Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser
1. Indledning side 3 2. Vintertjeneste for offentlige veje og stier side 4 2.1. Aalborg Kommunes forpligtigelser ved vintervedligeholdelse 2.2. Grundejernes forpligtigelse med vintervedligeholdelse 3. Forskrifter for udførelse af grundejernes forpligtigelser med vintertjeneste side 6 4. Renholdelse for offentlige veje og stier side 7 Aalborg Kommunes forpligtigelse ved renholdelse Grundejernes forpligtigelser med renholdelse 5. Forskrifter for udførelse af grundejernes forpligtigelser med renholdelse side 8 6. Generelle bestemmelser vedrørende offentlige veje og stier side 9 7. Private fællesveje og stier vintertjeneste og renholdelse side 10 8. Principskitser for offentlige veje og private fællesveje i byzone side 12
1. Indledning Aalborg Kommune skal i henhold til Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje 1 samt Lov om private fællesveje 2 fastsætte retningslinjer for gennemførelse af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse af offentlige veje og stier samt private fælles veje og stier i kommunen. Aalborg Byråd har sammen med Nordjyllands Politi besluttet, at snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse af ovenstående veje skal udføres efter de retningslinjer, der er beskrevet i dette regulativ. Vinterregulativet omfatter ikke statsvejene, som administreres af Vejdirektoratet. Dette regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser er godkendt af Byrådet i Aalborg Kommune den 24. juni 2013 og af Nordjyllands Politi den 27. juni 2013. Regulativet træder i kraft 1. december 2013. 1 - LBK nr. 1103 af 16. september 2010 med senere ændringer 2 - Lov nr. 1537 af 21. december 2010 med senere ændringer
2. Vintertjeneste for offentlige veje og stier. I forhold til vintertjeneste er de offentlige veje og stier i Aalborg Kommune opdelt i tre klasser A, B og C efter deres betydning for trafikken. A og B er de mest trafikerede, og her saltes og sneryddes så hurtigt som muligt. Målet er, at gøre det sikkert at køre på A og B veje. C er de mindst trafikerede veje. De bliver saltet og ryddet, når der er et meget stort behov. Målet er at holde C vejene farbare. Det betyder i glatføre må man færdes med forsigtighed på disse veje. 2.1. Aalborg Kommunes forpligtigelser ved vintervedligeholdelse Aalborg Kommunes opgaver for de offentlige veje er: Snerydning 1. Snerydning foretages, når snefald er af et sådant omfang, at fremkommeligheden for trafikanterne ikke er acceptabel. Rydning iværksættes normalt ved snedybder fra 5 til 8 cm. 2. Snerydning iværksættes efter en forudlagt plan, der tilstræber, at rydning i første omgang sker på de vigtigste færdselsårer. Snerydning vil så vidt muligt blive opretholdt i mindst to spor. Udover kørebanen omfatter snerydningen også de cykelstier, der ligger langs offentlige veje, samt de gangog fortovsarealer, som kommunen er forpligtiget til at renholde. 3. Ved snerydning af stier med egen linjeføring (f.eks. stier i landskabet) og sidstnævnte fortovsarealer opprioriteres de stier og fortove, der har størst færdselsmæssig betydning. 4. Der vil i videst mulig omfang blive foretaget snerydning ved holdepladser for kollektiv trafik. Offentlige parkeringspladser ryddes i den rækkefølge, deres betydning og benyttelse kræver det. 5. Mindre vigtige veje åbnes i første omgang kun i ét spor med eventuelle vigepladser. Udvidelse til to spor sker først, når alle øvrige nødvendige rydningsarbejder er overstået, og der derefter er materiel og arbejdskraft til rådighed. Veje i bymæssige områder af kommunen er prioriteret forud for tilsvarende veje i landdistrikter, når sidstnævnte er ryddet i et spor. 6. Prioritering og omfang af snerydning på offentlige veje, stier og pladser i kommunen kan ses på www.aalborgkommune.dk/vinter. 7. For samtlige gennemgående færdselsårer, der sneryddes i henhold til ovenstående, gælder, at rydning sker i samarbejde med tilgrænsende kommuner og Vejdirektoratet, så trafikken i videst mulig omfang møder ensartet rydning. Glatførebekæmpelse 8. Foranstaltninger mod glat føre på kategori A og B veje samt hovedstier indsættes så vidt det er muligt som præventiv saltning og tilstræbes udført inden normal arbejdstids begyndelse. C-veje og mindre stier blandt andet stikstier saltes kun i tilfælde af særlig kraftig islag. 9. Glatførebekæmpelsen iværksættes efter en forud lagt plan, så det tilstedeværende materiel i første omgang sættes ind på de vigtigste færdselsårer. Derefter - eller sideløbende hermed - bekæmpes
glatføret på andre offentlige veje og stier i den udstrækning, der er materiel til rådighed. Glatførebekæmpelsen omfatter også offentligt anlagte cykelstier samt fortovsarealer, hvor kommunen har glatførebekæmpelsespligt i henhold til lovens bestemmelser, og som ikke er pålagt grundejerne. 10. Glatførebekæmpelsen på mindre vigtige veje og stier, foretages normalt kun inden for tidsrummet 7.00-15.00. 11. For samtlige færdselsårer, hvor glatførebekæmpelse foretages i henhold til ovenstående gælder, at glatføreforanstaltninger udføres i samarbejde med tilgrænsende kommuner og Vejdirektoratet, så trafikken i videst muligt omfang møder ensartet glatførebekæmpelse. 2.2 Grundejernes forpligtelser med vintervedligeholdelse I byer og bymæssig bebyggelse pålægges det i henhold til Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje 3 ejere af ejendomme, der grænser til en offentlig vej eller sti; 12. Rydde fortov og sti ud for ejendommene for sne og at renholde fortov og sti i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens kap. 7. Med fortov og sti sidestilles færdselsareal, der er overvejende bestemt for gående færdsel. Undtaget er ejendomme, der ikke kan opnå mindst gående adgang direkte til færdselsarealet jf. Lov om offentlige veje 4 72 og 73. 13. Grundejernes pligt til vintervedligeholdelse udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens kap. 7 samt de i medfør af lovens 11 af Aalborg Byråd udfærdigede forskrifter som anført i dette regulativs afsnit om Forskrifter for udførelse af grundejernes forpligtigelser med vintertjeneste. Grundejerne er dog kun forpligtiget til at rydde et areal på en afstand på højst ti meter fra ejendommens skel mod vejen, hvis arealet hovedsageligt er bestemt for gående jf. Lovens 5 stk. 2. Gangtunneler og gangbroer er dog undtaget. 14. For jernbaner og lufthavne pålægges pligten til vintertjeneste i henhold til lovens 6 stk. 3 de pågældende grundejere. 3 - LBK nr. 1103 af 16. september 2010 med senere ændringer 4 - LBK nr. 1048 af 03. november 2011 med senere ændringer
3. Forskrifter for udførelse af grundejernes forpligtigelser med vintertjeneste I henhold til lovens kap. 7 11, 12 og 13 bestemmer byrådet herved, at grundejernes forpligtigelser i henhold til nærværende regulativ udføres efter følgende forskrifter: Grundejerens forpligtigelser med hensyn til snerydning er i loven 11, stk. 1 og 2 fastsat som følger: Stk. 1 Den snerydningspligt, der påhviler grundejerne, omfatter pligt til at rydde færdselsarealer for sne snarest muligt efter snefald. Pladsen omkring brandhaner, brand- og politialarmskabe og installationer til trafikregulering skal til enhver tid holdes ryddet for sne. Stk. 2 Uanset hvem der har pligt til snerydning på fortov og kørebane, har grundejerne pligt til at rydde trapper til deres ejendomme for sne. I henhold til 11, stk. 3 har byrådet for så vidt angår byer og bymæssig bebyggelse også bestemt: at det er forbudt at kaste sne fra privat areal ud på offentlig vej at fortov og sti ryddes for sne i færdselskrævende omfang ud for ejendommen at sne ikke må henlægges ud for porte og indkørsler, ved gadehjørner, ved fodgængerfelter eller andre selvfølgelige overgangssteder, da sådanne steder skal holdes passable og at snebunker skal henlægges på det resterende fortov eller i det omfang her ikke er plads på den nærmeste del af kørebanen uden for cykelsti, dog sådan, at vandets frie løb i rendestenen ikke hindres Glatførebekæmpelse Grundejernes forpligtigelser med hensyn til glatførebekæmpelse er i lovens 12, stk. 1 og 2 fastsat som følger: Stk. 1 Den pligt, der påhviler grundejerne til at træffe foranstaltninger mod glat føre, omfatter pligt til snarest muligt efter førets indtræden at bestrø færdselsarealet med grus, sand eller lignende. Stk. 2 Uanset hvem der har pligt til at træffe foranstaltninger mod glat føre på fortov og kørebane, har grundejerne pligt til at gruse trapper til deres ejendomme. I henhold til 12, stk. 3 har byrådet for så vidt angår byer og bymæssig bebyggelse desuden bestemt at glatførebekæmpelsen skal udføres på hele fortovsarealet, idet pligten for større arealer, der overvejende er bestemt for gående færdsel er begrænset til at omfatte et areal af en udstrækning på højst 10 meter fra ejendommens skel mod vej.
4. Renholdelse for offentlige veje og stier. 4.1. Aalborg Kommunes forpligtigelser ved renholdelse 15. Renholdelse af offentlige veje og stier foretages af kommunen efter en nærmere fastlagt plan, og i øvrigt når særlige forhold gør det påkrævet. Uden for byer og bymæssige bebyggelser omfatter kommunens renholdelsespligt bortset fra parkerings- og rastepladser og lignende alene den renholdelse, der er nødvendig for færdselssikkerheden (lovens 4, stk. 3). 4.2 Grundejernes forpligtelser med renholdelse I byer og bymæssig bebyggelse pålægges det i henhold til Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje 5 ejere af ejendomme, der grænser til en offentlig vej eller sti; 16. Renholde fortov og sti i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens kap. 7. Med fortov og sti sidestilles færdselsareal, der er overvejende bestemt for gående færdsel. Undtaget er ejendomme, der ikke kan opnå mindst gående adgang direkte til færdselsarealet jf. Lov om offentlige veje 72 og 73. Grundejernes renholdelsespligt udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens kap. 7 samt som anført under Forskrifter for udførelse af grundejernes forpligtigelse med renholdelse. 17. Grundejernes pligt til renholdelse udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens kap. 7 samt de i medfør af lovens 11 af Aalborg Byråd udfærdigede forskrifter som anført i dette regulativs afsnit om Forskrifter for udførelse af grundejernes forpligtigelser med renhold. Grundejerne er dog kun forpligtiget til at rydde et areal på en afstand på højst ti meter fra ejendommens skel mod vejen, hvis arealet hovedsageligt er bestemt for gående jf. Lovens 5 stk. 2. Gangtunneler og gangbroer er dog undtaget. 18. For jernbaner og lufthavne pålægges pligten til vintertjeneste i henhold til lovens 6 stk. 3 de pågældende grundejere. 5 - LBK nr. 1103 af 16. september 2010 med senere ændringer
5. Forskrifter for udførelse af grundejernes forpligtigelser med renholdelse Grundejernes forpligtigelser med hensyn til renholdelse er i lovens 13, stk. 1 og 2 fastsat som følger: Stk. 1 Den renholdelsespligt, der påhviler grundejerne, omfatter pligt til at fjerne ukrudt, at feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde belagte færdselsarealer, at fjerne affald og andet, der er særligt forurenende eller ulempe for færdslen, samt at renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, der kan hindre vandets frie løb. Stk. 2 Uanset hvem der har pligt til renholdelse af fortov og kørebane, har grundejerne pligt til at renholde trapper til deres ejendomme. I henhold til 13, stk. 3 har byrådet for så vidt angår byer og bymæssig bebyggelse desuden bestemt: at renholdelsen skal omfatte hele fortovs- og stiarealet. Dog med den begrænsning, at der for større arealer, der overvejende er bestemt for gående færdsel, kun påligges pligt til renholdelse i en udstrækning på højst 10 meter fra ejendommens skel mod vej. at fejning m.v. skal foretages så ofte som en effektiv renholdelse gør det nødvendigt, dog kun på hverdage at det sammenfejede affald skal fjernes straks at affaldet ikke må fejes ned i rendestenen eller i rendestensbrøndene at der ikke må anvendes sprøjtemidler til bekæmpelse af ukrudt at renholdelsespligten også omfatter de lyskasser og riste, der er anbragt i fortovsarealet samt eventuelle udløbsrender fra grunden, samt at eventuelle indtrufne forureninger, der er til gene eller ulempe for færdslen, fjernes straks. Det bemærkes, at grundejernes pligt til renholdelse af private fællesveje omfatter både fortovs- og kørebanearealer eller - i det tilfælde kantsten ikke forefindes - den respektive vejbane ud for vedkommendes ejendom.
6. Generelle bestemmelser vedrørende offentlige veje og stier 19. Såfremt nogen på vej eller sti, der er åben for almindelig færdsel, henkaster eller efterlader affald eller genstande, der kan være til ulempe for færdslen eller er særlig forurenende, er kommunen - eller i påtrængende tilfælde politiet - berettiget til at lade det henkastede eller efterladte fjerne for den pågældendes regning. Bestemmelsen omfatter blandt andet ler, jord, beton og lignende, der måtte blive efterladt på veje, der er åbne for offentlig færdsel. De pågældende har pligt til selv at fjerne efterladenskaberne snarest (jf. lovens 17). 20. Grundejernes pligt til snerydning, glatførebekæmpelse og almindelig renholdelse af fortov og sti (i henhold til lovens 5) opretholdes, uanset om der er vejrabatter, grøfter, vejskråninger eller beplantning mellem hans ejendom og det egentlige færdselsareal. Dette gælder også stier som samtidig benyttes af cyklister. Såfremt stien er opdelt for gående og cyklende gælder forpligtigelsen kun for den del, der er beregnet for gående. 21. Grundejernes pligt (i henhold til lovens 5) omfatter ikke trappepartier på offentlige veje eller stier, gangtunneler eller gangbroer, da disse arealer ikke betragtes som fortovs- eller stianlæg. Grundejernes pligt omfatter heller ikke renholdelse af grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender på offentlige veje og stier. Denne fritagelse gælder dog ikke for de omhandlede anlæg på private fællesveje og stier, hvor grundejeren har fuld renholdelsespligt, herunder pligt til snerydning og glatførebekæmpelse. 22. En grundejer kan overdrage sine forpligtigelser (jf. lovens 14) til en anden beboer i ejendommen eller til en person, der bor i nærheden af ejendommen. En sådan overdragelse skal finde sted, hvis grundejeren ikke bor på eller i nærheden af ejendommen. Aftalen skal være skriftlig og skal skriftligt anmeldes til kommunen eller, for så vidt angår private fællesveje og private veje, til vedkommende Byråd. Hvis grundejerens forpligtigelser hviler på bestemmelser truffet af et Byråd i henhold til 5, stk. 3, skal aftalen dog anmeldes til dette Byråd. Den myndighed, der modtager anmeldelsen af aftalen, kan nægte at godkende aftalen, hvis den udpegede person ikke kan anses for egnet til at sørge for, at forpligtigelserne opfyldes. 23. Tilsynet med, at grundejerne overholder deres forpligtigelser efter nærværende regulativ, føres af vejbestyrelsen eller, for så vidt angår private fællesveje og private veje, vedkommende kommunalbestyrelse. Såfremt grundejernes forpligtigelser hviler på bestemmelser truffet af en kommunalbestyrelse i henhold til 5, stk. 3, føres tilsynet dog af denne kommunalbestyrelse. Tilsynsmyndigheden kan - om nødvendigt - lade foranstaltninger udføre for den forsømmeliges regning.
7. Private fællesveje og - stier vintertjeneste og renholdelse. Aalborg byråd har i henhold til Lov om private fællesveje 6 79 og efter forhandling med politiet bestemt, at snerydning og glatførebekæmpelse af private fællesveje og -stier udføres af grundejerne efter nedenstående bestemmelser. 7.1 Private fællesveje i byzone Ejere af ejendomme, der grænser op til en privat fællesvej, og som har vejret, har pligt til vintertjeneste (snerydning og glatførebekæmpelse) af kørebane, sti og fortov ud for ejendommen. Udførelsen foretages i overensstemmelse med Lov om private fællesveje 80-82: Vintertjeneste Renholdelse Grundejerne skal rydde færdselsarealer for sne snarest muligt efter snefald. Pladsen omkring brandhaner og installationer til trafikregulering skal altid holdes ryddet for sne Uanset om grundejerne har pligt til at rydde sne på fortov og kørebane, skal grundejerne rydde trapper til deres ejendomme for sne. Grundejerne skal snarest muligt efter førets indtræden strø grus, sand eller lignende på færdselsarealet. Uanset om grundejerne har pligt til at træffe foranstaltninger mod glat føre på fortov og kørebane, skal grundejerne glatførebekæmpe på trapper til deres ejendomme. Grundejerne skal; 1) fjerne ukrudt, 2) feje eller på anden måde renholde færdselsarealer, der er asfalteret, brolagt, flisebelagt eller i øvrigt overfladebehandlet 3) fjerne affald og andet, der er særlig forurenende eller til ulempe for færdslen, 4) renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, der kan hindre vandets frie løb. Uanset om grundejerne har pligt til at renholde fortov og kørebane skal grundejerne renholde trapper til deres ejendomme. 7.2. Privat fællesvej i landzone Aalborg Kommune kan i henhold til Lov om private fællesveje 7 23 efter forhandling med politiet bestemme, at private fællesveje på landet skal ryddes for sne og glatførebekæmpes. 6 - Lov nr. 1537 af 21. december 2010 med senere ændringer 7 - Lov nr. 1537 af 21. december 2010 med senere ændringer
Der er ikke udpeget private fællesveje beliggende i landzone før 1. december 2013. I Lov om private fællesveje 13 er det de, der er forpligtet hertil i henhold til aftale eller anden privatretlig bestemmelse, som skal holde en privat fællesvej i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Hvis der ikke findes aftaler m.v. om vedligeholdelsen, skal de vejberettigede brugere vedligeholde vejen i forhold til deres brug af vejen.
8. Principskitser for offentlige veje og private fællesveje i byzone Grundejernes forpligtigelser for private fællesveje og stier i byzone er illustreret på nedenstående tegninger. Det er forudsat, at grundejeren har vejret til den private fællesvej. Eksempel 1 Du bor på en offentlig vej, hvor der er fortov ud for din ejendom. Du har forpligtelsen til at snerydde og glatførebekæmpe fortovet ud for dit eget hu/matrikel. Eksempel 2 Du bor på en privat fællesvej, hvor der er fortov ud for din ejendom. Du har forpligtelsen til at snerydde og glatførebekæmpe fortovet samt kørebanen ud for dit eget hus/matrikel. Hvis der er beliggende en ejendom overfor, der har vejret til vejen, skal du kun holde kørebanen indtil midten af vejen. Hvis ejendommen overfor ikke har vejret til vejen, skal du holde hele kørebanen samt fortovet på modsatte side af kørebanen. Eksempel 3 Du bor på en offentlig eller privat fællesvej, hvor der er fortov ud for din ejendom. Der er også fortov ud mod din baghave. Du har forpligtelsen til at snerydde og glatførebekæmpe alle fortove ud for dit eget hus/matrikel. Dette også selv om du ikke har udgang direkte til fortovet, og det kræver, at du går en omvej for at komme hen til fortovet. Undtaget er dog hvis der er tinglyst adgangsbegrænsning jf. vejlovens 72-73. Hvis vejen, som støder op til din baghave, er en privat fællesvej, som du ikke har vejret til, skal du ikke rydde fortovet i baghaven.
Eksempel 4 Du bor på en offentlig eller privat fællesvej. Din grund grænser op til en gangsti, som forbinder to områder eller veje. Du har forpligtelsen til at snerydde og glatførebekæmpe stien ud for dit eget hus. En gangsti sidestilles med et fortov.