOTISK-LORDOTISK European J of Orthodontics 2001,Apr,23(2):179-92 Sonnesen L, Bakke M & Solow B 19

Head posture & symptoms & signs of TMD European J of Orthodontics Head posture & craniofacial morphology 2001, Apr, 23 (2) : 179 ~ 92 Sonnesen L, Bakke M & Solow B Cross sectional study by Solow & Tallgren 1976 Growth changes in head posture related to craniofacial development Longitudinal study by Solow & Siersbæk-Nielsen 1986 Cervical craniocervical posture as predictor craniofacial growth & of Predictive Study by Solow & Siersbæk-Nielsen 1992 Premature contacts in the immediate physio- relaxed occlussion Physiotherapy in diagnosis & treatment of myofacial pain dysfunction syndrome Voreaux P, Robellaz C Chirugien Dentaire Francaise 1986 maj 15, 56 (338) p 45 ~ 50 Trott PH, Goss AN Int J Oral Surg 1978 aug 7(4) : 360 ~ 5 20

Bidtyper Angel klassifikation Angel Class I: Normal okklusion Angel Class II 1/2: Overbid Angel Class III: Andre typer: Underbid Dybt bid Åbent bid Kryds bid Saksbid Udvikling af craniomandibulær dysfunktion genetisk indflydelse dysfunktionel okklusion, da tænder kan modvirke fri bevægelse af underkæben mal-okklusion fra barnalder kan fortsætte til permanent bid inkongruente tandbuer narresutter, tommelsutning når væksten stopper, mindre adaptation i systemet Incidens børn/unge meta-analyse af 21 studier viste stor variation af craniomandibulære smerter hos børn og unge (Drangsholt/LeResche 1999): 0,7% af alle børn 11-16 år oplever svær smerte (Sieber 1997) til 18,6% i finske børn 12-15 år (Heikinheimo 1989) 21

Kvinder Hormonelle ændringer hos kvinder kan forklare højrere prevalens af craniofacielle smerter. Kopp 2001 Definitioner IP intercuspidations position SP struktur position Laterotrusion Protrusion Retraktion International Headache Society Klassifikation af hovedpine IHS klassifikation 11.7 Headache or facial pain attributed to temporomandibular joint (TMJ) disorder [K07.6] Diagnostic criteria: Tilbagevendende smerte i et eller flere områder af hovedet og/eller ansigt opfyldende DISORDER kriterium C og D samt DX-ray, MRI og/eller knogleskintigrafi, der viser TMJ Evidens/bevis på at smerte kan være attributed/skyldes TMJ disorder, baseret på mindst en af følgende: 1. eller Smerter seje fødeemner fremkommer/forværres ved kæbebevægelser og/eller ved tygning af hårde 2. Nedsat eller ujævn gabebevægelse 3. Lyddannelse fra et eller begge kæbeled under kæbebevægelser b 4. Ømhed af ledkapsel(-er) i et eller begge kæbeled C. Hovedpine forsvinder indenfor 3 mdr., uden recidiv, efter succesful behandling kæbeledsdysfunktion/ TMJ disorder D... Kommentar: Smerte fra kæbeleddet eller relaterede vævsstrukturer er common/almindeligt?/hyppigt forrekommende. Det skyldes det såkaldte kæbeledssdysfunktion (f.eks. diskus forskydning, osteoarthritis, led hypermobilitet) eller rheumatoid arthritis, og kan være associeret med myofasciel smerte og hovedpine. IHS: 11.6 ICD-10: G44.846 Headache attributed to disorder of teeth, jaws or related structures [K00-K14] Diagnostic criteria: Headache accompanied by pain in the teeth and/or jaw(s) and fulfilling criteria C and D Evidence of disorder d of teeth, th jaws or related structures t Headache and pain in teeth and/or jaw(s) develop in close temporal relation to the disorder Headache and pain in teeth and/or jaw(s) resolve within 3 months after successful treatment of the disorder Comment: Disorders of the teeth usually cause toothache and/or facial pain, and those causing headache are rare. Pain from the teeth may be referred, however, and cause diffuse headache. The most common cause of headache is periodontitis or pericoronitis as the result of infection or traumatic irritation around a partially-erupted lower wisdom tooth. ICD-10 11.2.1 Cervicogenic headache [M99] G44.841 Previously used terms: Cervical headache Coded elsewhere. Diagnostic criteria: Pain, referred from a source in the neck and perceived in one or more regions of the head and/or face, fulfilling criteria C and D Clinical, laboratory and/or imaging evidence of a disorder or lesion within the cervical spine or soft tissues of the neck known to be, or generally accepted as, a valid cause of headache Evidence that the pain can be attributed to the neck 1 disorder or lesion based on at least one of the following: 1.demonstration of clinical signs that implicate a source of pain in the neck 2 abolition of headache following diagnostic blockade of a cervical structure or its nerve supply using placebo- or other adequate controls 3 A.Pain resolves within 3 months after successful treatment of the causative disorder or lesion 22

IHS 11.2.2 Headache attributed to retropharyngeal tendonitis [M79.8] ICD-10: G44.842 Diagnostic criteria: A.Unilateral or bilateral non-pulsating pain in the back of the neck, radiating to the back of the head or to the whole head and fulfilling criteria C and D B.Swollen prevertebral soft tissues, in adults measuring >7 mm at the level between C1 and C4 (special x-ray technique may be required) C.Pain is aggravated severely by bending the head backwards D.Pain is alleviated within 2 weeks of treatment with non-steroidal anti- inflammatory drugs in their recommended doses Comments: Body temperature and erythrocyte sedimentation rate (ESR) are usually elevated. Although retroflexion of the neck most consistently aggravates pain, this also usually happens with rotation and swallowing. The transverse processes of the upper three vertebrae are usually tender to palpation. In several cases amorphous calcific material has been aspirated from the swollen prevertebral tissues. Thin calcification in prevertebral tissues is best seen on CT. Upper carotid dissection should be ruled out. IHS : 11.2.3 ICD-10 G44.841 Headache attributed to craniocervical dystonia [G24] Diagnostic criteria: Sensation of cramp, tension or pain in the neck, radiating to the back of the head or to the whole head and fulfilling criteria C and D Abnormal movements or defective posture of neck or head due to muscular hyperactivity Evidence that pain is attributed to muscular hyperactivity based on at least one of the following: demonstration of clinical signs that implicate a source of pain in the hyperactive muscle (eg, pain is precipitated or exacerbated by muscle contraction, movements, sustained posture or external pressure) simultaneous onset of pain and muscular hyperactivity Pain resolves within 3 months after successful treatment of the causative disorder Comment: Focal dystonias of the head and neck accompanied by pain are pharyngeal dystonia, spasmodic torticollis, mandibular dystonia, lingual dystonia and a combination of the cranial and cervical dystonias (segmental craniocervical dystonia). Pain is caused by local contractions and secondary changes. klinisk ræsonnering Klinisk ræsonnering Fys. diagnose omfatter typisk: mobilitets-/bevægelses- og statusdiagnose baseret på ICF-klassifikation (WHO 2001) evaluere fund hos enkelte pt: bevægelsesdysfunkt, tidl. historie, personlig opfattelse af problem, før behandlingsplan lægges (Hengeveld 1998/99) fys og manuel tp bør lægge vægt på analyse, og hvis relevant, behandling af bevægedysfunktioner for cr.f dysfunktion og smerter (KGNF 1992) Ved kroniske cr.f. smertesyndromer af ukendt årsag anbefales stærkt at bruge non-invasive teknikker us/beh. (Green 2001) patobiologiske mekanismer i craniofacial og mandibular regionen Dybt bid Hovedparten af symptomer er svære at klassificere: hovedpine +/- svh, tinnitus, atypisk tandpine af længere varighed, ubehagelige fornemmelser i ansigtet Potentielle hypoteser for smertemekanismer: summation, accumulation, interfens. Woda & Pionchon 2000 waves 23

Gabebevægelse hængsel (ca. 20 mm) fremadglidning ca. 45...mm title 1st image 2nd 2nd block = fast individual Test: Tungen bag nederste fortænder, gab op, mærk at caput og diskus glider frem på tub. articulare Anatomi TMJ er det eneste led i menneskekroppen, der ikke hovedsageligt er styret af muskelkraft, men også af tændernes position Sidedeviation tilbageglid-rotation i samme side fremadglid i modsatte side ca. 10-12 mm, sv.t. 1-1.5 tand Test: Glid kæben ud til siden med lille åbning litteratur referencer: Gary D. Hack (1), Peter Ratiu (2), John P. Kerr (2), Gwendolyn F. Dunn (3), Mi Young Toh (4) Carlson, Magnusson(1999): Temporomandibular Disorders in the General Dental Practice. Quintessence Disorders in the General Dental Practice Publishing Co. 1. udg. Ch. 4 11 Visualization of the Muscle-Dural Bridge in the Visible Human Female Data Set European J of Orthodontics 2001,Apr,23(2):179-92 Sonnesen L, Bakke M & Solow B *Kaufman 1980 Rocabado 1983 Malofsky et al 1989Huggare & Raustia 1992 Esposito et al 1993 Kopp & Plato 1996, Plato & Kopp 1996 Fink et al 2003 Balters 1964 Schöttl 1991 Capurso et al 1992 Kopp & Plato 1995 Slavicek 2000 24