DIN GUIDE TIL ENERGIMODERNISERING



Relaterede dokumenter
ER DIT HUS KLAR TIL FREMTIDEN?

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

DIN GUIDE TIL ENERGIMODERNISERING

DIN GUIDE TIL ENERGIMODERNISERING. Høje-Taastrup Kommune

DIN GUIDE TIL ENERGIMODERNISERING

DIN GUIDE TIL ENERGIMODERNISERING

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

Sammen om energi-modernisering

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej Herfølge

- alternativer til oliefyr

Kvik-tjek af husets energitilstand

Renovering. Hvad skal jeg vide, før jeg går i gang? I tvivl om energien? Hvordan kommer du videre? Her slipper varmen typisk ud.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_ indd 1

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Bondehuset. Energirigtig

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr kr. 8.2 år

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

BOGVÆNGET 5, ØSTERBY 7000 FREDERICIA

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

VVS faglæreruddannelse - juni v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug

1 Efterisolering af loft til 300 mm ved renovering 2.7 MWh Fjernvarme 1130 kr.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BedreBolig-plan BOLIGEJER

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Arne Rasmussen Firma: Arne Rasmussen Consult

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Installationer - besparelsesmuligheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

Energimærke. Lavt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge Tlf.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærkning for følgende ejendom: Beregnet varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by:

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript:

DIN GUIDE TIL

2

FORORD Mange boligejere er interesserede i at vide, hvordan deres bolig kan blive mere energieffektiv, men det er ikke altid så ligetil at finde rundt i de mange begreber og processer, når det handler om energimodernisering. Det har Energistyrelsen nu taget konsekvensen af. Sammen med Energitjenesten, Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og Høje Taastrup kommune har vi udarbejdet denne guide til energimodernisering. Guiden behandler processen fra ønsket om energimodernisering opstår, til den færdige løsning er klar. Ligsom guiden ser nærmere på, hvad og hvordan boligejere kan vælge at modernisere, og hvilke aktiviteter, der ligger i projektet fra start til slut. Det er vores vision, at det skal være så nemt og overskueligt for boligejere at gå i gang med at energimodernisere boligen. Hvordan det gøres mest effektivt og sikkert, er noget af det, som du kan læse om i denne guide. Energistyrelsen stiller samtidig guiden til rådighed for bl.a. alle kommuner, der ønsker at gøre brug af den i forbindelse med deres energiindsatser. Energistyrelsen håber, at vi sammen kan gøre de danske boliger mere energieffektive og dermed hjælpe boligejere med deres energiindsats og Danmarks mål for energieffektivitet. Ønsker du at anvende guiden eller fakta fra denne, kan du rekvirere kildematerialet fra Energistyrelsen på guider@sparenergi.dk. God fornøjelse. Kontorchef, Mette Odgaard Mylin Energistyrelsen 3

BAGGRUND FOR ENERGISTYRELSENS ARBEJDE En meget stor del af Danmarks energiforbrug anvendes i dag i bygninger. Dette energiforbrug skal over de kommende 30-40 år reduceres væsentligt, hvis målsætningen om et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi i 2050, skal realiseres på en omkostningseffektiv måde. Bygninger har en lang levetid, og mange af de bygninger, som findes i dag, er etableret for mere end 50 år siden. Den lange levetid og den beskedne nedrivning af eksisterende bygninger betyder også, at en stor del af de bygninger, som findes i dag, også må forventes at være i brug i 2050. Selv om levetiderne for byggematerialer er lange, vil en væsentlig del af tagene, ydervægge, gulve, vinduer, varmeanlæg og andre bygningskomponenter i den eksisterende bygningsmasse frem mod 2050 skulle renoveres eller repareres, fordi de er nedslidte. Renovering af de centrale bygningskomponenter og omlægning af energiforsyningen vil i mange tilfælde kun ske én gang frem til 2050. Derfor er det afgørende, at de rigtige fremtidssikrede og energieffektive løsninger anvendes. Det vil sikre, at de danske boliger bliver energieffektive, sunde og bæredygtige, til gavn for boligejerne, forsyningssikkerheden og klimaet. Energistyrelsen arbejder målrettet på at energiproduktion, energianvendelse og byggeri er klimavenligt, effektivt og sikkert. 4

ET SAMLET OVERBLIK Gør din bolig mere energieffektiv, få et lavere energiforbrug og et bedre indeklima. Så kan du spare på energien, få en bedre bolig og øge dens værdi på boligmarkedet. Med guiden her får du et samlet overblik over, hvad der skal til for at energirenovere et énfamilieshus. Fra den første overvejelse til energirenoveringen er gennemført. Hvorfor er energirenovering af boligen en god idé?...6-7 Hvornår bør du energirenovere?...8-9 Sådan ser processen ud trin for trin...10-11 Fase 1 - Fra drøm til muligheder...12-13 Fase 2 - Fra planlægning til igangsættelse...14-15 Fase 3 - Fra gennemførelse til afslutning...16-17 Hvad er muligt, og hvad betaler sig for din bolig?...18-19 Sådan kommer du videre...20-22 Få støtte til energiforbedringerne... 23 Case: Energiforbedringer, der luner...24-25 5

HVORFOR ER ENERGIFORBEDRING EN GOD IDÉ? Der er mange gode grunde til at overveje energirenovering. Vores klima har hårdt brug for, at vi bruger mindre energi. Du får glæde af besparelser på fx varmeregningen, får bedre komfort i boligen og mulighed for at forbedre din boligs energimærke. Det kan øge din boligs værdi og gøre den mere attraktiv den dag, du skal sælge. Overvejer du at modernisere din bolig eller trænger den til at blive renoveret, så tænk energiforbedring ind i projektet det er nemlig her, at energiforbedringer bedst betaler sig. Og tænk gerne over dine behov på længere sigt, så du får en helstøbt og langtidsholdbar løsning. Vil du hellere gribe moderniseringen an i mindre etaper, så få hjælp til rækkefølgen. På den måde har du størst sikkerhed for, at du på den lange bane, samlet set, får den bedste løsning. Fordele ved energimodernisering: Du sparer på energien og sparer dermed penge Du sikrer dig bedre mod fremtidige prisstigninger på energi Indeklimaet bliver sundere og du kan bruge rummene bedre Du hjælper klimaet og fremtidige generationer Du øger boligens værdi og gør den mere attraktiv på boligmarkedet 6

DER ER MANGE SPØRGSMÅL Det kan være svært at overskue, hvad der vil have den største effekt, og hvad der er muligt for præcis din hustype. Kan det fx betale sig at installere solceller på taget, efterisolere loftet og udskifte ruderne? Kan den gamle hulmursisolering suppleres med nyt isoleringsmateriale? Hvilken varmeforsyning er mest omkostningseffektiv? Hvad kommer det til at betyde for bygningens udtryk og arkitektur? Hvad kommer det hele til at koste, og hvilken indflydelse har det på husets værdi? Og sidst, men ikke mindst, hvordan styrer man et byggeprojekt med alt, hvad dette indebærer af valg af løsninger og koordinering af håndværkere? Spørgsmålene er mange, men husk, at der er hjælp at hente. Og det betaler sig ofte at søge hjælp og inspiration allerede tidligt i processen. Se på side 24 og 25, hvordan Thomas og Susanne fik energirenoveret deres drømmevilla i Holte. De fik bl.a. efterisoleret førstesalen, installeret solvarme, nyt energieffektivt varmeanlæg og mekanisk ventilation med varmegenvinding, så de i dag både har fået et dejligere hjem og sparer penge på varmeregningen. 7

HVORNÅR BØR DU ENERGIRENOVERE? Energiforbedringer kan selvfølgelig betyde, at der i en periode skal arbejdes på og i din bolig. Til gengæld er det oplagt at tænke forbedringerne sammen med eventuelle andre planer, fx når du alligevel vil renovere dit køkken eller badeværelse. Du kan altså slå to fluer med ét smæk. Nedenfor kan du se 10 oplagte anledninger til også at tænke på energiforbedring. Når du alligevel vil modernisere Når I har brug for mere plads og vil bygge til Når tag eller vinduer alligevel skal skiftes ud Når dit køkken eller bad skal moderniseres eller udskiftes Når boligen skal gøres mere handicapvenlig og sikker Når børnene flytter hjemmefra, og I vil disponere anderledes over boligens rum Når dit nuværende varmeanlæg skal udskiftes og du ønsker at spare penge på varmeregningen Når du køber hus Hvis du vil have et sundere indeklima og fx forbygge astma og allergi Når du vil sikre dig bedre mod indbrud fx med nye og mere sikre vinduer og døre 8

HVAD ER ENERGIRENOVERING? Overordnet set kan de ting, der kan gøres i forhold til en god energiløsning, inddeles i tre kategorier. 1 2 Klimaskærm: Det, der handler om at holde bedre på varmen. Det kaldes renovering af klimaskærm (isolering af vægge, lofter, gulve samt nye tætningslister m.m.). Installationer: Det, der handler om selve varmeanlægget og elforsyningen. Det kaldes installationer (oliefyr, gasfyr, fjernvarme, jordvarme, varmepumper, solceller, regulering af varme m.m.). Klimaskærm Installationer 3 Adfærd: Gode energivaner betaler sig. Det handler om, hvordan boligen anvendes og løbende serviceres (fx hvad man selv kan gøre, som at gå efter en inde-temperatur på 20-21 C, ved at sætte termostater ens på alle radiatorer, holde temperaturen i varmtvandsbeholderen på 55º C, slukke for standby strøm, sørge for løbende servicetjek af installationer osv.). Adfærd Alle tre forhold er vigtige, men også indbyrdes afhængige. En god og energirigtig adfærd har ikke den store betydning, hvis det fx trækker fra alle vinduer. Men i en sund bygning med god klimaskærm og nye installationer, kan adfærden betyde rigtig meget for både energiregnskabet og vedligeholdelsen. HVAD KAN DU ENERGIRENOVERE? Tag- og loftkonstruktioner, herunder ovenlys Facade, vinduer og døre Gulv, terrændæk og kælder Ventilation og tætning Varmeinstallationer Derudover kan du installere vedvarende energikilder, som fx: - Varmepumpe ift. varme - Solvarme ift. varmt brugsvand - Solceller ift. el På side 18 og 19 kan du se, hvilke renoveringer, der typisk passer til din boligtype. 9

SÅDAN SER PROCESSEN UD TRIN FOR TRIN Sådan gennemfører du et energirenoveringsprojekt Energirenovering er en proces, der kan styres. Det er bare vigtigt at tage et skridt ad gangen. Ved at nedbryde forløbet, som det er gjort her, kan du bedre danne dig et overblik og sikre dig, at du husker at inddrage alle de relevante aktører undervejs. Nogle af dem, fx banken, skal du huske at få med på råd flere gange. Det er en god idé at opsøge en energirådgiver. Gør det tidligt, hvis du vil have råd og inspiration til, hvilke muligheder, der er i din bolig, og overvej det især, når dit projekt kommer til fase 2 og 3. Det kan lette dig for en del arbejde og give dig større tryghed. 1 DRØM Ønsker og visioner Måske har du allerede en drøm om at få moderniseret din bolig, eller du står i en situation, hvor det er en god idé at energirenovere? Din opgave: Overvej, hvordan du kan fremtidssikre din bolig. Søg inspiration på boligsites m.m. Overvej, hvor længe du mener, at du vil blive boende i din bolig (1, 5, 10 eller 30 år). Se mere på side 12-13 og side 21 STATUS Nuværende status på din bolig Er din bolig allerede energimærket, hvilken tilstand har huset generelt, og hvor stort er energiforbruget? Hvordan ser din økonomi ud, og hvor stor en investering kan lade sig gøre for dig? Din opgave: Find de forskellige tal og fakta i forhold til din boligs nuværende energistatus. Kontakt din bank og få klarhed over din økonomi og en forhåndsgodkendelse til et energirenoveringslån. Se mere på side 12-13 IDÉFASE Undersøgelse af muligheder Nu kan du sammenholde dine drømme med de faktiske muligheder både i forhold til din boligs tilstand og din økonomi. Din opgave: Beslut, om du vil benytte en rådgiver, som kan hjælpe dig med skitseprojekt, projektering og styring af dit projekt. I slutningen af fase 1 skal du indgå en kontrakt med din evt. rådgiver. Se mere på side 13 10

2 KONKRETISER Konkretisering af dine idéer Nu skal du konkretisere dit projekt med en overordnet beskrivelse. Beskrivelsen skal tage højde for, hvordan og hvor i huset, du vil renovere, hvilke materialer, der skal benyttes osv. Din opgave: Undersøg om der er servitutter eller lokalplaner, du skal tage højde for. Brug energiløsningerne, som du finder på SparEnergi.dk i din konkretisering og de tekniske beskrivelser og tjeklister, som en del af det senere aftalegrundlag. Se mere på side 14-15 3 PROJEKT Klargørelse og beskrivelse af dit projekt Formuler og tjek dit projekt sammen med evt. rådgivere og myndigheder. Tjek Bygningsreglementet for relevante lovkrav, herunder om du skal søge om byggetilladelse. Sammen med projektbeskrivelsen skal du også have tegninger og tilbudslister. Din opgave: Beskriv dit projekt udførligt i ord, tegninger og materialer, og send evt. byggeansøgning af sted til kommunen m.fl. Se mere på side 14-15 AFTALE Sammenligning af tilbud Få flere tilbud på dit projekt. Sørg for, at tilbuddene kan sammenlignes, så du får den bedste løsning. En udførlig tilbudsliste med detaljeret tegningsmateriale, sikrer dig også mod udventede overraskelser, senere i forløbet. Din opgave: Send dit projekt i udbud hos flere leverandører. Sammenlign nøje de tilbud, som du får tilbage. Ved afslutningen af fase 2 skal du vælge leverandør og skrive kontrakt vælg evt. en hovedentreprenør. Se mere på side 15 GENNEMFØRELSE Overblik sammen med håndværkerne Begynd med et opstartsmøde og før tilsyn undervejs. Søg evt. hjælp hos rådgiver/bygherrerådgiver. Det er også en idé at overveje, hvornår på året projektet skal udføres. Din opgave: Hold et vågent øje med tidsplanen og sørg for at der foregår en løbende kvalitetssikring af udførelsen, så evt. fejl undgås eller udbedres hurtigt. Se mere på side 16-17 AFLEVERING Kontrol og gennemgang af løsningen Er alt blevet som aftalt? Er du klar til at afregne endeligt med leverandørerne? Din opgave: Gå hele den nye løsning igennem. Sørg for at evt. mangler bliver udbedret. Den endelige afregning foretages. Se mere på side 16-17 DRIFT OG ADFÆRD Justeringer og vedligehold Få løbende et serviceeftersyn af din løsning. Måske er det tid til at se på andre ting, der kan gøres. Din opgave: Tjek dit energiforbrug med mellemrum, så du er sikker på, at din adfærd er fornuftig i forhold til din bolig. Se mere på side 16-17 11

FASE 1 FRA DRØM TIL MULIGHEDER Tænk modernisering og forbedring Energirenovering starter tit et helt andet sted end i spørgsmålet om energi. Måske har du længe drømt om et nyt køkken eller en ombygning af 1. sal. Og det er netop en anledning til at tænke energirenovering, når der i en periode alligevel skal arbejdes på og i din bolig, og så er det, dét økonomisk mest fordelagtige tidspunkt. Se det som en mulighed for modernisering og fremtidssikring af din bolig i det hele taget og spar oven i købet på energien samtidig med, at du gør noget godt for klima og miljø. Hvad vil du selv have ud af det? Energiforbedringer varierer i pris afhængig af omfanget og dine ønsker til en bedre bolig. Derfor skal du bl.a. overveje, hvor længe du regner med at blive boende i din nuværende bolig. Det har betydning for, om du selv får glæde af de lavere energiudgifter i fremtiden, eller om forbedringen handler om at gøre din bolig mere attraktiv på ejendomsmarkedet. Penge at spare og tjene Husk, at du ikke kun sparer penge ved at energiforbedre. Dit hus får også en større salgsværdi, hvis det har et bedre energimærke, den dag det skal sælges. Økonomi og finansiering Tag en snak med din bank eller dit realkreditinstitut om, hvordan dit økonomiske råderum ser ud. Fx i forhold til ejendomsværdi, friværdi og bankindestående. Du kan evt. få tre forskellige bud på husets værdi, enten gennem et realkreditinstitut eller via en ejendomsmægler. Så har du det bedste grundlag for at vurdere, hvilken investering, der er realistisk for dig. Det skal du finde svar på Dit energiforbrug i dag Energimærkestatus Boligens opførelsesår Dit økonomiske råderum 12

Det kan du selv gøre: Inspiration og vejledning Hent idéer og inspiration til både energiløsninger og de skjulte muligheder og potentialer, dit hus kan rumme i forhold til rum, komfort og arkitektur. Du kan hente hjælp hos bl.a. danskeboligarkitekter.dk eller inspiration hos fx bolius.dk og få gratis rådgivning om vedvarende energi hos energitjenesten.dk. Besøg også boligejer.dk, der har samlet en hel række nyttige informationer, der er relevante, når du overvejer energiforbedringer i din bolig. Energistatus Kig dine varmeregnskaber og el-regninger igennem for de sidste par år, så du kan se, hvor stort dit nuværende årlige forbrug er. Og find ud af, hvornår dit hus er opført, da det også er vigtigt i vurderingen af energiforbruget. Hent dine forbrugsdata hos dit forsyningsselskab og få evt. flere informationer hos boligejer.dk. Energiberegning Der findes en række energiberegnere på internettet, der kan hjælpe dig med at få et overblik over, om det kan svare sig at energiforbedre din bolig. Energiberegnere giver ikke altid et fyldestgørende billede, men de kan give et indtryk af mulighederne. Bolius.dk har en oversigt over energiberegnere på internettet. D Få hjælp til: Energimærkning Energimærkningen er en rapport, der på en skala fra A2020, A2015, A2010, B G fortæller, hvordan boligens energimæssige tilstand er, og hvordan den kan blive bedre, fx ved udskiftning af vinduer, isolering eller udskiftning af et varmeanlæg. A betyder, at bygningen har et lavt energiforbrug, mens G betyder, at bygningen har et højt energiforbrug. Energimærkningen skal foretages af certificerede energimærkningsfirmaer og er lovpligtigt ved salg og udleje i mere end 4 uger. I dag er mange energimærkninger for enfamiliehuse tilgængelige på SparEnergi.dk, i form af en digital, let tilgængelig og kondenseret version af energimærkningsrapporten. Med det digitale energimærke har du flere muligheder, bl.a. giver en låneberegner, mulighed for at få en pejling på mulighederne for finansiering af energimærkningens forbedringsforslag. Rådgivning og sparring En rådgiver kan hjælpe med at give din bolig en energigennemgang og lave beregninger på, hvad du kan spare ved at energirenovere. Rådgiveren kan efterfølgende også hjælpe dig med at lave en handlingsplan. Se hvem, der kan foretage energigennemgangen, på side 15. Energigennemgang Energigennemgang er en omfattende vurdering af din boligs energiforbrug og energisparepotentiale. Det er ikke kun en vurdering af dit varmeanlæg, men et helhedstjek af din bolig, som hjælper dig med at prioritere de indsatser, der er vigtige for dig og hvad der er fornuftigt af starte med. Ved energigennemgangen er der også mulighed for at få afsløret temperaturforskelle på boligens overflader (termografering) og få foretaget en tæthedstest (blower door test). 13

FASE 2 FRA PLANLÆGNING TIL IGANGSÆTTELSE Hjælp til den rigtige beslutning Det er vigtigt at overveje, hvilken energiforbedring, der vil betyde mest for dig. Selv om det kan lyde selvfølgeligt, så brug alligevel tiden på at skrive en liste over de ændringer, du ønsker dig i forhold til nu. Måske vil du gerne have mindre træk, lavere varmeregning, bedre indeklima, osv. I denne fase skal du vurdere, om du vil have hjælp fra en rådgiver. Hvis du skal i gang med en lidt større løsning, er det en god investering, der kan spare dig for meget tid i forhold til dit projekt og dermed også penge. Bygningsreglementet Bygningsreglementet indeholder regler, som byggeriet skal opfylde. Bygningsreglementet omfatter både nybyggeri, ombygning og renovering. Det er den tekniske forvaltning i din kommune, der behandler ansøgninger om byggetilladelser, dispensationer m.v. I håndbøger, standarder og vejledninger er der oplysninger om, hvordan et byggeri skal udføres, så det er håndværksmæssigt korrekt, teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. En rådgiver kan hjælpe dig med at se, om dit projekt overholder Bygningsreglementet. Formålet med reglementet er at sikre, at det projekt, du får udført, tager højde for lovgivningens krav til bl.a.: brand- og sikkerhedshensyn sundhedsmæssige forhold (fx udluftning, lys- og lydforhold) energiforbrug støjisolering Indhentning af tilbud og godkendelser Det er en god idé at indhente tilbud fra tre håndværkere, så du har en mulighed for at sammenligne deres tilbud. Brug en tilbudsliste, så du kan holde tilbuddene op mod hinanden gerne sammen med en uvildig rådgiver. Undersøg hos din kommune, om der er lokalplaner, servitutter eller særlige forhold, som du skal have for øje og evt. søge om tilladelse til fx hvis du ændrer på ejendommens ydre udtryk. Særligt til gør-det-selv-folk! Der kan være mange penge at spare ved at gøre tingene selv. Desværre kan der også være mange penge at tabe, fordi det kan være svært at styre arbejdet tids- og kvalitetsmæssigt, og hver en detalje tæller. Energirenoveringer handler ikke kun om godt håndværk, men også om en meget fagspecifik indsigt i netop energiløsninger. Derfor er det altid en god idé at vende dine overvejelser med en sagkyndig. 14

Vigtige aktører i forhold til energirenovering Rådgivning kan nemt virke som en ekstra udgift. Men uvildig rådgivning er en investering, der giver både tryghed og sikkerhed. Og i sidste ende udgør udgiften kun en lille del af det samlede budget. Byggeteknisk rådgiver/bygherrerådgiver Bygherrerådgiveren kan være både en bygningsingeniør, -konstruktør eller arkitekt. Rådgiveren kan hjælpe med at konkretisere dine ønsker samt at give et fingerpeg om, hvad de forskellige muligheder vil koste. Derudover kan du få hjælp til tilsyn, kvalitetssikring, proces- og tidsstyring gennem hele byggeprocessen. Ejendomsmægler, bank og realkreditinstitut Banken kan vurdere dit økonomiske råderum, og både banken eller et realkreditinstitut kan medvirke til at vurdere dit projekt i de indledende faser så du allerede tidligt får tilsagn om, at dit projekt kan realiseres. Gennem en person fra realkreditinstituttet eller en ejendomsmægler kan du få sat en vurdering på dit hus. Du kan også høre, hvordan du kan gøre din bolig mere salgbar, hvis du efter energiforbedringen har tænkt dig at sælge. Vurderingen har samtidig betydning for rammerne for dit realkreditlån. KwH Rådgiver Der findes mange forskellige rådgivere, der kan vejlede om energi. Både selvstændige og rådgivere, der er tilknyttet en virksomhed. Rådgiveren kan fx komme fra dit lokale fjernvarmeselskab, et firma med speciale i energirenovering eller være tilknyttet et rådgivende ingeniørfirma. Energirådgiveren kan hjælpe jer med de relevante beregninger og beskrive besparelsespotentialet i forhold til jeres projekt. Håndværker og hovedentreprenør Håndværkere har i dag mulighed for at tage tillægsuddannelser i energiløsninger. Kræver dit projekt samarbejde med flere leverandører, kan du eventuelt vælge en hovedentreprenør blandt håndværkerne, som styrer underleverandørerne og er med til at sikre, at der er sammenhæng i tidsplanen m.m. Find en kvalificeret håndværker på Håndværkerlisten.dk og brug energiløsningerne som en del af aftalegrundlaget. Kommunen Nogle løsninger kræver, at du skal have kommunen med på råd, fx i forhold til tilladelser, servitutter, lokalplaner m.m. Det kan have afgørende betydning for, om du kan realisere dit projekt, at du har fået de rigtige tilladelser, så spørg kommunen, hvis du er i tvivl. 15

FASE 3 FRA GENNEMFØRELSE TIL AFSLUTNING Det vigtige overblik Det er overblikket, der giver tryghed i en byggeproces. Få en rådgiver til at hjælpe, hvis du er tvivl. Spørg også håndværkerne til råds og vær sikker på, at det projekt, som du skal have udført, overholder alle krav, herunder Bygningsreglementet. Et godt råd er at begynde med et opstartsmøde, hvor både du, håndværkerne og eventuelt din rådgiver er med. Betyder årstiden noget for dit projekt? Overvej hvornår på året, det er hensigtsmæssigt at gennemføre netop dit projekt. Spørg evt. håndværkerne til råds, og spørg eventuelt også, om de tror, du får behov for at bo et andet sted, mens renoveringen udføres. På den måde kan du planlægge forløbet på forhånd. 16

Tilladelser, kontrakter og forsikring Inden arbejdet går i gang, er der nogle ting, der skal være på plads. Alle nødvendige godkendelser og tilladelser skal være i hus, kontrakterne skal være på plads med entreprenørerne, og sidst, men ikke mindst, bør du også orientere dit forsikringsselskab om dine planer. Måske skal du tegne en enterpriseforsikring, eller justere på din husforsikring. Søg også vished for, at forsikringsforholdene er i orden hos dine leverandører. På boligejer.dk kan du downloade en standardkontrakt. Den kan du bruge, når du indgår aftale med håndværkere. Se efter AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere. Opstartsmøde og løbende byggemøder Et opstartsmøde med både håndværkere og andre evt. entreprenører er altid en god idé. Her går I tegningerne af løsningen, kravene og tidsplanen igennem i detaljer, så alle er sikre på, hvad de skal levere og hvornår. Det er en god idé at holde løbende statusmøder. Tidsplan og tilsyn Sørg for at der hele tiden findes en opdateret tidsplan, som alle er bekendt med. Nogle typer forsinkelser har stor indflydelse på resten af arbejdet, og det er vigtigt, at alle ved, hvor arbejdet er henne i processen. Det er en god idé, at der bliver ført uvildigt tilsyn med byggeriet har du haft en rådgiver med til planlægningen af dit projekt, så vil rådgiveren kunne hjælpe dig. Aflevering Aftal en afleveringsforretning med håndværkerne, før arbejdet er afsluttet. Gå hele løsningen igennem sammen med håndværkerne, og sørg for at få noteret, hvis der er fejl eller mangler. De skal selvfølgelig udbedres. Herefter skal der udarbejdes et endeligt byggeregnskab og en afsluttende afregning. Husk også at melde arbejdet færdig til kommunen. Serviceordninger Ligesom en ny cykel skal efterstrammes hos cykelhandleren, så er det også en god idé at aftale en ekstra kontrol af din nye løsning efter nogen tid. Så kan du få justeret, hvis der er behov for det, og undgå, at en uopdaget fejl vokser sig større. Ved olie-, gas- og biobrændselsfyr samt varmepumper, er det en god idé at indgå en serviceordning, så du løbende er sikret en optimal drift. Du kan indgå en serviceordning med fx dit forsyningsselskab eller leverandøren af anlægget. Hvis du har ventilationsanlæg er løbende udskiftning af filtre også nødvendigt. Husk lovgivningen! Selv om dit projekt ikke kræver en byggetilladelse, skal du stadig følge bygningsreglementet. Du kan læse mere på bygningsreglementet.dk. Det er dit ansvar. 17

HVAD ER MULIGT, OG HVAD BETALER SIG FOR DIN BOLIG? Nedenfor er skitseret de mest almindelige boligtyper i Danmark. Det giver dig mulighed for at sammenligne mulige løsninger og energisparepotentialet i runde tal. Fokus er her på dybe energirenoveringer, dvs. større energiløsninger, som det normalt kan være svært at få et overblik over. Bemærk, den konkrete energipris, antal beboere, adfærd og hvad du konkret kan spare på dit hus, afhænger selvfølgelig helt af husets beskaffenhed, den konkrete energipris, antal beboere, adfærd og andre individuelle forhold. De fleste huse har et stort potentiale De fleste huse kan flyttes fra en energimærkning G til C for et beløb på omkring 300-500.000 kr. Arbejdet kan udføres i etaper, så det ikke nødvendigvis er alt og alle pengene der skal sættes i gang samtidig. I sidste ende vil energiforbedringerne altid afspejle sig positivt. Både i din dagligdag i boligen og i salgsprisen, når du en dag skal sælge. Hustype Typiske kendetegn for huse. Hus med lav taghældning, hulmur, og terrændæk fx Bungalowen (1920-1940) Den funktionelle villa (1930-1960) Statslånshuset (1948-1960) Hus med fladt tag, letbeton krybekælder fx Funkisvillaen (1920-1940) Den modernistiske villa (1 Energimærkning Boligens energimærke kan ofte løftes adskillige trin op ved at energirenovere. Energipotentiale Energipotentiale Mulige energiforbedringer af klimaskærmen Hustypen og husets alder og tilstand/beskaffenhed har betydning for, hvilke energiforbedringer, der betaler sig bedst. Efterisolering af loft og tagrem Hulmursisolering Efterisolering af tung eller let ydervæg Udskiftning af yderdøre, termoruder eller vinduer Efterisolering af terrændæk Efterisolering af kælder (væg, gulv og gulv over kælder) Efterisolering af tag og tag Udskiftning af ovenlyskupl Udskiftning af yderdøre, te Efterisolering af tunge yde Efterisolering af gulv over Efterisolering af sokkel Mulige forbedringer i forhold til varmeinstallation Hustypen og husets alder og tilstand har betydning for, hvilke energiforbedringer, der betaler sig bedst. Ingen mulighed for fjernvarme: Konvertering til luft-vand varmepumpe Konvertering til jordvarme (væske-vand varmepumpe) Konvertering til biobrændsel Konvertering til ny kondenserende gaskedel Udskiftning til ny kondenserende gaskedel Med mulighed f Konvertering t Udskiftning af 18

Hvad betyder husets energimærke for husejernes økonomi Fjernvarme 0,65 kr./kwh Op til 1.800 1.800-3.400 3.400-5.800 5.800-7.800 7.800-12.100 12.100-16.400 16.400-20.700 20.700-26.100 26.100 og over Naturgas 0,85 kr./kwh Op til 2.400 2.400-4.400 4.400-7.600 7.600-10.200 10.200-15.800 15.800-21.400 21.400-27.000 27.000-34.100 34.100 og over Olie 1,25 kr./kwh Op til 3.500 3.500-6.500 6.500-11.200 11.200-15.000 15.000-23.200 23.200-31.500 31.500-39.700 39.700-50.100 50.100 og over Varmepumpe 0,65 kr./kwh Op til 1.800 1.800-3.400 3.400-5.800 5.800-7.800 7.800-12.100 12.100-16.400 16.400-20.700 20.700-26.100 26.100 og over * Ex. fast afgift, Kilde: byggeriogenergi.dk vægge og 950-1960) Hus med høj taghældning (1½ plan), hulmur eller massiv mur, kælder fx Landhuset (1800-1950) Byhus (1800-1920) Patriciervillaen (1860-1930) Murermestervillaen (1910-1935) 1950 er villa i 1½ plan (1950-1960) Hus med lav taghældning, lette ydervægge, terrændæk fx Typehuset i 1 plan (1960-1979) Typehuset i 1½ plan med høj taghældning (1960-1979) Typehuset i 1 eller 2 plan med fladt tag (1960-1979) Energipotentiale Energipotentiale rem er rmoruder eller vinduer rvægge krybekælder Efterisolering af hanebåndsloft Efterisolering af skråvæg og skunk Udskiftning af ovenlysvinduer Udskiftning af vinduer eller ruder Udskiftning af yderdøre Efterisolering af kælder (væg, gulv og gulv over kælder) Efterisolering af tagrem og loft Efterisolering af loft til kip Efterisolering af tunge ydervægge Efterisolering af lette ydervægge Udskiftning af yderdøre, termoruder eller vinduer Efterisolering af terrændæk or fjernvarme: il fjernvarme fjernvarmeunit I alle områder: Ventilation med varmegenvinding Udskiftning af radiatorventiler Etablering af vejrkompensering og/eller natsænkning Udskiftning af varmtvandsbeholder og/eller cirkulationspumpe varmeanlæg Styring af cirkulationspumpe varmt brugsvand Installation af solvarmeanlæg til varmt brugsvand (og opvarmning) Efterisolering af rør 19

HVAD ER MULIGT, OG HVAD BETALER SIG FOR DIN BOLIG? Hvad betyder husets energimærke for husejernes økonomi Nedenfor er skitseret de mest almindelige boligtyper i Danmark. Det giver dig mulighed for at sammenligne mulige løsninger og energisparepotentialet i runde tal. Fokus er her på dybe energirenoveringer, dvs. større energiløsninger, som det normalt kan være svært at få et overblik over. Bemærk, den konkrete energipris, antal beboere, adfærd og hvad du konkret kan spare på dit hus, afhænger selvfølgelig helt af husets beskaffenhed, den konkrete energipris, antal beboere, adfærd og andre individuelle forhold. Fjernvarme 0,65 kr./kwh Naturgas 0,85 kr./kwh Olie 1,25 kr./kwh Op til 1.800 Op til 2.400 Op til 3.500 1.800-3.400 2.400-4.400 3.500-6.500 3.400-5.800 4.400-7.600 6.500-11.200 5.800-7.800 7.600-10.200 11.200-15.000 7.800-12.100 10.200-15.800 15.000-23.200 12.100-16.400 15.800-21.400 23.200-31.500 16.400-20.700 21.400-27.000 31.500-39.700 20.700-26.100 27.000-34.100 39.700-50.100 26.100 og over 34.100 og over 50.100 og over De fleste huse har et stort potentiale De fleste huse kan flyttes fra en energimærkning G til C for et beløb på omkring 300-500.000 kr. Arbejdet kan udføres i etaper, så det ikke nødvendigvis er alt og alle pengene der skal sættes i gang samtidig. I sidste ende vil energiforbedringerne altid afspejle sig positivt. Både i din dagligdag i boligen og i salgsprisen, når du en dag skal sælge. Varmepumpe 0,65 kr./kwh Op til 1.800 1.800-3.400 3.400-5.800 5.800-7.800 7.800-12.100 12.100-16.400 16.400-20.700 20.700-26.100 26.100 og over * Ex. fast afgift, Kilde: byggeriogenergi.dk Hustype Typiske kendetegn for huse. Hus med lav taghældning, hulmur, og terrændæk fx Bungalowen (1920-1940) Den funktionelle villa (1930-1960) Statslånshuset (1948-1960) Hus med fladt tag, letbetonvægge og krybekælder fx Funkisvillaen (1920-1940) Den modernistiske villa (1950-1960) Hus med høj taghældning (1½ plan), hulmur eller massiv mur, kælder fx Landhuset (1800-1950) Byhus (1800-1920) Patriciervillaen (1860-1930) Murermestervillaen (1910-1935) 1950 er villa i 1½ plan (1950-1960) Hus med lav taghældning, lette ydervægge, terrændæk fx Typehuset i 1 plan (1960-1979) Typehuset i 1½ plan med høj taghældning (1960-1979) Typehuset i 1 eller 2 plan med fladt tag (1960-1979) Energimærkning Boligens energimærke kan ofte løftes adskillige trin op ved at energirenovere. Energipotentiale Energipotentiale Energipotentiale Energipotentiale Mulige energiforbedringer af klimaskærmen Hustypen og husets alder og tilstand/beskaffenhed har betydning for, hvilke energiforbedringer, der betaler sig bedst. Efterisolering af loft og tagrem Hulmursisolering Efterisolering af tung eller let ydervæg Udskiftning af yderdøre, termoruder eller vinduer Efterisolering af terrændæk Efterisolering af kælder (væg, gulv og gulv over kælder) Efterisolering af tag og tagrem Udskiftning af ovenlyskupler Udskiftning af yderdøre, termoruder eller vinduer Efterisolering af tunge ydervægge Efterisolering af gulv over krybekælder Efterisolering af sokkel Efterisolering af hanebåndsloft Efterisolering af skråvæg og skunk Udskiftning af ovenlysvinduer Udskiftning af vinduer eller ruder Udskiftning af yderdøre Efterisolering af kælder (væg, gulv og gulv over kælder) Efterisolering af tagrem og loft Efterisolering af loft til kip Efterisolering af tunge ydervægge Efterisolering af lette ydervægge Udskiftning af yderdøre, termoruder eller vinduer Efterisolering af terrændæk 18 Mulige forbedringer i forhold til varmeinstallation Hustypen og husets alder og tilstand har betydning for, hvilke energiforbedringer, der betaler sig bedst. Ingen mulighed for fjernvarme: Konvertering til luft-vand varmepumpe Konvertering til jordvarme (væske-vand varmepumpe) Konvertering til biobrændsel Konvertering til ny kondenserende gaskedel Udskiftning til ny kondenserende gaskedel Med mulighed for fjernvarme: Konvertering til fjernvarme Udskiftning af fjernvarmeunit I alle områder: Ventilation med varmegenvinding Udskiftning af radiatorventiler Etablering af vejrkompensering og/eller natsænkning Udskiftning af varmtvandsbeholder og/eller cirkulationspumpe varmeanlæg Styring af cirkulationspumpe varmt brugsvand Installation af solvarmeanlæg til varmt brugsvand (og opvarmning) Efterisolering af rør 19