Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0140 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Uddannelse til professionsbachelor i e- konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk
Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Vurdering af de enkelte kriterier 8
1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af nyt udbud af uddannelsen til professionsbachelor i e- konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus med udbud i Århus. Undervisningen vil finde sted på Sønderhøj 30 i Viby J. EVA indstiller udbuddet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om udbuddet opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye udbud. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet opfylder kriterierne om: Efterspørgsel og aftagerkontakt (kriterium 1) Praktikpladser (kriterium 2) Tilrettelæggelse (kriterium 3) Videngrundlag (kriterium 4) Fagligt miljø (kriterium 5) Faciliteter og ressourcer (kriterium 6) Kvalitetssikring (kriterium 7). Mere information I rapportens kapitel 3 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus 4
2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af nyt udbud af uddannelsen til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus. Der er tale om en allerede godkendt uddannelse, jf. bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i e-konceptudvikling. Nr. 609 af 4. juni 2010 (vedlægges som bilag). Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsesudbuddet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om udbuddet kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at udbuddet er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette kapitel hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af et udbud er en faglig vurdering af om udbuddet lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 2 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Erhvervsakademi Århus ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan udbuddet opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se http://www.eva.dk/ for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Marianne Skovgaard Hansen, HA fra Aalborg Universitet og cand.merc. i strategi, organisation og ledelse fra Copenhagen Business School. Har flere års erfaring med undervisning og uddannelsesudvikling og har specifikt kendskab til professionsbachelorniveauet grundet censoraktivitet ved TEKO. Har som erhvervsdriver været aktivt involveret i udvikling og nytænkning af praktikpladser i virksomheder. Lars Zwisler, HD i udenrigshandel og cand.merc. i afsætning fra Copenhagen Business School. Uddannelsesleder ved uddannelsen til katastrofe- og risikomanager på Professionshøjskolen Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus 5
Metropol og tidligere uddannelsesleder ved handelsøkonom- og datamatikeruddannelsen på Handelsskolen Sjælland Syd i Næstved. Har desuden løst en række udviklingsprojekter inden for webdesign og multimedier. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Lluis Armangué fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Christian Moldt og evalueringskonsulent Julia Salado-Rasmussen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelsesudbud. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning som findes på http://www.eva.dk/. Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på http://www.eva.dk/. Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 7. Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus 6
vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel 3. 14. Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus 7
3 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Efterspørgsel og aftagerkontakt Vurdering Der er behov for uddannelsesudbuddets dimittender på arbejdsmarkedet, og udbuddet baserer sig på dialog med aftagere og andre relevante interessenter om behov på arbejdsmarkedet og behovsudviklingen. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er foretaget en vurdering af det aktuelle og fremtidige behov for uddannelsesudbuddet inden for det geografiske område, udbuddet tænkes at dække. Behovsvurderingen skal basere sig på tilgængelig statistik, og foreliggende relevante undersøgelser skal inddrages, 2) at aftagere og relevante interessenter fremadrettet vil blive inddraget på en hensigtsmæssig måde med henblik på løbende at sikre viden om udbuddets relevans. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for behovet for uddannelsesudbuddet inden for det geografiske dækningsområde Region Midtjylland og tegner et godt billede af beskæftigelsesmulighederne inden for forskellige brancher for dimittender fra professionsbacheloruddannelsen i e- konceptudvikling. Ansøgeren dokumenterer fordelingen af de primære brancher hvor der forventes beskæftigelse, it og design, i regionen, og der redegøres for regionens positive udvikling. Det vurderes positivt at behovet for uddannelsesudbuddet dokumenteres i forhold til et behov for både it-specialister på professionsbachelorniveau og den specifikke niche e-konceptudviklere, dvs. i krydsfeltet mellem brancherne handel og it. Da de første dimittender ikke forventes før juni 2011, dokumenter ansøgeren beskæftigelsesfrekvensen inden for beslægtede uddannelser (uddannelsen i it-software, uddannelsen i grafisk kommunikation og multimediedesigneruddannelsen) som for alles vedkommende er meget høj. På baggrund af væksten i de relevante brancher, specifikt inden for e-konceptudvikling, og beskæftigelsesfrekvensen inden for beslægtede uddannelser vurderer ekspertpanelet at ansøgeren har påvist gode beskæftigelsesmuligheder for fremtidige dimittender. Ansøgeren redegør for en plan for inddragelse af relevante aftagere med mål og konkrete tiltag som skal sikre viden om udbuddets relevans. I den forbindelse vurderer ekspertpanelet i særlig Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus 8
grad positivt at videreudviklingen af uddannelsesudbuddet inddrager aftagere gennem bl.a. et uddannelsesudvalg som rådgiver bestyrelse, rektor og ledelse om det pågældende uddannelsesområde (uddannelsesudbuddets indhold, profil, kvalitet og relevans og dets dækning i regionen). Derudover vurderes det særlig positivt at uddannelsesudvalget afgiver indstillinger om studieordningen inden for det pågældende uddannelsesudbud til godkendelse. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1.1.1: Et billede af Dansk design Bilag 1.1.2: Baggrundsrapport How to solve complex challenges of our time FORA, 2007 Bilag 1.2.1: IT-uddannelser de studerendes vurdering og frafald, AKF, 2008 Bilag 1.2.2: Arbejds-gruppe om fremtidens videregående IT-uddannelser, 2006 Bilag 1.2.3: Den intelligente virksomhed, DI Analyse 2009 Bilag 1.2.4: Notat: Arbejdskraftbehovet for professionsbachelorer i it, 2008 Bilag 1.2.5: NYT fra Danmarks Statistik, nr. 447 (2007) Bilag 1.2.6: Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel (2009) Bilag 1.2.7: Brancheanalysen e-konceptudvikler. Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus 9
Kriterium 2. Praktikpladser Vurdering Der er tilstrækkelige relevante praktikpladser. Ansøger skal for udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser redegøre for og dokumentere, at institutionen kan tilvejebringe de fornødne praktikpladser, herunder skal der være redegjort for behovet for praktikpladser. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for det fornødne antal praktikpladser for udbuddet fra første optag og tre år frem og vurderer et behov for hhv. 48, 57 og 65 praktikpladser, dvs. at der de kommende tre år vil være behov for at fremskaffe op til 170 praktikpladser. Ekspertpanelet vurderer som særlig positivt at ansøgeren allerede har positive erfaringer med at tilvejebringe praktikpladser, og at ansøgeren på nuværende tidspunkt kan fremskaffe praktikpladser til alle studerende. Ekspertpanelet vurderer positivt at ansøgerens eksisterende virksomhedsnetværk for beslægtede uddannelser (uddannelserne til multimediedesigner, markedsføringsøkonom og datamatiker) påtænkes udbygget med udbuddet af uddannelsen til professionsbachelor i e-konceptudvikling, og at virksomhederne i institutionens netværk for multimediedesigneruddannelsen allerede har tilkendegivet at de vil oprette praktikpladser for det aktuelle udbud. Ansøgeren fremlægger en omfattende liste over tidligere praktiksteder for beslægtede uddannelser (uddannelserne til multimediedesigner og markedsføringsøkonom) hvor de studerende på uddannelsen til professionsbachelor i e-konceptudvikling ligeledes forventes at kunne finde praktikplads. Ekspertpanelet vurderer ligeledes positivt at ansøgeren vil etablere et karrierecenter og i den forbindelse ansætte en studievejleder på fuld tid, da det er tiltag som vil sikre at institutionen kan tilvejebringe de fornødne praktikpladser, og at praktikken vil matche udbuddets professionsbachelorniveau. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 2.1.1: Liste over praktikvirksomheder fra multimediedesigner og markedsføringsøkonom. Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus 10
Kriterium 3. Tilrettelæggelse Vurdering Udbuddet er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddets tilrettelæggelse er hensigtsmæssig, så de studerende kan nå de mål for læringsudbytte, som er fastlagt for uddannelsen, 2) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Udbuddet er tilrettelagt på baggrund af den studieordning for uddannelsen som Københavns Erhvervsakademi og University College Nordjylland har udarbejdet. Uddannelsesudbuddet består af et indledende semester med obligatoriske fag, et semester med valgfag, et semester med praktikophold og et afgangseksamensprojekt (30 ECTS-point pr. semester). Undervisningen veksler mellem to pædagogiske metoder: en multidisciplinær overblikskompetence og en fagspecifik kompetence. Disse understøttes gennem et stort fokus på projektorganiseret gruppearbejde hvor bestemte funktioner med forskellige spidskompetencer trænes, fx funktionerne projektleder, e-handelsspecialist, e-designer og e- produktionstekniker, samtidig med at de multidisciplinære kompetencer udvikles på tværs af de forskellige roller. Det projektorganiserede gruppearbejde understøttes af undervisernes facilitering af læringsprocesser gennem coaching. Projektgrupperne skal udvikle digitale kommunikationsløsninger sideløbende med undervisningen i de enkelte fag, og undervisningen veksler mellem teori og praksis og forelæsninger om sammenhængen mellem den fagspecifikke og den multidisciplinære kompetence. I undervisningens tilrettelæggelse indgår også praksisnære elementer såsom gæsteforelæsninger og studiebesøg. I forhold til planen for internationalisering vurderer ekspertpanelet at ansøgeren sandsynliggør at studieophold i udlandet er relevant for udbuddet og muligt at gennemføre uden at den samlede studietid forlænges. Institutionen lægger vægt på samarbejde med få relevante samarbejdspartnere for at kunne monitere, evaluere og kvalitetssikre samarbejdspartnerne. De internationale tilbud for studerende på udbuddet er semesterudveksling med fuld merit og praktik i udlandet med fuld merit. Det vurderes positivt at ansøgeren i sin supplerende dokumentation fremhæver seks internationale samarbejdspartnere som institutionen allerede har indgået aftale med i forhold til it-uddannelserne, og som vil være relevante for udbuddet af professionsbacheloruddannelsen i e-konceptudvikling. Ligeledes vurderer ekspertpanelet positivt at ansøgeren fremlægger en konkret og detaljeret plan for udvidelse af eksisterende samarbejdsaftaler så de også omfatter e- konceptudvikling. Dokumentation Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus 11
Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 3.1.1: Studieordning E-konceptudvikler EAA april 2010 Bilag 3.1.2: Pædagogisk platform for Erhvervsakademi Århus Bilag 3.1.3: Visuel præsentation E-konceptudvikler Bilag 3.2.1: Oversigt over EAAs internationale samarbejdspartnere. Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus 12
Kriterium 4. Videngrundlag Vurdering Uddannelsen udbydes på et videngrundlag, der er karakteriseret ved erhvervs- eller professionsbasering samt udviklingsbasering. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsesudbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om centrale tendenser fra de beskæftigelsesområder, som udbuddet retter sig mod, 2) at udbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde og aktuelle resultater fra relevante forskningsfelter. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Viden fra erhvervet og professionen tilgår udbuddet på flere niveauer: gennem direkte dialog med aftagervirksomheder, gennem indirekte dialog med aftagervirksomheder via deres organisatoriske repræsentation i erhvervsakademiets rådgivende fora, gennem deltidsundervisernes sideløbende praksis og gennem de studerendes praktik og afgangsprojekter. I forhold til udbuddets videngrundlag inddrager ansøgeren de samme netværk og fora som benyttes for at sikre udbuddets relevans, sikre fremskaffelse af praktikpladser og kvalitetssikre udbuddet. I forhold til det udviklingsbaserede videngrundlag redegør ansøgeren for en række aktiviteter der genererer ny viden til udbuddet på forskellige måder, fx årlige konferencer med undervisere og forskere inden for området, aktiviteter i et efteruddannelsescenter for undervisere ved uddannelserne til datamatiker og multimediedesigner og studierejser til udenlandske universiteter. Ansøgeren dokumenterer samarbejdsaftaler med en række udenlandske universiteter og med danske forskningsinstitutioner, fx Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus. Ansøgeren redegør endvidere for de budgetmæssige konsekvenser af denne sikring af videngrundlaget og har i den forbindelse afsat 165 timer i gennemsnit pr. underviser pr. år. På denne baggrund vurderer ekspertpanelet at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 4 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 4.1: Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Århus og VIA University College. Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus 13
Kriterium 5. Fagligt miljø Vurdering Uddannelsesudbuddet understøttes af et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der allerede er et relevant fagligt miljø på udbudsstedet i form af relevante beslægtede uddannelser, eller 2) at der er en plan, som sandsynliggør, at et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø kan og vil blive tilvejebragt. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren udbyder fire beslægtede uddannelser på udbudsstedet: uddannelserne til datamatiker og multimediedesigner og uddannelserne til professionsbachelor i webudvikling og professionsbachelor i softwareudvikling (i alt 400 studerende i 2010). Derudover udbyder ansøgeren flere merkantile uddannelser som er beslægtet med de handelsorienterede moduler i uddannelsesudbuddet: uddannelserne til markedsføringsøkonom og finansøkonom og uddannelserne til professionsbachelor i international handel og markedsføring og professionsbachelor i finans. Ansøgeren råder i dag over 25 fuldtidsansatte undervisere til at dække forskellige dele af it- og medieuddannelserne. I den løbende rekruttering af deltidsundervisere lægges der vægt på at ansøgerne har relevant kandidatbaggrund og aktuel erhvervserfaring fra professionen. Der påtænkes ti undervisere på fuld tid til at dække udbuddet i e-konceptudvikling. Ansøgeren forventer at ansætte tre til fire nye undervisere i løbet af det kommende år som konsekvens af stigningen i aktivitetsniveauet inden for e-konceptudvikling. Ekspertpanelet vurderer positivt at ansøgeren redegør for de profiler der bedst vil kunne supplere den nuværende undervisergruppe. Ud fra ansøgerens redegørelse og listen over undervisere på udbudsstedet er det ekspertpanelets vurdering at der allerede er et stærkt fagligt miljø på udbudsstedet som kan understøtte udbuddet af professionsbacheloruddannelsen i e-konceptudvikling, og kriteriet er dermed opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 5 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 5.1: Undervisere Erhvervsakademi Århus, Sønderhøj, IT & Medier Bilag 5.2: Undervisere Erhvervsakademi Århus, Sønderhøj, Markedsføringsøkonom og PBA i International handel og markedsføring. Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus 14
Kriterium 6. Faciliteter og ressourcer Vurdering De fysiske faciliteter og materielle ressourcer på udbudsstedet er tilstrækkelige til, at uddannelsesudbuddet kan gennemføres i overensstemmelse med mål for læringsudbyttet. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke faciliteter og ressourcer, der er nødvendige for, at de studerende kan realisere mål for læringsudbyttet (kan fx omfatte bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber), 2) at disse faciliteter og ressourcer er til stede på udbudsstedet. Hvis ikke, skal der fremlægges en hensigtsmæssig plan for, hvordan disse vil blive tilvejebragt. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for de faciliteter og ressourcer på udbudsstedet som uddannelsesudbuddet vil kunne drage fordel af. Udbuddet af professionsbacheloruddannelsen i e-konceptudvikling vil blive placeret sammen med de øvrige it- og medieuddannelser og benytte sig af de generelle faciliteter (veludstyrede undervisningslokaler og auditorier, bibliotek, administration og studievejledning) og det fornødne it-udstyr. Ansøgeren råder allerede over det relevante og opdaterede it-udstyr, da hovedparten af udstyret anvendes på de beslægtede uddannelser inden for it og medier. Samlet set vurderer ekspertpanelet at de faciliteter og ressourcer der er nødvendige for at de studerende kan realisere mål for læringsudbyttet, er til stede på udbudsstedet. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 6. Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus 15
Kriterium 7. Kvalitetssikring Vurdering Der vil blive arbejdet systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, at institutionen systematisk gennemfører aktiviteter med henblik på kvalitetssikring og -udvikling og i den forbindelse inddrager eksterne og interne interessenter, og at udbuddet vil blive kvalitetssikret som en del heraf. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Erhvervsakademi Århus kvalitetssikringssystem omfatter flere undersøgelser: evalueringer af de studerende tilfredshed hvert semester, årlige dimittendundersøgelser om beskæftigelse, aftagerundersøgelser hvert andet år, medarbejdertrivselsundersøgelser hvert andet år fra 2010, 360 graders lederevalueringer hvert andet år fra 2011 og benchlearning. Ansøgeren redegør for kvalitetssystemets kerne, en kvalitetsplan som udarbejdes årligt for den enkelte uddannelse, og hvori der indgår elementer fra ovennævnte undersøgelser for at sikre og dokumentere at uddannelsen er relevant og modsvarer arbejdsmarkedets behov, at den er veltilrettelagt, at der er en høj gennemførelsesprocent, at dimittenderne opnår relevant beskæftigelse eller videreuddannelse m.m. Alt i alt vurderer ekspertpanelet at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 7. Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus 16