Hotel i Hanoi - 3 nætter. Junke på Halong Bugten - 1 nat. Hotel i Hué - 1 nat. Hotel i Hoi An - 4 nætter. Det bedste af Vietnam.

Relaterede dokumenter
VIETNAM VIETNAMS STORE KLASSIKERE REJSER MED DANSK REJSELEDER

Det bedste af Vietnam

Store Vietnam. 25 dages rundrejse i Vietnam. Oplevelsesrejser med

Vietnams Vidundere. Højdepunkter i Vietnams smukke landskab. - v. i e t n a m. j s e. r e. r u n d. 16 dages rundrejse med dansk rejseleder

På opdagelse i Dansk Vestindien

Turplan. Aclass - Heritage Discovery 2 dage 1 nat. Dag 1. Dag 2

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

Vietnam. Rejseforslag til individuelle rejser

Vietnam. Rejseforslag til individuelle rejser

Luksusferie på Zanzibar

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Cook Islands' Paradis

Nytårstogt på de hollandske kanaler

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Egon Hotel Hamburg City

Fantastiske Vietnam Hanoi og Saigon Ha Long og Mekong

Velkommen til Hotel Odense, som ligger lige ved siden af Odense Congress Center!

Vietnams Højdepunkter

Petanque i Vietnam. 16. november-01. december dage

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Vietnam. Ferieidyl i Nordvietnam 16 dage / 13 nætter. Afslapningsferie og forkælelse på flotte strande og dejlige hoteller Her er tid til ægte ferie.

Vidunderlige Vietnam. Velkommen til en rejse udover det sædvanlige. - v. i e t n a m. j s e. r e. r u n d

28. september. Afrejse fra Danmark. 29. september

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Fantastiske Vietnam Hanoi og Saigon Ha Long og Mekong

Vietnam fra nord til syd

Safari og badeferie i Kenya

Aktiv i østlige Canada

Vietnam. Turen dag for dag. Dag 1. Dag 2. Ankomst til Hanoi. Afrejse. Afrejse fra København med SAS/Thai International 14:30. Ankomst til Hanoi 09:35

Vietnam Vietnam fra nord til syd. Pris: kr.

Singapore og oplevelser i Cairns, Queensland

Vietnam Fra Halong til Mekong

Hotel i Hanoi - 2 nætter. Overnatning i Ha Giang - 5 nætter. Hotel i Hoi An - 5 nætter. Det uopdagede Nordvietnam. Dagsprogram

Bangkok Koh Samui Explorer

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Postillion Hotel Dordrecht

Schweiz - fra sin smukkeste side

På sporet af Khmerriget. Eventyrlige oplevelser i Vietnam og Cambodja. - c a m b o d. j s e. r e. j a. r u n d. - v. i e. t n a m

Krakow - Polens førende kulturby

Inspiration Rejsemål: Mauritius

Gotland - Middelalder og eksotiske landskaber

Dette er uden tvivl en fantastisk smuk rejse med naturen i fokus. Andre rejser til Færøerne og Island

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

THAILAND Kongernes by Hua Hin, Sam Roi Yod Nationalpark og hovedstaden Bangkok...15 dage og 6 udflugter

Phu Quoc Stranden 6 dages forlængelse med strandferie ved Phu Quoc

Maastricht - André Rieu

Barlinek, Polen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

Bjergstammer i Nordvietnam

FIRMAREJSER I SPANIEN. arcelona. citytours

Den store Vietnam-rejse

14 dage Vinter 2016/17. Vietnam. fra nord til syd

Amsterdam. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Sydholland - Valkenburg

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Vietnams højdepunkter

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

Det bedste af Fransk Polynesien

Sol & strand på Rarotonga i Cook Islands

Familieferie i Orlando, Florida

8 dages cykelferie i Cuba

Vietnam rundrejse i Det Ydmyge Land 15.oktober 28.oktober 2018

Julemarkedstogt på Rhinen

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

HØJTSTÅENDE SOL, UFORGLEMMELIGE OPLEVELSER OG DANSK REJSELEDER PÅ KRYDSTOGT TIL EKSOTISKE CARIBISKE DESTINATIONER

Vietnams Højdepunkter

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

DANSK STUDIE CENTER VIETNAM & CAMBODJA

Smagen af færøerne ,- 4 dage. Ring

Vietnam rundrejse i Det Ydmyge Land 15.oktober 28.oktober 2019

Rocky Mountains til fods

Sri Lanka. Sri Lanka, Unawatuna stranden. Telefon Uimodståelige Sri Lanka - Unawatuna og det Indiske Ocean

Balatonsøen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Det bedste af Kina & Tibet

Harzen - Goslar. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Hotel Rügen Park ligger på den rolige vestside af Rügen, hvor der er færrest turister.

New York og Oahu, Hawaii

2014 Charlotte Dinge. 1. udgave

Toscana - Flyv på busrejse

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Tag på safari med børnene

Egypten. - Et uforglemmeligt cruise på Nilen

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Vandring i Himalaya Mt. Everest View

Tæt på hotellet, kun få minutters gang, findes der en række gode restauranter og caféer, og i forlængelse af selve hotellet ligger Florentz Café og

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Californien rundt i bil

FORÅRSTUR TIL HOLLAND APRIL 2016

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

Transkript:

Det bedste af Vietnam Dagsprogram Dagsoversigt Dag 1-2: Afrejse og ankomst Dag 2-5: Hanoi Dag 5-6: Halong Dag 6-7: Hué Dag 7-11: Hoi An Dag 11-13: Ho Chi Minh Dag 14-15: Afrejse og hjemkomst Sådan skal I bo Hotel i Hanoi - 3 nætter Skylark Hotel Hotellet ligger centralt i fascinerende Hanoi med mange af byens største seværdigheder indenfor gåafstand. På hotellet kan I nyde den indendørs swimmingpool, surfe på gratis Wifi og træne i hotellets fitnesscenter. Junke på Halong Bugten - 1 nat Bai Tho Junke Junken er af god standard og kan typisk rumme mellem 24-40 personer. Dækket byder på behagelige liggestole, hvorfra I kan nyde udsigten til det imponerende landskab. Hotel i Hué - 1 nat Hotel Mondial Hotellet er beliggende i gåafstand til blandt andet Ho Chi Minh-museet og Dong Ba-markedet. Hotellet rummer to restauranter, en swimmingpool og en lounge, hvor I kan nyde en drink og slappe af. Hotel i Hoi An - 4 nætter Hoi An Ancient House Resort & Spa

Hotellet er smagfuldt indrettet i traditionel vietnamesisk stil, og her er både en flot pool, en hyggelig restaurant, samt spa og motionsrum. Hotel i Ho Chi Minh City - 2 nætter Sanouva Saigon Hotel Hotellet ligger ved siden af Ben Thanh-markedet og 300 meter fra Golden Dragon vanddukketeatret. Genforeningspaladset er bare 500 væk og byens operahus er også indenfor en kilometers afstand. Læs mere om hotellerne Dag 1: Afrejse fra Danmark I flyver fra Danmark med det valgte luftfartsselskab. Dag 2: Ankomst til Hanoi I ankommer til Vietnams charmerende hovedstad Hanoi, hvor repræsentanter fra vores lokale agent venter på at transportere jer til jeres centralt beliggende hotel. Hvis ikke I vil bruge eftermiddagen på at hvile lidt ovenpå udrejsen, kan det anbefales at tage på en afslappende cyclotur igennem Hanois historiske gamle bydel. Tidligere var de smalle gader i denne del af byen inddelt i erhverv, og således kører I måske ad Silkegade til Falsknerigade for til sidst at ende i gaden med brudeudstyr eller fuglebure. Undervejs kigger I indenfor i et af bydelens historiske langhuse, der giver et kort glimt af en svunden tid. Cyclo-turen slutter midt i den gamle bydels fascinerende virvar af hyggelige småbutikker, levende gademarkeder og en lind strøm af motorcykler. Er der plads, kunne I måske nyde en kold fadøl sammen med de lokale på et af Hanois traditionelle Bia hoi -udskænkningssteder, der er et populært mødested efter arbejdstid. Turen kunne fortsætte til fods til en af Hanois mange fremragende restauranter, der hele tiden udvikler spændende kombinationer af kendte klassikere og nye trends. Middagen bliver en introduktion til det velsmagende og varierede vietnamesiske køkken, der gerne byder på et udvalg af svinekød, oksekød, kylling, seafood, frugt og grønt. Dag 3: Historisk rundtur i Hanoi Det er oplagt at bruge dagen på en rundtur i det centrale Hanoi, som er et møde med byens spændende historie, der strækker sig fra kejsertiden over den franske periode og frem til det moderne Vietnam. Noget af det første, man lægger mærke til, er de mange brede boulevarder og smukke bygninger fra den franske kolonitid, der er medvirkende til at skabe den helt særlige stemning i byen. Små søer og grønne arealer er ligeledes med til at skabe nogle tiltrængte oaser, hvor folk samles tidlig morgen og sen eftermiddag for at dyrke tai chi, spille badminton eller blot sidde i skyggen og følge livets gang.

I kunne starte med at køre til Ho Chi Minhs mausoleum, som hver dag besøges af skoleklasser og turister fra nær og fjern, der er kommet for at vise deres respekt for den store leder. Landsfaderens balsamerede krop ligger til skue i sit traditionelle hvide jakkesæt med undtagelse af en periode hver vinter, hvor konserveringseksperter giver ham en grundig makeover. Der er fortsat meget stor respekt omkring Ho Chi Minh, hvis portræt ses alle vegne på pengesedler, frimærker, plakater og i enhver butik. En lokal guide kan fortælle om Ho Chi Minhs fantastiske historie, imens I går rundt i området omkring mausoleet, hvor der også er mulighed for se det primitive teaktræshus han boede i under Vietnamkrigen. Det kan være svært at se, at Hanoi lige har fejret sit 1.000 års jubilæum, da der kun er ganske få bygninger, der kan dateres tilbage til den tid. En af de få undtagelser er Litteraturens Tempel, der blev grundlagt i 1076 af kejser Ly Thanh Tong, og som igennem tiden har fungeret som en af den vietnamesiske elites vigtigste læreranstalter. Tempelkomplekset er et glimrende eksempel på traditionel vietnamesisk arkitektur, der kombinerer klassiske byggematerialer og havekunst med Konfucius lærer om Ying og Yang. Krydser I gaden, kommer I til en mulig frokostrestaurant, KOTO, hvis idégrundlag kan siges at være det modsatte af Litteraturens Tempel. KOTO er en del af et større NGO-projekt, der arbejder på at få skabt muligheder og uddannelse for Hanois hjemløse og handicappede unge igennem restaurationsbranchen. De unge gennemgår et 24 måneders uddannelsesforløb, hvor de lærer om service, hygiejne, madlavning m.v., og I møder dem på alle poster under frokosten. Er I ikke frokosttrængende, er der ikke langt til Hanoi Hilton eller Hoa Lo-fængslet, som det egentlig hedder. Fængslet blev oprindeligt anvendt af franskmændene til at huse politiske fanger, og under Vietnamkrigen var det opholdssted for en række amerikanske krigsfanger blandt andre Senator John MacCain, der sidenhen har forsøgt at vinde det amerikanske præsidentvalg. Fra Litteraturens Tempel eller de horrible forhold i fængslet kunne næste stop være Hoan Kiemsøen ved den gamle bydel. Her krydser I den smukke træbro til Ngoc Son-templet, der ligger på en lille ø i søen, og hører om søens mytiske historie. Lige ved søen ligger et populært vanddukketeater, der er en af Nordvietnams vigtigste kulturinstitutioner. Vanddukketeater er en nordvietnamesisk specialitet og blev tidligere brugt som underholdning ude i de små landsbyer. Ud over de legendariske fortællinger om store krigshelte, mytologiske skabninger og religiøse historier, er der fortællinger fra hverdagen i landsbyerne og lystige kærlighedshistorier. Gode restauranter er strøet ud over området omkring vanddukketeatret, mange små butikker lokker med gode tilbud, og gademarkederne giver et indblik i nogle af de mange facetter ved det vietnamesiske køkken. Her finder I bl.a. frøer, snegle, pattegrise og interessante frugter og grøntsager. Dag 4: Flere eventyr i Hanoi Er I morgenfriske, kan det varmt anbefales at starte dagen på Hanois imponerende blomstermarked, hvor tusindvis af blomster skifter ejermand under livlige forhandlinger. Markedet er et sansebombardement af en anden verden og alle farver er repræsenteret. For de kunstinteresserede kan det anbefales at kigge indenfor på Museum of Modern Art og

følge op med at kigge indenfor i nogle af de mange interessante gallerier langs med Tràng Tiền, der går fra Hoam Kiem-søen til operaen. Interessen for vietnamesisk kunst er i de seneste år steget markant på de internationale markeder, og måske kan I finde noget, der vil passe til jeres stue. Ellers er Hanoi et sted, hvor oplevelserne kommer til den nysgerrige, så besøg et af de lokale gadekøkkener og mød vietnameserne i øjenhøjde. Slap af i en af byens mange parker eller gå en tur langs med Den Røde Flod og følg livet omkring den historiske Dien Bien Phu-bro. Dag 5: Med junke Ha Long Det er tid at tage afsked med charmerende Hanoi. I bliver hentet af en shuttlebus ved jeres hotel og kører gennem opdyrkede landskaber og kulbyerne mod øst til et af denne rundrejses mest markante højdepunkter, den sagnomspundne Ha Long-bugt. Her venter kaptajnen og besætningen ombord på en traditionel junke på at tage jer med på et uforglemmeligt cruise blandt bugtens hundredvis af mytiske kalkstensbjerge. Der går ikke lang tid førend man forstår, hvorfor UNESCO har valgt at inkludere dette naturlige vidunder på deres liste over Verdens Naturarv, for det er imponerende. De mange kalkstensbjerge rejser sig lodret op ad havet og danner en naturlig labyrint, som I roligt sejler igennem. Undervejs er der god tid til at nyde udsigten fra junkens soldæk, men I skal naturligvis også tættere på de fantastiske øer, når I skal på opdagelse i en af områdets spektakulære huler. Er der nogen hjemme, er det også muligt at besøge en af de flydende fiskerbyer, der ligger spredt rundt i området godt skjult af de beskyttende småøer. De lokale lever af fiskeri og har blandt andet deres egen skole, kulturcenter og naturligvis nogle enorme hyttefade, der er placeret under husene. Hen på eftermiddagen begynder området at skifte karakter, og i solnedgangens orange skær fremstår det hele som et eventyr. Tag eventuelt en forfriskende dukkert inden middagen serveres i junkens restaurant. Menuen er gerne bygget op omkring en bred vifte af lækkert seafood muslinger, krabber, rejer, fisk m.v. Herefter kan det anbefales at tage plads på dækket og håbe på en skyfri aften, idet hele himmelbuen vil være lyst op af et overvældende stjernehav eller eventuelt prøve kræfter med at fange blæksprutter sammen med besætningen, inden det er tid til at gå til køjs i de hyggelige topersoners kahytter. Dag 6: Med tog til Hué Ha Long-bugten er som taget ud af et eventyr, når morgendisen letter, og de mange klippeformationer langsomt kommer til syne rundt om junken. Stå tidligt op, tag en kop friskbrygget kaffe i hånden, find en stol på dækket og nyd det spektakulære skue. Programmet kan variere en smule, og der vil ofte være valgmuligheder. Eventuelt skifter I til en mindre båd og sejler igennem en af områdets små tidevandskanaler, der fører ind til en skjult verden i øernes indre. I disse uspolerede økosystemer kan I nogle gange opleve aber, næsehornsfugle, fiskeørne og småøgler. En anden tur kunne gå til Titop-øen, der både har en fin lille sandstrand og en stejl trappe til udkigspunktet på toppen af øen, hvorfra der er en fremragende udsigt over Ha Longbugten. Tilbage på junken nyder I en forfriskende brunch, imens junken sejler tilbage til Ha Long. En shuttlebus venter på at køre jer tilbage til Hanoi.

Fra Hanoi går turen videre med det historiske tog Genforeningsekspressen til kejserstaden Hué. Der er afgang først på aftenen, og I rejser hen over natten med ankomst tidligt om morgenen i Hué. Togturen er en mulighed for at rejse som de lokale, og i 4-personers kupéen, der er indrettet med fire senge, kan I møde de gæstfrie vietnamesere. Komforten er ikke prangende, men det er en anderledes oplevelse at tage toget. Mod et tillæg kan der arrangeres flytransport til Hué og en ekstra overnatning på hotel. Dag 7: Kejsernes forbudte by I ankommer til Hué tidligt om morgenen, hvor I bliver hentet på banegården og kørt til en lokal morgenmadsrestaurant. Efterfølgende bliver I transporteret til hotellet, og det er tid til at fokusere på kejsertidens Vietnam, der var centraliseret omkring det royale palads midt i Hué og de mange gravsteder i omegnen af byen tæt ved bredden af Duftenes Flod. Gå til eller tag en cyclo til det kejserlige palads, der har mange ligheder med Den Forbudte By i Beijing. Dette historiske område er på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv, og mange ressourcer er i de seneste år blevet brugt på at restaurere områdets smukke bygninger, således at den besøgende får et ganske godt indblik i datidens klassiske arkitektur men også en fornemmelse af, hvilken luksus kejseren og hans familie omgav sig med. Ikke langt fra de kejserlige gemakker ligger Hués farverige Dong Ba-marked hvor I kan få et indblik i, hvad de menige vietnamesere serverer på deres middagsbord hjemme i deres små lejligheder. I de smalle gange mellem de mange boder med et rigt udvalg i fødevarer, tøj og alverdens ragelse, er der en tæt stemning. Der tinges hårdt om priserne, og det er ikke altid, der opnås enighed herom. Prøv at koncentrere jer om fødevareafsnittet, hvor et bredt udvalg af eksotiske frugter og smagfulde grøntsager og krydderurter fanger øjnene, mens næsen mere påvirkes af slagterafsnittets friskslagtede kyllinger, grise, køer og ikke mindst fisk i alle varianter. Friske fisk, levende fisk, tørrede fisk, saltede fisk og den uundværlige fiskesauce. Find en taxi og hyr chaufføren for nogle timer til at køre til de mest interessante af kejsernes imponerende gravsteder. Det første kunne være kejseren Tu Ducs grav. Traditionen tro blev byggeriet af gravene styret med hård hånd af kejseren selv, der gerne ville sikre sig et værdigt eftermæle. Stedet fascinerede kejseren, der brugte mere tid her end på paladset i Hué på at skrive poesi i en af de små pavilloner eller fiske i søen, der i sæsonen er dækket af velduftende lotusblomster. Ingen ved med sikkerhed, hvor Tu Ducs nøjagtige gravsted og dermed de store værdier, der fulgte ham i graven, er placeret, idet de 200 tjenestefolk, der fulgte ham til gravstedet, efterfølgende blev halshugget. Giv jer tid til at nyde det parklignende område og selv gætte med på, hvor Tu Ducs jordiske rester ligger gemt. Næste stop kunne være kejseren Khai Dinhs grav, der på mange punkter bryder med Nguyendynastiets traditionelle design. Placeret på en bakketop uden at være omgivet af veltilrettelagte grønne arealer, finder I en bygning, der kombinerer kejserens fascination af europæisk arkitektur med det klassiske vietnamesiske udtryk. En stejl trappe fører til selve hovedbygningen, der med sit gotiske ydre og farvestrålende indre er helt unik. Statuer af drager og bevæbnede vagter er der naturligvis blevet plads til, men det er i skildringen af de fire årstider udført i porcelænsmosaik og glas i bygningens hovedrum, at stedets ekstravagante fremtoning kommer til sin ret. Mindre ekstravagant, men derimod med hjertet det rigtige sted og fokus på at hjælpe andre, er

nok den rammende beskrivelse om et alternativt stop. Den centrale del af Vietnam er landets buddhistiske centrum, og I kunne besøge en pagode, der i dag fungerer som et værested for forældreløse børn. Nonnerne tager sig af de mange børn fra de ankommer til stedet, nogle af dem nyfødte, til de har afsluttet deres skolegang og forhåbentlig kan klare sig selv. Der er fokus på uddannelse, hygiejne og sociale kompetencer samt naturligvis det buddhistiske budskab. Hen på eftermiddagen kunne I tage til messe i Thien Mu-pagoden, hvis syvetagers klokketårn står som byens synlige vartegn på en lille bakketop tæt ved bredden ad Duftenes Flod. Buddhistiske munke valfarter til denne fredelige oase for at meditere og blive undervist, og hver eftermiddag spiller de på traditionelle instrumenter ledsaget af sang og bøn. Dag 8: Over Hai Van-passet Efter morgenmaden er det blevet tid til at fortsætte rejsen mod syd til kolonitidsperlen Hoi An. I kører langs med det Sydkinesiske Hav på en af de mest spektakulære dele af den lange kyststrækning. Turen går blandt andet over Hai Van-passet, der under Vietnamkrigen var en af de allieredes vigtigste baser, og China Beach udenfor byen Da Nang, hvor de amerikanske styrker gik i land og oprettede deres vigtigste brohoved til det nordlige Vietnam i forbindelse med krigen. I dag ligger hotellerne side om side på denne strækning. Først på eftermiddagen er I fremme i Hoi An og har mulighed for at gå rundt i den historiske, og ikke mindst bilfri, gamle bydel, der huser en lang række glimrende restauranter og små hyggelige caféer. Dag 9: Byvandring i Hoi An Start opholdet i Hoi An med en spændende byvandring i den UNESCO-fredede gamle bydel, hvor det er nemt at hyre en lokalguide til at fortælle historien om dengang Hoi An var en af Sydøstasiens vigtigste handelsbyer på lige fod med Macau og Penang. Dengang handelsmænd fra Europa og Asien mødtes her for at handle med porcelæn, krydderier, medicin, perler og ikke mindst silke. I dag fremstår Hoi An som en velbevaret handelsby fra kolonitidens Vietnam med atmosfærefyldte og bilfri gader, små hyggelige caféer og butikker indrettet i de fredede bygninger, så der er noget om snakken, når vietnameserne taler om Hoi An som Vietnams smukkeste by. I har mulighed for at besøge nogle af de gamle handelshuse, kigge indenfor i de familiedrevne templer, og er der tid til det, kan I også prøve kræfter med at lave nogle af de traditionelle silkelanterner byen er kendt for eller besøge en af de mange silkefabrikker med mulighed for at få skræddersyet en kjole eller jakkesæt på rekordtid. Dag 10-11: Eventyr i Hoi An Står I tidligt op, kan det anbefales at besøge fiskemarkedet i Hoi An, hvor nattens fangst sælges til højestbydende. Det er et farverigt spektakel med alverdens fisk, rejer, krabber og muslinger samt nogle ivrige fiskerkoner, der råber i munden på hinanden. Efterfølgende passer det med, at morgenbuffeten står klar på hotellet. I har to hele dag til at udforske Hoi An og omegn, og trænger I til en pause væk fra byen, ligger Hoi An kun 5-10 minutters kørsel fra den fremragende Cua Dai-strand med hvidt sand og palmer, så langt øjet rækker. Det er også muligt at komme på et kombineret snorkel- og kultursejllads til de beboede Cham-øer ud for kysten. Eller hvad med en halvdags kokkeskole,

hvor I lærer de grundlæggende teknikker i det vietnamesiske køkken - eksempelvis at lave forårsruller. Dag 12: Ho Chi Minh City Fra Hoi An er der ikke langt til Da Nang, hvorfra I flyver til Vietnams pulserende metropol Ho Chi Minh City, bedre kendt som Ho Chi Minh. Kontrasten til Hoi Ans afslappede atmosfære er enorm. Moderne højhuse, brede gader fyldt med motorcykler og biler, og et menneskemylder som ingen andre steder i Vietnam. Alligevel har Ho Chi Minh sine små fascinerende højdepunkter som eksempelvis det historiske Ho Chi Minh Post Office, hvor tiden nærmest har stået stille og den katolske katedral Notre Dame. I nærheden af katedralen kan I nyde en traditionel frokost på en af byens populære nudelrestauranter. Enhver vietnameser med respekt for sig selv har sin egen foretrukne nudelrestaurant, hvor han eller hun kommer hver dag for at nyde en skål pho med svinekød, oksekød, rejer eller grøntsager. Efter at have tjekket ind på jeres hotel kan det anbefales at gå en tur rundt i Chinatown, der er samlingssted for byens etniske kinesere. Her er mange små templer, hvor de troende kommer for at ofre til forfædrene i form af gaver og afbrænding af falske pengesedler. Alternativt kan I besøge krigsmuseet, hvor det er muligt at få en kort fortælling om Vietnamkrigens betydning for det sydlige Vietnam. Museet indeholder krigsbytte i form af amerikanske fly, helikoptere og tanks, imens de indendørs udstillinger fortæller om krigens lidelser med særlig fokus på ofrene for de famøse napalm- og Agent Orange-angreb. Udstillingerne er ikke for sarte sjæle, men de bidrager til en forståelse af, hvad der foregik under krigen. Dag 13: Med båd på Mekong Efter et tidligt morgenmåltid er det tid til en skøn dagtur i det enorme Mekong-delta syd for Ho Chi Minh. I kører til byen My Tho, hvor skipper byder jer velkommen ombord på den lille båd, der skal tage jer med på en afslappende sejltur rundt i Mekongs veludviklede netværk af hovedog bifloder. Undervejs går I i land for at besøge små landsbyer, fabrikker, der fremstiller rispapir, slik og slangemedicin og hyggelige frugtplantager med tropiske frugter. Der bliver også tid til at køre med hestevogn rundt til nogle af de gamle huse, hvor I kigger indenfor hos nogle af de lokale, der gerne byder på en kop te. I får historien om Mekong-deltaets enorme betydning for Vietnams økonomi og landets fødevareproduktion, men også et indblik i, hvordan befolkningen lever med de muligheder og ikke mindst udfordringer, som vandet giver. Hen på eftermiddagen er det igen tid til at gå i land og køre tilbage til Ho Chi Minh City. Er tiden til det, vil I besøge Vinh Trang-pagoden på vejen. Dag 14: Hjemrejse Fra morgenstunden kunne I tage på en tur til den lille by Cu Chi, der spillede en helt særlig rolle under Vietnamkrigen. Vietcong-guerillaen gravede et imponerende netværk af tunneller, således at de ubemærkede kunne angribe de allierede bag deres linjer. Flere steder var tunnelsystemet i flere etager og små gange forbandt felthospitaler, undervisningslokaler, sovesale, våbenfabrikker, køkkener og systuer. En imponerende fortælling venter, og har I lyst til at opleve de klaustrofobiske underjordiske gange, er der lavet en kort turistvenlig udgave, der dog giver et

fint indblik i de vilkår, som Vietcong kæmpede og levede under. De allierede tæppebombede området og kastede løvfaldsmidlet Agent Orange ned over skovene for at tvinge guerillaen ud, men uden held. Flere steder i dag er det forsat umuligt at dyrke jorden og drikke vandet omkring Cu Chi, men entreprenørånden er svær at tage fra de arbejdsomme vietnamesere, så nu har gummiplantager erstattet mange skovarealer, og bombekraterne bliver brugt til fiskedambrug. Dagen kan også bruges til at gøre de sidste indkøb i Ho Chi Minh City og til at gå på opdagelse i nogle af byens mange butikker eller markeder. Et godt sted at begynde kunne være det store overdækkede Binh Than-marked, hvor det er muligt at købe alt mellem himmel og jord. Ud på eftermiddagen bliver I afhentet af jeres chauffør og kørt til lufthavnen i Ho Chi Minh City. I ankommer til lufthavnen i god tid før afgang, således at I i et roligt tempo kan få ordnet afrejseformaliteterne og have tid til at kigge på lufthavnsbutikkernes internationale udvalg. Dag 15: Hjemkomst til Danmark Ankomst til Københavns lufthavn.