Dansk. Statsministeren og Kopenhagen Fur i Kina

Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #6 september 2014 Sådan er det gået de tre kvalitetsfarme / Nyt kvalitetsprojekt sat i gang / 10-års jubilæum for Kopenhagen Fur / Portræt af Fur Europes direktør / Hitlisten 2014 / Forbedring af avlsbestanden 2015 Statsministeren og Kopenhagen Fur i Kina

Leverandør af fremtidsløsninger til pelsdyravlere MARKEDETS BEDSTE SKRABEMASKINE PAMU SA 100 ink.: 4 store + 2 små skraberuller Savsmuldsdosering Varme i stok Kvikrenser Fedtafskraber med sug XL aftrækker. Nu med mulighed for tilvalg af ekstra stærke motorer Priser fra: 519.000,- Kun PAMU: Små skraberuller for ekstra rengøring ved forbenene - altid inklusiv på alle PAMU skrabemaskiner! Automatisk krog til stok (tilvalg). Ekstra kraftfulde skrabemotorer (tilvalg). En fremtidssikret maskine med mange muligheder! FÆRRE VIBRATIONER - BEDRE SKRABNING - MINDRE STØJ PAMU SILENT PRO PAMU EXCELLENT + RING OG FÅ ET GODT TILBUD! TLF. 96 13 30 30 Grønlandsvej 5, 7480 Vildbjerg Tel: +45 9613 3030 www.pamutec.com info@pamutec.com 2 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

INDHOLD september 2014 z leder: Stadig en pukkel foran os 5 z Kvalitetsfarm hiver førstepladser hjem 6 z Kvalitetsavler: Jeg er blevet en bedre avler 8 z Bedre overblik og mere overskud 11 z Nyt kvalitetsprojekt skudt i gang 14 z Første skridt mod en bedre produktion 15 z Kvalitetsprojekt - den nye erfagruppe 16 z Kopenhagen Furs 10-års jubilæum Da Copenhagen blev til Kopenhagen 18 z Martina Bianchini - de europæiske avleres stemme 22 z Statsministeren i Kina 26 z Sprang ud som minkavler med mor som rollemodel 28 z Hold minkene inde og hærværksmænd ude 30 z "Jeg sov dårligt de næste nætter" 33 z Pelsede jakker giver stor succes 34 z Nye tider for Tjek på farmen 36 z Forbedring af avlsbestand 2015 40 z Den gode begyndelse må ikke ødelægges 44 z Udvidet minkrådgivning 45 z Fokus på pelsning i Herning 46 z ANALYSERESULTATER AF SAVSMULD EFTERÅRET 2013 47 z Få styr på din gylle 48 z Kvalitetsgruppens opskrift på hurtig genvej til Hvide mink 49 z Hitlisten 2014 50 z Servicebesøg med omtanke 54 z Unge avlere finder styrke i fællesskabet 57 z Kronisk plasmacytose-infektion 58 z Avlsresultat 2014 60 z aktuelt 66 Forsidefoto: Statsminister Helle Thorning-Schmidt fik under sit besøg i Kina overrakt en gave fra Tsinghua Universitet, som Kopenhagen Fur har et samarbejde med. Det var en sort clutch af mink og læder, og den blev taget i brug under afskedsmiddagen. Nr. 6. september 2014 3

Nogle gange skal man tage chancen. Andre gange er det bedst at vælge sikkerheden. Som for eksempel i håndteringen af smittefare. Sådan tænker vi i hvert fald hos Daka og leverer derfor altid kun 100 % rengjorte containere og følger også altid vores sikkerhedsprocedurer, med en udpræget omhu. Kald os bare pedantiske. Pernittengryn. Dem med livrem, seler og styrthjelm, men når det kommer til din minkbestand, tager vi helt sikkert ingen chancer. Hvis du vil høre mere om sikker bortskaffelse af minkkroppe og fedt, så kontakt en af vores medarbejdere på +45 7674 5111 eller daka@daka.dk Daka SecAnim CVR: 33 77 60 39 Se mere på secanim.dk Dakavej 10 DK-8723 Løsning Member of 4 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Stadig en pukkel foran os leder AF Tage Pedersen, tpe@kopenhagenfur.com Endnu en salgssæson er netop afsluttet, og endnu engang har det været en sæson, som vi har fulgt med stor spænding. Det har været en sæson med et nyt marked, faldende priser og nye realiteter for pelsbranchen. Men det har også været en sæson, som er gået bedre, end vi havde forventet. Vi havde jo en frygt for, da den startede, at vi ikke ville være i stand til at sælge alle skindene. Nu hvor september-auktionen har sat sit punktum, endda med fine prisstigninger på sammenlignelige varer i forhold til juni-auktionen, kan vi med glæde konstatere, at markedet for pels er voksende. Alle skindene er blevet solgt. Vi har fået en tilfredsstillende pris for de danske skind, selvom der selvfølgelig har været noget af et dyk, og vi denne sæson kun får lidt over halvdelen af de 612 kroner, vi fik pr. skind sidste år. Men vi har overkommet noget af den pukkel, som fantasipriserne og dermed overproduktionen af skind har skabt. for at konkurrencen bliver tilspidset, og de svageste falder fra. Jeg tror, at vi har ramt bunden, og jeg tror også, at der kommer til at gå et stykke tid, før vi kan kravle over puklen foran os. Det er ikke til at spå om, men det er mit bedste bud lige nu. Medmindre reduktionen i prisen også reducerer puklen, fordi der på den måde kan sælges endnu mere pels i butikkerne. Det er det, vi alle håber på, og det er det, der skal stå sin prøve til efteråret, når salget i detailbutikkerne for alvor går i gang. Det allervigtigste nu i kølvandet på denne salgssæson er, at alle ser frem mod næste sæson og økonomien på farmen. At alle har styr på, at de kan finansiere næste års produktion, inden de går i gang med den. For trods faldende priser er der stadig en pukkel foran os, når vi går ind i næste sæson. Verdensproduktionen er endnu ikke mærkbar påvirket, og der bliver stadig produceret for mange skind. Prisen har endnu ikke fået det dyk, der skal til Nr. 6. september 2014 5

Kvalitetsfarm hiver førstepladser hjem Der er kun én vej, og det er op. Selvom Ib Lundgaard allerede ligger i den gode ende af avlere, så har de sidste tre års fokus på kvalitet rykket farmen endnu højere op på skalaen. Nu høster Ib førstepladser på udstillingerne, og der er kommet godt gang i avlssalget. kvalitet Af Helle stigel hansen, hsh@kopenhagenfur.com Da Ib Lundgaard i sin tid søgte om at blive en del af kvalitetsprojektet, var det fordi han følte, at farmen stod lidt i stampe. Han havde et ønske om udvikling og en ambition om at begynde at sælge avlsdyr. Ambitionen er indfriet, og nu får det hårde arbejde også fornem anerkendelse på skindudstillingerne. - Før i tiden gjorde vi ikke noget ud af udstillingerne. Det har altid ligget i baghovedet, men vi er først kommet i gang med det nu, fortæller Ib Lundgaard. På den seneste udstilling i Herning fik han blandt andet både en førsteplads i Brown/ Glow i både hanner og tæver. Samtidig høstede han også flere ærespræmier. - Rosetterne er virkelig en motivationsfaktor. Når man er træt og udkørt efter en intens og travl pelsningstid, så er det en god påmindelse om, hvorfor det nu er, vi orker at bruge de allersidste kræfter på til sidst at sortere og vælge de helt rigtige skind ud. Knivskarp sortering Ib Lundgaard er slet ikke i tvivl om, at kodeordet er kvalitet frem for kvantitet, og han har da heller ikke nogle ambitioner om at skulle udvide farmen, som i dag består af 1.200 tæver. Han har i stedet zoomet helt ind på detaljerne i produktionen, og det er jagten på kvalitet, som får det til at lyse rødt på radaren. - Opmærksomheden på potentielle avlsdyr er blevet et fast mindset, når jeg går 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Det siger tallene om Ib Lundgaards farm: prisindex 2013 2012 2011 Glow/brown hanner 1071 104 104 GLow/brown tæver 102 102 103 Andelen af str. 03 til 50 i Brown/Glow hanner: 2013 2012 2011 Ib Lundgård 84,7 % 77 % 75,3 % alle avlere 75,2 % 70,9 % 67,2 % Produktionsårsstatistik for Brown/Glow hanner, værdisum: 2013 2012 2011 Ib Lundgård 2753 2709 2647 alle avlere 2604 2596 2508 forskel 150 114 139 Andel af V1 og V2 i Brown/Glow hanner: 2013 2012 2011 Ib Lundgård 91,6 % 94,9 % 76 % alle avlere 78,3 % 73,8 % 54,9 % Andel af Purple/Platinum i Brown/Glow hanner: 2013 2012 2011 Ib Lundgård 63,2 % 57 % 55,3 % alle avlere 34,5 % 40,1 % 35 % Andel af V3 i Brown/Glow hanner: 2013 2012 2011 Ib Lundgård 4,2 % 1,1 % 0 % alle avlere 0,1 % 0,1 % 0 % ud på farmen. Det er en kæmpe motivation at rykke sig op ad ranglisten. Det er ganske enkelt sjovere at gå og passe noget, der er rigtig godt, lyder det fra Ib Lundgaard. Fokus den forestående sæson har været at få hævet hvalpegennemsnittet og øget størrelsen. Sidste år lå hvalpegennemsnittet på 5,2, og det er ganske enkelt for lavt. Derfor er der over vinteren kommet ekstra fokus på huldstyringen. Samtidig haltede størrelsen på skindene også en anelse sidste år. Det er derfor især disse to parametre, som har været i fokus ved livdyrssorteringen, og Ib Lundgaard har en god fornemmelse af, at denne sæson vil give bedre resultater. På længere sigt er han begyndt at overveje, om han skal anvende samme strategi på nogle af de andre minktyper på farmen. Men som han selv siger, så kræver det mod at begynde at skifte genmaterialet i sin stamme. - Du ved, hvad du har, men du ved ikke, hvad du får. Men ambitionen er, at niveauet skal endnu højere op i løbet af de næste tre år. Det kræver tålmodighed Det var ellers lige ved at gå galt sidste år, da Ib Lundgaard med fokus på korthårsprocenten var ved at få for meget af det gode og endte med over fire procent V3. Det er der dog kommet styr på igen, og i år er der ingen V3ere. Ib Lundgaard ser tilbage på en lærerig proces og er meget tilfreds med det, han har opnået. - Når man gerne vil forbedre sig, kan faldgruben være, at det går for stærkt. Så ryger man i grøften i svinget. Når niveauet er så højt, som mit er nu, så kræver det tålmodighed at opnå resultater. Det er de små finjusteringer, der flytter tingene, og så går der altså et år eller to, før man kan høste frugten, fortæller han. Gennem hele projektet har Ib Lundgaard haft Eskild Dam Nielsen knyttet til sin produktion som personlig sparringspartner og mentor. Et samarbejde, som ifølge herrerne selv har fungeret fortrinligt, og som de begge ser frem til at fortsætte. - Det er ikke længere kun mig, som kommer med input til Ib. Jeg synes, han har fået en meget skarpere forståelse af minkproduktionen, og nu kan han i højere grad selv regne ud, hvad det næste modtræk skal være, forklarer Eskild Dam Nielsen. Han er heller ikke i tvivl om, at skindudstillingerne har været med til at give Ib Lundgaard blod på tanden til at rykke sig endnu mere. Han har simpelthen fået øjnene op for nogle nye facetter i produktionen, er blevet mere ambitiøs og er begyndt at turde se mere kritisk på sin egen produktion. I dag er Ib Lundgaard blevet valgt ind i bestyrelsen i den lokale avlerforening og har også sammen med Eskild Dam Nielsen ved flere lejligheder været ude og fortælle om kvalitetsprojektet. Ib Lundgaard udtrykker selv, at han er glad for at være med til at gøre noget aktivt for dansk minkavl, og at den bedste måde han kan gøre det på, er ved selv at vise fagligt engagement. Nr. 6. september 2014 7

Jeg har virkelig lært at holde fokus på minkene hele tiden. Selvom jeg er født og opvokset på en minkfarm, havde jeg ganske enkelt undervurderet arbejdet i produktionen. allan gadeberg jensen, minkavler Kvalitetsavler: Jeg er blevet en bedre avler En stor bunke erfaringer, ny viden og et udvidet netværk er nogle af de ting, Allan Gadeberg Jensen har fået med fra kvalitetsprojektet, som efter tre år netop er slut. Ifølge hans eget udsagn, er han blevet en bedre avler, og det kan ses på bundlinjen. kvalitet Af Helle stigel hansen, hsh@kopenhagenfur.com Der er kommet en helt ny tilgang til minkavlen på Krogsgaard i Sydjylland, efter Allan Gadeberg Jensen har deltaget i Kopenhagen Furs treårige kvalitetsprojekt. Forbedringerne ses tydeligt på tallene, hvor især korthårsprocenten er røget i vejret. Andelen af V1 og V2 er gået fra 20 procent til over 90 procent på bare tre år. Alle parametre er kigget efter i sømmene i Allan Gadeberg Jensens produktion, og med vejledning fra hans mentor Jens Arne Kristiansen har han opnået en ny bevidsthed om sin produktion. - Jeg er blevet meget mere skarp på at følge mine skind til dørs og hele tiden have et fokus på minkene. Før i tiden lod jeg det nok i højere grad passe sig selv, og det kan jeg godt se i dag ikke er nok, hvis man vil følge med, fortæller Allan Gadeberg Jensen. Manges erfaringer rigere Han føler ganske enkelt, han er blevet klogere. Kvalitetsprojektet har forbedret hans kompetencer som avler, og især samarbejdet med Jens Arne Kristiansen har været givtigt. Igennem ham har han fået daglig sparring, og igennem Jens Arne har Allan Gadeberg Jensen fået en nogle helt nye sparringspartnere inden for rækkevidde. - Hvis jeg på egen hånd skulle have opnået de resultater, jeg har fået igennem min sparring med Jens Arne og sortereren fra Kopenhagen Fur, så er jeg sikker på, jeg skulle have brugt dobbelt så lang tid. Jeg har fået chancen for at se nogle af de allerdygtigste avlere over 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Kom til Åbent Hus i Hedensted HG Combi Cut l Et smalt trekantsnit max. skindstørrelse l Let at indstille l Hurtigt skift han/tæve l Lasermarkering l Potesnit eller -klip HG Quick Skin 2014 l Ingen manuelle træk l En simpel og stærk konstruktion l Hurtig og let at betjene l Automatisk skindaftræk l Kører selv kroppen væk l Incl. hovedskærer ynyhed! Direkte fra Combi Cut til Quick Skin ingen manuelle træk Til Åbent-Hus arrangementet kan du blandt andet se den nye flåmaskine HG Quick Skin i arbejde. Fredag den 3. oktober fra kl. 12.00 16.00 Så slår vi igen dørene op til en herlig dag sammen med kolleger og samarbejdspartnere. Der vil som sædvanlig være masser af gode tilbud på nyt og brugt. Vi sørger naturligvis for lidt godt til ganen. Alle er hjerteligt velkomne! Erik Bach 20 12 32 12 Ole Andersen 20 12 32 13 Jens Villadsen 22 69 58 10 Tonny B. Rasmussen 30 88 13 31 Heiko Andresen 20 29 32 44 Jesper Ørskov Pedersen 30 80 08 68 Johannes Nielsen 30 80 12 00 Henrik Mortensen 20 20 56 11 Morten Ågren 22 69 58 16 Christian Bak 60 38 83 00 Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted Telefon (+45) 75 89 12 44 Telefax (+45) 75 89 11 80 www.hedensted-gruppen.dk Døgnservice: 20 21 30 44 Nr. 6. september 2014 9

Det siger tallene om Allan Gadebergs farm: prisindex 2013 2012 2011 Glow/brown hanner 101 101 98 GLow/brown tæver 97 101 97 Andelen af str. 30 til 50 i Brown/Glow hanner: 2013 2012 2011 Glow/brown hanner 74,2 % 72,8 % 76,7 % GLow/brown tæver 75,2 % 70,9 % 67,2 % Produktionsårsstatistik for Brown/Glow hanner, værdisum: 2013 2012 2011 allan gadeberg 2662 2637 2391 alle avlere 2604 2596 2508 forskel 58 41-117 Andel af V1 og V2 i Brown/Glow hanner: 2013 2012 2011 Glow/brown hanner 91,2 % 69,8 % 20,6 % GLow/brown tæver 78,3 73,8 54,9 Andel af Purple/Platinum i Brown/Glow hanner: 2013 2012 2011 allan gadeberg 42,4 % 50,2 % 16,7 % alle avlere 34,5 % 40,1 % 35 % skulderen. Det har været rigtig lærerigt at komme ud og se, hvordan andre gør, fortæller han. Selvom der ikke er foretaget store ændringer i hans rutiner, så bliver de daglige opgaver i dag løst med en langt bedre baggrundsviden. Ifølge Jens Arne Kristiansen, så er det netop Allan Gadeberg Jensens måde at indsamle viden på, der har gjort, at han har forbedret sig så markant igennem projektet. - Der, hvor Allan har rykket sig allermest er på hans evne til at indsamle informationer om, hvad man gør i forskellige situationer på farmen. Han er blevet langt mere udadvendt og er begyndt at suge til sig af andres erfaringer, og det er vigtigt. Livet er ikke langt nok til, at man får en god produktion via egne erfaringer. Du skal flytte dig hurtigere end gennemsnittet, og det gør du kun ved at bruge andres erfaringer, fortæller Jens Arne Kristiansen. Ser fremad efter hvalpesyge Råd og vejledning fik Allan Gadeberg Jensen for alvor brug for allerede i sommeren 2012, da farmen blev ramt af hvalpesyge. Valget stod mellem at køre videre med egne dyr, velvidende at hvalpesyge sætter negative spor i produktionen, eller han kunne satse på nye dyr. Han valgte at skifte alle hannerne ud. Det var ifølge kvalitetsgruppen den eneste rigtige løsning. - Du kan ikke sortere genetik på et sygt dyr, og jeg må indrømme, det føltes som om, vi blev slået tilbage til stenalderen i forhold til den opgave, vi skulle løse, fortæller kvalitetsmentoren, Jens Arne Kristiansen. Men det var som held i uheld; for med de nye hanner fik Allan Gadeberg Jensen nye gener ind på farmen, og det gav en markant fremgang i pelskvaliteten. Han har i dag det højeste hvalpegennemsnit, han nogensinde har haft på 5,75, og fra 2012 til 2013 steg andelen af V1 og V2 i Brown/Glow-hannerne med næsten 20 procentpoint. Vil sælge avlsdyr Modgangen har langt fra taget modet fra Allan Gadeberg Jensen, og ambitionerne er høje. Han drømmer om en dag at opnå en kvalitet, så han kan begynde at sælge avlsdyr. Men de seneste tre år har lært ham, at man ikke kommer sovende til tops. Til gengæld føler han, at han nu har fået de redskaber, der skal til. - Jeg har virkelig lært at holde fokus på minkene hele tiden. Selvom jeg er født og opvokset på en minkfarm, havde jeg ganske enkelt undervurderet arbejdet i produktionen. Motivationen har altid været der, jeg har altid drømt om at sælge avlsdyr, men min viden var bare ikke tilstrækkelig. I hans produktion er der i langt højere grad kommet fokus på genmaterialet i besætningen, og det vil han fortsætte med at have fremover. Allan Gadeberg Jensen finsorterer minimum to gange inden parringen og vil fremover altid bruge en sparringspartner, når han skal indkøbe nye dyr. Selvom han skal bruge lidt mere tid ved burene end tidligere, så har han set lyset for enden. Tidligere var forventningerne ikke så høje, og Allan Gadeberg Jensen indrømmer, at han nok havde forenet sig med, at tingene bare var, som de nu var. I dag er motivationen vendt tilbage på fuld styrke. - Det kan snart ikke blive november hurtigt nok. Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvad det er for nogle dyr, jeg har siddende derovre, lyder det fra avleren. 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Bedre overblik og mere overskud Kvalitetsprojektet har givet både økonomisk og mentalt overskud. Med en gevinst på omkring 50 kr. ekstra pr. skind i løbet af tre år har Herman K. Jensen fået fornyet motivation til at fortsætte projektets fokus på kvalitet. kvalitet Af Helle stigel hansen, hsh@kopenhagenfur.com Fremskridtene på farmen i Nordjylland er tydelige, når man ser på Herman K. Jensens tal. Fra at ligge under landsgennemsnittet i både værdisummen, kvalitet og størrelse har Herman K. Jensen gennem kvalitetsprojektet rykket sig på alle parametre. Velvetprocenten for V1 og V2 er blandet andet steget med knapt 50 procentpoint på bare tre år, og Herman fortæller, at projektet har givet en merindtægt på omkring 50 kr. pr. skind. Alle indikatorer viser pil opad for Herman K. Jensens produktion. Det er uden tøven, at han vil skrive under på, at det har været alle anstrengelserne værd at deltage i Kopenhagen Furs kvalitetsprojekt. - Forløbet har overgået al forventning. Det er tydeligt, at det ekstra arbejde jeg har lagt i at indarbejde nye rutiner har givet mig det dobbelte tilbage på bundlinjen. Jeg har fået et bedre overblik over produktionen, og det giver mig langt mere overskud rent mentalt, fortæller Herman K. Jensen. Et fokus på avlsmaterialet og en bedre strukturering af parringen har givet pote, og Herman K. Jensen er meget tilfreds med det, han sammen med sin mentor Poul Bent Kristensen har opnået. Kvaliteten og størrelsen på minken skulle Nr. 6. september 2014 11

Det siger tallene om herman k. jensens farm: Prisindex 2013 2012 2011 Glow/brown hanner 101 96 93 GLow/brown tæver 96 93 91 Andelen af str. 03 til 50 i Brown/Glow hanner: 2013 2012 2011 Herman K. Jensen 75,9 % 63,3 % 45,9 % alle avlere 75,2 % 70,9 % 67,2 % Produktionsårsstatistik for Brown/Glow hanner, værdisum: 2013 2012 2011 Herman K. Jensen 2622 2467 2288 alle avlere 2604 2596 2508 forskel 18-128 -220 Andel af V1 og V2 i Brown/Glow hanner: 2013 2012 2011 Herman K. Jensen 78,7 % 60,7 % 30,2 % alle avlere 78,3 % 73,8 % 54,9 % Andel af Purple/Platinum i Brown/Glow hanner: 2013 2012 2011 Herman K. Jensen 36,2 % 23,7 % 16,7 % alle avlere 34,5 % 40,1 % 35 % forbedres, og Poul Bent Kristensens råd var at hente nyt avlsmateriale ind på gården. Det er blevet gjort. Herman er gået fra at have indkøbt nogle få hanner til at indkøbe ca. 35 procent hanner og ca. 10 procent tæver. - Det har gjort ondt at udskrive store checks til indkøb af avlsdyr. Men jeg var fra starten indstillet på, at der skulle forandring til, og det har været det helt rigtige at gøre. Ny fokus på kvalitet Igennem kvalitetsprojektet har Herman K. Jensen fået ændret sit fokus fra at producere til selve avlsarbejdet i produktionen, og dét har løftet kvaliteten. Siden Herman K. Jensen begyndte som minkavler for godt 15 år siden, har fokus altid været på at øge produktionen. Han startede det hele op selv. Først som hobbyfarm, men siden 2002 som fuldtidsminkavler. Han byggede mere og mere til, fik flere og flere mink, men tallene blev ved med at ligge under landsgennemsnittet. - Jeg havde hele tiden fokus på udvidelse; for mit mål var jo, at jeg skulle kunne leve af det. Men selvom jeg fik flere og flere mink, så fulgte kvaliteten bare ikke med. Herman K. Jensen har fået en ny indsigt i sin egen produktion med hjælp fra Poul Bent Kristensen, som blev knyttet til hans farm for at være mentor i projektet. - Samspillet med sortereren fra Kopenhagen Fur og struktureringen af avlsdyrene har gjort en kæmpe forskel. I samråd med Herman har vi fået opbygget en systematisering, så det genmateriale Herman har på sin farm bliver udnyttet optimalt. Det er dét, der har flyttet Herman så meget, fortæller Poul Bent Kristensen. Sportsmanden vækket Kvalitetsprojektet har ikke kun givet Herman K. Jensen tydelige økonomiske gevinster. Han har fået blod på tanden og vil holde fast i strategien. - Jeg er sportsmand og har et konkurrencegen, og det er blevet vækket. Det er, som om jeg har kørt en omvej til arbejde hver dag bare uden at vide det. Ved at samarbejde med Poul Bent har jeg fået de input, der skulle til for at finde smutvejen, fortæller Herman. Herman K. Jensen har intentioner om at holde fast i den nye strategi, hvor fokus i langt højere grad er på kvalitet og størrelse frem for kvantiteten. Forløbet har overgået al forventning. Det er tydeligt, at det ekstra arbejde jeg har lagt i at indarbejde nye rutiner har givet mig det dobbelte tilbage på bundlinjen. herman k. jensen, minkavler 12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Nr. 6. september 2014 13

kvalitetsprojekt Nyt kvalitetsprojekt skudt i gang Tre års kvalitetsprojekt er netop slut med gode resultater. Nu begynder et nyt projekt med nyt koncept og nye, meget forskellige avlere mod nye mål. kvalitet Af heidi cecilie lorvik, hcl@kopenhagenfur.com Det tidligere kvalitetsprojekt var også igangsat af Kvalitetsgruppen. Det var baseret på en mentorordning, hvor tre personer i Kvalitetsgruppen blev parret op med en af de tre avlere, som var med i projektet, og så havde man direkte sparring avler og kvalitetsavler imellem. Denne gang er der sammensat en erfagruppe af syv personer, som ikke kender hinanden. Kvalitetsgruppen udstikker stadig målene for den enkelte avler i dialog med avleren selv, men herefter er det Kopenhagen Rådgivning, som skal implementere processerne for at nå dem. Og så er det ikke en mentor, men erfagruppen selv, som skal fastholde hinanden i at nå målene. - Vi er overbeviste om, at dette kan være et eksempel for andre avlere på, hvordan man kan organisere sig i erfagrupper, sætte nogle mål og holde hinanden op på dem. Vi ser for tit, at avlere godt nok bruger Rådgivningen til at få fastlagt nogle mål, men de har svært ved at fastholde dem, fordi de ikke har nogen til at fastholde dem, siger tovholder Lars Eilertsen fra Kopenhagen Furs hovedbestyrelse. Kvalitetstid De syv avlere har allerede hilst på hinanden for første gang og på Kvalitetsgruppen og Kopenhagen Rådgivning. Det foregik til et møde, hvor alle avlernes Trafiklys blev fremlagt. På baggrund af Trafiklysene og en indføring i avlernes historik og ambitioner blev der diskuteret længe og grundigt blandt kvalitetsavlerne, hvilke gode råd de ville give for at udstikke vejen til, at målet bliver nået. Nogle blev rådet til at finde én fast avler at købe dyr fra i stedet for mange, så man var sikker på, at generne passer sammen. En anden, som havde tre stammer af Hvid, blev rådet til at satse på den med bedst størrelse, fordi Hvid afregnes efter andre kriterier end andre typer. En tredje blev rådet til at udfase en stamme med for tykke dækhår, selvom de havde den bedste størrelse, for 'De tykke hår kommer du aldrig af med i avlsarbejdet'. En sammensat flok Medlemmerne i erfagruppen er valgt ud fra, at man gerne ville have spredning med en bred sammensætning af avlere både i forhold til geografi, farmstørrelse, alder og udfordringer. I gruppen finder man både ham, der gerne vil være blandt de bedste, ham, der skal videre fra plasmacytose og ham, der vil af med de røde felter i trafiklyset. - Her har vi hele paletten af dansk pelsdyravl. Det er faktisk en miniatureudgave af, hvad Danske Minkavlere har gjort gennem alle årene; at en gruppe mennesker sætter sig sammen og arbejder sammen om at nå et mål. Så vi gik efter mangfoldigheden for at dokumentere, at uanset hvor forskellige folk er, så kan man altid bidrage med noget og lære hinanden noget, siger Lars Eilertsen. Den faglige fane højest Der har været en stor interesse for at melde sig til kvalitetsprojektet. Lars Eilertsen havde frygtet, at for mange avlere ikke ville have lyst til at danne erfagruppe med avlere, som de ikke kendte i forvejen. Men det har ikke afholdt de mange, som har fået sendt en ansøgning af sted. Og ifølge Lars Eilertsen er det netop dét, som gør projektet spændende. - Så jeg er glad for den måde, vi har valgt at gøre det på denne gang. Dem, som har sendt en ansøgning om at være med i det her projekt, vil det virkelig, og det er afgørende. Mange avlere går ind i en erfagruppe med den faglige fane, men ender i den sociale bane. Det bliver ikke tilfældet med denne gruppe. Vi vil bevise, at man med fremmede i fremmed regi kan flytte sig rigtig meget, og jeg er ikke nervøs for, at alle de her syv avlere nok skal lykkes med deres mål. Især med den succes, jeg allerede har set fra det foregående kvalitetsprojekt. Jeg håber andre erfagrupper vil følge tæt med i projektet og lade sig inspirere. 14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

kvalitetsprojekt Første skridt mod en bedre produktion Den nye erfagruppe mødtes for første gang i slutningen af august, hvor de fik råd fra Kvalitetsgruppen til, hvordan de kunne forbedre deres produktion. Forud venter tre år med skarp fokus på avlsarbejdet, så de syv avlere i gruppen kan nå deres kvalitetsmål. De skal mødes otte gange frem til sommer for at optimere de forskellige cyklusser på farmen. kvalitet Af heidi cecilie lorvik, hcl@kopenhagenfur.com Næste gang, de syv avlere i erfagruppen mødes, bliver i slutningen af september, hvor de skal se nærmere på avlsplanlægningen. Sammen med Kopenhagen Rådgivning skal de have planlagt, hvilke dyr de skal have med videre i avl, når de skal til at sortere. - Vi skal have udtaget de dyr, der kan sørge for, at der fremover ikke er så mange orange og røde felter i Trafiklyset. Og det er enten ved at få taget de rigtige dyr fra eller supplere op ved at købe dyr. Og når vi mødes til september, så har de styr på, hvor de skal købe dyr fra. Og så skal vi have gang i en handlingsplan for, hvad vi gør nu og frem til december, siger Maria Blæsbjerg-Obitsø fra Kopenhagen Rådgivning. Herefter skal erfagruppen på sorteringskursus. Ifølge Maria Blæsbjerg-Obitsø er sorteringskurser altid vigtige, fordi man får en opdatering på, hvad man skal have fokus på. - De dyr, vi tager ud til avl i år, de påvirker jo avlsmaterialet de næste generationer. Så vi skal være sikre på, at det er de rigtige dyr, vi udtager. Og så er det bare rart, at vi har været det hele igennem, inden de skal ud og klø på, siger hun. Nemt nok at finde den fede En vigtig del af avlsarbejdet er huldstyring. Der er både afsat en dag til huldvurdering af hanner i december og af tæver i januar. I december producerer hannerne den sæd, som de bruger i marts, og hvis de er for fede, kan skindet hænge ned over testiklerne. Det gør at pungen bliver for varm og sædkvaliteten forringes. - Det er nemt nok at finde den fede og den magre mink, men det, der ligger imellem, er lidt sværere. Når vi har fået en snak om, hvad vi ser efter i de fem huldkarakterer, bliver avlerne sluppet løs selv på farmen. De skal enkeltvis huldvurdere 30 hanner og 30 tæver i forkellige typer, som jeg har valgt. Når de har huldvurderet dem, skal de aflevere huldvurderingsskemaet til min kollega Anne Mette Graumann eller jeg. Så får de et nyt skema og tager turen igen. På den måde kan vi få en fornemmelse af, hvor mange gange den enkelte avler bedømmer samme huldkarakter i første og anden omgang, forklarer Maria Blæsbjerg-Obitsø. I februar begynder forberedelsen til parringssæson. Først skal de have gjort status på huld ud fra huldskemaerne, som man også finder i FarmCockpittet. Kvalitetsgruppen er med inde over med råd om, hvilke der skal bruges til parring og omparring. Som punktum på første år kommer opsamling på hvalpeperioden i juni. Hænderne i redekassen Alle møderne foregår ude på én fra erfagruppens farm. Der vil typisk være en halv times teori, og for resten er det med hænderne i redekassen. - Det er en rigtig god ide, at man kommer uden for sit eget hegn og ser nogle andre farme og nogle andre dyr. Selvom det er de samme maskiner osv., så kan tingene gøres på rigtig mange forskellige måder. Hvis vi havde placeret alle folk i et undervisningslokale, så havde de overhovedet ikke fået det samme ud af det. Du kan for eksempel ikke huldvurdere kun ud fra billeder. Man lærer det kun ved at komme ud og se på dyrene, siger Maria Blæsbjerg-Obitsø. Hun glæder sig meget til at komme ud på de forskellige farme og for alvor komme i gang med det treårige forløb. - Det er syv forskellige måder at køre syv forskellige farme på. Og det skal vi have til at gå op i en højere enhed, så de også kan få udbytte af hinanden, og andre avlere kan få udbytte af det. Det er en rigtig fed udfordring, og jeg glæder mig. Nr. 6. september 2014 15

Kvalitetsprojekt - den nye erfagruppe 7 6 2 De næste tre år skal disse meget forskellige avlere ud på hinandens farme for at se andre måder at være minkavler på og udveksle erfaringer. Deres produktion bliver gennemgået af Kvalitetsgruppen og Kopenhagen Rådgivning, som skal hjælpe avlerne med at nå deres mål om at løfte kvaliteten på farmen. 5 4 3 1 16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Niels Erik Jensen (4480 St. Fuglede) Farmen: Burrum til 1.100 tæver Godkendelse til 2.200 tæver Resultater i 2013/2014: 1 Hvalperesultat: Lidt over landsgennemsnittet Golde + mistet: 10% Management: Individuel fodring Køber hanner og tæver ind om efteråret Avlsprogram Pelsning: Langsom udfasning, nu pelses alt ude Mål om 3 år: Trafiklys: 100/100 (kvalitet/størrelse) Johni Pedersen (9440 Aabybro) Farmen: Burrum til 4.400 tæver som er fordelt på 3 farmer Yderlig to farme Resultater i 2013/2014: 2 Hvalperesultat: 5,5 Golde + mistet: 16 % Management: Køber hanner og tæver ind om efteråret Morsø Pelsning: Pelser for alle tre farme samlet Mål om 3 år: Den gode side af top 200 (104/104 i kvalitet og størrelse). Hvid og Palomino: 5 hvalpe i snit, Ib Ilsøe (6818 Årre) Farmen: Burrum til 1.150 tæver Ikke mulighed for udvidelse 1/5 etagebure til 3 og 4 dyr Resultater i 2013/2014: Hvalperesultat: 4,6 Golde + mistet: 25-30% Management: Individuel fodring Har ikke købt dyr i en årrække, men skal det nu FurFarm Pelsning: Der pelses ude Mål om 3 år: Trafiklys: 105/105 (kvalitet/størrelse) Bedre kuldstørrelse 3 de andre typer skal ligge højere Peter Madsen (6900 Skjern) Farmen: Godkendelse til 7.500 tæver Yderligere halvpart i 2 farme Resultater i 2013/2014: 4 Hvalperesultat: 5,5 Golde + mistet: 7,5% Management: Køber brugte parringshanner + udsatte tæver Bruger ikke avlsprogram, da alt krydsparres tre gange Pelsning: Pelser for tre farme + faderens farm i nybygget pelserie Mål om 3 år: Trafiklys: 110/104 (kvalitet/størrelse) i alle typer Vil ligge i røven af de gode Klaus Nørgaard Mogensen (7960 Karby) Farmen: Burrum til 850 tæver Resultater i 2013/2014: Hvalperesultat: >5 7 Golde + mistet: 7,9 % + 5 % (indtil 2. tælling) Management: Køber hvert andet år 1/3 hanner + 10 tæver Bruger indkøbte hanner i to sæsoner Morsø - Bruger familieslægtskab Pelsning: Får pelset ude Mål om 3 år: Minimum halvdelen af alle felter grønne og resten gule René Kobberup Flæng (7500 Holstebro) Farmen: Burrum til 2.200 tæver Udvidelse ikke muligt pga. byzone Plads til 2.200 pga. etagebure 5 med plads til 3 mink Resultater i 2013/2014: Hvalperesultat: 5,34 Golde + mistet: 12 % + 2 % Management: Individuel fodring Vil gerne have færre Brown/Glow og sorte og flere hvide Avlsprogram Bruger kuldindekset Pelsning: Pelser selv Mål om 3 år: Trafiklys: 104/104 (kvalitet/størrelse) Alle de røde og orange felter på Trafiklyset er skiftet ud med grønne felter Lavere goldprocent Kvalitetsgruppen Poul Bent Kristensen Peter Christensen Kim Feldborg Eskild D. Nielsen Jørgen Sandø Lund Tommy Vemmelund Peter Hedegaard Lasse Jensen (9690 Fjerritslev) Farmen: Burrum til 3.500 tæver Godkendelse til 3.300 tæver Har farmen sammen med forældrene 6 Resultater i 2013/2014: Hvalperesultat: 5,5 Golde + mistet: 19% Management: Individuel fodring Køber Pearl ind til efteråret, men giver de nyindkøbte hanner en sæson mere Avlsprogram Pelsning: Pelser selv + for to andre Mål om 3 år: Trafiklys: Hvide: 110/105 (kvalitet/størrelse) Brown/Glow: 106/106 (kvalitet /størrelse) med 6 hvalpe i snit 40 kr. over det danske gennemsnit på 18.000 skind Kopenhagen Rådgivning Michael Sønderup Anne Mette Graumann Maria Blæsbjerg-Obitsø Nr. 6. september 2014 17

Kopenhagen Furs 10-års jubilæum Da Copenhagen blev til Kopenhagen Et årti er gået, siden Copenhagen Fur Center blev til Kopenhagen Fur. Det skete, da Dansk Pelsdyravlerforening stoppede samarbejdet med det fælles Skandinaviske Saga Furs. På blot tre måneder gik projektet fra idé til virkelighed, og det hele blev afsløret på september-auktionens første dag i år 2004. jubilæum Af cecilie h. nøhr, chn@kopenhagenfur.com I september måned er det præcis 10 år siden, at Dansk Pelsdyravlerforening løsrev sig fra Saga og skabte det selvstændige brand, Kopenhagen Fur, som vi kender i dag. - Set fra vores stol havde Saga udspillet sin rolle. Vores skind havde så høj kvalitet, at det var irrelevant at markedsføre os med de andre nordiske lande. Saga er også et meget respekteret auktionshus, men i dag tror jeg, alle er enige i, at det var bedst at bryde et dårligt fungerende ægteskab. Og selvom skilsmissen i begyndelsen medførte lidt kold luft, er der i dag et langt bedre samarbejde mellem os og Saga, siger adm. direktør for Kopenhagen Fur Torben Nielsen. Projektet, som gik ud på at ændre Copenhagen Fur Center til Kopenhagen Fur, lykkedes på blot tre måneder. Bestyrelsen godkendte de sidste elementer den 8. juni 2004, og derfra gik det med ekspresfart. Tovholderen på projektet var den daværende marketing koordinator Annette Poulsen, som i dag arbejder inden for vindenergibranchen i CT OFFSHORE. - Da vi fik præsenteret idéen, var det en stor overraskelse, at det hele skulle skiftes på én nat. Alt fra måtter, skilte og uniformer til bolcher og kuglepenne skulle skiftes lørdag den 4. september om aftenen. Det er en typisk 'Torben Nielsen-idé' vi går lige et skridt længere end alle andre. Havde det været en anden virksomhed, havde man måske skiftet over en periode, men ikke os, griner Annette Poulsen. For at få overgangen til Kopenhagen Fur til at gå bedst muligt og samtidig forblive så hemmelig som mulig, lavede man en arbejdsgruppe, som navngav sig selv 'Projekt Logo', med 10-12 personer fra forskellige afdelinger. - Jeg husker det, som om at folk synes, det var super spændende og gik positive til det, siger Annette Poulsen. Vidste noget, de andre ikke gjorde En af arbejdsgruppens andre nøglepersoner var Henrik Bengtsson. Han er afdelingsleder for Teknisk Afdeling på Kopenhagen Fur og var med egne ord 'den praktiske gris', da alle spor af Copenhagen Fur Center skulle slettes og erstattes af det nye Kopenhagen Fur logo. - Det var en sjov proces, og så var det også sjovt at vide noget, som alle de andre ikke vidste. Det var jo kun os i arbejdsgruppen og nogle ganske få andre, som vidste noget som helst. 18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Det var blandt andet Henrik, som havde ansvaret for alle trykkerivarer og alt økonomi forbundet med skiftet samt alt det tekniske med at få sat logo på facaden. Han husker specielt et bestemt element fra forvandlingen. - Purple er vores bedste kvalitet, så lilla blev den bærende farve i den nye stil, men det var ved at nå helt ud til det ekstreme. Vi fik prøvemalet stole i farven, og oprindeligt var det tænkt, at søjlerne i både restauranten og i receptionen skulle være lilla, men det blev heldigvis skrottet, griner Henrik Bengtsson. 'Det lykkedes sgu' Aftenen før den store afsløring og første auktionsdag på september-auktionen skulle alle forberedelserne stå deres prøve, og alt skulle gøres klar. På én eneste aften. - Jeg måtte køre fra et bryllup for at kunne være der, husker Annette Poulsen. Alle hænder fra arbejdsgruppen var i brug. Både de små praktiske ting som blokke og kuglepenne på kundekontorene, men også større ting som hjemmesiden og logoet på facaden skulle alt sammen være klar. Men da natten blev til morgen, var alle ting på forunderligste vis gået op i en højere enhed, og kunderne blev mødt af de purple farver. - Jeg er overrasket over, hvor lidt jeg rent faktisk kan huske fra selve afsløringen. Der var så mange små praktiske opgaver, jeg skulle have styr på, så det er nok derfor. Men jeg kan huske, at vi, som havde været med i arbejdsgruppen, satte os ned med en kold øl bagefter med følelsen af, at 'det lykkedes sgu', fortæller Henrik Bengtsson. Annette Poulsen er helt enig i, at det hårde arbejde kulminerede i en succesfuld dag. - Jeg var stolt over, at det lykkedes med fælles hjælp. Det er en dejlig tid at tænke tilbage på, konkluderer hun. En samlet pakke Nu, ti år senere, er logoet blevet en gammel kending, og selvom journalister fra hele verden stadigvæk ofte staver Kopenhagen med C, er brandet både kendt og respekteret. - Vi har opnået en styrke, som vi aldrig havde opnået med Saga. Kopenhagen Fur er ikke kun skind, men et koncept. Det er en samlet pakke med kvalitet, effektivitet, transparens og design til vores kunder, siger Torben Nielsen. Kopenhagen Furs logo består af en lang og en kort streg ved siden af hinanden. Den oprindelige tanke bag var, at det var en simplificering af minkens pels, hvor den lange streg repræsenterer dækhårene og den korte streg underulden - og derved står for Kopenhagen Furs sorteringssystem. En anden betydning er, at den korte streg står for den enkelte avler, mens den lange streg symboliserer fællesskabet. Kopenhagen Fur bliver stavet med K for at gøre det klart, at der er tale om et navn og ikke en by, så der straks bliver tænkt på Kopenhagen Fur, når man ser den alternative stavemåde. Den lilla farve, som er gennemgående i hele brandet, er valgt for at symbolisere luksus. I gamle dage var farven den dyreste at fremstille og blev derfor blandt andet brugt af kongelige. Derfor var den et oplagt valg til verdens bedste mink. Nr. 6. september 2014 19

Facaden som samlesæt Ved hjælp fra en skabelon var hullerne til det store logo på facaden blevet boret i god tid, og beslagene var allerede sat op. Aftenen inden den store afsløring kunne man derfor sætte det nye logo op ganske hurtigt, så kunderne ikke opdagede det før tid. På billedet mangler der stadigvæk et N, før logoet er komplet Skrubbede over 200 toiletsæder Kort før lanceringen af det nye navn havde toiletterne i Glostrup fået nye toiletsæder med Copenhagen Fur Centers logo. Derfor måtte der skrubbes og skures inden den store afsløring, så der ikke var spor af det gamle navn på de cirka 210 toiletsæder, som er på Kopenhagen Fur. For at få skrubbet det hele af til den store afsløring måtte skindsorterere med håndværkersnilde hjælpe til. Et kig i glemmebogen Badet i purple Farven purple er bærende i Kopenhagen Furs brand, og mødte op ved bygningerne i Glostrup. Hele auktionssale fra natten inden, hvor det hele blev sat op. Nyt navn til Kunderestauranten Kunderestauranten hed tidligere Saga Room, men i forbindelse med virksomhedens nye navn skulle den selvfølgelig også omdøbes. På billedet ses Henrik Bengtsson i gang med at skifte skiltet til det nye Kopenhagen Room. 20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Modeller delte budskabet Smukke modeller var hyret til at dele nogle speciallavede gaver med det nye logo ud til kunderne. Gaven bestod af en 13-i-1-anordning, som blandt andet indeholdt pincet, kuglepind, neglefil og kniv. gennem 10 år det blev slået helt fast, da kunderne den 5. september n var badet i purple-farvet spotlights. Billedet her er Kundekontorene fik besøg om natten Der var produceret både blokke og kuglepenne med det nye logo til kunderne. Efter kunderne havde forladt bygningen, blev de nye blokke delt ud på alle kundekontorene som en lille overraskelse. Nr. 6. september 2014 21

Martina Bianchini - de europæiske avleres stemme Martina Bianchini har i 100 dage bestredet posten som administrerende direktør for de europæiske avleres nye interesseorganisation Fur Europe. Dansk Pelsdyravl har mødt powerkvinden fra kemi- og miljøbranchen for at tale om, hvordan det er at træde ind i pelsdyrbranchen, hvad hun har gjort med de første 100 dage på posten, og hvor hun vil hen med Fur Europe. portræt Af heidi cecilie lorvik, hcl@kopenhagenfur.com Hvad fik dig til at tage stillingen? Der er en masse udfordringer, som ligner dem, jeg arbejdede med før i Dow Chemical. Mit job var at se på, hvordan kemikalier påvirker dyr og økosystemer. I den sammenhæng var det vigtigt at få folk til at forstå goderne og videnskaben bag. Så med den baggrund var jeg også interesseret i pelsbranchen og i at udbrede viden om den og komme nogle af de forkerte forestillinger til livs. Et andet aspekt, som jeg fandt interessant, var, at 22 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Det er vores pligt at sikre, at Fur Europe tilfører branchen værdi. Martina Bianchini, administrerende direktør fur europe branchen har opnået noget, som mange andre brancher ikke kan; nemlig at forbinde alle dele af værdikæden; fra farm, auktionshus, buntmagere og forhandlere til designere osv. Kendte du til pelsbranchen i forvejen? Der er ikke noget bedre end følelsen af pels. Min mor og min bedstemor har altid haft pels. Det er et fantastisk produkt, og jeg synes, det har sin plads i verden og skal forsvares. Men hvis du spurgte mig om pelsbranchen i Europa, før jeg fik stillingen, så havde jeg ikke kunnet svare. For det er ikke en særlig synlig branche. Men da jeg læste jobprofilen, som headhunteren gav mig, vidste jeg straks, at jeg vidste meget om branchen. Ikke fra produktperspektivet, men fra udfordringerne. Hvad har du udrettet de første 100 dage som direktør? Da jeg blev interviewet til stillingen, blev jeg faktisk spurgt, hvad jeg ville gøre de første 100 dage. Jeg svarede, at jeg efter 100 dage ville lave en 100-dagesplan. Et dokument, som samler indtrykkene i branchen, beskriver udfordringerne og beskriver den vej, der skal føre os fremad. Den bedste måde at identificere udfordringer er i mine øjne at tale med folk selv fra branchen - og så mange som muligt fra alle dele af værdikæden. Det er præcis, hvad jeg har gjort de første 100 dage. For hvis man laver en organisation som Fur Europe, så skal man have en strategi for, hvad den skal, og hvor den skal hen. Man skal vide, hvor Fur Europe kan tilføre værdi, og hvad de fælles udfordringer er. Og det har jeg fået identificeret. Nu skal jeg så lave en plan. Hvad er den største udfordring for branchen? I mine øjne er den vigtigste opgave på lang sigt, at vi skal have et certificeringssystem for pels, som involverer gennemsigtighed og sporing fra farm til mode, og som involverer mærkning. Når jeg talte med avlerne, sagde de, at de gerne vil have WelFur til at være et flagskib for pelsbranchen. Jeg talte også med modebranchen. De store brands i Paris sagde til et møde, at de elsker pels og er dedikeret til pels, men de vil have 100 procent certificeret pels. Og her vil Fur Europe tage ansvar og hjælpe processen. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, fordi der er konkurrencemæssige aspekter; nogle af auktionshusene har allerede mærkning og standardiseringsprogrammer. Men vi skal have et fælles program for hele branchen i Europa, hvor mærkning, standardisering og kvalitetskontrol fungerer optimalt. Det er en meget vigtig og langsigtet opgave, som står højt på dagsordenen i Fur Europe. Jeg tror, at når først vi har et godt certificeringssystem, så vil mange flere forbrugere være glade for at købe pels. Og de vil gå med det med stolthed. Jeg prøver mange af mine idéer af på mine veninder og folk i mit personlige netværk. Én af dem sagde, at hun elsker pels, men hun tør ikke at gå med det i Amsterdam, hvor hun bor. Hun tør kun at gå med pels indvendigt i frakken som fór. Og det burde ikke være sådan. Man burde være i stand til at gå med pels med stolthed, for det kan man med rette. Hvis vi får et godt certificeringssystem, så er jeg sikker på, at flere mennesker vil købe pels, fordi de så vil kunne føle sig rigtig godt tilpas i den. Dit mål er at skabe de bedste rammebetingelser for pelsdyrbranchen. Hvordan? Det er vores pligt at sikre, at Fur Europe tilfører branchen værdi. For det første skal vi være talsmænd i Europa for alt, hvad der vedrører branchen og over for alle institutionerne i EU. Vi repræsenterer branchen i for eksempel lovgiv- Martina Bianchini Hun tiltrådte som administrerende direktør for Fur Europe i april 2014, hvor organisationen blev oprettet. Hun er halvt tysk og halvt italiensk, opvokset i Tyskland og har boet 10 år i USA. Hun har en naturvidenskabelig baggrund med uddannelse inden for geologi og toksikologi og har et indgående kendskab til EU. Hun var før vicepræsident for EU Government Affairs & Public Policy i det multinationale selskab Dow Chemical og har blandt andet været formand for Green Economy Task Force i International Chamber of Commerce. Nr. 6. september 2014 23

Støbte fodergange letter arbejdet Lj Byg tilbyder støbning af fodergange i eksisterende minkhaller fra kun kr. 250,- ekskl. moms pr. løbende meter. Prisen er inklusive udgravning. Bredde ca. 130 cm. Efter at vi har fået støbte køregange mellem kasserne, er arbejdsdagen i farmen blev langt bedre. Arbejds højden er ens, hvilket er en fordel både ved fodring og når vi skal håndtere dyrene. Det er samtidig blevet lettere at holde rent i hallerne, så hele farmen fremstår pæn og indbydende både for med arbejderne og vores gæster. Per Nielsen, PN Mink, Sæby Før havde jeg grus og sand mellem kasserne, som i de fleste farme. Vi syntes egentlig, det var OK. Men efter at vi fik støbt fodergange, kan vi se, hvad det betyder for arbejdsmiljøet. Mine medarbej dere og jeg er mindre trætte i benene, fordi vi går på jævnt, fast underlag. Vi bruger i højere grad hånddrevne vogne og slipper for motorstøjen. Og vi sparer en time på fodringen hver dag, fordi gangene er jævne og højden ens hele vejen. Det skulle vi have gjort for 15 år siden! Vi er meget opmærksom på smittespredning, derfor er vores maskiner og andet værktøj altid rengjort og decinficeret. Leif Jensen Ring og hør nærmere på tlf. 23 72 48 50 Tom Christensen, Lille Vaagholt Mink, Bindslev Vi kører i hele landet - bemærk at prisen pr. meter kan variere på Sjælland og på Øerne. Havevej 8 :: 9881 Bindslev :: Tlf. 9893 8427 :: Mobil: 2372 4850 :: Email: ljbyg@nrdc.dk 24 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

ningsmæssige sammenhænge. Den rolle kan intet land bære alene. De skal have en paraplyorganisation til at samle alle budskaberne. Vi relaterer os til alle landene på områder, som er i alle landenes interesse. Lad os tage et eksempel. Det foreslåede forbud mod minkavl i Holland. Hvis det var gået igennem, kunne det have forårsaget en dominoeffekt, fordi det ville skabe præcedens. Heldigvis blev forbuddet ophævet, og det giver avlerne i alle lande friheden til at fortsætte pelsdyravl, og vi kan føre dén sag videre i andre lande, hvis lignende skulle opstå og på den måde hjælpe avlerne. vi har store datahuller. Og vi har brug for mere viden for at kunne sætte ind og gøre tingene bedre. Tror du, det er en fordel, at du ikke var en del af branchen i forvejen? Jeg er ikke finsk, jeg er ikke dansk, jeg har ingen bagage. Jeg tror på, at jeg kommer med nogle friske øjne og kan se branchen udefra. Jeg har overblikket, fordi jeg har talt med alle interessenterne, og det sker ikke så tit, at for eksempel avleren taler med forbrugeren eller sælgeren. Her kommer Fur Europe igen ind i billedet med sin paraplyfunktion. Så ja, jeg er sikker på, det er en fordel. Fur Europe Fur Europe er en sammensmeltning af European Fur Breeder's Association (EFBA) og International Fur Federation (IFF) for at skabe én samlet stemme i en interesseorganisation for hele den europæiske pelsbranche. Fur Europe er ansvarlig for Wel- Fur, som skal være europæiske avleres styrings- og registreringsprogram for velfærd og drift og baggrunden for en fælles certificering i fremtiden Eller i Norge, hvor regeringen har nedsat en kommission til at se på pelsdyravl. Branchen i Norge har fået to muligheder: Bæredygtig udvikling eller luk ned. Det er ikke en mulighed at lukke ned; for vi tror på, at pels har sin berettigelse. Så er næste skridt, at bæredygtig avl skal bæres igennem. Her hjælper Fur Europe med at levere alle argumenterne. Vi skal vise, at vi har en høj dyrevelfærd. Vi skal udvikle paraplyargumenterne som hele branchen i alle europæiske lande kan få glæde af. Jeg er ikke finsk, jeg er ikke dansk, jeg har ingen bagage. Jeg tror på, at jeg kommer med nogle friske øjne og kan se branchen udefra. Martina Bianchini, administrerende direktør fur europe Hvad har været det mest overraskende ved branchen? Det var at se, hvordan forbindelsen mellem landene og forbindelsen til EU ikke er så stærk, som den burde være. Branchen er heller ikke så synlig. Der er dog blevet taget mange gode initiativer i den retning, som åben farm osv. Men vi skal have mere synlighed, så vi kan nå mange flere. Jeg var også overrasket over, at det meste af pelsen bliver til kvindestyles, men kvinderne er meget dårligt repræsenteret i branchen. Det er en mandsdomineret sektor. Men hvis kvinderne er kunderne, ved vi så nok om dem? Der er blevet taget nogle få initiativer, men Martina Bianchini i Fur Europes kreative lokale, hvor hun på væggen har tegnet værdikæden for pelsbranchen. Nr. 6. september 2014 25

Fra venstre er det Kenneth Loberg, Marketing- and Business Development Director for Kopenhagen Fur, statsminister Helle Thorning-Schmidt, Chris Cui, afdelingsleder på Kopenhagen Furs kontor i Kina og Zhang Kai Biao, som er kunde hos Kopenhagen Fur og formand for Tsinghua-klasserne. - Det var et hårdt program, men statsministeren tog sig god tid til bl.a. at tale med vores kunder og lytte til deres udfordringer. Hun stillede også op til alle billeder, hvilket betyder meget for kineserne, siger Kenneth Loberg. Statsministeren i Kina Statsminister Helle Thorning-Schmidt besøgte Kina d. 9.-12. september for at styrke de politiske og erhvervsmæssige relationer mellem Kina og Danmark. Fra Kopenhagen Fur deltog Kenneth Loberg, Marketing- and Business Development Director. - Helle Thorning-Schmidt var meget fascineret over, at de forskellige pelsdesigns var så innovative, og at pels ikke kun bruges som de klassiske kåber, siger Kenneth Loberg. 26 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Møbler med pels var en del af Kopenhagen Furs udstilling på den danske ambassade. Stolene er designet af Zhu Xiao Jie, som grundlagde Opal Furnitures i 1994. Han har 40 butikker i Kina, og er et kæmpe navn i landet. Den danske erhvervsdelegation havde hver en stand på den danske ambassade, som statsministeren var rundt og se. Kopenhagen Furs udstilling bestod bl.a. af de pelsstyles, som blev vist frem på catwalken til Tsinghua China Fashion Week sidste år. Helle Thorning-Schmidt holdt en tale, hvor hun roste de danske virksomheders succes i Kina og talte om, at den danske regering er interesseret i partnerskaber med kinesiske virksomheder for også at trække investeringer til Danmark. Foruden Kopenhagen Fur omfattede erhvervsdelegationen APM-Mærsk, Arla, Danfoss, Danish Crown, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv, DI - Dansk Industri, Grundfos, Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU), Landbrug & Fødevarer, Lego, Novozymes A/S, Siemens og Velux. Nr. 6. september 2014 27

Kvinder i pelsdyravl Landbrug er et mandsdomineret erhverv, og pelsdyravl er ingen undtagelse. Ved Kopenhagen Fur anslås det, at 95 % af pelsdyravlerne er mænd. Vi opsøger nogle af kvinderne og spørger dem, hvordan det er at være en minoritet i branchen og beder dem give stafetten videre til den næste kvinde i rækken. Sprang ud som minkavler med mor som rollemodel Det var ikke noget let valg, da Anita Kaag og ægtemanden Søren Kaag ved årsskiftet 2013 købte halvdelen af Anitas forældres minkfarm. Anita er dog slet ikke i tvivl om, at hendes mor, som hele livet har været minkavler, gav hende styrke til at springe ud i det. Portrætserie Af helle stigel hansen, hsh@kopenhagenfur.com Anita er vokset op på sine forældres minkfarm i Bording øst for Herning. Hendes mor passede farmen mens hendes far gav en hånd med i weekender og travle perioder. Hverken Anita eller hendes lillebror udviste synderlig interesse for produktionen, og havde man spurgt hende dengang, var minkavl nok det sidste i verden, hun skulle beskæftige sig med, når hun blev voksen. - Min mor var altid ude hos minkene, og min far var enten på arbejde eller også hjalp han min mor. De arbejdede altid. Jeg husker, at jeg længtes efter søndage, hvor vi alle sammen kunne køre i Legoland, ligesom alle andre familier. I mange år forbandt jeg denne livsstil, med det at være minkavler, fortæller Anita. Efter gymnasiet skulle hun derfor væk fra minkrækkerne, ud og se verden. Hun tog først et halvt år med Skoleskibet Danmark og uddannede sig efterfølgende til sygeplejerske. Hun mødte sin mand Søren, de giftede sig og sammen fik parret to børn. Den lille familie etablerede sig i et hus i Struer. Men efter en årrække i Struer savnede Anita og hendes ægtemand udfordringer, fleksibilitet og frihed. Ville gerne være selvstændige Anita arbejdede på det tidspunkt på et plejehjem. Hun savnede faglige udfordringer, men mulighederne var begrænsede, når hun samtidig skulle få det til at passe med familien. Søren havde altid drømt om at blive selvstændig. Så med begges behov for øje begyndte parret at afsøge mulighederne. De ville gerne ud på landet og ledte efter et nedlagt landbrug eller en lille ejendom med lidt jord. Med Sørens baggrund som maskinmester undersøgte de også muligheden for at overtage en maskinfabrik. Men de kom ikke langt med idéerne, for spørgsmålet om finansiering stak hele tiden en kæp i hjulet. Da Anitas forældre foreslog, at de kunne købe halvdelen af minkfarmen, åbnede det op for helt nye muligheder. Søren og Anita brugte kort tid på at vurdere tilbuddet. Ingen af dem havde til- 28 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

nærmelsesvis den faglige baggrund til at kunne køre en minkproduktion, men de kunne godt se, det ville kunne give dem det liv, de søgte. Det økonomiske blev gennemregnet helt nøjagtigt, og parret nåede frem til, at i værste fald ville familien Kaag kunne leve af Sørens indtægt. Men for Anita var der meget andet og mere end penge på spil. - Jeg tænkte meget over de praktiske udfordringer. Det var jo mig, der skulle være ude på farmen, i hvert fald til at starte med. Så jeg spurgte selvfølgelig mig selv, om jeg virkelig havde lyst til det, fortæller hun. Hvis min mor kan, kan jeg også Anitas mor hedder Ida Christensen, og du husker hende måske fra februarudgivelsen af Dansk Pelsdyravl, hvor hun var den første, som blev portrætteret i serien om Kvinder i pelsdyravl. Med mor som forbillede var en karriere som minkavler både noget Anita tog stærkt afstand fra, men samtidig også noget hun beundrede sin mor for. Som voksen kan Anita reflektere mere nuanceret over opvæksten og familielivet, som i høj grad blev dikteret af farmen, fordi der skulle knokles for at få det til at løbe rundt. - Det var en helt anden tid dengang, og jeg har respekt for, at mine forældre prioriterede som de gjorde. Selvom jeg var frustreret som barn, kan jeg godt se nu, hvilken gave det var, at jeg faktisk havde min mor til rådighed hele tiden, hun var jo altid hjemme, siger Anita. Det var altså ikke noget simpelt valg for Anita, da hun og hendes mand pludselig stod med muligheden for at springe ud som pelsdyravlere. Hun ønskede ikke at dedikere sit liv til minkavlen og var også bange for ikke at kunne magte opgaven. Men med sin mor som rollemodel, fandt hun styrken til at springe ud i det. - Jeg vidste bare, at hvis hun kunne klare det, så ville jeg også kunne. Og med det sagt, besluttede parret sig for at pakke livet sammen i Struer og flytte ud til Anitas barndomshjem i Bording. Det er halvandet år siden nu, og familien Kaag stortrives i deres nye liv. Minkavler på min egen måde I dag er Anita avler helt på lige fod med sine forældre, og de arbejder alle tre tæt sammen om hele produktionen. Selvom Anita stadig føler hun har meget at lære, føler hun sig samtidig privilegeret over at have to dygtige avlere med 30 års erfaring lige ved hånden. Hun er dog meget bevidst om, at den livsstil hendes forældre har lagt for dagen på minkfarmen, ikke er den måde, hun selv vil leve på. - Jeg er inspireret af min mor, men jeg vil være minkavler på min egen måde. Jeg vil arbejde hårdt for niveauet, som mine forældre har lagt, og vi skal også være endnu bedre. Men jeg vil gøre alt for at strukturere det sådan, at jeg stadig har tid til andet end farmen. Jeg vil kunne se mine veninder, holde fri med familien og gøre ting for mig selv, siger Anita. Både Anitas far og mor er stadig på farmen fuld tid, mens Anita er der på fuld tid i det omfang, som familielivet tillader. Anita og Søren har i mellemtiden fået endnu et barn, og hun er derfor mor til tre, og dette job prioriteres lige så højt. Planen er, at familien Kaag skal overtage hele farmen i 2018, og til den tid, skal Søren sandsynligvis også hjem og være minkavler på fuldtid. Anita har ingen intentioner om at drive forældrene væk fra farmen, som har været deres livsværk, selvom hun også glæder sig til at få mere medbestemmelse og kontrol. - Det her har altid været mine forældres liv og livsstil. Min mand og jeg er gået ind i det med et forretningsøje. Jeg tror man kan vinde noget ved begge dele. Men for mig er det ikke et livsværk I hvert fald ikke endnu, siger hun. Hun smiler og er tydeligt ikke afvisende overfor, at minkavl også er ved komme under huden på hende. Navn: Anita Kaag Alder: 34 år Arbejde: Minkavler Uddannelse: Sygeplejerske Om avlen: Overtog forældres farm ved årsskiftet 2013 og dannede sammen med dem Ole Christensen I/S. Har 3.000 tæver og er ved udvide det oprindelige pelseri. Nr. 6. september 2014 29

Vi har ikke en drejebog endnu, men vi arbejder videre med det i foreningen i samarbejde med politiet og forsikringsselskaber. Henning christensen, formand for Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening Hold minkene inde og hærværksmænd ude Over sommeren har der i Syd- og Sønderjylland været tre tilfælde af groft hærværk på husdyrproduktioner. To af dem på minkfarme, hvor tusindvis af dyr blev lukket ud. På en tredje gård blev en landmand udsat for, at 200 svin og 9.000 høns ligeledes blev lukket ud til kaos, som blandt andet resulterede i, at hans søn måtte på skadestuen. Tilfældene har sat yderligere skub i farmsikring i området og det er yderst nødvendigt, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands politi. Minkudslip Af heidi cecilie lorvik, hcl@kopenhagenfur.com Ukendte gerningsmænd har over sommeren hærget på gårde omkring Varde i det sydlige Jylland. Tre gange har de brudt ind i stalde, sluppet mink, grise og høns ud og malet graffiti på murene. Hver gang har de skrevet ARF, som politiet mener, kan stå for Animal Rescue Foundation; et dyreinternat i Californien. Bogstaverne er skrevet i et logo præcis som den kriminelle dyreaktivistgruppe Animal Liberation Front (Dyrenes Befrielsesfront). - Der er jo tale om en politisk manifestation. Men de her handlinger er udtryk for ren uvidenhed; for dyrene kan ikke klare sig i det fri. De dør af sult og tørst og bliver kørt ned osv. Det er dyreplageri, og det er helt misforstået. Deres handlinger har uhyggelige konsekvenser for landmanden, dyrene og naturen, siger Michael Skaarup, sikringsrådgiver ved Syd- og Sønderjyllands politi. Fokus på sund fornuft Der bliver i politikredsen set med meget alvorlige øjne på disse sager, og derfor er der sat ekstra mange ressourcer af til efterforskningen. Men efterforskning alene kan ikke løse situationen, siger Michael Skaarup. Der skal en mere proaktiv indsats til. - Ud over et samlet medansvar fra alle interessenter burde den enkelte minkavler til en start gå i gang med at lave sin egen sikringspolitik. Man opnår meget ved blot at have fokus på sikring og få sat struktur på den sunde fornuft. Michael Skaarup understreger, at det er lige så vigtigt at sikre sig som at forsikre sig. Chokbelysning og alarm er gode, kendte værktøjer, og overvågning er vigtigt for politiets efterforskning, men det hele kommer an på, hvad der er den bedste løsning for den enkelte avler. Ifølge Michael Skaarup er det essentielt at overveje nogle basale ting, før man går ud og investerer i alskens udstyr. Derfor har han lavet en skabelon til en sikringsplan, som blandt andet kan hjælpe én til at vælge det rigtige sikringsudstyr. - Få sikringspolitikken skrevet og efterlev den!, lyder opfordringen. 30 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

De to minkfarme og farmen med svin og kyllinger fik alle malet graffiti på væggene. Her er det minkavler Jens Møller Madsens farm. Foto: Sydog Sønderjyllands Politi. Folk vågner op På mange farme halter det stadig med at blive sikret. Men der er ingen tvivl om, at episoderne med tre udslip inden for både kort tid og afstand har givet områdets avlere en stor forskrækkelse og fået flere af dem til at gøre mere for at sikre farmen. - Det er noget, der har fået folk til at vågne op, gribe telefonen og ringe til sikringsselskaberne. Jeg har talt med flere af selskaberne, og de fortæller alle, at de har haft travlt på det seneste, siger Henning Christensen, formand for Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening. Han er enig med politiet i, at der skal laves en sikringsplan og ændres på nogle vaner. Det er ikke nok bare at lukke døren efter fyraften; nu skal der også lås på, som han siger. Derfor har han og politiet haft et møde om, hvordan man kan lave et samarbejde og komme problemet til livs ikke kun hærværk og minkudslip, men også tyverier, som gennem en årrække har plaget branchen. - Vi har ikke en drejebog endnu, men vi arbejder videre med det i foreningen i samarbejde med politiet og forsikringsselskaber. Det er selvfølgelig træls, at vi bliver nødt til at sikre os så meget, men sådan er realiteterne, og heldigvis er vi fantastisk gode til at bruge hinanden og dele erfaringer, siger Henning Christensen. Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening har udlovet en dusør på 20.000 kr. for oplysninger, der kan føre til gerningsmændene. Gerningsmændene kan få op til seks års fængsel, da der ikke kun er tale om simpelt hærværk, men groft hærværk hvor skaderne overstiger 100.000 kr. Sikringsplan - kom godt i gang 1. Find jeres risici. Hvor er risikoen størst? Hvor er jeres svage led i sikringskæden? Brug jeres erfaringer fra tidligere hændelser. 2. Hvordan reducerer vi risikoen? Hvilke sikringstiltag kan vi gøre os, og hvilke økonomiske rammer har vi? 3. Skadesbehandling. Udarbejd rutiner for, hvordan skaderne begrænses i tilfælde af kriminelle handlinger. Af skade bliver man ikke rig på penge, men rig på erfaring. 4. Vurdér konsekvensen af en skade/handling. Hvad betyder hændelsen for os som virksomhed og for vores medarbejdere? -Michael Skaarup, sikringsrådgiver, Syd- og Sønderjyllands politi. Nr. 6. september 2014 31

Blæser til Hyldevogn: Kapacitet 150 200 skind Skindbøjler: Krybbe: Til pakning af rå skind Pigvogn: Til afkøling af skind efter flåning køling af kroppe Bøjlevogn: Foderskrabere: Til fordeling. 2 modeller (Smal / Bred) Rustfri udførsel Foderspartel: Til nedtryk af foder. Foderet trykkes ikke helt igennem 5,5Hp benzinmotor: Perfekt til aflivning Sorterfælder: 3 Størrelser X Plus tæve, X Plus han og XL Han Postkasse: Til aflivning af mink. Skindvogn: Skindvogn til transport af skind internt i pelseriet. Kan klappes sammen og stables Tanerondel: Til påsætning af skind og som taneholder. Han / Tæve højde Kapacitet: 45 Stk. taner Båndopruller: til boremaskine Kapacitet Hanskind str. 3x0: ca. 1700 Stk. (ca. 344 Kg.) Kapacitet Tæveskind str. 0: ca. 2500 Stk. (ca. 260 kg.) Jordfælde: Flyttefælde: STÆRK kvalitet med nyt unikt lukkesystem Fodernæb: Ø38, Ø43 Foderhåndtag: Ergonomisk foderhåndtag, der minimerer belastning i arm og skulder ved fodring Kølebakke: Kølebakke til køling og transport af dyr, passer på EUR palle. Stablesystem sikrer perfekt stabilitet ved transport. Kan også bruges til frysning Multipumpen: Pumpen har lang levetid p.g.a. unik opbygning. Passer i næsten alle maskiner på markedet Ladvogn: Til transport af skindkasser og skindbakker i Pelseriet Løftebord: Til løft af skindkasser og skindbakker i Pelseriet Fangstrør: Bruges ved flytning og aflivning af dyr. Hjul: Mange størrelser, både faste og drejebare. 32 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

"Jeg sov dårligt de næste nætter" Minkavler Jens Møller Madsen gennemlevede d. 12. juli enhver minkavlers værste mareridt. Fremmede brød ind på hans farm, vandaliserede den og slap hans mink ud. Men han oplevede også, hvordan en masse mennesker hjalp og bakkede op. Her kan du med Jens' egne ord læse om oplevelsen. dagbog Af heidi cecilie lorvik, hcl@kopenhagenfur.com Lørdag morgen omkring klokken 8 finder jeg ud af, at der har været nogen inde på min farm og slippe dyrene ud. Min hund halser, og det gør den normalt ikke, medmindre der er noget. Så jeg farer ud i underbukser, og da jeg kommer hen til farmen 100 meter væk, er der mink overalt. Omkring 300 låger er ødelagt, fordi gerningsmændene har klippet tråden fri i øverste låge og brugt den til at binde underlågen op. De har også prøvet at klippe firkanter ud. Det virker meget amatøragtigt, og som om de intet kender til mink. Jeg tænker, at det må have taget rigtig lang tid, og da de er nået til mine gamle avlstæver, er de stoppet. Det er helt sikkert også fordi, de er blevet bange for dem, for de kan godt finde på at springe op og bide. Jeg skynder mig tilbage til huset og ringer til politiet. Jeg er helt febrilsk. Det næste, jeg gør, er at ringe til Hans Medum fra lokalbestyrelsen, som får sat telefonkæden til avlerne i gang. Jeg ringer selv til nogle kammerater og lokale minkavlere, blandt andre nogle fra min erfagruppe. Så skynder jeg mig tilbage til minkene og lukker hullerne i hegnet. Gerningsmændene har lukket den lille og den store port op, og så har de smadret tre plader i hegnet. Halvdelen af minkene er uden for hegnet og halvdelen er stadig inde på farmen. Efter en halv time kommer politiet. Inden for en time kommer der omkring 25 avlere og fanger mink med handske. Mine kammerater, som ikke er vant til at håndtere mink, prøver jeg at instruere i at fange minkene. Det er lidt svært for dem, men de får da fanget nogle stykker. Sammen fanger vi omkring 700 mink på tre timer. Ved 11-tiden er vi stort set færdige; der kan vi ikke fange ret mange flere. Vi går skoven igennem med hunde, og der finder vi ingen mink. Om eftermiddagen omkring kl. 16 sætter jeg fælder op, som jeg har været i Sydvestjysk Pelsdyrfoder og købe. Jeg har nogen til at hjælpe mig om søndagen med at få taget de gamle tæver fra og få dem delt ud i burene, og få hvalpene fordelt, så de så vidt muligt kommer til at gå en tæve og en han sammen. De næste dage fanger vi 33 mink i nærområdet. I dag mangler jeg nok ikke andet end 25 mink. Opbakningen fra minkavlerne har været helt utrolig. De skal have stor ros. De kom og hjalp, indtil vi ikke kunne fange flere. Det var en rigtig god oplevelse, at de var her for mig i den her situation. Jeg var jo meget oprevet, og mine dyr var også stressede efter sådan en omgang. Nogle af dem begyndte at slås eller kunne ikke finde ud af at drikke efter episoden, fordi det stresser dem at blive indhuset med en ny makker. Over en periode på en måneds tid har jeg måttet aflive omkring 20 mink. Jeg sov noget dårligt de næste par nætter. Det må jeg indrømme. Jeg vågnede mange gange i løbet af natten. Jeg blev også spurgt to gange af forsikringsselskabet, om jeg havde brug for psykologhjælp, men det synes jeg nu ikke. Jeg er vred på dem, som har gjort det. Jeg havde et videokamera på farmen, men det var ikke altid, det var slået til, så jeg fangede dem desværre ikke på det, og det irriterer mig noget. Jeg vil rigtig gerne have, de bliver fanget og stillet til ansvar for det, de har gjort; for sådan noget her skaber utryghed hele vejen rundt. Efterfølgende har jeg fået ekstra alarmer op med sirener på. Det fik jeg testet her forleden, da min hund sprang over til minkene. Jeg har også sørget for, at videoovervågningen er tændt hele tiden nu. Det er forfærdeligt, at man skal have alt det her sikkerhedsudstyr op, men det er efterhånden blevet en nødvendighed. Jens Møller Madsen Minkavler siden 1990. Hans farm i Ølgod var den første af to minkfarme og en farm med svin og høns, der inden for en periode på 30 dage blev vandaliseret. Omkring 800 af hans mink blev lukket ud. Nr. 6. september 2014 33

Astrid Andersen i Kopenhagen Studio, mens hun arbejder på én af sine pelskollektioner. Pelsede jakker giver stor succes Opmærksom, umiddelbar og målrettet. Dette er tre ord, som ifølge Astrid Andersen beskriver hende både som person og designer. Dette afspejler sig også i hendes pelsede styles. Astrid Andersen har længe haft et tæt samarbejde med Kopenhagen Fur, og det har ført til, at pels nu er blevet hendes varemærke, som bæres af de hotteste kendte. Mode pellerer til det amerikanske hiphopmiljø, og som kun de færreste kan bære. hun er som privatperson, men hvem hun er som designer. Af mathilde pasgaard dybdal, mpd@kopenhagenfur.com Døren bliver åbnet på Jagtvej 19 i København, og mellem alle de farverige designs står Astrid Andersen, der selv er iklædt sort fra top til tå. Hendes stil er meget almindelig, og man skulle ikke tro, at hun er designeren bag den særprægede pelsfrakke, som den amerikanske rapper A$AP Rocky er iført på en af sine plader. Astrid Andersen er kendt for sine herredesigns, der primært ap- Siden 2012 har Astrid Andersen samarbejdet med Kopenhagen Fur, hvilket har givet hende mulighed for at eksperimentere med forskellige pelstyper. Samarbejdet startede med frakken til A$AP Rocky, og pels er nu blevet en del af Astrids Andersens brand. I hiphopmiljøet er de vilde med hendes pelskollektioner - og senest hendes sælkollektion, som hun viste frem under London Fashion Week, og som blev modtaget med stor begejstring fra publikum. De specielle kollektioner viser ikke, hvem - Det er meget vigtigt at have sig selv med i alt hvad man laver. Det skal være intuitivt og komme fra et meget umiddelbart sted, og det gælder både i designprocessen, og med hvad der sker med virksomheden. Mine pelsstyles er dem, jeg er mest glad for, og pels er det mest interessante materiale at arbejde med. Fokus på kreativitet Astrid Andersens design er en stor succes, især internationalt, men nu også nationalt, hvor unge danskere gerne læg- 34 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

ger vejen forbi den nyåbnede butik på Jagtvej. Selv lægger hun dog stor vægt på, at virksomheden aldrig skal blive for stor til, at hun ikke selv kan stå for det hele. Hun vil gerne have kontrol over sine designs, og de skal være specielle. Det skal være de unikke designs, der taler, og ikke personligheden. Astrid Andersen har stadig en del af sin medfødte jyske beskedenhed, og det kommer især til udtryk, når hendes succes kommer på tale. Men beskedenhed er noget, man ikke kan kalde hendes design. Da hun var lille, syede hun sammen med sin mor tøj til dukkerne, og hos bedsteforældrene var der et værksted i baghaven, hvor hun fik lov til at rode og udfolde sig. Efter gymnasiet fulgte hun designvejen og begyndte på TEKO i Herning. Derefter tog hun til London for at læse videre på Royal College of Art, og her blev 'designeren Astrid Andersen' til. Hun bruger de fleste af sine vågne timer på værkstedet, hvor der året rundt er nye projekter. Det minder om det, hun er vokset op med, og betyder rigtig meget for hende, da det minder om den gode barndom i Vejle. Vil give folk lyst til pels Den 7. august 2014 tog Astrid Andersen et stort spring og åbnede sin første butik i Danmark. Hun har normalt sin forretning i London, men på grund af den gode respons fra den danske målgruppe, blev butikken en mulighed. Interessen for hendes design i Danmark var ikke noget, hun havde turdet håbe på, og hun er utrolig stolt over den. Butikken er, som alle andre beslutninger, blevet til, fordi det føltes rigtigt. Den er en del af det værksted, hvor Astrid fremstiller alle sine styles, og er derfor mere end bare en butik. Den skal fungere som et rum, hvor folk fysisk kan se kollektionerne og især pelsjakkerne. - Jeg er utrolig stolt og beæret over, at åbningen har fået positiv respons. Jeg arbejder ikke for at få anerkendelse, men for at inspirere. Målet for fremtiden er, at folk skal finde deres inspiration i min kollektion og få lyst til at gå i pels, siger hun. Astrid Andersens 'street' tilgang til pels har taget stjerner som Rihanna og Drake med storm, og denne kollektion, som blev vist frem under London Fashion Week, fik en meget varm modtagelse. Termoslange uden samlinger. Vi kan NU levere termoslange i ruller a 100 m og 200 m samt tilhørende drikkeventiler. Drikkeventil Indbygget hvalpeskål. Minimal vandspild. Rustfri stålstift. Automatisk udskrabning Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang.. Mindre ammoniak fordampning. Bedre klima i minkhallerne. Mindre og lettere arbejde ved renderne. Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..! Nr. 6. september 2014 35

Nye tider for Tjek på farmen Fra efteråret søsættes et projekt, hvor de praktiserende dyrlæger, på avlernes anmodning, påtager sig opgaven med at screene farmene i forhold til dyrevelfærd og management. Det vil sige, at Tjek på farmen -besøg fremover udføres af dyrlægerne. farmdrift Af mette kragh jensen, rådgivende veterinær mkj@kopenhagenfur.com og jens groot, driftfaglig afdeling jeg@kopenhagenfur.com Tidligere har Driftfaglig Afdeling med passende intervaller besøgt farmene for at rådgive om regler og for at hjælpe med at korrigere eventuelle forhold, som ikke har været helt optimale på farmene. Formålet har ikke været, at nogen skulle udstilles som skurke og andre som helte, men at få et overblik over hvilke udfordringer der er på farmene, hvilke opgaver der er behov for hjælp til, samt overblik over hvor mange avlere vi har, som har brug for en hjælpende hånd. Efter ikrafttræden af bekendtgørelsen om obligatorisk sundhedsrådgivning i 2011 har samtlige farme jævnligt besøg af den praktiserende dyrlæge. Foreningen ønsker at drage direkte nytte af dyrlægernes kompetence og erfaring. Derfor vil der i år blive lavet en ordning, således at avleren skal bede sin dyrlæge om at udfylde et skema over veterinærfaglige forhold på den enkelte farm, som efterfølgende skal indsendes til Kopenhagen Fur. Mulighed for mere målrettethed På den måde får vi en screening og et overblik over, hvordan det står til ude på farmene, og vi vil også få indblik i, hvilke farme der evt. har brug for ekstra rådgivning og hjælp fra Driftfaglig Afdeling. Herved bliver det muligt at lave en mere målrettet indsats fra Driftfaglig Afdeling. Ordningen kommer til at forløbe således, at det bliver avlerens opgave at få den praktiserende dyrlæge til at udfylde og underskrive det (jf. indstik i dette blad), og foreløbig maile eller sende det og endelig, når IT løsningen er klar, taste det direkte ind i TPF (Tjek på farmen)-systemet hos Kopenhagen Fur. Når vi har modtaget et udfyldt skema, vil avlerens konto blive krediteret et beløb på 630 kr. som tilskud til dyrlægehonoraret. Man skal indsende ét skema pr. CHR-nummer, og man vil ligeledes blive krediteret de 630 kr. pr. CHR-nummer. Alternativerne Såfremt en avler ikke ønsker, at dyrlægen skal lave denne opgave, vil han skulle tage imod et Tjek på farmen 2 -besøg fra Driftfaglig Afdeling, som pålægger en brugerbetaling på 2.500 kr. Avlere, som ikke sørger for at dyrlægen udfylder skemaet, og som heller ikke vil modtage et besøg fra Driftfaglig Afdeling, indstilles til eksklusion af Dansk Pelsdyravlerforening. Skemaet, som dyrlægerne skal anvende, er udarbejdet i samarbejde med nogle af de praktiserende dyrlæger og findes optrykt i dette blad lige til at hive ud og gemme. Skemaet kan også findes på FarmCockpittet, hvorfra det kan udskrives, ligesom en kopi er sendt til minkdyrlægerne, så de har en mulighed for at medbringe det på deres farmbesøg. Som udgangspunkt skal denne opgave i år foretages i forbindelse med det besøg, dyrlægerne aflægger fra 1. september til 31. oktober. Det er muligt, at opgaven kommer til at ligge på et andet tidspunkt næste år og evt. bliver temabelagt, men det bliver der først taget stilling til, når vi har høstet dette års erfaringer. 36 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

tjek på farmen 2014 Navn: Dato: CHR-nr.: Dyrlæge: Farm nr.: nr. kategori Spørgsmål ej ok ok 31 Aflivning Har farmen funktionsdygtigt aflivningsudstyr til rådighed hele året 1 Burindretning Er der tilstrækkelig antal bure til lovlig indhusning 479 Burindretning Har alle dyr adgang til både en hylde og et rør 62 Indhusning Er de aktuelle vægtgrænser for indhusning overholdt 440 Indhusning Anvendes burene lovligt 442 Lægemidler Opbevares lægemidler under rene og ordentlige forhold 444 Lægemidler Er alle lægemidler på farmen inden for ordineringsperioden 449 Lægemidler Følges dyrlægens anvisning 452 Lægemidler Opbevares anvisningen i datoorden 453 Lægemidler Føres der optegnelse over dato for behandlingens indledning og afslutning 454 Lægemidler Føres der optegnelser over hvilke og hvor mange dyr der er behandlet 455 Lægemidler Føres der optegnelse over årsag til behandling 456 Lægemidler Føres der optegnelse over hvilke lægemidler der anvendt 457 Lægemidler Føres der optegnelse over dosering af anvendt lægemiddel 43 Registrering og administration 67 Registrering og administration 450 Registrering og administration 25 Tilsyn, pasning og pleje 27 Tilsyn, pasning og pleje 480 Tilsyn, pasning og pleje 481 Tilsyn, pasning og pleje Føres behørig logbog for anvendelse af receptpligtig medicin Er dyrlægens besøgsrapporter tilstede og kvitterede Har avleren underskrevet dyrlægens anvisning Har minkene permanent adgang til halm Isoleres syge og skadede dyr Sker der rettidig aflivning af tilskadekomne / syge dyr Sker der rettidig behandling af tilskadekomne / syge dyr Bemærkninger Underskrift Nr. 6. september 2014 37

CO 2 fra Yara Praxair Aflivning af mink skal ske hurtigt og smertefrit Det skal også være lettest muligt for dig - og samtidig sikre dig helt uskadte skind. CO 2 fra Yara Praxair indfrier alle dine krav CO 2 får minken til hurtigt at miste bevidstheden og kort herefter livet. CO 2 sparer dig for en masse arbejde i forbindelse med aflivningen. CO 2 er en ugiftig luftart, som du kan få leveret fra din Yara Praxair forhandler i 20 kg stålflasker eller 160 kg batteri. TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Her kan du bestille CO 2 til din minkfarm Jylland Brande Ilt og Gas A/S Jyllandsvej 19 7330 Brande Tlf. 9718 1580 Danco Oil A/S Ølstrupvej 6, Hee 6950 Ringkøbing Tlf. 8628 2366 Esbjerg Ilt & Gas Smedevej 17 6710 Esbjerg V Tlf. 7515 0400 Haderslev Ilt og Gasdepot ApS Hirsevej 14 6100 Haderslev Tlf. 7452 3872 Herning Industrigas v/mogens Jakobsen Hesselbjergvej 7 7400 Herning Tlf. 4051 6772 higasbestilling@mail.dk KJV A/S Nordager 19 6000 Kolding Tlf. 4698 6618 Kosan Gascenter v/per Nørby ApS Gugvej 136 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 9966 Kosan Gascenter Østjylland Povl Guldager ApS Grønlandsvej 28D 8700 Horsens Tlf. 7562 8008 P. Conradsen A/S Knivholtvej 4 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 2020 Rønde Industriteknik A/S Ydesmindevej 1 8560 Kolind Tlf. 7020 9010 Skive Ilt og Gas Ove Jepsen Væselvej 106 7800 Skive Tlf. 4051 5612 Special-Butikken Arne Bredahl A/S Engdahlsvej 12, Birk 7400 Herning Tlf. 9712 2599 Special-Butikken, Ribe A/S Industrivej 6 6760 Ribe Tlf. 7542 3288 Svejsecenter Syd ApS Bygaden 4, Asserballe 6440 Augustenborg Tlf. 7447 3545 Værktøjssalget Eventyrvej 30 9700 Brønderslev Tlf. 9880 1990 Fyn Fyns Svejseteknik ApS Smedeløkken 10-12 5330 Munkebo Tlf. 6311 5600 Sjælland Kosan Gascenter, Jan Kirkeby A/S Kongstedvej 2d 4200 Slagelse Tlf. 5852 0550 Lystrup Grossisten A/S v/ Erik Lystrup V. Henriksens Vej 10 4930 Maribo Tlf. 5475 5085 Tage E. Olsen Valdemarsgade 92 4760 Vordingborg Tlf. 5537 1105 Vores landsdækkende forhandlernet er vores forlængede arm i dit nærområde. Kontakt din lokale forhandler for at få råd og vejledning eller for at bestille CO 2 til din minkfarm. Yara Praxair er et skandinavisk industrigasselskab. Vi er et Joint Venture selskab mellem det globale kemikalieselskab Yara International ASA og Praxair, Inc, som er et af verdens førende industrigasselskaber. Vi producerer, leverer og markedsfører CO 2, industrigasser, medicinske gasser, specialgasser samt tøris til de fleste industrier i Danmark. Vores målsætning er at tilbyde tilpassede løsninger i samarbejde med vores kunder og partner. I tillæg til gas tilbyder vi også installation og vedligehold af gas relateret udstyr monteret hos kunderne. Yara Praxair A/S Røde Banke 120 7000 Fredericia Tlf. 7620 8800 www.yarapraxair.com 0154.03.1586293 Nr. 6. september 2014

Forbedring af avlsbestand 2015 Husk fokus på farve og renhed. avl Figur 1a Faktiske og relative værdier hos hanskind Salgssæson 2012-2013 forbedring/tab i kr. og relativ, pr trin Af Michael Sønderup msn@kopenhagenfur.com Andelen af tæver, hvor renheden og ofte også farven har en væsentlig økonomisk betydning, er markant øget de senere år. Disse farvetyper, der alle er lysere end Brown/Glow, udgør nu 42 procent af avlsbestanden mod 26 procent i 2009 og væsentlig lavere tidligere år. Merværdien hos skind med de bedst betalte renhedsgrader, og hos nogle også dækhårsfarven, er ofte på niveau med merværdien for generel pelskvalitet eller bedre. Da den arvelige del af farve og renhed er på niveau med arveligheden for pelskvalitet, er det faktisk muligt at forbedre disse egenskaber relativt hurtigt, hvis de opprioteres. Forbedringen kan med fordel ske ved en kombination af egen livdyrsortering og indkøb. Egenskabernes økonomiske værdi Prisanalysen i figur 1.a og 1.b bygger på totalsalget hos Kopenhagen Fur i salgssæson 2012-13. Gennemsnitsværdien af at flytte et trin inden for en skindegenskab ses i kroner og øre. Værdien af et trin i kvalitet sættes desuden til 100, hvilket gør det muligt at se den relative forbedring i forhold til skindstørrelse, farve og renhed inden for farvetypen. hanner kr kvalitet størrelse farve renhed kr kr Black 21,17 100 78,83 372 7,00 33 8,00 38 Mahogany 20,00 100 76,90 385 3,00 15 2,00 10 Brown 22,33 100 75,29 337 1,00 4 3,00 13 glow 17,50 100 76,86 439 5,33 30 3,00 17 pastel 28,40 100 87,75 309 29,33 103 24,00 85 hvide 26,67 100 106,17 398 Har ingen farve 34,50 129 pearl 20,00 100 90,50 453 10,17 51 21,00 105 silverblue 18,67 100 75,83 406 21,50 115 20,00 107 palomino 34,80 100 90,20 259 14,50 42 46,00 132 kr safir 13,20 100 89,71 680 9,25 70 Kunne ikke beregnes black cross 24,40 100 79,00 324 15,88 65 24,00 98 Figur 1b Faktiske og relative værdier hos tæveskind Salgssæson 2012-2013 forbedring/tab i kr. og relativ, pr trin tæver kr kvalitet størrelse farve renhed kr kr Black 21,83 100 63,80 292 3,00 14 3,00 14 Mahogany 21,67 100 65,50 302 0,00 0 2,50 12 Brown 17,17 100 67,50 393 1,50 9 2,67 16 glow 12,50 100 65,50 0 5,00 40 3,00 24 pastel 20,80 100 69,00 332 32,67 157 17,00 82 hvide 10,50 100 80,50 767 Har ingen farve 20,50 195 pearl 13,83 100 67,00 484 11,83 86 15,00 108 silverblue 12,67 100 57,40 453 16,33 129 20,33 160 palomino 38,60 100 72,60 188 13,83 36 78,00 202 safir 29,00 100 54,80 189 7,75 27 21,50 74 black cross 32,60 100 71,00 218 12,50 38 29,50 90 kr relativt relativt relativt relativt relativt relativt relativt relativt 40 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Oversigt - Prisindeks / Værdital 2013, også kaldet Trafiklyset eller Bliklyset Sæson: 2013 Værdital Gen. pris Avls- % Reg Placering KH1 + Kvaliterelshed Stør- Renresultat Gold% Skind PI VS Farve Reg skind / alle KH2 TYPE Avler DKK Mahogany Hanner (119) 3729 80% 2974 92 2381 799 / 900 50 89 96 638 705 Mahogany Tæver (219) 4594 84% 3847 92 2459 781 / 928 47 89 99 415 450 Glow/Brown Hanner 9618 83% 8004 93 2414 1152 / 1321 46 88 97 657 709 Glow/Brown Tæver 10695 88% 9361 95 2520 1047 / 1317 52 92 99 426 450 Hvide Hanner (311) 2052 79% 1622 93 3264 636 / 746 44 96 95 99 836 894 Hvide Tæver (411) 1276 88% 1121 96 3343 583 / 726 56 97 97 97 552 579 Er farverne overvejende røde eller orange, især hvis det er avlsresultatet, PI (prisindeks) eller avlers pris, bør der reageres. Hvis man for eksempel for eksempel flyttede kvaliteten ét trin i den ønskværdige retning hos Palomino-tæver, gav det en merpris på 38,60 kroner mod 78 kroner i renhed, hvilket svarer til 2,02 gange merværdien hos kvalitet. De mørke feltfarver viser de farvetyper, hvor farve og renhed har en relativ stor økonomisk betydning. Det kan nævnes, at hos Palomino, Hvide, Silverblue, Pearl og Cross blev den forbedrede skindpris især set hos renhedsgrad 2 i forhold til renhedsgrad 3. Merprisen for han- og tæveskind var i gennemsnit ca. 50 kroner. Hos Palomino endda over 80 kroner. Prisforskellene er stadig betydelige, selvom de måtte være omtrent halverede i indeværende sæson som følge af prisreduktionen. Den rene, klare underuld betales således godt. De grusede og gullige i ulden bør pelses. Bemærk også størrelsens fortsatte store betydning for skindprisen. Er trafiklyset fortrinsvis rødt eller orange hos egenskaber med stor økonomisk betydning, mister man mange penge i forhold til den danske gennemsnitspris, og man bør reagere. Konsulenterne i Kopenhagen Rådgivning er altid klar til at hjælpe, hvor der måtte være behov for det. Farvekoder grøn Blandt 16% bedste Gul Over gennemsnittet orange Under gennemsnittet Rød Blandt 16% dårligste I Oversigt- Prisindeks / Værdital, også kaldet trafiklyset, er det muligt at se farmens nøgletal, hvad angår skindsiden samt avlsresultatet, hvis det er indtastet i FarmCockpittet. Avlsresultatet og Prisindekset (PI) samt egen pris (Avler) i forhold til dansk gennemsnitspris (DKK) er de vigtigste økonomiske nøgletal. Prisindekset er, hvad opkøberne i gennemsnit, alt andet lige, har givet for skind lig dine. Beregningen dækker ni auktioner til og med juni i indeværende sæson samt forrige års salg. Påvirkningen af salgstidspunkt er fjernet. Din oversigt flere år tilbage kan du finde i FarmCockpit under fanebladet Skind, Statistikker/Solgt. Er farverne overvejende røde eller orange, især hvis det er avlsresultatet, PI(prisindeks) eller avlers pris, bør du reagere. Ønskværdige og uønskede egenskaber og indkøb Er niveauet i en farvetype uønsket, kan det anbefales at indkøbe ca. 25 procent nye hanner og 10 procent tæver, som er markant bedre end dine egne dyr. Husk også frugtbarheden. De indkøbte dyr parres sammen, og desuden parrer de indkøbte hanner farmens egne store, korthårede tæver med den bedste underuld. De indkøbte hanner bør desuden parre både formiddag og eftermiddag under omparringen, hvorved deres gode egenskaber spredes hurtigst muligt. Avlsdyrene kan for eksempel findes i Hitlisten, som er i dit FarmCockpit under fanebladet Avl. På side 50 kan du se omtalen af Hitlisten, og hvordan du anvender den. Et højere avlsresultat øger antal skind til salg og giver flere mink at vælge avlsdyr iblandt og dermed mulighed for større fremgang på skindsiden. Desuden medfører opprioritering af avlsresultatet, at risikoen mindskes for utilsigtet opformering af nærtbeslægtede mink med dårlige egenskaber, hvad angår parringsvillighed, Nr. 6. september 2014 41

moregenskaber og livskraft hos hvalpene. Denne risiko bør ikke bagatelliseres set i lyset af, at der nu i et årti er blevet fokuseret meget på hårlængde og hårtykkelse og derved udvælgelse af kommende avlsdyr blandt en mindre del af farmens dyr. Hos Cross foretrækkes lidt længere dækhår, og det ser ikke ud til at være en ulempe, at dækhårene er lidt tykkere end det ønskes i andre typer, hvilket sikkert skyldes, at crosstegningen derved ses tydeligere. Nogle anvender med fordel tredjeårs tæver til Cross produktion, da de er to år bagefter i avlsudviklingen. Renhedsgrad Oversigt over renhedsgradens betydning renhed Farvetype 1 2 3 4 Aleutian black black cross blue frost blue iris blue iris cross brown brown cross cinnamon I FarmCockpittet findes en printbar oversigt over ønskværdige farveenheder. Hvad angår farve bør Mahogany være mørk. De lyse kan med fordel flyttes over i Brown/Glow og indgå som blodfornyelse, da de er genetisk ens. Hos Brown/Glow er det kun mink med de helt lyse dækhår, Xpale, der koster for lidt i forhold til de øvrige dækhårsfarver. Hos Cross og de andre typer mink, der er lysere end Brown/Glow, er en god huskeregel, at meget afvigende mørke hvad angår dækhårsfarven er uønskede. Hos Stardust er de helt lyse og mørke typer uønskede. Se også oversigten over de ønskværdige farver og renheder inden for hver farvegruppe udarbejdet af Kopenhagen Furs Skindudvalg og senest opdateret i 2013. Tjek umiddelbart inden livdyrsorteringen, om vejlednin- Økonomisk rangering 1. Frugtbarhed 2. Størrelse 3a. kvalitet/hårlængde 3b. Farve/renhed gen er blevet opdateret i år. Oversigten kan hentes og printes fra FarmCockpittet under fanebladet Avl, Vejledninger, Farmdrift, Livdyrsortering og tages med på farmen. Livdyrsortering grov og finsortering Mange får efterhånden hjælp udefra til en del af livdyrsorteringen. Husk i den forbindelse på, at det er dig som avler, der har ansvar for størrelsesfremgangen. I gennemsnit er de bedste mink i kvalitet de mindste. Anvendes de kvalitetsmæssig bedste hanner to gange dagligt i omparringen kan resultatet derved utilsigtet blive en forringet økonomi i form af forbedret kvalitet, men for små mink. Der bør derfor sikres en tilstrækkelig høj Hårlængde - bedste pris Brown/Glow og mørkere velvet 2 Lysere end brown/glow Velvet 1 Cross Classic minimumsvægt hos de hvalpe, der skal sorteres, især hos hannerne. Lidt mindre tæver øger frugtbarheden. Desuden er de gennemsnitligt lidt bedre i kvalitet end de største tæver. Tilsammen opnår du derved ønsket om en tilfredsstillende udvikling i frugtbarhed, størrelse og kvalitet. i Hvad angår hårlængde bør du huske på, at mange mink sorteres, før de er færdigudviklede. Dækhårene vokser lidt efter sorteringen. Minken bør derfor være kortere end de tilsvarende skind for at blive vurderet som en Velvet 1 eller 2. Ligeledes udvikler underulden sig. En del avlere har efterhånden så korthårede mink, specielt i Brown/Glow, Mahogany og Black, at man skal til at overveje, om de skal være meget kortere. De alt for korte bør pelses, og du bør i stedet satses mere på antallet af tynde/silkede dækhår med ensartet længde. Underuldens højde og kompakthed bør du også ofre opmærksomhed, da uldhøjden 42 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

ofte reduceres i takt med, at dækhårene bliver kortere. Ellers kan resultatet blive uønskede flade og endda løsuldede skind med for få korte dækhår, hvorved skindet bliver så åbent, at man kan kigge lige i ned i underulden. Vores avlsmål er skind med en kompakt underuld, med et silket dækhårspræg, hvorigennem underulden ikke kan ses. En finsortering i november, december eller februar er absolut tilrådeligt. I det mindste af avlshannerne. Alle laver fejl, og der forekommer flere, end de fleste forstiller sig. Desuden sorteres mange mink første gang, før de er helt udviklede. Nogle bliver ikke bedre, men måske endda dårligere, mens andre udvikler sig positivt. Hvilke farvetyper er ønskværdige Farvevalg og sammenparring af forskellige minktyper er et spændende område, der har stor økonomisk betydning. Diskutér det med kollegaerne. Desuden er der altid konsulenter hos Kopenhagen Rådgivning, der gerne vil være behjælpelige. Her er blot nogle få tips: Cross-produktion er let at komme i gang med. Indkøbte Cross-hanner parres på dine renavlstæver, hvorefter du får udelukkende eller ca. halvdelen Cross, afhængig af om der er købt homozygotisk eller heterozygotisk Cross. Spørg, hvordan man gør hos sælgerfarmen. Med Pearl kan der hurtigt skiftes farvetyper. Pearl indeholder gener fra Silverblue og Palomino. Parres Pearl derfor med Palomino, giver det første år 100 procent Palomino, mens Pearl med Silverblue giver 100 procent Silverblue. Alle hvalpe bærer arveanlæg for den anden omtalte farve i Pearl. Palomino er stigende i antal på grund af skindprisen og bør ikke overses. Ligeledes heller ikke Silverblue. Silverblue er vores største mink, frugtbar og er igennem de senere år blevet betydelig bedre i pelskvalitet end tidligere, specielt hos topfarmene hvad angår kvalitet. En måde at finde disse farme på er at klikke på overskriften Purple i Hitlisten, som du finder i FarmCockpittet under fanebladet Avl. Her kan du se de avlere, der har solgt flest Purpleskind rangeret øverst. Parres Silverblue tæver med Safir og deres Silverblueudseende tævehvalpe med en safirhan, får du ca. halv Silverblue og halv Safir. Altså to farvetyper til salg med en frugtbar farvetype på farmen. Med de herskende prisforhold og udviklingen hos Silverblue står vi med en ny mulighed. Markedet ønsker Velvet 1. Derved kan det for nogle være attraktivt at parre store, korthårede, højkvalitets Velvet 2 Silverblue med for eksempel en Brown/Glow eller Mahogany. Derved opnås udavlede afkom, der året efter bliver et udavlet avlsdyr. Ofte ses en krydsningsfrodighed hos disse dyr, altså et højere avlsresultat, især hvis de parres med en tredje farvetype i 2016. Med ni procent Silverblue og en endnu bedre pelskvalitet kan den måske være med til at øge avlsresultatet hos vores Brown/ Glow og Mahogany, der efter en lang årrække med renavl visse steder ikke er så frugtbar som tidligere. Prøv det eventuelt hos en mindre gruppe i 2015 og gør dig dine erfaringer. Samme model som hos Silverblue parret med brun kan anvendes hos en ofte overset mulighed, nemlig store, korthårende, Hvide parret med Mahogany eller Brown/Glow. Afkommet er en krydsning, altså udavlet, og dermed er der måske lidt flere hvalpe i reden i 2015. I 2016 parres disse krydsninger med én af to følgende muligheder: Den ene mulighed er en tilbagekrydsning for at få flere hvide på farmen. Krydsningshvalpene parres med en hvid. Den anden mulighed er at parre krydsningen med en mink af en anden farve end forældrene. Den praktiske erfaring med tre-parts krydsninger er ofte positiv i form af et højere avlsresultat. Fremtid Historisk set er dansk minkproduktion kommet styrket ud af en periode med udfordringer og vigende priser, men det er ingen naturlov. Vi har organisationen, en række faglige aktiviteter og en lang række avlere, der ikke er sig selv nok, men gerne vil dele ud af deres viden. Så vi må være fortrøstningsfulde med hensyn til fremtiden. Mange avlere stiller skarpt lige før udvælgelsen af de kommende avlsdyr sammen med andre i form af levendedyrsvurdering i lokalforeninger, erfagrupper eller sammen med en kollega eller to. Vi opfordrer hermed fra Rådgivningen til også at inddrage farve og renhed i diskussionen. Nr. 6. september 2014 43

Den gode begyndelse må ikke ødelægges Fodring indtil avlsdyrene er udvalgt avl Af Vilhelm Weiss, rådgivning vwe@kopenhagenfur.com Resultatet af hvalpeperioden var ikke på helt samme niveau som sidste år rent antalmæssigt. Til gengæld kunne vi konstatere en meget høj vægt ved hvalpenes 42-dages alder, og stort set alle avlere var meget godt tilfredse med de hvalpe, de havde gående i burene. Denne positive tendens er fortsat. På trods af en meget varm periode, har dyrene haft en utrolig god foderoptagelse, og dyrene har kvitteret for dette med en meget god tilvækst. Vi har derfor i øjeblikket nogle meget store og veludviklede hvalpe gående i burene, så vi har alle forudsætninger for at lave en god produktion i år. Vi kan selvfølgelig stadigvæk rende ind i uforudsete hændelser, men det er ikke særlig sandsynligt, da langt de fleste dyr er vaccineret mod de mest almindelige smitsomme sygdomme. Den største risiko for at ødelægge den gode start er derfor en forkert fodring. Mange vil uden tvivl bruge den gode begyndelse til at forsøge at få deres mink til at spise endnu mere, inden vi når til pelsning i håb om, at dyrene så bliver endnu større. Dette er en forkert taktik og kan føre til, at man får store problemer i sin besætning. Indhusningen påvirker fodringen For at sikre den bedst mulige skindproduktion, den bedst mulige sundhed (mindske risikoen for fedtlever) og den bedst mulige dyrevelfærd, skal fodringen fra nu og frem til pelsning, praktiseres på en måde, så dyrene bibeholder deres appetit, og dermed har en positiv tilvækst hver dag. Det er dog en balancegang, da der ved for svag fodring er risiko for, at dyrene begynder at knurre lidt for meget af hinanden. Fodringen skal også afpasses efter om dyrene går parvis eller er indhuset i grupper. Er dyrene indhuset i grupper, skal der fodres relativt kraftigt hele tiden, hvilket vil sige, at der maksimalt må være 2 timer tom tråd i denne gruppe. Når dyrene er indhuset i grupper, er flere foderpladser på buret med til at mindske risikoen for uro. Går dyrene parvis kan man tillade sig en mere moderat fodring. Fodres der én gang dagligt kombineret med én daglig fordeling af foder, skal der ved fordelingen af foder være så meget, at alle de dyr, der har spist op, kan få en lille klat foder. Ved fordelingen af foder fjernes alt foder fra de dyr, der har levnet. Ved brug af individuel fodring justeres der løbende alt efter dyrenes foderoptagelse. Hold øje med dyrenes reaktion Udover at vurdere hvor meget foder der er levnet, skal man også vurdere, hvordan dyrene reagerer, når der fodres, og når der fordeles foder. Er dyrene ikke interesseret i det tildelte foder, skal der reduceres i fodertildelingen. Er dyrene meget aktive og slås om foderet, (vil ofte medføre, at der ligger meget frisk foder i gyllerenden umiddelbart efter fodring), skal der tildeles mere foder. Det er ønskværdigt at ramme en stabil fodring gennem perioden, hvilket vil sige, at når det er nødvendigt, skal der kun justeres (det vil sige meget små ændringer) i fodertildelingen fra den ene dag til den anden, men det er ikke altid, at dette lykkes. Specielt i slutningen af oktober og begyndelsen af november kan man komme ud for, at der pludselig ligger MEGET foder tilbage på burene, når man kommer om morgenen. I den situation skal der reduceres kraftigt i fodertildelingen (i værste fald op til 50 procent), for at dyrene får deres appetit tilbage. Reduceres der kun lidt, vil der gå lang tid, inden dyrene får appetitten tilbage, og der er risiko for, at dyrene vil tabe sig. Jo tidligere huldstyring jo bedre Det skal tilføjes, at alle dyr skal fodres korrekt, lige indtil de skal pelses. Også Mahogany og sort mink, selv om de skal fodres i tre uger, medens man har travlt med at pelse dyr i de andre typer. Umiddelbart efter at en type eller en hal er færdigsorteret, og de dyr, der ikke er kommende avlsdyr, er fundet, skal de kommende avlsdyr hurtigst muligt sættes enkeltvis, således at en effektiv huldstyring kan påbegyndes. Jo tidligere huldstyringen påbegyndes desto bedre. Fodringen de næste tre måneder er ikke kun afgørende for dette års skindproduktion, men også en væsentlig faktor med hensyn til næste års avlsresultat. Dette emne bliver behandlet i en anden artikel i oktober-nummeret af Dansk Pelsdyravl. 44 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Udvidet minkrådgivning 11 topmotiverede minkdyrlæger deltog i et kursus, som gør dem i stand til at bruge data fra FarmCockpittet, så de kan give mere målrettet rådgivning til avlerne. rådgivning Af mette kragh jensen, mkj@kopenhagenfur.com Tirsdag d. 26. august deltog 11 engagerede minkdyrlæger fra henholdsvis LVK, Lendum Dyreklinik, Ribeegnens Dyrlæger, Dyrlæge Center Vest, Tørring Dyreklinik, Dyrlæge Mikkelsen og Univet i et kursus med titlen Udvidet minkrådgivning lær at bruge skindstatistikkerne i din rådgivning'. Dagen bød på en indgående introduktion til skindstatistikker og produktionsstatistikker på FarmCockpittet. Underviserne var Jesper Clausen og Vilhelm Weiss, der gennemgik statistikkerne, baggrunden for udregningen af disse samt eksempler på brug af statistikkerne i rådgivningen. Hovedformålet med kurset var at give de praktiserende dyrlæger et indblik i, hvad der ligger af statistik på baggrund af de solgte skind, og hvordan disse oplysninger skal/kan bruges i rådgivningen på farmene. Samtlige dyrlæger gav udtryk for, at det var et lærerigt kursus og for nogle en øjenåbner for, hvad man har muligheder for at finde af oplysninger på den enkelte avler. Adgangen til avlernes oplysninger skal dyrlægerne naturligvis have fra deres kunder i hvert enkelt tilfælde. Rutine i brug af statistikkerne giver dyrlægerne et forspring, i det de har mulighed for at forberede deres besøg hos avlerne og på forhånd have idéer til, hvor der skal optimeres, og hvilke potentialer der kan være i målrettede handlingsplaner på den enkelte farm. Det er yderst tilfredsstillende, at dyrlægerne har interesse i og lyst til at tilegne sig ny viden på minkområdet, således at sundhedsrådgivningen på farmene til stadighed optimeres. Kopenhagen Fur forventer i fremtiden at lave lignende værktøjskurser, hvor målgruppen er minkdyrlæger. Nr. 6. september 2014 45

Fokus på pelsning i Herning Årets farmerdag blev en kærkommen lejlighed for minkavlere til at mødes og eventuelt få opdateret deres viden om pelsning. farmerdag Af michael abilon, mab@kopenhagenfur.com Omtrent 800 gæster lagde vejen forbi hal M i det store messecenter, hvor udstillerne tog imod. Blandt landbrugsmaskiner og pølsevogne gik minkavlere og deres familier rundt og hyggede sig under dette års Farmerdag i Herning. Kopenhagen Fur viste skind med pelsningsskader frem på deres stand sammen med information om, hvor mange penge man kan hente på korrekt pelsning. Samtidigt blev der afholdt informationsmøder om pelsning, hvor avlerne kunne høre om, hvad der skal til for at øge kvaliteten i deres pelsningsproces. - Farmerdagen i Herning er en rigtig god mulighed for at mødes med avlerne. Og netop fordi farmerdagens overordnede emne er pelsning, er det en anledning for os at tage emnet op sammen med avlerne på et uformelt informationsmøde, siger Hanne Kirkegaard, afdelingsleder i Kopenhagen Furs Avlerservice. - Vi har igennem en årrække været ude på en række kvalitetssikrede pelserier for at assistere med rådgivning og kvalitetskontrol. Det tilbud vil vi rigtig udvide til at omfatte flere og også mindre pelserier. Vi oplever nemlig, at mange avlere ønsker at få opkvalificeret deres viden om pelsning. Vores to informationsmøder tiltrak omtrent 130 avlere, så det viser mig, at avlerne har et fortsat ønske om at dygtiggøre sig, fortæller hun. Penge at hente Hanne Kirkegaard understreger, at de ikke kan løse avlernes pelsningsproblemer, men i stedet konstatere hvilke pelsningsfejl der forekommer, hvor i processen fejlene sandsynligvis sker og derefter, vigtigst af alt, give avlerne et værktøj til selv at finde og rette fejlene i deres pelseri. - Værktøjet er hjælp til selvhjælp, og der er god mulighed for at hente penge hjem på god pelsning. Allerede en uge efter projektets start, har cirka 35 pelsdyravlere taget imod tilbuddet om at få et kvalitetstjek af pelsningen. - Om projektet skal udvides ydermere vil tiden vise. Foreløbig har vi udvidet projektet fra kun at omfatte tjek af de kvalitetssikrede pelserier til at nu omfatte besøg hos de avlere, som ønsker det. Vi er rigtig glade for interessen, fordi vi tror, at vi kan give avlerne de redskaber, der skal til for at minimere antallet af pelsningsfejl og dermed øge værdien af skindene. 46 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

ANALYSERESULTATER AF SAVSMULD EFTERÅRET 2013 kontrol Af stig reinhold sr@kopenhagenfur.com og martin fogtmanng mfo@kopenhagenfur.com I efteråret 2013 blev der i samarbejde med savsmuldsfabrikanterne igen indsamlet prøver af det træmel, der er på markedet for pelsdyravlere. Prøverne blev sendt til Analyselaboratoriet i Holstebro, som analyserede dem for bakterier, gær, skimmel, støv og vandprocent. Vi kan konstatere, at alle analyseprøverne overholder grænseværdierne. Der kan godt være en prøve eller to, der ligger en lille smule over grænseværdierne, men netop derfor tages der fem prøver af hver type, da vi ved, at der kan forekomme tilfældigheder såsom fugt eller andet, som ved uheld kommer til at påvirke den enkelte prøve. Der vil i årene fremover fortsat være fokus på indeklimaet på pelserierne og på Kopenhagen Fur. Derfor er vi glade for det gode samarbejde, som Kopenhagen Fur har med nedenstående firmaer omkring kontrol af savsmuld. Vi har i samarbejde med disse, udarbejdet nogle stramme grænseværdier, der gerne skulle komme pelsdyravlere og ansatte på pelserier og på Kopenhagen Fur til gode i fremtiden. Følgende firmaer blev kontrolleret i 2013: Dansk Træmel Jasopels R2 Agro A/S Vallø LCH Agro A/S Disse firmaer er også tilmeldt ordningen i den kommende sæson. De enkelte analyseresultater kan ses på Kopenhagen Furs hjemmeside, hvor der er et link på forsiden. Service 24-timer +45 9744 8555 Du bestemmer farven på din næste TWINCA Maskine! TwincaStep TS4 TwincaStep er et foderstyringsværktøj der bl.a. har til hensigt at forebygge fedtede hvalpe og velfærdssyge i hvalpe og vækst perioden. Med individuel fodring kan du lave optimeret foderplanlægning året rundt, hvilket gør at du hele tiden har optimeret produktionsstyring Automatisk foderkorrektion Registrering under ud-fodring Medicin og velfærdsstyring Grafisk visning af foderstatistik på bur, hal og farm niveau Foderstyring efter vækstkurver Optimal fodertildeling Korrekt foderstyring Som noget nyt kan du selv bestemme farven på din nye Twinca maskine for en merpris på kun 5.000 kr. excl. moms TwincaStep er udviklet i tæt samarbejde med dyrlæger og minkavlere. Vi udvikler hele tiden på systemet med vores samarbejdspartnere. Nr. 6. september 2014 47

Få styr på din gylle Høsten er i hus, og snart står avlerne i kø på maskinstationerne for at få spredt den første gylle ud på markerne. I kampen mod plasmacytose opfordrer Kopenhagen Diagnostik minkavlerne til at bruge Gyllelogbogen, når gyllearbejdet går i gang. plasmacytose Af mette kragh jensen, mkj@kopenhagenfur.com Når markerne i de kommende uger skal gødes med gylle, er det vigtigt at være opmærksom på smittefaren, når gyllevogne henter og bringer slammet fra den ene gård til den anden. Minkavlerne skal derfor til at være ekstra opmærksomme på deres aftaler med maskinstationerne, og gøre det til en vane at bruge gyllelogbogen. Vi skal have mere fokus på gyllen, for det kan være en helt oplagt smittevej. Der er rigtig mange, som på det her tidspunkt af året skal have kørt gylle ud, så det er rigtigt vigtigt, at avlerne har fokus på, hvem der henter gyllen, og hvor han kører den ud, så vi kan få et overblik over trafikken ud og ind af farmen i disse perioder. Hos smittede farme skal der tilsættes kalk for at hæve ph-værdien, hvilket vil dræbe virus. Dette vil fremover blive kontrolleret. Derudover vil der fra i år blive stillet krav om, at alle smittede farme skal udfylde en gyllelogbog således, at en eventuel smitte via gyllen eller gylletransporten kan tilbagespores. Det er dog frivilligt for andre farme, selvom vi stærkt anbefaler at benytte sig af dette værktøj. Det er okay at stille krav til maskinstationerne. Vi skal have et langt strammere fokus på, hvem der henter gyllen, hvor vedkommende sidst har været, og hvor han kører gyllen hen. Til dét er gyllelogbogen et ideelt redskab. Gyllelogbogen kan downloades på FarmCockpit. Container løsninger til Mink Industrien Robust, Lang Levetid, Hygiejnisk Dolav Danmark ApS, Bøgelunden 14, 4180 Sorø, Danmark Tel: +45 70702039 Email: info@dolav.dk Website: www.dolav.dk Website: www.dk.dolav-news.com Mink without dark grey line- denish.indd 1 26/03/2014 09:50:43 48 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

år 1 f + c år 2 f + c år 3 f c + Kvalitetsgruppens opskrift på hurtig genvej til Hvide mink Der eksisterer en forholdsvis hurtig genvej til at få en fornuftig produktionsgruppe af Hvide mink. Det er et trick, som medlemmer af Kvalitetsgruppen selv benytter med succes. Genvejen baserer sig på simpel viden om genetik, hvor man begynder med at parre en Hvid han med en Brown/Glow-tæve. Både han- og tævehvalpe bærer de hvide gener. Hanner i afkommet skal til pelsning, mens tæverne er særlig frugtbare og derfor skal bruges i den videre avl. Tæverne er brune, og de kan have hvide aftegninger, men de har det ikke nødvendigvis. Disse tæver parres i år 2 med Hvide hanner. Halvdelen af afkommet vil nu være Hvide, og der kan også komme Brown/ Glow- og Pastel-afkom. Men de Hvide er en rigtig fornuftig produktionsgruppe. Denne gruppe af Hvide mink er genetisk en blanding af albinoer og rigtige Hvide mink, som bærer generne for 'albinopastel', som regal Hvid også kan kaldes. Hvis man er meget dedikeret minkavler, som satser stort på 1.pladsen i Hvide på Landsudstillingen, så skal man ikke blande genvejs-hvide mink med en egentlig Hvid stamme, men fortsætte med at lave renavl. For alle andre kan genvejsminkene fint parres med en gruppe af Hvide mink. Hvide mink skal ikke være specielt korthårede. Det klæder ikke typen. Når man starter produktionen skal man gå efter gode, store dyr med godt hvalpegennemsnit. Nr. 6. september 2014 49

Hitlisten 2014 Hitlisten i FarmCockpittet gør det muligt at søge frem til netop de avlsdyr, der kan gavne din bestand. avl Figur 1 Af Michael Sønderup msn@kopenhagenfur.com og Jesper Clausen jc@kopenhagen.com Hitlistens formål er at stimulere omsætningen af gode avlsdyr. Hitlisten finder du i farmens FarmCockpit under fanebladet Avl. FarmCockpittet åbnes via Login på www. Kopenhagenfur.com. Her indtaster du farmens kontonummer og password. Avlerne på Hitlisten bliver rangeret efter skindenes prisindeks, PI. Prisindekset udtrykker, hvad opkøberne har givet for skindene. Yderligere forklaring følger. Der er rangeringslister for såvel hansom tæveskind inden for hver farvetype. Farmens egen produktion kan du se oven over Hitlisten, hvilket gør det let at få øje på, hvilke styrker og svagheder man har i forhold til andre, f.eks. blandt de bedsteavlere generelt eller inden for en egenskab. Se figur 1 og 2. Vi tilstræber, at Hitlisten fortrinsvis viser forskellene i bestandenes genetik vurderet på fejlfrie, regulære skind fra hvalpe. Breeders/skind fra avlsdyr, lowgrades/ undersorter samt Chip indgår således ikke i beregningerne. Årsagen er, at en del af disse skind er dårligere eller fremkommer som følge af forhold, der ikke har noget med genetik at gøre, f.eks. pelsningsskader. Kvalitetsforskelle i pelsningen eller farmdriften kan der dog ikke tages højde for. Figur 2 Det er dog muligt at rangere alle informationer i Hitlisten. I figur 2 kan du se, hvordan et klik på kolonneoverskriften Purple resulterer i, at avlere med den højeste procent Purple står øverst. Klikker man på kolonnen Navn, medfører det en rangering af avlerne, hvorved det er lettere at finde frem til bestemte farme, som ligger lidt længere nede på listen. Endelig kan man også bruge browserens søgefunktion til at finde en given avler på listen (husk genvejstasten 'F5'). 50 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Figur 4 Figur 2. Klik på kolonneoverskriften, f.eks. som her Purple, og farmene bliver rangeret herefter. Figur 3. Grøn og rød bundfarve bliver tildelt de henholdsvis højeste og laveste 16 procent inden for en egenskab, mens de 34 procent, som ligger fra gennemsnittet og op henholdsvis ned, tildeles gul og orange farve. Figur 3 PSGV viser den andel af skind, som har flere af de attraktive egenskaber. Forkortelsen står for Procent Store Gode Velvede og viser andelen af de solgte skind, der er Velvede/korthårede, Platinum eller Purple og mindst størrelse 30/1 hos han- og tæveskind. Lige nu overvejer vi, om renhed og farve skal indgå. Indtil det eventuelt sker, bør man selv være opmærksom på disse egenskabers niveau hos typer, som er lysere end Brown/ Glow, da der også er store prisforskelle inden for disse egenskaber. PSGV udrykker således, hvor stor en del af de solgte skind, som har de nævnte attraktive egenskaber som avlsdyr. Udvidelser eller salg af avlsdyr kan dog medføre, at andelen er større, end det Hitlisten viser. VS, værdisummen, viser en opsummering af delsummen bag hver af værditallene for kvalitet, størrelse, farve og renhed. Hver delsum fremkommer ved at gange en faktor/et tal, der beskriver skindværdien, samt eventuelt et udtryk for avlsmålsætning med andelen af skind i hver klasse, f.eks. størrelse. Det er ikke så indviklet, som det lyder. I øvrigt henviser vi til et regneeksempel i FarmCockpittets afsnit om Hitliste og skindstatistikker. Udvalgte farme kan sammenlignes ved at sætte flueben i feltet til venstre for placeringen. Derefter klikker man på feltet Sammenlign lige under farvetypens navn. Se figur 1. I figur 4 sammenligner avleren sig selv med to avlere, som ligger højt i renhed. Til venstre for figuren vælger man, hvilke egenskaber man ønsker at sammenligne. Figur 5 Figur 4. Det er muligt at sammenligne sig med udvalgte avlere på Hitlisten og se udviklingen over en årrække. Ønsker man kun at se bestande med givne egenskaber - produktionsstørrelse eller farme inden for visse postnumre - er der via Afgræns mulighed for at foretage en række valg. Se figur 5. Ligeledes er der mulighed for at til- eller fravælge oplysninger på Hitlisten. Man klikker på feltet Kolonner lige under farvetypens navn, hvorefter man ved at klikke på + eller kan tilføje eller fjerne kolonner. I figur 6 kan du se, hvordan et klik på + ud for Velvet (KH3) hos Brown/Glow-hanner vil føre egenskaben over i Kolonner tilføjet, hvorefter et OK vil resultere, i at man kan se tabellen bagved. Nr. 6. september 2014 51

Hitlistens formål er at stimulere omsætningen af gode avlsdyr. Klikker man på sit eget navn eller på en af de andre avlere på Hitlisten, kommer man ind bagved og får en række interessante muligheder. Overskrifterne kan du se i figur 7. Adresseoplysninger viser avlerens navn, adresse og telefonnummer. Et eksempel på data finder du i figur 8, hvor du f.eks. kan se, at andelen med ønskværdig renhed 1 og 2 er meget høj, mens der er alt for mange uønskede dark og mørkere skind under farve hos disse Silverblue-hanner. Figur 6 solgte skind. Her var der ingen krav til avlsresultat. Risikoen for tilfældigheder hvad angår frugtbarheden er større hos små bestande. PI, PrisIndekset, viser en beregnet værdi af kontoens skindproduktion. Forudsætningen for denne beregning er kundernes 'opførsel' i de seneste to sæsoner. Prisindekset er vores bedste bud på værdien af den givne kontos skindproduktion. I modsætning til avlerens opnåede gennemsnitspris er den uafhængig af salgstidspunkt. Alle farmens skind er med i den endelige Hitliste, som offentliggøres efter september-auktionen. I den foreløbige Hitliste mangler nogle af de sidste skind til denne auktion stadig at blive opsorteret. Skulle der være usolgte skind herefter, indgår de stadigvæk i Hitlisten, værdisumsberegninger og Prisindeks. Klik på pdf-filen, der er firkanten til højre med den røde bjælke øverst, og skærmbilledets indhold kan udskrives. Hitlisten viser også avlsresultatet pr. parret tæve. I de mindre farvetyper finder man ingen avlsresultater. Her udløser blot 50 solgte han- eller tæveskind muligheden for at komme på Hitlisten, mens de store farvetyper kræver mindst 100 skind inden for det givne køn. Forskellen er historisk betinget, da der tidligere eksisterede en Salgsliste med det formål at gøre reklame for de helt små farvetyper med under 25.000 Figur 7 Hitlisten giver en række oplysninger om ens egen og andres bestand, f.eks. udvikling de seneste otte år. 52 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Figur 8 Eksempel på dataoplysninger hos en farm. Figur 9 De to vigtigste nøgletal er prisindeks og avlsresultat. Her er et eksempel på udviklingen hos en avler. Eget avlsresultat kan ses, hvis det er indtastet pr. farve i FarmCockpittet Figur 10 Udvikling i værdital. Et kryds viser, at farmen er blevet saneret dette år. Figur 11 Under Tillæg kan du se udviklingen i en række tillægsoplysninger, f.eks. Velvet 1 og 2 samt Chip-procent. Nr. 6. september 2014 53

Servicebesøg med omtanke I den ideelle verden er der aldrig noget, der kikser, men det er desværre ikke den verden, vi lever i til dagligt. Alle ved, at man ikke kan drive en minkfarm uden af og til at have behov for besøg af en service montør. Det gælder også for pelserier, hvor der ligeledes er behov for besøg til reparation af maskinerne. Når man nu ved det, er det vigtigt at disse besøg foregår med omtanke. smittebeskyttelse Af mette kragh jensen, mkj@kopenhagenfur.com Der er perioder hvor servicemontører har meget travlt og kommer mange steder på samme dag. Det kan rent smittebeskyttelsesmæssigt give nogle udfordringer for montørerne, såfremt avlerne ikke stiller nogle faciliteter til rådighed der gør, at de kan lave deres besøg og reparation med minimal risiko for at føre en eventuel smitte med sig. Der er tre punkter, jeg vil anbefale alle: Anskaffelse af værktøjskasse Anskaffelse af gæstestøvler og kedeldragt Brug af logbog Værktøjskasse: Jeg vil opfordre til, er at man først og fremmest anskaffer sig en værktøjskasse med det mest gængse værktøj, som jeg har fået oplyst er følgende: ½ topnøgle sæt, 13 til 24 mm Umbraconøglesæt op til 10 mm 13 mm stjernegaffelnøgle Skruetrækker sæt alm. samt stjerne 10 skiftenøgle Plast hammer Ovenstående kan anskaffes for under 2.000 kr. Værktøjet skal ligge i en kasse eller taske SAMLET. Ved at stille dette værktøj til rådighed undgår man, at montøren tager værktøj med ind på farmen, som har været på en anden farm. Selv om montørerne gør deres bedste for at vaske og rengøre værktøjet mellem besøgene, er det praktisk umuligt, især i de travle perioder. Når der stilles en standard værktøjskasse til rådighed på farmen, er det kun specialværktøj, som montørerne skal medbringe, og det kan ofte medtages i plastposer, og derved opnår man minimal risiko for smitteoverførsel via værktøj. Gummistøvler og kedeldragt: Få det nu gjort - stil et par gummistøvler og en kedeldragt til rådighed. Husk, at det skal være rent og musefrit. Man kan ikke byde en montør eller andre gæster at trække i snavset tøj; så vil der jo stadig være risiko for at tage smitte med fra den besøgte farm til næste farm. Alternativt kan man have engangsdragt og overtræksfutter til rådighed. Afhængig af opgavens type vil der nogle gange være behov for, at montørerne 54 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Montørernes standardværktøjskasse, som han medbringer ved alle besøg. Meget af værktøjet er standardværktøj, som man lige så godt selv kan have liggende, så montøren ikke skal slæbe det ind og ud af farmene. anvender sikkerhedssko, hvilket vil sige, at de bliver nødt til at bruge eget fodtøj. I de tilfælde bør avleren stille engangsfutter til rådighed af den tykke og stærke slags. Derudover bør der ved ind- og udgang af farmen være muligt at vaske og desinficere fodtøj. Logbog: Husk at få alle, der besøger din farm, til at skrive sig i logbogen. Er man så uheldig at få for eksempel plasmacytose ind på sin farm, vil logbogen give et hurtigt og præcist overblik over kontakter til farmen. Man kan finde og printe logbogen fra FarmCockpittet. Optimering fra flere kanter: Udover optimering vedrørende besøg fra servicefolk/montører fra avlerens side, kan der også ske forbedringer fra firmaernes side. Jeg er vidende om, at der er taget skridt til forbedringer på denne front hos Hedensted Gruppen og håber, at andre vil følge efter. Blandt andet vil Hedensted Gruppen holde styr på deres besøg ved hjælp af installation af GPS i samtlige biler. Herved kan alle besøg og besøgsrækkefølgen til enhver tid fremskaffes. Der pågår ligeledes et arbejde for at finde de bedste praktiske løsninger med hensyn til besøg på farme med mindst mulig smitterisiko. når man nu ved det, er det vigtigt at disse besøg foregår med omtanke. Nr. 6. september 2014 55

Multimaster V48 Hurtig og nem rengøring af hvalpenet Power Cleaner Din hjælper nr.1 til transport af dyr og materialer Følfodvej 38 9310 Vodskov tlf. 96 39 10 66 www.maachtechnic.dk kro@maachtechnic.dk TM sorteringsvogn er til sortering af mink i fælder eller på rør. Sorteringsvognen er modulopbygget og kan monteres med forskelligt udstyr efter behov. Eks. på udstyr: Justérbart LED-lys, vægt med visning af gennemsnit, fikseringsklo til rørsortering. Sorteringsvognen er monteret med batteri og lader, så du undgår det lange 220 V kabel. Pris fra D.kr. 10.450,- excl. moms Producent/forhandler: BØGEVÆNGET 7 DK 6000 KOLDING TLF. +45 75 52 70 89 www.tved.dk 56 TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Unge avlere finder styrke i fællesskabet Et helt specielt avlerkursus blev afholdt kort før september-auktionen. Kurset var målrettet de unge minkavlere og andre unge, som har planer om at begynde som selvstændige minkavlere. uddannelse Af michael abilon, mab@kopenhagenfur.com 49 unge avlere havde tilmeldt sig kurset, hvor de lærte om sortering og den nyeste viden om avlsarbejde og genetik. - Grunden til, at vi gerne vil lave et avlerkursus specielt tilpasset de unge avlere, er, at vi gerne vil skabe et netværk imellem dem. Vi ved, at vidensdeling er en hjørnesten i vores erhverv og i særdeleshed mellem avlere, som har nogenlunde samme alder, fortæller Hanne Kirkegaard, afdelingsleder i Kopenhagen Furs avlerservice. - Derudover vil vi gerne ruste de unge med viden, så de ikke skal ud og opfinde den dybe tallerken igen. Man bliver aldrig udlært som minkavler, men vi vil gerne have give dem et rigtig godt udgangspunkt, tilføjer hun. Derfor blev idéen om et avlerkursus til de unge minkavlere søsat med stor hjælp fra de enkelte landsdelsforeninger. Imødekommer generationsskiftet Uddannelse, viden, fortsat dygtiggørelse og vidensdeling er Hanne Kirkegaards opskrift på, hvordan dansk minkavl fortsat klarer sig bedst. Hun mener, at initiativer som dette er vigtige, hvis dansk minkavl skal blive ved med at være førende. - Dette kursus skal også ses som et tiltag for at imødekomme generationsskiftet i minkbranchen. Tidligere skulle avlere bruge flere generationer af mink på at finde ud af, hvordan man for eksempelvis laver en Stardust eller en Jaguar. Men ved at formidle både teoretisk og praktisk viden, så giver vi de unge de bedste forudsætninger for hurtigere at lykkes med at lave en bestemt type mink, siger hun. Nu skal kurset evalueres, men Hanne Kirkegaard er sikker på, at de vil gentage successen også til næste år og måske endda også tilbyde kurset til de mere erfarne avlere. Det næste kursus for unge, kommende avlere afholdes for landbrugselever med mink som hovedfag den 8.-9. oktober. Nr. 6. september 2014 57

Kronisk plasmacytose-infektion - hvor er virus i minken? Et større smitteforsøg har skullet vise, hvilken metode der er sikrest til at påvise plasmacytose, og hvilke organer der er sikrest at teste. plasmacytose Af Trine Hammer Jensen, adjunkt, Insitut for Kemi og Bioteknologi, Aalborg Universitet og dyrlæge, Aaborg Zoo, Anne Sofie Hammer, lekotr, Institut for Veterinær Systemsbiologi, Københavns Universitet og Marian Chrièl, specialkonsulent og dyrlæge, DTU Veterinærinstituttet Smitteforsøg I 2010 gennemførte vi et større smitteforsøg med plasmacytose-virus (ADV) på den lille ø Lindholm, hvor DTU Veterinærinstituttet har én af sine afdelinger. I alt 36 mink indgik i forsøget. Minkene blev opdelt i tre grupper med 12 mink i hver gruppe: Fem Brown/Glow tæver, der var fem måneder gamle, og fem wild-minktæver, der var 17 måneder gamle, samt to Safir-tæver på henholdsvis fem og 17 måneder. Alle Brown/Glow-minkene blev smittet med ADV-stammen 'Sæby/Den/799.1/05'. Infektionen foregik ved injektion af organmaterialet fortyndet 1:10.000 gange i fysiologisk saltvand. Denne fortynding var på forhånd testet i et mindre minkforsøg. Det var meget vigtigt for dette forsøg, at minkene blev kronisk inficeret, og derfor fik minkene en lille mængde ADV. Safir-minkene blev ikke smittet ved injektion, men gik i samme række som Brown/Glow-minkene. De tre grupper af mink var opstaldet i hver deres isolationsstald i standard 2x6 række bure. Der blev taget blodprøver, fæces-prøver og svaberprøver (vatpind) fra næsemund-regionen ugentligt de første to måneder. Blodprøverne blev testet for antistoffer specifikke for ADV hos Kopenhagen Diagnostik med modstrømselektroforese (CIEP) og med PCR på DTU Veterinærinstituttet. Svaberprøver og fæcesprøver blev undersøgt ved hjælp af PCR. Den første gruppe blev aflivet efter otte uger, den næste efter 16 uger og den sidste efter 24 uger. Ved aflivning blev organerne evalueret, udtaget og dernæst testet for virus ved hjælp af PCR. Resultater Der kunne måles antistoffer specifikke for plasmacytose i alle Brown/Glow-minkene to til tre uger efter smitte med plasmacytose (med undtagelse af én mink, der først udviklede antistoffer fire uger efter). Antistofferne kunne måles i alle minkene på alle prøveudtagningstidspunkter, indtil de blev aflivet (Figur 1). Der var fire Safir-mink, som via 'normal/ passiv smitte' udviklede antistoffer seks til syv uger efter forsøgets start, og de forblev herefter positive gennem resten af forsøgsperioden ligesom Brown/ Glow-minkene. Men to Safir-mink udviklede aldrig antistoffer, og disse to mink kunne heller ikke testes positive for virus ved PCR-undersøgelse af organer. Blodprøverne blev også testet med PCR. PCR er en teknik, der påviser virus-dna, i modsætning til CIEP, der påviser de antistoffer, som minkens immunforsvar danner mod virus. Der kunne påvises ADV DNA i alle Brown/Glow-minkene én til tre uger efter plasmacytose-smitte, men der var stor forskel på, hvor længe minkene var positive for ADV DNA (Figur 2). Nogle mink var kun positive i få uger, mens enkelte var positive igennem hele perioden (op til 24 uger). De fire safirmink var positive for ADV DNA en uge før, antistofferne kunne måles i blodprøverne (Figur 2). Svaber- og fæces-prøverne blev også testet for ADV DNA, og undersøgelserne viste, at alle Brown/Glow-minkene og de fire Safir-mink udskilte ADV DNA i fæces-prøverne i ugerne et til ni. Enkelte mink udskilte ADV i fæces i afbrudte perioder. I modsætning hertil var det kun få mink, hvor ADV DNA kunne påvises i næse-mund-svaberprøven - og her i endnu kortere perioder. ADV DNA kunne påvises i milt, tarmlymfeknude, tarm, lunge, nyre, knoglemarv, lever og hjerne både efter 8, 16 og 24 58 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

ugers smitte. Milt, tarm og lymfeknude var de organer, der hyppigst var positive for ADV DNA. Konklusion Efter minkene første gang blev testet positive, var CIEP den eneste test, der forblev positiv gennem resten af undersøgelsesperioden. Alle mink, der blev testet positive for antistoffer, forblev positive under resten af forsøgsperioden og var positive på alle prøveudtagningstidspunkter. I modsætning hertil var minkene ADV DNA-positive i perioder af varierende længde det vil sige, at nogle mink udskilte virus i kortere tid end andre. Det betyder, at CIEP er en sikrere metode end PCR til at teste, om en mink er smittet med plasmacytose. I dette tilfælde vil det sige, at en negativ test i PCR ikke nødvendigvis betyder, at minken ikke har plasmacytose. Den kortere eller længere tid, som minkene udskiller virus i, kan ikke forudsiges. Det betyder, at der er en konstant risiko for, at de 12 mink, der var i forsøg i seks måneder, kunne smitte i alle seks måneder. Hvorfor to Safir-mink ikke blev smittet kan umiddelbart ikke forklares. Det er imidlertid almindeligt, at ikke alle i en risikogruppe smittes med et virus. Den ene mink blev aflivet efter to måneder, og den anden blev først aflivet efter seks måneder. Hos alle Brown/Glow-mink og smittede Safir-mink kunne ADV DNA findes i organerne. Virus blev gennemgående påvist mest i milt og lymfeknude. Dette er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, der viste, at disse to organer er de bedst egnede til ADV DNA-påvisning. Der var ingen forskel i ADV DNA-påvisning på, om minkene blev aflivet 8, 16 eller 24 uger efter smitte. Der var heller ingen forskel i plasmacytose-smitte, om minkene var fem eller 17 måneder gamle. Det betyder, at milt og lymfeknude er meget sikre organer til ADV DNA-påvisning. Figur 1 Mink ID nummer 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 28 29 30 31 32 33 34 35 ID-mink Udvikling af anti stoffer hos Safir mink. Antistofferne er detekteret med CIEP 0 4 8 12 16 20 24 Uger efter plasmacytosevirus Detektion af virus antistoffer. Udvikling af plasmacytose-virus-antistoffer hos Brown/Glow-mink er markeret med sorte linjer og udvikling af antistoffer hos Safir-mink er markeret med grå linjer. Antistofferne er detekteret med CIEP. Figur 2 Mink ID nummer 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 28 29 30 31 32 33 34 35 0 Perioden, hvor ADV DNA kan påvises i blodet hos Brown/Glow-mink Perioder, hvor ADV DNA kan påvises hos Safir-mink. ADV DNA er påvist ved hjælp af PCR 4 8 12 16 20 24 Uger efter plasmacytosevirus Detektion af ADV DNA. Perioden, hvor ADV DNA kan påvises i blodet hos Brown/Glow-mink, er markeret med sorte linjer, og de grå linjer markerer perioder, hvor ADV DNA kan påvises hos Safir-minkene. ADV DNA er påvist ved hjælp af PCR. Nr. 6. september 2014 59

Avlsresultat 2014 PRODUKTION AF Jørgen Østergaard kopenhagen diagnostik joe@kopenhagenfur.com Årets avlsresultat på 5,45 er en nedgang i forhold til de sidste fem års avlsresultater. Nedgangen var dog forventet med udmeldingerne i maj/juni måned. Samtidig er antallet af tæver, som ikke har fået hvalpe, altså goldprocenten, steget lidt igen. Selv med det øgede antal avlsdyr på 4,9 procent som er indsat i avl i denne sæson, har nedgangen i avlsresultatet medført, at antallet af hvalpe i denne kun er steget med 1,8 procent. I denne sæson er indberetningen af hvalpe på godt 90 procent af de udsendte spørgeskemaer. Der skal dog gøres opmærksom på, at besætningen ved manglende indberetning af hvalpeantallet ikke er omfattet af retten til katastrofehjælp ifølge reglerne i katastrofehjælpsordningen. For de avlerne, som har valgt at opdele indberetningen af hvalpe i typer, fremgår det af tabel 1, at både hvalperesultat og goldprocent i denne sæson ligger under resultatet for de avlere, som har indberettet avlsresultatet samlet. Tabel 1 Avlsresultat og goldprocent pr. parret tæve 2010-2014 2010 2011 2012 2013 2014 TYPER Avlsresultat goldprocent Avlsresultat Goldprocent Avlsresultat Goldprocent Avlsresultat Goldprocent Avlsresultat Goldprocent Black 5,02 11,27 5,03 10,76 5,04 10,47 5,17 10,54 5,03 10,51 Brown/-glow 5,92 7,52 5,96 7,30 5,96 7,57 6,01 7,74 5,83 7,07 Mahogany 5,64 8,59 5,72 8,02 5,72 8,20 5,78 8,35 5,59 8,41 Pastel 5,16 10,55 5,16 8,94 5,16 10,35 5,62 9,75 5,30 9,72 Pearl beige 5,33 10,65 5,39 9,88 5,39 10,27 5,50 9,87 5,42 9,84 Silverblue 5,75 8,91 5,77 8,96 5,77 9,35 5,85 8,66 5,83 8,76 Safir 4,71 14,80 4,99 13,26 4,99 12,04 5,08 11,88 5,10 11,85 Hvide 5,15 9,55 5,15 9,54 5,15 9,25 5,31 9,62 5,18 9,34 Palomino 5,56 8,70 5,49 10,17 5,50 9,15 5,52 9,91 5,57 9,53 Div. Cross 5,60 9,18 5,51 8,45 5,51 8,92 5,72 8,22 5,62 8,99 Andre typer 5,00 12,02 5,56 8,16 5,04 12,16 5,20 13,09 5,05 11,65 Total opdelt i typer 5,59 8,91 5,41 9,14 5,62 8,64 5,73 8,70 5,37 9,30 Total ikke opdelt i typer 5,44 9,10 5,65 8,50 5,42 9,64 5,53 8,95 5,53 8,95 Total antal mink på landsplan 5,51 9,01 5,52 8,85 5,50 9,21 5,61 8,85 5,45 9,08 Som det fremgår af tabellen, er der nedgang i avlsresultatet i næsten alle typer. Dog har avlsresultatet for de avlere, som har indberettet en samlet opgørelse holdt niveauet fra sidste sæson. Tabel 2 Procentvis fordeling af parrede avlstæver på farvetyper 2010-2014 TYPER 2010 2011 2012 2013 2014 Black 12,84 10,86 8,84 7,06 5,68 Brown/-glow 42,96 44,11 41,45 40,99 37,03 Mahogany 18 17,32 16,67 15,15 13,05 Pastel 0,76 0,60 0,70 0,73 0,71 Pearl beige 6,31 6,47 6,79 7,94 9,02 Silverblue 4,86 4,89 6,63 8,12 9,65 Safir 2,14 1,93 1,69 1,45 1,43 Hvide 7,89 7,57 11,16 11,67 13,24 Palomino 1,30 0,79 1,19 3,52 5,88 Div. Cross 1,92 2,04 2,27 2,54 3,21 Andre mink 0,46 0,44 1,00 0,83 1,09 Ikke opdelte typer 54,84 54,61 57,33 59,74 62,45 Antallet af tæver parret i de enkelte typer kan være forskellige fra det totale antal, da opdelingen af tæverne kun er på de farme som har indberettet til hitlisten. Som det fremgår af opgørelsen er 62,4 % af de indberettede avlstæver ikke opdelt. 60 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Tabel 3 Avlsresultat fordelt på Farmstørrelse 5.8 5.7 5.6 5.5 5.4 5.3 5.2 5.1 5.0 4.9 1-599 600-1499 1500-2499 2500-4999 >5000 Avlsresultat 2013 Avlsresultat 2014 I forhold til tidligere år er avlsresultatet reduceret i alle grupper. Dog gælder stadig at jo flere avlstæver der er i farmen, jo højere er hvalperesultatet. Nr. 6. september 2014 61

Tabel 4 Avlsresultater fordelt på landsdele 2010-2014 Goldprocent Avlsresultat hvalpe pr. parret tæve Landsdele 2010 2011 2012 2013 2014 2010 2011 2012 2013 2014 Sjælland/Bornholm 9,65 11,71 11,22 10,69 10,25 5,29 5,12 5,21 5,46 5,32 Nordjylland 8,87 9,13 9,65 9,01 9,18 5,47 5,34 5,32 5,51 5,35 Midtjylland 9,25 8,83 9,31 9,04 9,15 5,39 5,49 5,45 5,51 5,40 Fyn/Sydjylland 7,97 8,09 8,28 8,16 8,69 5,74 5,83 5,81 5,87 5,64 I denne sæson er avlsresultatet reduceret for alle 4 landsdele. Goldprocenten er ligeledes blevet større, dog ikke for Sjælland og Bornholm. Tabel 5 Avlsresultat fordelt på landsdele i farvetyper 2013-2014 Sjælland / Bornholm Nordjylland Midtjylland Fyn & Sydjylland TYPER 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 Black 5,23 5,00 5,14 4,75 5,12 5,06 5,29 5,10 Brown/glow 5,93 5,71 5,91 5,72 5,84 5,71 6,22 5,98 Mahogany 5,74 5,31 5,56 5,30 5,65 5,49 5,99 5,76 Pastel 5,58 5,18 5,10 4,58 5,59 5,32 6,42 6,24 Pearl beige 5,06 5,14 5,44 5,37 5,36 5,38 5,80 5,52 Silverblue 5,82 5,61 5,81 5,67 5,80 5,77 6,02 6,04 Safir 4,76 5,15 5,16 5,07 5,17 5,03 4,73 5,38 Hvide 5,38 5,15 5,45 5,23 5,26 5,11 5,22 5,27 Tabel 6 Avlsresultater fordelt på fodercentraler 2013-2014 Fodercentraler Goldprocent 2013 2012 2013 Avlsresultat pr. parret tæve 2013 Goldprocent 2014 Avlsresultat pr. parret tæve 2014 101 Sjællands Pelsdyrfoder 10,85 5,43 10,29 5,30 107 Bornholms Minkfoderfabrik 8,94 5,83 9,73 5,66 207 Nordjysk Minkfoder 11,45 5,10 10,86 4,67 213 Fodercentralen Limfjorden 8,03 5,72 8,84 5,50 214 Fodercentralen Vendsyssel 8,75 5,38 9,46 5,29 215 Minkfodercentralen Vildsund 9,61 5,34 9,14 5,33 301 Bording Minkfodercentral 10,93 4,96 10,02 5,42 302 Minkfodercentralen Lemvig 9,42 5,52 9,14 5,37 303 Holstebro Fodercentral 8,60 5,60 8,91 5,44 310 Hvalpsund Fodercentral 11,33 5,04 9,69 5,19 312 Minkfodercentralen Tværmose 9,79 5,57 10,09 5,31 401 Sole Minkfoder A/S 8,60 5,80 8,84 5,61 406 Sydvestjysk Pelsdyrfoder 7,65 5,91 8,50 5,56 Hvalperesultatet er i år reduceret for næsten alle fodercentraler, dog har Hvalpsund fodercentral og Bording Minkfodercentral haft en lille stigning. I år er rækkefølgen ændret, hvilket har givet Bornholms Minkfoderfabrik en førsteplads efterfulgt af Sole Minkfoder A/S og Fodercentralen Sydvestjysk. I år har Nordjysk Minkfoder haft et vigende avlsresultat, hvorfor de ikke har opnået 5 hvalpe i snit. Tabel 7 Avlsresultater og goldprocenter for ræve 2010-2014 Goldprocent Avlsresultat pr. parret tæve 2010 2011 2012 2013 2014 2010 2011 2012 2013 2014 Ikke opdelt i typer 11,8 14,60 14,60 - - 3,97 5,02 3,06 - - Alle ræve - - - 13,94 12,64 - - - 3,27 3,05 Det har i denne sæson ikke været muligt at opdele resultatet i typer, da alle indberettede tal er indberettet samlet. 62 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

læserbrev Stem for fodercentralernes foderstop Af Rasmus Bøgsted, formand Sæby & Østvendsyssels Pelsdyravlerforening, Peter Sørensen, formand Vestvendsyssels Pelsdyravlerforening og Casper Poulsen, Nordøstvendsyssels Pelsdyravlerforening De få kan ødelægge det for de mange. Det må vi erkende efter mange års kamp mod plasmacytose, hvor de fleste har gjort det eneste rigtige, saneret, mens andre har valgt at give pokker i fællesskabet. Vi har på det nærmeste virusfabrikker liggende rundt om i Nordjylland, hvor stort set samtlige mink har reagenter. Det er uansvarligt overfor fællesskabet, og det er uansvarligt over for dyrene. Syge besætninger er ikke gode besætninger. Vi har gennem tiden brugt meget krudt på at diskutere, hvordan vi skulle komme af med plasmacytose. Vi har også brugt mange penge på sygdomsbekæmpelsen. Det gælder både den enkelte avler og den fælles kasse. Vi er kommet langt ad frivillighedens vej, men vi må også konstatere, at nogle avlere vælger at se stort på fællesskabet. Vi har prøvet med dialog for at få de sidste med, men af helt uforståelige grunde vil de ikke. Vi har tidligere forsøgt at få et foderstop etableret i Nordjylland for at tvinge virusfabrikkerne til at sanere. Det er ikke lykkedes, men nu prøver vi igen. Det er vanskeligt at få foderstoppet kørt igennem, fordi det kræver stort flertal på 2/3 af deltagerne på generalforsamlingerne på fodercentralerne. Og det skal endda besluttes på 2 generalforsamlinger, før beslutningen er gyldig. Det kan dog vedtages på én generalforsamling, men det kræver, at 2/3 af samtlige medlemmer møder op og stemmer ja. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at der er et stort flertal blandt de nordjyske avlere for at gennemføre et foderstop. Men en forudsætning for en vedtagelse er altså, at deltagelsen på generalforsamlingerne i Fodercentralen Limfjorden, Fodercentralen Vendsyssel og Hvalpsund Fodercentral bliver meget høj. Ellers kan det ikke vedtages. Derudover er den privatejede fodercentral Nordjydsk Minkfoder A/S med i foderstoppet. Vi skal have folk op af sofaen og med til generalforsamlingerne, hvis foderstoppet skal indføres. Forslaget indebærer, at der skal være mere end 3 reagenter på en farm, før den kan omfattes af et foderstop. Der skal være saneringsdyr til rådighed, og der skal stilles saneringshjælp til rådighed. Foderstoppet kan kun sættes i værk i december. Alle nordjyske lokalforeninger opfordrer stærkt til at møde op til generalforsamlingerne i fodercentralerne. Hvis vi skal have vedtaget det foderstop, så er det nu, vi har chancen. Generalforsamlingen i Fodercentralen Vendsyssel er 18. september, Fodercentralen Limfjorden er den 9. oktober. Generalforsamlingen i Hvalpsund Fodercentral bliver også i efteråret. Mød op og stem ja. Vi skal have de sidste sygdomsramte farme med. Nr. 6. september 2014 63

Pelsgolf 2014 i Lübker Golf Resort Endnu en super golfdag og på et meget flot golfanlæg Årets Pelsgolf blev i år afholdt torsdag den 28. august i Lübker Golf Resort på Djursland med i alt 90 deltagere. Igen i år var vejret med os og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel dagen igennem. Efter fælles morgenbord i klubhuset var der kanonstart kl. 09.15 og med en fælles afslutning og frokost i klubhuset ca. 6 timer efter. Der blev spillet almindelig stableford i 4 rækker. Rækkevinderne blev: række vinder og klub resultat a Orla jørgensen, varde Golfklub 35 point b jens christiansen, breinholtgård Golfklub 37 point c grethe axelgaard, varde Golfklub 37 point d Lillian Santin, CGC Golfklub 40 point Der var også præmier til nr. 2, 3 og 4 i hver række, samt til det bedste hold. Årets samlede match og pokalvinder (alle rækker) blev: Lillian Santin, CGC Golfklub med 40 point Der var desuden udsat en række præmier for at komme nærmest flaget på to par 3 huller, samt for længste drive for henholdsvis damer og herrer på et par 5 hul. Medvirkende til at gøre dagen festlig var støtten fra de mange sponsorer, som havde givet nogle flotte præmier til vinderne og fra matchkomiteen lød der en stor tak til alle firmaerne. Næste års Pelsgolf bliver i Lemvig Golfklub torsdag den 27. august 2015. Nærmere oplysninger med tilmelding m.v. kommer i Dansk Pelsdyravl, juni 2015, samt på hjemmesiden: www.kopenhagenfur.com. Ole B. Christensen - Indleveringscentral 18 i Lemvig Vi støtter Pelsgolf 2014 professionel til skindet 64 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

VINDERE AF DANSK PELSDYRAVLS SOMMERKRYDS vinderne er: Vinderne af sommerens krydsogtværs er fundet ud af et meget stort antal besvarelser. Kodeordet var: Vi elsker vort land 1. præmie 2. præmie 3. præmie Vinderne er: 1. præmie (Bale butterfly shaved mink): Jesper Kongstad, Helsinge 2. præmie (Card holder shaved mink): Hans Holm, Skjern 3. præmie (Mischa W keyring): Aase Villadsen, Hanstholm Præmierne er fra Oh! by Kopenhagen Fur TM. Vinderne modtager præmierne med posten. TRÆMEL AF HØJESTE KVALITET - Sikrer dine skind og dit arbejdsmiljø I samarbejde med Kopenhagen Fur analyseres og godkendes vores træmel løbende. Vi sikrer dermed, at vi holder os indenfor de fastsatte grænseværdier, og at pelserierne opretholder et sundt og støvfrit arbejdsmiljø. R2 Agro - Mink Solutions Odinsvej 23-25 DK-8722 Hedensted Tel.: 76741200 info@r2agro.com www.r2agro.com Web-shop: www.r2agroshop.dk Vores træmel er fremstillet af jomfrueligt bøgespån. Spånen varmebehandles ved 405-520º C inden formaling, således at træmelet er helt fri for bakterier og skimmelsvamp. Fremstillingen foregår på et højteknogisk anlæg, som sikrer den høje ensartede kvalitet - hver gang! Nr. 6. september 2014 65

Aktuelt avlerservice Af Jesper Lauge Christensen jlc@kopenhagenfur.com Kalender 19. september til 23. oktober 2014 Søren Gersløv sg@kopenhagenfur.com og hanne kirkegaard hki@kopenhagenfur.com Dag / Dato Søndag 21. september Medio oktober Fredag 24. oktober Åbent landbrug Tilmelding til Sæsonorienteringsmøder via hjemmesiden eller til Avlerservice tlf. 43 26 12 55 Oktober nummeret af Dansk Pelsdyravl udkommer Kvotakort i e-arkiv Kvotakortet, hvor du kan se dine tildelte indleveringer, vil blive lagt i dit e-arkiv medio oktober. Avlere, der har ønsket post, vil modtage et kvotakort pr. brev. Der er til denne sæson kvota på skindtyperne Black, Brown/Glow, Mahogany og White. Øvrige skindtyper er ikke omfattet af kvotaordningen. Udsendelse af taloner, indleveringssedler og kasser til sæsonen 2014/2015 Du vil inden udgangen af oktober modtage dine taloner, indleveringssedler og kasser til brug ved indlevering af skind i sæsonen 2014/2015. Materialerne udleveres via Kopenhagen Furs indleveringscentraler. Sæsonorientering og kalender 2014/2015 Alle avlere med en forventet indlevering af skind i sæsonen 2014/2015 vil modtage Sæsonorientering og kalender inden udgangen af oktober. Mærkematerialer kan købes i Shoppen i FarmCockpit Hvis du har brug for materialer til brug ved pelsningsarbejdet eller tænger og trykluftværktøj til påsætning af taloner, kan disse købes i Shoppen i dit FarmCockpit. Alt køb i Shoppen sker ved betaling med kreditkort. 66 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Sæsonorienteringsmøder 2014 Som optakt til den kommende sæson vil Kopenhagen Fur invitere dig til at deltage i vores årlige sæsonorientering. Vi åbner i oktober for tilmelding til møderne på hjemmesiden eller ved telefonisk tilmelding til Avlerservice på tlf. 43 26 12 55. Der holdes 4 møder spredt rundt i landet, og vi vil invitere på et måltid mad i forbindelse med møderne. Møderne bliver afholdt efter nedenstående plan. SÆSONORIENTERINGSMØDER 2014 tirsdag 28. oktober kl. 16.00 Scandic Hotel, Roskilde Onsdag 29. oktober Kl. 16.30 Vejgaard Hallens Restaurant, Aalborg Torsdag 30. oktober kl. 10.30 Mejdal Hallen, Holstebro Torsdag 30. oktober kl. 18.00 Scandic Hotel, Kolding Kvalitetsikrede Pelserier 2014/15 Morten Clausen Bybæk 1 4520 Svinninge 59 46 36 40 40 82 36 40 stigshøj minkfarm aps/jens erik thomsen Skovlundevej 3 4572 Nr. Asmindrup 40 36 97 89 Ellinge Minkfarm i/s/niels Danielsen Ferritslevvej 94 5540 Ullerslev 21 25 32 71 Mulsmark Mink/Jens Wistoft Åbenråvej 22A 6340 Kruså 74 67 14 34 20 13 36 99 sydvestjysk pelscenter/john andersen Lerpøtvej 56 6800 Varde 61 60 44 29 Kim Jensen Roustvej 124 6818 Årre 76 77 55 70 30 25 55 70 Henning Sandager Sørensen Rindumvej 48 6950 Ringkøbing 24 61 92 24 Niels Jørgen Søgård Jensen Røjklitvej 25 6950 Ringkøbing 97 33 73 91 20 23 72 91 Brandborg Mink/Martin Sinkjær Krogsgårdvej 2 6990 Ulfborg 97 49 63 93 21 29 63 93 Jimmi winter Mølgårdvej 29 7200 Grindsted 75 33 91 12 40 16 67 02 Karin V. Kristensen Hodsagervej 49 7490 Aulum 97 47 62 50 40 96 62 50 pelscenter midtjylland/bo Larsen Hosevej 1 7490 Aulum 97 45 44 62 21 91 44 62 Primdahl pelseri aps/birger Primdahl og anders nørbjerg Barslundvej 8 7500 Holstebro 21 61 69 81 21 40 21 42 Pelscenter Vestjylland A.M.B.A Moeskjærvej 2 7620 Lemvig 97 88 77 05 23 30 08 25 Fiskers Pelseri/jesper stenholt fisker Hviddingvej 43 8990 Fårup 86 42 48 45 40 94 48 45 Secher & Vinther I/S/ Max Vinther og Michael Secher Nymøllevej 9 9240 Nibe 98 66 99 33 20 34 63 08 Dalsgaard Pels/Anders Jensen Dalsgaardvej 27 9293 Kongerslev 98 31 63 90 40 54 33 19 Claus snebang jensen Hestvangvej 6 9300 Sæby 98 46 52 22 21 21 92 22 P.N. Mink/Per Nielsen Hedevangsvej 6 9300 Sæby 23 95 30 99 Pelscenter Nord ApS/Anders Jensen Bjørnbækvej 33 9320 Hjallerup 98 31 63 90 40 54 33 19 Herman Kristen Jensen Nibevej 206 9530 Støvring 96 86 76 51 24 45 19 86 himmerlands pels aps/brian thomsen Søndergaarden 9 9640 Farsø 21 76 86 76 22 24 53 50 nordjysk pelseri/leif frederiksen Jennetvej 35 9982 Ålbæk 23 41 12 53 Nr. 6. september 2014 67

Udbudsplan 2014/15 januar Februar April Juni September eftersyn 5.-7. 3.-8. 10.-16. 12.-18. 1.-7. salgsdage 8.-11. 9.-15. 17.-23. 19.-26. 8.-15. MINK I alt Black Mahogany Brown Glow Pearl Beige Golden Pearl White Sapphire Silverblue Black Cross Øvrige Cross typer Pastel Violet Blue Iris Jaguar Palomino Stardust Cinnamon Div. mutationer ANDRE TYPER Chinchilla Rex kaniner Swakara Ræve Sælskind Se afsnittet om indleveringsfrister til de enkelte auktioner. 68 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

UDLÆGNING AF BETON også i eksisterende minkhaller uden flytning af mink! Klik ind på www.dgbeton.dk eller kontakt os direkte på tlf. 2336 0211 for yderligere information! BETON FODERGANGE hurtigt og uden besvær! DG BETON APS DG Beton ApS v/vagn Ove Knudsen Attenagrevej 13 6950 Ringkøbing Tlf. 2336 0211 / 9734 6205 Nr. 6. september 2014 69

køb og salg Mink-OVENLYSPLADER Kortbrædder rygningsbrædder spærtræ høvlet minklægter eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale. Minkkort m.v. Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v. BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 7514 2811 MC Fodermaskiner Salg af nye og brugte fodermaskiner. Reparation & service af alle mærker. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro 9740 2100 Fax 9610 2106 Se mere på www.bentlauritsen.dk Minkfodersiloer i rustfrit stål beklædt med plastbelagte stålplader, med eller uden sprinkleranlæg. Stor aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500-14.000 liter. Trapper og gangbroer efter ønske. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro 9740 2100. Fax 9610 2106. Se mere på www.bentlauritsen.dk Ovenlysplader 60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 27,- Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 6,95. Træ til minkhaller til fantasipris. Levering/afhentning efter aftale. Aulumgård A/S Aulum 9641 2100. Minkfælder Han fælder i rustfri stål ca 30 stk tæve fælder i rustfrit stål ca 65 stk sælges fra A farm pris 4500 samlet. Tlf.: 2845 0693 Vandslange Med morsø øko bideventil til salg. Tlf.: 2213 2225 Skrabeautomat XL -skrabeautomat-bs med gennemløbstromle og sug årg. 2004. Skrabt max. 140.000 skind. Pris 140.000 kr. Tlf.: 7534 4191 Tlf.: 4119 5168 Skindtromle T3-selvtømmende skindtromle årg. 2005 - tromlet ca 14000 skind pr. år sælges. 40.000 kr Tlf.: 7534 4191 Tlf.: 4119 5168 Kalksprøjte til minilæsser Specialbutikkens kalksprøjte til læsketkalk. Kun brugt en gang til fluemiddel. Et år gammel. 11.000 kr. Tlf.: 2539 2213 Rustfrie fælder Ca 30 han fælder 60 tæve fælder i rustfrit stål god stand. Med skydelås. Fast pris 4000kr. Tlf.: 2845 0693 Skrabevalser 2014 Maskinel opskæring af 60, 80 og 100mm, samt 160mm (7 og 8 skær) ikke forskudte skær. SPAR 2/3 af nypris / evt. ring for nærmere oplysning. 25 års erfaring. Lassesen`s Snolderenovering Mimersvej 54, 7620 Lemvig Tlf.: 2176 6164 j.lassesen.kolding@mail.tele.dk Avlsdyr Udsættertæver sælges Kvalitets tæver i typerne hvid(k112 s103) og palomino (k108 s103) Evt. med hanner. Tommy old Nørgård Tlf. 2326 0663 Tlf.: 2042 1663 Avlsdyr sælges Gode avlsdyr med god høj hvalpe gennemsnit sælges i typerne Palomino, Hvid, Silverblue, Brown, Mahogany, Black. Tlf.: 4025 2849 Super kvalitets mink sælges Store kvalitets mink med højt velvet 2 procent alle i toppen af Hitlisten. Wildmink kva 109. Str 110 Mahogany kva 108 str.112 Palmino. Kva. 109 str 107 Pearl. Kva. 112 Str 107 Hvid. Kva. 111 Str 108 NB.Saneringsdyr sælges også. Tlf.: 4014 1929 Avls og saneringsdyr I typerne Wild og Mahogany. Frugtbare dyr med god størrelse (108-109) og kvalitet (108-109) Prisindeks (110-111). Se hitlisten. Ring for nærmere information. Allan og Henning Christensen Mail: forumlundmink@gmail.com Tlf.: 2267 7838 Tlf.: 2267 7838 Kvalitetsmink Avlsdyr sælges i typerne: Std., Mahogany, Wild, Pearl, Palomino, Silver, Safir og Hvid. Kvalitetsindeks fra: 111-118 Jan Rasmussen tlf.: 2763 6204 Brian Vemmelund tlf.: 2537 2372 Tlf.: 2763 6204 Top kvalitetsdyr sælges Store kvalitetsdyr med høj velvet 2% sælges i typerne hvid, palomino, silverblue, wild, mahogany og black. Se hitliste. Evt til sanering. Tlf. 2164 8324 diverse Rengøring af A-farme Hvalpenet Taner Fast pris gives. Arndal Rengøring ApS v/michael Arndal Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 2664 4018 2664 Call Just to fix it Service af alle typer tørreanlæg. Tlf. 4072 7042 Køb/salg og vurdering af landbrugsejendomme og minkfarme. 20 års erfaring i branchen. IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmægler Gunnar Jensen Tlf. 9715 5344 Fax 9725 2144. Blodprøver og vaccinationer udføres Samt alt forfaldende arbejde med mink. Kører i hele landet. Mink Service kontakt: 9748 4874/2331 0381, Gudumhusvej 1, 7600 Struer Minkvaccinationer 27 year old man from Lithuania can help to make Mink Vaccination. I have vaccination certificate, 5 years experience work with Minks. Payment for pieces. 1 kid - 0.9 dkk, 1000kids 900dkk. Hjemmeside Aars, Aalborg area. Navn: Einaras Bajorinas E-mail adresse: einariux@gmail.com I use now only Lithuania number: Tlf.: +370 688 25721 PELSNING Kvalitetspelsning af mink Hel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf. 4093 2579. Seriøs kvalitetspelsning af mink fra kontrolleret pelseri. Hel- eller delvis. Mange års erfaring. Dalsgaard Pels v /Anders Jensen www.dalsgaarden.com Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev Tlf. 4054 3319. Kvalitetssikret Pelseri Hel eller delvis pelsning tilbydes. Skrabning med 2 skrabeautomater T6. Afhentning af mink tilbydes. Ellinge Minkfarm v/ Niels Danielsen Tlf. 2125 3271 Minkpelsning Hel eller delvis pelsning tilbydes i nyere pelseri. J.O Dilling-Hansen tlf.: 2217 7075 DANMARKS BEDSTE PRISER PÅ PELSNING fra 18 kr. Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd! - Brug Danpels.dk - fordi du stiller krav pelsdyrfarme Minkfarm sælges eller udlejes part kan købes. 1250 tilades nye maskiner. Kan starte som farmpasser. Tlf.: 2014 1072 Mindre farm ønskes til leje. Mindre farm ønskes til leje efter 1. januar 2015 eller en del af en større farm, evt? Med overtagelse for øje. Farmen skal helst ligge omkring Holstebro, og gerne syd for, men er ikke et krav. Tlf.: 6011 0250 Minkfarm søges. Minkfarm søges til leje i området syd for Herning til nord for Holsted. Tlf.: 2067 9121 Minkfarm i Himmerland. Velholdt ejendom med 13Ha til salg. Farm med 3800 burrum i rustfrie bure og nyere redekasser. Nuværende 1500 tæver i drift. Tilladelse til udvidelse til 4000 tæver. Georg Larsen Birkevej 46 9600 Aars Mob: 4061 6610 Tlf.: 4061 6610 Minkfare købes. Vi søger en minkfarm i midt jylland til en udenlandsk kunde, farmen skal være på 2.000-7.000 tæver og det skal være en A-farm. Det er et plus hvis der ikke er for meget jord med til. Tlf.: +45 7022 1918 job søges/praktikanter Medarbejder søges Medarbejder søges til pelseri. Der pelses med fix 2 så hvis du har erfaring og er frisk og efter pelstid kan lide at arbejde med dyr kan vi tilbyde fast stiling. Uur Mink 7430 Ikast Tlf.: 4041 8002 Hjælp til sortering af livdyr i perioden fra 10. nov til 28. nov 2014. Tlf.: 2095 4440 v/volbæk Mink ApS Aggersundvej 16 DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 www.danpels.dk 70 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,- JM Farmsalg 75 78 19 22 www.jm-farmsalg.dk E-mail: 677@edc.dk Hvide Sande Tagrens er også Vestjysk Minkrens Rengøring af minkhaller Rengøring af hvalpenet Desinfektion af minkhaller Salg af desinfektionsvæske Uforbindende tilbud gives Vi kører over hele landet Palle Jensen Mamrelund 1 A 6960 Hvide Sande 9731 2142 4029 4456 Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet i alle størrelser med eller uden avlsdyr. www.edc.dk TVIS MINK FARMSERVICE l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind. Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink. Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro 97 43 56 59 / 21 63 25 62 tvismink@mail.dk Professionel håndværk siden 1980 Storegade 12 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333 Minkbure og redekasser. Overbygninger til 3 og 4 dyr. Ruser,forlåger,hylder,hvalpenet, rammer, beslag, ophængskroge. Vi fremstiller gerne efter specialmål. Hurtig levering Medana A/S. 7565 0211. www.medana-as.dk www.hegnslageret.dk KØB-SALG-VURDERING af alt til mink. Opstilling og flytning af minkhaller SØNDERLUND FARMSERVICE Tlf. 9747 3530 2094 3531 Se vores hjemmeside: www.soender-lund.dk Gylleanlæg der bare virker Komplet vacuumsystem. Vi bruger Vogelsang pumper. Reparation af alle typer pumper. Render Rendjern. Dansk Mink Gylleanlæg Tlf. 6160 8019 Billig reparationstråd. Opklippet efter mål. Plastbelagt,rustfri eller aluzink. Kæmpe udvalg af tråd i ruller. Hurtig levering. Medana A/S. 7565 0211. www.medana-as.dk 7 - frostfri siden 1998 Energibesparende drikkevandsanlæg Pumpestationer Vandvarmere ERO drikkeventiler Tilbehør Kontakt Lars Johnsen Tlf. +45 7531 0936 Mobil +45 2033 0936 Email lbj@lbj.dk 3 electronic Europædisk k v a l i t etstråd www.hegnslageret.dk www.thermofarm.dk www.lbj.dk DK-7100 Vejle KVALITETS-PRODUKTER TIL: Rengøring og vedligeholdelse af: Pelsnings- og andre maskiner, vedligehold farmen og andre bygninger. Nicoll - prof. tagrendesystemer. Nyheder på hjemmesiden. SE MERE PÅ: www.minkpro.dk Eller ring til Erik tlf: 40 456 787 STÅLTRAPEZPLADER Tag/væg til lavpris - leveret 1. sortering v/køb af 100 m2 - pr. m2 48,- Det er bare billigt! Afh./ Trapezplader 2. sortering længde 2500 mm pr. m 2 27,- Afh./ Teglsten/stål 2. sortering Alle priser er excl. moms længde 2960 mm pr. m 29,50 2 Plastisol Nova Polyester & Galvaniseret NYHED! Teglstensprofil i stål, Stålplade med udseende som Eternit (fås i fix mål). RING OG FÅ ET GODT TILBUD! H. P. STÅLTAG ApS 86 62 37 05. 20 72 66 01. Fax 86 62 38 05 www.hp-staaltag.dk hp@hp-staaltag.dk. klaus@hp-staaltag.dk TWINCA Telefon Hoved nr.: 9744 8555 Fax.: 9744 8455 Salg: 4027 8555 Service: 4033 8552 E-mail: mail@twinca.dk Service Himmerland & Nordjylland Jess Pedersen Tlf.: 9827 7099 Mobil nr.: 2213 9865 Service Sjælland Hvalsø Maskinforretning Tlf.: 4640 8065 John mobil: 4078 5684 Ove mobil: 4052 8424 Service Djursland Mads Bonde Andersen Mobil nr.: 2460 0050 WWW.TWINCA.DK Nr. 6. september 2014 71

Dansk Pelsdyravl Næste nummer af bladet udkommer fredag DEN 24. oktober 2014 STØT BØRNENE I NAMIBIA Kopenhagen Furs Velgørenhedsforening driver 38 børnehaver, der forbereder mere end 1.850 børn til skolegang i slumkvarteret Katutura i Namibias hovedstad Windhoek. Du kan støtte projektet ved at donere skind og samtidig vinde en rejse med ledsager til det sydvestafrikanske land. Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia 72 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

GasBox: Hydraulisk med tip. Frem og Bak. Ergonomisk Tilbehør til GasBox kan tilkøbes. Transportør: Passer perfekt sammen med GasBox'en. Fås som 2,4 eller 3 meter Co Tester: Kontroller om maskinen giver den nødvendige mængde Co Autotæller: Aflivningsvogne: Co2 og kulilte vogne. El Box: Elektrisk med variabel hastighed frem og tilbage. Til aflivning med Co2 eller med motor. Mange muligheder Røgrenser: Rustfri røgrenser med røgrør. Renser filtrere udstødningsgassen inden indblæsning i kasse Nr. 6. september 2014 73

Bestyrelse Formand Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000 tpe@kopenhagenfur.com Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Henning Christensen Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 hch@kopenhagenfur.com Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning Konsulent Simon Rytoft Christensen Tlf.: 7213 2818 / Mobil: 2795 7040 src@kopenhagenfur.com Uddannelse Konsulent Bente Lyngs Tlf: 7213 2810 / mobil: 4186 1321 bls@kopenhagenfur.com NÆSTFORMAND Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 jpa@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Jørgen Westergaard Nørredigevej 79, Gjøl 9440 Aabybro Tlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 7414 jwe@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Henning Christensen Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 hch@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 kjv@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 0471 lei@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 kbj@kopenhagenfur.com LEDENDE MEDARBEJDERE ADM. DIREKTØR Torben Nielsen Tlf.: 4326 1041 tn@kopenhagenfur.com ØKONOMIDIREKTØR Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410 ka@kopenhagenfur.com KOMMUNIKATIONSCHEF Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 0932 sja@kopenhagenfur.com SEKRETARIATSCHEF Lars Skjoldegaard Tlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 0907 lsk@kopenhagenfur.com KOPENHAGEN FUR AVLERSERVICE Direkte tlf. 4326 1255 farmerservice@kopenhagenfur.com LANDSDELSFORENINGER Nordjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 kbj@kopenhagenfur.com Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning Midtjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 jpa@kopenhagenfur.com Sekretær: Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning Sjællands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 kjv@kopenhagenfur.com Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning FAGLIGE FUNKTIONER Funktionschef for Diagnostik, Driftfaglig afdeling, Forskning & Rådgivning: Leif Bruun Tlf.: 4326 1002, lfb@kopenhagenfur.com Kopenhagen Rådgivning Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf.: 7213 2800 UDVALG FOR FORSKNING OG RÅDGIVNING John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213 Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451 Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 John Trier Rasmussen, Tlf.: 9883 7366 Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785 Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838 Knud Vest, Tlf.: 4678 8392 Evald Hansen, Tlf.: 5926 8371 Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222 Finn Toft Madsen, Tlf.: 2099 4653 Simon Nielsen, Tlf.: 2127 6387 Forsknings- og Rådgivningschef Peter Foged Larsen Tlf.: 7213 2813 / Mobil 5085 2927 pfl@kopenhagenfur.com Afdelingssekretær Susanne Skottrup Andersen Tlf: 7213 2802 / mobil 4186 1302 ssa@kopenhagenfur.com Sekretær Lone Geertsen Tlf. tlf: 7213 2817 / mobil 4186 1317 lge@kopenhagenfur.com Kopenhagen rådgivning Konsulenter Avl/genetik og farmmanagement Fagkoordinator og konsulent Michael Sønderup Tlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 4263 msn@kopenhagenfur.com Konsulent Bente Krogh Hansen Tlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 1309 bkh@kopenhagenfur.com Konsulent Maria Blæsbjerg-Obitsø Tlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 1304 msb@kopenhagenfur.com Konsulent Anne Mette Graumann Mobil 4186 1334 amg@kopenhagenfur.com Økonomi Konsulent Hans Henrik Møller Tlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 0154 hhm@kopenhagenfur.com Miljø Fagkoordinator og konsulent Henrik Bækgaard Tlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 1307 hbk@kopenhagenfur.com Konsulent Vibeke Hagelskær Lund Tlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 1305 vlu@kopenhagenfur.com FODER Fagkoordinator og konsulent Mikael Lassén Tlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 3059 tml@kopenhagenfur.com Konsulent Mette Line Christiansen Tlf: 7213 2815 / mobil: 4186 1310 mlc@kopenhagenfur.com Konsulent Vilhelm Weiss Tlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 4941 vwe@kopenhagenfur.com Kopenhagen forskning Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf.: 7213 2800 forskning@kopenhagenfur.com Forsknings- og Rådgivningschef Peter Foged Larsen Tlf.: 7213 2813 / Mobil 5085 2927 pfl@kopenhagenfur.com Forsøgsleder og dyrlæge Tove Clausen Tlf.: 7213 2814 / Mobil 2258 1957 tcl@kopenhagenfur.com Forsker Marie Engbæk Tlf.: 7213 2818 / Mobil 4186 1318 men@kopenhagenfur.com Kopenhagen farm Herningvej 112 C, 7500 Holstebro Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714 farm@kopenhagenfur.com kopenhagen Diagnostik Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001, diagnostik@kopenhagenfur.com Seniorspecialist Jørgen Østergaard Tlf.: 4326 1003 / Mobil 4070 0418 joe@kopenhagenfur.com Rådgivende veterinær Mette Kragh Jensen Mobil 4186 1312 mkj@kopenhagenfur.com Driftfaglig afdeling Afdelingschef Jens Groot driftfaglig@kopenhagenfur.com Konsulent Martin S. Berthelsen Mobil 4186 1333 mbe@kopenhagenfur.com andre Ræveavlerforeningen Formand: Karl Otto Reinwald Krogvej 35, 7730 Hanstholm Tlf. 4011 5403 NORDJYLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033 MIDTJYLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Karen D. Hansen Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup Tlf.: 9772 3722 DC2 SYD Formand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf.: 7473 4480 SJÆLLANDS CHINCHILLAFORENING Konsulent Elna Mortensen Formand: Hans Erik Ploumann Johansen Tlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 1306 Bahhe Chinchilla emo@kopenhagenfur.com Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: 5599 6290 Konsulent Per Lousdal 74 Tlf.: 7213 2816 / Mobil: 4186 1311 plo@kopenhagenfur.com TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

DANSKE PELSDYRAVLERES VETERANKLUB Formand: Hans Kargo Jensen Elmevej 3, 6650 Brørup Tlf.: 7538 1370 DTU VETERINÆRINSTITUTTET Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg C Tlf.: 3588 6180 / Fax: 3588 6340 (Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge) DET POLITISKE FODERUDVALG Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Birger Primdahl Holstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21, 7500 Holstebro Tlf.: 2140 2142 DANSK PELSDYR FODER A.m.b.a. Udbyhøjvej 63, 8900 Randers Indkøbs & Logistik Direktør Jan Hartvig Nielsen Mobil: 2945 0513 / Fax: 8641 1466 jhn@dpffish.dk ANALYSELABORATORIET Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: +45 9743 5611 / lab@dpffish.dk Laboratoriechef: Bent Munkøe Tlf.: +45 4056 0436 / bmu@dpffish.dk den frivillige foderkontrol Formand: Bent Munkøe Tlf.: 4056 0436 / bmu@dpffish.dk KOPENHAGEN FUR Langagervej 60 2600 Glostrup TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME HALLER MINKBURE GYLLEANLÆG VANDINGSANLÆG AUTOMATISK UDMUGNING Tlf.: 4326 1000 kopenhagenfur@kopenhagenfur.com kopenhagenfur.com Dansk Pelsdyravl 77. årgang Langagervej 60 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1060 info@kopenhagenfur.com Redaktion Torben Nielsen Tlf.: 4326 1041 (ansvarshavende) Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 (kommunikationschef) Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 (media manager) Heidi Cecilie Lorvik Tlf.: 4326 1061 (redaktør) Cecilie H. Nøhr Tlf.: 4326 1419 (journalist) GVA Gruppen Drøvten 44 Gjøl DK 9440 Aabybro Tlf. +45 98 27 73 00 info@gva.dk www.gva.dk FLEXIBEL OG TRYG FRYSEOPBEVARING AF SKIND Markedets bedste priser Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind- og udland. Annoncering Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112 ken@kopenhagenfur.com Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Vi forbeholder os ret til at redigere i læserbreve. Større faglige indlæg optages efter forudgående aftale. Ring 7070 1790 Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og november i et oplag på 4000 eksemplarer. Se mere på boxit.dk Vælg en frysecontainer fra BOXIT Løsabonnement på Dansk Pelsdyravl Eva Andersen: Tlf. 4326 1062 Tlf. 70 70 19 90 - container@boxit.dk Design, produktion og tryk MONTAGEbureauet ApS ISSN 0011-6424 Nr. 6. september 2014 75

SMP ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061 vil gerne takke alle de fremmødte til Temadagen! Vi havde en fantastisk dag, og fornemmede også at de besøgende havde en god dag. Vi ser frem til næste år, og ønsker alle en rigtig god pelssæson! Husk at få bestilt service på pelsmaskinerne Der er rigtig travlt allerede nu! Jens R. Andersen Mobil 30172836 jra@jasopels.dk Byggerier Kjeld Christensen Mobil 30172877 kc@jasopels.dk Midt- & Vestjylland Erik Lund Mobil 30172880 el@jasopels.dk Syd- og Vestjylland Ove Bæk Mobil 30172811 ob@jasopels.dk Nordjylland Jens Åge Nielsen Mobil 30172844 jaan@jasopels.dk Øst-, Midt- & Vestjylland Mogens Kristensen Mobil 30172833 mk@jasopels.dk Hele landet Palle Hansen Mobil 30172822 ph@jasopels.dk Fyn/Sjælland/Bornholm Vores kvalitet Dit valg Fabriksvej 19 DK-7441 Bording Tlf. 98 42 05 66 Fax 76 95 13 43 info@jasopels.dk www.jasopels.dk