Jerne Sogns Kirkeblad. Nr.1 Marts-August 2007

Relaterede dokumenter
Nyhedsbrev. august september oktober

Jerne Sogns Kirkeblad Nr. 9 Marts August 2011

Jerne Sogns Kirkeblad Nr. 3 Marts - August 2008

Jerne Sogns Kirkeblad Nr. 7 Feb. Aug. 2010

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Gudstjenester i Jerne og Skads Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Jerne Sogns Kirkeblad Nr. 10 September 2011 Februar 2012

Jerne Sogns Kirkeblad Nr. 14 Januar Juni 2014

Nyhedsbrev. August September Oktober

REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA

S C T. M O R T E N S S O G N

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Velkommen til Indre Mission - Horsens

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Jerne Sogns Kirkeblad Nr. 12 Januar Juni 2013

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR


Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

KALENDER FOR LUNDTOFTE SOGN MARTS APRIL MAJ

Kirkeblad for Hjerm Sogn

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Efterårsprogram 2019

Jerne Sogns Kirkeblad Nr. 6 Sep Feb. 2010

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... internetadresser... Her bor de. Vigtige Internetadresser

kirkebladet for hvidovre sogn

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Torsdagsarrangementer

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Kirkenyt maj og juni 2015

Marts i Tagensbo Kirke

Program for efteråret 2015

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

Herrestræde 26, 4200 Slagelse Forår 2015

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

BAUNEPOSTEN. April & maj

Vær venligst opmærksom på, at denne mail består af 5 sider, så husk at scrolle ned!.

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker juli-august. 33. årgang. nr. 4. Foto: Sogneudflugt 2013 med rundvisning i Vor Frue Kirke i Århus.

Kirkenyt juli og august 2014

Menighedsrådsmøde referat Side 1 af 6

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

Marts 2012 Besøg hjemmesiden

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Kierkegaards København Sogneindsamling Musica og Mariamusik Pilgrimsvandring

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

ARRANGØRER: Kalvø Badehotel, Folkeuniversitetet og Det Maritime Kalvø bidrager også PROGRAM FOR HØJSKOLEDAGENE

En sommerfuglekristen

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Agerskov & Branderup. Marts April Maj

ASKOV SOGN k i r k e b l a d

Torslunde Sogn & Kirke

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

Kirkenyt marts og april 2014

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Arrangementer Vinteren

Konfirmand i Mølholm kirke

Årsberetning Dalum Kirke

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Program Efterår 2016

Oue Valsgaards kirkeblad juni - august 2015 Valsgaard kirke

Herrestræde 26, 4200 Slagelse Forår 2017

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej Tommerup

Kirkenyt september og oktober 2014

BREDSTRUP - PJEDSTED SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Besøg vores nye hjemmeside Side 2. Mandagscafe Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE. 60. årgang * marts - maj 2010

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke

Malling Kirke og Sognegård

... sagde de i gamle dage, hvor de døde blev begravet i kirkerummene, med dødningehoveder..

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

Bryndum og Vester Nebel kirker

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Programlægning: Bestyrelsen: Hjemmeside Missionær: og Layout:

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

Kirkenyt juli og august 2015

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Transkript:

Jerne Sogns Kirkeblad Nr.1 Marts-August 2007

Nyt fra menighedsrådet Velkommen til vort nye kirkeblad!! I skrivende stund kender jeg ikke udseendet, men er helt sikker på, at det er anderledes og bedre og ikke mindst mere tidssvarende. Der er nogle ændringer i forbindelse med det nye blad, den vigtigste er nok, at det nu udkommer to gange årligt, nemlig 1. marts og 1. september. Tag godt imod det, det har det fortjent! Der skal også lyde en stor tak til redaktionsudvalget med pastor Wenzel i spidsen for det store arbejde, der helt naturligt ligger i at starte sådan et projekt op. Men glem nu ikke, at vi også har en hjemmeside: www.jernekirke.dk I det sidste kirkeblad manglede der ved en fejltagelse en omtale af en begivenhed i sognet, som vi desværre ikke rigtig kan råde bod på nu, idet den HAR fundet sted: 1. januar 2007 har vores sognepræst Jens Christian Jensen været præst hos os i 25 år. Jubilæet har ikke kunnet afholdes på dagen og blev af forskellige grunde udsat til søndag den 25. februar, hvilket så igen betyder, at festligholdelsen HAR fundet sted, når dette blad udkommer 1. marts!! Efter planen indledes jubilæet med en festgudstjeneste ved højmessen i Jerne Kirke klokken 9.30 med efterfølgende festligholdelse i Sognehuset. Herfra skal der lyde et tillykke og en stor tak for dit store engagement, Jens Chr. Jensen, især for dine gode gudstjenester og prædikener og for dit arbejde med mandagsarrangementerne, som den 19. februar fejrer 20 års dag! Men også for din vedholdende debativer i det daglige og i rådet! Det skal også nævnes her, at der er 25 års jubilæum for vores Sognehus søndag den 18. marts, hvor biskop Elisabeth Dons Christensen har gudstjeneste kl.11. Derefter er der kirkefrokost. Samtidig indledes vores kulturuge. De forskellige arrangementer kan ses andetsteds i bladet, men her vil jeg endnu engang omtale vores emne for debat i menighedsrådet: Kirke for nutidsdanskere. Oktobermødet med indlæg fra præsterne Jens Jermiin Nielsen og Jens Fischer Nielsen var rigtig godt med stor spørgelyst og godt udbytte. Rådet havde på sit januarmøde besøg af sognemedhjælper Lisbet Knudsen, der fortalte om et initiativ, der muligvis kunne skabe kontakt til lidt yngre mennesker i sognet, nemlig et projekt kaldet Babysalmesang. Det kom der en god debat ud af, og senere vil vi finde ud af, om det er noget, vi kan bruge i Jerne Sogn. På martsmødet kommer der en repræsentant for ungdomsorganisationen FDF og fortæller om deres forhold til kristendom og kirke. Sig ikke, at der ikke sker noget i Jerne. Ole Brimnes Formand Menighedsrådsmøder afholdes i Jerne Sognehus efter planen: 13. marts, 10. april, 9. maj, 7. juni og 20. august 2007. Møderne er offentlige og dagsorden og udskrift af beslutningsprotokol er tilgængelig på Jerne Kirkes kontor. 2

Minikonfirmander i Jerne Et par eftermiddage om ugen summer Jerne Kirke og Sognehus af dejlige, nysgerrige minikonfirmander. Vi synger, leger, hører bibelfortælling, bager, laver drama, er til gudstjeneste, snakker, er på løb, hygger, tager på tur til Ribe Domkirke og meget mere. Over en 3 måneders periode får børnene mulighed for på denne måde at lære kirken at kende og høre om den kristne tro. Det handler først og fremmest om gode oplevelser! I foråret 2007 er turen kommet til 3. klasserne fra Boldesager Skole, som begynder den 7. og 8. marts. Der bliver sendt direkte besked til familierne. Jerne Menighedsråd har ansat minikonfirmandlærer Thomas Krogh til sammen med præsterne at undervise. Thomas er også konservatorieuddannet sanger og musikpædagog. Billedet er fra efteråret 2006 med minikonfirmander fra Bakkeskolen og Jerne Privatskole. Jerne Børneklub Kom og vær med hver mandag fra 16.30-17.45 på Fortuna Allé 61. Klubben er for alle børn i alderen 4-11 år. Vi samles i et godt kammeratskab, hvor vi synger, leger, hører noget fra Bibelen, løser opgaver, tegner og får forfriskninger. Kontaktperson: Birgitte Boiskov Jakobsen, Hasselvej 13, tlf. 75 12 51 56. RAMS: (Ribe Amts Menighedsråds Skoletjeneste) RAMS tilbyder hvert år skolernes 3.-6. klasser at besøge deres lokale sognekirke og synge salmer. Projektet munder ud i et besøg i Ribe Domkirke, hvor de indlærte salmer synges sammen med mange andre børn fra stiftets skoler. Fra vores sogn deltog 150 børn i projektet Jul i Himmelby. I alt deltog ca. 10.000 børn i domkirken. Et nyt projekt er på trapperne (se hjemmeside). Jerne Juniorklub Kom og vær med hver tirsdag kl. 18.30-20 i Effata, Fredensgade 12. Klubben er for juniorer fra 4.kl. til 8.kl., som vil være sammen om spil og sport, sang og musik, det kreative, bibelarbejde og bøn. Kontaktperson: Tove Kammersgaard, Fortuna Allé 61, tlf. 75 12 00 46. Konfirmandundervisning Jerne Privatskole startede august 2006. I forbindelse med konfirmandundervisningen blev det besluttet at gøre denne anderledes. Undervisningen er delt op i 2 moduler, 1 uge om efteråret og 1 uge om foråret, sluttende med konfirmation St. Bededag. Vi har fået biskoppens tilladelse, da det er et forsøg, som siden skal evalueres. Præsterne ved Jerne Kirke

Koncerter Søndag den 18. marts kl. 14.00 koncert i Jerne Kirke med Trio Jasupi Trio Jasupi med Janne Solvang sang, Birgitte Moss fløjte og Pia Hansen orgel, er alle uddannet ved Vestjysk Musikkonservatorium. Trioens varemærke er ny og gammel musik sat op mod hinanden, hvilket sætter musikken mere i relief. Til denne koncert skal vi høre værker af bl.a. Buxtehude, Telemann, Peter Møller og Bjarne Hersbo. Tirsdag den 20. marts kl. 19.30 koncert med Lemvig Kammerkor i Jerne Kirke Koret debuterede i 1995 med koncert på Museet for Religiøs Kunst, Lemvig. Det består af 30 rutinerede sangere. Koret medvirkede i DR s TV-produktion Vers og viser om Vorherre fra Vestervig Kirke. De har endvidere givet koncerter i både ind- og udland. Korets repertoire spænder vidt, men med hovedvægten på værker fra romantikken og den nordiske kormusik. De har indsunget en cd med dansk og nordisk kormusik, Over Jylland, som et led i markeringen af 5 års jubilæet i efteråret 2000. I forbindelse med 10 års- jubilæet udgav de cd en Decembernat med vinter- og julemusik. Ved koncerten i Jerne Kirke vil Lemvig Kammerkor synge musik af bl.a. Knut Nystedt, Niels la Cour, Mendelssohn, Rheinberger, Otto Mortensen og Carl Nielsen. Koret ledes af Erling Lindgren, organist ved Lemvig kirke og lærer ved Nr. Nissum Seminarium og Vestervig Kirkemusikskole. Erling Lindgren er desuden aktiv som korinstruktør, orgelsolist, jazzpianist og komponist. Han vil desuden kunne høres som orgelsolist ved koncerten. Udgivelse af cd I løbet af foråret og sommeren udkommer en cd med orgelmusik af J. S. Bach og Rued Langgaard, indspillet af den ene af kirkens organister Jesper Topp på orglet i Jerne Kirke. I forbindelse med udgivelsen vil der blive afholdt en præsentationskoncert i kirken. Nærmere oplysning vil fremgå af dagspressen. Orgelkoncert Mandag den 30. april kl. 16.30 er der fyraftenskoncert med orgelstuderende fra Vestjysk Musikkonservatorium i Jerne Kirke. Festugekoncert Årets festugekoncert finder sted mandag den 13. august kl. 16.30 i Jerne Kirke. Det er organist Mikkel Andreassen, Vor Frelsers Kirke i Esbjerg, som spiller værker af bl.a. D. Buxtehude.

Petter Dass (1647-1707) Petter Dass kender vi fra tre numre i salmebogen. Den lille nadversalme Dit minde skal, o Jesus, stå og Herre Gud, dit dyre navn og ære stammer begge fra hans kirkelige hovedværk: Katechismussange, skrevet omkring 1690 med sange til hele Luthers katekismus. Herre Gud, dit dyre navn og ære er forklaringen til Fadervors anden bøn: Helliget vorde dit navn. Og Dit minde skal, o Jesus stå er det sidste (af mange) vers i den første sang om alterets sakramente. Den tredje Dass-salme i salmebogen er et udsnit af Petter Dass selvbiografi på vers. Den er tilegnet hans sognefolk: Mine Elskelig Tilhører, / Og kjære kirke-faar! Sådan. Man er vel hyrde for sine får! Det er egentlig ikke nogen salme, og versene i vores salmebog er da også kraftigt ommøbleret. Ikke ganske loyalt overfor digteren efter min mening, men lad det nu være. Petter Dass digterværk er omfattende. Foruden Katekismesangene, er der digte til samtlige søndages evangelier og til en række bibelske fortællinger og bøger. Dertil kommer den mere verdslige digtning. I tidens stil var hr. Petter altid god for en sang, og mange af disse lejlighedsdigte er bevaret. Og så er der de verdslige hovedværker: Den nordske Dale-Viise, der som det eneste blev udgivet, mens han levede, og ikke mindst Nordlands Trompet, som er en folkelig beskrivelse af hele Nordland, helt op til det nordligste Troms. Jeg brugte en del af min studieorlov på at rejse gennem dette Nordland. Selvfølgelig kan man ikke rejse i Petter Dass Nordland, dertil er der sket for meget. Men fjord og fjeld, godt vejr og skidt vejr, det er der endnu, og man bliver ydmyg, når man færdes i landskabet og tænker på, at hr. Petter betjente sit enorme pastorat i båd og til fods. I mange år var han kapellan i Nesna ved Ranfjorden i et område, der strakte sig langs hele den lange fjord. Helt inde fra fjeldene bag Mo i Rana og ud til Dønnes ved fjordens munding. Økonomisk var det ikke særlig storslået. Sogneherren i Alstahaug fik det meste, også fra kapellanierne Nesna og Vefsn. Til sidst blev hr. Petter dog selv sognepræst i Alstahaug, Nordnorges rigeste præsteembede og væsentlig mindre anstrengende end de lange og farlige bådrejser på Ranfjorden. Nu kunne han så også finde argumenter for indkomstfordelingen mellem sognepræst og kapellaner. Faktisk rettede han i Nordlands Trompet, så argumentationen passede til hans nye værdighed. Petter Dass døde i 1707, blot 60 år gammel. Han er altså samtidig med Kingo. Det var nu ikke ham, men derimod Anders Bording, der blev hans litterære forbillede, som det bl.a. fremgår af et lille digt fra 1706. Petter Dass bevarede produktion på dansk (norsk) findes under det norske dokumentasjonsprosjektet på internettet: http://www.dokpro.uio.no/litteratur/dass/ Jens Chr. Jensen

Kulturuge Søndag den 18. marts Kl. 11.00 i kirken: Kl. 14.00 i kirken: Mandag den 19. marts Kl. 10.00 i kirken: Kl. 14.00 i sognehuset: Tirsdag den 20. marts Kl. 14.00 i sognehuset: Kl. 19.30 i kirken: Onsdag den 21. marts Kl. 10.00 i sognehuset: Kl. 14.00 i sognehuset: Torsdag den 22. marts Kl. 10.00 i sognehuset: Kl. 14.00 i sognehuset: Lørdag den 24. marts Kl. 14.00 i sognehuset: Søndag den 25. marts Kl. 9.30 og 11.00 i kirken: Kl. 14.00 i kirken og sognehuset: 6 Festgudstjeneste ved biskop Elisabeth Dons Christensen, Ribe Efterfølgende frokost i sognehuset i anledning af sognehusets 25 års jubilæum Koncert med Trio Jasupi. Morgensang v. sognepræst Ingelise Wenzel. Om salmedigteren Paul Gerhardt. Foredrag ved højskoleforstander Jørgen Carlsen, Testrup: Livets rødder Lysbilledeforedrag ved arkivleder Jørgen Dieckmann Rasmussen: Esbjerg i 1970 erne Koncert med Lemvig Kammerkor. Foredrag ved sognepræst Jens Chr. Jensen: Petter Dass liv og værk Foredrag ved sognepræst Jens Chr. Jensen: Petter Dass: Nordlands Trompet en billedrejse gennem nutidens Nordland med udblik til Petter Dass Foredrag ved sognepræst Ingelise Wenzel: At dø med værdighed. Om Ellen Holsts bog af samme navn. Foredrag ved tidligere sognepræst Erik Paabøl Andersen, Hvide Sande: Det, der hjælper os gennem livet. Om Carsten Jensens roman Vi, de druknede. Foredrag ved fhv. chefredaktør Herbert Pundik: Den hellige krig om det hellige land om baggrunden for konflikten om Palæstina og udsigterne til fred. Gudstjenester Gudstjeneste ved sognepræst Jens Lyster, Broager. Derefter kaffe og foredrag/oplæg om studieturen til Wittenberg ved Jens Lyster. Efter foredraget er der generalforsamling i Kirkeligt Samfund Jerne.

Udflugt Sogneudflugt onsdag den 13. juni 2007. Sogneudflugten kommer i år til at gå til det skønne Søhøjland syd for Silkeborg med afgang fra Jerne Sognehus kl. 08.30. Vi kører gennem det smukke landskab ad Tingvejen, over Nr. Snede og Bryrup til Virklund ved Silkeborg. Her besøger vi Virklunds moderne kirke, opført 1994 og placeret midt på kirkegården med udsigt over sø og skov. Kirken er tegnet af arkitekterne Inger og Johs. Exner, der selv udtaler om kirken, at som følge af den landskabelige beliggenhed gives bygningen en skulpturel tæthed sammensat af krystalliske bygningsformer. Efter en lille rundgang og en kort andagt i kirken fortsætter vi forbi Himmelbjerget til det idylliske Gl. Rye, hvor middagen venter os på Gl. Rye Kro. Efter middagen kører vi til den nærliggende klosterruin Øm Kloster, der er placeret ved ruinerne af det gamle middelalderlige kloster. Udgravningerne af Øm Kloster, der startede i 1911, har afdækket det mest komplette cistercienserkloster fra Danmarks middelalder. Øm Kloster består af en to tønder land stor ruinpark, hvor fundamenterne af de mange bygninger kan ses, og hvor fem middelaldergrave er synlige. Øm Kloster er det eneste specialmuseum vest for Storebælt med speciale i middelalderskeletter. De udstillede knogler giver et godt indblik i livsvilkårene for middelalderens mennesker. Når vi har set ruinerne og museet, går vi til Øm Gæstgiveri, hvor vi får kaffe. Derefter går turen igen mod Jerne, hvor vi forventer at være tilbage ca. kl. 18.00. Tilmelding til Sognehusets kontor, tlf. 76 10 46 30, senest mandag, den 4. juni 2007, kl. 13.00. Prisen bliver kr. 200,00 pr. person, som betales i bussen. Tove Riber Udflugt den 13. juni 2007 Afgang Jerne Sognehus kl. 8.30 Tilmelding til Sognehuset på tlf: 76 10 46 30 senest mandag den 4. juni kl. 13.00 Pris 200 kr. pr. person. Forventet hjemkomst kl. 18.00 7

Kalender marts april maj juni juli august 2007 Marts Torsdag den 1. marts kl. 19.00 Stormøde ved Lars Kristensen (fælles for Indre Mission i Esbjerg) Jerne Sognehus Søndag den 4. marts kl. 11.30 Sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp fra Jerne Sognehus Mandag den 5. marts kl. 14.00 Hverdag i Namibia foredrag ved lærer Dorthe Jensen Tirsdag den 6. marts kl. 10.00 Skal vi læse en bog sammen ved sognepræst Ingelise Wenzel Torsdag den 8. marts kl. 18.00 +aften Mandag den 12. marts kl. 14.00 Sangeftermiddag Søndag den 18. marts kl. 11.00 Festgudstjeneste i Jerne Kirke ved biskop Elisabeth Dons Christensen med efterfølgende frokost Søndag den 18. marts kl. 14.00 Koncert ved Jasupi i Jerne Kirke Mandag den 19. marts kl. 10.00 Morgensang i Jerne Kirke ved Ingelise Wenzel Mandag den 19. marts kl. 14.00 Livets rødder foredrag ved højskoleforstander Jørgen Carlsen Tirsdag den 20. marts kl. 14.00 Esbjerg i 1970 érne Lysbilledforedrag ved Jørgen Dieckmann Rasmussen Tirsdag den 20. marts kl. 19.30 Koncert i Jerne Kirke med Lemvig Kammerkor Onsdag den 21. marts kl. 10.00 Petter Dass liv og værk Foredrag ved J. Chr. Jensen Onsdag den 21. marts kl. 14.00 Petter Dass: Nordlands Trompet - En billedrejse gennem nutidens Nordland med udblik til Petter Dass ved J. Chr. Jensen (se artikel) Torsdag den 22. marts kl. 10.00 At dø med værdighed Foredrag ved sognepræst Ingelise Wenzel Torsdag den 22. marts kl. 14.00 Det, der hjælper os gennem livet Carsten Jensens roman Vi, de druknede foredrag ved sognepræst Erik Paabøl Andersen Lørdag den 24. marts kl. 14.00 Den hellige krig om det hellige land Foredrag ved udenrigskorrespondent Herbert Pundik Søndag den 25. marts kl. 14.00 gudstjeneste Kl. 15.00 foredrag/oplæg til studietur til Wittenberg ved sognepræst Jens Lyster, Broager

Mandag den 26. marts kl. 14.00 Sangeftermiddag Tirsdag den 27. marts kl. 10.00 Skal vi læse en bog sammen ved sognepræst Ingelise Wenzel Torsdag den 29. marts kl. 19.30 Aftenmeditation i Jerne Kirke April Tirsdag den 10. april kl. 10.00 Skal vi læse en bog sammen ved sognepræst Ingelise Wenzel Mandag den 16. april kl. 14.00 Kina lysbilledforedrag ved højskoleelev Maibrit Smed Hansen Mandag den 23. april kl. 14.00 Sangeftermiddag Tirsdag den 24. april kl. 10.00 Skal vi læse en bog sammen ved sognepræst Ingelise Wenzel Mandag den 30. april kl. 14.00 Kunsten at elske sin næste ved sognepræst Michael Brautsch Mandag den 30. april kl. 16.30 Orgelkoncert i Jerne Kirke med studerende fra Vestjysk Musikkonservatorium Maj Onsdag den 2. maj kl. 19.00 Ydremissionsaften i Jerne Kirke og Sognehus Mandag den 7. maj kl. 14.00 Sangeftermiddag Tirsdag den 8. maj kl. 10.00 Skal vi læse en bog sammen ved sognepræst Ingelise Wenzel Afslutning Torsdag den 10. maj kl. 18.00 +aften Mandag den 14. maj kl. 13.00 Sommerafslutning med frokost Kl. 14.00 underholder Pensionistorkestret Torsdag den 31. maj kl. 19.30 Aftenmeditation i Jerne Kirke Juni Onsdag den 13. juni kl. 8.30 Sogneudflugt Torsdag den 14. juni kl. 18.00 +aften August Mandag den 13. august kl. 16.30 Koncert i Jerne Kirke med organist Mikkel Andreassen

Omtale Herbert Pundik Lørdag den 24. marts kl. 14 holder Herbert Pundik foredrag over emnet: Den hellige krig om det hellige land. Foredraget handler om baggrunden for striden om Palæstina samt udsigterne til fred. Herbert Pundik var i 23 år fra 1970-1993 chefredaktør ved Politiken. Nu er han seniorudenrigskorrespondent ved samme avis. Han har skrevet en række bøger om udenrigsemner og et læseværdigt erindringsværk. Han har rejst meget som journalist i Asien og Afrika og har modtaget en række priser, bl.a. Cavling-prisen. Kunsten at elske sin næste Vi kan opbygge hinanden i kærlighed, men kan kærligheden også nedbryde? Hvorfor udvikler kærligheden sig ofte så dramatisk, og hvordan adskiller kærligheden til ægtefælle, børn og gode venner sig fra kærligheden til fædrelandet, arbejdet og det gode håndværk? Kan man virkelig elske et stykke med sild, og hvordan passer arbejdet og privatlivet sammen i dette store puslespil? Et både morsomt og tankevækkende foredrag af en meget dygtig fortæller, sognepræst Michael Brautsch, Darum, mandag den 30. april kl. 14 i Jerne Sognehus. At dø med værdighed Ellen Holst brugte de sidste måneder af sit liv på at skrive dagbogsblade, hvori hun tænker sit liv igennem. Det er blevet til en meget smuk og tankevækkende beretning om det at forberede sig til at dø - med værdighed. I kulturugen vil jeg gerne fortælle om denne bog, som jeg har været meget optaget af, fordi den så usentimentalt tager fat på et så svært emne. Ingelise Wenzel Skal vi læse en bog sammen? Datoer: 6. og 27. marts, 10. og 24. april og 8. maj (afslutning) Tidspunkt: Kl. 10-11.30 i Jerne Sognehus. Alle er velkomne disse tirsdag formiddage, hvor vi drikker kaffe, synger, får læst op og fortalt. Ingelise Wenzel Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp Den årlige sogneindsamling finder sted søndag den 4. marts. I Jerne Sogn sker det fra Jerne Sognehus med start kl. 11.00. Vi håber, at mange vil afse et par timer til dette gode formål. Interesserede kan melde sig til kontaktperson Finn Heide Nielsen, tlf. 75 14 42 82. Man kan også møde op, selvom man ikke har tilmeldt sig. 10

Søndag den 25. marts holder Kirkeligt Samfund Jerne generalforsamling. Forud for generalforsamlingen er der gudstjeneste kl. 14 i Jerne Kirke ved pastor Jens Lyster, Broager. Efterfølgende vil Jens Lyster, i Sognehuset, komme med et oplæg om studieturen til Wittenberg. Den 13.-18. oktober inviterer Kirkeligt Samfund Jerne til studietur i Wittenberg. Jens Lyster vil guide os på turen, som ud over Wittenberg også går gennem Erfurt, Wartburg og Torgau. Jens Lyster er meget Lutherkyndig, så vi glæder os til nogle spændende og lærerige dage. Turen foregår i bus. Tilmelding og nærmere oplysning om pris m. v. sker hos: Poul Nørup, Fredensgade 18, 6705 Esbjerg Ø. Telefon: 75 12 85 23 eller på mail: pon@esenet.dk Konfirmation Søndag den 17. juni kl. 11 konfirmerer jeg et hold fra Præstegårdsskolens Specialcenter. Jeg vil gerne i lighed med tidligere år opfordre sognet til at bakke op om denne dag. Ingelise Wenzel Sognehuset 25 år I 1982 fik vi et længe næret ønske opfyldt med indvielsen af Jerne Sognehus. Det har været flittigt benyttet i de forgangne 25 år så meget, at en udvidelse viste sig nødvendig i 1997. I anledningen af jubilæet inviterer menighedsrådet til festgudstjeneste med biskop Elisabeth Dons Christensen søndag den 18. marts kl. 11.00 med efterfølgende kirkefrokost og koncert i Jerne Kirke kl. 14 med Trio Jasupi. Denne søndag er optakten til sognets årlige kulturuge, som byder på et meget alsidigt program. Jørgen Carlsen Mandag den 19. marts er der foredrag med højskoleforstander Jørgen Carlsen, Testrup Højskole. Vi mennesker lever med to dagsordener livet igennem. Den ene dagsorden har med livets praktiske omstændigheder at gøre: børnene, arbejdet enten det er erhversarbejdet eller husligt arbejde, indkøb, madlavning og meget mere. Kort sagt alt det, der får hverdagen til at fungere. Den anden dagsorden har med vores inderste liv at gøre med vore følelser og tanker over at være til i verden: hvad er meningen med det liv, jeg lever? Denne dybe dagsorden spiller måske en ret underordnet rolle i det daglige. Men den dukker frem til overfladen, når man udsættes for såvel glæde som for sorg og bekymring. Når man møder denne dybe dagsorden, er man nær ved livets rødder. Det har ikke mindst Grundtvig en del at fortælle os om. Et vedkommende foredrag af en dygtig foredragsholder. 11

Jerne Sogn FDF i Jerne (Esbjerg 3. kreds) Vi mødes hver onsdag kl. 19-20.30 i Fasanhuset, Fasanvej 16. Kontaktperson: Finn Olesen, Rolfsgade 123 B st., tlf. 75 15 73 95. Bibelkreds Der findes flere bibelkredse i Jerne. Hvis du gerne vil være med i én, kan du kontakte sognepræst Poul Erik Kammersgaard. Danmissionens Mødrekreds i Jerne Kontaktperson: Karin Trap Sørensen, Parkvej 101, tlf. 75 15 15 95. Seniorbibelkreds (KFUM & KFUK i Jerne) Kontaktperson: Helge Larsen, Rylevænget 14, tlf. 75 11 72 73. Besøgstjeneste Er du interesseret i at blive besøgsven eller få en besøgsven, så kontakt undertegnede. Besøgstjenesten får bistand fra Aflastningstjenesten med henblik på den mere praktiske del af arbejdet, så som kurser, undervisning, opfølgning m.m. Ingelise Wenzel Kirkens Korshær Vi mødes i kredsen den første mandag i hver måned kl. 9.30 i Jerne Sognehus. Kontaktperson Ingelise Wenzel. Kirkeligt Samfund Jerne Kontaktperson: Poul Nørup, Fredensgade 18, tlf. 75 12 85 23. Jerne Børneklub Kom og vær med hver mandag fra 16.30-17.45 på Fortuna Allé 61. Klubben er for alle børn i alderen 4-11 år. Vi samles i et godt kammeratskab, hvor vi synger, leger, hører noget fra Bibelen, løser opgaver, tegner og får forfriskninger. Kontaktperson: Birgitte Boiskov Jakobsen, Hasselvej 13, tlf. 75 12 51 56. 12 Jerne Juniorklub Kom og vær med hver tirsdag kl. 18.30-20 i Effata, Fredensgade 12. Klubben er for juniorer fra 4. kl. til 8. kl., som vil være sammen om spil og sport, sang og musik, det kreative, bibelarbejde og bøn. Kontaktperson: Tove Kammersgaard, Fortuna Allé 61, tlf. 75 12 00 46.

Jerne Menighedssamfund +aften Alle er velkomne til +aften (plusaften) i Jerne Sognehus torsdag den 8. marts, torsdag den 10. maj og torsdag den 14. juni kl. 18.00. Vi begynder med at spise et let aftensmåltid. Derefter vil der være oplæg og samtale om et emne med relation til den kristne tro. Aftenen slutter ca. kl. 20.45. Alle er velkomne uanset alder: børn, unge, ældre, singler og familier! Pris: 25 kr. pr. person, - under 16 år halv pris. Ønsker du ikke at spise med, kan du komme kl. 19.00. Ønsker du at spise med, er det nødvendigt med tilmelding senest tirsdagen forud kl. 20 til kontaktperson: sognepræst Poul Erik Kammersgaard. Tlf: 75 12 00 46. Aftenmeditation Alle er velkomne til aftenmeditation i Jerne Kirke torsdag den 29. marts og torsdag den 31. maj kl. 19.30. Aftenmeditationen indeholder meditation og stilhed, musik og sang, bøn og bibelsk læsning. Kirken er disse aftener åben for bøn og stilhed kl. 19.00-21.00. Aftenen tilrettelægges af kirkens organister og sognepræst Poul Erik Kammersgaard (kontaktperson). Ydre missionsaften Onsdag den 2. maj er der ydre missionsgudstjeneste i Jerne Kirke kl. 19.00. Efter gudstjenesten samles vi i Jerne Sognehus, hvor der vil være kaffebord og information om Ydre Mission. Vi får denne aften besøg af Anker Lauridsen, Skjern: Diakonarbejdet i Karagwe Stift i Tanzania. Han vil i Sognehuset vise billeder fra besøg i Tanzania. Ved gudstjenesten prædiker Poul Erik Kammersgaard. Der er offergang til Danmission ved gudstjenesten. Alle er velkomne! Jerne Menighedssamfund Effata Jerne Missionshus Effata, Fredensgade 12 Torsdag den 1. marts kl. 19.00: Stormøde (fælles for Indre Mission i hele Esbjerg) i Jerne Sognehus tale ved Lars Kristensen. Torsdag den 22. marts kl. 19.30: Generalforsamling. Onsdag den 28. marts kl. 14.30: Onsdagskomsammen ved Jens Erik Christensen, Kvaglund: Brorson. Torsdag den 12. april kl. 19.30: Effatas 85-års fødselsdagsfest ved sognepræst Karl Lund, Ansager. Onsdag den 18. april kl. 14.30: Onsdagskomsammen ved Charles og Gerda Toftgaard, Sædding: Rejse til Kina i 2006. Torsdag den 26. april kl. 19.00: Stormøde (fælles for Indre Mission i hele Esbjerg) i Sædding Menighedshus, C.M. Nielsens Vej 12, - tale ved Villy Sørensen. Onsdag den 16. maj kl. 14.30: Onsdagskomsammen ved Petra Lauridsen, Fanø: Gensyn med Syrien i 2005. Torsdag den 7. juni kl. 19.30: Møde ved kirkegårdsleder Jørgen Hansen, Gram. Onsdag den 20. juni kl. 14.30: Onsdagskomsammen: Hyggeeftermiddag hos Thea og Bent Jensen, Januarvej 33, Andrup. Arrangementerne finder sted i Fredensgade 12, hvis ikke andet er anført. Alle er velkomne! Kontaktperson: Bent Jensen, Januarvej 33, tlf. 75 16 04 38. 13

Gudstjenester i Jerne Kirke Marts Søndag den 4. marts 2. søndag i fasten Søndag den 11. marts 3. søndag i fasten 9.30 Finn Ryneld Søndag den 18. marts Midfaste søndag 11.00 Elisabeth Dons Christensen Søndag den 25. marts Mariæ bebudelses dag 14.00 Jens Lyster April Søndag den 1. april Palmesøndag Torsdag den 5. april Skærtorsdag 1 Fredag den 6. april Langfredag Søndag den 8. april Påskedag Mandag den 9. april Anden påskedag Søndag den 15. april 1. søndag efter påske 11.15 Jens Chr. Jensen Søndag den 22. april 2. søndag efter påske 11.15 Poul Erik Kammersgaard Søndag den 29. april 3. søndag efter påske 9.30 Finn Ryneld Maj Onsdag den 2. maj 19.00 Ydre misssionsgudstjeneste Fredag den 4. maj Bededag Søndag den 6. maj 4. søndag efter påske Søndag den 13. maj 5. søndag efter påske Torsdag den 17. maj Kristi himmelfarts dag 11.15 Ingelise Wenzel Søndag den 20. maj 6. søndag efter påske 9.30 Ingelise Wenzel Søndag den 27. maj Pinsedag Mandag den 28. maj Anden pinsedag Juni Søndag den 3. juni Trinitatis søndag Søndag den 10. juni 1. søndag efter trinitatis 9.30 Ingelise Wenzel 14

Søndag den 17. juni 2. søndag efter trinitatis Søndag den 24. juni 3. søndag efter trinitatis Juli Søndag den 1. juli 4. søndag efter trinitatis 9.30 Ingelise Wenzel Søndag den 8. juli 5. søndag efter trinitatis Søndag den 15. juli 6. søndag efter trinitatis Søndag den 22. juli 7. søndag efter trinitatis 9.30 Ingelise Wenzel Søndag den 29. juli 8. søndag efter trinitatis August Søndag den 5. august 9. søndag efter trinitatis 9.30 Finn Ryneld Søndag den 12. august 10. søndag efter trinitatis Søndag den 19. august 11. søndag efter trinitatis 11.00 Finn Ryneld Kirkebil Søndag den 26. august 12. søndag efter trinitatis September Søndag den 2. september 13. søndag efter trinitatis 9.30 Ingelise Wenzel Søndag den 9. september 14. søndag efter trinitatis Søndag den 16. september 15. søndag efter trinitatis Ældre og gangbesværede kan gratis benytte kirkebilsordningen til gudstjenester i Jerne Kirke. Ring til Esbjerg Taxa på tlf. 75 14 45 00. Hjemkørslen arrangeres af kirkebetjeningen. 15

Kirkelig vejviser Jerne Kirke, Strandby Kirkevej 60 / Møllebakken 1 Jerne Kirkes Kontor Jerne Sognehus, Møllebakken 2, 6705 Esbjerg Ø. tlf. 76 10 46 30, fax 75 45 18 88, e-post: jerko@esenet.dk Åbent: mandag-fredag 9-13, torsdag tillige 16-18 Kordegn Gyda E. Pedersen privat tlf. 75 27 24 38. Sognepræst Jens Chr. Jensen (kbf.) Jerne Sognehus, tlf. 76 10 46 33, e-post: jcjensen@esenet.dk Fridag fredag, træffes bedst man.-tors. 11.30-12.30 Privat: Randersvej 44, tlf. 75 12 10 44 Sognepræst Poul Erik Kammersgaard Fortuna Allé 61, tlf. 75 12 00 46, mobil 30 12 55 46, e-post: kammersgaard@esenet.dk - Fridag mandag, træffes bedst tirs.-fre.12-13 Sognepræst Ingelise Wenzel Jerne Sognehus, tlf. 76 10 46 36, e-post: iwenzel@mail.dk Fridag fredag, træffes bedst man., ons. og tors. 12-13 i sognehuset eller privat tirs. 17-18. Privat: Tradsborgvej 80, Tjæreborg, tlf. 75 17 02 25 Organist Jesper Topp, Jerne Sognehus, tlf. 76 10 46 34 Privat: Østerkrog 15, Tjæreborg, tlf. 75 17 13 39, e-post: organisterne.i.jerne@esenet.dk Organist Mette Nørup, Jerne Sognehus, tlf. 76 10 46 35 Privat: Fredensgade 18, tlf. 75 12 85 23, e-post: men@esenet.dk e-post: organisterne.i.jerne@esenet.dk Minikonfirmandunderviser Thomas Krogh Jerne Sognehus, tlf. 76 10 46 37 Kirketjenerne, Jerne Sognehus, tlf. 76 10 46 38. Karin Lindsov, Britta Houlrik, e-post: kirketjener.jerne@esenet.dk Menighedsrådsformand Ole Brimnes Kornvangen 13, tlf. 75 13 12 31, e-post: ole.brimnes@esenet.dk Jerne Kirkegårds Kontor, Skolebakken 156, tlf. 76 16 20 35 Jerne Sogns Kirkeblad udgives af: Jerne Sogns Menighedsråd. Redaktion: Ingelise Wenzel (ansv.), Tove Riber, Karin Rohr Lynge, Alice Nielsen og Mette Nørup. Tryk: Grafisk Trykcenter, Esbjerg Forsidebillede: J. Chr. Jensen Fødsel anmeldes til kirkens kontor senest to hverdage efter fødslen. Forældrenes attester og CPR.nr. medbringes. Dåb finder sted ved gudstjenesterne kl. 11.00 på alle søn- og helligdage. Dåbshandlingen aftales med den præst, der har gudstjeneste den pågældende dag. Bryllup Tidspunktet aftales med kirkens kontor. Parret retter henvendelse til bopælskommunen om udstedelse af prøvelsesattest. Forløbet af bryllupshandlingen aftales med den præst, der skal forestå handlingen. Begravelse Tidspunktet aftales med kirkens kontor. Forløbet af handlingen aftales med den præst, der skal forestå handlingen. www.jernekirke.dk