Turen til Krakow 1.-8. sept. 2012 Lørdag 1.9.: Vi sover i Skovgårde og må op kl. 4.15 for at være klar til afgang fra Vestervænget i Auning kl. 5.40. Der er en lang og søvnig opsamling af folk ned gennem Jylland. Efterhånden er bussen fyldt med mere eller mindre indbyrdes bekendte DEO-folk. Vi har indtrykket af, at der er en del gengangere fra tidligere rejser. Da alle er ombord, serveres kaffe og rundstykker, mens vi kører gennem Sønderjylland. Der er tissestop i Hüttener Berge og frokoststop lige efter den gamle sektorgrænse mellem Vest- og Østtyskland. Undervejs gennem Tyskland får vi gode oplæg i bussen om Polen, EU, Tyskland og hvad vi ellers støder på undervejs. Vi kommer til Potsdam, Sanssouci-parken ved 18-tiden og spadserer fra Neues Palais i bunden af parken op til Sanssouci, som beundres udefra. Derefter køres vi til Gasthaus Geliti, et hyggeligt lille hotel i Geltow tæt ved Potsdam. Da vi ikke alle kan være der, er der en del af selskabet, der fortsætter til det meget større kongreshotel i nærheden. Da vi har masser af den lækre medbragte mad tilbage, spiser vi på værelset, inden vi går en tur i de nærmeste omgivelser. Vi kommer ind i et stort byggemarked lige før lukketid og kan studere tysk stil i boliginteriører. På vej tilbage til hotellet i mørkningen går vi gennem stille villaveje og kan se hvordan der flittigt bygges og fornys i denne lidt specielle del af det tidligere DDR, som har ligget lige uden for Berlins vestsektor. Søndag 2.9.: Kører fra Potsdam til Krakow. Det bliver en heldagstur, bl.a. p.g.a. diverse tisse- og spisepauser. Vi ankommer først til Krakow ved 20-tiden. Første del af turen i Polen er ret ensformig og trættende. Der er dårlig vej de første ca. 100 km, og der er store skovstrækninger, hvor der ikke er meget at se. Men der er rigtig gode oplæg undervejs om Polens historie og aktuelle politiske og økonomiske situation. Efter indkvarteringen på hotel Royal tæt ved det gamle kongepalads i et meget højloftet værelse med god plads fandt vi et godt sted at spise sammen med Joan, HP, Sonja og Orla. Vi sad udenfor i en lukket gårdhave under Carlsbergparasollerne og nogle af os fik store og velsmagende pizza er. Efterfølgende gik vi op til den flotte markedsplads, som tager sig smuk ud med projektører på bygningerne. Der bliver også købt en lille ting i en trævare legetøjsforretning. Mandag 3.9.: Op til lidt kedelig morgenmad i hotellets restaurant. Derefter kort bustur til Nova Huta og den jødiske bydel Kazimirz. Vi har en gliimrende lokalguide med, og de mange facts bliver banket ind ved vores egen guide, Michaels, glimrende oversættelser fra engelsk. Vi prøver at køre med sporvogn til en central plads i Nova Huta, hvor der er arrangeret formiddagskaffe i en café. Desværre med en meget træg servering af kaffen.
Derfra går vi til et mindesmærke for en opstand mod kommunisternes forsøg på at fjerne et kristent kors. Kort derfra besøger vi den Corbusierlignende moderne kirke Herrens Ark og får endnu et indtryk af katolicismens styrke og betydning for polakkernes identitet i deres modstand mod undertrykkerne. Derfra med bus et kort stykke til den jødiske bydel, hvor vi kigger ind i en synagoge og går rundt i et lidt slidt kvarter. Efter frokost på en ret moderne restaurant går vi til den jødiske kirkegård, hvor mændene skal have noget på hovedet, og hvor vi lærer, at et jødisk gravsted aldrig må slettes. I virkeligheden er der mange af gravstederne, der kun er mindesteder, hvilket indirekte kan læses på mindepladerne med dødsårstallene 1941, - 42, -43, - 44 Om aftenen spiser vi igen sammen med Joan, HP, Sonja og Orla på en lidt speciel restaurant inde i centrum. Der er meget sen servering og der er et meget højrøstet (fransk) selskab ved siden af os. Tirsdag 4.9.: Byvandringsdag med Mogens som guide. Det er fint vejr og byvandringen er tilrettelagt meget afslappende med korte foredrag / besøg de forskellige steder og gode muligheder for individuelle udfoldelser. Ikke alle rejsedeltagere er med på rundturen, da en lille gruppe besluttede at besøge Auschwitz- og Birkenaulejrene, der ligger et par timers kørsel fra Krakow meget flotte, centralt placerede Mariakirke. Der er rigtig mange turister, hvilket udnyttes (lidt for) smart af opsynsfolkene, der kommer og opkræver en femmer, hvis man trykker på kameraknappen! Frokostpause på et par timer, som vi benytter til at se os lidt om på egen hånd. Kirsten køber sko i en lille skobiks, og vi sætter os med en kæmpetoast og en cola og får sulten stillet så godt og vel. Der bliver også tid til at skrive postkort i solen på Markedspladsen. Efter pausen går vi til en af de ældste bygninger i Krakow, ærkepispepaladset, med kirken, hvor den senere pave Johannes Paul II fungerede som ærkebiskop fra 1964 til 1978. Derfra til det store bygningskompleks Wavel, der må betegnes om den gamle kerne i Krakow. Det ligger på en høj, som var vanskelig at indtage. Vi ser der et enkelt (stærkt opreklameret) Da Vinci maleri og domkirken, som rummer de fleste af Polens nationale skatte. Vi går i krypten og ser gamle og nye berømtheders kister (bl.a. Chopin, kong Kazimir, diktatoren Pilsudski og præsident Kacynski og frue, der omkom ved flyulykken ved Katyn i 2010). Efter en kop kaffe klatrer vi op i tårnet og ser den kæmpestore Sigismundklokke, som kun ringer ved helt store begivenheder. Aftensmaden nydes på italiensk fortovsrestaurant på markedspladsen sammen med en hel del rejsefæller fra Auning. Særlig bemærkelsesværdig er her en smilende tjener og et stort sikkerhedsopbud p.g.a. kroatisk statsbesøg i nærliggende (finere) restaurant. Først går vi gennem byen til byporten og fæstningsanlægget med Barbican (toldsted). Derefter til universitetskollegiet Collegium Maius, hvor vi kigger ind i gården. Ved middagstid besøger vi den
Onsdag 5.9.: Heldagstur til bjergene sydvest for Krakow. Det er fint vejr. Første stop er ved et stort valfartskloster, hvor vi frit kan gå rundt en halv times tid og få lidt indtryk af, hvordan livet leves i sådan et samfund med nonner og munke. Flot og velholdt sted. Vi må ud på små omveje undervejs, fordi vi kommer til en bro, som bussen ikke kan komme under. Så vi ankommer lidt forsinkede ved 13-tiden til Frank og Wandas sted, hvor vi får en fin middag med vildsvin og salater som hovedingredienser. Forinden har Frank fortalt om deres liv og stedets dramatiske historie. Bl.a. om forfølgelsen af hans svigerfar under den kolde krig, hvor han nægtede at lade sin ejendom kollektivisere. Efter middagen kører vi med Frank som guide videre op i bjergene mod den slovakiske grænse, hvor der er et udsigtspunkt. Det er nu ikke vildt imponerende, og den lange køretur vil blive afkortet næste gang DEO tager på denne tur. Vi er tilbage til kaffen ved 18- tiden, og en time senere starter vi på den lange hjemtur til Krakow. Turen bliver ekstra lang p.g.a. en fejlkørsel, men vi er heldige at en lokal polak guider os tilbage til rette vej. Vi får en øl i hotellets restaurant, mens Joan og Kirsten henter føde og vin i et supermarked. Det nyder vi sammen med en hyggelig snak på Joan og HP s værelse. Torsdag 6.9.: Vi pakker kufferterne og kører fra hotel Royal kl. 9. Vi skal besøge Schindlermuseet, der ligger i den jødiske bydel. Kort inden vi når dertil stopper vi ved en plads, som var det sted, hvor de jøder, der skulle af sted til Auschwitz bliv udvalgt, og hvor de måtte aflevere deres ting, herunder de få møbler, de havde. Det skulle være forklaringen på det stole-kunstværk, der var der nu. Museet viste sig at være et meget indholdsrigt 2. Verdenskrigsmuseum for Krakow by, herunder Schindlers fabrik. Meget fint museum, som vi kunne have brugt mere tid på end den time, der var afsat til det. Vi kørte derefter ca 100 km mod nord ud af Krakow til Czestochowa, hvor vi installeres på et godt hotel lige neden for Jasna Gora klostret. Kort derefter gik vi op ad den brede processionsvej (pilgrimsvej) til klostret, som kan betegnes som Polens åndelige centrum. Pave Johannes Poul II har her i to omgange holdt tale til en milliontallig tilhørerskare. Igen oplever vi et sted, hvor religion, historie og politik mødes. Vi går lidt rundt i komplekset. I den smukt udstyrede kirke er der masse af mennesker til messe. Vi besøger et museum, hvor der er opstillinger om svenskernes belejring af Jasna Gora, som mirakuløst mislykkedes. Polakkerne vil sige ved Guds hjælp. Den historiske forklaring er den dumdristige danske krigserklæring, der førte til den berømte marsch over isen til København og i sidste ende til tabet af Skåne, Halland og Blekinge. Af nyere historie mindes Solidaritetsbevægelsen med en masse plakater og bannere samt en bronzeskulptur, der viser flykatastrofen i Katynskoven i 2010. Da vi havde fået nok religion og historie gik vi ned ad den brede paradeboulevard til kig i forretninger og en øl på en bar. Vi spiser aftensmad på en italiensk restaurant og tager efterfølgende
aftenkaffe og godnatøl sammen med Joan og HP på værelset. Fredag 7.9.: Vi får fin morgenmad på hotel Mercure inden vi kører langt nordpå til Poznan. Vi får et godt indtryk af de ret øde polske landskaber, der kan fotograferes gennem busruten mens vejret endnu er godt. Da vi kommer til Poznan ved 15-tiden er det slået om til regnvejr. Med Mogens i spidsen går vi til den centrale plads, der var næsten totalt smadret under krigen. Nu er bygningerne fint genopført gennem en stor indsats af lokalbefolkningen. Der blev lagt stor vægt på, at offentlige bygninger og institutioner hurtigst muligt skulle genetableres, private boliger kom i anden række under det kommunistiske styre. Lørdag 8.9.: Afgang fra Hotel Paradise præcis kl. 8. Vi havde en lang vej foran os, men tiden gik hurtigt med skrivning og læsning af god lekture. Der var frokostpause på Gutowrastepladsen lige over den gamle sektorgrænse. Ind i Danmark i fint vejr ved16-tiden. Det havde regnet det meste af tiden gennem Tyskland. Efter diverse aflæsninger af folk når vi til Auning kl. 20.30, en time før planlagt, og vi kan nå at suse hjem til Hobro og se det meste af fodboldlandskampen DK-Tjekkiet: 0-0 Kirsten, Joan, HP og nogle få andre valgte at se mere af byen på egen hånd, mens de fleste søgte tilbage til det skandinaviske institut på universitetet, hvor vi fik en glimrende oplæg om instituttet og aktuelle polske forhold af en dansk sendelektor. Ved 18-tiden kørte vi videre i retning mod grænsen, og efter et par timer landede vi på et landevejshotel, Paradise Hotel. Hvor vi kunne få den sidste nadver i Polen i denne omgang. Vi spiste and og sad sammen med ålborgfolk og et par københavnere og havde det hyggeligt. Efterfølgende skulle de sidste sloty fyres af til øl i baren, så det blev lidt sent, inden vi kom i seng.
Opsummering Rejseselskabet var en busfuld mest ældre mennesker fra det meste af landet, hvilket kunne høres på de forskellige dialekter / sprogtoner. Man kom også til at kende hinanden en smule undervejs, ikke mindst under måltiderne, hvor folk var flinke til ikke kun at sætte sig sammen med de nærmeste bekendte. Det var ellers en meget forskelligartet flok, hvad angår social baggrund, forhåndsviden og motivation til at se og lære noget. De fleste var dog åbne og interesserede. Arrangørerne fra DEO havde gjort deres forberedelsesarbejde godt. Dette var den første tur til Krakow, og der var derfor et par småsvipsere undervejs, som kan undgås på næste tur 14 dage senere. Den praktiske leder Finn og den faglige leder Michael gjorde det godt. Generelt havde turen karakter af højskole med gode oplysende foredrag undervejs. Michaels indlæg blev fint suppleret af den meget engagerede Polen-expert, Mogens Brøchner-Nielsen fra Beder. Dertil blev der fulgt op af kompetente indlæg af Svend Skovmand og Hanne Smidth, som har opholdt sig i Polen som ung, mens hun studerede kunsthåndværk, og som kunne være behjælpelig med det polske sprog, når det var nødvendigt. Polen er et stort og dynamisk land under stærk forandring. Vi kom gennem vidtstrakte skov- og landbrugsområder, hvor der fortsat er gode potentialer for mere intensiv udnyttelse af jorden. Katowice-området, som ligger lige nord for Krakow, er præget af tung industri, baseret på kul, som findes i området. Det bliver kaldt Polens Ruhr-distrikt. Krakow og området sydvest derfor, som vi kørte igennem på vores dagudflugt til bjergene er tæt bebygget og præget af et aktivt erhvervsliv, som vi ser det i Vesteuropa. I det hele taget må siges, at Polen ud fra det vi har set og hørt om en begrænset årrække vil være fuldt på højde med Vesteuropa økonomisk og erhvervsmæssigt. Men det er ikke altid lige kønt at se på i den fase, landet er i lige nu. F.eks. skæmmer store reklameskilte landskabet og byerne. Det minder en del om det, vi har set i USA og dele af Frankrig. Polen er etnisk et meget homogent samfund. 96% af befolkningen er polakker. Hvor stort et problem dette er, eller om det overhovedet er et problem, kan åbenbart diskuteres. I en avisartikel i Weekendavisen fra tidligere i år gøres det til noget problematisk. Polakkerne mangler, fordi de er så ens, noget at spille op imod og blive inspireret af. Der kan opstå en vis fremmedfjendtlighed som følge af dette. Lektoren på det skandinaviske institut trak flere forhold frem, som trækker i modsat retning: De store regionale forskelle i landet og den ret store forskel på de meget rige og de meget fattige. Direkte adspurgt af mig nævnte han desuden, at polakkerne jo i stort tal (2 mill.) tager arbejde i andre lande og får derigennem input og inspiration, som modvirker de negative konsekvenser af homogeniteten. Jeg spurgte efterfølgende Svend Skovmand om hans mening, herunder om homogeniteten kunne føre til fremmedfjendskab. Hans svar var klart: Fremmedfjendtlighed opstår, når der er for mange fremmede. Derfor er etnisk homogenitet overhovedet ikke noget problem. Vi har på denne tur ikke kunnet undgå at blive mindet om den katolske kirkes fortsat store indflydelse i Polen. Historisk / nationalt er det tydeligt, at katolicismen har været et samlingspunkt i de mange overgreb, som det polske folk har været udsat for fra naboernes side. Besøget i klostret i Czestochowa gav klar
dokumentation for dette. Der ligger også her en vigtig forklaring på, at polakkerne holdt fast i katolicismen i reformationsperioden i 15-1600-tallet. Spørgsmålet er, hvor længe denne religiøse magtfaktor vil være virksom, efterhånden som Polen udvikler sig økonomisk, og polakkerne får den undertrykkende historie på afstand. Jøderne har fyldt meget på turen, først og fremmest på grund af Auschwitz og Schindler samt Kazimierz-bydelen i Krakow. Der har tidligere været mange jøder i Polen (3 mill.), den største koncentration i Europa. Antisemitismen har været stærk. (En bekræftelse af Skovmands teori!). Nu er der kun nogle få tusinde tilbage: Nazisternes uhyrlige værk, som dokumenteres stærkt i Schindlermuseet og i Auschwitz, som DEOarrangørerne valgte fra i denne omgang. Selve Krakow by er meget turistpræget. Med god grund p.g.a. de fine seværdigheder i den indre by. Den store centrale plads med markedsbygningen og Mariakirken er flot og charmerende med restauranter og folkeliv. Men ud over det forekommer Krakow ikke at være så fantastisk attraktiv, som man blev fortalt på forhånd. Alt i alt har turen været en rigtig god oplevelse. Det har været hyggeligt selskab. Ganske vist lange busture, men netop karakteren af højskole eller dannelsesrejse har været godt. Oplysningerne om Polen og polakkerne, som vi har fået gennem oplæg og gennem direkte iagttagelser har været interessante. Selv om det kan være en anstrengende rejseform med mange timer i bussen og en del hotelskift har det været skønt at slippe for trafikbøvl og praktiske forhold i forbindelse med indkvartering og lignende. Turen har givet smag for noget lignende i fremtiden.