Kollektiv motorkøretøjsforsikring



Relaterede dokumenter
Vilkår for Traktorer og Motorredskaber

Vilkår for. Køretøjer til demokørsel

Vilkår for. Udlejningsbiler

Vilkår for Påhængs- og campingvogne

Personbiler Bil elite

Vilkår for. Varebil elite


Trailerforsikring. Forsikringsbetingelser. Version

FORSIKRINGSBETINGELSER FOR PÅHÆNGSVOGNE I tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler og om forsikringsvirksomhed. Indholdsfortegnelse

FORSIKRINGS BETINGELSER

FORSIKRINGS BETINGELSER

Forsikringsbetingelser for KNALLERT / EU-KNALLERT

DF Oktober Vilkår for. - en del af Topdanmark

Vilkår for Personbiler Bil elite

Forsikringsbetingelser for Prøvenummerpladeforsikring. (udgave per )

Vilkår for Personbiler Bil uden bonustab

Vilkår for Registreringspligtige knallerter

Vilkår for. Motorcykler. Motorcykel standard

Vilkår for Påhængs- og campingvogne

Vilkår for. Motorcykler. Motorcykel standard

Februar vilkår for motorcykel standard

DF December Vilkår for Påhængs- og campingvogne

Vilkår for. Personbiler Bil standard

DF Februar Vilkår for Varebil egne varer

Maj vilkår for Varebil - egne varer

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser. Version

Vilkår for Ikke-registreringspligtige knallerter

FORSIKRINGSBETINGELSER

Vilkår Prøveskilte April 2010

FORSIKRINGSBETINGELSER I tilslutning til dansk forsikringsaftalelov m.v.

Forsikringsbetingelser for Knallertforsikring

Forsikringsbetingelser

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser version Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst

Forsikringsbetingelser for Arbejdsredskabsforsikring. (udgave per )

DF Februar vilkår for motorcykel elite

Vilkår for. Personbiler. Bil standard

Knallertforsikring Forsikringsbetingelser nr. 97K1

Forsikringsbetingelser for bilforsikring

Motorcykelforsikring VERSION

Oktober vilkår for

Maj vilkår for Personbiler bil uden bonustab

Forsikringsbetingelser for MOTORCYKEL

Marts Vilkår for Kollektiv motorkøretøjsforsikring

DF December vilkår for

Forsikringsbetingelser for. Motorbrandforsikring. Betingelser nr

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelser for Motorredskabsforsikring. (udgave per )

Forsikringsbetingelser for Varevognsforsikring. (udgave per )

Lille knallertforsikring

Motorcykelforsikring. Forsikringsbetingelser. Version

Knallertforsikring. Ansvarsdækning. Hvad omfatter ansvarsdækningen. ikke? Hvor dækkes ansvaret? Hvordan dækkes ansvaret? Forsikringsbetingelser

DF Maj Vilkår for Personbiler Bil elite

Forsikringsbetingelser

Alka Trailerforsikring

Betingelser for Arbejdsmaskiner - kasko inkl. tyveri. Bet. nr

Betingelser nr Bilforsikring. i samarbejde MinbilDinbil

Forsikringsbetingelser for. Motorbrandforsikring. Betingelser nr

Vilkår for Campingvogne

Forsikringsbetingelser for. Motorkaskoforsikring. Betingelser nr

Vilkår for Personbiler Bil uden bonustab

MOTORKØRETØJ. Forsikringsbetingelser for. i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler m.v.

Betingelser nr Bilforsikring. i samarbejde med Minbildinbil ApS

FORSIKRINGSBETINGELSER FOR Varebil og lastbil. Indholdsfortegnelse. Branche M20. Betingelser

Forsikringsbetingelser. for. Motorkaskoforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, Postboks 823, 2500 Valby Tlf , CVR-nr.

Forsikringsbetingelser for Hundeforsikring

Vilkår for Motorcykel standard

Knallertforsikring Forsikringsbetingelse nr K

Forsikringsbetingelser. for. Motorbrandforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, Postboks 823, 2500 Valby Tlf , CVR-nr.

Forsikringsbetingelser SKURVOGN

Forsikringsbetingelser Knallertforsikring

CHEVROLET. Formidlet af: Mondux Assurance Agentur A/S. Borupvang 2B, 2750 Ballerup. Telefonnr Faxnr

Maj Vilkår for Personbiler Bil uden bonustab

August Vilkår for campingvogne

Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05)

Forsikringsbetingelser for. Motorkaskoforsikring. Betingelser nr

Forsikringsbetingelser for Knallert-forsikring

VILKÅR FOR REVISORANSVARSFORSIKRING (04/11)

Marts vilkår for Personbiler

Forsikringsbetingelser for. Motoransvarsforsikring. Betingelser nr

Forsikringsbetingelser for Påhængsvogn til lastbil. (udgave per )

Fællesvilkår. Erhvervsforsikringer

Forsikringsbetingelser for. Motoransvarsforsikring. Betingelser nr

Bilforsikring - i samarbejde med CarHub Bilforsikring leveres i samarbejde med If Skadeforsikring

VILKÅR FOR NETBANKFORSIKRING (02/11)

Maj Vilkår for Personbiler Bil elite

Forsikringsbetingelser SKURVOGN KASKOFORSIKRING 0105

DF December Vilkår for Campingvogne

Knallertforsikring. 5 Vejr og vind. Hvad omfatter kaskodækningen? 6 6. Slitage. 1 Skader på knallerten. 7 Naturkatastrofer o.lign.

Aros Knallertansvarsforsikring Forsikringsbetingelser M Indholdsfortegnelse. For private forsikringer gælder følgende:

Vilkår for Ikke-registreringspligtige knallerter

Aros Knallertansvarsforsikring Forsikringsbetingelser M Indholdsfortegnelse. For private forsikringer gælder følgende:

FORSIKRINGSBETINGELSER AUTOFORSIKRING, FÆLLESPOLICE. Forsikringsbetingelser nr. FPA1

Veterankøretøjsforsikring. Ansvarsdækning i tilknytning til gældende lov om forsikringsaftaler. Hvad omfatter ansvarsdækningen ikke?

Forsikringsvilkår. for. Knallertforsikring

FORSIKRINGSBETINGELSER FOR SENIOR - BIL I tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler og om forsikringsvirksomhed. Indholdsfortegnelse

Knallert- forsikring

Vilkår for. Lastbil og trækkere

Lille knallertforsikring

KnallertForsiKring Forsikringsvilkår af maj 2012

Transkript:

Vilkår for Kollektiv motorkøretøjsforsikring 4577-04 Marts 2007 9:56-17. februar 2009 - slm

Indhold Fælles vilkår 1. Hvem er sikret? 4 2. Hvor dækker forsikringen? 4 3. Øvelseskørsel, motorløb mv. 4 4. Forsikringens betaling 5 5. Gebyr 5 6. Prisfastsættelse 5 7. Selvrisiko 6 8. Moms 6 9. Hvornår og hvordan kan forsikringen opsiges? 7 10. Flytning og risikoændring 7 11. Hvis skaden sker 7 12. Regres 8 13. Krig, naturkatastrofer og atomskader 8 14. Ankenævn 8 15. Lovgivning 8 Ansvarsforsikringen 16. Hvilket ansvar er dækket? 9 Kaskoforsikringen 1 7. Hvad omfatter forsikringen? 10 1 8. Hvad omfatter forsikringen ikke? 10 19. Hvilke skader er dækket? 10 20. Hvilke skader er ikke dækket? 10 21. Kørekort mv. 11 22. Redningsforsikring i udlandet 1 1 23. Hvordan bliver skaderne erstattet? 1 1 24. Retshjælp 12 25. Tillægsforsikringer 12 Særlige vilkår for udlejningsbiler 26. Underslæb 13 27. Udlejningsbekendtgørelsen 13 3

Fælles vilkår for ansvars- og kaskoforsikring 1 Hvem er sikret? A Forsikringstageren B Lovlig bruger Det vil sige enhver, som lovligt benytter køretøjet, lader det benytte eller er fører af det. C Reparatør Virksomheder, der har fået overladt køretøjet til reparation, salg, service, transport eller lignende. Forsikringen dækker ikke skade påført køretøjet under arbejde på dette eller under kørsel, der ikke sker i forsikringstagerens interesse. D Ny ejer Ny ejer af det forsikrede køretøj er dækket i indtil 3 uger efter ejerskiftet hvis der ikke er en anden forsikring for køretøjet. Ny ejer er ikke dækket for skade påført køretøjet under arbejde på dette. E Prøveskilte For køretøjer med prøveskilte gælder reglerne i Trafikministeriets bekendtgørelse om prøveskilte. 2 Hvor dækker forsikringen? A Ansvarsforsikring i Danmark Ansvarsforsikringen dækker med de summer, der er fastsat i færdselsloven. B Ansvarsforsikring i udlandet I det øvrige Europa, samt i de lande udenfor der er tilsluttet grønt kort-ordningen, dækker forsikringen med de summer, der gælder i de pågældende lande. Dog mindst med de summer der er fastsat i den danske færdselslov. Forsikringen dækker kun, hvis der ikke er tegnet særlig forsikring for kørsel i udlandet. Er skaden sket uden for Danmarks grænser, dækkes ikke ansvar for skade på transporteret gods, bortset fra personligt rejsegods tilhørende andre end føreren, den faste bruger, forsikringstageren, disses ægtefælle/samlever eller virksomheder helt eller delvis ejet af disse. C Kaskoforsikring i Danmark og udlandet Kaskoforsikringen dækker i Europa, samt i de lande udenfor, der er tilsluttet grønt kortordningen. Lastbiler over 4 ton totalvægt er ikke dækket under kørsel uden for Danmark, hvis ikke det fremgår af policen, at der er truffet aftale om det. D Kørsel i lufthavne er ikke dækket Ansvars- og kaskoforsikringen dækker ikke ved kørsel i lufthavne, medmindre det fremgår af policen, at der er givet en særlig tilladelse. 3 Øvelseskørsel, motorløb mv. A Forsikringen dækker 1. Øvelseskørsel på afspærret område. Det vil sige glatføre-, manøvre-, skolekørsel og lignende på arealer, der er godkendt af politiet og afspærret til formålet. Det er en betingelse, at kørslen foregår under instruktion af godkendt kørelærer, motororganisation eller tilsvarende sagkyndig. 2. Øvelseskørsel, orienterings- præcisionsog økonomiløb uden for afspærret område. Det er en betingelse, at a. det foregår her i landet. b. der ikke er tale om terrænkørsel. c. Justitsministeriet har givet tilladelse til det enkelte løb, hvis der er krav om det. d. reglerne for løbet bliver overholdt. e. kørslen ikke sker som led i et internationalt løb (fx et rally). B Forsikringen dækker ikke Motorløb og enhver anden kørsel på afspærret område end den der er nævnt i punkt A 1. 4

4 Forsikringens betaling A Pris og afgifter Sammen med den aftalte pris opkræver vi stempelafgift og andre afgifter til det offentlige i henhold til gældende lovgivning. B Udgifter ved opkrævningen Forsikringstageren betaler alle udgifter i forbindelse med opkrævningen. C Betalingsadresse Påkrav om betaling bliver sendt til den opgivne betalingsadresse. Hvis betalingsadressen bliver ændret skal Topdanmark have besked hurtigst muligt. D Rettidig betalingsdag Beløbet bliver opkrævet med oplysning om sidste rettidige betalingsdag. E For sen betaling 1. Bliver beløbet ikke betalt rettidigt, sender Topdanmark et rykkerbrev. Hvis beløbet ikke bliver betalt inden for den frist, der står i rykkerbrevet, mister forsikringstageren retten til erstatning. For hvert rykkerbrev Topdanmark sender, opkræver vi et gebyr. Gebyret fremgår af prislisten på www.topdanmark.dk. Beløbet kan også blive oplyst ved henvendelse til Topdanmark. Vi har i øvrigt ret til at opkræve renter af det forfaldne beløb i henhold til renteloven og ret til at overdrage beløbet til retslig inkasso. 2. Bliver beløbet stadig ikke betalt, sletter vi forsikringen. Er køretøjet registreret, giver Topdanmark politiet besked med henblik på inddragelse af nummerpladerne. Der sker også en registrering i Fællesregistret, se punkt 9 C. 3. Hvis forsikringen er slettet på grund af manglende betaling, kan den ikke blive genoptaget, før det skyldige beløb er betalt. Desuden kan forsikringen kun blive genoptaget på betingelse af, at den nye forsikring bliver betalt helårligt forud i mindst 2 år. 5 Gebyr Topdanmark har ret til at kræve gebyrer til dækning af omkostninger for serviceydelser fx opkrævninger, ekspeditioner og andre ydelser i forbindelse med police- og skadebehandling. Gebyrerne fremgår af prislisten på www.topdanmark.dk. Beløbene kan også blive oplyst ved henvendelse til Topdanmark. 6 Prisfastsættelse Prisen for ansvars- og kaskoforsikringen samt tillægsforsikringer fastsættes umiddelbart før forfaldsdato på grundlag af en samlet vurdering af skadeforløbet i en nærmere aftalt periode. 5

Fælles vilkår for ansvars- og kaskoforsikring 7 Selvrisiko A Forsikringstagerens betaling Er ansvars- og/eller kaskoforsikringen tegnet med selvrisiko, betaler forsikringstageren den første del af enhver skade med selvrisikobeløbet. B Selvrisiko på sammenkoblet vogntog Ved kaskoskade på et sammenkoblet vogntog betales selvrisikobeløbet kun en gang. C Topdanmark lægger selvrisiko ud Topdanmark lægger selvrisikobeløbet ud og opkræver det hos forsikringstageren i det omfang, kravet ikke kan gennemføres over for en skadevolder. D Rettidig betalingsdag På opkrævningen, der tidligst sendes samtidig med, at Topdanmark betaler skadereparationen, er anført sidste rettidige betalingsdag. E For sen betaling Betales selvrisikoen ikke rettidigt, opkræves gebyr for hvert rykkerbrev, Topdanmark må udsende. Gebyret indeksreguleres. Herudover er Topdanmark berettiget til at opkræve renter af det forfaldne beløb i henhold til renteloven. Betales selvrisikoen ikke rettidigt forbeholder Topdanmark sig ret til at ændre eller slette forsikringen med 14 dages varsel. 8 Moms A Den momsregistrerede virksomhed betaler moms Betaling af moms følger gældende lovgivning. B Tilhører køretøjet en registreret virksomhed, skal virksomheden betale moms i det omfang, denne kan trække beløbet fra i sit momsregnskab med SKAT. Ved udbetaling af kontanterstatning trækker Topdanmark momsen fra den beregnede erstatning. Ved reparationer lægger Topdanmark momsen ud og opkræver den derefter hos den registrerede virksomhed. C Udgifter ved opkrævningen Den registrerede virksomhed betaler alle udgifter i forbindelse med opkrævningen. D Rettidig betalingsdag På opkrævningen, der tidligst bliver sendt samtidig med, at Topdanmark betaler erstatning, er anført sidste rettidige betalingsdag. E For sen betaling Bliver momsen ikke betalt rettidigt, sender Topdanmark et rykkerbrev. For hvert rykkerbrev Topdanmark sender, opkræver vi et gebyr. Gebyret fremgår af prislisten på www.topdanmark.dk. Beløbet kan også blive oplyst ved henvendelse til Topdanmark. Vi har i øvrigt ret til at opkræve renter af det forfaldne beløb i henhold til renteloven og ret til at overdrage beløbet til retslig inkasso. Bliver momsen ikke betalt rettidigt, forbeholder Topdanmark sig ret til at ændre eller slette forsikringen med 14 dages varsel. 6

9 Hvornår og hvordan kan forsikringen opsiges? A Hvor længe gælder forsikringen? Forsikringen gælder for et år ad gangen (forsikringstiden), hvis ikke andet er aftalt, og fortsætter, hvis ikke forsikringstageren eller Topdanmark opsiger den skriftligt med mindst 1 måneds varsel til forsikringstidens udløb (årsdagen). B Opsigelse ved skade Fra den dag, Topdanmark har modtaget en skadeanmeldelse, og indtil 1 måned efter erstatningens betaling eller skadens afvisning, kan forsikringstageren eller Topdanmark opsige forsikringen skriftligt med 14 dages varsel. C Indberetning til Fællesregisteret Hvis selskabet på grund af forsikringens forløb, fx ved præmierestance eller efter gentagne skadetilfælde, stiller skærpede betingelser for deres fortsættelse eller opsiger forsikringen, sker registrering heraf i den del af Automobilforsikringsselskabernes Fællesregister for Motorkøretøjsforsikring, som vedrører forsikringstagere, der frembyder en særlig risiko. Samtidig med en sådan registrering gives forsikringstageren meddelelse herom med nærmere oplysning om klageadgang mv. Registrering i nævnte fællesregister (DFIM, Amaliegade 10, 1256 København K., tlf. 33 43 55 00) sker på grundlag af en tilladelse, meddelt af Datatilsynet på en række vilkår. 10 Flytning og risikoændring A Hvornår skal Topdanmark have besked? Af hensyn til præmieberegningen skal Topdanmark underrettes, hvis 1. forsikringstageren eller den faste bruger skifter bopæl. 2. køretøjet anvendes på anden måde end beskrevet i policen. 3. motorstørrelsen ændres. 4. værdien af det forsikrede køretøj og tilbehør forøges. 5. køretøjets vægt, drivmiddel og opbygning ændres. 6. køretøjet forsynes med trækkrog. 7. køretøjet får anden bruger. B Når vi har fået besked Når Topdanmark har fået besked om ændringen, bliver der taget stilling til om og på hvilke vilkår, forsikringen kan fortsætte. C Hvis vi ikke får besked Hvis Topdanmark ikke får meddelelse, risikerer sikrede med øjeblikkelig virkning at miste retten til erstatning helt eller delvist. 11 Hvis skaden sker A Skade, der omfattes af forsikringen, skal hurtigst muligt anmeldes til Topdanmark. En skade kan anmeldes til Topdanmark telefonisk, via WWW.topdanmark.dk eller anmeldelsen kan sendes til Topdanmark. Ved kaskoskade kan anmeldelsen afleveres til det værksted, der foretager reparationen. B Udbedring af skade skal ske efter aftale med Topdanmark Værkstedet vil tilkalde taksator, idet reparationer kun må udføres efter aftale med Topdanmark. Forsikringstageren kan dog på egen hånd lade udføre mindre reparationer, hvis det ville være ulovligt eller uforsvarligt at køre videre med køretøjet og kørslen ikke kan udsættes. C Anvisning af reparatør Topdanmark har ret til at anvise reparatør. D Tyveri og røveri skal anmeldes til politiet Tyveri og røveri skal også anmeldes til politiet. Det samme gælder, hvis lejeren at et udlejningskøretøj ikke har leveret dette tilbage senest 8 dage efter den frist for udløbet af lejemålet, der står i lejekontrakten. E Skade under redningsforsikringen Skade under redningsforsikringen skal anmeldes til SOS International A/S se det røde SOS Servicekort. 7

Fælles vilkår for ansvars- og kaskoforsikring 12 Regres A Hvad er regres? Regres betyder, at Topdanmark har ret til at få udbetalte beløb refunderet. B Reglerne 1. Topdanmark har regres mod enhver, der efter færdselslovens regler er ansvarlig for en skade, og som har forvoldt skaden med fortsæt eller ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed jf. færdselslovens 108 stk. 2. 2. Topdanmark har regres, hvis vi har erstattet en skade, som ikke er omfattet af forsikringen. 3. For biler, der ikke frit må udlejes, har Topdanmark pligt til at gøre regres gældende, hvis skaden er sket, mens bilen var udlejet uden fører. Det gælder ikke, hvis det godtgøres, at skadens indtræden eller omfang ikke skyldes, at bilen var udlejet i strid med Trafikministeriets bekendtgørelse om motorkøretøjer, der udlejes uden fører. 13 Krig, naturkatastrofer og atomskader Forsikringen dækker ikke skade som direkte eller indirekte er en følge af: A Krig mv. Krig, krigslignende handlinger, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder. Forsikringen dækker dog under sådanne forhold, når sikrede er på rejse uden for Danmark i indtil 1 måned fra konfliktens udbrud. Det er en betingelse, at 1. der ikke foretages rejse til et land, der er i en af de anførte situationer. 2. sikrede ikke selv deltager i handlingerne. B Naturkatastrofer Jordskælv eller andre naturkatastrofer i Danmark inkl. Færøerne og Grønland. C Atomenergi mv. Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter, hvis ikke skaden sker i forbindelse med kernereaktioner brugt til sædvanligt industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål. Det er en forudsætning, at brugen er forskriftsmæssig, og at den ikke har stået i forbindelse med reaktor- eller acceleratordrift. 14 Ankenævn A Klagemulighed Ankenævnet for Forsikring behandler kun sager af erhvervsmæssig karakter, hvis nævnet skønner, at sagen ikke adskiller sig væsentligt fra private forsikringsforhold. Er der opstået uoverensstemmelse mellem sikrede og Topdanmark om forsikringsforholdet, og fører en fornyet skriftlig henvendelse til selskabet ikke til et tilfredsstillende resultat, kan sikrede klage til: Ankenævnet for Forsikring, Anker Heegaards Gade 2, 1572 København V Tlf. 33 15 89 00 mellem kl. 10 og 13. B Sådan kan der klages Sikrede skal sende klagen til Ankenævnet på et særligt klageskema og betale et mindre gebyr. Gebyret bliver betalt tilbage, hvis sikrede får helt eller delvist medhold i klagen, hvis klagen bliver afvist, eller hvis klageren selv tilbagekalder klagen. Klageskema og girokort til betaling af gebyr kan fås hos: 1. Topdanmark 2. Ankenævnet for Forsikring 3. www.ankeforsikring.dk 15 Lovgivning Dansk lovgivning, blandt andet lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed, danner grundlag for forsikringsaftalen. 8

Ansvarsforsikringen 16 Hvilket ansvar er dækket? A Forsikringen dækker erstatningsansvaret for skade forvoldt ved benyttelse af køretøjet med de summer, der er fastsat i færdselsloven se også punkt 2 - Hvor dækkes. Endvidere dækkes ansvar for sådan skade på forsikringstagerens person, når denne ikke fører køretøjet. Endelig dækkes, uanset punkt B 1, ansvar for personskade, overgået elev i skolevogn under øvelseskørsel på arealer, der er godkendt af politiet og spærret af til formålet. B Hvilket ansvar er ikke dækket? Forsikringen dækker ikke ansvar for skade 1. på førerens person. 2. på ting eller ejendom, der tilhører føreren, den faste bruger, forsikringstageren, dennes ægtefælle/samlever eller virksomheder, helt eller delvist ejet af disse. 3. der er omfattet af lov om fragtaftaler ved international vejtransport. 4. på tilkoblet køretøj. på dyr eller ting, der transporteres i eller på tilkoblet køretøj eller med vare- eller lastbil. Forsikringen dækker dog, hvis køretøjet er forsikret til godstransport mod betaling. 9

Kaskoforsikringen 17 Hvad omfatter forsikringen? Forsikringen omfatter 1. køretøjet. 2. fastmonteret tilbehør til køretøjet, herunder tyverisikrings- og satellitovervågningsudstyr. 3. fastmonteret audio - og teleudstyr, som fx radio, musikanlæg, dvd - anlæg og bil - tv, biltelefon, navigationsudstyr, internet, walkie- talkies og andet sender- og modtagerudstyr, der er leveret fra fabrikken og monteret inden køretøjets 1. registrering. 4. eftermonteret audio og teleudstyr, dvs. samme udstyr, som er nævnt i punkt 17.3. Det er en betingelse, at udstyret er lovligt og godkendt. Den samlede erstatning kan højst være 15.000 kr. inkl. montering pr. forsikringsbegivenhed. Beløbet bliver ikke indeksreguleret. 5. op til 5 bånd, cd er eller dvd er til ovennævnte udstyr. 6. standardværktøj og afmonteret tilbehør, når det alene bruges til køretøjet. 18 Hvad omfatter forsikringen ikke? Forsikringen omfatter ikke 1. mobilt audio og teleudstyr, dvs. udstyr, der ikke alene kan bruges til/i køretøjet. 2. fastmonteret tilbehør, der bruges erhvervsmæssigt, medmindre det fremgår af policen. 3. tagboks med fastmonteret telt med eller uden fortelt. 19 Hvilke skader er dækket? 1. Forsikringen dækker med de undtagelser, der er nævnt i punkt 20, enhver skade på det forsikrede (se punkt 17) samt tab af dette ved tyveri og røveri. 2. Hvis der i policen stilles krav om, at bilen har en effektiv tyverisikring, er det en betingelse for dækning af tyveri, at tyveri- sikringen var tilsluttet, da tyveriet skete, og at nøglen ikke var opbevaret i bilen. 3. Omfatter kaskoforsikringen kun brandforsikring se policen dækkes dog alene skade ved brand, kortslutning, lynnedslag og eksplosion. 20 Hvilke skader er ikke dækket? A Generelle undtagelser Forsikringen dækker ikke 1. fabrikations- og konstruktionsfejl. 2. skade, der alene opstår i og er begrænset til køretøjets mekaniske dele (fx motortransmission og styretøj). 3. skade, som er en følge af kørsel uden vand eller olie. 4. frostsprængning. 5. forringelse af køretøjets stand, som er en følge af brugen af dette, fx stenslag i lak og ridser i ruder forårsaget af vinduesviskerne. 6. skade, der skyldes slid. 7. skade, der skyldes vejrligets påvirkning, fx tæring og rust. 8. skade, der skyldes kørsel eller aflæsning med hævet tippelad eller fejlbetjening af tippeladsystemet, hvis ikke det fremgår af policen, at der er tegnet særlig forsikring for det. 9. tyveri eller skade som følge af tyveri, hvis policens krav om tyverisikring ikke er opfyldt, jf. punkt 16 B. Skade nævnt under A nr. 1-7 er dog dækket, hvis den er opstået ved brand, lynnedslag, eksplosion, tyveri, røveri og hærværk eller under transport på eller ved hjælp af et andet transportmiddel. 10

B Forsæt, spiritus mv. Endvidere dækker forsikringen ikke skade, der 1. er forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed, jf. forsikringsaftalelovens paragraf 18. 2. er sket fordi køretøjets fører var påvirket af alkohol, narkotika eller lignende jf. forsikringsaftalelovens 20. Ved skade nævnt under B er forsikringstageren dog dækket, medmindre denne, ægtefællen/samleveren eller den faste bruger var fører af køretøjet, eller vidste, at der forelå omstændigheder som beskrevet, eller deres ukendskab hertil skyldtes grov uagtsomhed. 21 Kørekort mv. Føres et motorkøretøj af en person, der ikke har lovbefalet kørekort, dækker forsikringen udelukkende i det omfang, hvori det godtgøres, at skaden ikke skyldes manglende kørefærdighed. Det samme gælder, hvis en traktor eller et motorredskab føres af en person, der ikke opfylder lovens krav til føreren af det pågældende køretøj. Forsikringstageren er dog dækket, medmindre denne, ægtefællen/samleveren eller den faste bruger vidste, der forelå omstændigheder som beskrevet, eller deres ukendskab hertil skyldtes grov uagtsomhed. 22 Redningsforsikring i udlandet 1. Hvis der er tegnet kaskoforsikring (ikke brandforsikring alene) for person-, vareog lastbil med en totalvægt på højst 3,5 ton, påhængs- og campingvogn eller motorcykel, er forsikringen udvidet med redningsforsikring under kørsel i udlandet. Vare- og lastbiler er ikke dækket, hvis rejsens formål er godstransport. 2. De fuldstændige vilkår for redningsforsikringen er trykt i det røde SOS - Servicekort, som altid bør medbringes ved kørsel i udlandet, og som fås hos Topdanmark eller på www.sos.dk. 23 Hvordan bliver skaderne erstattet? A Reparation Topdanmark betaler for en reparation hos en anerkendt reparatør, der sætter køretøjet i samme stand som før skaden. Dekorationseller speciallakering kan kun kræves erstattet i det omfang arbejdet kan udføres hos en anerkendt autolakerer i Danmark. Topdanmark yder garanti for første klasses reparation. Er skaden opstået, efter at køretøjet var overladt eller solgt til reparatør, forhandler e.l., se punkt 1 B, og kan denne ikke godtgøre at være uden skyld i skaden, skal reparationer, som kan udføres på pågældendes eget værksted eller andre værksteder under samme koncern, udføres til nettopriser. Ved værksteder under samme koncern forstås firmaer, hvor den bestemmende indflydelse haves af samme personkreds. Skade, som reparatøren normalt lader udbedre på andre værksteder, erstattes med det beløb som reparatøren normalt betaler for sådan reparation. Eventuel forringelse af varebilens handelsværdi erstattes ikke. B Kontanterstatning 1. Er skaden så stor, at reparation efter Topdanmarks skøn ikke kan betale sig, eller bliver køretøjet (udstyret) ved tyveri ikke fundet inden 4 uger efter tyveriets anmeldelse til politiet og Topdanmark, ansættes erstatningen til det beløb, et tilsvarende køretøj (udstyr) af samme alder og stand vil kunne anskaffes for mod kontant betaling. For udstyr som fx bilradio, kan Topdanmark i stedet for kontanterstatning vælge at yde erstatning i form af tilsvarende udstyr. 2. Topdanmark har ret til at erstatte audio og teleudstyr enten med en kontanterstatning eller ved at levere tilsvarende udstyr. 11

Kaskoforsikringen C Nyværdierstatning For personbiler forsikret til privat personkørsel, dog ikke når der er tale om en leaset personbil, yder Topdanmark en erstatning der svarer til prisen for en fabriksny personbil af samme fabrikat, type og årgang som den skaderamte, under forudsætning af, at skaden er indtruffet inden for det første år efter første registrering. at den skaderamte personbil var fabriksny ved tegningen af forsikringen, og at reparationsomkostningerne beregnes at ville overstige 50 % af en tilsvarende personbils nyværdi på skadens tidspunkt. I nyværdien indgår leveringsomkostninger, fastmonteret tilbehør og audio og teleudstyr, som nævnt i punkt 17.3 og 17.4. Ved modelskifte er nyværdierstatningen den seneste kendte pris for en model svarende til den forsikrede personbil. D Transportomkostninger i Danmark Topdanmark betaler nødvendige omkostninger til transport af køretøjet til nærmeste reparationsværksted og ved tyveri af køretøjet tillige nødvendige omkostninger til afhentning af dette. Uden for Danmark gælder vilkårene i det røde SOS - Servicekort, jf. punkt 18 B. Transportomkostninger er ikke dækket, hvis udgiften er dækket gennem anden forsikring, abonnement, forening eller lignende. 24 Retshjælp Kaskoforsikringen omfatter også retshjælp. A Hvad dækker retshjælpsforsikringen? Forsikringen dækker sikredes udgifter til sagsomkostninger, der afholdes med rimelig grund til løsning af visse private retstvister. Sagen skal kunne indbringes for domstolene, hvis ikke sagen kan blive afgjort ved et klagenævn, fx Ankenævnet for Forsikring eller andet godkendt klagenævn. B Hvis der er brug for retshjælpsforsikringen Hvis sikrede får brug for forsikringen, skal sikrede henvende sig til en advokat, der vil påtage sig sagen. Advokaten skal anmelde sagen til Topdanmark. C Vilkår for retshjælpsforsikringen Dette er kun et uddrag af vilkårene for retshjælp. De fuldstændige vilkår fås hos Topdanmarks retshjælpsafdeling. 25 Tillægsforsikringer Det fremgår af policen, hvis forsikringen er udvidet med tillægsforsikringer. 12

Særlige vilkår for udlejningsbiler 26 Underslæb Forsikringen dækker efter punkt 16, hvis lejeren ikke afleverer bilen til aftalt tid, og 1. de i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 524 af 19. juni 1997, paragraf 7, anførte bestemmelser er overholdt. 2. lejeren hvis denne ikke er dansk statsborger ved lejemålets indgåelse hos udlejeren har deponeret et vellignende portrætfoto (gerne i format som pasfoto) forsynet med lejerens underskrift. Det deponerede portrætfoto må tidligst tilbageleveres ved bilens aflevering, og skal indsendes til Topdanmark sammen med lejekontrakt og skadeanmeldelse, hvis bilen ikke afleveres rettidigt. Hvis de nævnte forudsætninger ikke er opfyldt, dækker forsikringen kun i det omfang, det godtgøres, at denne omstændighed er uden betydning for skaden. 27 Udlejningsbekendtgørelsen (Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 524 af 19. juni 1997 om motorkøretøjer der udlejes uden fører, med senere ændringer.) I medfør af 79 og 118, stk. 5, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992 med senere ændringer samt af 18, stk. 1, nr. 7, i lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 16. december 1996 og af 6 i lov om hyrekørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 29. september 1992 fastsættes: 1. Motorkøretøjer må kun udlejes uden fører efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Ved udlejning uden fører forstås enhver erhvervsmæssig overladelse til brug. Undtaget er dog brugerforhold, hvor brugeren opnår en sådan varig rådighed over motorkøretøjet, at det skal registreres med vedkommende som bruger, jf. færdselslovens 73 og bekendtgørelse nr. 592 af 24. juni 1996 om registrering af motorkøretøjer mv. Stk. 3. Lastbiler og lastbilvogntog med en samlet totalvægt på mere end 6 tons må ikke udlejes til brug for udførelse af godskørsel for fremmed regning, jf. dog 2. Ved udlejning til brug for udførelse af firmakørsel skal udlejer have Færdselsstyrelsens tilladelse hertil i henhold til godskørselslovgivningen. Stk. 4. Motorkøretøjer, registreret til personbefordring, må ikke udlejes til brug for erhvervsmæssig personbefordring (buskørsel eller taxikørsel), jf. dog 2. Motorkøretøjer registreret til personbefordring af flere end 9 personer, føreren medregnet, (busser) må udlejes til brug for ikkeerhvervsmæssig personbefordring i henhold til buslovgivningens bestemmelser herom. Stk. 5. Motorkøretøjer indrettet til flere end 9 personer, føreren medregnet, må ikke udlejes til brug for ikke- erhvervsmæssig personbefordring i udlandet. Stk. 6. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse bortset fra 1, stk. 3-5, - finder ikke anvendelse, når udlejeren eller personer, der hører til dennes husstand eller er ansat i dennes udlejningsvirksomhed, anvender et motorkøretøj, der er registreret til udlejning uden fører. 2. Lastbiler eller lastvognstog med en samlet tilladt totalvægt på mere end 6 tons eller motorkøretøjer registreret til personbefordring må i højst 4 uger udlejes til godskørsel for fremmed regning eller erhvervsmæssig personbefordring (buskørsel eller taxikørsel), hvis det motorkøretøj, der anvendes af lejeren i dennes virksomhed, eksempelvis på grund af reparation, er midlertidig ude af funktion. Det udlejede motorkøretøj skal være egnet til formålet. Ved anvendelse til taxikørsel skal motorkøretøjet være forsynet med sædvanligt taxiudstyr, jf. taxilovgivningens bestemmelser. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller i Storkøbenhavn Storkøbenhavns Hyrevognsnævn kan dog uanset reglen i stk. 1 indtil 1. januar 1998 tillade, at en indehaver af en bevilling til taxikørsel lejer et køretøj for en længere periode, hvis det er begrundet i, at det til bevillingen knyttede køretøj er under reparation. 13

Særlige vilkår for udlejningsbiler Stk. 3. Udlejning må dog kun finde sted, hvis lejeren 1) har tilladelse til udførelse af godskørsel for fremmed regning, jf. godskørselslovgivningens bestemmelser, 2) har tilladelse til udførelse af buskørsel, jf. buslovgivningens bestemmelser, 3) har taxibevilling, jf. taxilovgivningens bestemmelser, eller 4) har tilladelse til sygetransport. Stk. 4. Udlejer skal påse, at skader sket under sådan benyttelse er dækket af ansvarsforsikring. Godkendelse og registrering 3. Ethvert motorkøretøj der ønskes anvendt til udlejning uden fører, skal synes og godkendes af Statens Bilinspektion og registreres til udlejning uden fører. Et fabriksnyt standardtypegodkendt eller anmeldt EF-typegodkendt motorkøretøj kræves dog ikke synet. Stk. 2. Hvis motorkøretøjets ejer lader en anden person etablere udlejningsforholdene, og hvis dette har karakter af en fast forretningsforbindelse, således at den anden person selv træffer bestemmelse om, hvem motorkøretøjet skal udlejes til, skal denne anden person registreres som bruger og anses for udlejer. Lejeren, føreren og benyttelsen af motorkøretøjet 4. Et motorkøretøj må kun lejes af en person, der har gyldigt kørekort til den pågældende motorkøretøjskategori. Stk. 2. Et motorkøretøj kan kun lejes af en juridisk person, såfremt føreren har gyldigt kørekort til den pågældende motorkøretøjskategori. Stk. 3. Førere af lejede busser og lastbiler skal opfylde de særlige uddannelseskrav, der er fastsat i overensstemmelse med køre- og hviletidsbestemmelserne (blåt og hvidt kvalifikationsbevis). 5. Et motorkøretøj, der udlejes uden fører, må kun føres af lejeren selv. Udlejeren kan dog tillade, at motorkøretøjet føres af andre navngivne personer, der anføres i lejekontrakten ved dennes oprettelse, såfremt disse opfylder de i 4 nævnte betingelser for at kunne leje motorkøretøjet. Stk. 2. Føreren skal medbringe den i henhold til 7 oprettede lejekontrakt under kørslen. Stk. 3. Førere af busser skal udover den i stk. 2 nævnte lejekontrakt medbringe den tilladelse til busudlejning, som Persontrafikrådet har udstedt til udlejeren samt en erklæring fra udlejeren om at have indskærpet reglerne om køre- og hviletid over for lejer eller fører og have udleveret et eksemplar af disse bestemmelser til vedkommende. Udlejerens forpligtelser 6. Udlejeren skal sikre sig, at de personer, der må føre køretøjet, har gyldigt kørekort til det pågældende motorkøretøj. Stk. 2 For så vidt angår busser skal udlejeren herudover sikre sig, at de personer, der må føre motorkøretøjet, opfylder kravet om blåt og hvidt kvalifikationsbevis i overensstemmelse med køre- og hviletidsbestemmelserne og udlevere et eksemplar af disse bestemmelser til lejeren. Busudlejeren skal endvidere udstede en erklæring til lejeren om, at disse krav er indskærpet. 7. Før hver udlejning skal udlejeren oprette en skriftlig lejekontrakt med lejeren. Kontrakten skal udfærdiges i mindst to eksemplarer, hvoraf lejeren skal have udleveret det ene. De forpligtelser, der påhviler lejeren ifølge 4 og 5, stk. 1, skal være særskilt og tydeligt fremhævet i kontrakten. Det samme gælder bestemmelserne i 10 om selvrisiko. 14

Stk. 2. Herudover skal udlejeren påføre kontrakten følgende oplysninger: 1) Lejerens fulde navn og bopæl. 2) For udenlandske, ikke nordiske statsborgere tillige passets (eller dermed ligestillet identitetskort) nummer, udstedelsesstedog dato. 3) Navnene på den eller de personer, der må føre motorkøretøjet. 4) Numrene på de foreviste kørekort, jf. 6. 5) Motorkøretøjets registreringsnummer. 6) Tidspunktet for lejeforholdets begyndelse og ophør med angivelse af dato og klokkeslæt. 7) Når motorkøretøjet udlejes i henhold til 2 i bekendtgørelsen, skal nummeret på den tilladelse, der skal anvendes (busser, lastbiler og sygetransport) eller bevillingsnummer (taxier), tillige anføres på lejekontrakten. 8. Udlejeren skal opbevare sit eksemplar af lejekontrakten i mindst 5 år. Forsikring og selvrisiko 9. Udlejningsmotorkøretøjer skal ansvarsforsikres i et af Finanstilsynet til tegning af ansvarsforsikring for motorkøretøjer anerkendt forsikringsselskab. Hvis udlejeren ikke tegner kaskoforsikring for motorkøretøjet, skal lejeren have samme rettigheder over for motorkøretøjets ejer, som han ville have haft, hvis kaskoforsikring havde været tegnet. Dette skal tydeligt fremgå af kontrakten. Stk. 2. Forsikringsaftalen skal udformes således, at lejeren og de i 5, stk. 1, nævnte førere anses for sikrede. Forsikringsselskabet må ud over selvrisikobestemmelserne i 10 kun gøre regres gældende over for ovennævnte personer i overensstemmelse med færdselslovens regler samt i tilfælde, hvor der foreligger overtrædelse af reglerne i 4, stk. 1 og stk. 2, og 5, stk. 1. Stk. 3. Såfremt de forpligtelser, der er pålagt udlejeren i medfør af 2, 6 og 7, ikke overholdes, bærer udlejeren i forhold til forsikringsselskabet selv den fulde risiko for alle under såvel ansvarsforsikringen som under en eventuel kaskoforsikring hørende skader, der indtræder under udlejningen, med mindre det godtgøres, at skadens indtræden eller omfang ikke skyldes, at nævnte forpligtelser ikke er overholdt. Forsikringsselskabet er i øvrigt berettiget til at ophæve forsikringsforholdet uden varsel, hvis forpligtelserne ikke overholdes. Bestemmelserne i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1171 af 16. december 1992 om ansvarsforsikring for motordrevne motorkøretøjer mv. finder i så fald tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Anmeldelse til forsikringsselskabet af skader under ansvarsforsikringen eller en eventuel kaskoforsikring skal være ledsaget af den genpart af lejekontrakten, der i henhold til 7 skal være udfærdiget ved lejemålets indgåelse. 10. Udlejeren og lejeren kan aftale, at lejeren skal holde udlejeren skadesløs for ethvert beløb på indtil 3.000 kr., som udlejeren er pligtig at betale i medfør af bestemmelser i ansvarsforsikringspolicen eller i en eventuel kaskoforsikringspolice om, at udlejeren bærer en del af risikoen ved de under ansvarsforsikringen eller en eventuel kaskoforsikring hørende skader. Sanktioner 11. Med bøde straffes overtrædelse af denne bekendtgørelse 1 og 2, 5-8 og 9, stk. 1. Ikrafttrædelsesbestemmelser mv. 12. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1997. 2, stk. 3, nr. 4 træder dog i kraft 1. januar 1998. Samtidig med bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 172 af 8. maj 1963 om udlejning af motorkøretøjer uden fører med senere ændringer. Trafikministeriet, den 19. juni 1997 Bjørn Westh / Mogens Funch 15

Topdanmark Forsikring A/S CVR-nr. 78416114 Borupvang 4 2750 Ballerup Telefon 44 68 33 11 Internet www.topdanmark.dk E-mail topdanmark@topdanmark.dk 4577-4 03 2007.doc