Konvertering af gasanlægi importerede campingvogne



Relaterede dokumenter
Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke

Samle og betjeningsvejledning

Samle og betjeningsvejledning

Flaskegas Montage & brugsvejledning

Har du styr på dit gaskøleskab i campingvognen?

Samle og betjeningsvejledning

Brugsanvisning Ukrudtsbrænder MiniMax Kosan Gas varenr og 12006

j.nr Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2006

Brugsanvisning Ukrudtsbrænder MiniMax Kosan Gas varenr

Brugsanvisning Ukrudtsbrænder Midi m/piezo Kosan Gas varenr og 63110

Gasvarmeovn. Infrarød

Monteringsvejledning Varmekanon for F-gas

VVS-ARBEJDE I HUSET SÅDAN OVERHOLDES AUTORISATIONSLOVEN

SERVICE INFORMATION - DENMARK GAS - TØRRETUMBLER INSTALLATIONS - OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING ECO 43A. Til brug for den autoriserede VVS-installatør

ALASKA slim. Brugervejledning

Brugsanvisning Transportabel varmekanon til F-gas REMKO PG 25 og PG 50 Kosan Gas varenr og 28250

ELEKTRISK TERRASSEVARMER

GASINSTALLATIONER I CAMPINGVOGNE OG AUTOCAMPERE

OPBEVARING RENGØRING

Brugermanual og monteringsvejledning MODEL AEV907EG

GASINSTALLATIONER I CAMPINGVOGNE OG AUTOCAMPERE

Sikkerhedsbestemmelser og udvidelse af gasreglementet

DB nr.:

MODEL: RC421-WL TO RADIO FREKVENS RØG ALARM LÆS MANUALEN OMHYGGELIGT FØR BRUG OG GEM DEN FOR FREMTIDIG REFERENCE

Biogas... 5 Bygas... 5 Naturgas... 5 Flaskegas... 8 Lightergas Juli /8

Sikkerhedsstyrelsen Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2005

GASOVN BLUEGAZ BG 64 Med elektrisk opvarming og ventilator ARTIKEL NR

Gasfilter. Brugsanvisning Skal medbringes i køretøjet. Side 02

MONTERING, VEDLIGEHOLD OG BRUG AF EMHÆTTE

TRE HJULET EL SCOOTER STRADA MANUAL

Brugermanual og monteringsvejledning MODEL AEF607EX

Brugsvejledning til 3 Brændere gasgrill

HÆNDELSESBESKRIVELSE FOR INDTRUFNE GASULYKKER 2013

Anvend en MAX 6 A sikring i din emhætte for din egen sikkerheds skyld. Advarsel om fragt og transport Hvis du behov for transport igen

V 50/60Hz 120W

Samle og betjeningsvejledning

A-7 Afprøvning og ibrugtagning

Varmekanon 55H Diesel

Sikkerhedsstyrelsen Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2007

BRUGERVEJLEDNING CTS602 BY NILAN. Comfort CT150 med Basic panel

SIKKERT FORSYNET MED GAS? LIGE HVOR DU ØNSKER DET. Gasforsyning i fritidskøretøjet. Større komfort på turen

ET-XC40A 230VAC - 12VDC - Gas Absorbing køleboks Brugsanvisning

Installations- og brugsvejledning. VÆGRADIATOR for F-gas og N-Gas Model TS 2000

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING

Brugsanvisning Transportabel varmekanon til F-gas REMKO PG 25-T Kosan Gas varenr

Brugsanvisning Væskebrænder UK 6/2, CS 10/2, KS 16/2 Kosan Gas varenr , og 12603

Vedligeholdelse og serviceinstruktioner

V 50/60Hz 220W

MORSØ FORNO GAS TRANSPORTABEL GAS GRILL SQ-330. Højt kuppellåg 17 cm så du uden problemer kan tilberede en steg

Brugervejledning SF350EN CO alarm

Fotoelektrisk røgalarm

Indholdsfortegnelse. 1 Ulykkesstatistik 2010 i diagrammer Opgørelse fordelt på gastyper Biogas Bygas...

DuoControl CS. DA Monteringsanvisning Side 2

Emhætte H 106 E Safe og Safe+ DK...3 Installation...3 Betjening...7

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1

Monteringsvejledning til Zoot scooteralarm

Nyt Gasreglement B-5. Installationsforskrifter for F-gas. v./bjarne Holm

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

Køleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der

Sirene Brugervejledning August 2012 BRUGERVEJLEDNING UDENDØRS SIRENE

Indregulering af gasblæseluftbrændere

Geemarc BRUGERVEJLEDNING. Loop Hear LH600

INSTALLATIONSVEJLEDNING

Vejledning til. Skræmmekanon ZON MARK 4

Brugermanual og monteringsvejledning MODEL AEV907EX

model PRO 30 model PRO 30 T model PRO 30 ST model PRO 30 TH AXIALLÜFTER Monterings-vejledning VENTILATION

Nu kommer der biogas i naturgasnettet

Emhætte Brugsvejledning INDBYGNINGSEMHÆTTE

Tagdækning med sikkerhed

Brugervejledning E-Fly Nova Dansk Version Brugervejledning DANSK

ELEKTRISK PARASOLVARMER

Lærervejledning. Vandets kredsløb

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX EFP6426/S

Olympia Canny Babyalarm Brugsvejledning

BRUGERMANUAL. ELEKTRONISK HYDROGEN LÆKAGEDETEKTOR Cod

Camping for funktionshæmmede ---- o ----

Manual til: Miracas DK080 GSM Tyverialarm

Tak fordi du valgte en Keepower NXT batterilader, et valg som afspejler din tekniske viden og evne til at værdsætte kvalitetsprodukter.

trådløs dørklokke brugervejledning yderligere information på

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX FM7300GAN

Installationsvejledning Kosan Gas fakkel Kosan Gas varenr. F-gas 28780, N-gas 28785, DG 3839.

TAGDÆKNING MED SIKKERHED

Bruger- og monteringsvejledning Installation and user manual Installatie- en gebruikershandleiding... 17

Monterings- og brugsvejledning. 3N1 NeoTank. Tank til 3N1 kogende vandhane (98 C)

V 50/60Hz 700W

Manual til sirener til Miracas ST-3 868MHz alarm

TERRASSEVARMER. HN 4576 og HN Brugervejledning

Slim emhætte M602W/M602SS

Vigtig brugerinformation

TERRASSEVARMER 600 W

Transkript:

Indtil for tre år siden var flaskegassystemet i tyske campingvogne indstillet til 50 mbar. Det giver problemer, når anlægget skal konverteres til danske forhold. Konvertering af gasanlægi importerede campingvogne For at kunne køre lovligt på danske plader, skal brugte tyske campingvogne med et 50 mbar gassystem ombygges til 30 mbar. Kravene til ombygningen og ikke mindst prisen har i den senere tid givet anledning til en livlig debat Mellem Campister på DCUs hjemmeside, og indlæggene viser, at der stadig er stor usikkerhed om, hvad man må, og hvad man ikke må, når det gælder gasanlæg i campingvogne. Ingen vej udenom Problemet omkring import af udenlandske campingvogne er, at der ikke er ensartede regler for flaskegasinstallationer i EU. Hvert land har næsten sit eget system, så der sammenlagt er omkring 25 forskellige typer gasflasker, ventiler og regulatorer på markedet, og desværre har en harmonisering af reglerne lange udsigter. Derfor kan man ikke»bare«få ombyttet sin gasflaske på ferieturen til Italien eller Frankrig. Indtil for tre år siden havde Tyskland og Østrig også et højere tilslutningstryk for flaskegasinstallationer i campingvogne, idet de tyske vogne var indstillet til 50 mbar, mens de øvrige europæiske lande havde et tilslutningstryk på 30 mbar. Det er siden blevet lavet om, så nye tyske vogne i dag har et system med 30 mbar, men man kan stadig købe campingvogne med de gamle systemer i Tyskland. Når danskere køber disse ældre campingvognsmodeller i Tyskland for at få dem indregistreret i Danmark, skal systemet laves om til 30 mbar. Det er ganske enkelt ulovligt at køre med det gamle tyske system på en dansk indregistreret campingvogn. Det er ligeledes et lovkrav, at ombygningen skal foretages af en autoriseret F-gasinstallatør. Man må altså ikke selv begynde at fuske med installationerne. Det er ikke for at genere folk, at man ikke må have et 50 mbar system på en dansk indregistreret campingvogn, men det en fordel, at alle danske campingvogne opererer med det samme system. Dels fordi det passer til de gasflasker, man kan købe i Danmark. Dels fordi det er nemmere for installatørerne, når der ikke er flere sæt regler at holde styr på. Og dels fordi lovgivningen skal være umulig at misforstå, så folk ikke bliver fristet til at flække deres egne systemer sammen, siger vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen Carsten Sørig. 30 mbar svarer til det tryk, der opstår i en sodavandsflaske, når man ryster den, og det er tilstrækkeligt til at drive et velfungerende flaskegassystem. Han understreger, at når en tysk indregistreret campingvogn kan køre lovligt i Danmark med et 50 mbar system uden at udgøre en sikkerhedsrisiko, er det fordi deres system inklusive gasflaskerne er»født«sammen. 44 Camping-Fritid

Stor operation Hvor meget arbejde, der er forbundet med konverteringen af et flaskegassystem, varierer alt efter hvilken campingvognsmodel, der er tale om, og hvilke apparater, der i det konkrete tilfælde er tilsluttet. Det er altså umuligt at sige noget generelt om prisniveauet. I nogle tilfælde er det en stor operation at ombygge et flaskegassystem i en campingvogn fra 50 til 30 mbar, fordi der er nogle apparater, der ikke kan konverteres. Desuden kan det være vanskeligt at få systemet til at fungere ordentligt efter en omstilling, siger Carsten Sørig. Ombygningen skal omfatte installation af en dansk godkendt regulator samt konvertering af alle apparater i campingvognen. Dyserne skal udskiftes, brændere skal eventuelt også udskiftes og indreguleres. I enkelte tilfælde er det desuden nødvendigt at skifte hele apparatet ud, hvis det ikke kan konverteres til det ændrede tryk. Poul Neergaard fra Neergaard Camping i Hedehusene oplyser, at en udskiftning for eksempel er nødvendig, hvis vognen er udstyret med et C-varme system eller en varmtvandsbeholder fra Truma. Ifølge producenten kan disse apparater ikke konverteres til et andet tryk, end de er beregnet til. Prisen for en ombygning kan derfor i visse tilfælde blive meget høj, idet udgifterne til ny vandbeholder og varmeovn skal indregnes. En ombygning kan således koste alt fra 3.000-15.000 kr. Står man overfor at skulle købe brugt campingvogn i Tyskland, er det derfor en fordel at undersøge, om de gasdrevne apparater er konvertible til 30 mbar flaskegassystem på forhånd. Reelle priser Den lave pris på 3.000 kr. er normen hos Kattinge Caravan i Roskilde, der er autoriseret F-gasinstallatør. For den pris tilbyder de at installere en ny regulator og udskifte brænder og dyser i køleskab, komfur og varmeovn i en standardcampingvogn. Efterfølgende testes og justeres hele systemet, inden det mærkes. Prisen kan dog stige med op til at par tusinde kroner, hvis f.eks. køleskabet skal tages ud. Det kræver nemlig et par timers ekstra arbejde. Jeg vil tro, at der i forbindelse med sådan en ombygning skal bruges reservedele for knap et par tusinde kroner. Dertil kommer et par timers arbejde, hvis man ikke skal have køleskabet ud. En pris på 3.000 kr. er derfor realistisk, siger Jørgen Petersen fra Kattinge Caravan. Han betragter ikke konvertering af gassystemer fra 50 til 30 mbar som den store forretning, fordi han tvivler på, at det kan betale sig at hente gamle campingvogne i Tyskland. Nye eller nyere tyske campingvogne, der er købt i Tyskland, har allerede et 30 mbar gassystem. Her er det kun regulatoren, der skal skiftes ud, så campingvognen kan benytte danske campingflasker. Det burde være en overkommelig udgift. Camping-Fritid 45

SPØRGSMÅL & SVAR Må man købe en campingvogn med 50 mbar gasanlæg i Tyskland og bruge den i Danmark uden at ændre på installationerne? Nej. Ifølge dansk lov er det ikke tilladt for en dansk indregistreret campingvogn at benytte et flaskegasanlæg med 50 mbar tryk. I dansk indregistrerede campingvogne skal der anvendes flaskegasanlæg med 30 mbar tryk. Tyskere med tysk indregistrerede campingvogne og et 50 mbar system kan dog frit holde ferie i Danmark. Kan man købe»tyske«gasflasker i Danmark og bruge dem på et anlæg, der er indstillet til 50 mbar? Man kan ombytte og få fyldt gasflasker af den tyske type i Danmark, men det er klart ulovligt at bruge dem på dansk indregistrerede campingvogne. Kan alle apparater omstilles fra 50 til 30 mbar? Nej. Hvis producenten oplyser, at et apparat ikke er beregnet til omstilling fra 50 mbar til 30 mbar, skal apparatet udskiftes. Skal dyser, brændere, lufttilførsel og gastryk passe sammen? Ja. Hele systemet skal passe sammen, og derfor skal gasdyser og evt. brændere udskiftes sammen med en udskiftning af gasregulatoren. Efterfølgende skal lufttilførslen ved de forskellige apparater justeres, så den passer til det ændrede gastryk, og campingvognen skal mærkes med det nye tilslutningstryk. Hvor mange apparater må man slutte til et F-gassystem? Der er i princippet ingen grænser for, hvor mange apparater der kan sluttes til systemet, men det siger sig selv, at risikoen for utætheder stiger, jo flere samlinger der er i systemet. Desuden må man ikke selv udføre ændringer i eller ombygninger af systemet. Det skal gøres af en autoriseret F-gasinstallatør. Hvad betyder det for sikkerheden, hvis man bruger med en campingvogn med 50 mbar? Jo større tryk, jo hurtigere flyder gassen. Er der en utæthed i systemet, kan campingvognen hurtigere blive fyldt med en eksplosiv blanding af gas og luft. Hvis der tilsluttes en 30 mbar regulator til et F-gas system med 50 mbar apparater, vil dette ikke umiddelbart medføre en farlig situation, men belastningen på apparaterne (den afgivne varmemængde) vil være meget lavere. Det vil indebære utilfredsstillende varmeafgivelse fra varmeovn og manglende effekt til madlavning på gaskomfuret. Hvis der tilsluttes en 50 mbar regulator til et system med 30 mbar apparater, er situationen langt værre. Belastningen på apparaterne vil blive for høj, og der vil være en potentiel risiko for ufuldstændig forbrænding og dannelsen af giftig CO (kulilte). 46 Camping-Fritid

Vi leger kom ind under Sikkerhedsstyrelsen, har fulgt udviklingen inden for flaskegasinstallationer i danske campingvogne over de seneste fire år, og vicedirektør Carsten Sørig er forundret over, at så mange trods en massiv oplysningsindsats stadig ikke lever op til forskrifterne. Naturgasinstallationer i hjemmet kan folk ikke drømme om at pille ved selv. Men så snart de samme mennesker går ud i carporten, er der en anden holdning. Flaskegasinstallationer til campingvogne, lystbåde, kolonihavehuse og andre former for fritidsbrug bliver jævnligt udsat for gør-set-selv»forbedringer«. Det er, som om nogle ikke helt forstår konsekvensen af at sløse med sikkerheden, siger han. Der skal ifølge Carsten Sørig ikke meget til før installationerne i en campingvogn bliver utætte. Komponenter, der ikke passer sammen, eller slitage og manglende vedligeholdelse øger risikoen for udsivning af gas eller forbrændingsprodukter. Dermed opstår der fare for brand og eksplosion eller kulilteforgiftning. Ioktober 2001 omkom en mand efter en eksplosion i en campingvogn på Sjælland, mens familiens to piger blev alvorligt forbrændt. Alligevel bliver der stadig fusket med gasinstallationerne i danske campingvogne. Gas er et effektivt brændstof i campingvogne, men det skal behandles med omhu. Systemerne bør efterses af en autoriseret F-gasinstallatør mindst en gang hvert andet år af hensyn til ens egen, familiens og de omkringliggendes sikkerhed. Alligevel ser man gang på gang 3-4 gasflasker af 11 kg typen stå linet op omkring fastliggende campingvogne på danske campingpladser, ligesom folk indimellem selv køber en»forlængerledning«til 20 kr., som de kobler på gassystemet. Dertil kommer alle de ulovlige hjemmegjorte installationer, som ikke kan ses med det blotte øje. Der er nogle, der lever livet farligt. Sløseri Danmarks Gasmateriel Prøvning, der ved årsskiftet To typer ulykker På basis af udviklingen de seneste fire år vurderer Sikkerhedsstyrelsen, at der årligt sker 2-4 alvorlige gasulykker med campingvogne i Danmark. Dertil kommer de ulykker, som ikke registreres, fordi der bliver grebet ind i tide. Ulykkerne er ligeligt fordelt på indregistrerede campingvogne og ikke-indregistrerede campingvogne, der hver tegner sig for 1-2 ulykker om året, selvom antallet af indregistrerede campingvogne er meget større end antallet af campingvogne, der står fast på en campingplads uden nummerplade. I forhold til, at der er over 110.000 indregistrerede campingvogne i Danmark, er antallet af ulykker begrænset. Hvis folk respekterer kravene omkring trykniveauer, sikkerhed og kvalitet, og desuden får campingvognen gastestet en gang om året eller en gang hvert andet år, er risikoen for ulykker minimal. Det er de ikke-indregistrerede campingvogne, som ikke bliver efterset, der udgør den største sikkerhedsrisiko, siger Carsten Sørig. 48 Camping-Fritid

med ilden Det afspejler sig også i ulykkernes karakter. De ulykker, der sker med nyere indregistrerede campingvogne, skyldes som regel brand. Det hænger ofte sammen med, at aftrækket til køleskabet og området omkring gasbrænderen er blokeret på grund af støv og snavs. Dette kan antændes af flammen og brede sig til en brand i hele campingvognen. Voldsomme eksplosionsulykker forekommer især i ikke-indregistrerede campingvogne, hvor folk selv har flækket komponenterne sammen. Den type installationer er direkte livsfarlige, både for dem, der opholder sig i campingvognen, og for de omkringliggende. Sikker adfærd Det er altså i høj grad op til folk selv at forebygge ulykker. Hvis man samvittighedsfuldt overholder sikkerhedsreglerne, er risikoen i forbindelse med flaskegasinstallationerne i campingvogne minimal. Faktisk er der bare tre sikkerhedsregler, der skal overholdes. Alle ændringer i gasinstallationerne skal gennemføres af en autoriseret F-gasinstallatør. Der er ikke noget, man selv kan gøre på en forsvarlig og lovlig måde ud over at skifte gasflasken. Gassystemet i campingvognen bør som minimum kontrolleres gennem en gastest hvert andet år og helst en gang om året. Og så skal man sørge for, at aftrækket til f.eks. køleskabet holdes rent, så det ikke stopper til. Overholder man disse simple regler, kan familien og naboerne på campingpladsen nyde campingturen uden at risikere liv og lemmer i forbindelse med en alvorlig gasulykke. Camping-Fritid 49

FLOW ST P Gasalarm GWLA-7s med lukkeventil GV80 Selve gasalarmen er blot 6 4 2 cm, og som de fleste gasalarmer udstyret med en lillle sirene, der aktiveres ved meget små mængder propan og butan. Den skal som alle gasalarmer monteres nede ved gulvet og sættes fast ved hjælp af en klemlås. Det specielle ved denne alarm er, at den kobles til en ventil, der lukker gassen af ude ved flaskerne i tilfælde af alarm. Denne ventil monteres på lavtryksiden, hvilket vil sige efter gasregulatoren, og den skal monteres fast i gaskassen. Installationen skal udføres af en fagmand, og der er brug for et par halvfittings, i tillæg til selve ventilen. Koblingsudstyr og fæstemateriale er ekstraudstyr, og det er derfor vigtigt, at man oplyser, hvilken installation man har for at få de rigtige dele. Alarmenheden kobles til 12V batteri i campingvognen eller autocamperen, eller til 230V via en omformer på 9-12V 300mA. Ventilen kobles til alarmenheden ved hjælp af en fem meter lang ledning med modulærkontakt, og bliver ledningen for lang, er det bare at vinde den op. Den er fast koblet til ventilens spole, og har man brug for en længere ledning, bør man kontakte leverandøren, da han kan levere system med radiooverførsel af signalet. Sikkerheden i dette system skyldes, at ventilen ikke er en almindelig magnetventil, som kan give problemer, hvis strømmen er væk. Den holdes lukket delvis af en fjeder og delvis af gastrykket på indersiden, og da spolen ikke står under spænding, vil den heller ikke tappe batteriet unødigt. Monteringen må udføres med omhu og tanke for, at det skal være let at komme til knappen for tilbagestilling ved alarm og test. Når alarmen er aktiveret, blinker en grøn lysdiode i langsomt tempo, og ved alarm skifter denne til røde blink, samtidig med at sirenen lyder. Der findes en lille rød afbryderknap, som man stopper alarmen med, men den lader sig ikke stoppe, før gassen er luftet ud. Når alarmen går, og ventilen får strøm, vil den lukke, og for at få åbnet ventilen igen må man løsne en skrue og trække en knap ud. Alarmen bør testes med jævne mellemrum, ved at man lader lidt gas strømme ud af en lighter nede ved ventilen. Følsomheden er god, selv om den ikke er så følsom, som en del andre alarmer. Den reagerer alligevel, længe før man mærker gaslugt. Indvendigt i enheden findes et lille potensiometer, hvor følsomheden kan indstilles, noget, der normalt ikke skulle være nødvendigt. Strømforbruget er opgivet til maks. 60mA og lidt under 40mA i gennemsnit, hvilket er for højt til, at man kan benytte den over længere tid uden opladning af batteriet. Den bør derfor kobles efter hovedafbryderen, således at man gør den strømløs ved længere fravær. Testen har varet nogle uger, og gentagne simulerede»gaslækager«er hurtigt blevet opfanget, og ventilen har øjeblikkelig lukket af for gassen. Derefter har det blot været at finde skruetrækkeren frem for at få gassen sat til igen, lidt ekstra arbejde, men samtidig enkelt og sikkert. Konklusionen er, at dette er en alarm, som vil aktiveres ved den mindste gaslækage, samtidig med at gassen lukkes ude ved gasflasken. Denne ventil bør også kunne bruges sammen med andre alarmanlæg, hvis de giver en passende spænding. 50 Camping-Fritid