Drifts og vedligeholdelseshæfte



Relaterede dokumenter
Forord. En drifts- og vedligeholdelsesvejledning bør som minimum indeholde oplysninger om:

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke?

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

KLOAKHJÆLP REPARATION - RENSNING - GODE RÅD

KLOAKHJÆLP REPARATION - RENSNING - GODE RÅD

Virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke?

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

Ansøgning Etablering af biologisk sandfilteranlæg

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

ALT OM AFLØB OG KLOAK

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Gode råd

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand?

Sådan undgår du vand i kælderen

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Spildevandsårsmøde BR 15. Rottespærrer BR 15

Kloaksystemets opbygning og funktion

Hvor begynder den offentlige og hvor slutter din private kloak?

Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg.

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

Vejledning om badeværelse

Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg

Vejledning om badeværelse

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd

undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen

Pilefordampningsanlæg

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Sikring mod oversvømmelse

Ansøgning om tilladelse til etablering af biologisk sandfilter med udledning af renset spildevand

På det rene med spildevandet

V a n d i k æ l d e r e n

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Stormrådet. Notat vedrørende forebyggelse af stormflod

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt Sommerkolonien ABC, Afd. C

Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 PILOT VSD ELEMENTBESKRIVELSER - BRØNDE OG LEDNINGER 22. NOV 2010

Elementbeskrivelser: Brønde og ledninger Afvanding-faggruppen UDBUD 2012

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut

Drift og vedligeholdelse

Ansøgning Etablering af pileanlæg

Vejledning i at lave en faskine.

Separatkloakering Vejle Spildevand

Københavns Kommune. Sandfang

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

Tømning af husspildevandstanke

Vibo afdeling 118 Rengørings- og vedligeholdelsesvejledning til badeværelset

Bilag 1 Standard ansøgningsskema

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

Tømning af bundfældningsog samletanke

AFSNIT 6: BADEVÆRELSE

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter aktiv beluftning

Faskine brug dit regnvand!

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Afsnit 2 Teknisk standard Spildevand og Tagvand. Kolding og Fredericia Sygehuse

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter/biologisk sandfilter (Polonite)

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

Undgå kloakproblemer Sådan gør du

Brugervejledning. Brugervejledning vedrørende badeværelser. Nykøbing F. Boligselskab Afdeling 6, Møllebakken m.v. Renovering af badeværelser

Kloakering KS af afløbsinstallationer

Vejledning 3 Vejledning 8

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS

Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning

Faskine - brug dit regnvand!

Kend din kloak Roskilde Forsyning

Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere

Retningslinjer. Dimensionering og drift af olieudskilleranlæg

Sommerhusområderne Marielyst og Gedesby. Information om forebyggelse af skader forvoldt af oversvømmelser GULDBORGSUND FORSYNING

Tømning af bundfældningstanke

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

Transkript:

Drifts og vedligeholdelseshæfte For at forebygge og undgå driftsforstyrrelser i Deres kloakinstallationer, bedes De gennemlæse dette drifts- og vedligeholdelseshæfte, grundigt. De kan herunder se, hvilke afsnit der er aktuelle for netop Deres kloakinstallation: Side 2 Nye og renoverede ledninger. Side 2 Strømpeforede ledninger. Side 3 Nedgangsbrønde og Rense- & Inspektionsbrønde. Side 4 Tagnedløbsbrønde og Nedløbsbrønde for overfladevand. Side 5 Gulvafløb. Side 6 Rottespærre. Side 6 Afvandingsdræn og Akvadræn med rist. Side 7 Dræn. Side 8 Kældernedgange og lyskasser. Udleveret dato: Udleveret af:

Nye og renoverede ledninger & Strømpeforede ledninger For at afløbsinstallationerne kan fungere efter hensigten, er det nødvendigt at følge nærværende vejledning. Inden afløbssystemet tages i brug første gang, gennemskylles hele anlægget for at fjerne alle løse materialer og stoffer m.v., der kan forårsage driftsforstyrrelser m.m. Det er ikke tilladt at aflede stoffer i koncentrationer eller mængder, som kan skade afløbssystemet og alle til afløbssystemets hørende anlæg og recipienter, eller som kan skade driften af afløbssystemet, samt de ved drift beskæftigede personer. For at undgå skader på afløbssystemet skal man undgå at udlede stoffer, som f. eks. syrer, baser, giftstoffer, maling, medicin, kalk og cementrester m.m. Undgå at skylle hygiejnebind, papirbleer, vatpinde, klude og lignende ud i wc, samt fedt, olie, frugtgrød, havregryn, havregrød, sovs, madrester m.m. ud i vasken, da disse ofte er årsager til forstoppelse. Principskitse 2

Nedgangsbrønde og Rense og Inspektionsbrønde Dæksler på brønde skal være placeret i samme højde som terrænoverfladen og være synlige. De må derfor ikke tildækkes med jord, fliser, asfalt eller lignende. GÅ ALDRIG ned i en brønd uden sikkerhedsudstyr, da der kan være farlige gasarter og giftstoffer i brønden. Gasarterne kan også forekomme i ganske almindelige afløbssystemer og kan være lugtfrie, hvorfor man ikke opdager dem, før der er for sent. Nedgangsbrønde skal tilses jævnligt og aflejringer på banketter og trin fjernes. Spuling af brøndsider og bund kan foretages med f. eks. haveslange eller højtryksspuler. Dæksler og karme holdes frie og renholdes. 3

Tagnedløbsbrønde / Nedløbsbrønde for overfladevand Om efteråret - lige efter løvfald - er det vigtigt at tagrenderne renses for blade. Tagnedløbsbrønden for regnvand er en slam og sandfangsbrønd og er tilsluttet afløbssystemet eller en faskine. Dæksler / riste og karme skal holdes frie og renholdes. Slam- og sandfang skal renses for sand og blade m. v. mindst 1 gang årligt for at sikre at afløbssystemet ikke stoppes til. Efter kontrol og rensning skal rist eller dæksel lukkes omhyggeligt på brønden, for at de ikke fyldes med større genstande eller vipper, så mennesker eller dyr kommer til skade. Bliver tagnedløbsbrønden også benyttet som overfladebrønd med rist, skal man være opmærksom på, at brøndens slam og sandfang hurtigere fyldes, og dermed skal renses oftere. Oprensning af tagnedløbsbrønde kan udføres med en kloakrenser eller slamsuger. Kloakrenser Nedløbsbrønd for overfladevand Tagnedløbsbrønd 4

Gulvafløbsskåle og vandlåse Afløbsskåle Indbygningsvandlåse. S og P vandlåse Gulvafløb findes både som firkantede, runde, aflange (afløbsrender) og trekantede. Rensning af gulvafløb skal udføres jævnligt for at undgå lugtgener (f.eks. en gang i kvartalet.) Ved indbygningsvandlåse fjernes overristen. Der findes flere forskellige typer indbygningsvandlåse. Nogle er fastspændt med skruer, mens andre er monteret i afløbsskålen med gummiringe. Fælles for alle indbygningsvandlåse er, at de skal afmonteres, renses og genmonteres. Det kan være nødvendigt at udskifte gummiringene for at opnå tæthed og dermed undgå lugtgener. Ved almindelige gulvafløb afmonteres overristen. Risten kan være klemt fast i rammen eller skruet fast. Herefter rengøres skålen og eventuelt underrist i det omfang en sådan er installeret. Rist og underrist afmonteres og vandlåsen renses. Vandlåsens bund er normalt placeret maksimalt 50 cm under gulvet (en arms længde) og kan renses fra gulvet. Er det en S-vandlås eller en P-vandlås kan denne renses fra gulvniveau. F.eks. med en toiletbørste. Efter rensning gennemskylles afløbsskål og vandlås samt fyldes med vand, for at hindre lugt fra afløbssystemet i at trænge ind i bygningen. Lugtgener kan også opstå fra sideledninger med afløb, fra f.eks. håndvaske, brusenicher og badekar. 5

Rottespærrer Der findes flere typer af rottespærrer og fælles for dem alle er, at de skal tilses jævnligt for at undgå tilstopning af afløbssystemet. (F.eks. hvert halve år.) Rottespærren rengøres ved afskylning med f. eks. haveslange. Det kan være nødvendigt at afmontere og genmontere rottespærren for effektiv rengøring. Læs yderligere afsnit om Renoverede ledninger samt Nedgangsbrønde. Afvandingsdræn og Akvadræn med rist Afvandingsdræn og akvadræn er forsynet med afløb. Bunden af afvandingsdræn og akvadræn skal renses for blade, sand, papir og lignende, der evt. kan stoppe afløbene, mindst 2 gange om året. Risten afmonteres og bunden af afvandingsdrænet renses med en lille skovl og kost samt afskylles med en haveslange inden genmontering af rist. Afvandingsdræn og akvadræn er tilsluttet en tagnedløbsbrønd med sandfang. Læs yderligere afsnit om Renoverede ledninger samt Tagnedløbsbrønde. Principskitse 6

Dræninstallationer Ud over afløbsledninger for regnvand og spildevand kan der også være etableret drænledninger omkring bygningen for at undgå fugtproblemer i bygningen. (se principskitse.) Dræninstallationen er tilsluttet afløbssystemet gennem en nedløbsbrønd med vandlås, for at undgå lugtgener gennem drænsystemet. Dræntilslutningen er etableret således, at der ikke kan ske opstemning i drænledningerne. De på tegningen viste drænbrønde er placeret således, at drænledningerne kan renses. Drænbrønde og inspektionsbrønde skal inspiceres med jævne mellemrum for at kontrollere at drænsystemet ikke er tilstoppet. Sandfanget i drænbrøndene skal tømmes ved inspektionerne for at sikre driften af drænsystemet. Hvis der under inspicering konstateres at vandstanden i drænbrøndene står over tilslutningspunkterne for de tilsluttede dræninstallationer skal der omgående foretages rensning af drænsystemet. Oprensning af sandfangsbrønde kan udføres med en kloakrenser eller slamsuger. Dæksler og karme holdes frie og renholdes. Kloakrenser 7

Kældernedgange og lyskasser For at undgå oversvømmelse af kælder og for at opnå de bedste og sikreste driftsbetingelser af anlægget, kræves et jævnligt tilsyn og pasning af afløbsanlægget og denne driftsvejledning bør derfor følges: Lyskasser er forsynet med afløb. Bunden af lyskasser og afløbsriste skal renses for blade, sand, papir og lignende, der evt. kan stoppe afløbene, mindst 2 gange om året. Kældernedgangen er forsynet med afløb. Bunden af kældernedgangen og afløbsriste skal renses for blade, sand, papir og lignende, der evt. kan stoppe afløbene, mindst 2 gange om året. Lyskasse Kældernedgang 8