FORTEGNELSE OVER AFDØDE LANDSKABSMALER CARL_MØLLERS EFTERLADTE MALERIER OG STUDIER DER UDSTILLES I UDSTILLINGSBYGNINGEN VED CHARLOTTENBORG FREDAG d. 8., LØRDAG d. 9., SØNDAG d. 10. OKTOBER HVER DAG KL. 10-4 SÆLGES VED AUKTION SAMMESTEDS MANDAG D. 11. OKTOBER 1920 KL. 12
D ANSK Landskabsmaleri har mange Grupper, øser baade af Stemnings- og Lærdoms-Kilder og de bedste af vore Landskabsmalere - dem, der har ment det alvorligt med Kunsten - fandt Vej til et særligt Forhold til og Syn paa vort Lands Natur. - For Carl Møller gik Rejsen ad de gammeldags Stier; han oplærtes i Malerhaandværket i en sjællandsk Provinsby, drog derefter til Kjøbenhavn, hvor han arbejdede som Malersvend og hurtigt vandt Anerkjendelse som dygtig i Dekoration. Han naaede gjennem det tekniske Institut til Akademiet, hvis Skoler han gennemgik. - Til nogen bestemt - af en Maler særpræget - Skole sluttede han sig ikke, men han
kom tidlig i Forbindelse med en anden Landskabsmaler, der ligesom han var oplært ved Haandværket i Provinsen, nemlig C. F. Aagaard. Denne Kunstner trængte hyppigt til Hjælp ved de mange større Dekorationsarbejder, han forestod; han saa snart, at Carl Møller var en Mand, der kunde sine Ting, og for Aagaard malede han i 1882 de rige og skjønne Blomsterguirlander, der pryde Landbohøjskolens Festlokaler. Dog, dengang var han alt traadt i et nærmere og betydningsfuldere Forhold til to af vore ældre, bedste og alvorligste Kunstnere: O. I). Ottesen og Vilh. Kyhn. Til den sidstnævnte Malers nære Venner hørte han gjennem mange Aar og han var en af den lille Kreds, der jævnlig fulgte Kyhn paa hans Studierejser til Rye, en af dem Kyhn satte særlig Pris paa. -»Fremfor alt, tab ikke Modet«- skriver Kyhn til ham, da en større Skuffelse havde ramt liam -»og bliv ikke bitter, søg at være som Fuglen, der synger glad uden at tænke paa Dagen i Morgen, da den har Visheden, at den faar Føden....Vi vide ikke, hvorfor dette er godt, og end lever den Gamle af Dage.«- Og Carl Møller havde virkelig lidt af Fuglens glade og lykkelige Natur, hos ham var ringe Jordbund for Bitterhed.- Midt i Firserne udførte han for Kysthospitalet paa Refsnæs en Række Dørstykker og Vægbilleder i Hospitalets store Gang. Det er lyse og venlige Motiver fra Fuglelivet paa Mark og ved Strand, Billeder, der har glædet de smaa syge Børn saavel som de Voxne, der færdes derude. Chr. Richardt har skrevet Smaavers dertil og Hospitalets faderlige Ven, Dr. med. Engelsted foranledigede, at Billeder og Vers kom frem i en lille Bog, der udkom 1887. - Fra 1874 har Carl Møller hørt til Charlottenborgs faste Udstillere, og flittig som han var, er Rækken af hans udstillede Arbejder meget stor. Han har naturligvis opnaaet de for talentfulde Malere bestemte Opmuntringspræmier: den Sødringske og den Neuhausenske. - Han blev fortrinsvis en Landskabsmaler, der søgte Motiver med stor Forgrund og har i mange Billeder med afgjort Talent gjort sine Studier af den blomsterrige Eng og de frodige Markgjærder til en Hovedsag i sine Landskabsbilleder. Men iøvrigt har han fra alle Danmarks Egne hentet Rigdom at Motiver - ogsaa fra Strand- og Kystegne, i hvilke den stærkt fyldende, blomstrende Forgrund ikke er det fremherskende. -Æ rlig og trofast, som Carl Møller var i sin kunstneriske Stræben og i sit Forhold til Venner og Kaldsfæller, har hans Karakters Bravhed ogsaa vakt Opmærksomhed blandt Kunstnere, han ikke personlig stod nær. I 1879 skriver Kr. Zahrtmann til en Ven, der ønskede Raad:»Ham, som jeg vil anbefale, er Carl Møller, den Samme som har malt Din Kakkelovnsskærm. Han er ubetinget baade dygtig og samvittighedsfuld, og ved slige Bestillinger har det sidste den største Betydning. Han er nok fortrinsvis Blomstermaler, men f. Ex. i hans sidste, aldeles mageløse Billede med Blomster og Rug, der var kastet om af Blæsten, som vi saa paa, den Dag vi var paa Udstillingen, var Landskabet excellent, det var et Landskab med Blomster.«- En saadan Udtalelse, der naturligt og upaavirket fremkommer fra en Kollega, er altid værdifuld. I dette Tilfælde giver det i knap Form et tro Billede af den afdøde Kunstners bedste Egenskaber.
AUKTIONSVILKAAR u n s t v æ r k e r n e, der tilhører den afdøde Kunstners Bo, K sælges som de er ved Hammerslaget, og iøvrigt uden Ansvar for Boet eller Undertegnede. De henligger fra Hammerslaget for Køberens Begning og Bisiko, udleveres efler Udleveringsseddel og maa være afhentede inden Kl. 4 Dagen efter Auktionsdagen, idet de i andet Fald uden Varsel paany kan bortsælges underhaanden eller ved Auktion for første Købers Begning, saaledes at denne er pligtig at tilsvare det mulige Tab, men ikke har Krav paa det mulige Overskud. Den, som bvder for en Anden, forpligter sig derved som Selvskyldnerkautionist. Betalingen samt 10 pct. i Auktionsomkostninger erlægges kontant. Dog kan vederhæftige Købere, som er mig bekendte, eller som inden Auktionen henvender sig til mig, vente 3 Ugers Kredit, eventuelt mod at stille Sikkerhed. Finder Betaling ikke Sted i rette Tid, svares 6 pct. p. a. fra Hammerslagets Dag, og Køberen er i Tilfælde af Søgsmaal pligtig at betale skadesløse Omkostninger og at give Møde for Københavns Forligskommission og Jurisdiktion efter Varsel som til indenbys Boende samt underkastet Retsforfølgning efter Lov 11. April 1916 Kap. 41 (Frdn. 25. Jan. 1828) og Udpantning efter Lov 11. April 1916 Kap. 54 (Lov 29. Marts 1873). Tillæg til Vilkaarene forbeholdes. København, i Oktober 1920. AXEL STEENBUCH Overretssagfører Nørrevoldgade 9. Kommissioner modtages af Kunsthandlerne J. C. Stockholm, Petersborgvej 1, Rich. Wilstrup, Vimmelskaftet 34, V. Winkel & Magnussen, Højbroplads 7. Kysten ved Rørvig. Katl. Nr. 29. Maalene angivne i Centimeter, Højdemaalet først. 1. Ved By Sø. 37 X 55. 2. En Andrik. 19 X 31. 1898 Agersø d. 20. Aug. 3. Tidligt Foraar i Egebæksvang. 37 X 55. 1918. 4. Bygevejr over Himmelbjerget. 20 X 31. By. 1896. 5. Store Sten i Bækken. Egebæksvang. 37x55. Maj 1914. 6. En Marksti. 36 X 53. 7. Vej gennem Skoven. Efteraar. 37 X 55. 1911. 8. Landskab ved Korshøjgaard nær Slagelse. 18 X 30. 8. Aug. 1891. 9. Perikon o. a. Blomster. 39x35. Skelskør 18. Aug. 1881. 10. Kilden i Greve. 37 X 60. Tune 4. Juli 1873. 11. Slotsbjergby Kirke. 38 X 54. 21. Juli 1887. 12. Skovvej efter Begn. 37 X 55. Oktober 1918. 13. Skagen. 18 X 38. 4. Aug. 1911. 14. Bag Bondegaarden. 39 X 45. 1884. 15. Hvide Aakander. 36 X 40. By 31. Aug. 1894. 16. Ved Aaens Udløb. 36 X 54. Silkeborg 20. Sept. 1887.
17. Den første Sne. 29 X 47. Novbr. 1909. 18. Fra Gammel-Skagens Klitter. 37 X 55. Juli 1911. 19. Vandplanter. 37 X 53. Ry 27. Aug. 1894. 20. En And. 16 X 31. Agersø 20. Aug. 1898. 21. Fra Mosen v. Sønder Bjerre. 53x78. Bjerre 6. Aug. 1892. 22. Ulefossen i Telemarken. 61 X 42. 5. Aug. 1904. 23. Ænder i Gadekæret. 32 X 45. Agersø 1898. 24. Nys udsprungen Bøgeskov. 36 X 55. Maj 1918. Udst. Charlottenborg 1919. 25. Ved et Siengærde. 37 X 61. Rørvig Juni 1885. 26. Store Sten ved Stranden. Isefjord. 37x56. Malet 1902. 27. Anemoner i Ermelunden. 37 X 56. Maj 1897. 28. Ved en Stente. 44 X 63. Karise Juni 1879. 29. Kysten ved Rørvig. 38 X 56. 30. En Dam med Iris. 37 X 55. Espergærde 23. Juni 1905. 31. Ved Rørvig Strand. 55 X 40. Rørvig 20. Juni 1890. 32. Regnfang paa et Gærde. 53 X 79. 33. Svaleunger i Reden. 33 X 23. Jægerspris 28. Juli 1902. 34. Maj. 37 X 55. 1918. 35. En Baad paa Stranden ved Rørvig. 36 X 55. 1890. 36. Blomstrende Hyld. 39 X 37. Tune 30. Juni 1894. 37. I Udkanten af Egebæksvang. 37 X 55. 1919. 38. Egebækken. 30 X 46. Juni 1906. 39. Naar Løvfaldet kommer. 60 X 90. 1916. Udst. Charlottenborg 1916. 40. Gammel Skagen. 30 X 46. Skagen Aug. 1911. 41. Dunhammere ved Ry Aa. 37 x 53. Ry Sept. 1895. 42. Landskab fra Tune. 53 X 78. Juni 1893. 42a. Forgrundsstudie. 40 X 63. 1878. 43. Kaprifolier. 45 X 37. Jægerspris Juli 1881. 44. Septemberdag i Skoven. 37 X 55. 1911. 45. Baad ved en Vase. 37 X 55. 1897. 46. Engblomster. 42 X 45. Karise 18. Juni 1879. 47. Unge Piger ved Skagen. 29 X 46. Gammel-Skagen. Aug. 1911. 48. Pil ved Dammen. 37 X 54. Espergærde 20. Juni 1906. 49. Strand ved Jægerspris. 37 X 55. Juli 1902. 50. Fra Himmelbjergegnen. 30 X 53. 51. Skovbund tidlig om Foraaret. 66 X 100. 1919. Udst. Charlottenborg 1919. 52. Hvide Aakander. 37 x 53. Ry 4. Sept. 1895. 53. Egebækken. 37 X 55. 1918. 53a.Skrænt ved Søen. 37 x 56. 1888. 54. Strand ved Jægerspris. 37 X 56. Malet 1902. 55. Novemberdag i Egebæksvang. 30x47. 25. Novbr. 1904. 56. Snerre ved et Stengærde. 37x57. Rørvig 8. Juli 1889. 57. Majdag ved Udkanten af Skoven. 29 X 46. 1919. 58. Rosenkatost ved Stranden. 45 X 64. 20. Aug. 1879. 59. Mølleskoven ved Ry. 37 x 55. Sept. 1902. Udst. Charlottenborg. 60. Landskab fra Gundsømagle. 53 X 80. 11. Juli 1880. 61. Solstrejf i Skoven. 30 X 46. Sept. 1913. 62. Blomstrende Rør. 37 X 55. Ry 18. Sept. 1901. 63. En Andrik, der hviler sig. 21 X31. Agersø 23. Aug. 1898. 64. Trollhåttan. 41 X 64. 13. Aug. 1904. 65. Frodig Forgrund ved Stranden. 37 X 58. 1887. 66. Septemberdag. 37 X 55. 1919. 67. Skovbund i April. 37x55. Ermelunden 28. April 1897. Udst. Charlottenborg. 68. Junidag i Egebæksvang. 37 X 55. 1917. 69. Stenet Strandbred. 37 X 55. 1902. 70. Sommereftermiddag paa Agersø. 53 X 78. 1895. 71. Gule Iris. 37 X 53. 28. Juni 1905.
Sommereftermiddag paa Agersø 1895. Katl. Nr. 70. 72. Løvspring. 37 X 55. April 1918. 73. Ved Store Belt. 37 X 55. Skelskør 19. Septbr. 1880. 74. Blomstrende Eng. 37 X 55. Juni 1917. 75. Efteraarsstemning. 40x64. Udst. Charloltenborg 1919. 76. Egebæksvang. 37 X 55. Maj 1919. 77. Fra Kysten ved Jægerspris. 37 X 55. 1902. 78. Ved Skovbrynet. 30 X 45. Maj 1919. 79. Opkørt Vej i Egebæksvang. 37 X 55. Oktbr. 1917. 80. En Skovvej. 29 X 45. Maj 1913.