Sanne Angel ph.d. Lektor Sektion for Sygpleje, Institut for Folkesundhed, Health Aarhus Universitet Lena Aadal ph.d. Forskningsansvarlig Sygeplejerske Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Universitetsklinik for Neurorehabilitering AaU. 7. årlige rehabiliteringskonference Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv?
Overskrifter Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv? Borgerens behov for rehabilitering Sygeplejerskens forskellige roller og funktioner Centrale træk der kendetegner forskellige faser i rehabiliteringsforløbet Ideologier i rehabiliteringsfeltet Det at være i en sårbar position Fremtidsperspektiver i rehabiliterende sygepleje
Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv? Sygeplejersken har historisk været er et naturligt og anerkendt medlem af et rehabiliteringsteam, men ofte er er sygeplejefunktionen uklar og fremstår som terapeutisk uspecifik (Kirkevold 1997, Thorn 2000, Kirkevold 2010) Sygeplejersker har svært ved at beskrive fagets praksis, og at argumentere for, hvilke opgaver der bør udføres af sygeplejersker, og hvilke opgaver andre faggrupper kan overtage (Nielsen: Sygeplejerskers faglige identitet og styrkelsen af denne i praksis 2010)
Terapeutisk sygepleje indledningsvist beskrevet af Kirkevold Bevarende Beskytte fysisk integritet, funktion og forebygge komplikationer Fortolkende Hjælp til at forstå hvad tilstanden indebærer, til at tolke kroppens signaler og betydninger for hverdagsaktiviteter Trøstende Emotionel støtte til håndtering af eksistentiel trussel, håb og sorgbearbejdning Integrerende Integration af tilstanden og dens konsekvenser i hverdagslivet genvinde funktion eller udforme et værdigt liv med ændrede vilkår *Kirkevold 1997:The role of nursing in the rehabilitation of acute stroke patients;
Kirkevolds opfølgende undersøgelse Kirkevold 2010: The Role of Nursing in the Rehabilitation of Stroke Survivors. An Extended Theoretical Account.
Forandringer forstået i lyset af ICF
Akutfasen Systematisk overvågning og vurdering - screening Varetagelse af grundlæggende behov - rehabiliteringspotentiale Hjælp og guidning til hverdagsaktiviteter Inddragelse, støtte, opmuntring og motivation til borger og pårørende Systematisk tilrettelæggelse af læringsbetingelser, der understøtter gen- eller nyindlæring af meningsfulde aktiviteter (Aadal et al 2013, 2014) Integration af principper fra funktionstræning
Situationsorienteret praksis: Postakutte fase Tilstandens konsekvenser for liv, hverdag, identitet og selvforståelse tænkes ind i borgerens håndtering af sin livssituation (Borg 2002, Angel et al. 2009,2011) Støtte borgerens forsøg på at skabe mening og fortolke kaos Hjælp til at tolke symptomer og erfaringer samt korrigere misforståelser/fejltolkninger Information ikke tilstrækkeligt (Haahr et al 2011, Martinsen et al 2012) Borgergrupper og familieorienterede tilgange
Senere faser Proces fra overgangsfase til at leve normalt med eventuelle følger fokus fra bedring til bevarelse Motivere og støtte patienten ind i vanlige roller Information ikke tilstrækkeligt vejledning, emotionel støtte og viden om rettigheder og muligheder (Haahr et al 2011, Martinsen et al 2012) Borgergrupper og familieorienterede tilgange
Livsforløbsperspektiv Funktionsændringer influerer hverdagen afhængigt af hvor borgeren er i livsløbet: Biologisk udvikling: Vækst, modning, alder Psykologisk udvikling: Kognition, emotion og identitet Social udvikling: Socialisering, tilegnelse af sociale roller samt kulturelt definerede pligter (Baltes et al 1980: Life-Span Delvelopmental Psychology)
Udviklingstendenser Et review peger på, at sygeplejerskens terapeutiske bidrag til rehabilitering er under forandring: Mod en udvidet koordinatorrolle i det multidisciplinære rehabilitation team Facilitator af personlig recovery Forfatterne peger på forandringer kan være influeret af øget borgerinddragelse stigende interdisciplinært samarbejde stigende fokus på rehabilitering i hjemmemiljø (Aadal, Angel, Dreyer, Langhorn, Pedersen: Nursing Roles and Functions in the Inpatient Neurorehabilitation of Stroke Patients. Journal of Neuroscience Nursing Vol 45 Number 3 2013)
Sygeplejeperspektivet tydeliggøres Ideologiske strømninger, der vægtlægger relationer mellem professionelle og borgere Empowerment Mestring Recovery Læring Samarbejdsrelation med ligeværdighed Involvering/Inddragelse af patient og pårørende
Sygeplejens udgangspunkt er den individuelle patient Så lad os se nærmere på hvad der karakteriserer en person, der har brug for rehabilitering det betyder for sygeplejerskens rolle og funktion
Når et helbredsproblem forandrer dagligdagen Borgeren har i den situation ofte behov for støtte og konkret hjælp til optimere funktionsniveau at lære sin krop og dens funktion at kende på ny at finde en måde at klare sin hverdag med dens krav og ressourcer hjælp og støtte til at erkende og forstå situationen og dens betydning Dette rejser ofte eksistentielle spørgsmål om identitet samt livets mening
Hvidbogens definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baserer sig på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats
Når borgeren har brug for rehabilitering Sygeplejen varierer med sundhedsproblemets karakter og borgerens og netværkets holdninger og livsbetingelser Indgående kendskab til borgeren og dennes netværk Eksplicitering at den rehabiliterende ydelse i form af definition og ICF-model Genetablering af sammenhæng imellem fortid, nutid og fremtid Betydning af forestillingen om fremtiden
Rehabilitering efter rygmarvsskade som eksempel 1. Overleve fysisk og genfinde livskraft 2. Bevæge sig tilbage til livet og ane en mulig fremtid 3. Træne med gode fremskidt åbner for en endnu bedre fremtid 4. Opleve fremskridt fade ud og muligheder indsnævres 5. Udnytte de begrænsede muligheder 6. Tilkende de begrænsede muligheder tilkendes kvalitet i livet trods tab og hindringer
Ingen vilje eller kræfter til deltagelse Den psykiske belastning og de fysiske begrænsninger betød, at patientdeltagelsen spændte fra at være passiv til i bedste fald at følge de professionelles opfordringer Patienten havde mistet kontrol i sit liv samt fornemmelsen af, hvorledes et fremtidigt liv kunne forme sig og havde dermed ingen ide om, hvad der var vejen frem. Det betød at patienten fulgte de professionelles anvisninger mere eller mindre bevidst
Begyndende kræfter til deltagelse I takt med at patienten blev lidt bedre fysisk kunne lysten til at medvirke stimuleres af de professionelles hensigt med rehabiliteringen Rehabiliteringsprogrammet som muligheden for at forbedre situationen betød at patienten gjorde, som de professionelle sagde at de professionelles opmuntring og ros var af stor betydning Patienten havde stadig ingen forestilling om, hvilken fremtid, der var mulig. Det betød at patienten støttede sig til de professionelle, der stod med kontrollen på grund af deres viden om situationen og hvad der kunne hjælpe De professionelle forsøgte fortsat at engagere patienten, mens patient gjorde, som de sagde
Behov for deltagelse og vilje til medbestemmelse Stimuleret af en forestilling om en leveværdig fremtid og fremskridt begyndte patienten at kæmpe for at nå den fremtid, der viste sig som en mulighed Det gav hverdagens handlinger mening som afgørende skridt på vejen Derfor blev det meget vigtigt at patienten at kunne se de professionelles tiltag som rettet imod den fremtid Så fra at have deltaget i de konkrete aktiviteter i en rehabilitering, der var under de professionelles kontrol, begyndte patienten at engagere sig
Behov for deltagelse og vilje til medbestemmelse Hvad der skete i nuet skulle kunne relateres til denne fremtid. Det betød at patienten havde behov at kunne anerkende rehabiliteringsoplægget, som vejen frem Derfor blev det afgørende at de professionelle gav patienten mulighed for at få ejerskab Patienten måtte således have mulighed for at drage sit perspektiv frem, så det kunne forenes med den professionelle ekspertise Det betød, at patienten havde behov for at deltage
At vælge professionelle forløb til Når patienten igen havde kontrollen over sit eget liv og i en vis udstrækning hvilke professionelle forløb de ville indrulleres i så vi at patienten trækker de professionelle ind i efterspørgslen på deres ekspertise at patienten overgav kontrollen at patienten var parat til at supplere sit perspektiv med et professionelt perspektiv
Borgerdeltagelse At udøve sundheds- og sygepleje med borgerens deltagelse er en stor udfordring Denne udfordring kan operationaliseres på mange måde. Det vigtige er at sætte borgerdeltagelse på dagsordenen Selv om det ikke altid lykkes, så har tilgangen alene betydning for borgerens oplevelse af at blive respekteret og dermed bevare sin værdighed
Patienten som samarbejdspartner Fremtidsperspektiv Flere velinformerede patienter De vil ikke vente De vil og kan tage medansvar De vil have individuel behandling Angel 2014, Borgerdeltagelse, -inddragelse; Legan: Ændringer i vente for fremtidens patient http://www.im.dk/publikationer/status/kap7.htm Samtidig en stadig større gruppe af ældre, svage og ofte alvorligt kroniske syge, der ikke er i stand til at stille ret mange krav Nordenbo A. og Jakobsen J. Ugeskrift for læger 2007, Angel et al. I (2011) I: Udfordringer for Rehabilitering Danmark, Angel 2014 I Rehabiliterende sygepleje) )
Seneste undersøgelse Sygeplejerskens roller og funktioner i rehabiliteringen under indlæggelse efter apopleksi i relation til patientens behov døgnet rundt At lære patienten at kende også som menneske At varetage patientens grundlæggende basale behov At være inkluderende i forhold til pårørende Sygeplejerskens rolle og funktion i teamet At bidrage med sit kendskab til patienten ind i teamet At fremme patientens udbytte af rehabiliteringen (Dreyer, Angel, Langhorn, Pedersen & Aadal under publisering)
Fremtidsperspektiver Norge: Kommunale koordinatorer Sygeplejersker ofte den faggruppe, borgeren møder hyppigst En sygeplejetilnærmelse, der integrerer disease, illness og sickness perspektivet (Kleinmann 1988) i rehabilitering kan bidrage til en holistisk forståelse af borgerens situation og behov Community Based rehabilitation model for integreret tilnærmelse til rehabilitering?
Rehabiliterende sygepleje en dynamisk og specialiseret virksomhed