KTS Katalog 2010/2011 Kabelføringssystemer
Velkoen hos kundeservice Servicetelefon: +4570202523 Telefax til spørgsmål: +4570202543 Telefax til ordrer: +4570202543 E-mail: info@obo.dk Internet: www.obo.dk Brug den direkte forbindelse til OBO kundeservice! Du kan ringe til os hver dag mellem kl. 7.30 og 17.00 på service-hotline +4570202523, hvis du har spørgsmål til OBOs komplette elinstallationsprogram. Med OBOs nystrukturerede kundeservice får du det hele: Kompetente kontaktpersoner lige i nærheden Alle informationer om OBOs produkter Sagkyndig rådgivning om særlige anvendelsesemner Hurtig og direkte adgang til alle tekniske data for OBOs produkter. Vi vil være de bedste - også når det gælder kundekontakt! 2 OBO KTS
Indhold Planlægningshjælp generelt Planlægningshjælp 5 Ophængssystemer 139 Fastgørelsessystemer 185 Kabelbakkesystemer 197 Kabelbakkesystemer, trædefaste 236 Gitterbakkesystemer 245 Kabelstigesystemer 263 Systemer til store afstande 281 Vægkabelstige-systemer 301 Armatursystemer 319 Modulsystemer 327 Rustfri stål-systemer V2A 335 Rustfri stål-systemer V4A 381 Fortegnelser 401 KTS OBO 3
Planlægningshjælp generelt OBO KTS-kurser: Viden direkte fra kilden OBO understøtter brugerne med faglig førstehåndsviden ved hjælp af et omfattende undervisnings- og kursusprogram om kabelføringssystemer. Ud over det teoretiske - grundlag drejer det sig også om den praktiske implementering i hverdagen. En omfattende vidensformidling rundes af med konkrete anvendelses- og beregningseksempler. Tekster til download, produktinformationer og datablade Vi gør livet lettere for dig: Med - masser af praktisk materiale, der allerede under forarbejdet er en effektiv hjælp, eksempelvis ved planlægning og beregning af et projekt. Dertil hører: Tekster til download Produktinformationer Informationsblade Datablade Vi opdaterer disse dokumenter kontinuerligt, og de kan døgnet rundt hentes gratis på internettet, på adressen www.obo.dk Tekster til download på internettet: www.ausschreiben.de Der kan helt gratis downloades - mere end 10.000 artikler om KTS, BSS, TBS, LFS, EGS og UFS. Takket være regelmæssige opdateringer og tillæg har du altid et omfattende overblik over produkterne fra OBO. Derudover står alle - gængse filformater til rådighed (PDF, DOC, GAEB, HTML, TEXT, XML, ÖNORM). www.ausschreiben.de 4 OBO KTS
Indhold Planlægnings- og monteringshjælp Generel planlægningshjælp 8 Ophængssystemer 35 Fastgørelsessystemer 57 Kabelbakkesystemer RKSM 63 Trædefast kabelbakkesystem 79 Gitterbakkesystemer 85 Kabelstigesystemer 97 Systemer til store afstande 103 Vægkabelstige-systemer 111 Armatursystemer 117 Modulsystemer 123 Rustfri systemer 129 Yderligere oplysninger 132 KTS OBO 5
Planlægningshjælp generelt OBO Contruct KTS: Projektere, tegne, generere Med den AutoCAD-baserede software OBO Construct KTS tilbyder OBO planlæggere, installatører og arkitekter helt nye muligheder for planlægning af kabelføringssystemer. Ud over den målrettede hjælp til udvælgelse af det optimale kabelføringssystem giver OBO Construct KTS vejledning til projektering af kabelstrækningen ved hjælp af den integrerede baneeditor samt til integrering af systemer til bevarelse af funktionssikkerheden ved brand iht. DIN 4102 del 12. En udførlig stykliste, der er udformet ud fra brugerens angivelser, giver en god oversigt over de materialemængder, der skal indkalkuleres, samt deres bruttopriser. Software-highlights: Indsættelse af kabelbaner (enkeltvis eller med program) Beregning af det effektive tværsnit med den mulighed at bestee vilkårlige kabelbestykninger manuelt forud Automatisk beregning af belastningen af standardkonstruktionen Integreret, menustyret udvælgelse af KTS-varer Generering af detaljerede styklister og overførsel af en prisforespørgsel til Microsoft Excel Integrerede systemer til bevarelse af funktionssikkerheden ved brand Automatisk påskiftsfunktion Let indsættelse og redigering af faconstykker Mulighed for at vælge mellem forskellige sprog: tysk, engelsk, fransk og tjekkisk. Der koer hele tiden nye sprog til. 6 OBO KTS
Planlægningshjælp generelt Fra vores hjeeside kan du udover planlægningssoftwaren OBO Construct KTS også downloade det yderst anvendelige og selvstændige tool Cable Filling, som giver god hjælp ved udvælgelsen af det optimale kabelføringssystem samt til beregning af fordeling af kabler samt fyldning. Tekniske henvisninger: Softwaren OBO Construct KTS kan enten bestilles direkte hos OBO eller downloades fra hjeesiden www.obo.dk. Bemærk: Prograet AutoCAD (version fra 2006 indtil 2010) er påkrævet (fuld version eller LT-version). Softwaren kan i sit fulde omfang anvendes til testformål i en periode på 14 dage. Når testperioden er udløbet, bliver softwaren automatisk ugyldig. Der kræves en registrering for at kunne fortsætte med at anvende softwaren. Registreringen foregår efter, at der er betalt et gebyr på 80 euro. Microsoft Windows og Excel er registrerede varemærker for Microsoft Corporation, USA. AutoCAD er et registreret varemærke for Autodesk Incorporation, USA. KTS OBO 7
Planlægningshjælp generelt Standarder, forskrifter og prøvninger Korrekt arbejde beskytter Hos OBO finder du kabelføringssystemer fra professionelle til professionelle: Det tekniske grundlag er sikret via DIN EN 61537 (afløser til DIN VDE 0639). Denne standard beskriver alle relevante parametre lige fra anvendelsesområde over prøvningsbetingelser og til korrosionsbestandighed og temperaturklassificering. Som kompetent producent af kabelføringssystemer lever OBO hver dag op til disse krav. Med de nedenfor beskrevne prøvninger sikres anvendelsen af korrekte systemer, der opfylder standarderne. Af sikkerhedsmæssige årsager kræves anvendelsen af egnet beskyttelsestøj ved transport og bearbejdning. CE-overenssteelse Alle varer i dette katalog opfylder kravene i de relevante EF-direktiver. Det gælder også for standardkomponenter som f.eks. skruer, spændeskiver og møtrikker, som er bestanddele af det pågældende system. Den enkelte EF-overenssteelseserklæring attesterer overenssteelsen med de nævnte direktiver eller standarder, men indeholder ingen garanti for egenskaber. Sikkerhedsanvisningere i de medfølgende produktinformationer og de almindelige sikkerhedsbesteelser skal overholdes både ved montering og i brug. Prøvninger potentialudligning/beskyttelsesleder Kabelføringsstystemer skal have en tilstrækkelig ledeevne. Kun på den måde kan man sikre, at potentialudligningen og forbindelsen med jordpotentialet er tilstrækkelig. En reduktion af ledeevnen opstår primært på grund af overgangsmodstand ved samlingerne. For at reducere disse overgangsmodstande ved OBO-kabelføringssystemerne så meget som muligt, lægger vi allerede ved udviklingen af systemerne stor vægt på en stabil forbindelse uden overgangsmodstande. De udviklede systemer bliver naturligvis testet i BETlaboratoriet. De testede varer er i kataloget markeret med det viste kontrolmærke. Du kan til enhver tid rekvitere de forskellige prøvningsrapporter via vores hotline. 8 OBO KTS
Inddragelse af beskyttelsesforanstaltningerne Planlægningshjælp generelt Belastningsprøvninger for kabelføringssystemer Alle produkter og systemer fra OBO har gennemgået praktiske belastningsprøvninger. Udgangspunktet for prøvningerne af kabelføringssystemerne fra OBO er DIN EN 61537 resp. DIN VDE 0639. Når belastningsprøvningen er afsluttet, kan der for hver komponent beregnes en maksimal belastbarhed afhængig af støtteafstande og komponentspecifikke parametre som f.eks. dimension. Dette fremgår af et diagram, der er vedlagt hver enkelt komponent. Du kan finde yderligere oplysninger vedrørende belastningsprøvninger af kabelbakker, konsoller og loftpendler i dette katalog. De anførte værdier tager ikke højde for miljøkræfter som f.eks. sne, vindbelastning eller andre ydre påvirkninger. KTS OBO 9
Planlægningshjælp generelt Definition af den elektromagnetiske kompatibilitet (EMC) I de seneste år har anvendelsen af elektroniske kredsløb været støt stigende. I industrielle anlæg, inden for medicin, i husholdningen, inden for telekounikationsområdet, i motorkøretøjer og i elektriske bygningsinstallationer - overalt finder vi kraftfulde elektriske apparater og anlæg, som behandler stadig større strømstyrker, opnår stadig større radiorækkevidder, og som kan transportere stadig mere energi på stadig mindre plads. Men med anvendelsen af den nyeste teknologi stiger også anvendelsernes kompleksitet. Det resulterer i, at der kan forekoe stadig flere gensidige påvirkninger (elektromagnetisk støj) fra anlægsdele og kabler og ledninger, der kan føre til skader og økonomiske tab. Her taler man om den elektromagnetiske kompatibilitet EMC: Den elektromagnetiske kompatibilitet EMV er en elektrisk anordnings evne til at fungere tilfredsstillende i sine elektromagnetiske omgivelser, uden at forstyrre disse omgivelser, hvortil der også hører andre anordninger (VDE 0870-1). Den elektromagnetiske kompatibilitet er fastlagt i EMC-direktivet 2004/108/EF. Det betyder, at elektriske driftsmidler som støjkilde udsender elektromagnetisk støj (emission), der optages af andre apparater eller anordninger (iission), der fungerer som modtager (støjmodtager). Derved kan en støjmodtager blive kraftigt forstyrret, hvilket i værste fald kan resultere i totalt svigt med store økonomiske tab til følge. Støjen kan spredes både via ledninger og via elektromagnetiske bølger. Støjens vej Støjkilde (udstråler emission) Kobling af støjenheder (spredning af støjen) Støjmodtager (modtager emission) For eksempel Radiotelefoner Lysnetadaptere Tændingsanlæg Frekvensomformer Lynnedslag Svejseapparater Galvanisk Induktiv Kapacitiv Elektromagnetisk Processor Radiomodtagelsesanlæg Styringer Omformere eapparater 10 OBO KTS
Sikring af EMC Planlægningshjælp generelt Sikring af EMC For at sikre den elektromagnetiske kompatibilitet (EMC) kræves en systematisk planlægning. Støjkilderne skal idenficeres og kvantificeres. Koblingen beskriver støjens udbredelse fra støjkilden og frem til det apparat, der påvirkes, støjmodtageren. Det er EMC-planlæggerens opgave at sikre kompatibiliteten ved at træffe de nødvendige foranstaltninger enten ved kilden, koblingsvejen eller ved støjmodtageren. Planlæggere og installatører bliver i det daglige stadig oftere konfronteret med denne tematik. EMC udgør således en grundlæggende faktor allerede ved planlægningen af installationen og kabelføringen. På grund af den elektromagnetiske kompatibilitets meget store kompleksitet er det nødvendigt at analysere og løse problemer med EMC ved at gøre brug af forenklede hypoteser, af modeller og af diverse forsøg og målinger. Kabelføringssystemer og deres bidrag til EMC Kabelføringsstystemer kan levere et væsentligt bidrag til forbedring af EMC. De er passive og yder derfor et varigt og sikkert bidrag til EMC i kraft af, at ledninger føres inde i kabelføringssystemer eller skærmes af kabelføringssystemer. Når ledninger føres inde i et kabelføringssystem, vil den galvaniske kobling og koblingen via elektriske og magnetiske felter i ledninger blive kraftigt reduceret. Kabelføringssystemer leverer dermed et bidrag til reduktion af koblingen fra kilde til modtager. Kabelføringssystemers skærmvirkning kan kvantificeres via transmissionsmodstanden og skærmdæmpningen. På den måde får planlæggeren engineering-parametrene for kabelføringssystemer, der er så vigtige for EMC-engineering. Lynudladning Ud fra virkningsanalysen af EMC i bygninger (EN 62305-4) ved man, at lynudladning må regnes som den største støjkilde. Ved en lydudladning sker der en direkte strømtilførsel til hele potentialudligningssystemet i bygningen og/eller en magnetisk indkobling af støjspænding i elektriske ledninger. Netop til disse koblinger yder kabelføringssystemer et effektivt bidrag til reduktion af støjspændinger. KTS OBO 11
Planlægningshjælp generelt Magnetisk skærmdæmpning af kabelføringssystemer Det magnetiske impulsfelt (H) med tykkelsen 3 ka/m ved en defineret forsøgsopstilling: til venstre uden kabelføringssystem, til højre med kabelføringssystem. 1 = felt H, 2 = U 1 LzuPE Kabelføringssystemers magnetiske skærmdæmpning er forholdet i decibel (db) mellem en induceret spænding i et ubeskyttet kabel og en induceret spænding i det sae kabel, når det befinder sig i et kabelføringssystem. Forsøgsopstilling til besteelse af kabelføringssystemers magnetiske skærmdæmpning: En uskærmet ledning (NYM-J 5x6²) udsættes for et magnetisk impulsfelt 8/20 med en magnetisk feltstyrke på 3 ka/m. Samtidig måles den inducerede spænding U1 i den uskærmede ledning. Den sae ledning placeres derefter i midten af et kabelføringssystem (én gang med og én gang uden låg) og udsættes for sae magnetiske impulsfelt på 3 ka/m. Samtidig måles den inducerede spænding U2 i den uskærmede ledning. Med udgangspunkt i måleværdierne får man den magnetiske skærmdæmpning ud fra formlen: α S = 20 log (U1/U2) db Forsøgsresultat: Et kabelføringssystems magnetiske skærmvirkning α S kunne entydigt påvises med forsøgene og simulationen med et FEM-program. Det bedste resultat på omtrent 50 db blev opnået ved kabelføringssystemer (kabelbakker) med låg. Bemærk: Skærmdæmpningen mod elektriske felter er nærmest perfekt som ved Faradays bur. Magnetisk skærmdæmpning 8/20 db kabelbakke / kabelstige Uden låg Med låg RKSM 630 FS 20 50 MKS 630 FS 20 50 MKS 630 FT 20 50 MKSU 630 FS 20 50 MKSU 630 FT 20 50 MKSU 630 VA 20 50 GRM 55/300 FS 15 25 LG 630 NS FT 10 15 12 OBO KTS
Kabelføringssystemers koblingsimpedans Planlægningshjælp generelt Forsøgsopstilling til koblingsimpedans: 1 = længde l, 2 = U, 3 = I, 4 = impulskilde 8/20 U støj : Støjspænding målt i kablet I støj : Støjstrøm, der koer udefra og ind i skærmen (KTS) L : Længden på KTS Kabelføringssystemers transferimpedans (koblingsmodstand) Et kabelføringssystems transferimpedans er forholdet mellem målt spænding U støj, der måles i længderetning i kabelføringssystemet, og den indkoblede strøm I støj. Transferimpedansen bestees analogt med målingen af den elektriske ledeevne iht. 11.1. (DIN EN 61537). Ved et lynnedslag i en bygning ledes dele af lynstrøen rundt i hele potentialudligningssystemet. Installerede kabler og ledninger kan med fordel føres i et kabelføringssystem. Installerede kabelføringssystemer er altid inddraget i potentialudligningssystemet. På den måde ledes lynstrøen via Transferimpedans 8/20 mohm/m kabelføringssystemet. En meget lille del kan stadig ledes via ledningerne i kabelføringssystemet. Denne del bestees af kabelføringssystemets transferimpedans. For transferimpedansen gælder: Z T = U Støj /(I Støj x L) [mω/m] De anførte værdier bygger på målinger, hvor en impulsstrøm i bølgeform 8/20 er sendt igennem en defineret længde af kabelføringssystemet. Forsøgsresultat: Forsøgene beviser entydigt kabelføringssystemets effekt over for galvanisk kobling! Det bedste resultat blev opnået ved kabelføringssystemer (kabelbakker) med låg. kabelbakke / kabelstige Uden låg Med låg MKS 630 FS 1,14 0,71 MKS 630 FT 1,14 0,71 MKSU 630 FS 0,44 0,09 MKSU 630 FT 0,44 0,09 GRM 55/300 FS 6,17 5,5 KTS OBO 13
Planlægningshjælp generelt Overfladeprøvning og korrosionskategorier Overfladeprøvning/salttågeprøvning Alle systemkomponenter skal kunne fremvise en tilstrækkelig bestandighed over for korrosion i overenssteelse med KTS-standarden DIN EN 61537. Beregningen af zinklagets minimumtykkelse fremgår af en måling. Indgrupperingen i de forskellige klasser fremgår af tabellen til højre. Tabellen ovenfor viser anvendelsesområdet og den zinknedbrydning, der kan forventes i henhold til DIN EN ISO 12944. 14 OBO KTS
Overfladeprøvning og korrosionskategorier Planlægningshjælp generelt Korrosivitetskategorier iht. DIN EN ISO 12944 C 1 C 2 C 3 C 4 C 5-I C 5-M Typiske omgivelser indendørs Opvarmede bygninger med neutral atmosfære, f.eks. kontorer, butikker, skoler og hoteller. Uopvarmede bygninger, hvor der kan forekoe kondens, f.eks. lagerbygninger og sportshaller Produktionsrum med høj fugtighed og en smule luftforurening, f.eks. anlæg til fremstilling af fødevarer, vaskerier, bryggerier og mejerier Kemiske anlæg, svøehaller, bådhuse over havvand. Bygninger eller områder med nærmest konstant kondens og med kraftig forurening. Bygninger eller områder med nærmest konstant kondens og med kraftig forurening. Typiske omgivelser udendørs Korrosivitetskategori Korrosionsbelastning Gennemsnitlig zinknedbrydning - Ubetydelig <0,1 µm/a Atmosfære med lidt forurening. Primært landlige områder. By- og industriatmosfære, moderat forurenet med svovldioxid, kystnære områder med lav saltbelastning Industrielle områder og kystnære områder med lav saltbelastning Industrielle områder med høj fugtighed og aggressiv atmosfære Kyst- og offshoreområder med saltbelastning. Lille Moderat Kraftig Meget kraftig (industri) Meget kraftig (hav) 0,1 til 0,7 µm/a 0,7 til 2,1 µm/a 2,1 til 4,2 µm/a 4,2 til 8,4 µm/a >4,2 til 8,4 µm/a Klassificering af korrosionsbestandigheden (fra udkastet til DIN EN 61537) Klasse Referencemateriale og overfladebehandling 0* Ingen 1 Elektropletteret indtil en min. tykkelse på 5 µm 2 Elektropletteret indtil en min. tykkelse på 12 µm 3 Forgalvanisiert indtil 275 grader iht. EN 10327 og EN 10326 4 Forgalvanisiert indtil 350 grader iht. EN 10327 og EN 10326 5 Slutgalvaniseret til en zinkbelægningstykkelse på (minimum) 45 µm iht. ISO 1461 6 Slutgalvaniseret til en zinkbelægningstykkelse på (minimum) 55 µm iht. ISO 1461 7 Slutgalvaniseret til en zinkbelægningstykkelse på (minimum) 70 µm iht. ISO 1461 8 Slutgalvaniseret til en zinkbelægningstykkelse på (minimum) 85 µm iht. ISO 1461 (i reglen højtlegeret siliciumstål) Rustfrit stål, fremstillet iht. ASTM: A 240/A 240M - 95 a betegnelse S30403 eller EN 10088 grad 1-4301 uden slutbehandling** 9A Rustfrit stål, fremstillet iht. ASTM: A 240/A 240M - 95 a betegnelse S31603 eller EN 10088 grad 1-4301 uden slutbehandling 9B Rustfrit stål, fremstillet iht. ASTM: A 240/A 240M - 95 a betegnelse S30403 eller EN 10088 grad 1-4301 med slutbehandling** 9C Rustfrit stål, fremstillet iht. ASTM: A 240/A 240M - 95 a betegnelse S31603 eller EN 10088 grad 1-4404 med slutbehandling** 9D * Ved materialer, der ikke har nogen deklareret korrosionsklassificering ** Den afsluttende behandling har til formål at beskytte mod springrust og forhindre kontamineringen af andre stålenheder KTS OBO 15
Planlægningshjælp generelt Overflader til indendørs brug Uanset om systemet skal bruges indendørs eller udendørs, i aggressive atmosfærer eller under særlige hygiejniske betingelser, tilbyder OBO den optimale overflade- og materialeudførelse til dit kabelføringssystem. Kabelføringssystemer fra OBO fremstilles af stålplade eller ståltråd af en meget høj kvalitet og kan leveres i forskellige overfladeudførelser. Forskellige coatings- og belægningsmetoder giver en skræddersyet korrosionsbeskyttelse, der er tilpasset anvendelsesformålet. Derudover fås kabelføringssystemerne fra OBO i rustfrit stål eller i forskellige farver. Anvendelsesområde indendørs Til indendørs brug tilbyder OBO kabelføringssystemer i el-galvanisering eller kontinuerlig varmgalvanisering. De er især velegnet til tørre rum uden påvirkning fra aggressive skadelige stoffer. El-galvanisering Elektrolytisk galvanisering iht. DIN EN 12329 Tykkelse middelværdi ca. 2,5-10 µm Iht. RoHS-direktiv Komponenter: Gitterbakker og smådele som f.eks. skruer, spændeskiver og møtrikker. Kontinuerlig varmgalvanisering Varmgalvanisering iht. den kontinuerlige varmgalvaniseringsmetode efter DIN EN 10327 (tidligere DIN EN 10147 og DIN EN 10142) Tykkelse middelværdi ca. 20 µm Pladernes kontaktflader beskyttes af den katodiske korrosionsbeskyttelse op til en materialetykkelse på 2,0 Komponenter: Pladeprodukter som f.eks. kabelbakker, faconstykker og skillevægge. 16 OBO KTS
Overflader til udendørs brug Planlægningshjælp generelt Anvendelsesområde udendørs Til installation udendørs og i fugtige rum tilbyder OBO udførelser i varmgalvanisering og Double-Dipgalvanisering. Varmgalvanisering Varmgalvanisering iht. DIN EN ISO 1461 Belægningens tykkelse iht. DIN EN ISO 1461 ca. 40-60 µm Eftermonterede kontaktflader skal eftergalvaniseres af hensyn til korrosionsbeskyttelsen Komponenter: Pladeprodukter som f.eks. kabelbakker og svejsede komponenter som f.eks. loftpendler og konsoller. Double-Dip-galvanisering Varmgalvanisering med zinkaluminium-overtræk iht. DIN EN 10327 Tykkelse middelværdi ca. 23 µm Pladernes kontaktflader beskyttes af den katodiske korrosionsbeskyttelse op til en materialetykkelse på 2,0 Komponenter: Pladeprodukter som f.eks. låg, skillevægge og udstansede dele. KTS OBO 17
Planlægningshjælp generelt Overflader til brug ved tunnelbyggeri, i fødevareindustrien og den kemiske industri Anvendelse i tunnelbyggeri, fødevareindustri eller kemisk industri Til de steder, hvor der stilles særlige krav til hygiejne og kvalitet, eller der stilles specielle optiske krav ved åben kabelføring tilbyder OBO kabelføringssystemer i rustfrit stål. V2A rustfrit stål OBO forkortelse: V2A Europæisk materialenr.: 1.4301 Amerikansk materialebetegnelse: 304 Svejsede komponenter bliver desuden passiveret Ikke-svejsede komponenter skylles og affedtes Komponenter: Udvælgelsesprogram V2A under kapitlet»rustfri stål-systemer V2A«V4A rustfrit stål OBO forkortelse: V4A Europæisk materialenr.: 1.4571 Amerikansk materialebetegnelse: 316 / 316 T Svejsede komponenter bliver desuden passiveret Ikke-svejsede komponenter skylles og affedtes Komponenter: Udvælgelsesprogram V4A under kapitlet»rustfri stål-systemer V4A«18 OBO KTS
Overflader til særlige optiske krav eller specielle miljøbelastninger Planlægningshjælp generelt Anvendelsesområder med særlige optiske krav eller specielle - miljøbelastninger Kabelføringssystemer i forskellige farver bliver stadig mere populære. Der kan både ligge optiske overvejelser og et ønske om korrosionsbeskyttelse bag farvebelægningen. Farvebelægning af korrosionsmæssige årsager Kabelføringssystem i FT (varmgalvaniseret udførelse) Fås i alle RAL-farver Belægning af synlige flader og/eller hele systemet Ved åben kabelføring passende til bygningens øvrige farver Adskillelse af forskellige spændinger/funktioner (f.eks. blå net 230/400 V, rød svagstrøm som f.eks. telefonledninger og edb) Farvede systemer er ikke vist særskilt i dette katalog. Du kan få yderligere oplysninger om disse ved at ringe til vores hotline +4570202523 KTS OBO 19
Planlægningshjælp generelt Hvilker kabler skal trækkes? Et kabel er ikke bare et kabel. Når man skal vælge det optimale kabelføringssystem, er det vigtigt at vide hvilken type kabel, der skal føres. Er der tale om følsoe edb-ledninger, der på grund af den nødvendige afskærmning skal føres med en vis indbyrdes afstand? Eller er der tale om energiledninger, hvor man må tage højde for en ikke ubetydelig varmeudvikling? OBO tilbyder et skræddersyet system til alle anvendelsesformål. 20 OBO KTS
Planlægningshjælp generelt Kabelbakker til universel anvendelse Anvendelsesområder: Fra føring af svagstrømskabler til energiforsyning. Gitterbakker til installation af lette ledninger og kabler Anvendelsesområder: it-kabler, telefonkabler og styreledninger. Derudover velegnet til brug i mellemdæk og hulrumsgulve. Kabelstiger til energiledninger - med stort tværsnit Anvendelsesområder: Kabler og energiledninger med store tværsnit. Disse kan fastgøres med rørbøjler på trinnene. Den store bæreevne og den gode ventilation sørger for en perfekt kabelføring. Kabelbakker og -stiger til store støtteafstande Anvendelsesområder: Til installationer, hvor støtteafstandene på - grund af bygningsmæssige forhold er mere end tre meter. Modulsystem til specielle opgaver Prograet med ubegrænsede - muligheder. Det store udbud af individuelt kombinerbare produkter anvendes især til komplekse installationsopgaver. KTS OBO 21
Planlægningshjælp generelt Sådan beregnes kabelvolumen Kablernes effektive tværsnit simulerer tomruet ved den virkelige kabelføring Kabeldiameter (1) og pladsbehov (2) Et vigtigt kriterium for udvælgelsen af det rigtige kabelføringssystem er kabelvoluminet, som der skal være tilstrækkelig plads til i kabelbakken. Da kablerne aldrig ligger helt tæt saen og heller ikke absolut parallelt, er det ikke nok at bruge kabeldiameteren som - grundlag for beregning af volumenet. Formlen (2r)² giver et realistisk dimensioneringsgrundlag. For at lette arbejdet for dig har vi nedenfor oplistet diameter og effektivt tværsnit for de vigtigste kabeltyper. Vigtigt: Værdierne er middelværdier, som kan variere fra producent til producent. De nøjagtige værdier finder du i oplysningerne fra producenten. Beregning med formlen (2r)² Diameteren fortæller meget lidt om et kabels faktiske pladsbehov. Beregn: (2r)². Denne formel giver et realistisk pladsbehov, og tager højde for mellemruet mellem kablerne. 22 OBO KTS
Sådan beregnes kabelvolumen Planlægningshjælp generelt Isolerede stærkstrømsledninger Isoleret stærkstrømskabel Telekounikationsledninger Diameter Effektivt tværsnitsareal cm² Diameter Effektivt tværsnitsareal cm² Diameter Effektivt tværsnitsareal cm² 1 x 4 6,5 0,42 1 x 6 7 0,49 1 x 10 8 0,64 1 x 16 9,5 0,9 1 x 25 12,5 1,56 3 x 1,5 8,5 0,72 3 x 2,5 9,5 0,9 3 x 4 11 1,21 4 x 1,5 9 0,81 4 x 2,5 10,5 1,1 4 x 4 12,5 1,56 4 x 6 13,5 1,82 4 x 10 16,5 2,72 4 x 16 19 3,61 4 x 25 23,5 5,52 4 x 35 26 6,76 5 x 1,5 9,5 0,9 5 x 2,5 11 1,21 5 x 4 13,5 1,82 5 x 6 14,5 2,1 5 x 10 18 3,24 5 x 16 21,5 4,62 5 x 25 26 6,76 7 x 1,5 10,5 1,1 7 x 2,5 13 1,69 1 x 10 10,5 1,1 1 x 16 11,5 1,32 1 x 25 12,5 1,56 1 x 35 13,5 1,82 1 x 50 15,5 2,4 1 x 70 16,5 2,72 1 x 95 18,5 3,42 1 x 120 20,5 4,2 1 x 150 22,5 5,06 1 x 185 25 6,25 1 x 240 28 7,84 1 x 300 30 9 3 x 1,5 11,5 1,32 3 x 2,5 12,5 1,56 3 x 10 17,5 3,06 3 x 16 19,5 3,8 3 x 50 26 6,76 3 x 70 30 9 3 x 120 36 12,96 4 x 1,5 12,5 1,56 4 x 2,5 13,5 1,82 4 x 6 16,5 2,72 4 x 10 18,5 3,42 4 x 16 21,5 4,62 4 x 25 25,5 6,5 4 x 35 28 7,84 4 x 50 30 9 4 x 70 34 11,56 4 x 95 39 15,21 4 x 120 42 17,64 4 x 150 47 22 4 x 185 52 27 4 x 240 58 33,6 5 x 1,5 13,5 1,82 5 x 2,5 14,5 2,1 5 x 6 18,5 3,42 5 x 10 20,5 4,2 5 x 16 22,5 5,06 5 x 25 27,5 7,56 5 x 35 34 11,56 5 x 50 40 16 2 x 2 x 0,6 5 0,25 4 x 2 x 0,6 5,5 0,3 6 x 2 x 0,6 6,5 0,42 10 x 2 x 0,6 7,5 0,56 20 x 2 x 0,6 9 0,81 40 x 2 x 0,6 11 1,12 60 x 2 x 0,6 13 1,69 100 x 2 x 0,6 17 2,89 200 x 2 x 0,6 23 5,29 2 x 2 x 0,8 6 0,36 4 x 2 x 0,8 7 0,49 6 x 2 x 0,8 8,5 0,72 10 x 2 x 0,8 9,5 0,9 20 x 2 x 0,8 13 1,69 40 x 2 x 0,8 16,5 2,72 60 x 2 x 0,8 20 4 100 x 2 x 0,8 25,5 6,5 200 x 2 x 0,8 32 10,24 EDB-ledninger type Cat... Koaksialledning (standard) SAT/BK ledning Diameter Kat. 5 8 0,64 Kat. 6 8 0,64 Diameter 6,8 0,48 Effektivt tværsnitsareal cm² Effektivt tværsnitsareal cm² KTS OBO 23
Planlægningshjælp generelt Sådan finder du systemet med det passende volumen Kabelhøjde Kabelhøjden må ikke overskride kabelbakkens kanthøjde. Volumenreserve Ved udvælgelsen af systemet skal man være opmærksom på, at der bør være en volumenreserve på mindst 30 % til eventuelle efterinstallationer. Afgreninger Ved dimensioneringen af afgreninger er det vigtigt at tage højde for kablernes bøjningsradius. Adskillelse af systemniveauer Ved udvælgelse af volumen er det nødvendigt at være opmærksom på de forskellige ledninger. For at kunne separere forskellige spændingsniveauer skal der tages højde for de nødvendige afstande. Sae effektive tværsnitsareal, forskellige krav Nedenstående tabel gør det lettere at vælge det rigtige kabelføringssystem med den nødvendige kapacitet. Den tydeliggør saenhængen mellem bakke- og stigebredde, sidehøjde og effektivt tværsnit. Her skal man være opmærksom på forskellen mellem edb- og energiledninger med sae kabelvolumen: Til edb-ledninger bør der primært vælges en smal, høj bakke, mens der til energiledninger hellere bør vælges en bred, flad udførelse. Ved udvælgelsen af det rigtige system bør der også tages højde for de - gængse DIN/VDE-standarder (0298 T1 til T4). De giver oplysninger om opvarmningen af ledninger afhængig af ophobningen af kabler og af den omgivende temperatur. Eksempler Flad, bred variant: F.eks. til energiledninger Kabelbakkebredde: 300 Vangehøjde:35 Effektivt tværsnitsareal: 103 cm 2 Smal, høj variant: F.eks. til edb-ledninger Kabelbakkebredde: 100 Vangehøjde: 110 Effektivt tværsnitsareal: 108 cm 2 24 OBO KTS
Eksempler på monteringstyper Eksempler på monteringstyper Anvisningerne i DIN 298-4 vedrørende ophobning og ventilering af ledninger og kabler skal overholdes i forbindelse med kabelføringen. Planlægningshjælp generelt Eksempel på monteringstype C Kabel eller installationsledning på ikke-perforeret kabelbakke, f.eks. type MKSU Eksempel på monteringstype E eller F Kabel eller installationsledning på perforeret kabelbakke, vandret/lodret, f.eks. type RKS/MKS Eksempel på monteringstype E, F eller G Kabel/installationsledning på gitterbakker, f.eks. type GR-Magic KTS OBO 25
Planlægningshjælp generelt Sådan beregnes kabelvægten 100 = 15 kg/m. 200 = 30 kg/m 300 = 45 kg/m 400 = 60 kg/m 500 = 75 kg/m 600 = 90 kg/m En anden faktor, der er afgørende for udvælgelsen af det optimale kabelføringssystem til formålet, er systemets belastbarhed. Belastbarheden skal være tilpasset den kabelvægt (inklusive reserve til efterinstallation), der må forventes. Der findes tre muligheder til beregning af kabelvægten: Variant 1: Beregning ud fra erfaringsmæssige værdier En kabelbakkes gennemsnitlige belastbarhed kan i grove træk beregnes ud fra erfaringsmæssige værdier. For et system med en vangehøjde på 60 giver det for hver meter kabelbakke eller kabelstige en værdi på 15 kg pr. 100 bredde. En mere sikker metode end de erfaringsmæssige værdier er beregningen af kabellasten ud fra formlen iht. DIN VDE 0639 T1 (var. 2) eller ud fra producentens angivelser (var. 3). De grafiske skemaer viser de erfaringsbaserede belastbarhedsværdier for en kabelbakke med en vangehøjde på 60 set i forhold til en kabelbakkebredde på 100 til 600. Variant 2: Beregningsformel iht. VDE 0639 T1 DIN VDE 0639 T1 (kabelføringssystemer) angiver en formel til beregning af den maksimalt tilladte kabellast. I hosstående eksempel beregnes den maksimalt tilladte kabellast for en kabelbakke med målene 60 x 300 og et effektivt tværsnit på 178 cm². Variant 3: Præcis beregning iht. producentens angivelser En meget præcis metode til beregning af den maks. tilladte kabelvægt tilbydes af de fleste kabelproducenter i form af lister eller tabeller, der kan rekvireres hos de pågældende producenter. Vigtigt: Nedenstående tabeller giver kun en grov oversigt. Der er tale om middelværdier, som kan variere fra producent til producent. De nøjagtige værdier finder du i oplysninger fra producenten. Kabellast (F) = 0,028 N x effektivt tværsnit m x ² 1. Kabellast (F) = 0,028 N x 17.800 ² = 500 N/m m x ² 2. Omregning af Newton (N) til kilogram (kg) 10 N ~ 1 kg det betyder i vores eksempel: 500 N/m = 50 kg/m 3. Maks. forekoende belastning = 50 kg/m 26 OBO KTS
De forskellige kabeltypers faktiske vægt Planlægningshjælp generelt Isolerede stærkstrømsledninger Isoleret stærkstrømskabel Telekounikationsledninger Kabellast kg/m Kabellast kg/m Kabellast kg/m 1 x 4 0,08 1 x 6 0,105 1 x 10 0,155 1 x 16 0,23 1 x 25 0,33 3 x 1,5 0,135 3 x 2,5 0,19 3 x 4 0,265 4 x 1,5 0,16 4 x 2,5 0,23 4 x 4 0,33 4 x 6 0,46 4 x 10 0,69 4 x 16 1,09 4 x 25 1,64 4 x 35 2,09 5 x 1,5 0,19 5 x 2,5 0,27 5 x 4 0,41 5 x 6 0,54 5 x 10 0,85 5 x 16 1,35 5 x 25 1,99 7 x 1,5 0,235 7 x 2,5 0,35 1 x 10 0,18 1 x 16 0,24 1 x 25 0,35 1 x 35 0,46 1 x 50 0,6 1 x 70 0,8 1 x 95 1,1 1 x 120 1,35 1 x 150 1,65 1 x 185 2 1 x 240 2,6 1 x 300 3,2 3 x 1,5 0,19 3 x 2,5 0,24 3 x 10 0,58 3 x 16 0,81 3 x 50 1,8 3 x 70 2,4 3 x 120 4 4 x 1,5 0,22 4 x 2,5 0,29 4 x 6 0,4 4 x 16 1,05 4 x 25 1,6 4 x 35 1,75 4 x 50 2,3 4 x 70 3,1 4 x 95 4,2 4 x 120 5,2 4 x 150 6,4 4 x 185 8,05 4 x 240 11 5 x 1,5 0,27 5 x 2,5 0,35 5 x 6 0,61 5 x 10 0,88 5 x 16 1,25 5 x 25 1,95 5 x 35 2,4 5 x 50 3,5 2 x 2 x 0,6 0,03 4 x 2 x 0,6 0,035 6 x 2 x 0,6 0,05 10 x 2 x 0,6 0,065 20 x 2 x 0,6 0,11 40 x 2 x 0,6 0,2 60 x 2 x 0,6 0,275 100 x 2 x 0,6 0,445 200 x 2 x 0,6 0,87 2 x 2 x 0,8 0,04 4 x 2 x 0,8 0,055 6 x 2 x 0,8 0,08 10 x 2 x 0,8 0,115 20 x 2 x 0,8 0,205 40 x 2 x 0,8 0,38 60 x 2 x 0,8 0,54 100 x 2 x 0,8 0,875 200 x 2 x 0,8 1,79 EDB-ledninger type Cat... Kabellast kg/m Kat. 5 0,06 Cat.6 0,06 Koaksialledning (standard) Kabellast kg/m SAT/BK-ledning 0,06 KTS OBO 27
Planlægningshjælp generelt Hvilke bakker og stiger kan bære en given kabellast? Forlklaring af piktograerne: 1 = belastning i kn uden personbelastning, 2 = støttebredde i m, 3 = vangenedbøjning i Belastningsprøvninger for kabelføringssystemer Alle produkter og systemer fra OBO har gennemgået praktiske belastningsprøvninger. Udgangspunktet for prøvningerne af kabelføringssystemerne fra OBO er DIN EN 61537 resp. DIN VDE 0639. Når belastningsprøvningen er afsluttet, kan der for hver komponent beregnes en maksimal belastbarhed afhængig af støtteafstande og komponentspecifikke parametre som f.eks. dimension. Dette fremgår af et diagram, der er vedlagt hver enkelt komponent. Du kan finde yderligere oplysninger vedrørende belastningsprøvninger af kabelbakker, konsoller og loftpendler i dette katalog. De anførte værdier tager ikke højde for miljøkræfter som f.eks. sne, vindbelastning eller andre ydre påvirkninger. 28 OBO KTS
Planlægningshjælp generelt Signaturforklaring belastningsdiagram 1 = belastning i kn/m uden personbelastning 2 = støttebredde i m 3 = vangenedbøjning i 4 = skematisk fremstilling af støttebredden under prøvning -- = tilladt belastning alt efter støttebredde for de forskellige bakkebredder -- = vangenedbøjning alt efter støttebredde Information 1: Prøvningsmetode Udgangspunktet for prøvningerne af kabelføringssystemerne fra OBO er VDE 0639 del 1 resp. DIN EN 61537. Formålet med prøvningerne er at beregne den maksimale belastbarhed for hver enkelt komponet afhængig af forskellige parametre som f.eks. komponentens bredde, støtteafstande osv. og vise dette i et diagram, der er vedlagt hver enkelt komponent. I vores eksempel har vi valgt kabelbakken MKS 60. Området med den blå baggrund skematiserer forsøgsopbygningen med en variabel støtteafstand (L) i det midterste område samt en faktor 0,8 x L i kabelbakkens forreste og bageste ende. Information 2: Belastningskurver for udvalgte kabelbakke- og kabelstigebredder Kabelbakkernes belastbarhed afhængig af støttebredden fremgår af diagraets belastningskurver - her vist for kabelbakke MKS 60/... til bakkebredde 100 til 600. Væsentlige faktorer for kabelbakkernes belastbarhed er - ud over støtteafstand og sidehøjde - også materialetykkelsen, der varierer alt efter type. KTS OBO 29
Planlægningshjælp generelt Hvilke bakker og stiger kan bære en given kabellast? Information 3: Mulige støttebredder De teoretisk mulige støttebredder til kabelbakken fremgår af aksen i bunden af tabellen. Ved hjælp af belastningskurverne kan man let aflæse, i hvilket omfang systemets belastbarhed aftager i takt med tiltagende støtteafstand. For alle kabelføringssystemer fra OBO (med undtagelse af bakkerne til store afstande) gælder det, at en støtteafstand på 1,5 m så vidt muligt ikke bør overskrides. Information 4: Forholdet mellem belastning og støttebredde Ved hvilken støtteafstand er hvilken belastning mulig? Svarene på dette spøgsmål kan let aflæses i diagraet. I vores eksempel (blå baggrund) vil MKS-bakken ved en støttebredde på 2,25 m have en - maksimal belastbarhed på 0,75 kn pr. løbende meter kabelbakke. Vær opmærksom på, at kabelbakkens kapacitet i dette eksempel kan være større end den tilladte belastning. Derfor bør den anbefalede normale støtteafstand på 1,5 m så vidt muligt heller ikke overskrides. Information 5: W = Vangenedbøjning I hvilket omfang forårsager belastningen af kabelbakken en nedbøjning af vangen? Denne oplysning får man af den blå kurve (w) i millimeter (vejledende værdier på aksen i højre side af diagraet). Hvor hurtigt nedbøjningen af kabelbakken tiltager ved stigende støtteafstand fremgår af den blå kurve. I vores eksempel har vi - markeret nedbøjningen for en støttebredde på 2,25 m, der her udgør ca. 12. 30 OBO KTS
Hvilke konsoller kan bære en given kabellast? Planlægningshjælp generelt Signaturforklaring belastningsdiagram 1 = nedbøjning i ved konsolspidsen. 2 = belastning uden personbelastning i kn/m -- = belastningskurver for de forskellige konsollængder En væsentlig bestanddel af kabelføringssystemerne fra OBO er - monteringskomponenterne og her især konsollerne og loftpendlerne. De er bindeleddet mellem kabelbakker/-stiger og væggen eller loftet og dermed en vigtig konstruktiv bestanddel af hele systemet. Hvis det handler om at beregne et kabelføringssystems belastningsevne, er det meget vigtigt at være opmærksom på konsoller og loftpendler. Her er kontroldiagraet en stor hjælp, når det handler om at vælge de rigtige produkter. KTS OBO 31
Planlægningshjælp generelt Hvilke konsoller kan bære en given kabellast? Information 1: Anbefalet maks. belastning af konsollen Konsollen er den del af monteringssystemet, som kabel- eller gitterbakken hviler på. Den er enten forbundet direkte med væggen eller med loftet via pendler. Den grå søjle i højre side af diagraet oplyser om den maksimale belastning af konsollen. Information 2: Belastningskurver for alle konsolbredder Konsollens nedbøjning afhænger af dens bredde, der i vores eksempel kan ligge mellem 110 og 610. Belastningskurverne hører saen med de forskellige konsoltyper. Information 3: Nedbøjning af konsolspidsen ved en bestemt belastning Belastningskurven i diagraet - giver oplysninger om konsollens nedbøjning ved en bestemt belastning. Af vores eksempel (orange, stiplet linje) fremgår det, at den 610 brede konsol ved en belastning på 2 kn har en nedbøjning på ca. 3,1. Der gælder følgende hovedregel: Jo kortere konsol, desto mindre nedbøjning. Information 4: Nedbøjning af konsolspidsen ved maksimal belastning Konsollens nedbøjning ved maksimal belastning fremgår også af diagraet. I vores orange markerede eksempel vil en 610 bred konsol ved en maksimal belastning på ca. 3,0 kn have en nedbøjning på ca. 4,5. For at - minimere nedbøjningen bør kabellastens tyngdepunkt ligge så tæt på væg- eller pendelfastgørelsespunktet som muligt. 32 OBO KTS
Hvilke pendler kan bære en given kabellast? Planlægningshjælp generelt Signaturforklaring belastningsdiagram 1 = nedbøjning i ved konsolspidsen. 2 = belastning uden personbelastning i kn/m -- = belastningskurver for de forskellige konsollængder Information 1: Forskellige pendellængder og konsolbredder Det er ikke kun konsollens bredde, men også loftpendlens længde, der har betydning for kabelføringssystemets belastbarhed. Diagraets belastningskurver oplyser om belastbarheden af en loftpendel med en længde på hhv. 600, 1.000, 1.500 og 2.000 afhængig af konsollens bredde. Information 2: Beregning af afvigelse via eksempel belastningen på systemet loftpendel/konsol/kabelbakke resulterer i, at loftpendlen får en afvigelse fra lodret. Afvigelsens størrelse kan aflæses på aksen i venstre side af diagraet. I vores eksempel (blå baggrund) får en 1.500 lang loftpendel i kombination med en 400 bred konsol ved en vægtbelastning på 4 kn en afvigelse på ca. 14 for enden af pendlen. Information 3: Beregning af afvigelsen ved maksimal belastning via eksemplel Loftpendlens afvigelse ved maksimal belastning kan også aflæses i diagraet. Af vores blåt markerede eksempel fremgår det, at der for en 1.500 lang loftpendel i kombination med en 400 bred konsol ved en maksimal kabellast på ca. 5 kn vil være en afgivelse på ca. 18 for enden af pendlen. KTS OBO 33
34 OBO KTS
Ophængssystemer Installationsprincip for universalsystemer 36 Monteringshjælp til universalsystemer 37 Installationsprincip for U-pendel 40 Monteringshjælp til U-pendel og konsolsystemer 43 Installationsprincip for I-pendel og konsolsystemer 47 Monteringshjælp til I-pendel og konsolsystemer 48 Installationsprincip for bjælkekleesystemer 51 Monteringshjælp til bjælkekleesystemer 52 KTS OBO 35
Installationsprincip for universalsystemer Planlægningshjælp til ophængssystemer Systemkomponenter 1 Loftsbøjle 2 Trapezfastgørelse 3 4 5 6 7 Gevindstang Midterophæng Ophængsbøjle Afstandsbøjle Afstandsbøjle 36 OBO KTS
Monteringshjælp til universalsystemer Planlægningshjælp til ophængssystemer Universalsystemerne anvendes ved lav belastning. Uanset om installationen skal udføres som loftsfastgørelse, vægfastgørelse eller gulvopstilling: I universalsystemerne finder du til alle anvendelsesformål de bedst egnede fastgørelsestyper med dertil tilpasset systemtilbehør. Disse ophængssystemer, der kan betegnes som basisinstallation, omfatter de centrisk belastede loftsbøjler eller trapezbeslag, der anvendes saen med gevindstænger og midterophæng. Når der anvendes midterophæng bør belastningen på systemet udlignes i begge sider. Hvis det ikke er muligt med en ensartet belastning, bør der vælges andre systemer. TP-systemet er et let pendel- og konsolprogram. Dette program, der består af TP-loftpendler og - konsoller, kan anvendes universelt som lofts- og vægfastgørelse. På de næste sider kan du vælge din foretrukne monteringsvariant ved hjælp af de viste monteringsbilleder og saensætte de dertilhørende varer i bestillingsdelen. KTS OBO 37
Monteringshjælp til universalsystemer Planlægningshjælp til ophængssystemer Anvendelse i loftet Loftsfastgørelse til lav belastning i lige og skrå lofter. Anvendelse af trapezplade Enkel og hurtig fastgørelse af et kabelføringssystem i trapezpladelofter. Montering af midterophæng Montering af midterophæng MAH 60 med gevindstang 2078/M10 og loftsbøjle 12050 i loftet. Maksimal kabelbakkebredde 300. Universel montering i loftet Ved hjælp af det variable loftbeslag type DBV kan der etableres gevindstangsophæng i lige og skrå lofter. Montering af trapezophæng Montering af en kabelbakke i et trapezloft ved hjælp af trapezfastgørelsen type 100 og midterophæng type MAH 60. Maksimal kabelbakkebredde 300. Trapezfastgørelsen monteres med tværstangen type TPB R. Gevindstangsophæng RKSM > 400 Gevindstangophænget af RKSM kabelbakker > 400 kan foregå med to gevindstænger. Midterophæng med gevindstang Direkte midterophæng ved mindre belastning af en kabelbakke med gevindstang type 2078/M10. Montering af midterophæng MAH 60 Ilægning og justering af midterophæng MAH 60 i kabelbakken. Kabelstige midterophæng med gevindstang Montering af en kabelstige med midterophæng MAHU og en gevindstang. 38 OBO KTS
Monteringshjælp til universalsystemer Planlægningshjælp til ophængssystemer Fastgørelse i gulvet med afstand Montering af en kabelbakke med afstand ved hjælp af afstandsbøjle DBL. Maksimal kabelbakkebredde 400. Opbygning af gitterbakker Gulvopstilling af gitterbakker med afstandsbøjle type DBLG 20/... Skrueløs fastgørelse af gitterbakken på afstandsbøjlen ved hjælp af kleelasker. Gevindstangsophæng med ophængsbøjle Montering af en kabelbakke i loftet med ophængsbøjle AHB og gevindstang 2078/M10. Maks. kabelbakkebredde 400. Direkte fastgørelse af ophængsbøjlen Direkte montering af ophængsbøjlen AHB i loftet med ankerbolt. Maksimal kabelbakkebredde 400. Loftmontering TP-væg- og loftsbøjle Universel montering af væg- og loftsbøjlen TPD i loftet (med afstandsstykke DS 4). Maks. banebredde 300. Montering af TP-loftpendel med konsolfastgørelse i den ene side Loftsmontering af en TP-pendel med afstandsstykke DS 4 og konsolmontering i den ene side. Maks. banebredde 300. Samlet montering af et TP-system Montering af TP-loftpendel med topforstærkning og konsolmontering i begge sider samt montering direkte i væggen. KTS OBO 39
Installationsprincip for U-pendel US 3 Planlægningshjælp til ophængssystemer Systemkomponenter 1 US 3-loftpendel 2 Afstandsstykke 3 4 5 6 7 Konsol til væg eller loftpendel Topplade US 3-pendel U-pendelbeslag Beskyttelseskappe 40 OBO KTS
Installationsprincip for U-pendel US 5 Systemkomponenter 1 US 5-loftpendel 2 Afstandsstykke Planlægningshjælp til ophængssystemer 3 4 5 6 7 Konsol til væg eller loftpendel Topplade US 5-pendel U-pendelbeslag Beskyttelseskappe KTS OBO 41
Installationsprincip for U-pendel US 7 Planlægningshjælp til ophængssystemer Systemkomponenter 1 Topplade til påsvejsning 2 Afstandsstykke 3 4 5 6 7 Konsol til væg eller loftpendel Kraftig topplade US 7-pendel U-pendelbeslag Beskyttelseskappe 42 OBO KTS
Monteringshjælp til U-pendel og konsolsystemer Planlægningshjælp til ophængssystemer U-pendel-familien, hvor alle dele er optimalt tilpasset hinanden, består af US 3 (let system), US 5 (middelkraftigt system) og US 7 (kraftigt system). U-pendelprograet udmærker sig især i kraft af sin store alsidighed. U- pendlerne kan bruges som loftsophæng, til gulvopstilling eller som konstruktionsprofiler. Ud over U-pendel-familien med omfattende tilbehør, finder du også konsollerne til væg eller loftpendler i dette kapitel. De kan fastgøres direkte på væggen og på U-pendler. Klassificeringen foretages ud fra bæreevnen. Ud fra de forskellige typer konsoller til væg eller loftpendler MWA 12 (maks. belastning 1,2 kn), AW 15 (maks. belastning 1,5 kn), AW 30 (maks. belastning 3,0 kn) og AW 55 (maks. belastning 5,5 kn) er det let at udlede den maksimale belastning. På de næste sider kan du vælge din foretrukne monteringsvariant ved hjælp af de viste monteringsbilleder og saensætte de dertilhørende varer i bestillingsdelen. Til det formål finder du ud for de enkelte varer en omfattende beskrivelse samt andre informationer som f.eks. belastnings- og pløkdiagraer, som vil være dig til hjælp, når du skal vælge system. KTS OBO 43
Monteringshjælp til U-pendel og konsolsystemer Planlægningshjælp til ophængssystemer Loftsmontering Standardmontering af U-pendel US 3 K, US 5 K og US 7 K i loftet med fastgørelse af konsol til væg eller loftpendel. Vægmontering Direkte fastgørelse af konsoller til væg eller loftpendel type AW... på væggen. Montering af loftpendler på stålbjælker Bjælkekleefastgørelse af pendler på stålbjælker. Standardmontering pendel med vægkonsol i den ene side uden afstandsstykke Standardmontering pendel med konsol til væg eller loftpendel i begge sider Fastgørelse af en pendel i loftet med konsolfastgørelse i den ene side. Indtil en bredde på 300 kræves ikke noget afstandsstykke. Standardmontering pendel med konsol til væg eller loftpendel i den ene side med afstandsstykke Fastgørelse af en pendel i loftet med konsolfastgørelse i den ene side. Fra en bredde på 400 anbefales at anvende et afstandsstykke. Fastgørelse af en pendel i loftet med konsolmontage i begge sider. Direkte vægfastgørelse af en konsol Direkte fastgørelse af en konsol type AW... på væggen. Direkte stålklemning Direkte stålklemning af en U-loftpendel med spændejern KWS. Baneforløb langs med stålbjælken. Vægkonsol, variabel Fastgørelse af den variable vægkonsol type AWVL med ankerbolt type FAZ II i buede eller skrå vægge/lofter. Stålklee med C-profil, bane i længderetning U-loftpendelmontering, klemt på jernbjælke - med C-profil CPS 4 G og let spændeklo TKH-L- 25. Baneforløb på tværs af jernbjælken. Loftpendel-/konsolmontering Fastgørelse af U-loftpendler til betondæk med ankerbolt FAZ II samt konsolmontage AW i begge sider af loftpendlen med afstandsstykke og direkte konsolfastgørelse på væggen. Stålklee med C-profil, bane i tværretning U-loftpendelmontering, klemt på jernbjælke - med C-profil type CPS og let spændeklo TKH-L- 25. Baneforløb langs med jernbjælken. 44 OBO KTS
Monteringshjælp til U-pendel og konsolsystemer Planlægningshjælp til ophængssystemer U-pendel-vægmontering Monteringen af U-pendler i vægge eller vandrette bjælker foregår direkte gennem systemhullerne i U-pendlen med ankerbolt FAZ II. U-pendelsamling Til samling af U-pendler bruges de tilsvarende U-pendelbeslag type VUS 3, VUS 5 og VUS 7. Kragbjælke på stål Ved hjælp af bjælkekløer af typen TKS-L-25 kan U-pendler anvendes som kragbjælker på stålbjælker. Af hensyn til funktionsevnen skal der anvendes afstandsstykker DSK. Topplademontering Montering af standard-topplade på pendel og i loft. Anvendes med afstandsstykke DSK 25 (US 3), DSK 45 (US 5) eller DSK 61 (US 7). Topplade variabel Fastgørelse af den variable topplade KU 5 V på skråt betondæk med ankerbolte type FAZ II og afstandsstykke DSK 47. Montering af afstandsstykke Montering af afstandsstykke DSK 47 ved US 5- pendler resp. DSK 45 ved US 7-pendler i kombination med den variable topplade KU 5 V resp. KU 7 VQP. Topplademontering Montering af topplade i eksemplet KU 7 AOX til direkte påsvejsning på stålbjælker. Topplade variabel Fastgørelse af den variable topplade KU 7 VQP på skråt betondæk med ankerbolte type FAZ II og afstandsstykke DSK 45. Adaptertopplade, syetrisk Syetrisk bagplade KA-SY til øgning af bæreevnen ved kombinationen med pendler type US 7 K og IS 8 K. Adaptertopplade, asyetrisk Asyetrisk topplade KA-ASY til øgning af bæreevnen ved kombinationen med loftpendler type US 7 K og IS 8 K. Travers Montering af U-pendler US 3 K, US 5 K og US 7 K under loftet ved hjælp af ankerbolt FAZ II og anvendelse af en tværtravers, bestående af U-profil US 3, US 5 eller US 7. Bjælkekleefastgørelse af en kraftig konsol Bjælkekleefastgørelse af en tung konsol - med spændejern eller bjælkekløer på en lodret stålbjælke. KTS OBO 45
Monteringshjælp til U-pendel og konsolsystemer Planlægningshjælp til ophængssystemer Adapterplade 45, stålklemning Montering af adapterplade 45 type KA-E 45 på stålbjælke ved hjælp af spændejern eller bjælkekløer. Til ekstra understøtning ved vinkler og hjørner i ruet. Adapterplade 45, betonmontering Montering af adapterplade 45 type KA-E 45 på en betonvæg. Til ekstra understøtning og etablering af vanskelige baner i vinkler og hjørner. Samlet loftsmontering Billede af en færdig loftsmontering med kabelbakker. Variabel topplade med US 3-profil Montering af den variable topplade type KU 3 V på US 3-profil. Hurtig fastgørelse af kabelbakke på konsol Placering af kabelbakken på konsollen. Hurtig fastgørelse af bakke på konsol Fiksering af kabelbakken på konsollen med snapfastgørelse. Vægkonsol, variabel Fastgørelse af den variable vægkonsol type AWV med ankerbolt type FAZ II i buede eller skrå vægge/lofter. 46 OBO KTS