20 dage Vinter 2017/18. Krydstogt fra Hong Kong til Singapore

Relaterede dokumenter
Flodkrydstogt på Donau - med fly

Det bedste af Vietnam

14. februar 2019, København-Singapore nonstop med Singapore Airlines.

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

Krydstogt fra Hong Kong til Østens mystik

14 dage Vinter 2016/17. Vietnam. fra nord til syd

HØJTSTÅENDE SOL, UFORGLEMMELIGE OPLEVELSER OG DANSK REJSELEDER PÅ KRYDSTOGT TIL EKSOTISKE CARIBISKE DESTINATIONER

11 dage Vinter 2016/17. Krydstogt i Caribien. Miami, Mexico og Jamaica

TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

Nytårstogt på de hollandske kanaler

Vietnams Vidundere. Højdepunkter i Vietnams smukke landskab. - v. i e t n a m. j s e. r e. r u n d. 16 dages rundrejse med dansk rejseleder

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

Oplev Dubai by night og besøg Abu Dhabi. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Singapore og oplevelser i Cairns, Queensland

14 dage Vinter 2015/16. Vietnam. fra nord til syd

11 dage Vinter 2016/17. Krydstogt i Caribien. Miami, Mexico og Jamaica

Flodkrydstogt på Douro i Portugal

20 dage Vinter 2016/17. Krydstogt fra Hong Kong til Singapore

8 dages cykelferie i Cuba

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

THAILAND Kongernes by Hua Hin, Sam Roi Yod Nationalpark og hovedstaden Bangkok...15 dage og 6 udflugter

Luksusferie på Zanzibar

Nytårsflodkrydstogt på Rhinen

Nytår i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Polens prægtige bjerge

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

Balatonsøen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

16 dage Vinter 2016/17. Det Klassiske Thailand. & Koh Chang

PROGRAM. Efter paskontrol og told er der bustransport til jeres dejlige hotel, Pier Sixty Six Hotel & Marina. En lang rejsedag er overstået.

14 dage Vinter 2017/18. Vietnam. fra nord til syd

Maastricht - André Rieu

Safari og badeferie i Kenya

Barlinek, Polen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Jul i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Amsterdam - Nytårskoncert med Andre Rieu

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Flodkrydstogt Venedig og og den venetianske lagune

Australien rejse i forbindelse med Konvention i Melbourne den april 2018

Bangkok Koh Samui Explorer

Australien rejse i forbindelse med Konvention i Melbourne den april 2018

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Flodkrydstogt på Rhinen og Mosel

Praktiske oplysninger Götakanalen

Egypten. - Et uforglemmeligt cruise på Nilen

Julemarkedstogt på Rhinen

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

Polens prægtige bjerge

Den 1. februar 2017 med Celebrity Solstice. Pris fra kr ,-

Ta med BØJGAARD TRAVEL til Formel 1 i skønne Ungarn. 28. juli-1. august 2011 på Hungaroring i Budapest

Sydholland - Valkenburg

Toscana - Flyv på busrejse

14 dage Sommer Rocky Mountains. & Krydstogt til Alaska

Vietnam. Ferieidyl i Nordvietnam 16 dage / 13 nætter. Afslapningsferie og forkælelse på flotte strande og dejlige hoteller Her er tid til ægte ferie.

Polen - Szklarska Poreba

Phu Quoc Stranden 6 dages forlængelse med strandferie ved Phu Quoc

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

Stockholm - Storby og skærgård

Samsø - Endelave - Århus

Feriefakta 1 uge: Afrejse fra Billund 7/5, 14/5, 21/5 og 28/ Hjemkomst til Billund: Ugen efter

Den 17. februar 2017 med Costa Pacifica. Pris fra kr ,-

Altid fordelagtig. Tag med Klub Tidende til Oslo. Tag med på forårscruise med DFDS og Oslobåden

14 dage Sommer Rocky Mountains. & Krydstogt til Alaska

Flodkrydstogt på Seinen, Honfleur og Paris

Doubletree by Hilton Krakow Tag på wellnesshotel i den spændende storby Krakow.

Vin, mad og velvære 9 dage blandt vinmarker i Piemonte

Store Vietnam. 25 dages rundrejse i Vietnam. Oplevelsesrejser med

Petanque i Vietnam. 16. november-01. december dage

Bornholm - Østersøens perle

Flodkrydstogt på Seinen, Honfleur og Paris

Budapest - Donaus Perle

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Gotland - Middelalder og eksotiske landskaber

Aktiv i østlige Canada

Inspiration Rejsemål: Mauritius

Toscana - Flyv på busrejse

Flodkrydstogt på Rhinen og Mosel

25 dage Sommer Mod fjerne kyster. Krydstogt fra Hawaii til Sydney

KØBENAVN 25. april 2 maj BILLUND 25. april 2 maj

Grand Hotel Bernardin

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

Prag - Jul i Prag. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

BADMINTON VM GUANGZHOU & HONG KONG AUGUST 2013

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Paris - Byernes by. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Hotel Bursztynowy Palac

Flodkrydstogt på Donau

28 NOV NORWEGIAN RUTE DY 3550 KØBENHAVN-BUDAPEST 09:00 10:50 01 DEC NORWEGIAN RUTE DY 3553 BUDAPEST-KØBENHAVN 20:00 11:50

Turplan. Aclass - Heritage Discovery 2 dage 1 nat. Dag 1. Dag 2

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

Gardasøen - Riva del Garda

Grupperejse til Kina. Josefine Gudmann Risskov Rejser

Wien - Nytårsrejse med Le Grand Bal på Hofburg

Spis en god middag i hotellets smukke restaurant. Der serveres både lokale og internationale retter.

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Transkript:

20 dage Vinter 2017/18 Krydstogt fra Hong Kong til Singapore

Krydstogt fra Hong Kong til Singapore Hong Kong - Hanoi - Halongbugten - Hué - Ho Chi Minh - Bangkok - Singapore Velkommen ombord på dette enestående krydstogt med Celebrity Millennium, hvor vi besøger pulserende metropoler, charmerende landsbyer og oplever spektakulær natur i Kina, Vietnam, Thailand og Singapore - fire af Asiens skønneste lande! hvordan de lokale thaier bor og lever. Togtet slutter af med et par dejlige dage i Singapore - en af verdens mest moderne storbyer. En oplevelsesrig rundrejse til fire af Sydøstasiens mest interessante lande. I Kina, Vietnam, Thailand og Singapore bliver vi mødt af farvestrålende kulturer, eksotiske gadekøkkener, traditionsrige samfund, guddommelige naturscenerier og storslåede helligdomme. Og ikke mindst en imødekommende og smilende befolkning, hvorend vi kommer hen. Rejsen starter med et par spændende dage i metropolen Hong Kong, inden vi stævner ud på eventyr i det sydøstlige Asien med det topmoderne og lækre skib Celebrity Millennium. I Vietnam anløber vi den berømte Halongbugt i nord, hvor vi oplever fascinerende Hanoi, og den gamle kejserby Hué mod syd, inden vi udforsker det moderne Ho Chi Minh. Rejsen fortsætter til Thailand, hvor vi tager på eventyr i hovedstaden Bangkok. Her skal vi blandt andet se de enestående templer Grand Palace og Wat Po samt sejle på Chao Praya-floden og de små kanaler, hvor vi får et godt indblik i, 2 af 12 Krydstogt fra Hong Kong til Singapore

Datoer og priser Afrejse Dage Pris fra 2/2 19 27.999,- Bangkok LAOS THAILAND Hong Kong Hanoi CAMBODJA KINA Hué VIETNAM Ho Chi Minh Tillæg pr. person Udvendig dobbeltkahyt, kategori 08... kr. 3.899,- Udvendig dobbeltkahyt med balkon, kategori 2C... kr. 5.899,- Eneværelse/Indvendig enekahyt, kategori 12... kr. 16.999,- Eneværelse/Udvendig enekahyt, kategori 08... kr. 17.999,- Eneværelse/Udvendig enekahyt med balkon, kategori C2... kr. 19.999,- Afbestillingsforsikring... kr. 1.900,- Obl. administrationstillæg... kr. 69,- Rabat pr. person Brorabat Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland... kr. 250,- Ekstraarrangement Udflugtspakke... kr. 3.900,- MALAYSIA Singapore Inkluderet i prisen Fly København-Hong Kong/Singapore t/r Alle skatter og afgifter p.t. kr. 379,- Transfer lufthavn-hotel-skib t/r 1 nat i Hong Kong på Hotel Harbour Plaza 8 Degrees**** 14 nætter ombord på Celebrity Millennium**** 1 nat i Singapore på Oasia Hotel Downtown**** 16 x morgenmad (3.-18. dag) 16 x frokost (3.-18. dag) 17 x middag (2.-18. dag) Velkomstcocktail ombord Classic drikkepakke ombord ved bestilling af udvendig kahyt eller balkonkahyt Byrundtur i Hong Kong inkl. kabelbane til Victoria Peak Besøg i nonneklosteret Chi Lin og Nan Lian-parken Besøg i S.E.A. Akvariet og på Faber-bjerget i Singapore Byrundtur i Singapore Alle passager- og havneafgifter Kuffertservice ved ind- og udskibning Obligatoriske drikkepenge til skibet kr. 1.263,- Informationsmøder og foredrag ombord Rejseforedrag inden afrejse Dansktalende rejseleder på hele rejsen Bemærkninger Udflugtspakken skal bestilles 15/12-2017. Rejseforedrag Ved køb af denne rejse er der inkluderet et inspirerende foredrag om din rejse, hvor du kan hilse på rejse lederne og måske allerede her møde dine medrejsende. Foredragene finder sted i København, og du modtager en personlig invitation med dag og sted et par måneder før, du skal afsted. Rejseleder Johannes Kokholm Johannes er født med et særligt rejsegen og med lysten til at opleve nye steder og lade sig inspirere af dem. Efter at have været sproglærer i 10 år gjorde han rejselivet til sin levevej og har efterfølgende boet og arbejdet i Italien, London, Thailand, Mexico og Egypten. Siden 2008 har Vitus Rejsers gæster kunne nyde godt at Johannes gode formidlingsevne og store begejstring for sine rejsemåls særegne kultur, natur, arkitektur, historie og ikke mindst gastronomi. Du møder oftest Johannes på vores store krydstogter eller længere rundrejser i Egypten og USA. 3 af 12 Krydstogt fra Hong Kong til Singapore

Dag til dag program Foto: Kowloon i Hong Kong. 1.-2. dag: Mod Hong Kong Afgang ved middagstid med Singapore Airlines til Singapore, hvor vi ankommer tidligt næste morgen. Efter et kort ophold flyver vi videre til Hong Kong, hvor vi allerede ankommer ved frokosttid på rejsens 2. dag. Vores hotel ligger dejligt centralt på Kowloon, og efter ankomst og indkvartering kan du tage med rejselederen på en orienterende gårtur i området. Aftenens middag nydes på en nærliggende restaurant i gåafstand til hotellet. 3. dag: Byrundtur i Hong Kong og Celebrity Millenium Efter morgenmaden tjekker vi ud af vores hotel og tager på byrundtur i den fascinerende metropol Hong Kong. Med kabelbane tager vi turen hele 337 meter op til Victoria Peak. Herfra har vi en flot udsigt over byen med de mange flotte skyskrabere, som knejser majestætisk mod himlen. Fra toppen kan vi blandt andet se den berømte havn Victoria og Kowloon. Udsigten er betagende, og her får du et godt indtryk af, hvor stor byen egentlig er. Når vi er nede igen, besøger vi den historiske og traditionelle fiskerlandsby Aberdeen, hvor vi får et indblik i, hvordan de lokale lever og bor. Der er også mulighed for en sejltur med en lokal båd - en af de såkaldte Sampan (pris cirka 75 kr.). Dagens frokost spiser vi på en flydende restaurant, hvor vi får serveret en traditionel frokost, der består af Dim Sum. Restauranten er verdensberømt og har haft besøg af mange prominente personligheder som Dronning Elisabeth og Tom Cruise. Dagens rundtur slutter af på Stanleymarkedet, hvor der findes et stort udvalg af silke, tøj og kinesisk kunsthåndværk. Sidst på eftermiddagen kører vi til vores skib, og mens vores bagage bliver bragt til kahytten, har du mulighed for at udforske det flydende palads, som skal være vores hjem de næste to uger. 4. dag: Hong Kong Afsejling kl. 20.00. Udflugtsbussen venter på os på i land, og vi starter dagen med et besøg i nonneklostret Chi Lin, der er et stort tempelkompleks bygget i Tang Dynasti-stil med elegant træarkitektur, flotte Buddharelikvier og smukke kvindefigurer med lotusblomster. Området består også af flere tempelhaller, som er udsmykket med guldbelagte paneler og træstatuer. Efter Chi Lin besøger vi Nan Lian-parken, der er en af de mange flotte, offentlige parker i Hong Kong. Her mødes vi af et imponerende landskab med små bakker, stenformationer, små vandfald, træer og planter, som er anbragt efter en meget nøje plan. Der bliver tid til at gå rundt på egen hånd og fornemme den helt særlige stemning i parken. Inden frokost besøger vi jademarkedet, hvor vi får et indblik i, hvordan man forarbejder de flotte sten til smykker 4 af 12 Krydstogt fra Hong Kong til Singapore

Dag til dag program Foto: Vi oplever den fascinerende Halong Bugt. og figurer. Vi spiser frokost på en lokal restaurant, inden vi tager tilbage til havneområdet. Her kan du eventuelt spadsere i området, som også kaldes Harbour City, eller lade dig friste i et af de store indkøbscentre, der ligeledes findes i nærområdet. Du kan også nyde den smukke grønne Kowloon Park, som er en hel botanisk have og bestemt et besøg værd. Om aftenen hygger vi os med middag ombord, mens kaptajnen letter anker og sætter kurs mod Vietnam. 5. dag: På havet Vi har en hel dag på havet til at slappe af og benytte skibets mange faciliteter. Du kan eventuelt bruge tiden til at slappe af ved poolen eller i din kahyt med en god bog. I løbet af dagen vil rejselederen holde et spændende foredrag om de kommende dage. Du vil desuden dagligt modtage skibets egen avis, hvor du kan holde dig orienteret om de forskellige aktiviteter ombord, ligesom at det er her, du kan læse nærmere om aftenens underholdning og show. Inden aftenens middag byder rejselederen på en cocktail. 6. dag: Hanoi, Vietnam Ankomst kl. 7.00. Udflugtspakken: Byrundtur i Hanoi Vi kører tidligt fra Halongbugten ind til Hanoi. Undervejs oplever vi det nordvietnamesiske landskab med cyklende vietnamesere og marker, hvor bønderne ofte går med deres okser. Vi spiser frokost på en hyggelig, lokal restaurant, inden vi skal udforske Hanoi. Byens vel nok største seværdighed er Ho Chi Minhs Mausoleum, dedikeret til Vietnams store politiker, der stod i spidsen for landets kamp for uafhængighed. Ho Chi Minh døde, inden den amerikansk-vietnamesiske krig var afsluttet. Han blev herefter balsameret og placeret i en glaskiste, som nu står i det pompøse granit-mausoleum. Vi ser mausoleet udefra, inden vi besøger den etbenede pagode samt det gamle Litteraturtempel, der er viet til Konfucius. I hjertet af den gamle bydel ligger den lille Hoan Kiem-sø med den rødmalede Solstrålebro, der smukt spejler sig i søens grønne vand. Vi oplever det romantiske kvarter, der ligger omgivet af den gamle bydel og de smukke huse fra den franske kolonitid. En fredfyldt oase med mere end 2.000 års historie. Ved søen udfører lokalbefolkningen ofte Tai Chi, og herrefrisører har travlt med klipninger på næsten hvert et gadehjørne. Vi nyder området og ser også Ngoc Son-templet, inden vi kører tilbage til skibet. 7. dag: Halongbugten, Vietnam Ankomst kl. 13.00. Nyd formiddagen ombord, eller deltag på en af skibets mange udflugter (ikke inkluderet). Der vil blandt andet være mulighed for at opleve Halongbugten på tæt hold fra dæk- 5 af 12 Krydstogt fra Hong Kong til Singapore

Dag til dag program Foto: Kejserpaladset Citadellet i Hué. ket af en traditionel kinesisk båd. Bugten er på UNESCO s Verdensarvsliste og er en af verdens mest storslåede naturlige vidundere. Du vil med garanti nyde den storslående oplevelse tæt på det smaragdgrønne vand, de små smukke øer og de maleriske grotter. En afslappende sejltur, hvor du er omgivet af mageløs natur, og hvor bugtens kalkstensklipper får et helt anderledes udseende, når de ses fra den lille båds dæk. På skibet kan du nyde frokosten ombord og slappe af på sejlturen langs Vietnams berømte og skønne kyst. 8. dag: Den gamle kejserby Hué, Vietnam Ankomst kl. 8.00 og afsejling kl. 19.00 Udflugtspakken: Kejserbyen Húe Endnu en spændende dag i Vietnam venter os, når vi besøger den gamle kejserby Hué. Vi oplever blandt andet det engang så storslåede kejserpalads Citadellet med Den Forbudte Lilla By. Dette enorme bygningsværk fra 1831 har uden tvivl været sammenligneligt med Den Forbudte By i Kina. Paladset forfaldt under krigene, men bliver nu restaureret. Det er en oplevelse at gå rundt i det enorme paladsområde og høre om livet i byen, der i høj grad var styret af regler og ritualer. Vi tager også på en afslappende sejltur på Den Duftende Flod, som fører os til flere af Vietnams mest kendte bygningsværker; den 21 meter høje Thien Mu-pagode, den glade grinende Buddha og det overdådige Tu Ducs Mausolæum - et kongeligt palads i miniatureformat. 3.000 mænd brugte tre år på at opføre mausolæet. Vi har lidt tid på egen hånd, inden vi kører retur til skibet sidst på eftermiddagen. 9. dag: På havet med kurs mod Ho Chi Minh City Nyd en hel dag til afslapning ombord på det komfortable skib. Nyd livet, deltag i aktiviteter, eller besøg nogle af de mange restauranter på skibet. 10. dag: Ho Chi Minh City, Vietnam Ankomst kl. 7.00 og afsejling kl. 20.00. Udflugtspakken: Ho Chi Minh med Chu Chi-tunnellerne vi os i bussen for at køre gennem det særprægende, vietnamesiske landskab til de enestående Chu Chi-tunneller, som spillede en central rolle i krigen mod amerikanerne. Den underjordiske by med 200 tunneller er bygget i tre etager og blev brugt af modstandsbevægelsen. De tusindvis af tons opgravet jord blev spredt rundt i området, så fjenden ikke kunne finde indgangene. I dag er nogle få hundrede meter af tunnellerne åbne, og det er muligt at komme under jorden og få et indtryk af de lange gange. Efter besøget spiser vi en lokal frokost og kører retur mod Ho Chi Minh City, hvor vi passerer forbi Genforeningspaladset. Vi stopper ved Notre Dame-katedralen og besøger posthuset. Vi passerer også forbi Operahuset, inden vi kører tilbage til skibet, hvor 6 af 12 Krydstogt fra Hong Kong til Singapore

Dag til dag program Foto: Bangkoks storslået Grand Palace. vi ankommer sidst på eftermiddagen. 11. dag: På havet Nyd det gode klima og muligheden for at slappe af ombord, mens vi sejler mod Thailands pulserende hovedstad, Bangkok. 12. dag: Kongernes by Bangkok, Thailand Ankomst kl. 8.00. Udflugtspakken: Bangkok med Grand Palace og sejltur på Chao Praya-floden Skibet lægger til i Laem Chabang, som ligger et par timers kørsel fra Bangkok. Dagen byder på mange flotte oplevelser i den store hovedstad. Vi begynder på blomstermarkedet i Chinatown, hvor vi oplever de lokale komme fra landet ind til storbyen for at sælge deres varer. Udover en masse blomster, så sælges der også frugt, grøntsager og fisk. Dagens højdepunkt bliver nok besøget i Grand Palace. Et stort, flot og pompøst palads med imponerende bygninger og gyldne pagoder, der glimter i sollyset. Inden vi spiser frokost, besøger vi templet Wat Po, som huser den største liggende Buddha i Thailand samt en berømt massageskole. Efter frokost tager vi på sejltur på Chao Praya-floden, som gennemskærer byen. Vi sejler ind på kanalerne, klongerne, hvor vi på tæt hold oplever, hvordan de lokale lever i simple huse tæt på floden. En stor kontrast til det moderne Bangkok. Vi er tilbage på skibet sidst på eftermiddagen, og inden middagen er der mulighed for at hoppe i poolen eller slappe af i sin kahyt. 13. dag: Bangkok/Laem Chabang, Thailand Afsejling kl. 18.00. Vi sejler først omkring klokken 18.00, så der er god tid til på egen hånd at nyde livet på skibet eller deltage i en af skibets mange udflugter. Har du mod på oplevelser på egen hånd, er det oplagt at tage en tur ind til Pattaya, som ligger cirka 24 kilometer fra krydstogtterminalen i Laem Chabang. Pattaya er en kendt kystby beliggende ud mod Siambugten, som hvert år besøges af mere end fem millioner turister. Her kan du slappe af på stranden, ligesom byen er et oplagt sted af shoppe. 14.-15. dag: På havet Nyd et par dejlige dage til søs ombord på krydstogtskibet. Der er dømt ferie og 100% afslapning, mens du kan lade dig opvarte af skibets servicemindede besætning. Det er aldrig kedeligt til søs, og undervejs sørger underholdningsteamet for at give dig en masse gode oplevelser. Programmet er sammensat således, at der vil være noget for enhver smag, og du vælger selv, hvad du ønsker at deltage i. Du kan hygge dig i en solstol på dækket med en god bog, og om aftenen 7 af 12 Krydstogt fra Hong Kong til Singapore

Dag til dag program Foto: Merlion springvand ved havnen i verdensbyen Singapore. kan du overvære et show i bedste Broadway-stil i skibets teater. Du kan også få dig en lille svingom på en af dansestederne eller slappe af med en cocktail i en bar med dæmpet loungemusik. 16. dag: Singapore Ankomst kl. 10.00. Efter morgenmaden anløber vi Singapore. Stå på dækket, og oplev den flotte indsejling til en af Asiens mest ikoniske storbyer. Vi hygger os med frokost ombord, inden vi om eftermiddagen går i land og med bus besøger S.E.A. Akvariet, hvor vi oplever en stor samling af tropiske fisk fra det meste af Asien. Turen fortsætter til Faber-bjerget, hvor vi tager en tur op med kabelbanen gennem junglen til Singapores højeste punkt, hvorfra der er en formidabel udsigt over millionbyen. Vi er tilbage på skibet sidst på eftermiddagen, hvor der bliver tid til at slappe af inden den sidste middag ombord. og aftenen er til egne eventyr. Rejselederen kommer gerne med forslag til gode spisesteder. 18. dag: Singapore på egen hånd og hjemrejse Du kan eventuelt bruge dagen på at tage i Singapores berømte zoologiske have eller nyde en god frokost på havnepromenaden. Du kan også smage den berømte drink Singapore Sling på det legendariske Raffles Hotel. Mulighederne er mange. Inden vi kører mod lufthavnen, nyder vi afskedsmiddagen på en restaurant tæt på hotellet. Omkring midnat flyver vi med Singapore Airlines direkte til København. 19. dag: Hjemkomst Efter et fantastisk eventyr i Sydøstasien ankommer vi til Københavns Lufthavn omkring klokken 6.00. 17. dag: Singapore Efter morgenmaden er det tid til at sige farvel til skibet og den gode besætning. Vi følger op på vores byrundtur fra dagen før, og frokosten spiser vi i One Shenton Way, der ligger omgivet af højhuse og tæt på Marina Bay. Om eftermiddagen tjekker vi ind på vores hotel, som ligger i området Tanjong Pagar i gåafstand til China Town. Resten af dagen 8 af 12 Krydstogt fra Hong Kong til Singapore

Hotelinformationer Celebrity Millenium **** Celebrity Cruises skibe bliver ofte kåret som værende blandt de bedste i verden. Celebrity Millennium blev søsat i 2000, men gennemgik en stor renovering i 2012 og fremstår nu flot klædt i marmor, varme træsorter og glas, som giver skibet et strejf af luksus. Her er 12 dæk og plads til 2.140 passagerer samt et mandskab på ca. 1.000 personer. Ombord findes et væld af restauranter med alt fra stor buffet til specialrestauranter og hovedrestauranten i to etager. Derudover finder du hyggelige barer, lounge, inden- og udendørs poolområde, jacuzzi samt et wellnessområde kun for voksne. Skibet har også et førsteklasses træningscenter med blandt andet yoga og tai chi samt en lækker spa med skønhedssalon. Hver aften er der underholdning i skibets eget store, flotte teater. Skibet er elegant indrettet, udstyret med topmoderne faciliteter, og serviceniveauet er i top. Her er alt, hvad hjertet kan begære - fra den velduftende italienske kaffebar, den hyggelige vinbar til den populære Martinibar med den frosne bardisk. Som man kan forvente hos Celebrity Cruises, får du en masse valgmuligheder ved måltiderne, lige fra den uformelle Oceanview Café til den mere formelle Bistro on Five Restaurant. (Der betales tillæg for nogle specialrestauranter). Vi benytter indvendige kahytter kategori 12 (ca. 16 m 2 ), udvendige kahytter kategori 08 (ca. 17 m 2 ), og kahytter med balkon kategori 2C (ca. 18 m 2 og med ca. 3,5 m 2 balkon). Du vælger selv, om du vil have to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Alle kahytter har desuden en mindre siddegruppe, tv, telefon, aircondition samt badeværelse med hårtørrer. Classic drikkepakke er inkluderet ved bestilling af udvendige kahytter kategori 08 og balkonkahytter kategori 2C. (Værdi 55 USD pr. dag pr. person.) Drikkepakken består af: Lokale drikkevarer i restauranter og barer om bord (øl, vand, husets vin og lokal spiritus). Ønsker man kendte mærker, specialøl og årgangsvine, kan det tilkøbes ombord til 10 USD pr. person pr. dag. 9 af 12 Krydstogt fra Hong Kong til Singapore

Hotelinformationer Hotel Harbour Plaza 8 Degrees ****, Hong Kong Velkommen til et flot hotel beliggende på Kowloon i Hong Kong. Hotellet ligger tæt på krydstogtsterminalen, gode restauranter, indkøbsmuligheder og metro, det er let, hvis man vil en tur rundt i byen på egen hånd. Hotellet har elevator, fitnesscenter, pool, hyggelig bar og restuarant. Værelserne er på 26 m 2 og holdt i pæne lyse farver med tv, aircondition, minibar, hårtørrer og sikkerhedsboks. Der er gratis WiFi overalt på hotellet. Oasis Hotel Downtown ****, Singapore Dejligt hotel beliggende centralt i Singapore blot få minutters gang fra undergrundsstationen Tanjong Pagar og tæt på Marina Bay Sands Skypark, Singapore City-galleriet, Al- Abrar moskeén og Chinatown. Hotellet har elevator, vinbar, restaurant, fitnesscenter og pool. De 12 etager rummer 314 værelser, der alle er indrettet med minibar, sikkerhedsboks, tv, strygejern, aircondiotn, grats WiFi, mulighed for at lave kaffe/te samt badeværelse med hårtørrer. Vi bor i superiordobbeltværelser på cirka 23 m 2. 10 af 12 Krydstogt fra Hong Kong til Singapore

Praktiske oplysninger Alkohol Det er ikke tilladt at medbringe spiritus ombord på skibet. Toldfri varer, som er købt i lufthavnen eller på skibet, skal afleveres og bliver opbevaret af skibet indtil den sidste dag, hvor det kan afhentes eller bliver leveret til kahytten. Alkohol kan købes ombord i restauranter og skibets barer. Aldersgrænsen for køb af alkohol er 21 år. Bagage Hvis du ønsker at låse din kuffert, bør du benytte en lås af typen TSA. TSA-låsen er specielt udviklet til rejser til USA og andre lande, som ikke tillader låst bagage ved check-in. Sikkerhedspersonalet kan åbne disse låse med specielle koder og behøver således ikke at anvende vold for at tjekke en taske. Andre låse klippes op. TSA (Transportation Security Administration) er en amerikansk myndighed med ansvar for transportsikkerhed. Betaling ombord Valutaen ombord er US-dollars. Skibet har et kontantfrit system kaldet SeaPass. På krydstogtets første dag opretter man en SeaPass-konto. Dit Sea Pass giver mulighed for at kvittere for alt, der købes ombord. Kontoen skal oprettes med et kreditkort eller ved indbetaling af kontant depositum. American Express, Visa og Mastercard/Eurocard accepteres som betalingskort. Man kan følge forbruget via tv et i kahytten. På krydstogtets sidste dag får man ud leveret en opgørelse over alle køb på kontoen. Har man ikke nogle indvendinger til opgørelsen, bliver beløbet automatisk debiteret kortet. Der findes også hæveautomater ombord. Drikkepenge Drikkepenge på skibet er inkluderet, men et servicetillæg på 18 % tilføjes alle regninger på drikkevarer og skønhedsbehandlinger. Drikkepenge ved egne aktiviteter i land er ikke inkluderet. Spørg gerne rejselederen til råds, hvis du er i tvivl om den lokale drikkepengekutyme. Casino For at spille på casino skal man være fyldt 18 år. Elektricitet, internet og brug af bærbar computer Der er stikkontakt til barbermaskine i kahytten (110/220 volt - og du behøver ikke medbringe adapter). I alle kahytter er der make-up bord og hårtørrer. Der er flere muligheder for at koble sig på nettet, hvis du gerne vil have din bærbare computer med på rejsen. I kahytten kobles du op via telefonsystemet, eller du kan koble dig op ved de trådløse hotspots, som findes rundt omkring på skibet. Der findes også internetcafé ombord. Dog er prisen for at være koblet op forholdsvis høj (ca. 65 cents pr. minut). Faciliteter Ombord findes flere sportsfaciliteter som fitnesscenter, løbebane mm. Endvidere findes der specialrestauranter, biograf, teater, kasino, spa (18 års aldersgrænse) og frisør. For yderligere oplysninger og priser for respektive faciliteter se www.celebritycruises.dk Klima Gennemsnitstemperaturen for respektive rejsemål: Hong Kong ca. 30 grader, Hanoi ca. 24 grader, Hue ca. 26 grader, Saigon og Bangkok ca. 30-35 grader og Singapore ca. 30 grader Yderligere oplysninger fås på www.dmi.dk. Læge På skibet findes et lægecenter, hvor man kan blive behandlet for lettere sygdomstilfælde mod betaling. Husk at gemme eventuelle kvitteringer, da forsikringsselskaber behøver 11 af 12 Krydstogt fra Hong Kong til Singapore

Praktiske oplysninger dette som dokumentation for at kunne refundere udlæg. Sværere sygdomstilfælde bliver behandlet i næste mulige havn. Ved alvorlig sygdom- og eller ulykkestilfælde vil patienten blive hentet med helikopter. Husk, det er vigtigt, at der inden afrejsen er tegnet en rejseforsikring, enten gennem et privat forsikringsselskab eller gennem Vitus Rejser. Middag Gruppen er booket til at spise sammen. Rejselederen oplyser om tid og sted. Ombordstigning Der er en række praktiske og sikkerhedsmæssige forhold, der skal være i orden før afrejsen. For at gøre ombordstigningen så enkel og hurtig som mulig, skal der foretages en forhåndsregistrering online. På Celebrity Cruises hjemmeside: www.celebritycruises.dk skal man selv foretage forhåndsregistreringen. Her kan man også se, de udflugter skibet tilbyder, købe vinpakke, foretage reservationer til skønhedsbehandlinger og specialrestauranter, tilføje kreditkortoplysninger og Captain s Club medlemsnummer, samt oplyse nærmeste pårørende. Du skal foretage denne registrering, efter du har modtaget din rejseplan fra os ca. 30 dage før afrejse - og senest 10 dage før afrejsen fra Danmark. Rejseplanen vil være påført et booking-id, dette skal bruges ved registreringen. Hvis du har spørgsmål til denne registrering, kontakt da venligst Vitus Rejser straks efter modtagelsen af rejseplanen. Pas Gyldigt pas skal medbringes. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst. Prisen inkluderer ikke Forsikringer, øvrige måltider, skibets specialrestauranter, drikkevarer, personlige udgifter samt skibets egne udflugter. Påklædning Gode, bekvemme sko. Varieret tøj, trøje/regnfrakke/vindjakke bør medbringes. Påklædning på skib Da krydstogtskibet har aircondition, kan der være lidt køligt ombord. Afslappet påklædning om dagen og lidt pænere tøj til om aftenen. Skibet afholder to såkaldte formelle aftener. Hvis man ønsker at deltage i disse forventes det, at man klæder sig lidt ekstra pænt på (der er ikke en decideret dresscode). Der findes ikke strygejern i kahytterne, og det er (af sikkerhedshensyn) ikke tilladt at medbringe rejsestrygejern på skibet. Shorts, T-shirts og badetøj accepteres ikke i restauranterne efter kl. 18.00. Man kan mod betaling få vasket og strøget tøj ombord. Hvis du ønsker at træne ombord, er mulighederne mange, så husk at medbring træningstøj. I får selvfølgelig egne badehåndklæder til brug i poolområderne under jeres cruise. Rygning Er ikke tilladt indendørs, i kahytterne eller på disses balkoner. Rygning er tilladt få steder udendørs. Sikkerhedsøvelse Der bliver afholdt en obligatorisk sikkerhedsøvelse ca. 30 minutter før afsejlingen. Information om dette gives over højtaleranlægget. Spa/Solarium For at benytte Aqua Spa skal man være fyldt 18 år, for solarium er aldersgrænsen 16 år. Tidsforskel Hong Kong +7 timer. Vietnam, Thailand og Singapore +6 timer. Udflugter købt på skibet Vær opmærksom på at skibets egne udflugter ikke er inkluderet i prisen, guiderne taler engelsk og at Vitus Rejser ikke kender til programmerne på turene. Disse kan bestilles og betales enten ved indcheckningen online eller ombord. Vaccinationer Se Statens Serum Institut www.vaccination.dk og Rejseklinikken www.rejseklinikken.dk. Rejseklinikken i Charlottenlund tlf. nr. 39 63 01 15 giver rabat til Vitus Rejsers gæster. Medbring rejsebevis som dokumentation. Valuta i land Hong Kong Dollar, vietnamesiske Dong, thailandske Baht og Singapore Dollar. Det er en god idé at medbringe et internationalt kreditkort. Venligst bemærk Det er ikke tilladt at medbringe følgende ombord: Alkohol, strygejern, saks, knive, proptrækker, hårtørrer, ulovlige rusmidler, stearinlys, kaffemaskine/elkeddel, elektriske tranformere, brandbare væsker, sprængstoffer (såsom fyrværkeri), skateboards/surfboards. Yderligere informationer Kan findes på Celebrity Cruises danske hjemmeside www. celebritycruises.dk Ændring i rejserute Skulle skibets kaptajn afvige fra den planlagte rute, sker denne ændring kun for at sikre passagerernes sikkerhed. 12 af 12 Krydstogt fra Hong Kong til Singapore