4. Klager vedrørende kirkegårdens drift rettes til menighedsrådet



Relaterede dokumenter
VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd.

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd.

Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift

VEDTÆGT. for. Provsti: Viborg Østre Provsti. Kirkegård: Lee / Hjorthede / Skjern. Kommune: Viborg kommune. Stift: Viborg stift

Vedtægter for Nøvling Kirkegård.

VEDTÆGT. for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

V E D T Æ G T. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

KIRKEGÅRDSVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Ølby, Asp ogfousing kirker og bestyres af Ølby-Asp-Fousing menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Bramdrup kirkegård, Kolding provsti, (Kolding kommune), Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSE

VEDTÆGT. for. Villerslev kirkegård, Sydthy provsti. Thisted kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Tolstrup-Stenum- Thise Ø. Hjermitslev menighedsråd

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Lendum kirke og bestyres af Lendum menighedsråd/ kirkegårdsbestyrelse.

VEDTÆGT. for. Kirkegårdene ejes af Haraldsted og Allindemagle kirker og bestyres af Haraldsted- Allindemagle menighedsråd.

VEDTÆGT. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. Gistrup kirkegård, Aalborg Østre provsti. Aalborg kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Borbjerg kirke og bestyres af Borbjerg menighedsråd.

Vedtægter. for Vejstrup Hejls - Taps Kirkegårde 3

VEDTÆGT. for. Tårs og Morild kirkegårde, Hjørring Søndre provsti. Hjørring kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Sengeløse kirke og bestyres af Sengeløse Kirkes menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Sjørring, Thorsted, Skjoldborg og Kallerup kirkegårde, Thisted provsti. Thisted kommune, Aalborg stift

Bedsted kirkegård Bedsted sogn Tønder kommune Tønder provsti Ribe Stift

VEDTÆGT. for. Skamby Kirkegård, Bogense Provsti, Fyens Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Storring kirke og bestyres af Storring-Stjær menighedsråd.

VEDTÆGT. for Fårevejle Kirkes Kirkegård. Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. Provsti: Struer. Kirkegård: Søndbjerg og Odby. Kommune: Struer

VEDTÆGT. for Odden Kirkegård. Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. Provsti: Skjern. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT for Assistenskirkegården, Haderslev Domsogn og Gammel Haderslev sogns kirkegårde Haderslev Kommune, Haderslev Stift

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

Vedtægt. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

Vejen Kirkegård, Nørregade 96, 6600 Vejen RIBE STIFT VEDTÆGT. for. VEJEN kirkegård MALT provsti

VEDTÆGT for Egebæksvang kirkegård, Egebæksvang Sogn, Helsingør Kommune A.~RKEGARDENSBESTYRELSESFORHOLD

KIRKEGÅRDSVEDTÆGT Vedlagt særlige bestemmelser

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Sdr. Starup kirke og bestyres af Sdr. Starup menighedsråd.

Vedtægter for Seest Kirkegård, Kolding Provsti / Kommune, Haderslev Stift

Vedtægt for Herlev og Birkholm kirkegårde

VEDTÆGT For. A. Kirkegårdens bestyrelses forhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Bjerager kirke og bestyres af Bjerager menighedsråd

VÆRLØSE & HARESKOV MENIGHEDSRÅD VEDTÆGT FOR HARESKOV KIRKEGÅRD OG KIRKE VÆRLØSE KIRKEGÅRD. BALLERUP-FURESØ PROVSTI, FURESØ KOMMUNE, HELSINGØR STIFT.

VEDTÆGT. for. Provsti: Århus Søndre. Kirkegård: Tranbjerg Kirkegård. Kommune: Århus

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Frederikskirken og bestyres af Skåde sogns menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Provsti: Aarhus Søndre provsti. Kirkegård: Tranbjerg Kirkegård. Kommune: Aarhus

VEDTÆGT. for. Provsti: Århus Søndre. Kirkegård: Fredens Kirkegård. Kommune: Århus

Vedtægt for Sønder Broby Kirkegård

VEDTÆGT. for. Provsti: HADSUND. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

Vedtægt for Ølstykke Kirkegård Egedal kommune Frederikssund Provsti Helsingør stift

VEDTÆGT. for. HVIDBJERG og LYNGS kirkegårde STRUER provsti, STRUER kommune VIBORG stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGTER MÅLØV KIRKEGÅRD

VEDTÆGT. for. NAZARETHKIRKEGÅRDEN i RYSLINGE

VEDTÆGT FOR: FARUM KIRKEGÅRD, HILLERØD PROVSTI FURESØ KOMMUNE, HELSINGØR STIFT

V E D T Æ G T FOR RISSKOV KIRKEGÅRD, ÅRHUS NORDRE PROVSTI, AAHUS KOMMUNE, ÅRHUS STIFT

VEDTÆGT. Hjerting Kirkegård Skads Provsti, Ribe Stift. For. Hjerting, 26.november 2013

VEDTÆGT. for. Gadevang og Nødebo kirkegårde, Hillerød provsti, Helsingør stift, Hillerød kommune

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinderup kirke og bestyres af Vinderup menighedsråd.

VEDTÆGT. for. As, Klakring og Juelsminde Kirkegårde. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

Landsbykirkegård. Kister: 30 års fredning. Urner: 10 års VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Randlev kirke og bestyres af Randlev menighedsråd/randlev kirkegårdsbestyrelse.

V E D T Æ G T. for. Tandslet Kirkegård, Sønderborg provsti,

1. Kirkegården ejes af Herfølge Kirke og bestyres af Herfølge Menighedsråd.

Vedtægter. for. Ballerup Sogns Kirkegårde

VEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION

VEDTÆGT. for. Thisted kirkegårde som omfatter Thisted Vestre Kirkegård, Thisted Gamle Kirkegård og Søndre Kirkegård, Thisted provsti

VEDTÆGT. for. Jyllinge Kirkegård, Roskilde Provsti, Roskilde Stift, Roskilde Kommune

VEDTÆGT. for. Høm Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift

VEDTÆGT. for. Melby kirkegård. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

Transkript:

INDGÅET tr 5 l,, R. 2$!3 VEDTÆGT SØNDEHBOBG PBOVSTI for Sct. Marie Sogns kirkegård Sønderborg provsti. (Sønderborg Kommune) 1. Kirkegårdens ejes af Sct. Marie kirke og bestyres af Sct. Marie Sogns menighedsråd. 2 1. Kirkegårdens daglige drift forestås af det af menighedsrådet nedsatte kirkegårdsudvalg 2. Tilsyn med driften pahviler kirkegårdsudvalget. 3. Kirkegårdens daglige drift varetages af den ved kirken ansatte kirkegårdsleder under ansvar over for menighedsrådet i overensstemmelse med regulativ for kirkegårdslederstillingen og bestemmelserne i nærværende vedtægt. 4. Klager vedrørende kirkegårdens drift rettes til menighedsrådet 3. Kirkegårdsforvaltningenfører kirkegårdens elektroniske protokol som er en integreret del af et elektronisk kirkegårdssystem ( Brandsoft ). Forvaltningsmetoden er autoriseret af provsten. Desuden f6rer kirkegårdsforvaltningen manuelt et eksemplar af kirkegårdsprotokollen. Kirkegårdskortet forefindes digitalt i EDB systemet og der kan til enhver tid udskrives et aktuelt kort. Sikkerhedskopiering af kirkegårdssystemet ( Brandsoft ) foretages automatisk hver natph2 uaftrængige servere placeret på 2 forskellige lokaliteter. Mindst en gang årligt skal gravpladserne på kirkegården sammenholdes med kort og protokoller, og eventuelle uoverensstemmelser berigtiges. Protokoller og kort skal forevises ved syn over kirkegården. B. GRAVSTEDER Den bestående kirkelige tradition med kistens anbringelse i retningen øst-vest skal så vidt muligt opretholdes. 4. Erhvervelse og fornyelse af gravstedsret 5. Henvendelse om erhvervelse af brugsret til gravsteder - gravstedsret - samt om nedsættelse af kister eller askeurner i såvel nye som bestående gravsteder sker til kirkegårdslederen.

6. På ethvert gravsted udfærdiger kirkegårdslederen et gravstedsbrev i forbindelse med udlæggelse af gravstedet til begravelse eller urnenedsættelse. Ved senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet foretages påtegning herom på gravstedsbrevet. Ønske om erhvervelse af gravstedsret skal imødekommes til begravelse af en person som: 7. 1. ved sin død havde bopæl i sognet og var medlem af folkekirken, 2. har ægtefælle, forældre eller børn begravet på kirkegården, 3. på særlig måde har været knyttet til sognet, eller 4. ved sin død havde bopæl i sognet og ikke var medlem af folkekirken, såfremt der ikke i sognet er en kommunal kirkegård eller en kirkegård for det trosamfund vedkommende tilhørte. Uanset om der i gvrigt i medfør af bestemmelserne i nærværende vedtægts afsnit D skal erlægges betaling for erhvervelse afgravstedsret, skal der altid være adgang til at erhverve sådan ret uden vederlag til begravelse af ubemidlede, som opfylder betingelserne under punkt 1-4. Der kan tillige erhverves gravstedsret til begravelse af andre mod, at der herfor erlægges betaling i overensstemmelse med reglerne i afsnit D. Når der udlægges gravplads til en gift person, skal der på begæring samtidig udlægges gravplads til den efterlevende ægtefælle umiddelbart ved siden af, og denne bevarer retten til at blive begravet her, uanset hvor han eller hun ved sin død har bopæi. Gravsteder kan udlægges med indtil4 gravpladser. Ønskes større gravsteder udlagt, kan dette alene ske med kirkegårdsudvalgets godkendelse. Ønske om fornyelse af gravstedsretten efter brugsperiodens udløb skal imødekommes, med mindre en afprovstiudvalget godkendt reguleringsplan for kirkegården er til hinder for det. Der kan normalt erhverves ret til et bestemt gravsted, inden begravelserne skal finde sted. Ønske om erhvervelse eller fornyelse af gravstedsretten for et åremåi, som overstiger fredningsperioden kan dog kun ske med kirkegårdsudvalgets godkendelse, som eventuelt vil kunne meddeles på vilkår, at gravstedets vedligeholdelse sikres ved indbetaling til kirkens midler af et kapitalbeløb, hvis størrelse skal godkendes af stiftspvrigheden eller fremgå af nærværende vedtægts afsnit D. Erhvervelse eller fornyelse af gravstedsret på 6n gang for et åremål, som overstiger det dobbelte af fredningstiden kan kun ske med stiftsøvrighedens godkendelse, som eventuelt vil kunne meddeles på vilkår, at gravstedets vedligeholdelse sikres ved indbetaling til kirkens midler af et kapitalbeløb.

Ved begravelse eller urnenedsættelse i et bestående gravsted skal gravstedsretten om n@dvendigt forlænges for det tidsrum, fredningstiden overstiger den løbende brugsperiode. Den periode, for hvilken brugsretten til et gravsted er erhvervet eller fornyet, regnes fra den efter erhvervelsen eller fornyelsen førstkommende 1. januar. 8. e. 10. Brugsretten til et gravsted kan kun overdrages med menighedsrådets godkendelse. 11. Hvis gravstedsretten ønskes fornyet, må indehaveren af brugsretten rette henvendelse til kirkegårdslederen herom i rimelig tidfør den løbende brugsperiodes ophbr. Sker sådan henvendelse ikke, sender kirkegårdslederen en skriftlig påmindelse om fornyelsen til indehaveren af brugsretten, såfremt adressen er kendt. Medfører dette ikke fremsættelse af ønske om fornyelse af gravstedsretten, hjemfaldes gravstedet og hvad der findes derpå til kirkegården. Indehaveren af brugsretten kan dog inden 4 uger efter brugsrettens udløb fjerne planter m.m. samt gravminder, når eventuelle fundamenter samtidig fjernes og gravstedet afleveres i planeret stand. Indehaveren af gravstedsretten skal orienteres herom ved den foran omhandlede påmindelse. Afdeling K, L, M, og tværgående rækker i afd. C, D, G og H lukkes helt for erhvervelse af nye gravsteder. Gravsteder som er i brug må stadig benyttes til kister og urner af ægtefæller og bprn. Udvidelsen af bestående gravsteder til nære familiemedlemmer kan kun ske ved kirkegårdsudvalgets godkendelse Nedlæggelse og regulering 12. Erhvervelse eller fornyelse af brugsretten til et gravsted for en periode som overstiger fredningstiden fra den senest stedfundne begravelse eller urnenedsættelse kan ikke hindre kirkegårdens eventuelle nedlæggelse.

13. Hel eller delvis nedlæggelse af gravsteder eller ændring i bestående gravstedsanlægi gvngt kan kun ske efter udløbet af fredningstiden fra den senest stedfundne begravelse eller urnenedsættelse og kun som et led i en godkendt regulering af kirkegården. Enhver regulering af kirkegården skal forberedes og tilrettelægges således, at der tages vidtgående hensyn til de eksisterende skønhedsværdier. Sløjfning af gravsted ved fredningstidens udløb betragtes som bestilt arbejde. Der betales for 2 timer til dette arbejde, samt en afgift til bortskaffelse af mindesten ifplge gældende takst. Gravstedernes indhegning 14. Indhegning af gravsteder må i overensstemmelse med den stedlige tradition kun ske med levende hække ( ikke løvfældende ). Indhegning af gravsteder i afdeling K, L og M vil ved nyplantning af hække ske med taks. Alle levende hække plantes, vedligeholdes og klippes ved menighedsrådets foranstaltning, og sådanne hække er kirkegårdens ejendom. Ved erhvervelsen af et gravsted indbetales der et obligatorisk hækvedligeholdelsesbeløb til kirkens kapitaler, taksten fastsættes af Sg,nderborg Provstiudvalg. Se også afsnit D. Gravstedsindhegninger af træ,jerngitterværk, murværk, stensætning eller ligende skal holdes spmmeligt vedlige på foranstaltning af ejeren af gravstedsretten. Gravgitre og mindesmærker, som ikke i medfør af lovens kapitel IV er registreret som bevaringsværdige, kan, hvis de anses for skæmmende eller upassende, af provstiudvalget forlanges fjernet fra kirkegården. Ved et af stiftsøvrigheden stadfæstet titlæg til nærværende vedtægt kan der fastsættes særlige regler for indhegning af gravsteder på enkelte afsnit af kirkegården. Beplantning og indretning 1s. Der må ikke på gravstederne foretages plantning af træer, buske eller andre vækster, som på grund af deres højde og udbredelse kan forudses at blive til ulempe for andre gravsteder. Plantning af træer og buske kræver menighedsrådets tilladelse. I afdelingerne B -plade i plæne og H-plade i plæne, måderkun sættes afskårne blomsteri de dertil nedgravede vaser. Der må ikke plantes i plænen. Der må ikke udføres grandækning på eller omkring gravstenene. Gravstenen skal være upoleret og ligge i græsniveau og størrelsen skal være 55x40 cm. Inskriptionen skal være hugget eller sandblæst

Hvis bestående beplantninger på gravstederne ved deres højde eller udbredelse skønnes at være til ulempe for andre gravsteder, kan menighedsrådet efter provstiudvalgets forudgående godkendelse forlange dem beskåret eller fiernet. Bestående beplantninger, herunder træer som er af skønhedsværdi for kirkegården som helhed, må ikke uden provstiudvalgets eller eventuelt stiftsøvrighedens forudgående godkendelse beskæres eller fjernes, uanset hvor på kirkegårdsarealet de står. Ved et af stiftsøvrigheden stadfæstet tillæg til nærværende vedtægt kan der fastsættes særlige regler for beplantning på enkelte afsnit af kirkegården. Gravminder 16. Gravmindernes opstilling må indordnes den lokale tradition, hvis en sådan findes, f.eks. en ensartet vendt opstilling med gravmindernes forside vendt mod øst. Gravmindernes form bør være enkel, særligt hvor kunstnerisk medvirken ikke er anvendt. Menighedsrådet påser, at gravminder, som ved deres størrelse eller form vil virke skæmmende for kirken eller kirkegården, eller hvis indskrift og udstyr må anses for upassende, ikke anbringes. Er sådanne gravminder trods alt blevet anbragt, kan de af menighedsrådet med provstiudvalgets godkendelse forlanges fjernet. Provstiudvalget afgørelse herom kan indankes for ministeriet gennem stiftsbvrigheden. Fundament til gravminder skal være så forsvarligt, at der ikke kan opstå fare ved at gravsætte i et tilstødende gravsted. Gravminder, der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder, eller som i @vngt af kunstneriske, kulturhistoriske eller andre grunde,må anses for særlig bevaringsværdige, registreres af provstiudvalget. Registrerede gravminder må ikke fjernes fra kirkegården, uanset bestemmelsen i 11, stk.3. Hvor deres flytning er fornøden, skal de anbringes på et andet passende sted på kirkegården efter godkendelse af provstesyn på kirkegårdens begæring er indehavere af brugsret til gravsteder pligtige af aftrjælpe indtrufne beskadigelser på gravminder. Bænke må kun opstilles på gravstederne med kirkegårdens samtykke.

Gravstedernes vedligeholdelse 17. Indehaveren af brugsretten til et gravsted har pligt til at drage omsorg for gravstedets s@mmelige vedligeholdelse. Den pågældende har ansvaret for, at de bestemmelser i nærværende vedtægt, som gælder for gravstedet, overholdes. Det pahviler kirkeværgen at påse og afgøre, om gravstederne på kirkegården vedligeholdes spmmeligt og i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser. Hvis indehaveren af brugsretten til et gravsted forsømmer sin pligt med hensyn til vedligeholdelsen, kan kirkegården overtage vedligeholdelsen mod betaling af den i nærværende vedtægt fastsatte takst. Hvis vedligeholdelsen ikke overlades til kirkegården eller den fastsatte betaling herfor ikke erlægges, skal kirkegården ved anbefalet brev til indehaveren af brugsretten pålægge denne at opfylde sine forpligtelser vedrørende gravstedet inden en frist på 4 uger. Hvis der ved fristens udløb fortsat ikke drages omsorg for gravstedets vedligeholdelse, kan kirkegården lade det slgjfe som anlagt gravsted og tilplante, tilså eller gruslægge, men gravpladserne i gravstedet må ikke på ny anvendes til begravelse før fredningstiden for den sidste begravelse er udløbet. Med skriftlig samtykke fra indehaveren af brugsretten, kan gravstedet dog på ny anvendes til begravelse, når fredningstiden fra den senest foretagne begravelse eller urnenedsættelse er udløbet. 18. Kirkegården har intet ansvar for skader på gravminder, beplantning eller andet på gravstederne, som er forårsaget af naturbegivenheder hærværk eller vold. 19. Kirkegården renholder gravsteder mod betaling efter reglerne i afsnit D. Pligten til vedligeholdelse af et gravsted kan overdrages til kirkegården mod indbetaling til kirkens kapitaler dn gang for alle af et beløb, som er fastsat i nærværende vedtægts afsnit D, for vedligeholdelse i et tidsrum svarende til fredningstiden for gravstedet' Engangsbeløb for længere perioder fastsættes ved aftale, som skal godkendes af stiftsøvrigheden. Det er ikke tilladt menighedsrådsmedlemmerne, kirkeværgen, graveren / kirkegårdslederen eller andre ved kirken eller kirkegården ansatte personer at medvirke ved gravsteders vedligeholdelse mod at oppebære eller forvalte renter og / eller hovedstol af en i dette @jemed i et pengeinstitut indsat kapital.

Særlige bestemmelser for kistegrave 20. Fredningstiden - den tid, hvori en grav skal henligge vørt - er for kistegrave 25 tr. For børnegrave til børn under 5 år dog 15 år. 21. En gravplads for en voksen skal være 2,5 x 1,3 meter. Graven skal være så dyb, at der bliver mindst 1 meter jord over kistelåget. Kister med dødfødte eller spæde børn kan med kirkeværgens samtykke nedsættes i en allerede benyttet grav. 22. Anvendes zink- eller egetræskiste skal brugsretten til gravstedet være erhvervet eller fornyet for et tidsrum svarende til mindst det dobbelte af fredningstiden. Murede grave kan kun tiilades indrettet med menighedsrådets samtykke og under forudsætning af provstiudvalgets godkendelse af vilkårene for tilladelsen og af stiftsgvrighedens godkendelse af planerne for indretningen. Flytning af gravsatte kister må kun foretages efter forud indhentet tilladelse fra Kirkeministeriet. 23. Særlige bestemmelser for urnegraye 24. Fredningstiden - den tid, hvori en grav skal henligge wørt - er for en urnegrav 10 år. Et urnegravsted skal være I x 1 meter. 25. Graven skal være så dyb, at der bliver mindst 0,5 meter jord over urnen. Askeurner kan nedsættes i almindelige gravsteder, uanset om der tidligere er nedsat kister heri. Urnen skal nedsættes således, at de forbliver wørt i hele fredningsperioden, også af senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet.

26. Anvendes en askeurne af materiale, som må antages ikke at gå til grunde i løbet af fredningstiden, skal den godkendes af menighedsrådet, der i sådanne tilfælde kan fastsætte en fredningstid, som er længere end den normale. Flytning af gravsatte urner må kun foretages efter forud indhentet tilladelse fra menighedsrådet. Kirkegården er åben fra solopgang til solnedgang. 21. C. ORDENSBESTEMMELSER 28. Kirkegården er et indviet sted, hvor der skal være orden og fred' Erhvervsmæssigt arbejde på kirkegården og dens gravsteder må kun udføres på hverdage i tiden mellem kl. 7 og kl. 16. Intet arbejde må udføres på kirkegården og dens gravsteder i gudstjenestetiden. Kirkegården tilhørende redskaber, som kan benyttes af gravstedsbrugere, skal efter endt brug straks sættes tilbage på deres plads. Kirkegårdens dige eller hegn og gravstedernes indhegning må ikke gennembrydes eller betrædes. Kirkegårdens låger skal holdes lukkede. Færdsel uden for kirkegårdens gange er ikke tillads. Cykling på kirkegården er ikke tilladt. Kørsel med motorkøretøi på kirkegården må kun foregå i kirkens eller kirkegårdens ærinde eller med kirkegårdsudvalgets særskilte tilladelse. Nummerpæle på gravstederne er kirkegårdens ejendom og må ikke flyttes eller fiernes. Kirkegårdslederen er regulativmæssigt forpligtet til at påtale enhver krænkelse af kirkegårdens orden og fred og til at indberette krænkelser af nærværende ordensbestemmelser til menighedsrådet. Afbrydning af grene, beskadigelser af hegn og plantninger, fjernelse af blomster eller planter fra kirkegården eller andres gravsteder, beskadigelse af gravminder og lignende kan medføre erstatningsansvar og eventuelt tillige strafansvar. Ukrudsbekæmpende kemiske midler må ikke anvendes på kirkegården, kirkegårdsdiget eller digefoden.

2e. Begravelser og urnenedsættelser på kirkegården kan finde sted på alle dage, dog normalt ikke 1 iuledag, I påskedag og I pinsedag a. Urnenedsættelser om lbrdage kan finde sted i tidsrummet mellem kl. 08:00-12:00 mod betaling af et vederlag svarende til timelønnen for 2 timer efter de gældende takster i afsnit D. b. Benyttelse af kapel afregnes efter gældende takst, se afs. D. D. Takster Kirkegårdstaksterne fastsættes af Sønderborg Provstiudvalg og reguleres hvert år den 1. januar Der forefindes altid et gældende takstblad på kirkegårdskontoret. Taksterne kan også ses på kirkegårdens hjemmeside " @" Beløb der indbetales til vedligeholdelsesaftaler ( legataftaler ) forvaltes blandt stiftsmidlerne. Sognets præster har ret til, uden vederlag, at få et gravsted udlagt på kirkegården, hvis de afgår ved døden i embedet. Sct. Marie sogns menighedsråd, den i 3 Z O Å\ Menighedsrådsformand Asserballe 6440 Augustenboro Ttt.7443 15 o0