Opsamling og anvendelse

Aarhus Kommune Opsamling og anvendelse Oktober 2011 Ref. Opsamling og anvendelse Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. OPSAMLING TIL HAVEVANDING 4 2.1 Generel beskrivelse 4 2.1.1 Opbygning og funktion 4 2.1.2 Krav fra myndigheder 5 2.1.3 Renseeffekt 5 2.1.4 Landskab og beplantning 5 2.1.5 Begrænsninger for anvendelsen 7 2.2 Anlægsdele 7 2.3 Dimensionering 8 2.4 Drift og vedligehold 8 2.5 Økonomi 9 3. OPSAMLING TIL TOILETSKYL OG TØJVASK 10 3.1 Generel beskrivelse 10 3.1.1 Opbygning og funktion 10 3.1.2 Krav fra myndigheder 10 3.1.3 Renseeffekt 12 3.1.4 Landskab og beplantning 12 3.1.5 Begrænsninger for anvendelsen 12 3.2 Anlægsdele 13 3.3 Dimensionering 21 3.4 Drift og vedligehold 23 3.5 Økonomi 24 4. REFERENCER 26 Ref. Opsamling og anvendelse/ I

1. DATABLAD Opsamling og brug af regnvand sker normalt på to måder: a) Tagvand opsamles i en beholder til havevanding b) Tagvand filtreres og opsamles i en lagertank, hvorfra det pumpes til toiletter og maskiner for tøjvask. Opsamling til havevanding Opsamling til wc-skyl og tøjvask Figur 1.1 Eksempel på opsamling af regnvand. Begge former for opsamling kan anvendes ved enfamiliehuse, etageejendomme, erhvervsejendomme mv. Ved metode a) kan vandet anvendes til havevanding. Ved metode b) kan vandet fra egnede tagflader med tegl, beton og skiffer anvendes til toiletskyl og tøjvask. Vandet kan desuden bruges til vask af biler, maskiner mv. samt til forskellige former for vanding på f.eks. idrætsanlæg og boldbaner. Der må kun anvendes regnvand, som er opsamlet på egnede tage. Der må aldrig anvendes regnvand opsamlet andre steder, som f.eks. fra veje og pladser. Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011 1

Væsentligste egenskaber a) b) Drift og vedligehold Fordele Ulemper Økonomi Tabel 1.1 Metodeoversigt. Reduktion af vandvolumen Høj Høj Reduktion af intens regn Høj Høj Fjernelse af suspenderet stof Middel Middel - høj Fjernelse af kvælstof Lav Høj Fjernelse af tungmetaller Lav Lav Fjernelse af oliestoffer Lav Lav Fjernelse af pesticider Lav Lav Landskabelig værdi Ingen Ingen a) Rensning af tagrender og nedløbsrør Tømning af beholderen om vinteren Inspektion og rensning af evt. filtre samt beholdere b) Rensning af tagrender Inspektion og rengøring af lagertank, sandfangsbrønd og regnvandsfilter Tilsyn og vedligehold af pumper og styresystem a) Erstatter brug af drikkevand Nem og billig at installere og vedligeholde b) Erstatter brug af drikkevand Kalkfrit vand til toiletter og vaskemaskiner, der mindsker sæbeforbruget. a) Ingen rensning af vandet b) Kræver en del tilsyn og pasning af anlægget for at sikre vandkvaliteten a) Lave omkostninger til anlæg og drift b) Rentabelt i nybyggeri. Kan være en dyr løsning i eksisterende byggeri 2 Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011

Selvforvaltning Teknologi Driftsøkonomi Driftsbehov Anlægsøkonomi Arealkrav Renseeffekt Forsinkelse Lokalt klima Rekreativ værdi Grundvandsmængde Grundvandskvalitet Vandhygiejne -3-2 -1 0 1 2 3 Opsamling og anvendelse til wcskyl og tøjvask Opsamling og anvendelse til havevanding Figur 1.2 Samlet vurdering af egenskaber. Samlet vurdering af opsamling og anvendelse af regnvands egenskaber i forhold til afledning af regnvand direkte til regnvandssystem eller recipient ses af figur 1.2. Hvor der ikke er angivet nogen værdi, vurderes metoden ikke at have nogen væsentlige fordele eller ulemper i forhold til at lede regnvandet direkte til regnvandssystem/recipient. Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011 3

2. OPSAMLING TIL HAVEVANDING 2.1 Generel beskrivelse 2.1.1 Opbygning og funktion Regnvand fra taget ledes via tagrende og nedløbsrør til en beholder, der er koblet direkte på det enkelte tagnedløb. Beholderen anbringes for det meste på jorden, men den kan også være gravet helt eller delvist ned. For at undgå, at der samles blade og andet bundfald i beholderen, kan der anbringes et grovfilter, inden regnvandet løber ned i beholderen. Nær ved bunden er beholderen forsynet med en hane, hvor vandet kan aftappes til en vandslange eller en vandkande. Beholderen kan også være forsynet med en lille dykpumpe, så regnvandet pumpes ud til havevanding eller kobles på et drypvandingsanlæg i et drivhus. Udløbet fra beholderen bør ikke være placeret helt i bunden, hvor der ofte samles bundfald, som let kan stoppe hanen. Dette gælder især, hvis der ikke er anvendt et grovfilter før beholderen. Nogle tagmaterialer kan afgive stoffer til regnvandet. Regnvand fra følgende tage bør derfor ikke bruges til at vande køkkenhaver med spiselige afgrøder, men kan godt bruges til vanding af blomster og andre planter: tage og tagrender af zink og kobber tage med asbest. Eternittage fra før 1988 indeholder næsten altid asbest. tage med tagpap, som indeholder bitumen. Forurenende stoffer fra tagpap frigives dog mest i de første år, efter at taget er lagt. Regnvandsbeholderne kan være lavet af træ, metal, plast (polyethylen) eller andre materialer, som er modstandsdygtige over for sollys. Der kan også bruges større såkaldte palletanke, men de er ofte vanskelige at passe ind i omgivelserne og kan være klodsede at se på. Beholderne skal have et tætsluttende låg, så insekter, snegle mv. ikke kan kravle ned i beholderen. Med mindre beholderen isoleres eller graves ned til frostfri dybde (ca. 80 cm) er der risiko for at evt. vand i beholderen fryser, og at beholderen sprænger. Regnvandsbeholderen bør derfor være tømt for vand om vinteren. I perioder med meget nedbør vil beholderen ofte blive fyldt. Den skal derfor forsynes med et overløb. Vandet fra overløbet kan blot løbe ud på jorden eller ledes til beplantninger, der kan tåle meget vand, se f.eks. metodebeskrivelsen om Regnbede. Hvis vandet fra overløbet, løber ud over jorden tæt på en bygning, skal der være mindst 20 fald på jorden væk fra huset for at undgå, at vandet trænger ind i bygningens fundamenter. 4 Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011

2.1.2 Krav fra myndigheder Der er ingen krav eller regler fra myndighederne. Den enkelte borger kan koble regnvandsbeholderen på tagnedløbet og bruge vandet direkte til havevanding. Hvis tagvandet tidligere har været tilsluttet kloakken, skal denne afproppes, og Aarhus Vand A/S skal orienteres herom. Afpropning af kloakken skal udføres af en autoriseret kloakmester. Såfremt virksomheder anvender regnvand til vask og vanding af spiselige afgrøder, skal det opfylde kravene til vandkvalitet i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. (Jf. 5, stk. 1 om vask og 5, stk. 2 om vanding). Vandet skal således bl.a. kontrolleres for mikrobiologiske parametre og leve op til vandforsyningskravene for drikkevand. 2.1.3 Renseeffekt Der sker ikke nogen væsentlig rensning af regnvandet, når det opsamles i beholdere. Der sker dog en sedimentation i beholderen, som kan fjerne små mængder af suspenderet stof, tungmetaller, PAH er og eventuelle pesticidrester. Når regnvandet bruges til havevanding, sker der en rensning både ved optag i planter og ved filtrering gennem jordlagene. 2.1.4 Landskab og beplantning Regnvandsbeholdere står ofte synligt udendørs, og der findes forskellige muligheder for at indpasse beholderne i omgivelserne. Der kan f.eks. vokse planter op ad dem, så de på den måde glider ind i haven, eller de kan placeres i kombination med anden inventar som f.eks. terrasser, havemøbler og legestativer, eller afskærmes bag f.eks. et flethegn, se figur 2.1. Figur 2.1 Eksempel på afskærmning af opbevaringsbeholder i en privat have. Tæt buskads, espaliertræer og hurtigvoksende slyng- og klatreplanter er velegnede til at skjule opsamlingsbeholdere. Samtidig skygger planterne, så vandet i beholderen ikke bliver varmet op af solen. Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011 5

Særligt til private haver er der mange plantearter og -sorter at vælge mellem. På offentlige arealer begrænses valget til planter med et lille plejebehov. Ofte vil arter, som hører naturligt hjemme i Danmark, være bedst egnede. I nogle områder kan der endvidere være behov for at skabe sikkerhedsmæssig barriere, så børn ikke leger på eller med regnvandsbeholderne. Her vil buske med torne være egnede. Nogle slyng- og klatreplanter har stængler, som kan ødelægge nedløbsrør og andre dele af anlægget. Følgende arter kan derfor ikke anbefales: Arkitektens Trøst (Polygonum aubertii) Rådhusvin (Parthenocissus tricuspidata "Veitchii") Efeu (Hedera helix) Blåregn (Wisteria sinensis /floribunda/frutescens) Hvis disse planter benyttes for at opnå en hurtig begrønning af en stor flade, skal det sikres, at opbindingssystemet slutter mindst 1,5 m fra nedløbsrør og andre rør. Figur 2.2 Nedløbsrør deformeret af blåregn (Wisteria). Eksempler på velegnede slyng- og klatreplanter er: Vildvin (Parthenocissus inserta/vitacea) Diverse clematis (Clematis viticella /diversifolia /tangutica /montana /vitalba) Krybende benved (Euonymus fortunei Coloratus/ Radicans) Humle (Humulus lupulus) Klatre-Hortensie (Hydrangea anomala/ petiolaris) Almindelig Gedeblad (Lonicera periclymenum) Klatreroser (Rosa spec.) Brombær (Rubus fruticosus) Vinterjasmin (Jasminum nudiflorum) 6 Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011

Figur 2.3 Nedløbsrør dækket af storblomstret clematis, sandsynligvis af sorten The President (Foto: Papilio, www.mein-schoener-garten.de). 2.1.5 Begrænsninger for anvendelsen I tabel 2.1 er opsamling af regnvand til havevanding vurderet i forhold til en række lokale faktorer, som kan begrænse, ændre eller påvirke anlæggets udførelse og drift. Faktor Påvirkning af anvendelse Grundvand Ingen Jordbundsforhold Ingen Pladsforhold/arealkrav Ingen væsentlige krav. Beholderne optager meget lidt plads Forurening i jorden Ingen Tabel 2.1 Oversigt over forhold, der kan påvirke eller begrænse anvendelsen af anlægget til opsamling af regnvand til havevanding. Regnvandsbeholderen skal placeres, så overløb fra beholderen ledes væk fra bygninger. Der skal være et fald på minimum 20 o / oo på jorden væk fra huset. 2.2 Anlægsdele Et typisk anlæg til opsamling af regnvand direkte fra et nedløbsrør består af følgende: Beholder på 400 600 liter, inkl. tætsluttende låg og hane. Grovfilter til montering på nedløbsrør eller på rør mellem nedløbsrør og beholder. Rør og fittings mellem nedløbsrør og beholder Rør og fittings til overløb Fliser eller andet fundament for beholderen. Fundamentet skal kunne klare trykket fra en vandfyldt beholder på 400-600 kg. Hvis der skal kunne fyldes en vandkande fra aftapningshanen, skal beholderen være hævet over jorden. Figur 2.4 viser en typisk regnvandsbeholder i en parcelhushave. Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011 7

Figur 2.4 Regnvandsbeholder i have. 2.3 Dimensionering Da denne form for opsamling overvejende anvendes ved enfamiliehuse vælges normalt en beholder på 400-600 liter ved et eller flere tagnedløb. Der er ingen anden dimensionering af anlægsdele. 2.4 Drift og vedligehold Der er meget lidt vedligeholdelse ved et anlæg, der opsamler regnvand til brug for havevanding. Aktiviteter for drift og vedligehold er vist nedenfor. Aktivitet Hyppighed Jævnligt Tagrender, nedløbsrør, filtre og opsamlingsbeholder skal renses regelmæssigt. Opsamlingsbeholderen tømmes til vinteren. Mindst en gang årligt eller efter problemer med tilstopning. Hvert år. Efter behov Udskiftning af filtre i til- og afløb på beholder. Når de er gået i stykker Slyng- og klatreplanter og evt. anden omgivende vegetation skal passes, f.eks. opbinding og beskæring. Tabel 2.2 Drift og vedligehold for anlæg til opsamling af regnvand til havevanding. Beskæring foretages så vidt muligt tidlig forår. 8 Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011

2.5 Økonomi Alle priser i dette afsnit er angivet i prisniveau 2011 og er ekskl. moms. Der er meget lave anlægs- og driftsudgifter forbundet med opsamling af regnvand til havevanding. Tabel 2.3 viser overslag over anlægsudgifter, udgifter til drift og vedligehold samt en samlet årlig udgift set over hele anlæggets levetid. Udgifterne er beregnet for anlæg til opsamling af tagvand fra 3 forskellige tagstørrelser: Parcelhus med tagareal på 140 m 2 Boligejendom med tagareal på 1.500 m 2 Kontorbygning med tagareal på 3.500 m 2 Til drift og vedligehold er der regnet med en timepris på 325 kr., og der er i alle priser regnet med, at montering, drift og vedligehold foretages af eksterne folk. Drift og vedligehold kan også foretages af ejeren eller af viceværter, så udgifterne til driften minimeres. For især de mindre anlæg til parcelhuse vil ejeren i de fleste tilfælde selv opsætte anlægget, så anlægsudgifterne bliver minimale. Parcelhus Boligejendom Kontorbygning Anlægsudgifter kr. 4.800 12.000 18.000 Driftsudgifter kr. pr. år 1.600 3.200 4.700 Årlig udgift kr. pr. år (levetid 25 år) 1.800 3.700 5.500 Tabel 2.3 Overslag over anlægs- og driftsudgifter til opsamling af regnvand til havevanding. Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011 9

3. OPSAMLING TIL TOILETSKYL OG TØJVASK 3.1 Generel beskrivelse 3.1.1 Opbygning og funktion Regnvand fra taget ledes via tagrender, tagnedløbsrør og afløbsrør i jorden til en lagertank. Den bedste løsning er at grave tanken ned i jorden for at holde vandtemperaturen lav. Alternativt kan tanken placeres i et uopvarmet kælderrum. Temperaturen skal dog holdes så lavt som muligt og under 18 C for at begrænse bakterievækst i tanken. For at fjerne blade og andre urenheder, skal vandet passere et filter, før det når lagertanken. Filtret anbringes enten på nedløbsrøret eller indbygges i en brønd i jorden. Lagertanken skal have et overløb, så overskydende vand kan ledes bort, når det regner mere, end tanken kan rumme. Overløbsvandet og vand med urenheder fra filteret skal passere en sandfangsbrønd, før det ledes til f.eks. nedsivning i faskiner jf. metodebeskrivelse om faskiner eller til et afløbssystem. Fra lagertanken fordeles vandet til de tilsluttede toiletter og vaskemaskiner til tøj. Dette sker med en pumpe, der styres af et styresystem. I længerevarende perioder med tørvejr er der mulighed for at supplere regnvandsanlægget med drikkevand fra vandforsyningen. Mængden af alt vand, der ledes til kloakken, skal måles gennem en vandmåler. Anlægget skal derfor være forsynet med to vandmålere. En der måler vandmængden fra lagertanken, og en der måler den drikkevandsmængde, der bruges til at supplere med i tørre perioder. Vandmålerne skal være godkendte afregningsmålere fra Aarhus Vandog skal sættes op af en autoriseret VVS-installatør. Der betales vandafledningsafgift af alt det vand, der efterfølgende afledes til kloaksystemet dvs. både genanvendt regnvand og supplerende drikkevand. Ud over toiletskyl og tøjvask kan regnvand også bruges til vask af biler, maskiner mv. samt til forskellige former for vanding af f.eks. idrætsanlæg, boldbaner og på gartnerier. Regnvandsanlæg til disse anvendelser opbygges og dimensioneres på principielt samme måde, som anlæg til toiletskyl og tøjvask. 3.1.2 Krav fra myndigheder Anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine skal ifølge Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr. 1449, 2007) være udført i overensstemmelse med Rørcenteranvisning 003: Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger, Rørcenter-anvisning 003, 3. udgave, December 2009: http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/3c6f23f5-31a2-4e35- B14B-3DAE7A8BA3FE/0/Brugafregnvand_endeligudg.pdf 10 Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011

Efter bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg ( 4, stk. 3) må regnvandsanlæg for toiletskyl og tøjvask i maskine ikke anvendes i institutioner med særligt udsatte personer, som for eksempel skoler, daginstitutioner, (herunder f.eks. vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger og fritidshjem), døgninstitutioner (herunder f.eks. plejeinstitutioner og hospitaler) samt hoteller og bygninger med offentlig adgang. Aarhus Kommune, Planlægning og Byggeri, Bygningsinspektoratet skal i henhold til byggelovgivningen meddele byggetilladelse for regnvandsanlæg til etageboliger, kontorer mv. Der skal ikke søges byggetilladelse til regnvandsanlæg til parcelhuse, da de hører under byggeloven om ukompliceret byggeri. Såfremt virksomheder anvender regnvand til vask og vanding af spiselige afgrøder, skal det opfylde kravene til vandkvalitet i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. (Jf. 5, stk. 1 om vask og 5, stk. 2 om vanding). Vandet skal således bl.a. kontrolleres for mikrobiologiske parametre og leve op til vandforsyningskravene for drikkevand. Produkter til selve vandinstallationen efter lagertanken og alle afløbsrør herunder tilbagestrømssikring - skal være VA-godkendte. Produkter til lagertanke, filtre, pumpning, efterfyldning og styring kan opnå en frivillig VA-godkendelse, som dokumenterer, at kravene i Rørcenteranvisning 003 er opfyldt for de enkelte anlægsdele. I Aarhus Kommune skal regnvands- og vandinstallationsanlægget til supplering med drikkevand godkendes af Aarhus Kommune, Bygningsinspektoratet. Regler i følgende normer skal følges: Norm for vandinstallationer (DS 439) Norm for afløbsinstallationer (DS 432) Norm for fundering (DS 415) Norm om sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikring (DS/EN 1717) Norm for etablering af ledningsanlæg i jord (DS 475) Desuden henvises til kravene til vand- og afløbsinstallationer i Bygningsreglementets afsnit 8.4. Regnvandsanlæg skal udføres af autoriserede VVS-installatører og kloakmestre. Den autoriserede VVS-installatør skal udføre alt arbejde med vandinstallationer fra lagertanken til tilslutning af toilet og vaskemaskine samt afløbsinstallationer i bygninger. Den autoriserede kloakmester skal udføre alt arbejde med afløbsinstallationer i jorden, inkl. brønde og tanke. Der skal opsættes to vandmålere, der udleveres af Aarhus Vand A/S til måling af regnvandet og til måling af supplerende drikkevand. Der betales vandafledningsafgift af alt det vand, der tilledes kloaksystemet. Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011 11

For at undgå tilbagestrømning fra regnvandsanlægget ud i det almene drikkevandssystem skal der umiddelbart efter indføring i ejendommen være etableret en tilbagestrømningssikring af type BA, eksempelvis en tilbagestrømningssikring med kontrollerbare trykzoner. For at undgå tilbagestrømning fra regnvandsanlægget ud i den interne installation skal der i forbindelse med efterfyldning af drikkevand til regnvandsanlægget være en tilbagestrømningssikring af typen AA eller AB, dvs. et frit luftgab eller et frit luftgab med ikke-cirkulært overløb. 3.1.3 Renseeffekt Regnvandet renses gennem et mekanisk filter, hvor blade og suspenderet stof fjernes. I lagertanken bundfældes yderligere suspenderet stof og tungmetaller. Den del af regnvandet, der bruges til toiletskyl og tøjvask, ledes efter brug til Aarhus Vands afløbssystem. Her renses vandet som alt andet spildevand på rensningsanlægget. Den øvrige del af regnvandet ledes gennem en sandfangsbrønd, før det ledes videre til nedsivning eller Aarhus Vands afløbssystem. I tabel 3.1 er der givet en vurdering af, hvordan opsamling af regnvand renser vandet for forskellige stoffer. Vurderingen er inddelt i tre klasser: høj, middel og lav Suspenderet stof Tungmetaller Oliestoffer Pesticider Opsamling og anvendelse Middel-høj Lav Lav Lav Tabel 3.1 Oversigt over rensning af regnvandet i anlæg til opsamling af regnvand til brug for toiletskyl og tøjvask. 3.1.4 Landskab og beplantning Alle anlægsdele er enten inde i bygninger eller gravet ned i jorden. Der er derfor ingen tilpasning til omgivelserne eller brug af planter ved metoden. 3.1.5 Begrænsninger for anvendelsen I tabel 3.1 er anlægget til opsamling og brug af regnvand til wc-skyl og tøjvask vurderet i forhold til en række lokale faktorer, som kan begrænse, ændre eller påvirke anlæggets udførelse og drift. Faktor Påvirkning af anvendelse Grundvand Jordbundsforhold Pladsforhold/arealkrav Forurening i jorden Tanken skal efter behov sikres mod opdrift Ingen Lagertanken fylder nogle m 2 inde i en kælder, men er oftest gravet ned i jorden udenfor. Ingen Tabel 3.2 Oversigt over forhold, der kan påvirke eller begrænse anvendelsen af anlægget til opsamling og brug af regnvand til wc-skyl og tøjvask. 12 Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011

Det skal sikres, at overløb fra lagertanken kan ledes til f.eks. nedsivning eller til offentligt afløbssystem. 3.2 Anlægsdele Regnvandsanlægget består af følgende anlægsdele: Specielt regnvandsfilter Lagertank Sandfangsbrønd Pumpe Styresystem Rør og fittings til vandinstallation fra tank til styresystem og til toiletter og vaskemaskine Rør og fittings til forbindelse til offentlig vandforsyning Rør og fittings til afløbsinstallation fra nedløbsrør via regnvandsfilter til lagertank og fra overløbet via sandfangsbrønd til f.eks. faskine eller offentlig kloak. Tilbagestrømningssikring Alle anlægsdele skal have dimensioner og størrelser, der svarer til de aktuelle vandmængder, som opsamles fra tagfladen. I det følgende gennemgås de enkelte anlægsdele samt de tagflader, som er velegnede til at opsamle vand fra. De enkelte anlægsdele er vist på figur 3.1. Figur 3.1 Anlægsdele i anlæg til opsamling af regnvand til brug for wc-skyl og tøjvask. Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011 13

Tage Regnvand må kun opsamles fra egnede tagflader. Fra andre flader som f.eks. veje og befæstede arealer er der risiko for forurening af vandet med f.eks. olie og tungmetaller. Ikke alle tagflader er egnede på grund af muligheden for forurening med metaller og misfarvning af vandet. Velegnede tagflader er tegl, beton og skiffer. Vand fra følgende tage og tagrender må ikke anvendes til toiletskyl og tøjvask: Tage med bitumen (tagpap). Tage med asbest. Asbest forekommer næsten altid i eternittage fra før ca. 1988. Tage med græs og strå Tage af metal, f.eks. kobber og aluminium, med mindre dette er overfladebehandlet. Vand der ledes via tagrender af kobber og zink. Rørføringer før og efter lagertanken Rørføringen fra taget til regnvandsfilter og videre til lagertanken skal være kortest mulig. Lagertanken skal anbringes i frostfri dybde med en afstand fra jordoverfladen til højeste vandspejl i tanken på mindst 0,75 meter. Afløbsrør fra tagnedløbsrøret via filteret til tanken behøver ikke lægges så dybt. De kan lægges som tørre ledninger startende 25-30 cm under jordoverfalden, hvis der ikke er nogen ekstra belastning, f.eks. biler, på jorden over rørene. Der anvendes minimum 20 fald på rørene frem til regnvandsfilteret, og minimum 8-10 derefter, idet vandet da er renset. Der anvendes Ø110 mm ledninger. Der må ikke være tagnedløbsbrønde, sand- og bladfang eller lignende mellem tagnedløbet og regnvandsfilteret. Afløbsrør efter lagertanken inkl. brønden med sandfang og vandlås skal være i frostfri dybde, dvs. minimum 0,75 meter under terræn. Skal overløbsvandet fra sandfangsbrønden ledes til offentligt afløbssystem, skal ledningen være sikret mod lugt, opstuvning og rotter. Sikring mod lugt sker normalt ved vandlåsen i sandfangsbrønden. Sikring imod opstuvning må ikke ske ved et højvandslukke. Ligger ledningerne fra sandfangsbrønden således under højeste opstuvningskote i Aarhus Vands afløbssystem, må der etableres en pumpebrønd, som sikrer mod opstuvning og kan pumpe vandet videre til afløbssystemet. Pumpning af regnvand tillades dog kun i særlige tilfælde i Aarhus Kommune. Pumpebrønden sikrer også mod rotter. Hvis der ikke etableres en pumpebrønd sikres mod rotter med et godkendt rottestop. 14 Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011

Krav og vejledning om afløbsinstallationer findes f.eks. i Norm for afløbsinstallationer (DS 432) og i bogen Afløbsinstallationer (SBI-anvisning 185). Regnvandsfiltre Før regnvandet fra taget kommer til lagertanken er det vigtigt, at det ikke i længere tid har været i kontakt med biologisk nedbrydeligt materiale som f.eks. blade, insekter og ekskrementer fra fugle. For at sikre dette er der følgende krav til tagrender og nedløbsrør: Tagrender må ikke have bagfald. Der må ikke være bladfang over hverken tagrender eller tagnedløb. Der må ikke være en tagnedløbsbrønd eller andre installationer før regnvandsfilteret. For at fjerne urenheder fra tagvandet skal regnvandet filtreres, før det kommer til selve lagertanken. Den bedste filtrering og nemmeste drift og vedligeholdelse opnås, hvis regnvandsfiltret opfylder følgende krav til design og placering: Regnvandsfilteret skal være nemt at rense, og det skal placeres, så det er nemt at tilse og rense. Regnvandsfiltret placeres udendørs, da det ikke er tæt. For at sikre den bedst mulige funktion og mindst mulige vedligehold skal et regnvandsfilter rense så meget af regnvandet som muligt - også ved store nedbør. Dette opnås ved at vælge et filter med mange huller i filterfladen. Det kan f.eks. være et regnvandsfilter med et filtervæv, der har en maskevidde på omkring 0,2 mm. Maskevidden må ikke være mindre end 0,1-0,15 mm for at undgå biologisk vækst på filteret. Maskevidder op til 0,5 mm kan anvendes og giver normalt ikke forringet vandkvalitet. Et regnvandsfilter skal være selvrensende og lede det opsamlede materiale væk fra filteret. Dette opnås ved, at en del af regnvandet renser filteret, og transporterer materialet væk fra filteret. Normalt går 90 % af vandet til lagertanken og 10 % til rensning af filteret. Stopper et filter til, kommer der ikke vand til lagertanken, men alt regnvandet fortsætter gennem overløb til nedsivning eller til offentlig afløbssystem. Et meget glat filter, der er jævnt forarbejdet uden kanter, giver mindst fastklæbning af blade og andet organisk materiale. En god udluftning og dermed hurtig tørring af filteret efter nedbør er ligeledes med til at sikre en god funktion. Der findes forskellige typer regnvandsfiltre. Eksempler på 3 regnvandsfiltre er vist på figur 3.2 I lodrette filtre passerer vandet parallelt med filtret og ind igennem det. Lodrette filtre er specielt udviklet til filtrering af regnvand fra tage og opfylder erfaringsvist de nævnte krav bedst. Endvidere kræver lodrette filtre mindst tilsyn og rengøring. Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011 15

Lodrette filtre findes til at bygge ind på tagnedløbsrøret (faldrørsfiltre) og som cyklon- / hvirvelfiltre til at bygge ind i en brønd. Til filtre i jorden skal der ofte anvendes specielt værktøj til afmontering, når filtret skal rengøres, renses, efterses mv. Der kan også anvendes skrå eller vandrette filtre, hvor vandet løber hen over filterfladen. I disse filtre vil store dele af det frafiltrerede materiale blive liggende på filteret, og der vil hurtigt ske biologisk vækst. Vandrette og skrå filtre bliver derfor nemt begroede og stopper til. For alle filtre skal leverandørens anvisninger for montering, drift og vedligeholdelse følges nøje. Lodret filter på nedløbsrør Hvirvelfilter i brønd Vandret filter Figur 3.2 Eksempler på 3 forskellige typer regnvandsfiltre. 16 Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011

Lagertanke Lagertanken placeres tættest mulig på det sted i ejendommen, hvor pumpe og styresystem skal anbringes. Den bedste løsning er at placere tanken i jorden, da vandtemperaturen så bliver lav. Alternativt kan tanken placeres i et uopvarmet kælderrum, og så den er sikret mod sollys og varme fra andre rum. Temperaturen skal være lavest mulig og under 18 C. Lagertankene er oftest lavet af plast (polyethylen eller glasfiber), men kan også være af beton eller fiberbeton. En tank af beton kan især være aktuel, hvor høj grundvandstand gør plasttanke mindre velegnede eller ved store fællesanlæg. Placering af lagertanke i en kælder sker ofte kun ved mindre anlæg, da såvel et tilstrækkeligt volumen af tanken og vedligeholdelse kan kræve en del plads. Kælderrummets gulv skal være dimensioneret til vægten af tanken, og skal være forsynet med et gulvafløb, der kan lede vandet væk, hvis tanken bliver utæt. Når lagertanken graves ned i jorden, skal den placeres i frostfri dybde (minimum 0,75 meter mellem jordoverfladen og højeste vandspejl i tanken). Endvidere skal tanken placeres i forhold til bygninger og deres fundamenter, så kravene i Funderingsnormen for henholdsvis ler- og sandjord er overholdt. Desuden skal afstanden til skel være mindst 2 m, og der skal være fri adgang til at føre tilsyn og rense tanken. Lagertanken skal være dimensioneret, så den kan klare belastningen fra jorden. Placeres tanken, så der kan ske belastning fra trafik, skal det sikres, at tanken kan klare denne belastning. Betontanke kan leveres, så de kan klare trafiklast. Ved plasttanke kan der efter leverandørens anvisning støbes en aflastningsplade over tanken, så de kan klare trafiklast. Er der risiko for grundvand omkring tanken, skal den sikres mod opdrift. Betontanke er normalt sikrede mod opdrift. Plasttanke sikres mod opdrift ved f.eks. at forankre dem i jorden eller ved en støbe en plade over tanken som ved trafikbelastning. Tankene dimensioneres normalt svarende til, at grundvandet står ved jordoverfladen og en tom tank. Der kan læses mere om dimensionering for opdrift i og installation af rør, brønde mv. i DANVA s vejledning: Brug af plastrør til vand- og afløbssystemer. For alle lagertanke skal leverandørens anvisninger for montering, drift og vedligeholdelse nøje følges. Dette gælder også krav til størrelse af udgravning for tanken og til lagvis omkringfyldning med sand og grus samt komprimering. Efter montering af tanken rengøres den indvendigt, inden den tages i brug. Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011 17

Lagertankens indvendige udformning Lagertanke skal indvendigt være udformet, så stoffer, der er bundfældet eller flyder oven på vandet, ikke hvirvles op og føres med ud af tanken til vandinstallationerne. Figur 3.3 viser en skitse af ind- og udløb samt overløb fra tanken. Figur 3.3 Skitse af lagertankens indvendige udformning. Indløbet i tanken fra regnvandsfilteret kan f.eks. føres ned mod bunden og afsluttes med en opadvendt bøjning (dykket indløb). Vandudtaget fra tanken til vandinstallationen bør også være dykket. Afløbet kan f.eks. svømme i overfladen af tanken, så vandet tages 15-20 cm under overfladen. Herved undgås det, at flydestof suges med ind i vandinstallationen. Overløbet fra lagertanken skal være i frostfri dybde og skal ledes til sandfangsbrønden. Det skal som minimum have samme dimension som tilløbet. Overløbet skal skimme vandoverfladen, hvilket det bedst gør, hvis det er skåret skråt af. Lagertanke, hvor regnvandsfilteret sidder i tanken og samtidig fungerer som overløb, skimmer ikke overfladen og kan være vanskelige at rense og vedligeholde. Består lagertanken af flere tanke, skal overløbet være i samme tankenhed som tilløbet. Rør mellem tankene bør være af samme dimension som tilløbet. Lagertanken skal være forsynet med en åbning, så hele tanken kan renses indvendigt. Ved tanke i jorden skal åbningen være mere end 600 mm i diameter. Ved tanke i bygninger skal åbningen være mere end 200 mm. Åbningen skal være let tilgængelig, og skal for tanke i jord være tæt, så vand fra de omkringliggende overflader ikke 18 Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011

kan trænge ind i tanken. Dæksler til tanken kan med fordel være hævet over jordoverfladen. Endvidere skal dækslerne være aflåselige eller være designet, så de kun kan åbnes med specialværktøj. Dette er særlig vigtigt, hvis der er offentlig adgang til dækslerne. Nedsivning Overløbet fra lagertanken kan med fordel ledes til en faskine, så vandet kan sive ned i jorden, jf. metodebeskrivelsen om faskiner. Alternativt kan overløbet ledes til offentlig kloak. For at undgå, at regnvand fra kloakken kan løbe tilbage i lagertanken, skal der etableres en kontraklap på overløbet. Faskiner eller andre anlæg til nedsivning af vand fra sandfangsbrønden skal placeres mindst 2 m fra bygninger uden beboelse eller kælder og mindst 5 m fra bygninger med beboelse eller kælder. Figur 3.4 viser en skitse af en nedgravet lagertank med overløb til faskine. Figur 3.4 Skitse af nedgravet lagertank med overløb til faskine. Vandinstallationer Rør og fittings i vandinstallationerne fra lagertanken via pumpe- og styresystem frem til de enkelte installationer af toiletter og vaskemaskiner skal være i korrosionsbestandige materialer, da regnvand er blødt vand. Korrosionsbestandige materialer kan f.eks. være plast eller rustfrit stål. Når der ikke er tilstrækkeligt med nedbør, eller ved meget stærk frost, skal lagertanken kunne efterfyldes med vand fra ejendommens vandforsyning. Det er ikke tilladt at have en direkte forbindelse mellem ledninger eller anlæg med regnvand og drikkevandsledninger. Efterfyldning skal derfor ske via en trykløs zone med et frit fald af vandet. Det kan f.eks. være fra et vandrør ned i en tragt, hvor der mindst er en afstand på 20 mm mellem vandrøret og tragten (et såkaldt luftgab). Figur 3.5 viser en skitse af et luftgab. På vandrøret oven over tragten kan der være en hane til påfyldningen. Det anbefales imidlertid, at påfyldningen sker via en magnetventil, som automatisk aktiveres af en svømmer i lagertanken eller fra et styresystem. Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011 19

Figur 3.5 Skitse af luftgab, når drikkevand skal efterfyldes på regnvandssystemet. Tragten til efterfyldningen med drikkevand skal være anbragt højere end den kote, hvor der er risiko for, at Aarhus Vands afløbssystem kan stuve op til. Dette skal gøres for at undgå, at der kan stuve kloakvand tilbage i drikkevandsledningerne og sikres normalt ved, at tragten placeres i stueetagen og ikke i en kælder. Til at påfylde drikkevand kan der også anvendes en automatisk påfyldningscisterne, som indeholder et luftgab på 20 mm, og har et overløb, der altid sikrer dette luftgab. Da en cisterne oftest er bygget sammen med en sugepumpe sker efterfyldningen med drikkevand direkte til afgangsledningen fra lagertanken og ikke til selve lagertanken. Dette har den fordel, at der kun sker efterfyldning med de mængder drikkevand, der er behov for. Når lagertanken skal rengøres er det let og enkelt at bruge drikkevand til toiletskyl og tøjvask. Da der ofte er problemer med at få vandtryk nok til at rense tanken, kan der etableres et midlertidigt passtykke mellem drikkevandsforsyningen og det tekniske vandanlæg. Der skal dog altid etableres en ventil til at sikre mod tilbagestrømning (se krav i afsnit 3.1.2). Regnvandet skal pumpes ud til toilet og vaskemaskine. Dette kræver en driftsikker pumpe. Pumpen kan være en dykpumpe ude i lagertanken eller en sugepumpe, der er placeret inde i ejendommen og eventuelt sammenbygget med en påfyldningscisterne og en styreenhed for hele anlægget. Sugepumpen har rørforbindelse til et svømmende sugefilter i lagertanken. 20 Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011

Dykpumper til regnvandsanlæg kan fås med en kort sugeledning, hvor der kan monteres et svømmende filter, se oven for om lagertankens indretning. En pumpe i lagertanken skal være forsynet med en kæde, så den nemt kan trækkes op ved eftersyn. Der kan læses mere om pumper i Rørcenter-anvisning 003. Stikledningen fra vandværkets vandledning skal umiddelbart efter indføringen i ejendommen være forsynet med en tilbagestrømningssikring (TBS-ventil), så vandet fra regnvandsanlægget ikke kan strømme tilbage til vandledningerne. Mærkning af rør og haner Alle synlige installationer, rør, haner og aftapningssteder med regnvand skal mærkes med Ikke drikkevand, så der ikke er risiko for forveksling mellem regnvand og drikkevand eller risiko for fejlkoblinger, specielt hvis der senere skal ændres på en vandinstallation. 3.3 Dimensionering Afløbsledninger Afløbsledninger fra taget frem til lagertanken dimensioneres for en regnintensitet på 140 l/s/ha for parcelhuse og for 172 l/s/ha for boligejendomme og kontorbygninger. Lagertanken Lagertanken skal have et volumen under højeste vandspejl, som passer til størrelsen af den tagflade, som leverer vand til tanken. Ved almindeligt forbrug af vand til toiletskyl og tøjvask kan der overslagsmæssigt regnes med, at der skal anvendes vand fra en vandret tagflade (tagets areal set oven fra) på 25-30 m 2 og et tankvolumen på 800-1.000 liter pr. person i husstanden. Overslagsmæssigt kan der efter tyske erfaringer fastsættes et volumen af lagertanken på 25-30 liter pr. m 2 tagflade. Dette svarer cirka til halvdelen af en gennemsnitlig månedsnedbør og giver overløb fra tanken 3-5 gange om året. Ved overløb fjernes flydestoffer fra tanken. Lagertanken kan også dimensioneres for ca. 3 ugers vandforbrug eller ca. 6 % af årets vandbehov. Herved opnås også den nævnte overløbsfrekvens på 3-5 gange om året. Hvis regnvandsmængden fra tagarealet ikke er stort nok til at dække hele vandbehovet, dimensioneres lagertanken svarende til 6 % af den udnyttelige regnvandsmængde (den vandmængde, som kan opsamles på tagarealet). Hertil bør lægges et volumen på yderligere 10 %, så der er plads i lagertanken til bundfald imellem to rensninger. Lagertanken bør ikke være overdimensioneret, da Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011 21

vandet så kommer til at stå for længe i tanken og der ikke sker det ønskede overløb fra tanken 3-5 gange årligt. Vandbehov Vandbehovet til toiletskyl og tøjvask i vaskemaskiner i beboelser kan fastsættes ud fra en anvendelse i 365 døgn om året og med et vandforbrug for toiletter på 36 liter pr. person pr. døgn og for vaskemaskiner med 18 liter pr. person pr. døgn. For kontorer regnes med en anvendelse i 250 døgn om året og et vandbehov på 2.500 liter pr. person pr. år. Den udnyttelige regnvandsmængde fastsættes som: A x N x R 1 x R 2 A = Vandret målt tagareal for egnet tagmateriale (m 2 ) N = Årlig gennemsnitlig nedbørsmængde. 661 liter / m 2. R 1 = Afstrømningsgrad fra taget R 2 = 0,9 = Anden reduktion af vandmængde ved filtre, overløb mv. Afstrømningsgraden (R 1 ) kan ved en taghældning på 45 fastsættes til 0,75 for de almindeligt egnede tagmaterialer (tegl, beton og skiffer). R 1 mindskes med 0,05 for hver gang tagets hældning bliver 15 mindre og øges med 0,05, for hver gang tages hældning bliver 15 større. For at sikre, at vandet i lagertanken bliver udskiftet jævnligt, bør der kun tilsluttes toiletter og vaskemaskiner, der anvendes ofte. Eksempel Parcelhus med 4 beboere og med 140 m 2 vandret tagflade, tegltag, 30 o hældning, 2 toiletter og 1 vaskemaskine. Vandbehov: 4 x 36 x 365 + 4 x 18 x 365 liter = 78.800 liter Udnytteligt regnvand: 140 x 661 x 0,70 x 0,9 liter = 58.300 liter Da den udnyttelige regnvandsmængde er mindre end vandbehovet fastsættes lagertankens volumen til 6 % af den udnyttelige regnvandsmængde Volumen: 0,06 x 58.300 x 1,1 = 3.500 liter Hertil kan tillægges en reserve på 10% til evt. bundfald. Overslagsberegningen ville være f.eks. 25 l/m 2 tag x 140 m 2 tag = 3.500 liter. Med et tillæg på 10 % til bundfald vil en tank på 3,5-4 m 3 være passende. 22 Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011

Vandinstallationen Vandinstallationens ledninger i huset dimensioneres efter reglerne i DS 439 med dimensionerende vandstrømme for henholdsvis toiletter og vaskemaskiner for tøjvask. I normen findes de aktuelle vandstrømme, tryktab og enkeltmodstande. Disse anvendes også ved dimensionering af pumpeydelsen. Endvidere anvendes normen DS/EN 1717 om tilbagestrømningssikring. Der må under ingen omstændigheder etableres aftapningshaner på teknisk vand til f.eks. spulehaner i eller udenfor huset. Pumpen dimensioneres for tryktab hele vejen fra regnvandstanken via alle ledninger og fittings til og med løftehøjder inde i ejendommen samt udløbstab ved de enkelte installationer. I Rørcenter-anvisning 003 findes flere eksempler på dimensionering. Herunder dimensionering af en lagertank ud fra vandbehov i forskellige ejendomme med lejligheder. For dimensionering af sandfangsbrønd henvises til metodebeskrivelsen Sandfangsbrønde. 3.4 Drift og vedligehold Aktiviteter for drift og vedligehold er vist i tabel 3.3. Aktivitet Hyppighed Jævnligt Tagrender tilses og renses Minimum hvert efterår efter løvfald Filtre tilses og rengøres afhængig af type Lodrette filtre 1-4 gange årligt. Sandfangsbrønden tømmes for sand, blade mv. Lagertanken tømmes og efterses. Tanken, inkl. indløb, overløb, niveaumålere og sugefilter, rengøres / spules og bundfald og evt. flydeslam fjernes Eftersyn af tagrender og anlægsdele Vaskemaskiners filtre både afløb og tilløb tilses og renses som normalt Vandrette filtre 12-24 gange årligt 1-3 gange årligt. Som minimum om efteråret. 1 gang årligt 1 gang årligt Efter meget store regnskyl 2-4 gange årligt Efter behov Udskiftning af filtre og check af pumpe. Efter leverandørernes anvisning Tilsyn med tilbagestrømningssikring Min. 1 gang årligt (afhænger af sikringsmetode) Tabel 3.3 Drift og vedligehold af anlæg til opsamling af brug af regnvand til wc-skyl og tøjvask. Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011 23

3.5 Økonomi Alle priser i dette afsnit er angivet i prisniveau 2011 og er ekskl. moms. Et regnvandsanlæg til et nyt parcelhus med 140-200 m 2 tagflade og 4 beboere kan inkl. indendørs og udendørs installationer normalt etableres for 45. 50.000 kr. ekskl. moms. Et sådant anlæg består af en lagertank i jorden på 4 m 3 og med integreret styre- og pumpesystem, sugefilter i tanken og et hvirvel-regnvandsfilter i brønd. For ca. 25.000 kr. ekskl. moms kan der normalt etableres et anlæg til et parcelhus op til 120 m 2 tagflade med en indendørs lagertank på 2 m 3 og med et mindre styresystem, pumpe, efterfyldningstragt med magnetventil og et lodret regnvandsfilter på et tagnedløbsrør. Prisen er inkl. alle indendørs og udendørs installationer. Et anlæg til f.eks. en boligejendom med 1.500 m 2 tagflade kan inkl. indendørs og udendørs installationer normalt etableres for ca. 215.000 kr. ekskl. moms. Et sådant anlæg består af en lagertank i jorden på 25 m 3 og med integreret styre- og pumpesystem samt sugefilter i tanken og et hvirvel-regnvandsfilter i brønd. Et anlæg til en kontorbygning med ca. 3.500 m 2 tagflade kan inkl. indendørs og udendørs installationer normalt etableres for ca. 300.000 kr. ekskl. moms. Et sådant anlæg består af en lagertank i jorden på 50 m 3 og med integreret styre- og pumpesystem samt sugefilter i tanken og et hvirvel-regnvandsfilter i brønd. Lagertanken er her dimensioneret ud fra den mængde regnvand, der kan opsamles med en årlig nedbør på 661 mm. For de sidste to større anlæg gælder, at ca. 60 % af prisen dækker lagertank, filtre samt pumpe og styringsenhed. Resten er til rørinstallationer, brønde og installation. Udgifterne til sidstnævnte kan blive højere, specielt hvis der er særligt mange toiletter, meget lange ledningsføringer og meget højtplacerede toiletter. Priserne er for nybyggeri. Specielt rørinstallationer kan fordyre anlæg i et eksisterende byggeri. Tabel 3.4 viser overslag over anlægsudgifter, udgifter til drift og vedligehold samt en samlet årlig udgift set over hele anlæggets levetid. Udgifterne er beregnet for anlæg til opsamling af tagvand fra 3 forskellige tagstørrelser: Parcelhus med tagareal på 140 m 2 Boligejendom med tagareal på 1.500 m 2 Kontorbygning med tagareal på 3.500 m 2 24 Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011

Til drift og vedligehold er der regnet med en timepris på 325 kr., og der er i alle priser regnet med, at montering, drift og vedligehold foretages af eksterne folk. Ejeren af anlægget eller en ansat vicevært kan i de fleste tilfælde selv vedligeholde anlægget, så driftsudgifterne bliver minimale. Tilsyn af tilbagestrømningssikring skal dog altid foretages af en autoriseret VVS-person. Parcelhus Boligejendom Kontorbygning Anlægsudgifter kr. 50.000 220.000 300.000 Driftsudgifter kr. pr. år 5.500 16.000 24.000 Årlig udgift kr. pr. år (levetid 20-50 år) 7.000 22.500 32.500 Tabel 3.4 Overslag over anlægs- og driftsudgifter til opsamling af regnvand til toiletskyl og tøjvask (prisniveau 2011). Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011 25

4. REFERENCER /1/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr. 1449), 2007 /2/ Brug af regnvand til WC-skyl og vaskemaskiner i boliger, Rørcenter-anvisning 003, 2. udgave, juli 2002. Se www.mst.dk /3/ DS 415: Norm for fundering /4/ DS 432: Norm for afløbsinstallationer /5/ DS 439: Norm for vandinstallationer /6/ DS 440: Norm for mindre nedsivningsanlæg for nedsivning /7/ DS/EN 1717: Norm om sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikring /8/ Brug af plastrør til vand- og afløbssystemer, vejledning nr. 54, 2. udgave, juli 2006, DANVA. Se www.danva.dk /9/ Afløbsinstallationer, SBI-anvisning 185, 1997 Figurer, skitser og grundlag for skitser samt fotos er venligst stillet til rådighed af Nyrup plast A/S. 26 Ref Opsamling og anvendelse/ ver.01 af 08.07.2011