Markedsrapport Sydafrika UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT Baggrund Sydafrika har i en årrække været plaget af udfordringer og støj på den økonomiske og politiske front. Landet har døjet med en mangelfuld politisk ledelse og en økonomi, der i en årrække ikke er vokset i trit med vækstpotentialet. Kombineret med politiske slingrekurs og mangel på strukturreformer har det ført til en svækkelse af landets ellers stærke offentlige institutioner og en misallokering af kapital i forhold til vedligeholdelse og udbygning af kerneinfrastrukturen. Sydafrikas internationale rating har i mange år nydt godt af at landet havde en effektiv banksektor og veletablerede politiske og økonomiske institutioner. Den negative udvikling i de senere år har dog betydet, at rating-bureauerne har sat spørgsmålstegn ved landets investment grade rating, og to af de tre store internationale bureauer har nedklassificeret Sydafrika til junk-status. På trods af de mange udfordringer, vurderes Sydafrika fortsat som et af de bedste risici i regionen, men den negative udvikling har i den grad sat sine spor på Sydafrikas økonomi. Økonomiske nøgletal for Sydafrika 2012 2013 2014 2015 2016 Real BNP-vækst (pct.) Inflation (pct.) Offentlig budgetbalance af BNP (pct.) Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) Betalingsbalancens løb. poster af BNP Udlandsgæld (brutto) af BNP (pct.) Privat kreditgivning-vækst Valutakurs ZAR:USD Kilde: The Economist Intelligence Unit, August 2017 Økonomisk udvikling 2017 (skøn) 2,2 2,5 1,7 1,3 0,3 0,8 5,7 5,8 6,1 4,5 6,6 5,6-4,7-3,9-3,6-3,3-3,4-3,2 41,1 43,8 46,5 49,0 50,1 50,1-5,1-5,9-5,3-4,4-3,3-4,0 36,5 38,1 40,2 43,4 49,0 43,2 10,2 2,5 9,5 8,0 9,5 0,6 8,2 9,6 10,8 12,8 14,7 14,0 Den økonomiske vækst har haltet og vækstudsigterne er afdæmpede. Landets økonomi har været plaget af tilbagegang i en række nøglesektorer og strukturelle underskud i økonomien som helhed. De seneste års negative økonomiske udvikling faldt på et tidspunkt, hvor landet har kæmpet med politiske dødvande og en stigende utilfredshed i befolkningen.
Sydafrika igangsatte i 2013 en 30-årig national udviklingsplan, der skulle skabe 11 mio. arbejdspladser, reducere bureaukratiet og udvide transport og el-kapaciteten. De seneste års udvikling afviger dog en del fra udviklingsplanens målsætninger. Bl.a. er statens evne til at inddrive skat meget ringe ift. andre udviklede økonomier, reformerne har manglet og væksten i den private sektor har ladet vente på sig, hvorfor ledigheden fortsat udgør en stor udfordring. Arbejdsmarkedet er kendetegnet ved høj ledighed og hyppige strejker i vigtige eksportrelaterede sektorer. Dette er blevet forstærket af udfordringer med energiforsyningen, hvor perioder med strømafbrydelser har påvirket den indenlandske produktion, såvel som investortilliden Landet kæmper derudover med et vejrafhængigt landbrug, et højt kriminalitetsniveau og udbredt korruption. Sydafrikas handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Mulighed for præferencetold ift. Sydafrika som dansk eksportør/importør Sydafrikas investeringer i Danmark (beholdning 2015) Danske investeringer i Sydafrika (beholdning 2015) Dansk vareeksport til Sydafrika 2016 Dansk vareimport fra Sydafrika 2016 Gennemsnitlig anvendt MFN-toldsats på industrivarer (2016) Gennemsnitlig anvendt MFN-toldsats på landbrugsvarer (2016) Ja Ja/Ja 100 mio. DKK 3,3 mia. DKK 2,2 mia. DKK 710 mio. DKK 7,5 pct. 8,5 pct. Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO Præsidenten foretog en meget upopulær ministerrokade i udgangen af marts 2017, hvor han fyrede den tredje finansminister indenfor halvandet år, da han afsatte den vellidte og kompetente finansminister Pravin Gordhan. Gordhan blev anset som garanten for Sydafrikas implementering af en sund finanspolitik. Fyringen resulterede i et markantfald i markedstilliden til landets økonomi, og det fik rating bureauerne; Moody s, S&P og Fitch til at nedgradere landet. For nuværende er det alene Moody s, der fortsat har landet som investment grade, og den har sat ratingen til vurdering. Udtalelser om at ændre centralbankens mandat og gennemføre en nationalisering af banken har sået tvivl om den ellers velansete institutions uafhængighed. Centralbanken valgte dog i juli 2017 at sænke renten for første gang siden 2012, som følge af en lavere inflation end ventet. (Centralbanken har en målsætning om at fastholde inflationen mellem 3-6 pct.) Sænkningen af renten burde understøtte den økonomiske aktivitet på den korte sigt, men landets strukturelle udfordringer som en ungdomsarbejdsløshed på over 50 pct. forbliver en udfordring. MARKEDSRAPPORT SYDAFRIKA 2
Sydafrika på globale ranglister WIPO s Global Innovation Index1 57 (ud af 127) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) 1 Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) Kilde: Se kildeanvisning på sidste side. Politisk udvikling 74 (ud af 190) 131 (ud af 190) 62 (ud af 190) 22 (ud af 190) 139 (ud af 190) 113 (ud af 190) World Economic Forum s Global Competitiveness Index1 47 (ud af 138) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) 64 (ud af 176) Den politiske situation i Sydafrika er forværret over de senere år, hvilket skyldes den siddende præsident Jacob Zuma s mangelfulde ledelse. Zuma, som også leder regeringspartiet African National Congress (ANC), er i sin an-den regeringsperiode, og ANC ventes fortsat at beholde magten med Zuma i spidsen indtil 2019, hvor der skal afholdes nye valg. Præsident Zuma har siden november 2016 overlevet to mistillidsvota i ANC, hvor han fortsat har støtte fra 50 ud af 70 stemmer. Præsidentens popularitet er dalende blandt befolkningen, og der har været flere større protester, hvor protestanterne har krævet hans afgang. ANC har domineret den politiske scene siden demokratisering efter afviklingen af apartheidstyret i 1994. ANC har vundet samtlige fem valg siden med overvældende flertal. Partiets popularitet er dog faldet løbende med årene, hvor oppositionspartiet Democratic Alliance i stigende grad har vundet vælgertilslutning. ANC s valgmøde, der af-holdes hvert femte år, vil blive afholdt i december 2017, hvor der vil stemmes om en ny partileder. Regeringen kritiseres af IMF, OECD, Verdensbanken og ratingbureauerne for manglende strukturreformer. Splittel-sen i det regerende ANC sænker reformaktiviteten på abejdsmarkedet og i uddannelsessystemet og de statsejede selskaber. Især manglen på reformer for de statsejede selskaber er en udfordring, da staten har betydelige for-pligtelser i forhold til de statsejede selskaber, der udgør ca. 18 procent af bnp. Landets nationale udviklingsplan for perioden 2014-2019 omfatter en række vigtige tiltag, der skal mindske den strukturelle ledighed, ved bl.a. at øge kompetenceniveauet og forbedre infrastrukturen. Regeringen kritiseres dog for manglende evne og vilje til at gen-nemføre de vigtige reformer. Landets rigide arbejdsmarked, infrastrukturgab og handelsbarrierer, som har skadet økonomien, er ikke en ny problemstilling, men den manglende reformaktivitet bliver for alvor udstillet i en periode, hvor råvarepriserne er i bund og væksten er lav. MARKEDSRAPPORT SYDAFRIKA 3
Modtagere af dansk vareeksport 2016, rangeret 1. Tyskland 101,4 mia. kr. 2. Sverige 75,9 mia. kr. 3. USA 52,4 mia. kr. 37. Indien 2,9 mia. kr. 38. Taiwan 2,4 mia. kr. 39. EU-lande uoplyst 2,4 mia. kr. 40. Sydafrika 2,2 mia. kr. 41. Egypten 2,2 mia. kr. 42. Uoplyst land 3. lande 2,1 mia. kr. 43. Letland 2,0 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik Markedsmuligheder Sydafrika forbliver et af de mest attraktive markeder i regionen. Landets udgangspunkt for dansk eksport er solidt. En ung befolkning, mangel på energi, behovet for at modernisere landbruget og store infrastrukturinvesteringer åbner muligheder for dansk eksport. - Den voksende befolkning stiller krav til bedre og udvidet infrastruktur. Her vil danske eksportører med denne ekspertise kunne bidrage til forbedringer. - Bæredygtige og energisparende løsninger inden for vedvarende energi er i høj kurs. Elproduktionen har svært ved at følge med efterspørgslen, og udgør en flaskehals for den økonomiske vækst. Det giver muligheder for danske eksportører. - Landbrugssektoren beskæftiger størstedelen af befolkningen, og danske specialister kan finde et interessant marked her, idet sektoren kan drage stor nytte af danske teknologiløsninger og specialviden. 10 største eksportvarer til Sydafrika 2016 1. Vinddrevne elektriske generatorer 379 mio. kr. 2. Dele til ikke elektriske kraftmaskiner og motorer, i.a.n. 153 mio. kr. 3. Enzymer og tilberedte enzymer, i.a.n. 88 mio. kr. 4. Statiske vekselrettere med effekt > 7,5 kva 60 mio. kr. 5. Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter 49 mio. kr. 6. Kontroltavler, kontrolpulte og lignende sammensatte apparater 36 mio. kr. 7. Katalysatorer på bærestof, med nikkel eller nikkelforbindelser som aktivt 27 mio. kr. 8. Høreapparater (undtagen dele og tilbehør) 25 mio. kr. 9. Lommelygter, håndlygter og lignende transportable elektriske lygter med 25 mio. kr. 10 Hæmoglobin, blodglobuliner og serumglobuliner 22 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT SYDAFRIKA 4
Kommercielt klima Sydafrikas kommercielle klima har en score på 2 i EKF s model for kommercielt klima (på en skala fra 0-6, hvor 0 er bedst, og 6 er dårligst). Sydafrika scorer bedst i kategorierne operationelt klima, juridisk system, kontraktbrud og finansielt system. Landets stærke forfatning og anerkendte juridiske system bidrager til et godt operationelt klima, som dog trues af en debat om ændring af investeringslovgivningen, der har til formål at tilgodese lokalbefolkningen. Sydafrika har i forvejen gjort sig bemærket ved at kræve, at der altid skal være et element af Black Economic Empowerment. I realiteten har det betydet, at en række udenlandske investorer bliver skræmt væk ved tanken om, at de skal dele styringen af forretningen med lokale. Sydafrika har en stærk banksektor, der er velintegreret i det globale finansielle kredsløb. Banksektorens samarbejde med udenlandske banker, giver de danske eksportører og investorer fine muligheder for at etablere sig i landet. EKF har forhåndsgodkendt en række af de store banker, såsom ABSA Bank, Development Bank of South Africa, FirstRand, IDC, Investec, Nedbank og Standard Bank of South Africa. Det udelukker dog ikke, at andre banker kan godkendes, hvis efterspørgslen opstår. Dansk vareeksport til Sydafrika fra april 2016 til april 2017 med vekselkurs Mio. kr. 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 DKK pr. 1 ZAR 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Eksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik og oanda.com MARKEDSRAPPORT SYDAFRIKA 5
Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Sydafrika fra januar til februar 2017 Færdigvarer og andre varer 10% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 5% Kemikalier og kemiske produkter 32% Maskiner og transportmidler 47% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 6% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Sydafrika Dansk vareeksport til Sydafrika fra 2012 til 2017 Mia. DKK 3,0 DKK. pr. 100 ZAR 80 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Skøn 70 60 50 40 30 20 10 0,0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Dansk vareeksport til Sydafrika DKK pr. 100 Rand 0 Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt og oanda.com MARKEDSRAPPORT SYDAFRIKA 6
Udviklingen i den sydafrikanske Rand fra januar 2011 til juli 2017 DKK pr. 100 ZAR USD pr. 100 ZAR 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 16 14 12 10 8 6 4 2 0 11 12 13 14 15 16 17 0 DKK pr. 100 ZAR USD pr. 100 ZAR Kilde: oanda.com Toldprofil Samhandlen mellem EU og Sydafrika er baseret på en aftale fra 1999, som siden gradvist har fjernet 90 pct. af toldsatserne mellem de to parter. Det indebærer, at danske virksomheder kan eksportere til og importere fra Sydafrika toldfrit på langt de fleste varegrupper. Herved opnår danske og europæiske virksomheder en konkurrencefordel i forhold til andre landes virksomheder vis-à-vis det sydafrikanske marked, da de er henvist til at betale Sydafrikas globale MFN-toldsatser. Disse lå i 2014 i gennemsnit lå på henholdsvis 7,4 pct. for ikke-landbrugsvarer og 8,4 pct. på landbrugsvarer. Barrierer Sydafrika er i forhold til mange andre afrikanske lande en rimelig åben økonomi for udenlandske virksomheder. Sammenlignet med vestlige økonomier er det dog stadig et relativt besværligt land at handle med, da det ifølge OECD s indeks over handelsrestriktioner opererer med flere barrierer på serviceområdet indenfor 14 ud af i alt 22 undersøgte erhvervssektorer end gennemsnittet blandt OECD s 34 medlemslande (Sydafrika er ikke medlem af OECD). Der eksisterer en række adgangskrav for udenlandske serviceudbydere, som ønsker at komme ind på det sydafrikanske marked, herunder autorisationskrav og begrænsninger for personer på midlertidige kontrakter. Udenlandske kapitaloverførsler og direkte MARKEDSRAPPORT SYDAFRIKA 7
udenlandske investeringer skal forhåndsgodkendes af det sydafrikanske Finansministerium. Endelig er det en udbredt praksis, at lokale leverandører nyder en klar fortrinsstilling overfor udenlandske konkurrenter i relation til offentlige indkøb. Sydafrika toldsatser: Produktgrupper MFN anvendte toldsatser Gns. Toldfri Import Andel i Toldfri andel i pct. pct. andel i pct. Animalske produkter Mejeriprodukter Frugt og grønsager Kaffe og te Korn og præparater Olieholdige frø, fedtstoffer og olier Sukker, sukkerprodukter og honning Drikkevarer og tobak Bomuld Andre landbrugsprodukter Fisk og Fiskeprodukter Mineraler og metaller Petroleum Kemikalier og kemiske produkter Træ, papir, etc. Tekstiler Beklædning Fodtøj, læder, etc. Ikke-elektrisk maskineri Elektrisk maskineri Transport udstyr Fremstillede varer Kilde: WTO s World Tariff Profiles 2017 10,9 60,6 0,7 39,4 5,9 23,8 0,2 4,9 9,2 34,9 0,5 28,8 7,1 45,8 0,4 35,0 9,0 39,7 1,6 72,5 7,6 20,5 1,4 5,6 10,4 58,8 0,4 82,2 19,9 8,8 0,9 5,6 4,4 66,7 0,1 4,5 2,2 85,5 0,7 80,6 6,3 62,7 0,5 68,3 4,0 71,6 9,4 77,9 0,6 55,6 23,7 74,8 2,3 83,2 11,7 79,6 6,1 61,2 2,6 61,0 17,1 18,1 2,0 16,4 41,0 2,1 2,0 0,3 13,3 35,6 2,7 21,2 1,5 90,5 14,3 93,7 4,6 67,6 10,1 74,1 6,1 65,7 10,1 27,0 3,8 78,4 4,3 89,1 MARKEDSRAPPORT SYDAFRIKA 8
Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Sydafrika Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten 2013 2014 2015 2016 2017 Jan- Feb Vækst mio. År-t-dato 2.347,6 1.787,4 2.634,7 2.237,9 333,9-547,8-560,2 847,3-396,9 108,7 108,7 30,4% -23,9% 47,4% -15,1% 48,2% 48,2% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 188,1 189,2 201,1 174,8 18,1-8,9 Kød og kødvarer 60,9 55,9 79,3 58,7 - -7,5 Diverse næringsmidler i.a.n. 49,0 53,9 51,5 46,4 7,5 1,5 Mejeriprodukter og fugleæg 35,8 39,3 42,6 41,5 5,6-2,9 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 19,6 18,7 26,2 22,1 3,2-1,2 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n 17,2 17,9 25,3 21,3 3,1-1,4 Gødningsstoffer og mineraler, rå 1,9 0,2 0,3 0,1-0,0 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 0,4 7,4 8,1 4,0 0,2 0,1 Kemikalier og kemiske produkter 439,4 474,7 557,0 510,6 105,9 46,6 Medicinske og pharmaceutiske produkter 205,2 236,7 292,4 235,6 49,4 19,9 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 111,2 99,0 79,2 108,7 25,9 16,1 Organiske kemikalier 88,7 102,6 132,9 102,3 19,5 6,2 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 102,6 112,3 114,4 121,4 18,2 0,6 Metalvarer, i.a.n. 54,3 61,2 57,5 68,2 12,2 2,2 Ikke jernholdige metaller 16,1 18,4 20,0 19,6 3,4-0,6 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 10,6 9,3 11,7 8,2 0,3-0,1 Maskiner og transportmidler 1.390,7 829,4 1.534,0 1.179,7 155,9 75,3 Kraftmaskiner og motorer 679,8 142,8 597,3 564,2 77,5 74,2 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 268,5 353,9 413,9 206,5 38,4 6,8 Specialmaskiner til forskellige industrier 142,0 123,8 263,0 133,9 9,1-10,5 Færdigvarer og andre varer 206,4 155,3 193,2 224,2 32,1-4,1 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 91,5 59,8 71,6 85,1 15,6 1,0 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 70,2 52,2 64,7 52,6 8,9-0,3 Beklædningsgenstande- og tilbehør 13,4 14,3 23,0 24,5 3,5-1,3 Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt for Sydafrika. MARKEDSRAPPORT SYDAFRIKA 9
Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: EKF Danmarks Eksportkredit Har du brug for en kredit til at udvikle din virksomhed eller levere en ordre til en kunde i udlandet? Har din eksportkunde brug for finansiering for at kunne købe dine varer? EKF er Danmarks Eksportkredit, og vi hjælper danske virksomheder frem i verden ved at finansiere jeres forretninger og tage de risici, der kan være forbundet med at handle med andre lande. Som en del af vores arbejde vurderer vi løbende økonomisk og politisk risiko på de fleste eksportmarkeder. Kontakt EKF på 35 46 26 00 eller besøg os på www.ekf.dk, hvis din virksomhed har brug finansiering til eksport eller er underleverandør til eksport. Det Dansk-Tyske Handelskammer (www.handelskammer.dk) Udenrigsministeriet (www.um.dk) Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf. +45 31 75 24 00 / e- mail: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: www.danskerhverv.dk 1 Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: http://data.worldbank.org/indicator/gb.xpd.rsdv.gd.zs?year_high_desc=true 1 The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: http://www.wipo.int/econ_stat/en/economics/gii/ 1 For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: http://www.doingbusiness.org/rankings 1 World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www3.weforum.org/docs/gcr2016-2017/05fullreport/theglobalcompetitivenessreport2016-2017_final.pdf V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www.transparency.org/whoweare/organisation/ MARKEDSRAPPORT SYDAFRIKA 10