Oversættelse af kulturspecifikke elementer i El maestro y el robot

Oversættelse af kulturspecifikke elementer i El maestro y el robot Af Louise Engebæk Baadsgaard

Indholdsfortegnelse Side 1. Forkortelser 1 2. Indledning 1 3. Teoretisk ramme 2 3.1. Målgruppen 2 3.2. Domesticering versus fremmedbevarelse 2 3.3. Deformerende tendenser 3 4. Den danske oversættelse af El maestro y el robot 5 5. Diskussion af oversættelsen 8 5.1. Udtryk og idiomer 8 5.2. Proprier 9 5.3. Skikke 9 5.4. Samlet vurdering af oversættelsen 10 6. Konklusion 11 7. Bibliografi 12 8. Bilag 15

1 1. Forkortelser Børnelitteratur: BL El maestro y el robot: EMER Kildekultur: KK Kildetekst: KT Kulturspecifikke elementer: KSE Målkultur: MK Måltekst: MT 2. Indledning Oversættelse bliver af flere eksperter på området tillagt en funktion som kulturel brobygger, 1 2 3 og formålet med denne opgave er, at undersøge hvordan dette fungerer i praksis inden for BL, og hvordan forsøget på at skabe interkulturelle relationer influerer på MTen. I den sammenhæng har jeg valgt at oversætte tre siders tekst fra to forskellige kapitler i den spanske børnebog, El maestro y el robot, til dansk med fokus på KSE, som er ord, udtryk og navne så bundne til KKen, at de ikke kan oversættes ordret og blive forstået af MKen. Som teoretisk ramme for oversættelsen anvendes Nords model over oversættelsesprocessens roller til at belyse målgruppeovervejelse, mens Venutis dikotomi mellem domesticering og fremmedbevarelse er makrostrategi for oversættelsen. Bermans deformerende tendenser inddrages som mikrostrategi for at undersøge konsekvenserne for oversættelsesresultatet. 1 Klingberg, 1986: 10 2 Hallford & Zaghini, 2005: 4-5 3 Venuti, 2008: 15-16

2 3. Teoretisk ramme Målgruppen vil grundet opgavens omfang blot berøres kort, hvilket overlader bedre plads til Venutis dikotomi og Bermans deformerende tendenser, som vil indtage hovedrollerne i diskussionen af oversættelsen. 3.1. Målgruppen I Christiane Nords model over de forskellige roller i oversættelsesprocessen udtrykker hun nødvendigheden af at definere modtageren af MT ud fra et funktionelt perspektiv. Hun understreger hensynet til modtagerens behov og forventninger som essentielle for oversættelsesprocessen. 4 I KKen henvender EMER sig til spanske børn over tolv år, som er dygtige læsere 5, og målgruppen for den danske oversættelse er danske børn i samme aldersgruppe. De to antages at være sammenlignelige i forhold til deres forventninger til EMER om at blive underholdt og udfordret af historien og sproget. Der er dog grund til at tro, at der er en forskel mellem dem, hvad angår deres forudsætninger for at læse og forstå en tekst af samme sværhedsgrad. Tidspunktet for skolestarten kan have stor betydning for den unge læsers ordforråd og begrebsverden, 6 og da de danske børn starter i skole tre år senere end de spanske, skal MTen nødvendigvis tage hensyn til denne divergens. På den anden side bevirker EMERs funktion som undervisningsmateriale, 7 at det sproglige niveau kan være højere, end hvis bogen udelukkende skulle fungere som selvstændig læsning. 3.2. Domesticering versus fremmedbevarelse Baseret på en målgruppe bestående af danske børn på tolv år og derover og en funktion som underholdende undervisningsmateriale vil Lawrence Venutis dikotomi mellem domesticering og fremmedbevarelse nu introduceres. Domesticering er en makrostrategi, som søger at gøre MTen så flydende og velkendt for læseren som muligt. Venuti kritiserer domesticering for at slette KTens fremmede islæt, da dette fører til etnocentrisme og kulturel imperialisme. 8 Den mest radikale form for domesticering flytter hele historiens scene tættere på læseren. 9 Venuti selv er fortaler for den anden del af sin dikotomi, fremmedbevarelse; en strategi som medfører ikke- flydende, ikke- standardiseret og heterogent sprog. 10 Oversætteren fremhæver KTens fremmede identitet ved at være tro mod dens struktur, syntaks og KSEer. Venutis argument for denne præference er netop 4 Schjoldager, 2008: 161 5 Dette fremgår af første side af bogen. 6 http://www.dr.dk/p1/sprogminuttet/udsendelser/2010/11/18111337.htm 4. Nov 2013 7 EMER er en del af serien Barco de Vapor, som blandt andet bruges i undervisning og giver en klar beskrivelse af hver enkelte bogs målgruppe. 8 Venuti, 1995: 20 9 Klingberg 1986: 14 10 Lathey, 2006: 99

3 den positive effekt på interkulturelle relationer, som genereres ved at gøre MKen opmærksom på lingvistiske og kulturelle forskelle. 11 Göte Klingberg er også hovedsagligt tilhænger af fremmedbevarelse, men kritiserer Venutis modstand over for flydende og letlæselige MTer for at mangle hensyntagen til en målgruppe bestående af børn. 12 Oversættelsen af EMER vil derfor domesticeres til dansk sprogstruktur og syntaks. Da opgavens sigte er at formidle spansk kultur til en dansk målgruppe, vil jeg på dog på adskillige punkter følge fremmedbevarelsesstrategien. Således vil scenen forblive på spansk jord, og Klingbergs anbefalinger vil tages til efterretning, hvorfor jeg vil overføre KKens skikke, beholde dens flora og fauna 13 og kun oversætte navne på personer og steder, hvis de er meningsbærende i forhold til historien, og ellers blot overføre dem til MTen. 14 Domesticering såvel som fremmedbevaring i deres radikale former har begge klare ulemper. Ren domesticering kan ende med ikke at være oversættelse, men blot en ny fortælling baseret på en gammel, og fuldstændig fremmedbevaring ville gøre MTen ulæselig og uforståelig for selv den mest erfarne læser. Dikotomien er udviklet i en angloamerikansk kontekst baseret på en sprogpolitiske agenda, hvis ideal er at domesticere litteraturen markant ved at lave flydende oversættelser uden fremmed præg 15, og kan yderligere kritisere for at være baseret på konfliktuel oversættelse, som formoder overførsel fra et mindre magtfuldt land til en stormagt. 16 På trods af kritikken synes jeg, at dikotomien udmærker sig ved at forholde sig til potentialer og konsekvenser på samfundsniveau af makrostrategiske valg inden for oversættelse, hvilket gør den essentiel for denne opgave. 3.3. Deformerende tendenser Venutis dikotomi er inspireret af Antoine Bermans ideer om, at den etisk korrekte måde at oversætte på er, at modtage det fremmede som fremmed. De MTer som ikke afspejler det fremmede, mener Berman, indeholder et system af deformerende tendenser. Han beskæftiger sig med tolv af slagsen 17, men kun dem med relevans for opgaven vil blive gennemgået i det følgende. Klarificering er uløseligt forbundet med oversættelse i en udstrækning, hvor alle MTer indebærer en grad af eksplicitering. Denne er negativ hvis det, som KT ikke ønsker klart, klarificeres, og således er parafraser og forklaringer deformerende. Om ekspansion udtrykker Berman, at MTen typisk er længere end KTen grundet den foregående tendens, som netop kræver ekspansion. Ekspliciteringer, som ellers sigter mod en klarere MT, mørklægger i virkeligheden KTens egen form for klarhed. 11 Venuti, 2008: 15-16 12 Lathey, 2006: 11-12 13 Klingberg, 1986: 38-40 14 Klingberg, 1986: 43-48 15 Venuti, 1995: 18 16 Venuti, 2008: 15 17 Venuti, 2000: 287-288

4 Kvalitative svækkelser opstår, når termer og udtryk i en KT oversættes til ord med samme betydning, men som ikke er lige så velklingende, betydningsrige eller evner at skabe det samme billede. Selv om meningen bevares, hvis oversætteren anvender et ækvivalent idiom til KTens er dette en etnocentrisme, da det skaber et netværk af hjemlige kulturelle referencer for læseren, og det forårsager således ødelæggelse af udtryk og idiomer. 18 Bermans deformerende tendenser er baseret på hans egen erfaring med oversættelse og primært af latinamerikansk litteratur til fransk, hvorfor den er farvet af de konsekvenser, som oversættelsen mellem netop dette sprogpar har. 19 Teoretikeren forbinder deformerende tendenser til MTer, der ikke afspejler det fremmede, men det vil vise sig i denne opgave, at de også opstår ved fremmedbevarelse. Ydermere er der ingen forudsætninger for at tro at den forholder sig BL og dennes særlige karakteristika, men trods disse kritikpunkter udmærker teorien sig til at kategorisere de deformeringer, som oversættelse af BL eventuelt forårsager. 18 Venuti, 2000: 288-295 19 Venuti, 2000: 286

4. Den danske oversættelse af El maestro y el robot Almoraviderne og de syv ridderes ånder VI BEFINDER OS igen på selveste bjergryggen af De Vilde Klipper med vores hovedpersoner. Dernede ved siden af flokken af kegleformede halvtage i harmonisk uorden kan man skimte det ubegribelige, ultramoderne byggeri med dets perfekte former og lige linjer: en betoncylinder, som faktisk ligner en arena af dem, som man bruger til tyrefægtning, anbragt oven på en fast platform. En række krumlinjede ramper som går ned og som går op. Og nogle lastbiler er i gang med at læsse nogle stykker jernbeton af, som ligner vældige melonskiver. Men Nicomedes og børnene har vænnet sig til det der, for byggearbejdet har været i gang i et par måneder, og der er ikke længere noget, der undrer dem. Læreren er kommet frem til den konklusion, at de nye fremskridt inden for materialer til skolebygninger må gå i den retning nu om stunder. Alt i alt er jeg ligeglad med, om jeg underviser i et forfaldent klasselokale eller i en tyrefægterarena, der ligner en drøm blandet med virkeligheden. Det vigtigste er, at der er kakkelovn. Og det kommer der naturligvis til at være, med den overdådige måde de bygger på. I værelsets ensomhed siger han til billedet, han har på natbordet, af sin kone: De her mennesker er simpelthen som arabere til familiefest. Man skulle tro, de spillede halv tolv - enten rammer de over eller under. Hele livet med en skole fuld af sprækker og spalter og uden så meget som at sende en sølle radiator. Og nu kaster de sig pludselig ud i det. Selv om der nærmest ikke er nogen børn i landsbyen, bygger de i den helt store stil en skole, som de må have fået den fantasifulde kunstner, Salvador Dalí, til at tegne. I det mindste kommer vi ikke til at fryse til vinter med de tykke vægge, de bygger Men det jeg ikke forstår er, at de ikke laver et eneste vindue. Og efter at lade fantasien flyde frit konkluderer han: Måske lægger de et gennemsigtigt tag på det hele med en kuppel eller et ovenlysvindue eller sådan noget. Jeg siger dig, at det kommer til at ligne stjernekiggertårnet i Monte Palomar, det lover jeg dig, Clara. Tror du ikke på det? Hvis ikke, så bare vent og se. Den gamle lærer og hans tilhængere, læsset med temmelig meget brænde, med planter til plantesamlingen og nogle sten til mineralsamlingen, er i færd med at klatre op ad den sidste stejle bakke, som fører til borgen. Pustende og stønnende beder han om et hvil på vejen for at komme til kræfter. For fanden! Tag et hvil, modige krigere! Er maurerne måske ude efter Jer? Fanden tag mig om jeg ikke er forpustet! Og mens hans sætter sig på en sten for at komme sig, spørger han dem: Ønsker Deres Nåder tilfældigvis at gøre Dem bekendt med historien og legenden om den berømte borg, som vores skridt har kurs mod? Elisa går smilende med på legen: Det ville være en glæde, ærværdige ridder. Fortæl, eder. Og straks tager Jacobo del i legen: Eder, vis os den nåde, fortæl det øjeblikkeligt, min herre. 5

6 For han har allerede fortalt dem mange historier, og de har læst adskillige bøger allesammen sammen og talt om dem: smukke, gamle ridderfortællinger, hvor folk taler sådan, gribende eventyrromaner og science fiction, som Jacobo var helt vild med. Nu og da gør de det til en leg at opføre scener eller snakke som personerne fra bøgerne. Thi hør mig, nydelige fruer, krigsvante ungkarle. Lån mig eders ører. Ved I hvem der fortalte mig historien om borgen? Onkel Cosme, som kan den hele og fortæller den storartet. Jeg husker, hvor spændende det var, da han fortalte mig den, mens vi gik rundt sammen lige her omkring, kort tid efter jeg kom til landsbyen. Hans øjne strålede af iver, han løb op og ned ad bjerget. Og på borgens faldefærdige stentrapper kæmpede han, sloges, stødte opdigtede sværd mod usynlige krumsabler, prækede for sin hærskare, spejdede ud mod horisonten i tilfælde af, at der skulle komme flere fjender Sådan som han fortalte mig den, fortæller jeg Jer den. Og han berettede følgende: Da Tariks hær gik i land på vores kyster, tæt på Gibraltar, som netop vil sige Tariks bjerg på arabisk, bankede han på vores fædrelands dør. Bank, bank! Må man komme ind? Ser De, at på maureren Muzas vegne, hvis vi kunne invadere Den Iberiske Halvø Det er fordi vi kom gående forbi, og De ved nok, eftersom vi er i år 711, så, kunne vi, faktisk, godt tænke os dét Han talte sådan, fordi han var meget genert. Kom indenfor, kom indenfor, svarede Halvøen. De har hjemme her. Det manglede bare. For vi har altid været et meget gæstfrit folk. Og faktisk trængte Tarik, som var stedfortræder for general Muza, pludselig ind med sin hær af arabere, som lige havde erobret Marokko og var meget trænede. Og kort efter landgangen, på deres vej mod nord, hærgede de disse egne. Ved kysterne var der vagttårne eller udsigtspunkter mange bliver stadig bevaret - til at advare, når der var ugler i mosen, altså maurere ved kysten. Første lektion DEN RØMMEDE SIG som en foredragsholder, trykkede på en knap på sin overkrop, så den store ståldør lukkede sig hermetisk, og dæmpede lyset indtil lokalet blev halvmørkt. Den åbnede en af de talrige små døre, som dækkede dens krop og tog et glas frem. Med en anden hånd åbnede den for en lille forsølvet vandhane, som automatisk var kommet til syne fra dens metalliske mave, fyldte glasset med vand og i én slurk slyngede den det i sig. Sådan opdagede de hvor dens mund sad: det var en slags mikrofon som sad på toppen af hovedet. Den rømmede sig igen og sagde: Kære børn, fortrolige bedsteforældre, beundrede lærer, I Mandellandsbyen på Det Højeste Høje begynder i dag et enestående og ekstraordinært pædagogisk eksperiment, som er blevet mig personligt betroet af Hans Excellence Undervisningsministeren, den bukkede og som uden tvivl vil blive optaget i de historiske årbøger. Her, i den udvalgte landsby, vil vi opleve de maksimale fremskridt, som videnskaben i dag stiller til rådighed for undervisningen. De mest revolutionære metoder. De mest forbløffende systemer. Børnenes ansigter strålede af begejstring og utålmodighed Men uafhængigt af dets eksperimentelle og absolut fantastiske karakter er der ikke andet for end at gennemgå programmet fra A til Z. Jeg har forpligtet mig over for ministeriet i denne henseende. Så hver dag vil vi gennemgå den del, der påhviler os ud af de ti bind på hver 400 sider, som vi skal nå på dette skoleår, med deres tusindvis af data, grafer, udregninger, problemer, mærkelige ord, kort,

tabeller, syntaktiske analyser, fællesmængder, datoer for små slag, geometriske figurer, osv. Man kunne læse skuffelsen og panikken i børnenes ansigter, men han fortsatte uanfægtet: Lad os dele de 4000 sider op i årets dage, da den sagde det, kom en lysstråle ud af dens hoved og fremviste en række lynhurtige beregninger på væggen og lad os så fratrække sommerferien, jul og påske, lørdage og søndage, nationale, regionale og lokale helligdage, skytshelgensdage, fejringen af landsbyens jomfru af det høje valfartskapel med den tilhørende pilgrimsfærd, fridage til druehøsten, fridage til figenplukningen, slagtedagen og den efterfølgende tilberedning af områdets typiske pølser, valgdage osv. 7

8 5. Diskussion af oversættelsen Da formålet med oversættelsen er at skabe forståelse og tolerance for den spanske kultur hos den danske målgruppe, må der overføres nogle KSEer. I den forbindelse kombineres den overordnede fremmedbevarelse med sproglig domesticering, og Bermans deformerende tendenser inddrages, for at vise hvilke konsekvenser denne oversættelsesproces har for resultatet. For at fremme overskueligheden vil de KSEer deles op i tre kategorier; udtryk og idiomer, proprier og skikke. 5.1. Udtryk og idiomer Spaniens tidlige historie, hvor landet blev invaderet af arabiske folkeslag, lever videre i faste udtryk og idiomer. Eksempler på hvordan disse opstår og udvikler sig er moros en la costa og esta gente es la caraba. Det første idiom betyder maurere ved kysten, og grundet dette folks invasion af Den Iberiske Halvø i år 711 er ordene udtryk for en lurende fare, hvis danske ækvivalent er ugler i mosen. Hvis dette danske idiom skulle være oversættelsen af moros en la costa alene, ville det dog forårsage en kraftig kvalitativ svækkelse, da del Cañizos intention tydeligvis er at forklare, hvordan visse faste udtryk har rødder i historiske begivenheder. I stedet deformeres KTen af klarificering og ekspansion, da læseren først begaves med det danske udtryk, for at sikre forståelsen af sætningnen og derefter bliver sidestillet med maurere ved kysten, for at drage en parallel til det stykke historie, som netop er blevet fortalt i EMER. I det andet eksempel ville den nemmeste udvej uden tvivl være at vælge RAEs 20 forklaring af udtrykket ser la caraba som er ser extraordinario. Dog indikerer brugen af et ord af arabisk oprindelse, caraba, en intention fra del Cañizos side om at demonstrere sammenhænge mellem kulturspecifikke elementer, som her er tilfældet mellem Spaniens historie og idiomer. For at gennemføre fremmedbevarelse må der skabes et billede i MTen, som er relateret til spansk historie. Da caraba på arabisk betyder nære slægtninge og desuden bliver brugt i dele af Spanien til at udtrykke festlig lejlighed, 21 ender Nicomedes med at sammenligne esta gente med arabere til familiefest. Løsningen er blandt de mindre tilfredsstillende, da Nicomedes kommer til at fremstå som kritisk over for nulevende arabere. I oversættelsen af de to idiomer sker der deformeringer af forskellig art. Klarificering og ekspansion er tydelig i begge, men i det sidstnævnte ødelægges idiomet desuden og der sker en kvalitativ svækkelse, da caraba for en spanier vil klinge arabisk, mens ordets ikoniske lyd ikke formås overført til MTen. Et andet udtryk, som i oversættelsen bliver destrueret og udsættes for en kvalitativ svækkelse, er Vive Dios que!, hvis danske ækvivalent er Fanden tag mig om! Subjektet går fra i KTen at være Gud til i MTen at være Fanden, og selv om begge udtryk er eder, som udtrykker vrede, må de diametralt modsatte figurer formodes at skabe lige så divergerende referencer hos læseren. 20 Real Academia Española 21 RAE, søgeord caraba

9 5.2. Proprier Forskellige kategorier af proprier optræder i EMER; ud over de historiske navne, som er blevet behandlet, er der navne på personer og reale geografiske og adskillige opdigtede steder. På baggrund af Klingberg og Bells anbefalinger om at fremmedbevare ved at lave direkte overførsler af personnavne og geografiske steder, med mindre de har en betydning, som er væsentlig for en histories handling, bliver Nicomedes, Cosme og Clara blot bevaret i MT. De virkelige, geografiske steder som Monte Palomar, Gibraltar og Marruecos overføres til deres danske ækvivalent i stedet for at flytte scenen tættere på MTens målgruppe ved f.eks. at benytte et kendt dansk observatorium og hjemlige byer samt nabolande. Navnet, Salvador Dalí, får en noget anderledes behandling, da Dalí bliver nævnt som en oplagt ophavsmand til tegningerne til den nye, meget specielt udformede skole. De færreste danske børn på tolv år ville forstå sammenhængen mellem det fremmede navn og det ekstraordinære byggeri, hvorfor jeg vælger at klarificere den og ekspandere ved at tilføje den fantasifulde kunstner. Oversættelsen af opdigtede steder i EMER forsøges udført ordret, hvorfor Peñas Bravas bliver til De Vilde Klipper og Villalmendruco de Todo lo Alto til Mandellandsbyen på Det Højeste Høje. Denne strategi afstedkommer et billede af scenen for historien, men forårsager samtidig i det sidste eksempel to kvalitative svækkelser. Danske børn har generelt ikke stort kendskab til mandeltræer og har måske aldrig set et -, hvilket betyder, at de skaber vidt forskellige associationer i de to målgrupper. Desuden volder sammensmeltningen i KTen af de to ord Villa og almendruco problemer. Mandelandsbyen ville være en valid løsning, havde det ikke været for det faktum, at bynavnet sandsynligvis ville blive læste som mande- landsbyen frem for mandel- (l)andsbyen. 5.3. Skikke Der er adskillige eksempler på spanske skikke i EMER, men de mest intessante i forbindelse med oversættelsen er dem, som er forbundet med fri- og helligdage og spil. En passage fuld af KSEer, er opremsningen af alle årets spanske fridage. Enkelte af disse koinciderer med de danske, mens størstedelen er nye fænomener for de danske børn og beror på katolske traditioner eller typiske, spanske afgrøder, som den danske målgruppe ikke forventes at have kendskab til eller forståelse for. Jeg har valgt at oversætte disse dage ordret, hvor det er muligt, i forhold til at de danske børn skal forstå MTen, hvilket gælder fridage til druehøsten og slagtedagen. Dog er det mere kompliceret at overføre den skik, som på spansk udtrykkes Virgen de la ermita de arriba con su correspondiente romería. De spanske landsbyer har typisk to valfartskapeller, et højt- og et lavtliggende, med deres respektive jomfruer. Jomfruer og helgener dyrkes i relativt høj grad i dele af Spanien, og de fejres med pilgrimsfærde, en tradition uden dansk pendant. Jeg vælger at klarificere og ekspandere dette KSE, så resultatet bliver fejringen af landsbyens jomfru af det høje valfartskapel med den tilhørende pilgrimsfærd. At det er en fejring er underforstået på spansk, men af hensyn til målgruppen vælger jeg at eksplicitere det i MTen, og desuden tilføje, at det er landsbyens jomfru for at give en smule ekstra information om, hvilken der refereres til.

10 Som afsluttende eksempel i dette afsnit vil jeg inddrage Parece que están jugando a las siete y media. I modsætning til andre KSEer er der i denne sætning tale om et spil, som spilles efter samme regler i begge lande, men som på dansk hedder halv tolv og ikke syv og en halv som på spansk. Forskellen skyldes, at de spanske kort er anderledes end de franske, som vi kender og anvender i Danmark. Halv tolv er på den ene side en tilfredsstillende løsning, da de to spil er tæt på identiske og giver nogenlunde samme konnotationer. Dog lykkes det ikke at formidle forskellighederne, hvad angår kortenes numeriske værdi og symboler. 5.4. Samlet vurdering af oversættelsen For at gennemføre en oversættelse med fremmedbevarelse som overordnet strategi til den aktuelle målgruppe, har jeg i adskillige tilfælde vurderet det uhensigtsmæssigt at oversætte ordret, hvorfor det har været nødvendigt at ty til mikrostrategier med en deformerende effekt. Især har klarificering og dens konsekvens, ekspansion, muliggjort formidlingen af idiomers herkomst og sammenhæng med historiske begivenheder, en kunstners stil og dennes relevans for en bygnings specielle udseende og for målgruppen ukendte fri- og helligdage. Ydermere har der været idiomer, som ville være for forvirrende for målgruppen at oversætte ordret, som derfor blev ødelagt helt eller delvist og forårsagede en kvalitativ svækkelse. Det samlede resultatet er en oversættelse, som vil tilføre den danske målgruppe ny viden og forståelse for spansk kultur på trods af, eller måske nærmere ved hjælp af, Bermans deformerende tendenser.

6. Konklusion Målet med den danske oversættelse af EMER var at skabe en forståelse for den spanske kultur hos danske børn i tolvårsalderen. Som makrostrategi anvendtes hovedsagligt fremmedbevarelse, men denne måtte kombineres med domesticering af sproget for at sikre målgruppens forståelse. Overførslen af spanske KSEer til MKen skete på bekostning af elementer af KTen, som med størst frekvens blev deformeret af klarificering, ekspansion, ødelæggelse af udtryk og kvalitative svækkelser. Mit syn på især klarificering og ekspansion afviger dog fra Bermans, da jeg i forhold til BL betragter dem som nødvendige, forståelsesfremmende strategier som således bør tildeles en del af fortjenesten for overhovedet at muliggøre styrkelsen af relationer mellem Spanien og Danmark gennem oversættelse. I alle tilfælde er jeg fortaler for overordnet fremmedbevarelse og sproglig domesticering i oversættelse af BL, på trods af de deformationer det måtte medføre. Disse opvejes nemlig i høj grad af de positive effekter, som jeg mener denne kombination af strategier afstedkommer; interkulturel forståelse, tolerance og en bevægelse væk fra etnocentrisme. 11

12 7. Bibliografi Litteratur i opgaven Bøger: Berman, Antoine (2000 [1985]): Translation and the Trials of the Foreign I The Translation Studies Reader (ed. L. Venuti). Hallford, Deborah & Zaghini, Edgardo (2005): Outside In: Children s Books in Translation. Milet Publishing Klingberg, Göte (1986): Children s Fiction in the Hands of the Translators, CWK Gleerup Lathey, Gillian (2006): The Translation of Children s Literature. A reader. Multilingual Matters Schjoldager, Anne (2008): Understanding Translation. Academica Venuti, Lawrence (1995): The Translator s Invisibility. Routledge Venuti, Lawrence (2008): The Translator s Invisibility. Routledge Links: http://www.dr.dk/p1/sprogminuttet/udsendelser/2010/11/18111337.htm sidst tjekket den 4. november 2013 http://es.wikipedia.org/wiki/el_barco_de_vapor_(colecci%c3%b3n) sidst tjekket den 12. december 2013 Zamora, Inma: Que aprenderá tu hijo en cada etapa del colegio. ABC.es 5.9.2012 http://www.abc.es/20120905/familia- educacion/abci- aprendizaje- etapas- educacion- 201209031121.html sidst tjekket den 12. december 2013 Individuelt pensum Bøger: del Cañizo, José Antonio (1983): El maestro y el robot. epub base v2.1 40 ns. Hallford, Deborah & Zaghini, Edgardo (2005): Outside In: Children s Books in Translation. Milet Publishing. 9 ns. Klingberg, Göte (1986): Children s Fiction in the Hands of the Translators, CWK Gleerup 1986. 50 ns.

13 Lathey, Gillian (2006): The Translation of Children s Literature. A reader. Multilingual Matters Schjoldager, Anne (2008): Understanding Translation. Academica Venuti, Lawrence (2008): The Translator s Invisibility. Routledge 37 ns. 11 ns. 9 ns. Links: http://www.dr.dk/p1/sprogminuttet/udsendelser/2010/11/18111337.htm sidst tjekket den 4. november 2013 1 ns. http://es.wikipedia.org/wiki/el_barco_de_vapor_(colecci%c3%b3n) sidst tjekket den 12. december 2013 1 ns. Zamora, Inma: Que aprenderá tu hijo en cada etapa del colegio. ABC.es 5.9.2012 http://www.abc.es/20120905/familia- educacion/abci- aprendizaje- etapas- educacion- 201209031121.html sidst tjekket den 12. december 2013 2 ns. Individuelt pensum i alt 161 ns. Fælles pensum Grundbog: Munday, Jeremy (2012): Introducing Translation Studies. Theories and Applications. 3 rd ed. Routledge 380 ns. Adejunmobi, Moradewun (1998): Translation and Postcolonial Identity I The translator 4:2 30 ns. Baker, Mona (2007): Reframing Conflict in Translation 26 ns. Link: http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/10350330701311454 Bassnett, Susan (1998): The Translation Turn in Cultural Studies I Constructing Cultures (eds. Bassnett & Lefevere). Multilingual Matters 22 ns. Berman, Antoine (2000 [1985]): Translation and the Trials of the Foreign 28 ns. I The Translation Studies Reader (ed. L. Venuti) (Antoine Berman (1985): La traduction comme épreuve d l étranger I Texte 4 28 ns) Crisafulli, Edoardo (1993): Culture and text: equivalence revisited 18 ns. I Perspectives: Studies in Translatology 1993:2 Farø, Ken (2011): Partileksikografi dansk- tysk - Nogle problemtyper 6 ns.

14 og et koncept. I LEDA- nyt nr. 52, Københavns universitet. Link: http://leksikografer.dk/ledanyt/50-59/leda- Nyt_52_rev.pdf/ Gottlieb, Henrik (2008, rev. 2009): Screen translation 33 ns. I Understanding Translation (ed. A. Schjoldager). Århus: Academica Gottlieb, Henrik (2008, rev. 2009): Multidimensional Translation I Understanding Translation (ed. A. Schjoldager) Århus: Academica. 24 ns. Gottlieb, Henrik (2012): Subtitles Readable Dialogue I Eye tracking in audiovisual translation. Elisa Perego (ed.) Roma: Aracne Editrice. (I trykken) 41 ns. Jakobson, Roman (1959): On Linguistic Aspects of Translation I On translation (reprint 1966 Galaxy books) 10 ns. Kilgarriff, Adam (2003/2008): Web as Corpus. 25 ns. Oxford University Press. Link: http://www.kilgarriff.co.uk/publications/2003- KilgGrefenstette- WACIntro.pdf Malmkjær, Kirsten (1999): Constrastive Linguistics and Translation Platform Vertalen & Vertael 30 ns. Pedersen,Viggo Hjørnager (1999): Oversættelse et vue I Glas kaster skygge (ed. I. Hasselbalch). Gyldendal Tymoczko, Maria (1999): Translation in a postcolonial context St. Jerome Venuti, Laurence (1995): The Translator s Invisibility Routledge 12 ns. 33 ns. 30 ns. Vinay & Darbelnet (2000 [1958]): A Methodology for Translation I The Translation Studies Reader (ed. L. Venuti) 20 ns. Fælles fast pensum i alt 768 ns.

15 8. Bilag Passager fra EMER som oversættes: Los almorávides y los espíritus de los siete caballeros NOS HALLAMOS de nuevo en la mismísima cresta de Peñas Bravas con nuestros protagonistas. Allá abajo se divisa, junto al rebaño de tejadillos arracimados en armonioso desorden, la incomprensible construcción ultramoderna, geométrica, cubista: un cilindro de hormigón que, efectivamente, parece una plaza de toros asentada sobre una firme plataforma. Una serie de rampas curvilíneas que bajan y que suben. Y unos camiones descargando unas piezas de hormigón armado que parecen inmensas tajadas de melón. Pero Nicomedes y los chavales se han acostumbrado a aquello, pues la obra lleva un par de meses en marcha y ya no les extraña nada. El maestro ha llegado a la conclusión de que hoy en día los nuevos adelantos en materia de edificios escolares deben de ir por esos rumbos. Total, a mí me da lo mismo dar la clase en un aula destartalada que en una plaza de toros surrealista. Lo fundamental es que haya estufa. Y cómo no va a haberla, con el derroche con que están construyendo? En la soledad de su habitación le comenta al retrato de su mujer que tiene sobre la mesilla: Desde luego, esta gente es la caraba. Parece que están jugando a las siete y media: o se pasan o no llegan. Toda la vida con una escuela llena de grietas y goteras, y sin mandar ni una mísera estufa. Y ahora, de pronto, se lanzan, y para cuatro chavales que hay en el pueblo nos montan una escuela por todo lo alto, que le deben de haber encargado los planos a Salvador Dalí. Menos mal que, con lo gordos que están haciendo los muros, no pasaremos frío en invierno Ahora, lo que no entiendo es que no hagan ni una sola ventana. Y echando a volar la imaginación, concluye: Igual le ponen todo el techo transparente, con una cúpula o una

claraboya o algo así. Te digo que esto va a parecer el observatorio astronómico de Monte Palomar, Clara, te lo juro. No te lo crees? Si no, al tiempo. El viejo maestro y sus huestes, cargados con bastante leña, con plantas para el herbario y algunas piedras para la colección de minerales, están trepando el último repecho que conduce hasta el castillo. Él, resollando, pide un alto en el camino para reponer fuerzas. Por todos los diablos! Haced un alto, bizarros guerreros! Por ventura os persigue la morisma? Vive Dios que me hallo sin resuello! Y sentándose en una piedra para reponerse, los invita: Acaso desearían vuestras mercedes conocer la historia y la leyenda del afamado castillo al que dirigimos nuestros pasos? Elisa, risueña, le sigue la corriente: Sea en buena hora, venerable caballero. Contad. Y enseguida Jacobo entra en el juego: Hacednos esa merced, contadlo presto, mi señor. Porque ya les ha contado muchas historias, y han leído varios libros todos juntos, comentándolos: bellos romances antiguos donde la gente habla así, emocionantes novelas de aventuras, y algunas de ciencia-ficción que a Jacobo le han entusiasmado. De cuando en cuando juegan a representar escenas o a hablar como los personajes de los libros. Oídme, pues, gentiles damas, aguerridos mancebos. Prestadme oídos. Sabéis quién me contó la historia del castillo? El tío Cosme, que se lo sabe todo y lo cuenta estupendamente. Recuerdo lo emocionante que fue cuando me lo contó, paseando los dos juntos por aquí mismo, al poco tiempo de llegar yo al pueblo. Sus ojos brillaban de entusiasmo, corría subiendo y bajando por el monte y por las ruinosas escalinatas del castillo, luchaba, se batía, entrechocaba imaginarias espadas con invisibles alfanjes, arengaba a sus huestes, oteaba el horizonte por si venían más enemigos Tal como me lo contó, os lo cuento. Y relató lo siguiente: Cuando las huestes de Tarik desembarcaron en nuestras costas, cerca de Gibraltar, que precisamente quiere decir «montaña de Tarik» en árabe, éste llamó a la puerta de nuestra patria: «Toc! 16

17 Toc! Se puede pasar? Miren, que de parte del moro Muza que si podríamos invadir la península Ibérica Es que pasábamos por aquí y ya saben, como estamos en el setecientos once, pues, nosotros, la verdad, nos gustaría». Hablaba así porque era muy tímido. «Pasen, pasen contestó la Península. Están ustedes en su casa. No faltaría más». Porque siempre hemos sido un pueblo muy hospitalario. Y, en efecto, Tarik, que era el lugarteniente del general Muza, irrumpió con su ejército de árabes, que acababan de conquistar Marruecos y estaban muy entrenados. En ocho años lo conquistaron todo y, ya puestos, se quedaron ocho siglos. Y poco después del desembarco, en su avanzar hacia el norte, arrasaron estas tierras. En las costas había torres vigías o atalayas todavía se conservan muchas para avisar cuando se veían «moros en la costa». Lección inaugural CARRASPEÓ como un conferenciante, oprimió una tecla de su torso para que se cerrase herméticamente la gran puerta de acero, y bajó las luces hasta dejar en penumbra el recinto. Abrió una puertecilla de las múltiples que cubrían su cuerpo y sacó un vaso. Abrió con otra mano un pequeño grifo plateado que había emergido automáticamente de su barriga metálica, llenó el vaso de agua y se lo echó de un trago al coleto. Así descubrieron dónde tenía la boca: era una especie de micrófono situado en la cúspide de la cabeza. Carraspeó de nuevo y dijo: Queridos niños, entrañables abuelos, admirado maestro: hoy comienza en Villalmendruco de Todo lo Alto una experiencia pedagógica única y extraordinaria que me ha sido encomendada personalmente por el excelentísimo señor ministro de Educación hizo una reverencia, y que pasará sin duda a los anales de la Historia. Aquí, en el pueblo escogido, vamos a experimentar los máximos adelantos que la ciencia pone hoy al servicio de la enseñanza. Los métodos más revolucionarios. Los más asombrosos sistemas.

Las caras de los niños resplandecían de ilusión e impaciencia. Pero, independientemente de su caracter experimental y absolutamente fantástico, no hay más remedio que dar el programa de pe a pa. Me he comprometido ante el Ministerio en ese sentido. Así que iremos dando cada día la parte que corresponda de los diez tomos de cuatrocientas páginas que tocan este curso, con sus miles de datos, gráficos, cuentas, problemas, palabras raras, mapas, tablas, análisis sintácticos, conjuntos, fechas de batallitas, figuras geométricas, etc. En las caras de los niños se leían la desilusión y el pánico, pero él seguía imperturbable: Dividamos las cuatro mil páginas entre los días del año al decir esto, un rayo de luz partió de su cabeza y proyectó sobre la pared una serie de cuentas rapidísimas, y descontemos las vaciones de verano, Navidad y Semana Santa, sábados y domingos, días de fiesta nacional, regional y local, santos patronos, Virgen de la ermita de arriba con su correspondiente romería, fiesta de la vendimia, fiesta de la recogida de los higos, día de la matanza y posterior confección de embutidos típicos de la zona, días de votaciones y referendos, etcétera. 18