Markedsrapport Japan UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT Baggrund Japan er verdens tredjestørste økonomi efter USA og Kina, og landet ligger højt på ranglisten over verdens rigeste økonomier målt på købekraftsjusteret BNP pr. indbygger. Her lå Japan på IMF s opgørelse nr. 29 i 215 med 38, USD pr. indbygger, mens Danmark eksempelvis lå nr. 22 med 45, USD pr. indbygger. Selv om Japan overordnet set er en fri markedsøkonomi, eksisterer der stadig en vis grad af korporatisme, der går tilbage til landets forcerede genindustrialisering efter Anden Verdenskrig. Op gennem 198 erne befandt den japanske økonomi sig i en boble med en hastig vækst i banklån og investeringer, hvilket skabte voldsomme prisstigninger på bolig- og aktiemarkedet. Boblen sprang med store økonomiske konsekvenser i 1989, og Japan har efterfølgende oplevet to årtier med stagnation, lav kapitaludnyttelse, faldende realløn, høj statslig gældskvote og deflation. Det høje investeringsniveau i 8 erne medførte endvidere en betydelig overkapacitet inden for fremstillingsindustrien og byggesektoren, som har udgjort en klods om benet siden. Det kollaps i priserne på det japanske værdipapirmarked, der lå som en tung dyne over økonomien mellem 1989 og 2, indebar, at 13 trillioner yen, eller hvad der svarer til tre gange det japanske BNP i 21, forsvandt ud af den private sektor henover disse 11 år. En nærmest ufattelig værdinedskrivning set med danske øjne. Denne destruktion af velstand efterlod ejendomsbesiddere med store nedskrivninger og fik mange japanske forbrugere og virksomheder til at spare overdrevent op, hvilket hæmmede den økonomiske vækst yderligere. Med den sprængte boble stod japanske banker tilbage med et hav af dårlige lån til virksomheder, der ikke kunne betale renterne som følge af nedskrivninger på den sikkerhed eller pant, som de havde stillet til rådighed. Som konsekvens blev bankerne nødt til at bogføre kæmpe tab i løbet af 9 erne svarende til 15 pct. af deres totale låneportefølje i 1997. Det resulterede igen i en høj grad af ustabilitet i banksektoren og en særdeles konservativ udlånspolitik efterfølgende. Denne dynamik, der har ført til en mangeårig kreditklemme i Japan, har været en vigtig medvirkende årsag til deflationen og det lave økonomiske aktivitetsniveau.
Økonomiske nøgletal for Japan 212 213 214 215 216 Real BNP-vækst (pct.) Inflation (pct.) Statsfinanser, saldo af BNP (pct.) Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) Registreret arbejdsløshed (pct.) Valutakurs JPY:DKK Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt & inflation.eu Japansk politik Det liberaldemokratiske parti (LDP) har været nærmest altdominerende i japansk politik gennem lange perioder af efterkrigstiden. Trods navnet har partiet traditionelt kun været en lunken tilhænger af markedsøkonomiske reformer, hvilket har hæmmet væksten op igennem 9 erne. Under premierminister Junichiro Koizumi, der kom til magten i 21, indledte regeringen imidlertid en gradvis reformproces, som bl.a. omfattede en reorganisering af banker, en reduktion af subsidier til industrien og et behersket privatiseringsprogram. Koizumis mere konservative støtter i LDP trak deres opbakning væk fra ham pga. hans reformdagsorden, og en række kortvarige og skandaleombruste regeringer fulgte efter. I 29 oplevede LDP et chokerende stort valgnederlag til Det Demokratiske Parti (DJP). Partiets oppositionsperiode varede dog kun kort, da DJP-regeringen udviste ringe økonomisk lederskab og relativt hurtigt måtte gå af. I december 212 blev det LDP s tur til at vinde en stor valgsejr, da den karismatiske politiker Shinzo Abe forinden var vendt tilbage som partileder på en kampagne med fokus på mere bastante økonomiske reformer kaldet Abenomics. LDP vandt 294 ud af underhusets 475 mandater, mens DJP kollapsede fuldstændigt med kun 57 mandater. I december 214 genvandt Abe regeringsmagten, og det lykkedes ham også at fastholde et 2/3-dels flertal i parlamentet til LDP og dets koalitionspartnere. 217 (skøn) 1,5 2,,3 1,3 1, 1, -,1,3 2,8,8 -,3,1-8,3-8,1-5,9-5,1-5, -6,2 26,7 21,8 215,8 216,4 219,7 224,1 1,3 1,3 1,3 3,7 4,2 4, 4,3 4, 3,6 3,4 3,1 2,8,7,6,5,6,6,6 Japans handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Mulighed for præferencetold ift. Japan som dansk eksportør/importør Japanske investeringer i Danmark 215 Danske investeringer i Japan 215 Dansk vareeksport til Japan 216 Dansk vareimport fra Japan 216 Ja Nej/Nej 44,9 mia. DKK 7,7 mia. DKK 14,5 mia. DKK 2,8 mia. DKK Gennemsnitlig anvendt MFN-toldsats på industrivarer (215) 2,5% Gennemsnitlig anvendt MFN-toldsats på landbrugsvarer (215) 12,9% Kilde: SKAT, Danmarks Statistik & WTO MARKEDSRAPPORT JAPAN DANSK ERHVERV & EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT 2
Økonomisk politik For at imødegå lavvækst og deflation har den japanske centralbank (BOJ) kørt med nulrenter siden slutningen af 9 erne. Da det viste sig ikke at have nævneværdig effekt gik centralbanken over til en endnu løsere pengepolitik i 23 med såkaldt quantitative easing, hvor man opkøbte statsobligationer med nyligt trykte penge for at holde hånden under likviditeten, holde renterne i ro og understøtte aktiekurserne. BOJ opgav denne politik i 26 pga. bekymringer om spirende inflation og visse forhåbninger om en mere selvbærende økonomi, men den globale finanskrise i 28 tvang centralbanken tilbage til nulrenter og kvantitative forøgelser af pengemængden. Centralbanken har fortsat og accelereret den lempelige pengepolitik i Abe s regeringstid, hvor BOJ har iværksat mere aggressive opkøb af flere forskellige aktivklasser for at bekæmpe en truende deflation. Denne særdeles ekspansive pengepolitik er blevet døbt den første pil i Abenomics. Japansk finanspolitik har igennem flere år udgjort en reel bekymring ikke bare for landet selv, men for den globale økonomi som helhed. Kombinationen af en yderst negativ demografisk udvikling set med økonomiske briller Japan har verdens største ældrebyrde og verdens højeste andel af folk over 6 år og vedvarende økonomisk lavvækst har skabt meget store årlige underskud på de offentlige budgetter og en dramatisk akkumulation af statsgæld. Denne nåede 23 pct. af BNP i 215. Som den såkaldt anden pil i Abenomics har Shinzo Abe s regering forsøgt sig med skatte- og afgiftsforhøjelser, idet den japanske moms traditionelt har været ret lav. Momsen blev hævet til 8 pct. i 214, hvilket sendte det japanske forbrug ned. Det var egentlig planlagt, at momsen skulle hæves yderligere til 1 pct. i 217, men dette er blevet udskudt til slutningen af 219 af frygt for de kortsigtede økonomiske konsekvenser. Dernæst har skiftende regeringer arbejdet med en pensionsreform, der kunne absorbere udgiftspresset fra den voldsomt aldrende befolkning. Den største tilpasning kom i 24, hvor man lancerede en makroindeksering, der automatisk justerer folkepensionen i henhold til den demografiske udvikling i landet. Man har også indført øget brugerbetaling i sundhedsvæsenet. De fleste eksperter er imidlertid enige om, at der er brug for betydeligt mere robuste reformer både på pensions- og sundhedsområdet, hvis de to udgiftsposter ikke skal slå et endnu større hul i de offentlige finanser, end det allerede er tilfældet. Udover de kroniske problemer på efterspørgselssiden er den japanske økonomi også udfordret på forsyningssiden, idet den aldrende og faldende befolkning lægger en strukturel dæmper på den økonomiske vækst. Der har været udfoldet bestræbelser på at fastholde ældre på arbejdsmarkedet, ligesom man har undersøgt mulighederne for at øge immigrationen til Japan og styrke kvindernes beskæftigelsesandel. Begge dele er politisk sensitive. Den tredje pil i Abenomics er øget konkurrenceudsættelse især inden for servicesektoren og landbruget, men også det er en varm kartoffel i japansk politik, hvor velfinansierede lobbygrupper stritter imod. MARKEDSRAPPORT JAPAN DANSK ERHVERV & EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT 3
Japan på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) i Kilde: Se kildeanvisning på sidste side. Den økonomiske struktur 3 (ud af 8) WIPO s Global Innovation Index ii 16 (ud af 128) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) iii Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 34 (ud af 19) 89 (ud af 9) 82 (ud af 19) 53 (ud af 19) 49 (ud af 19) 48 (ud af 19) World Economic Forum s Global Competitiveness Index iv 8 (ud af 138) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) 2 (ud af 176) Selv om Japan kun råder over et relativt beskedent dyrkningsareal, er det japanske landbrug rimeligt effektivt med et højt høstudbytte, og landet er stort set selvforsynende med fødevarer. Landbrugssektoren er imidlertid tungt subsidieret og toldbeskyttet samtidig med, at sektoren er underlagt en robust myndighedsregulering, der tilgodeser småbrug i stedet for større produktionsenheder. Fremstillingsindustrien udgør omkring 3 pct. af BNP, og den har op gennem 7 erne og 8 erne været stimuleret af en stærk vækst inden for forbrugerelektronik og bilproduktion, mens ældre virksomheder i sværindustrien, herunder ikke mindst stålværker og skibsværfter, har været i tilbagegang. Det meste af industrien er fokuseret på det japanske hjemmemarked, mens der er en høj eksportintensitet på visse varegrupper såsom transportmidler, maskiner til industrien, elektronik og metalvarer. Servicesektoren udgør ca. 65 pct. af BNP, og her fylder banker, forsikringsselskaber, detailsektoren, transport og it-sektoren meget. Det er primært serviceerhvervene, som har stået for den smule økonomisk vækst, der trods alt har været op gennem 9 erne og erne. MARKEDSRAPPORT JAPAN DANSK ERHVERV & EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT 4
1 største danske eksportvarer til Japan 216 1. Kød af tamsvin, udbenet, frosset 3,5 mia. kr. 2. Hæmoglobin, blodglobuliner og serumglobuliner 642 mio. kr. 3. Høreapparater 392 mio. kr. 4. Enzymer og tilberedte enzymer 168 mio. kr. 5. Aromatiske monoaminer og derivater deraf 167 mio. kr. 6. Nåle, katetre, kanyler og lignende, til medicinsk brug 16 mio. kr. 7. Reagensmidler på underlag, til diagnostisk brug eller til laboratoriebrug 14 mio. kr. 8. Dele og tilbehør til høreapparater 129 mio. kr. 9. Ekstrakter af kirtler eller andre organer eller af deres sekreter 116 mio. kr. 1. Uorganiske forbindelser, i.a.n., amalgamer 113 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik Dansk vareeksport til Japan fra december 215 til december 216 med vekselkurs Mia. kr. 1,6 DKK pr. 1 JPY 8 1,4 7 1,2 6 1 5,8 4,6 3,4 2,2 1 Eksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik og oanda.com MARKEDSRAPPORT JAPAN DANSK ERHVERV & EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT 5
Betalingsbalancen og handelspolitikken USA har været Japans største handelspartner i mange år, men Kina har placeret sig som en stadig større aftager af japanske eksportvarer og er stort set på niveau med USA i dag. Fra 2 til 214 faldt USA s andel af den japanske eksport fra 3 pct. til 18 pct., mens Kina bevægede sig den modsatte vej fra 6 pct. i 2 til 18 pct. i 214. EU28 er Japans tredjestørste eksportdestination, idet vi aftog ca. 1 pct. af landets eksport i 214, mens Japan er EU s sjettestørste handelspartner. Japan er centralt placeret som geografisk hub for mange asiatiske forsyningskæder. Det skyldes ikke mindst, at Japan importerer mange naturressourcer og råvarer fra emerging markets i Asien såsom Kina, Indien, Vietnam, Indonesien og Thailand samtidig med, at Japan producerer halvfabrikata af høj kvalitet højere oppe i værdikæden. Japanske halvfabrikata bliver ofte eksporteret til Kina med henblik på den endelige samling til færdigvarer. Udover at ligge i skarp konkurrence på verdensmarkedet med USA og Tyskland konkurrerer japanske virksomheder også intensivt med virksomheder i Sydkorea og Taiwan. Japan har kørt med store og vedvarende overskud på betalingsbalancen gennem de sidste to årtier primært takket være store overskud på handelsbalancen. Jordskælvet i 211, der førte til lukningen af de japanske atomreaktorer og en efterfølgende eksplosiv vækst i landets gasimport for at opveje tabet af atomenergien, skabte for første gang et underskud på handelsbalancen. I takt med at atomreaktorerne er kommet tilbage i brug og som følge af store, hjemtagne formueindkomster på japanske investeringer i udlandet, er den japanske handelsbalance på vej tilbage mod et mindre overskud. Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Japan fra januar til oktober 216 Færdigvarer og andre varer 12% Maskiner og transportmidler 11% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 32% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 2% Medicin o. a. kemiske produkter 41% Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 2% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Japan MARKEDSRAPPORT JAPAN DANSK ERHVERV & EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT 6
Dansk vareeksport til Japan fra 212 til 217 med vekselkurs Mia. DKK. 16 14 12 1 8 6 4 2 DKK. pr. 1 JPY Skøn 9 8 7 6 5 4 3 2 1 212 213 214 215 216 217 Samlet vareeksport fra Danmark DKK pr. 1 JPY Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt & oanda.com Udviklingen i den japanske valutakurs fra 21 til november 216 DKK pr. 1 JPY 9 8 7 6 5 4 3 2 1 USD pr. 1 JPY 1,4 1,2 1,8,6,4,2 11 12 13 14 15 16 17 DKK pr. 1 JPY USD pr. 1 JPY Kilde: oanda.com MARKEDSRAPPORT JAPAN DANSK ERHVERV & EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT 7
Den seneste udvikling Det reale japanske BNP steg med,8 pct. i tredje kvartal af 216, mens privatforbruget igen er begyndt at stige efter de hårde konsekvenser af momsforhøjelsen i 214. Ingen af disse niveauer forventes dog at stige meget mere, og det har skabt bekymringer for den økonomiske udvikling. Disse bekymringer ligger sandsynligvis også til grund for udskydelsen af en momsforhøjelse fra 217 til slutningen af 219. IMF, Verdensbanken og OECD ser en fortsættelse af landets yderst svage vækst i 216, 217 og 218 med skøn for BNP-væksten på under 1 pct. Det er ikke mindst privatforbruget, som skranter, hvilket er bemærkelsesværdigt i lyset af centralbankens nulrentepolitik. Den manglende købelyst hos japanerne er den p.t. største hæmsko for væksten. Derudover har den faldende oliepris presset inflationen mod nul. De negative bankrenter er samtidig begyndt at trykke bankaktierne, og der er eksempler på finansielle institutioner, som er lukningstruede på grund af det negative rentemiljø. Hvis man skal pege på et lyspunkt på kort sigt, så må det være, at den hjemlige investorbase fortsat er robust, hvilket medvirker til at holde renterne på statsobligationer nede, og det dæmper udviklingen i statsgælden. Toldprofil EU og Japan har forhandlet om en frihandelsaftale siden 213, og der har foreløbigt været afholdt 14 forhandlingsrunder. Det er meningen, at aftalen både skal omfatte varer og tjenesteydelser. Ambitionen er også, at den skal sikre et mere strømlinet regulatorisk system på begge sider, så virksomheder eksempelvis hurtigere kan få godkendt deres produkter og serviceudbydere kan få anerkendt deres autorisation. Aftalen er imidlertid fortsat ikke lige om hjørnet, og det er ikke mindst på landbrugsområdet, i forhold til offentlig indkøbspolitik samt på geografiske indikatorer, at der er knaster, som det har vist sig vanskeligt at høvle af i forhandlingerne. Forhåbningerne om, at forhandlingerne hurtigt kunne afsluttes, da Japan indgik TPP-frihandelsaftalen i februar 216 med 12 stillehavsnationer, herunder USA, har vist sig at være for optimistiske. Derfor bliver eksportvarer fra EU pålagt Japans gældende MFN-toldsatser, jf. tabellen nedenfor. Der er ikke mulighed for at opnå præferencetold hverken på eksport til Japan eller import fra Japan. Som det fremgår, er der en prohibitiv høj japansk toldbeskyttelse på mejeriprodukter, sukker og korn. MARKEDSRAPPORT JAPAN DANSK ERHVERV & EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT 8
Japans toldsatser: Produktgrupper MFN anvendte toldsatser Gns. Toldfri andel i pct. Import Andel i pct. Toldfri andel i pct. Animalske produkter Mejeriprodukter Frugt og grønsager Kaffe og te Korn og præparater Olieholdige frø, fedtstoffer og olier Sukker, sukkerprodukter og honning Drikkevarer og tobak Bomuld Andre landbrugsprodukter Fisk og Fiskeprodukter Mineraler og metaller Petroleum Kemikalier og kemiske produkter Træ, papir, etc. Tekstiler Beklædning Fodtøj, læder, etc. Ikke-elektrisk maskineri Elektrisk maskineri Transport udstyr Fremstillede varer 1,7 46,6 1,6 2,8 69,1 9,1,2 26,4 9,3 19,4 1,2 14,8 13,8 22,7,4 59,2 31,1 21,6 1,3 65,2 5,4 46,,8 78, 19, 9,5,1 62,7 14,1 3,8 1, 61,5, 1,, 1, 2,9 68,1,7 69,3 5,7 3,2 1,9 3,8 1, 7,4 23,7 93,5,7 64,6 19,4 95,2 2,2 38,8 8,5 58,5,8 8,8 3, 68,3 5,4 8,1 1,9 7,3 9, 1,9 3,7 3,5 8,9 54,1 1,7 37,, 1, 8,2 1,,1 97,8 12, 99,8, 1, 3,6 1, 1,2 75,7 5,2 9,6 Kilde: WTO s World Tariff Profiles 216 MARKEDSRAPPORT JAPAN DANSK ERHVERV & EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT 9
Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Japan Vareeksport i alt, mia. kr. 212 213 214 215 216 Jan-Okt 12.59,6 1.95,3 11.374,8 12.415,1 11.781,1 Vækst mio. År-t-dato Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. Kød og kødvarer Mejeriprodukter og fugleæg Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n. Huder,skind og pelsskind, uberedte Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. Kemikalier og kemiske produkter Medicinske og pharmaceutiske produkter Kemiske materialer og produkter i.a.n. Organiske kemikalier Forarbejdede varer, primært halvfabrikata Metalvarer, i.a.n. Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. Læder og lædervarer i.a.n.; beredte pelsskind Maskiner og transportmidler Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. Specialmaskiner til forskellige industrier Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehø Færdigvarer og andre varer Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. Diverse forarbejdede varer, i.a.n. Møbler Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik 1.622,2-1.19,3 424,5 1.4,3 1.357,8 1.357,8 15,5% -9,2% 3,9% 9,1% 13,% 13,% 4.595,1 4.389,8 4.494,1 4.275,7 3.831, 322,8 3.815,5 3.685,3 3.741,2 3.381,7 3.182,7 377,9 352,8 37,1 351,8 399,6 39,7 68,8 222,4 23,4 231,4 248, 115,8-4,9 321,2 28,2 299,8 314,3 237, -14,6 31,2 251,1 261,5 286,6 214,1-14, 7,7 16,2 16,8 11,1 5,1-3,7 1,4,7,7 1,1,9 -, 4.27,1 3.53,6 3.766,2 4.294,3 4.845,5 1.129,8 3.318,4 2.748,8 2.995,6 3.495, 4.122,5 1.85, 42,3 552,3 58,4 515, 33,9-11,3 279,1 187, 248, 265,6 291,8 6,1 184,5 217,9 26,3 227,7 22,4 6,5 49,1 56,5 56,6 65,2 74,7 19,2 64,5 42,8 42,4 5,8 38,2-3,5 14,6 29,6 23, 4,1 2,1-16, 1.178,4 1.254,4 1.42,4 1.93,4 1.257, -326, 353,3 266,4 418,2 456,3 368,3-6,8 313,6 338,8 243,9 288,6 236, 12,4 154,6 244,6 314,9 34,4 247,9-26,6 1.741,4 1.277,8 1.171,4 1.383,9 1.383,4 229,3 869,3 526,2 429,3 442,1 422,9 68, 421,4 348,5 326,8 359,1 557,7 271,3 281,9 246,6 245,1 413,1 253,4-112,9 MARKEDSRAPPORT JAPAN DANSK ERHVERV & EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT 1
Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: EKF Danmarks Eksportkredit (www.ekf.dk) Dansk-Tysk Handelskammer (www.handelskammer.dk) Udenrigsministeriet (www.um.dk) Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf. +45 31 75 24 / email: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: www.danskerhverv.dk i Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: http://data.worldbank.org/indicator/gb.xpd.rsdv.gd.zs?year_high_desc=true ii The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 1 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: http://www.wipo.int/econ_stat/en/economics/gii/ iii For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: http://www.doingbusiness.org/rankings iv World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 14 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www3.weforum.org/docs/gcr216-217/5fullreport/theglobalcompetitivenessreport216-217_final.pdf V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www.transparency.org/whoweare/organisation/ iv MARKEDSRAPPORT JAPAN DANSK ERHVERV & EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT 11