Markedsrapport Norge UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT Baggrund Norge er som det tredjestørste danske eksportmarked (varer og tjenester) et af de vigtigste eksportmarkeder for danske virksomheder. Norge er et af de mest politisk stabile lande i verdenen, og økonomien er forholdsvis stabil sammenlignet med andre olieeksporterende lande. Dermed vil Norge også fremadrettet være et yderst interessant marked for danske virksomheder. Økonomiske nøgletal for Norge 2014 2015 2016 2017 (skøn) 2018 (skøn) 2019 (skøn) Real BNP-vækst (pct.) 1,9 1,6 1,0 1,9 2,0 2,1 Inflation CPI (pct.) 2,1 2,4 3,5 2,0 1,8 1,9 Offentlig budgetbalance af BNP (pct.) 8,8 6,0 3,0 4,2 3,9 3,8 Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) 27,5 32,0 35,7 37,0 38,3 38,9 Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) 11,0 8,7 5,0 7,0 6,0 5,5 Registreret arbejdsløshed (pct.) 3,5 4,4 4,8 4,2 4,0 3,7 Valutakurs NOK:USD 7,5 8,9 8,6 8,0 7,8 7,6 Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt for Norge Økonomisk udvikling Norge er en af verdens største eksportører af råolie og naturgas, og derfor påvirkes økonomien af udsving i de globale energipriser. De lave oliepriser de seneste år har sendt økonomien på en nedtur. De faldende oliepriser har i kombination med flere rentenedsættelser fra den norske centralbank i 2015-2016 fået den norske krone til at falde i værdi, hvilket har bevirket, at udenlandske varer er blevet dyrere for de norske forbrugere. Der er dog tegn på, at Norge er ved at være ude af den værste del af nedturen. Den norske økonomi har generelt vist positive takter i sidste kvartal af 2016 og det første halve år af 2017. Efter en lav vækst på 1,0 pct. af BNP i 2016 ventes væksten at stige til 1,9 pct. af BNP i 2017. Som nævnt er økonomien tæt forbundet med udviklingen i de globale energipriser, og derfor er vækstudsigterne forbundet med en vis usikkerhed. Der er fokus på at diversificere økonomien med henblik på at mindske afhængigheden af olie- og gassektoren, men der udestår fortsat politiske tiltag for at gøre økonomien mere robust på sigt. De positive takter i de seneste kvartaler kan tilskrives den delvise genopretning af olieprisen siden det rekordlave niveau i 2015. Væksten er drevet af stigende privatforbrug, som understøttes af stigende boligpriser og rekordlave renter. De norske boligpriser er steget markant de seneste år, men et mindre fald i priserne henover foråret og sommeren 2017 har fået nogle økonomer til at advare om risikoen for en boligboble.
Den norske centralbank har holdt renten rekordlav siden starten af 2016, men det kan formodes, at centralbanken vil hæve rente i løbet af 2018, hvis økonomien fastholder momentum. Økonomien nyder også godt at et stigende investeringsniveau i byggesektoren, mens investeringerne i oliesektoren fortsat er lave. Norges offentlige finanser er blandt de mest solide i verdenen. Norge har vedvarende overskud på de offentlige finanser, og til forskel fra mange andre olieproducerede lande opsparer Norge en stor del af olieindtægterne, hvilket giver den norske økonomi en vis modstandsdygtighed over for svingende priser. I 2016 trak Norge for første gang nogensinde et større beløb ud af den statsejede oliefond, end der blev tilført fonden. Som følge af et positivt investeringsafkast steg fondens samlede formue dog en smule. Norges handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Mulighed for præferencetold ift. Norge som dansk eksportør/importør Norske investeringer i Danmark (beholdning 1. kvartal 2017) Danske investeringer i Norge (beholdning 1. kvartal 2017) Dansk vare- og serviceeksport til Norge 2016 Dansk vareeksport til Norge 2016 Dansk serviceeksports til Norge 2016 Dansk vare- og serviceimport fra Norge 2016 Dansk vareimport fra Norge 2016 Dansk serviceimport fra Norge 2016 Gennemsnitlig anvendt norsk MFN-toldsats på industrivarer (2016) Gennemsnitlig anvendt norsk MFN-toldsats på landbrugsvarer (2016) Ja Ja/Ja 86,2 mia. DKK 81,5 mia. DKK 70,2 mia. DKK 40,4 mia. DKK 29,8 mia. DKK 40,4 mia. DKK 23,9 mia. DKK 16,5 mia. DKK 0,5 pct. 39,9 pct. Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO Politisk udvikling Siden 2013 har en borgerlig mindretalsregering ledet af Erna Solberg fra det konservative parti Høyre haft magten. Regeringen består udover Høyre af Fremskrittspartiet, som ligger på den yderste højrefløj i norsk politik. Regeringen har 77 ud af 169 mandater, og er således afhængig af støtte fra to mindre centrum-højre partier Venstre og Kristeligt Folkeparti hvorved den samlede opbakning til regeringen er på 96 mandater. Støtten til den borgerlige blok er faldet siden valget i 2013, blandt andet grundet utilfredshed med en kommunalreform, der blev vedtaget i starten af 2017, som reducerer de nuværende 458 kommuner til 358 kommuner. Hertil kommer utilfredshed i visse dele af befolkninger med en skattereform, som regeringen gennemførte i 2015 samt stigende utilfredshed med de borgerlige partiers prioritering af oliesektoren over miljøhensyn. MARKEDSRAPPORT NORGE 2
De norske vælgere går til valg den 11. september 2017. Der kan forestilles flere forskellige flertalskonstellationer efter valget. Et af de store temaer op til valget har været miljøpolitik, eftersom der har været stor modstand mod planerne om at ophæve et forbud mod at bore efter olie i det naturskønne område omkring Lofoten i det nordlige Norge. Udfaldet af valget forventes dog ikke at få den store betydning for den politiske stabilitet i landet, da Norge generelt set er et af de mest politisk stabile lande i verdenen. Norge har ligesom Danmark tradition for koalitionsregeringer og brede politiske forlig, som sikrer politisk stabilitet. Parlamentarikere i det norske folketing (Stortinget) vælges til forskel fra danske parlamentarikere til faste valgperioder på fire år. Det betyder, at de norske politikere er mere afhængige af at søge kompromisser, eftersom der ikke kan udskrives valg midt i valgperioden, hvis der opstår politisk dødvande om kardinalpunkter. Norge er ikke medlem af EU, men er medlem af det Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde (EØS) og er derfor en del af det indre marked og er samtidig pålagt det meste EU-regulering. Der er ikke forventninger om, at Norge vil søge om optagelse i EU. Norge på globale ranglister 22 (ud af 80) Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) 1 19 (ud af 127) WIPO s Global Innovation Index 1 6 (ud af 190) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) 1 Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 21 (ud af 190) 75 (ud af 190) 9 (ud af 190) 22 (ud af 190) 4 (ud af 190) World Economic Forum s Global Competitiveness Index 1 11 (ud af 138) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) 6 (ud af 176) Kilde: Se kildeanvisning på sidste side. Markedsmuligheder Det norske marked er et af de vigtigste eksportmarkeder for danske eksportvirksomheder. Norges relativt stabile økonomi og de norske forbrugeres stærke købekraft og geografiske nærhed er med til, at det norske marked kan være oplagt for danske virksomheder at satse på. Det norske forbrugsmønster ligner også det danske, så det man kan sælge i Danmark til en konkurrencedygtig pris, kan man som regel også sælge i Norge. MARKEDSRAPPORT NORGE 3
Byggeri og Anlæg Norge oplever et betydeligt demografisk skift og en stigning i indbyggertallet, hvilket betyder, at norske storbyer forventes at vokse betragteligt i de kommende årtier. Indbyggertallet i storbyerne vokser voldsomt samtidig med, at kapaciteten i både offentligt og privat regi er utilstrækkeligt til at imødekomme fremtidige behov med hensyn til volumen og standard. Derfor skal der investeres massivt i de kommende år. For at dække den stigende efterspørgsel efter privatboliger skal der på landsplan bygges op til 38,000 boliger årligt frem mod 2020. Det åbner store markedsmuligheder for danske byggeri, arkitekttegnestuer og indretningsfirmaer. Energi og Miljø Norge har i de sidste to årtier været aktiv på energi- og miljøområdet. I bestræbelserne på at fremme en miljøvenlig omlægning af energiproduktionen har Norge sat ambitiøse mål for sig selv. Målene inkluderer, at udledning af drivhusgasser skal reduceres med 30 pct., og at andelen af vedvarende energi i energiforbruget skal stige til 67,5 pct. i 2020. Sol- og bioenergi er spændende emner i Norge, ligesom der foregår forsøgs- og udviklingsarbejde med henblik på at udnytte bølge- og tidevandsenergi samt saltindholdet i havet. Der er også stort fokus på energiforbruget, herunder især energieffektivisering i byggeriet. Eksportører af produkter til energibesparelse og elproduktion på basis af andre vedvarende energikilder udover vand menes at have gode muligheder for at deltage i denne proces. Detailsektoren Danske detailprodukter vinder i stadig højere grad respekt for bl.a. kvalitet, design og funktionalitet. Indenfor den norske detailsektor er der en stigende tendens til kædedannelse, men der er fortsat mange enkeltstående butikker indenfor møbler, interiør, mode og design. Priserne i Norge er noget højere end i Danmark, men danske virksomheder på det norske marked oplever ofte, at det tager længere tid at få norske kunder. 10 største danske eksportvarer til Norge 2016 1. Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter 2,0 mia. kr. 2. Fedtstoffer og olier af fisk, samt flydende fraktioner deraf 1,3 mia. kr. 3. Gasolier eller bituminøse mineraler 1,0 mia. kr. 4. Proviantering med varer under kap. 1-24 678 mio. kr. 5. Køkkenelementer, af træ 630 mio. kr. 6. Mel, pulver og piller pellets af fisk, krebsdyr, bløddyr etc. 507 mio. kr. 7. Møbler af træ, af den art der anvendes i spise- og dagligstuer 399 mio. kr. 8. Jordolie og råolier hidrørende fra bituminøse mineraler 382 mio. kr. 9. Brændselsolie undt. til behandling ved en bestemt processer 374 mio. kr. 10. Bærbare digitale automatiske databehandlingsmaskiner 349 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT NORGE 4
Kommercielt klima Norge har et godt kommercielt klima, hvilket afspejles i EKFs model for kommercielt klima, hvor Norge samlet ligger i den bedst klasse. De offentlige institutioner er stabile og velfungerende. Delscorerne på operationelt klima, juridisk system, kontraktbrud, korruption, ekspropriation og finansielt system er alle 0 (det bedst mulige), hvilket understreger det gode kommercielle klima. Norges banker er i øvrigt velregulerede. 10 største modtagere af dansk vareeksport 2016 1. Tyskland 101,4 mia. kr. 2. Sverige 75,9 mia. kr. 3. USA 52,4 mia. kr. 4. Storbritannien 40,5 mia. kr. 5. Norge 40,3 mia. kr. 6. Holland 30,9 mia. kr. 7. Kina 28,4 mia. kr. 8. Frankrig 21,5 mia. kr. 9. Polen 18,3 mia. kr. 10. Italien 17,0 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik Dansk vareeksport til Norge fra maj 2016 til maj 2017 med vekselkurs Mia. kr. 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 DKK pr. 1 NOK 0,85 0,84 0,83 0,82 0,81 0,8 0,79 0,78 0,77 0,76 0,75 Dansk vareeksport til Norge (venstre akse) Vekselkurs (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik og oanda.com MARKEDSRAPPORT NORGE 5
Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Norge fra januar til maj 2017 Færdigvarer og andre varer 27% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 9% Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 3% Mineral, brændselsog smørestoffer 4% Medicin og andre kemiske produkter 12% Maskiner og transportmidler 31% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 14% Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt for Norge. Dansk vare- og tjenesteeksport til Norge fra 2012 til 2018 med vekselkurs Mia. DKK. 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 DKK. pr. 100 NOK 120 100 80 60 40 20 0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Dansk vareeksport til Norge Dansk tjenesteeksport til Norge DKK pr. 100 NOK 0 Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt for Norge & oanda.com Note: Eksporttallene for 2017 og 2018 er foreløbige skøn. MARKEDSRAPPORT NORGE 6
Toldprofil for Norge Norge opretholder en relativ høj toldbeskyttelse på landbrugsområdet med en gennemsnitlig anvendt importtold på 39 pct. i 2016. For ikke-landbrugsvarer har Norge stort set ingen importtold (gns. anvendt sats var 0,5 pct. i 2016). Norge har som EFTAland indgået en gensidig præferentiel toldaftale med EU, der betyder, at danske eksportører og importører kan opnå toldreduktioner eller toldfritagelse på deres produkter, såfremt varerne er forsynet med et EUR-MED certifikat udstedt af toldmyndighederne. Det betyder, at toldsatserne på samhandlen mellem Danmark og Norge generelt er betydeligt lavere end Norges MFN-toldsatser. For nærmere oplysninger om handelsvilkår og toldprocedurer mellem Danmark og Norge, herunder hvilke krav der skal opfyldes for at opnå præferencetold, se her: http://eurlex.europa.eu/legal-content/da/txt/html/?uri=oj:l:2006:117:full&from=da Norge deltager i EU s indre marked gennem EØS-aftalen og har derfor implementeret hovedparten af EU s lovgivning for det indre marked. Det gør det betydeligt enklere for en dansk virksomhed at handle med og agere på det norske marked. EU s landbrugspolitik, fiskeripolitik og toldunion er dog ikke omfattet af EØS-aftalen, hvorfor Norge ikke deltager i disse politikker, ligesom man heller ikke er omfattet af EU s handelspolitik. Barrierer Norge ligger tæt på gennemsnittet blandt OECD s 34 medlemslande med hensyn til åbenhed overfor udenlandske serviceleverandører på det norske marked. I 13 ud af 22 undersøgte erhvervssektorer er Norge en smule mere restriktivt end gennemsnittet, og det skyldes primært en række horisontale reguleringer. Der er eksempelvis et krav om, at halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne sammen med den administrerende direktør i norsk-indregistrerede virksomheder skal have bopæl i Norge, et EU- eller et andet EØSland. Der er også en tidsbegrænsning på 2 år for udlændinge, der arbejder på en midlertidig kontrakt under deres første arbejdsophold i Norge. Endvidere findes der minimum én stort statsejet virksomhed indenfor byggeri, telekommunikation, distribution, tv, banksektoren, forsikring, logistik og såvel luft-, jernbane- og vejtransport. Tjenesteydelser udgør 35 pct. af Norges import og omkring 20 pct. af landets eksport. Tjenesteydelser leverer imidlertid en noget højere merværdi til den norske vareeksport (35 pct.) og import (ca. 60 pct.), hvilket indikerer, at Norge i stor udstrækning handler med serviceintensive varer. Desuden arbejder 80 pct. af nordmændene i servicesektoren, men servicesektoren bidrager kun med 60 pct. til landets BNP. Det signalerer, at den gennemsnitlige arbejdsproduktivitet blandt servicefagene er relativt lav i Norge. En del af forklaringen hertil er dog ifølge OECD, at den norske fremstillingsindustri og off-shore olieproduktionen er særdeles kapitalintensiv. Norge kunne ifølge OECD øge sin produktivitet ved at styrke konkurrencen i servicesektoren bl.a. gennem mere åbenhed, effektivitet og en stærkere politisk reformvilje. MARKEDSRAPPORT NORGE 7
Udviklingen i den norske valutakurs fra januar 2010 til juli 2017 USD pr. 100 NOK 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 DKK pr. 100 NOK 120 100 80 60 40 20 0 10 11 12 13 14 15 16 17 USD pr. 100 NOK DKK pr. 100 NOK 0 Kilde: oanda.com MARKEDSRAPPORT NORGE 8
Norges toldsatser: Produktgrupper Animalske produkter Mejeriprodukter Frugt og grønsager Kaffe og te Korn og præparater Olieholdige frø, fedtstoffer og olier Sukker, sukkerprodukter og honning Drikkevarer og tobak Bomuld Andre landbrugsprodukter Fisk og Fiskeprodukter Mineraler og metaller Petroleum Kemikalier og kemiske produkter Træ, papir, etc. Tekstiler Beklædning Fodtøj, læder, etc. Ikke-elektrisk maskineri Elektrisk maskineri Transport udstyr Fremstillede varer Kilde: WTO s World Tariff Profiles 2017 MFN anvendte toldsatser Import Gns. Toldfri andel i pct. Andel i pct. Toldfri andel i pct. 118,0 13,3 0,3 2,3 120,9 0 0,2 0 18,9 63,8 2,1 70,7 4,2 79,2 0,6 63,3 48,1 20,9 2,2 7,9 21,9 45,3 1,0 38,4 12,9 38,7 0,3 40,8 19,8 84,9 1,5 89,5 0,0 100,0 0,0 100,0 19,8 80,0 0,7 44,4 0,6 99,3 1,6 73,3 0,0 100,0 13,7 100,0 0,0 100,0 3,5 100,0 0,0 100,0 11,1 100,0 0,0 100,0 6,3 100,0 0,4 95,5 1,6 86,8 7,8 16,5 2,9 4,9 0,0 100,0 2,0 100,0 0,0 100,0 14,7 100,0 0,0 100,0 8,6 100,0 0,0 100,0 17,8 100,0 0,0 100,0 7,4 100,0 MARKEDSRAPPORT NORGE 9
Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Norge Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten (mio. kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Jan-Maj 42.110,1 42.366,8 41.398,9 40.370,2 17.447,2 Vækst År-tdato 868,7 256,8-967,9-1.028,7 1.640,5 1.640,5 2,1% 0,6% -2,3% -2,5% 10,4% 10,4% - Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 4.189,7 4.166,4 4.218,4 4.171,4 1.588,8-49,8 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 843,5 870,8 925,5 859,5 345,9-33,0 Foderstoffer (undt. Umalet korn) 829,9 812,6 837,1 841,8 233,7-37,6 Sukker, sukkerprodukter og honning 505,6 509,9 533,8 537,6 188,9-10,6 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 755,3 743,6 763,1 784,8 408,8 45,8 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n 419,2 397,9 399,4 375,6 209,4 17,9 Malme og metalaffald 83,9 86,1 100,8 123,7 82,2 28,1 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 3.755,5 4.242,5 2.890,7 2.602,0 685,2-39,1 Kemikalier og kemiske produkter 4.130,8 4.099,5 4.381,3 4.688,2 2.050,9 95,1 Medicinske og pharmaceutiske produkter 1.906,7 1.828,4 2.036,0 2.181,9 937,5 70,9 Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler 971,8 1.002,4 1.046,9 1.186,1 569,0 90,7 Plast, regenerater af cellulose, kunstharpiks 450,6 423,5 471,1 451,7 186,5 4,5 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 6.107,6 6.013,8 6.036,1 5.709,7 2.422,3 146,5 Metalvarer, i.a.n. 2.156,9 1.936,3 1.927,2 2.073,8 971,9 139,2 Jern og stål 1.330,1 1.181,6 1.020,2 620,3 272,2 15,3 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 993,8 1.133,8 1.133,8 1.101,0 457,7 45,4 Maskiner og transportmidler 10.833,8 10.371,5 10.624,8 9.776,2 5.217,2 1.215,3 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 2.185,0 1.971,1 2.089,4 2.097,5 839,0-35,2 Kontormaskiner; autom.databehandlingsudstyr 1.746,8 1.691,1 1.623,9 1.687,0 864,4 95,5 Specialmaskiner til forskellige industrier 1.518,3 1.803,6 1.619,9 1.536,8 653,5-0,6 Færdigvarer og andre varer 11.293,3 11.502,0 11.146,0 11.049,8 4.523,4 188,9 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 3.260,6 3.307,5 3.070,5 2.979,8 1.150,9 7,1 Møbler 2.679,6 2.730,5 2.748,6 2.655,0 1.177,6 98,9 Beklædningsgenstande og -tilbehør 2.505,3 2.482,4 2.340,3 2.302,8 928,3-1,9 Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt for Norge MARKEDSRAPPORT NORGE 10
Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: EKF Danmarks Eksportkredit Har du brug for en kredit til at udvikle din virksomhed eller levere en ordre til en kunde i udlandet? Har din eksportkunde brug for finansiering for at kunne købe dine varer? EKF er Danmarks Eksportkredit, og vi hjælper danske virksomheder frem i verden ved at finansiere jeres forretninger og tage de risici, der kan være forbundet med at handle med andre lande. Som en del af vores arbejde vurderer vi løbende økonomisk og politisk risiko på de fleste eksportmarkeder. Kontakt EKF på 35 46 26 00 eller besøg os på www.ekf.dk, hvis din virksomhed har brug finansiering til eksport eller er underleverandør til eksport. Det Dansk-Tyske Handelskammer (www.handelskammer.dk) Udenrigsministeriet (www.um.dk) Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf. +45 31 75 24 00 / e- mail: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: www.danskerhverv.dk 1 Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: http://data.worldbank.org/indicator/gb.xpd.rsdv.gd.zs?year_high_desc=true 1 The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: http://www.wipo.int/econ_stat/en/economics/gii/ 1 For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: http://www.doingbusiness.org/rankings 1 World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www3.weforum.org/docs/gcr2016-2017/05fullreport/theglobalcompetitivenessreport2016-2017_final.pdf V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www.transparency.org/whoweare/organisation/ MARKEDSRAPPORT NORGE 11